Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet

Transkript

1 Isumaginninnermi Pisortaqarfik Socialdirektoratet CIRKULÆRE OM FORHOLDSREGLER MOD SMITSOMME SYGDOMME I DAGPLEJEHJEM SAMT I DAG- OG DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN. Nr I samråd med Landslægen i Grønland fastsætter Socialdirektoratet i Grønland følgende forholdsregler mod smitsomme sygdomme i dagpleje samt i dag- og døgninstitutioner for børn. Formålet med forholdsreglerne er: 1. at forhindre spredningen af de alment farlige sygdomme, der er nævnt i bilaget til dette cirkulære, samt 2. at begrænse spredningen af andre smitsomme sygdomme. 2. Generelle forholdsregler ved forekomst af smitsomme sygdomme. Børn og personale med smitsomme sygdomme må ikke modtages i institutionen/dagplejen når de frembyder smitterisiko. Opstår der under opholdet i institutionen/dagplejen tegn på smitsom sygdom hos et barn, skal hjemmet underrettes med henblik på hjemtagelse, og barnet skal om fornødent holdes adskilt fra de øvrige børn, indtil hjemtagelse finder sted. Ved forekomst af smitsomme sygdomme hos børn eller personale eller i disses husstand underrettes institutionslederen/dagplejelederen som i tvivlstilfælde søger råd hos distriktslægen om, hvornår de pågældende kan modtages i institutionen/dagplejen. Forekomst af smitsomme sygdomme hos børn eller personale i institutioner, der søges af 0-6 årige, bekendtgøres ved opslag. Hel eller delvis lukning af institutionen/dagplejen kan besluttes af distriktslæges i samråd med Landslægen. Under lukningen foretages de foranstaltninger, som distriktslægen påbyder af hensyn til smitterisikoen. Genåbning kan kun ske med distriktslægens godkendelse. Distriktslægen kan bestemme, at der ved forekomst af smitsomme sygdomme ikke må optages nye børn på institutionen/dagplejen. 3. Orientering af forældre 3.1 Når et barn/personalemedlem sygemeldes, skal institutionslederen/dagplejelederen søge oplyst, om der er tale om en smitsom sygdom. Forekomst af smitsomme sygdomme hos børn eller personale i institutioner/dagpleje for 0-6 årige børn skal omgående bekendtgøres for forældrene ved opslag. Det er vigtigt, at reglerne overholdes, selv om det kan give problemer at få et sygt barn passet. Overholdes reglerne ikke, vil det let kunne medføre, at mange andre børn bliver syge, og at mange flere hjem bliver berørt af pasningsproblemer. Institutionspersonalet skal f.eks. ved indskrivning af barnet sikre sig, at forældrene er orienteret om forholdsreglerne, der er fastsat ved disse retningslinier. 4. Hvornår frembyder børn/personale tegn på smitsom sygdom? Det kan være tegn på smitsom sygdom, at man f.eks. har feber (morgentemperatur over 37,5 målt i endetarmen), har mavetilfælde i form af opkastninger, er stærkt forkølet eller har øjenbetændelse med pusflåd. Det kan specielt for børns vedkommende volde vanskeligheder at afgøre, om de er syge eller raske, og afgrænsningen må ofte bero på et skøn. Et barn kan ikke anses for at være rask, medmindre de er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. I praksis vil dette almindeligvis sige, at barnet kan klare at være i institutionen blandt de andre børn, og kan deltage i institutionens aktiviteter. 5. Hvem afgør, hvornår børn/personale er syge eller raske?

2 Hvis institutionslederen er i tvivl om, hvorvidt børn eller personale frembyder smitterisiko, kan den behandlende læge (distriktslægen) kontaktes efter aftale med barnets forældre, henholdsvis det pågældende personalemedlem. Såfremt lægen finder, at et barn ikke frembyder smitterisiko, og barnets tilstand i øvrigt tillader det, kan barnet modtages i institutionen/dagplejen. Institutionen kan mod betaling kræve lægeattest fra den behandlende læge. I tvivlstilfælde forelægger distriktslægen spørgsmålet for Landslægen, om hvornår de pågældende kan modtages i institutionen. 6. Indberetningspligt. Når et barn/personalemedlem sygemeldes, skal institutionslederen hos forældrene/personalemedlemmet søge oplyst, om der er tale om en smitsom sygdom. Forekomst af smitsomme sygdomme hos børn eller personale i institutioner/dagpleje for 0-6 årige børn skal omgående bekendtgøres for forældrene ved opslag. Er der tale om en smitsom sygdom, der er nævnt i bilaget til cirkulæret, skal institutionslederen eller dennes stedfortræder omgående indberette tilfældet til distriktslægen. Distriktslægen beslutter i samråd med Landslægen, hvilke forholdsregler der skal træffes. Distriktslægen bør i øvrigt underrettes om alle ophobede tilfælde af smitsomme sygdomme i institutionen/dagplejen. I kombinerede institutioner skal lederen af den institution, hvori sygdommen forekommer, underrette de andre institutionsledere. 7. Almindelige hygiejniske forskrifter. For at begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme skal de almindelig hygiejniske forholdsregler overholdes. Dette gælder specielt i dagplejehjem og institutioner for 0-6 årige børn, idet børn i den alder sædvanligvis er mest modtagelige for sygdomme. Smitteoverførsel fra person til person kan ske af forskellige veje. Luftvejsinfektioner smitter sædvanligvis igennem luften, og for at nedsætte antallet af sygdomskim, bør der luftes ud flere gange dagligt i de rum, hvor børn og personale opholder sig. Ved mavetarminfektioner og smitsom leverbetændelse kan overførsel af smitstof ske fra afføring via hænderne. Hygiejniske foranstaltninger er derfor særlige vigtige ved arbejde med spædbørn og småbørn i forbindelse med bleskift og madning. For at hindre spredningen af eventuelt sygdomsfremkaldende kim, skal personalet og børnene altid vaske hænderne efter bleskift, toiletbesøg samt før håndtering af levnedsmidler. Medicingivning. Såfremt institutionspersonalet påtager sig at give børnene medicin til behandling i efterforløbet af smitsom sygdom, bør der foreligge skriftlig instruktion fra barnets læge til institutionen. I forbindelse med kroniske sygdomme, der kræver vedvarende medicinsk behandling, børn institutionen påtage sig den nødvendige medicingivning efter den behandlende læges instruktion. 8. Forholdsregler vedrørende enkelte smitsomme sygdomme hos børn og personale. Hudsygdomme. Børn og personale med smitsomme hudsygdomme må først modtages, når de ikke frembyder smittefare. Opmærksomheden henledes særligt på: Bylder. Børn og personale med bylder og bulne fingre må først modtages, når betændelsesstedet er tørret ind. (Almindelige filipenser (bumser) frembyder ingen smitterisiko). Børnesår. Børn og personale med skorpedækkende og/eller væskende børnesår må ikke modtages. I institutioner for børn i skolealderen gælder dette dog kun, når sårene er mere udbredte. Diarré. Børn med akut diarré (d.v.s. flere tynde afføringer om dagen) må først modtages i institutionen, når afføringen er normal. Ved tilfælde af mave-tarm-sygdomme (f.eks. musetyfus) i daginstitutioner for 0-2 årige samt ved ophobede tilfælde af diarré i institutioner skal distriktslægen underrettes med henblik på, hvilke forholdsregler der skal træffes. Fnat og lus.

3 Børn og personale med fnat eller lus må først modtages, når behandlingen er påbegyndt. Familien/husstanden bør undersøges og eventuelt behandles, hvilket institutionslederen efter samråd med sundhedsvæsenet bør gøre de pågældende opmærksomme på. Ved forekomst af lus hos børn i institutioner for skolesøgende børn skal institutionslederen eller dennes stedfortræder underrette skolesundhedsplejersken på den skole, hvorfra institutionen modtager de pågældende børn. Skolesundhedsplejersken skal ligeledes underrette fritidshjem m.v., såfremt der forekommer lus hos skolebørn, der går i pågældende fritidshjem eller lignende. Fodvorter og fodsvamp. Spredningen af fodvorter og fodsvamp i forbindelse med badning og gymnastik kan næppe helt forhindres, men beskyttelse mod smitte ved anvendelse af badetøfler samt gymnastiksko af plastic eller lignende materiale kan anbefales både for raskes og syges vedkommende. (Forekomst af vorter på hænderne giver ikke anledning til forholdsregler). Forekomst af fodvorter og fodsvamp udelukker ikke, at børnene kan modtages i dagplejen eller institutionen. Fåresyge. Børn og personale må først modtages, når de er feberfri, og kirtelhævelsen er begyndt er svinde. Kighoste. I tilfælde af kighoste gælder andre regler end for de øvrige smitsomme sygdomme. Kighoste anses for smittefarlig i op til 6 uger efter de typiske anfalds begyndelse, og hosteanfald kan optræde gennem uger til måneder, hvor personen i andre henseender fremtræder som rask. Man har derfor fundet det mest rimeligt, at børn og personale i denne lange periode må modtages i institutionen, selvom de frembyder smitterisiko, idet man forventer at de øvrige børn har fulgt det normale vaccinationsprogram. Børn og personale må dog ikke modtages, så længe de har så hyppige hosteanfald, at det giver anledning til problemer. Ifølge det anbefalede vaccinationsprogram vaccineres mod kighoste, når børn er 5 uger, 9 uger og 10 måneder gamle. 1 uge efter den 2. injektion kan børnene regnes for midlertidigt beskyttede imod sygdommen. Børn under 1 år: Mens kighoste hos større børn og vokse sædvanligvis er en harmløs sygdom, kan den hos børn under 1 år, der ikke er vaccinerede, få et alvorligt forløb. Det tilrådes derfor stærkt, at børn følger det anbefalede vaccinationsprogram for kighoste, når de optages i institutionen. Optræder kighoste i en institution med børn under 1 år, skal disse hjemsendes, med mindre de har haft kighoste eller tidligere har fået 2 injektioner kighostevaccine. De hjemsendte børns forældre tilrådes at lade påbegynde vaccination, og børnene må først modtages 1 uge efter, at de har fået i alt 2 injektioner kighostevaccine med 3-4 ugers mellemrum. Såfremt børnene ikke vaccineres, må de først modtages, når der forløbet 6 uger fra det sidste barn er begyndt at hoste. Mellemørebetændelse. Børn og personale må først modtages, når de er raske. Såfremt der er flåd fra ørerne, kan børnene modtages, såfremt barnet er taget i behandling. Meningokokmeningitis/meningosepsis. Børn og personale må først modtages, når de er raske. Ved forekomst af meningokok-infektion rådspørges distriktslægen om eventuelle foranstaltninger i dagplejen/institutionen. Ved optræden af meningokok-sygdom i hjemmet hos børn eller personale, må børn og personale først modtages, når der er gået en uge efter sidste smitteudsættelse eller når en eventuelt iværksat forebyggende behandling er afsluttet. Mæslinger. Børn og personale må først modtages, når de er raske (dvs. feberfri og upåvirkede af sygdommen), hvilket de kan være, selvom de har rester af udslæt. Optræder der mæslinger i en institution, hvor der er børn under 1 år, bør forældrene til disse børn opfordres til at drøfte med deres læge, om der er grund til at søge barnet

4 beskyttet imod sygdommen ved injektion af gammaglobulin, specielt hvis barnet ikke er blevet mæslingevaccineret, hvilket stærkt kan anbefales af sundhedsvæsenet. Røde hunde. Børn og personale må først modtages, når de er raske, hvilket de kan være, selv om de har udslæt. Gravide kvinder, der færdes i institutionen skal opfordres til omgående at drøfte eventuelle foranstaltninger med deres egen læge. Skarlagensfeber og halsbetændelse, der kræver behandling med penicillin eller lignende. Børn og personale må først modtages, når de er raske og ikke længere frembyder smittefare. Patienten kan anses for smitte fri efter de første 3 døgns behandling med penicillin eller lignende. Skoldkopper. Børn og personale må først modtages, når de er raske og ikke længere har frisk udslæt, og blærerne er tørret ind. Smitsom leverbetændelse (Epidemisk gulsot). Børn og personale må først modtages, når de er raske. Da sygdommen kan have et alvorligt forløb hos voksne, men sædvanligvis ikke hos børn, bør personalet, hvis der opstår leverbetændelse i daginstitutioner for 0-6 årige børn, drøfte med deres læge, om der er grund til at søge sig beskyttet modsygdommen ved injektion af gammaglobulin. Smitsom leverbetændelse smitter fra afføring via hænderne. Børn kan udskille virus i afføringen uden selv at være syge. For at hindre spredning af sygdommen, er det derfor vigtigt, at personalet indskærpes stor omhu med hygiejniske forholdsregler. Øjenbetændelse. Børn og personale med udtalt øjenbetændelse med kraftige pusflåd, tydelig lysskyhed og/eller påvirket almen tilstand må ikke modtages. De pågældende bør undersøges af læge. Dette gælder også, hvis en øjenbetændelse har varet mere end 1 uge. 9. Optagelse af børn og ansættelse af personale. Når et barn skal optages i institution/dagpleje, børn institutionslederen/dagplejelederen notere på barnets børnestamkort, hvilke sygdomme barnet har haft. Attester for vaccination bør forevises, og tidspunktet for de forskellige vaccinationer bør påføres børnestamkortet, som i øvrigt, så længe barnet er optaget i institutionen, bør føres a jour med nye sygdomme, vaccinationer og andre væsentlige helbredsoplysninger. Institutionslederen/dagplejelederen bør tilskynde til, at det til enhver tid anbefalede vaccinationsprogram for børn følges. Forældre til børn, som lider at visse kroniske sygdomme (f.eks. cystisk fibrose, astma bronciale og visse hjertelidelser) henvises til at drøfte spørgsmålet om eventuel vaccination med egen læge. Ved forekomst af kighoste, mæslinger eller smitsom leverbetændelse (epidemisk gulsot) i institutionen på optagelsestidspunktet/ansættelsestidspunktet henvises til de tidligere nævnte forholdsregler vedrørende de forebyggende foranstaltninger. 10. Dette cirkulære tråder ikraft 1. april Samtidig ophæves SD-cirkulære nr. 174 af 21. februar Socialdirektoratet, d. 21. marts 1988 Aqqaluk Lynge / Martha Labansen

5 Bilag, jf. 1: Følgende sygdomme betragtes som alment farlige: DANSK BETEGNELSE: LATINSK BETEGNELSE: Plettyfus Typhus exanthematicus Pest Pestis Spedalskhed Lepra Marburg-sygdom - Lassa-feber - Ebola-sygdom - Kolera Cholera asiatica Tyfus Febris typhoidea Paratyfus Febris paratyphoidea Salmonellainfektioner (ophobede tilfælde) Salmonellosis Bacillær dysenteri Dysenteria bacterialis Polio Poliomyelitis anterior acuta Purulent meningitis Meningitis purulenta Meningokok-meningitits Meningitis cerebrospinalis epidemica Meningokot-sepsis Septicaemia meningococcica Tuberkulose Tuberculosis Epidemisk gulsot Hepatitis epidemica Difteri Diphteria