Uddannelsesprogram for. Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin. Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q
|
|
- Børge Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprram for Navn: Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q SLB Kolding Sygehus Medicinsk afdeling 2009
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Beskrivelse af specialet Organisation af specialet Formål med uddannelsen 4 2. Uddannelsen i intern medicin:infektionsmedicin 2.1 Uddannelsesforløb Beskrivelse af afdelingerne Infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus Klinisk Mikrobiolisk afd. Odense Universitetshospital Obligatoriske teoretiske kurser Generelle Tværfaglige kurser Speciale specifikke kurser Kursus i forskningsmetodoli forskningstræningsmodul8 3. Kompetence udvikling 3.1 Medicinsk ekspert Infektionsmedicin Endokrinoli Gastroenteroli hepatoli Geriatri Hæmatoli Kardioli Lungemedicin Nefroli Reumatoli Øvrige fælleskompetencer Oversigt over fordeling af kompetence evaluering Leder/adminstrator Akademiker Kommunikator Samarbejder Sundhedsfremmer Professionel Læringsstrategi Evalueringsstrategi Evaluering af den lægelige videreuddannelse Vejledning i den lægelige videreuddannelse 58 2
3 Bilag 1. Mål i klinisk mikrobioli 59 Bilag 2. Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder daglig klinisk vejleder 62 3
4 1. Indledning 1.1 Beskrivelse af specialet Intern medicin:infektionsmedicin er et tværgående klinisk speciale, der omfatter undersøgelse behandling af patienter med hjemlige importerede infektionssygdomme hos både immunkompetente immundefekte personer. Specialet rådgiver omkring forebyggelse af infektioner af betydning for den almindelige folkesundhed, yder lægefaglig rådgivning vedrørende profylaktiske foranstaltninger i forbindelse med udlandsophold. Specialet varetager desuden overvågning beredskab over for infektionssygdomme biolisk terrorisme. Specialet er karakteriseret ved et sygdomspanorama hvor sygdommenes prævalens såvel som incidens ændres hurtigt på lokalt globalt plan. Over de seneste tyve år har specialet udviklet sig til at håndtere behandlingen af HIV AIDS. I de seneste år er nye alvorlige infektionssygdomme som SARS, fugleinfluenza, West Nile virus, Hanta virus, Nipah virus, Hendra virus tilkommet. Alvorlige sygdomme som hæmoragisk viral feber forårsaget af Ebola, Lassa, Dengue, Crimean-Congo, Rift Valley virus o.a. forekommer endemisk epidemisk, giver vedvarende anledning til at disse sygdomme kan importeres til Danmark. Senest har der været fokus på mulig bioterrorisme med f.eks. kopper eller miltbrand. Udredning behandling af patienter med infektionssygdomme foregår på alle niveauer i sundhedsvæsenet. En stor del af de infektionsmedicinske patienter (ca. 90%) indlægges akut eller subakut på grund af sygdommens sværhedsgrad eller behov for observation, undersøgelse, behandling pleje. Det drejer sig om patienter med bl.a. meningitis, pneumoni, sepsis, HIV/AIDS komplikationer, urinvejsinfektioner tropisk feber (især malaria Dengue). I enkelte tilfælde kan der være behov for indlæggelse isolation på grund af særlig smittefare (hæmoragisk viral feber, SARS, kopper, varicella hos immundefekte o.l.). Behandling udredning af patienter med infektionsmedicinske sygdomme inddrager en række andre kliniske parakliniske specialer. Det drejer sig om klinisk mikrobioli, klinisk biokemi, billeddiagnostiske specialer, anæstesioli, de fleste kliniske specialer. Specialister i infektionsmedicin forventes at have indgående kendskab til mikrobiolisk diagnostik metode. Denne kompetence opnås gennem et nært samarbejde med kliniske mikrobioliske afdelinger ved kursusuddannelse. Indlæggelsen sker for voksne patienters vedkommende på intern medicinske afdelinger eller specialafdelinger, mens børn indlægges på pædiatriske afdelinger eller specialafdelinger. Patienter, der henvises til lands- landsdelsafdelinger, vil ofte savne en nøjagtig diagnose, der vil ofte være tale om arbejdsdiagnoser (af typen uafklaret feber, mistanke om alvorlig eller særlig smittefarlig infektionssygdom, importeret tropisk sygdom o.l.) (se Sundhedsstyrelsens retningslinier for lands- landsdelsafdelinger). Specialet har en stor ambulant aktivitet. Den ambulante virksomhed omfatter primært diagnostik, behandling rådgivning af HIV-smittede patienter. Denne aktivitet har igennem de seneste år været stigende på grund af et stigende antal HIV-smittede som følge af nye effektive medicinske behandlinger deraf følgende bedre overlevelse. HIV smittede følges 4
5 tæt ambulant på grund af risiko for mulige alvorlige bivirkninger til de medicinske behandlinger eller svigtende effekt af den behandlingen deraf mulighed for udvikling af resistens. Antallet af lægemidler til behandling af HIV-infektion stiger fortsat, man må forvente, at den ambulante behandling kontrol af HIV smittede vil blive yderligere kompliceret ressourcekrævende i de kommende år. Infektionsmedicin indgår i samarbejde med pædiatri i behandlingen af familier med HIV sygdom (socialt/psykolisk/lægeligt samarbejde). De ambulante funktioner omfatter i øvrigt hovedsageligt udredning behandling af patienter mistænkt for infektionssygdom, herunder feber af ukendt årsag, smitsom leverbetændelse, importerede sygdomme, samt kontrol af patienter efter indlæggelse. 1.2 Organisation af specialet Der er landsdelsafdelinger i Region Hovedstaden.(Rigshospitalet Hvidovre Hospital), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus. Der er tilknyttet infektionsmedicinske professorater ved alle landsdelsafdelinger. Infektionsmedicinske patienter varetages på basisniveau af intern medicinske pædiatriske afdelinger, der er ansat speciallæger i infektionsmedicin ved intern medicinske afdelinger fordelt over landet. Der er enkelte praktiserende speciallæger i infektionsmedicin. Infektionsmedicinske afdelinger råder på landdelsniveau over et antal isolationsstuer. Infektionsmedicinsk afd Q, Odense Universitetshospital er den regionale, højt specialiserede infektionsmedicinske afdeling i region Syd er tillige den lokale sygehusafdeling for Odense omliggende kommuner vedr. akutte uselekterede medicinske tilstande. Medicinsk afdeling Kolding Sygehus er medicinsk funktionsbærende enhed for akutte medicinske tilstande inkl. infektionsmedicin. 1.3 Formål med uddannelsen Formålet med hoveduddannelsen er at kvalificere til speciallægeanerkendelse i intern medicin:infektionsmedicin ved opfyldelse af målbeskrivelsens kompetencer. Speciallægen forventes efter afsluttet hoveduddannelsesforløb selvstændigt at kunne varetage 1. ansvar for modtagelse, udredning behandling samt visitation af patienter med akutte intern medicinske problemer 2. vurdere behandlingseffekt revurdere behandlingsplaner for patienter med visse intern medicinske sygdomme i henhold til beskrivelsen for de intern medicinske fælles-kompetencer (afsnit 6 a) 3. selvstændigt at kunne varetage udredning behandling af patienter med infektionsmedicinske sygdomme iflg. målbeskrivelsen for disse kompetencer (afsnit 6 b) Hoveduddannelsen er placeret efter turnusuddannelsen introduktionsuddannelsen. Den samlede uddannelsesvarighed er 60 måneder. Det regionale videreuddannelsesråd har godkendt de enkelte uddannelsesforløb på baggrund af uddannelsesprram udarbejdet af de ansættende afdelinger. Uddannelseprrammet afgrænser de mål kompetencer som den uddannnelsessøgende skal erhverve i løbet af hoveduddannelsens 5 år. 5
6 2. Uddannelsen i intern medicin:infektionsmedicin 2.1 Uddannelsesforløb Hoveduddannelsen i intern medicin: infektionsmedicin er normeret til 60 måneder følger efter godkendt turnus- introduktionsuddannelse. Uddannelsen omfatter ansættelser på kliniske afdelinger, forskningstræning deltagelse i tværfaglige specialespecifikke kurser. Uddannelseskapaciteten er fastsat med opslag af 5 hoveduddannelsesforløb årligt. Region Syd bidrager med 2 hoveduddannelsesforløb per år. Følgende ansættelser perioder indgår i det interne medicin: infektionsmedicinske uddannelsesforløb i Region Syd: Tidspunkt Varighed Afdeling mdr Infektionsmedicinsk afd Q, OUH mdr Klinisk Mikrobiolisk afdeling, OUH mdr Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus mdr Infektionsmedicinsk afd Q, OUH 2.2. Beskrivelse af afdelingerne Infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital. Infektionsmedicinsk afdeling Q har siden 2. juni 2008 været en selvstændig afdeling på Odense Universitetshospital, var før denne dato en sektion indenfor Medicinsk afdeling C. Afdelingen varetager højt specialiseret behandling vedr. f.eks. infektioner i centralnervesystem, svær sepsis/septisk shock, svær pneumoni, spondylitis, ekstrapulmonal tuberkulose, hiv/aids, virushepatitis, tropesygdomme (malaria, tyfus), feber af ukendt årsag (dvs. uafklaret feber af > 1 uges varighed) Afdelingen deltager i behandling pleje af intern medicinske patienter. >90% af patienter er akut indlagt Afdelingen omfatter et sengeafsnit, ambulatorium daghospital. Sengeafdeling Q1 har 18 sengepladser, heraf 3 semiintensiv pladser 2 slusestuer til isolation af smittefarlige patienter. I ambulatoriet varetages kontrol behandling af HIV/AIDS (ca. 350 pt.), kronisk hepatitis (ca. 350 pt.), patienter med immundefekt, udredning af infektionssygdomme efter henvisning fra hele regionen. I 2008 er etableret en indvandrermedicinsk klinik Infektionsmedicinsk dagshospital anvendes til fortsat udredning, behandling initial kontrol af patienter, der har været indlagt på sengeafsnittet som skønnes enten at kunne være hotelpatienter eller at kunne opholde sig hjemme Afdelingens normering 16 læger, heraf en overlæge klinisk professor, 3 overlæger, 5 afdelingslæger/1.reservelæger, 2 hoveduddannelsesforløb, 2 introduktionsstilling, 2 turnus 1 i supplerende hoveduddannelse. 36 personer er tilknyttet plejegruppen (heraf ½ oversygeplejerske 1 afdelingssygeplejerske) 6 sekretærer (heraf en ledende lægesekretær). Infektionsmedicinsk forskningsenhed har 3 forskningssygeplejersker ansat. 6
7 Afdelingens yngre læger indgår i vagten på den akut medicinske modtageafdeling (AMA) deltager i den forbindelse i den medicinske skadevagt. Afdelingens speciallæger varetager afdelingens specialespecifikke vagt. Aktivitetstal for afdeling Q (Jan. nov. 2007) Udskrevne patienter 898 Sengedage 5801 Gns. liggetid (dage) 6,5 Ambulante besøg 4142 Daghospital 1141 Yderligere oplysninger om afdelingen arbejdstilrettelæggelsen kan findes i afdelingens introduktionsprram der fremsendes før ansættelsen Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus Medicinsk afdeling Kolding Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. På matriklen i Kolding er følgende specialer repræsenteret pr 1/3 2009: Intern medicin:gastroenteroli(1 overlæge), Intern medicin:infektionsmedicin(3 overlæger), Intern medicin:rheumatoli(1 overlæge), Intern medicin:endokrinoli(1 overlæge),intern medicin:kardioli(3 overlæger), Intern medicin:geriatri (1 overlæge), intern medicin (2 overlæger). Der er ansat yngre læger i hoveduddannelsesforløb i intern medicin:infektionsmedicin intern medicin:geriatri, samt almen medicin. Afdelingen råder over 65 sengepladser + nødvendigt antal senge på intensiv afdeling. Der er på sygehuset et fælles medicinsk/kirurgisk modtageafsnit(ama), hvor 14 af de 31 sengepladser er dedikeret medicinske patienter. AMA har selvstændig afdelingsledelse. De medicinske sengepladser er herudover fordelt på kardiolisk afsnit, afsnit for apopleksi/endokrinoli, afsnit for infektionsmedicin endelig geriatri. Herudover er der et medicinsk dagafsnit ambulatorier for følgende specialer: gastroenteroli, rheumatoli, infektionsmedicin, endokrinoli, geriatri kardioli. Pr har medicinsk afdeling ikke længere selvstændigt forvagtslag, idet der bliver oprettet et fælles forvagtslag med 3 læger i vagt for de medicinske kirurgiske afdelinger, tilknyttet AMA. Dette forvagtslag skal primært arbejde med de akutte patienter i AMA skadestuen. I medicinsk afdeling er et mellemvagtslag (8-skiftet fra ), et 9-skiftet bagvagtslag. Aktivitetstal for 2007: Antal udskrevne patienter: 5163 Antal ambulante besøg: Heraf ambulante besøg i infektionsmedicinsk regi: Årlig sengedøgnsproduktion: Gennemsnitlig liggetid: 5,3 døgn Klinisk mikrobiolisk afdeling, OUH Klinisk mikrobiolisk afdeling`s optageområde patientunderlag Klinisk mikrobiolisk afdeling på Odense Universitetshospital er eneste klinisk mikrobioliske afdeling i Fyns Amt betjener amtets 7 sygehuse (OUH, Sygehus Fyn 7
8 Svendborg, SF Fåborg, SF Nyborg, SF Middelfart, SF Ærø SF Ringe) alle praktiserende læger speciallæger i Fyns Amt (befolkningsunderlag ca ). Klinisk mikrobiolisk afdeling modtager ca prøver om året (2002), ca. 60% kommer fra OUH, ca. 10% fra de øvrige sygehuse 30% fra praktiserende læger speciallæger. Afdelingens prøvesortiment fremgår af afdelingens hjemmeside: Afdelingen har følgende normering: en ledende overlæge, fire andre overlæger (heraf en klinisk professor). Yngre læge-normering: et 4-årigt hoveduddannelsesforløb (hoveduddannelsesstillling 4), en introduktions-stilling to afdelingslægestillinger. Øvrige normering omfatter 7 sekretærer (heraf en ledende), 36 bioanalytikere (en ledende to bioanalytikerundervisere), en molekylærbiol, tre hygiejnesygeplejersker et antal bioanalytiker-studerende. Afdelingen er hjemsted for Hygiejnekomiteen for Fyns Amt, WHOs gul feber vaccinationscenter Odense findes i afdelingen. De lægelige hovedopgaver er: i) Udadrettede opgaver som fx 1) kontakt til rekvirenten angående positive dyrkninger eller mikroskopifund, som udgør et behandlingsmæssigt imperativ eller har særlige behandlingsmæssige eller infektionshygiejniske konsekvenser, 2) opfølgning af tidligere kontakter vedrørende komplicerede problemstillinger, 3) deltagelse i konferencer, tilsyn udarbejdelse/revision af information for klinikere. ii)udefra kommende opgaver som 1) besvarelse af telefoniske forespørgsler vedrørende igangværende prøver, 2) rådgivning om udredning behandling af patienter med infektion 3) rådgivning om antibiotikaprofylakse 4) infektionshygiejnisk rådgivning. iii) Interne opgaver som 1) bloddyrkningskonference, 2) problemløsning i samarbejde med bioanalytikere vedrørende aflæsning, identifikation resistensbestemmelse, 3) tolkning af mikroskopi i tvivlstilfælde, 4) malariadiagnostik, 5) gennemlæsning af svar, 6) opsætning validering af nye metoder, 7) kvalitetssikring, 8) intern undervisning, 9) ajourføring udarbejdelse af forskrifter 10) opdatering af egen viden. 3. Obligatoriske teoretiske kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt et kursus i forskningsmetodoli. 3.1 Generelle kurser De generelle kurser starter allerede på klinisk basis- introduktionsuddannelsen. På hoveduddannelsen er placeret Kursus i ledelse, administration samarbejde. Kursus i ledelse, administration samarbejde har en samlet varighed på 2 uger med et modul i introduktionsuddannelsen to moduler i hoveduddannelsen. Det overordnede formål med dette kursus er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration samarbejde. Den uddannelsessøgende læge skal selv tilmelde sig LAS kurserne. LAS II arrangeres af det regionale sekretariat LASIII af Sundhedsstyrelsen ser.aspx 3.2 Specialespecifikke kurser 8
9 De specialespecifikke kurser har en samlet varighed på 30 kursusdage (max 210 timer) omfattende såvel fællesuddannelsen som specialedelen koordineres af Dansk Selskab for Infektionsmedicin. Det overordnede formål med disse kurser er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer vedrørende den medicinske ekspertrolle. Både indhold den tidsmæssige placering af de teoretiske kurser skal være motiveret understøtte kompetenceudviklingen. 9
10 3.2.1 Fælles intern medicinske kurser: Varigheden af de 6 fælleskurser er i alt 14 kursusdage. Kursustilrettelæggelsen varetages af Dansk Selskab for Intern Medicin. Kurserne afvikles i ovennævnte rækkefølge er jævnt fordelt over en 4-årig periode. Den uddannelsessøgende vil modtage skriftligt materiale fra den centrale kursusledelses sekretariat. Kursus Varighed Mål Rationel farmakoterapi medikamentel iatrenese 2 dage (14 timer) Kurset indeholder teoretiske oplæg, gruppearbejde med cases samt fremlæggelse diskussion af relevante emner gives kursisten teoretisk viden om rationel farmakoterapi, polyfarmaci, interaktioner, bivirkninger, compliance, lægemidler til ældre, farmakoøkonomi, tilskudsregler Akut medicin intensiv terapi Psykiatri neuroli for intern medicinere Rationel klinisk beslutningsteori 4 dage (28 timer) 2 dage (14 timer) 2 dage (14 timer) lægemiddelreklame. At give kursisten teoretisk viden supplerende klinisk indsigt i diagnostik, behandling visitation af en række akutte kliniske problemstillinger: akut abdomen gastrointestinal blødning, akutte arytmier, akut åndenød, lungeemboli pneumothorax, brystsmerter, sepsis, meningitis øvrige akutte infektioner, akut nyresvigt, forgiftninger, akut hæmatoli, akut endokrinoli, akut neuroli, den hyperakutte medicinske patient patienten i chok. At give kursisten teoretisk viden om akutte psykiatriske tilstande, herunder akutte psykoser, delirium, affektreaktioner, selvmordsadfærd selvskade samt psykiatriloven. Der gives endvidere teoretiske oplæg arbejdes med patientcases vedr. akut neurolsik undersøgelse vurdering, bevisthedsløshed, hovedpine, svimmelhed, epilepsi andre krampetilstande, Mb. Parkinson apopleksi Kursisterne gives en teoretisk viden i det almene sygdomsbegreb samt supplerende klinisk indsigt i sygdomsårsager, kausalitet, vurdering af værdien 10
11 Onkoli for intern medicinere Den ældre patient 2 dage (14 timer) 2 dage (14 timer) af diagnostiske metoder terapeutisk effekt, måleskalaer, pålidelighed relevans af data, diagnostisk strategi, metaanalyser, NNT samt teori anvendelse af principper for evidensbaseret medicin (EBM), At give kursisten teoretisk viden om karcinenese, tumorbioli øvrige generelle onkoliske problemstillinger samt supplerende klinisk indsigt i håndtering af en række kliniske maligne tilstande. Kurset fokuserer på de differentialdiagnostiske overvejelser ved klinisk mistanke om malign sygdom, udredning ved påvist tumor, initial behandling visitation samt behandling af intern medicinske komplikationer til højt specialiseret kræftbehandling. Kurset skal understøtte tilegnelsen af de medicinske ekspertkompetencer beskrevet under mål nummer 12. Målet er, at kursisterne kan gøre rede for de særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende manifestationer af almindelige sygdomme (atypisk sygdomspræsentation) hos den ældre patient, samt opnår kendskab til nle sygdomsmanifestationer som primært ses hos ældre patienter herunder fald, svimmelhed funktionstab. Kurset skal bidrage til at kursisten efterfølgende kan varetage diagnostik, behandling profylakse samt kunne afgøre om patienten skal henvises til videre vurdering på specialafdeling i forbindelse med disse tilstande Infektionsmedicinske specialespecifikke kurser I hoveduddannelsen indgår 9 specialespecifikke kurser, som omhandler den teoretisk viden om de infektionsmedicinske sygdommes symptomatoli, diagnostik, behandling, rehabilitering forebyggelse. Formålet med kurserne er at bibringe den uddannelsessøgende et teoretisk grundlag for sygdomsforståelse, diagnostik behandling, patienthåndtering samt profylakse. Ved teoretisk forstås både basale bioliske forhold videnskabelig evidens for den kliniske praksis. Kurserne fungerer så som opdatering af specialets vedvarende udvikling. Kurserne understøtter den kliniske kompetenceudvikling. Kurserne skal have en form, som i høj grad bygger på deltagernes aktive medvirken, skal være case orienterede konklusionerne skal bygge på videnskabelig dokumentation. Varigheden af de specialespecifikke kurser er 16 kursusdage. Kurserne forventes at løbe over en 3-årig cyklus. Tilrettelæggelsen varetages af Dansk Selskab for Infektionsmedicin udbydes på skift af de infektionsmedicinske afdelinger. Kursus Varighed Mål 11
12 HIV 2 dage At kursisten skal opnå forståelse for den teoretiske baggrund for HIV dens følgesygdommes epidemioli, patenese, patofysioli, diagnose samt behandling Immundefekt 1 dag At kursisten opnår forståelse for immundefekt, den underliggende immunoli heraf relaterede infektionssygdommes ætioli, epidemioli, patenese, diagnostik. Kardiopulmonale infektioner 2 dage At kursisten opnår forståelse for infektionssygdomme i lunge, hjerte kredsløb heraf relaterede sygdommes ætioli, epidemioli, patenese, diagnostik. Gastrointestinale infektioner 2 dage Kursisterne skal opnå forståelse for patenese, klinisk billede behandling af gastrointestinale infektioner, herunder hepatitis. CNS infektioner 2 dage Kursisterne skal opnå forståelse for patenese, klinik, diagnostik behandling af neuroinfektioner. Infektionsprofylakse 2 dage At kursisten opnår grundlæggende viden omkring forebyggelse af infektioner, herunder hygiejne, isolation, immunisering profylakse. Knle-, led- bløddelsinfektioner 2 dage At kursisten opnår forståelse for infektionssygdomme i knle-, led-, bløddele heraf relaterede sygdommes ætioli, epidemioli, patenese, diagnostik. Teoretisk mikrobioli 2 dage At kursisten opnår et kendskab til mikrobioli Diplomkursus i tropemedicin ved London School of Hygiene & Tropical Medicine, Liverpool School of Tropical Medicine, Karolinska Institut, Stockholm eller andet anden institution godkendt af Dansk Selskab for Infektionsmedicin. 2-3 mdr. At kursisten opnår et indgående kendskab til tropemedicin på et specialistniveau, herunder epidemioli, patenese, patofysioli, diagnose samt behandling af tropemedicinske sygdomme. 3.3 Forskningstræningsmodul Målet med forskningstræningen er at opbygge styrke kompetencer så speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere udvikle ny viden, samt kritisk vurdere etableret praksis. Når speciallægeuddannelsen er gennemført skal lægen kunne: formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for specialet påvise tilstedeværende manglende viden. gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse problemet. fortolke litteraturens resultater kritisk anvende resultaterne til en vurdering af 12
13 etableret praksis. vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske etiske konsekvenser ved ændring af praksis gennem udnyttelse af den erhvervede viden. formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser. Der er afsat 20 dage til forskningstræning heraf 10 dage er til teoretisk kursusvirksomhed 10 dage til praktisk virksomhed. Indholdet af den teoretiske kursusvirksomhed kan variere regionerne imellem, men den skal altid have et omfang af mindst 10 dage. Den resterende del af forskningstræningsmodulet indgår som en integreret del af det kliniske teoretiske arbejde. Disse 10 dage benyttes til et selvstændigt projekt. For den enkelte læge har forskningstræningsmodulet således et samlet omfang af 148 timer svarende til 20 normale arbejdsdage fordelt på kursusdage, selvstændigt arbejde med et mindre projekt samt vejledning evaluering. Timerne kan fordeles på sammenhængende perioder eller på enkelte dage. Vejleder den uddannelsessøgende læge kan endvidere aftale, at timerne fordeles på dele af arbejdsdage, hvis det er hensigtsmæssigt for det selvstændige arbejde med projektet. Forskningstræningen bør altid gennemføres under ansættelse i et hoveduddannelsesforløb, skal være i gang senest to år efter ansættelsens begyndelse afsluttet senest et halvt år før 16 speciallægeuddannelsen er gennemført. Der kan gives dispensation for forskningstræningsmodulet hvis ph.d. eller dr. grad er opnået inden hoveduddannelsen påbegyndes, eller efter konkret vurdering - hvis den uddannelsessøgende har (eller vil have) gennemført alle ph.d. studiets teoretiske kurser er indskrevet, eller har fået (eller vil få) tildelt den medicinske doktorgrad. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens "Retningslinier for forskningstræning som led i den lægelige videreuddannelse", april
14 4. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen foregår løbende i hele hoveduddannelsen, men tidspunktet for evaluering af hvorvidt kompetencerne er erhvervet fastsættes som anført nedenfor. Nedenstående mål skal evalueres i løbet af de 5 år hoveduddannelsen varer. Fase 1: Intern Medicin: infektionsmedicin afdeling, Odense Universitetshospital klinisk mikrobiolisk afdeling, OUH Fase 2: Medicinsk afdeling, Kolding Sygehus Fase 3: Intern medicin: infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital I fase 1 stiles mod introduktion til specialet intern medicin: infektionsmedicin men samtidig med erhvervelse af udvalgte kompetencer indenfor uddannelsens fælles intern medicinske elementer I fase 2 er hovedvægten primært evaluering af resterende common trunk kompetencer I fase 3 er hovedvægten på evaluering af de speciale specifikke kompetencer. En del af de fælles intern medicinsk mål omfatter basis infektionsmedicinske problemstillinger 4.1. Medicinsk ekspert Infektionsmedicin Evalueringstidpunkt: Nr. Mål Fase Fase 1 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med sepsis/systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS) Fremgår af ve. kolonne Konkretisering af mål Herunder kunne: Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling (i) Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Læringsmetoder Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium caseindsamling specialespecifikt kursus Evalueringsmetoder Struktureret kollegial observation godkendt kursus case evaluering. Behandle (i) 14
15 Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Samarbejde med intensiv terapi omkring behandling Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger 15
16 Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i central nervesystemet Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling (i) Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium caseindsamling specialespecifikt kursus Struktureret kollegial observation godkendt kursus case evaluering. Behandle (i) Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. (i) Materiale til biokemisk us. (i) Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske (i), biokemiske (i) billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons (i), herunder Indikationer for behandlingsændringer Samarbejde med intensiv terapi omkring behandling Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse Fase 1 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med luftvejsinfektion Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium caseindsamling specialespecifikt kursus Struktureret kollegial observation godkendt kursus case evaluering. 16
17 Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Samarbejde med intensiv terapi omkring behandling Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse 17
18 Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i hjertet Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium caseindsamling specialespecifikt kursus Godkendt kursus case evaluering. Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Fase 1 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i mave tarmkanalen Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium specialespecifikt kursus Godkendt kursus kollegial observation Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af 18
19 infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse Fase 1 Diagnosticere, udrede, behandle patienten med infektion i urinveje Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium Kollegial observation Behandle (i) Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. (i) Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske (i), biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for 19
20 behandlingsændringer Iværksætte forebyggende foranstaltninger Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektion i bevægeapparatet Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium caseindsamling specialespecifikt kursus Struktureret kollegial observation godkendt kursus case evaluering. Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Fase 2 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvisepatienten med infektion i huden Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium Kollegial observation 20
21 Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE / kirurgi Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med HIV infektion relaterede komplikationer Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektion malignitet, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Materiale til patolisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium journal audit specialespecifikt kursus Struktureret kollegial observation godkendt kursus godkendt audit. 21
22 Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise infektioner hos immundefekte - erhvervede kongenitte Redegøre for: Hyppigst forekommende immundefekt tilstande Hyppigst forekommende alvorlige infektioner Diagnostik behandling Indikationer for behandling Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Selvstudium afdelingsundervisning Kollegial observation vejledersamtale Fase 1 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium caseindsamling godkendt kursus case evaluering. 22
23 mykobaterielle infektioner Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger specialespecifikt kursus Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med virus hepatitis Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium journal audit specialespecifikt kursus godkendt kursus godkendt audit Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske 23
24 billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med feber uden kendt oprindelse (FUO) Redegøre for: Diagnostik behandling Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium Kollegial observation Fase 1 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med Redegøre for: Hyppigst forekommende alvorlige infektioner Diagnostik behandling Indikationer for behandling Mesterlære i klinisk arbejde Kollegial observation 24
25 stofmisbrug infektion Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise infektioner hos rejsende, indvandrere flygtninge Redegøre for: Infektionsepidemioli hos rejsende, indvandrere flygtninge Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium specialespecifikt kursus Struktureret kollegial observation godkendt kursus. 25
26 billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med febersygdom erhvervet i troperne (specielt malaria) eller andre gerafiske områder Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Samarbejde med intensiv terapi omkring behandling Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium specialespecifikt kursus Godkendt kursus 26
27 Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvisepatienter mistænkt for parasitære lidelser andre end malaria ( i tarmen, leveren, blod, knlemarv, hjerne, hud eller andre organer) Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Mesterlære i klinisk arbejde specialespecifikt kursus evt. afdelingsundervisning Godkendt kursus evt. kollegial observation Fase 3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienter mistænkt for hæmorrhagiske virale infektioner (herunder dengue feber patienter med mulig livstruende hæmorrhagiske Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Selvstudium specialespecifikt kursus Godkendt kursus 27
28 virus) Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Fase 3 Rådgive om antiinfectiva Redegøre for: Indikationer Antimikrobiel spektrum Dosering administration Virkningsmekanismer Farmakokinetik dynamik Bivirkninger interaktioner Økoli Mesterlære i klinisk arbejde selvstudium specialespecifikt kursus afdelingsundervisning Godkendt kursus kollegial observation 28
29 4.1.2 Mål for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Mål er sorteret efter de 3 overordnede kompetencer (Stuegangs-, ambulatorium- vagtfunktion) samt efter de 7 roller. Efter afsluttet speciallægeuddannelse skal lægen kunne: Stuegangsfunktion Nr. Mål Roller Metoder til kompetenceudvikling 1 Lede teamkonference, herunder vejlede supervisere yngre læger Leder/administrator, Samarbejder 360-graders evaluering godkendte kurser :LAS II III 2 Problematisere, kondensere fremlægge en sygehistorie 3 Kommunikere med yngre ældre læger, læger fra andet speciale, andre afdelinger, sygeplejersker, andet personale, patienter pårørende, herunder give indhente information,konkludere or argumentere 4 Planlægge eget arbejde egen arbejdstid med henblik på koordinering med andre faggrupper 5. Sammen med en ansvarshavende sygeplejerske fungere som daglig leder af virksomheden i et sengeafsnit, herunder analysere, vurdere prioritere arbejdet Medicinsk ekspert, Akademiker Kommunikator Akademiker Professionel Samarbejder Leder/administrator Samarbejder 360 graders evaluering 360-graders evaluering 360-graders evaluering 360-graders evaluering Godkendte kurser: Las II III 29
30 koordinere dagens opgaver 6 Lægge planer for udredning af den enkelte patient 7 Oprette, vedligeholde afslutte en professionel relation til den enkelte patient dennes pårørende 8 Tage professionelt ansvar for egen funktion i henhold til den enkelte patient til systemet, herunder følge op på planer beslutninger 9 Identificere faglige problemstillinger som kræver fremlæggelse på afdelingskonference 10 Identificere faglige problemstillinger som kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinier videnskabelig evidens 11 Analysere vurdere ordineret farmakoterapi handle på det. Medicinsk ekspert Professionel, Samarbejder Professionel Medicinsk ekspert, professionel Akademiker Medicinsk ekspert 360-graders evaluering Og Godkendt kursus: Rationel klinisk beslutningsteori 360-graders evaluering 360-graders evaluering Godkendt evalueringsskema Og Godkendt kursus: Rationel klinisk beslutningsteori EBM-opgave Og Godkendt forskningstræning Godkendt evalueringsskema Og godkendt kursus: Rationel 30
31 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. (note 1). En liste over de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer forefindes sammen med evalueringsskemaer i porteføljen på DSIM s hjemmeside ( ) Medicinsk ekspert, Sundhedsfremmer farmakoterapi medikamentel iatrenese Godkendte evalueringsskemaer Og godkendte kurser: Psykiatri neuroli for intern medicinere Den ældre patient Akut medicin intensiv terapi Onkoli for intern medicinere Rationel klinisk beslutningsteori Ambulatoriefunktion Nr. Mål Roller Metoder til kompetenceudvikling 13 I eget speciale ambulatorium varetage diagnostik, behandling profylakse af de almindeligt forekommende sygdomme som angivet i målbeskrivelse for dit speciale Medicinsk ekspert, Sundhedsfremmer Som angivet i målbeskrivelsen for dit speciale 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske Medicinsk ekspert, Sundhedsfremmer Godkendte evalueringsskemaer Og 31
32 sygdomsmanifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. (note 1). En liste over de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer forefindes sammen med evalueringsskemaer i porteføljen på DSIM s hjemmeside ( ) godkendte kurser: Psykiatri neuroli for intern medicinere Den ældre patient Akut medicin intensiv terapi Onkoli for intern medicinere Rationel klinisk beslutningsteori Vagtfunktion Nr. Mål Roller Metoder til kompetenceudvikling 14 Udfra primærjournalen / Medicinsk ekspert Godkendt audit rapport tilsyn vurdere, planlægge iværksætte fortsat undersøgelse behandling følge op herpå Udøve teamledelsesfunktion af yngre læger, sygeplejersker, andre faggrupper, herunder lede et vagthold. Leder/administrator 360-graders evaluering godkendte kurser: LAS II III 16 I ledelsesfunktionen tage ansvar for den samlede funktion, prioritere uddelegere opgaver. Leder/administrator 360-graders evaluering godkendte kurser: LAS II III 32
33 17 Skabe tryghed for den enkelte medarbejder være tilgængelig. 18 Supervisere yngre kolleger i vurdering af den enkelte patient i praktiske procedurer 19 Vejlede yngre kolleger på en måde så deres læring optimeres, f. eks gennem struktureret feedback 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. (note 1). En liste over de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer forefindes sammen med evalueringsskemaer i porteføljen på DSIM s hjemmeside ( ) Leder/administrator Leder/administrator, professionel Professionel Medicinsk ekspert, Sundhedsfremmer 360-graders evaluering godkendte kurser: LAS II III 360-graders evaluering godkendte kurser: LAS II III 360-graders evaluering Godkendte evalueringsskemaer Og godkendte kurser: Psykiatri neuroli for intern medicinere Den ældre patient Akut medicin intensiv terapi Onkoli for intern medicinere Rationel klinisk beslutningsteori Note 1: Mål nr. 12 kan opnås i såvel stuegangsfunktion som under ambulaoriefunktion eller vagtfunktion. 33
34 Sygdomsmanifestationer. Oversigt over sygdomsmanifestationer, hvortil der foreligger evalueringsskemaer jfr mål. 12 S1 S2 S3 S4 S5 S6 S7 S8 S9 S10 S11 S12 S13 S14 S15 S16 S17 S18 Brystsmerter Respirationspåvirkning Kredsløbspåvirkning Ødemer Langvarig feber Utilsigtet vægttab Anæmi Smerter i bevægeapparatet Abdominalsmerter afføringsforstyrrelser Kroniske smerter Nyrefunktionspåvirkning Leversygdom Behandlingsjustering ved kronisk sygdom Funktionstab Fald /el Svimmelhed Bevidsthedssvækkelse Fokale neuroliske udfald Det abnorme blodbillede 3.2 Leder/administrator Evalueringstidspunkt: Fase 3 Omfattet af pkt Akademiker Akademikerrollen omfatter kompetence til at færdes i et akademisk miljø, kritisk at kunne vurdere medicinsk information klinisk praksis, facilitere læring hos studenter kolleger, samt på videnskabelig vis erkende manglende viden kunne bidrage til udvikling af ny viden Evalueringstidspunkt: Fase 3 Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: 34
35 Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kunne kritisk vurdere videnskabelig litteratur lærebøger kunne uddrage essensen heraf Varetage den akademiske funktion i udøvelse af lægegerningen Kunne foretage litteratursøgning Kunne formidle et videnskabeligt budskab til kolleger andet personale Kunne anvende viden vedr. basale principper i den medicinske statistik Kunne anvende viden vedr. basal klinisk epidemioli Kunne undervise studenter, kolleger eller andet personale Kunne identificere manglende viden opstille en klinisk problemstilling Kunne opstille relevant hypotese, på basis heraf udarbejde en projektbeskrivelse stå for afvikling af projektet Kunne forberede holde et videnskabeligt foredrag Kunne vurdere eksisterende behandlinger samt implementere ny behandling på basis af nye forskningsresultater Afdelingsundervisni ng Læringsdagb Selvstudium Teoretisk kursus Opgaver (Forskningstrænings modul) /eller Deltagelse i videnskabelige projekter Gennemgang af portefølje Bedømmelse af opgave Godkendt kursus 35
36 3.4 Kommunikator Omfattet af pkt Evalueringstidspunkt: Fase 3 Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: 4.5 Samarbejder Omfatter pkt Sundhedsfremmer Evalueringstidspunkt: Fase 3 Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Identificere faktorer Kunne identificere væsentlige faktorer for sundhed, herunder identificere de samfundsmæssige, kulturelle subjektive betingelser for patientens aktuelle livs- sygdomssituation kunne reagere på de forhold, hvor rådgivning er påkrævet Rådgive Kunne arbejde for rådgive om øget sundhed hos patienten i lokalsamfundet (f.eks. vaccinationer), ud fra evidensbaseret viden om væsentlige risikofaktorer effekten af forebyggelse Samarbejde Kunne samarbejde med de relevante videnskabelige selskaber andre foreninger eller myndigheder, om at identificere rådgive risikrupper i specialets patientpopulation, anvende den tilgængelige viden om forebyggelse i disse grupper Undervise Kunne rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder, patientforeninger o.l. om generelle risikofaktorer af betydning for infektionssygdomme Mesterlære Afdelingsundervisni ng Opgaver Selvstudium Struktureret observation i klinikken Gennemgang af portefølje Bedømmelse af opgave 36
37 4.6.5 Anmelde Kunne anvende reglerne for anmeldelse af mistænkte medicinbivirkninger infektionssygdomme Anvende sociallovgivning Kunne anvende sociallovgivningen sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde 37
38 4.7 Professionel Professionelrollen omfatter kompetence til at yde høj kvalitet i patientbehandlingen medempati; at udvise passende personlig mellemmenneskelig adfærd; at praktisere i etisk overensstemmelse med lægeløftet Evalueringstidspunkt: Fase 3 Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Varetage egen professionel udvikling vurdere egen faglig formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov tage initiativ til egen faglig udvikling identificere mål midler samt dokumentere egen læring bidrage til et frugtbart læringsmiljø, herunder oplæring af andre Mesterlære /eller Afdelingsundervisni ng Selvstudium Teoretisk kursus Gennemgang af portefølje Godkendt kursus Reflektere kritisk over egne handlinger, kunne håndtere situationer, hvor der er begået fejl eller utilsigtede hændelser Håndtere situationer, hvor samarbejdspartnere har begået fejl eller utilsigtede hændelser, med respekt, forståelse empati i etisk overensstemmelse med afdelingens politik rutiner kravet til professionen Redegøre for afdelingens politik rutine vedr. ulykkelige hændelser alvorlige fejl Mesterlære /eller Afdelingsundervisni ng Selvstudium Teoretisk kursus Mesterlære /eller Afdelingsundervisni ng Gennemgang af portefølje Godkendt kursus Gennemgang af portefølje Godkendt kursus 38
39 4.7.4 Varetage den initiale samtale med den utilfredse patient/pårørende kunne vejlede patient vedr. klageveje muligheder i henhold til afdelingens rutiner Udvise respekt for kravet om effektivitet i patientbehandling kunne diskutere håndtere etiske organisatoriske dilemmaer vedr. prioritering ressourcefordeling Forklare specialets placering i sundhedsorganisationen diskutere afgrænsningen til samspillet med andre specialer, sundhedsprofessioner primærsektoren Selvstudium Teoretisk kursus Mesterlære /eller Afdelingsundervisni ng Selvstudium Teoretisk kursus Mesterlære /eller Afdelingsundervisni ng Selvstudium Teoretisk kursus Mesterlære /eller Afdelingsundervisni ng Selvstudium Teoretisk kursus Gennemgang af portefølje Godkendt kursus Gennemgang af portefølje Godkendt kursus Gennemgang af portefølje Godkendt kursus 39
Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin
Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT
Læs mereHOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for
HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI Forløb Odense - Uddannelsesprram for (Uddannelses søgende læge) SEPTEMBER 2009 kol-od-kol HUDD aug'09.doc Sept 2009 Side 1. INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BESKRIVELSE
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereUddannelsesprogram for. Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin. Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q
Uddannelsesprogram for Navn: Hoveduddannelse Intern Medicin: Infektionsmedicin Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk afd. Q SLB Kolding Sygehus Medicinsk afdeling 2011 Indholdsfortegnelse Side
Læs mere!" # $ % &&& $ '!" #! $ ' ( &!#)
" # $ % &&& $ ' " # $ % &&& $ ' &#) $ % &&& )' % *++, -./ / 00 )0-1 0"0 0-23$45 4 0"0 0-23$45 4 60-2)3$447306/5 70 7-01 1 %6 1-1 04-./ " # $ % & ' ) ) ** # $ + +,-&./ -&. -&. -&. " *.0 & -./ 2 % -. - 71
Læs mereMålbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin
Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 4 AFSNIT
Læs mereIntroduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.
Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet
Læs mereKarkirurgisk Afd. T, OUH
Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende
Læs mereForskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2
Læs mereUddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin
Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereUddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning
Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelse i Intern Medicin: Infektionsmedicin i Region Nord (Aalborg-Hjørring-Aalborg)
Uddannelsesprram for hoveduddannelse i Intern Medicin: Infektionsmedicin i Region Nord (Aalborg-Hjørring-Aalborg) Infektionsmedicinsk afd 7 Øst Medicinerhuset Aalborg Sygehus Syd & Medicinsk afdeling B
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mere11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning
11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske
Læs mereUddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi
Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereMålbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer
beskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013 1 beskrivelse for den fælles grunduddannelse i Intern Medicin Redaktion
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mere1. Introduktion. Indholdsfortegnelse
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Intern Medicin / Infektionsmedicin ved Infektionsmedicinsk, og Medicinsk Afdeling, Herning Sygehus Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...1 1.1. Beskrivelse af
Læs mereINTRODUKTION TIL I-STILLING
Holstebro, d. 9. januar 2004 INTRODUKTION TIL I-STILLING Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca. 120.000 indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner.
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri
UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri Horsens-blokken Februar 2008 Bilag 51. Geriatri Horsensblokken H-program 2 1. INDLEDNING Tillykke med din uddannelsesstilling
Læs mereMålbeskrivelse for intern medicin: hæmatologi
Målbeskrivelse for intern medicin: hæmatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Hæmatologisk Selskab Februar 2009 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: hæmatologi Redaktion Sundhedsstyrelsen
Læs mereStillings- og personprofil. Specialeansvarlig overlæge Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus
Stillings- og personprofil Specialeansvarlig overlæge Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus November 2015 Opdragsgiver Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Adresse Holbæk Sygehus Smedelundsgade
Læs mereFaglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi
DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereUddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen
Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin
Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mereDen faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereUddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse
Læs mereUddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg
Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mere# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi
!!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller
Læs mereUddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH),
Uddannelsesprram for den kirurgiske introduktionsuddannelse på Århus Sygehus (Nørrebrade 44, tidl. ÅKH), Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling L. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Målsætning:...
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereUddannelsesprogram/Logbog
Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs merePortefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015
Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi November 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin, 12 måneders ansættelse...
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI VIDEREUDDANNELSESREGION SYD
UDDANNELSESPROGRAM FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI VIDEREUDDANNELSESREGION SYD 29. juli 2010 1 1. Indledning 1.1.a Det børne- og ungdomspsykiatriske speciale i henhold til målbeskrivelsen
Læs mereMålbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin
Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Februar 2007 INDEKS: AFSNIT A.... DEN FÆLLES INTERN MEDICINSKE GRUNDUDDANNELSE....
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereUddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal
Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002330 Afdelingsnavn FAM Hospitalsnavn Sydvestsjysk sygehus Besøgsdato 31-10-2014 Temaer Introduktion
Læs merePsykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mere$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.
! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der
Læs mereBESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland
BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.
Læs mereUddannelsesprogram. for. Introduktionsstilling i. Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatri Region Syd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus Juni 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 a. Specialet Børne-
Læs mereFaglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008
Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen
Læs mereDiagnostisk radiologi.
Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereEr du brainy? Oplysninger til yngre læger og studerende om uddannelsen til speciallæge i neurologi i Region Syddanmark
Speciallæge i neurologi Er du brainy? Oplysninger til yngre læger og studerende om uddannelsen til speciallæge i neurologi i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk 2 Speciallæge i neurologi Er det noget
Læs merePROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor
FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu
Læs mereUddannelsesprogram. hoveduddannelsesforløb i. Infektionsmedicin
Uddannelsesprogram hoveduddannelsesforløb i Infektionsmedicin Infektionsmedicinsk afdeling/aalborg Universitetshospital Og Medicinsk afdeling/regionshospitalet Randers Og Klinisk Mikrobiologi/Aalborg Universitetshospital
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark. Speciale: Intern medicin: infektionsmedicin. Dato: 26.maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Speciale: Intern medicin: infektionsmedicin Dato: 26.maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. infektionsmedicin 1 1. Generelle overvejelser
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereIntroduktionsuddannelse
Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereKURSUSPLAN FOR TIDLIG
KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Infektionsmedicin Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Infektionsmedicin... 3 1.1 Beskrivelse
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereDAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015
DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?
Læs mereKONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL
KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL (bilag 4) Præsentation af sygehuset Kong Chr. X's Gigthospital fungerer som reumatologisk afdeling for Sønderjysk Sygehus (i Region Syddanmark); men modtager også reumatologiske
Læs mereVejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer Den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer
Vejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer Den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Dansk Selskab for Intern Medicin og De Intern Medicinske Specialer April 007
Læs mereMålbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: endokrinologi. Hoveduddannelsen
Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: endokrinologi Hoveduddannelsen Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 1 INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT A...5 1. INDLEDNING...5
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereDAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016
DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mereNefrologien og Fælles Akut Modtagelse
Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund
Læs mereAfdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov
Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet
Læs mereSpeciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord
Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det
Læs mereUddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro
Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mere