Jesu id kort. Materiale til kristendomsundervisning i folkeskolen. Udarbejdet af Charlotte Slot for Skolekirketjenesten Kilden i Høje Taastrup provsti

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesu id kort. Materiale til kristendomsundervisning i folkeskolen. Udarbejdet af Charlotte Slot for Skolekirketjenesten Kilden i Høje Taastrup provsti"

Transkript

1 Jesu id kort Materiale til kristendomsundervisning i folkeskolen Udarbejdet af Charlotte Slot for Skolekirketjenesten Kilden i Høje Taastrup provsti 2009

2 1 Bjergprædikenen 2 De ti bud 3 Eros og agape 4 Video og notatteknik Indhold: Projektets formål, indhold og struktur... 3 Lærervejledning... 5 Lærerens baggrundsviden: Bjergprædikenen... 6 Huskeliste... 6 Lærervejledning... 7 Lærerens baggrundsviden: De ti bud... 7 Huskeliste... 8 Lærervejledning... 9 Lærerens baggrundsviden: Næstekærlighed og hvem er din næste?... 9 Lærerens baggrundsviden: Det dobbelte Kærlighedsbud...10 Lærerens baggrundsviden: Kong David...10 Lærerens baggrundsviden: Messias...11 Huskeliste...11 Lærervejledning...12 BBC serien Bibelens Mysterier Id kort Selvstændigt arbejde 6 Elevsider og bilag 7 Litteraturliste Lærervejledning...15 Lærervejledning...16 Fadervor...17 Bjergprædikenen...18 Janteloven og Den omvendte Jantelov...19 Uddrag af FN s menneskerettigheder...21 De ti bud: 2. Mosebog 20, Eros og agape...24 Skabelon til Jesu id kort...25 Eleveksempler på besvarelse af Jesu Id kort...26 Litteraturliste

3 Projektets formål, indhold og struktur Dette undervisningsmateriale om Jesus henvender sig primært til 6. og 7. klassetrin. Selve materialet er opbygget så det stort set taler for sig selv og der er derfor ikke behov for megen fælles klasseundervisning. Det er dog en fordel at forklare kernebegreberne og af og til at samle op i plenum. Til de lærere, der ønsker en mere lærerstyret undervisning, kan lærervejledningen være en støtte. Den forklarer undervisningen trin for trin og giver sit bud på, hvilke begreber, der skal forklares og afdækkes. Materialet består af elevsider med perspektiverende læsestof samt spørgsmål. Færdigheder som bibelopslag og notatteknik inddrages ligesom projektet appellerer til børnenes computerfærdigheder, kreativitet og fantasi. Lærersiderne indeholder henvisninger til velegnede film, en kort instruerende forklaring til hver fase, samt giver eksempler på, hvordan Id kortet eventuelt kan udformes. For at få det fulde udbytte, vil det være en fordel at lave tværfagligt undervisning, der inddrager fag som dansk, billedkunst og it. Med afsæt i centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye testamente samt religiøse skikkelser som Moses og kong David, inddrages og perspektiveres begreber som ret og lov, kærlighed og næstekærlighed og der skabes et helhedsbillede af Jesu liv, personerne omkring ham, samt en forståelse for kristen tankegang, ritualer og højtider. Projektet inddrager følgende Fælles mål: Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen Læreren kan vælge at arbejde med dele af undervisningsmaterialet eller mest optimalt med hele materialet. Det er inddelt i følgende fem faser, der successivt bygger ovenpå hinanden. Hver del er specielt udvalgt til at belyse Jesu liv og skal skabe den viden, som eleverne har brug for til deres videre arbejde: 3

4 Bjergprædikenen De ti bud, der inkluderer Prinsen af Ægypten Eros og agape Id kortet præsenteres, hvorefter der vises film (BBC serien Bibelens Mysterier) Der arbejdes selvstændigt med Id kortet Forløbet er differentieret på den måde, at der er en fælles basis og derudover ekstra læsestof, der kan tilvælges efter ønske og behov. Elevernes aktivitet og læring er primært tilrettelagt som selvstændigt arbejde med at læse/se film og tage notater, samt arbejde ved computerskærmen. Tanken er, at eleverne skal arbejde i grupper på 2 3 personer. Fordelen ved at arbejde sådan, er at man får eleverne til at samarbejde og samtale omkring de informationer de hver især har indsamlet undervejs i forløbet og på den måde får de vendt og drejet og dermed bearbejdet, forstået og perspektiveret så mange oplysninger som mulig. Der er mulighed for at læse alle tekster og spørgsmål på skærmen, men det er helt op til læreren, hvor meget af arbejdet, der skal foregå ved computerskærmen. Materialet kan naturligvis også printes ud og udleveres til eleverne. Denne lærervejledning indeholder elevspørgsmål og bilag. Under alle omstændigheder er det en god ide at udlevere en mappe til hver gruppe, hvor de kan opbevare de papirer og notater, som til sidst skal danne afsæt for udarbejdelsen af Id kortet. Selve Id kortet kan laves på et utal af måder som folder på computeren, PowerPoints, på en planche eller... Det er kun den enkelte elevs fantasi, der sætter grænsen. 4

5 Lærervejledning 1 Bjergprædiken Denne gennemgang af Bjergprædikenen danner optakt til de næste to TEMAER: De ti bud, der handler om ret og lov Eros og Agape, der handler om kærlighed og næstekærlighed. Trin for trin: 1. Hver gruppe får en mappe, så de hver især gemmer alle papirer og informationer, som de samler i forbindelse med, at de arbejder med emnet. Oplysningerne skal bruges, når gruppen senere på egen hånd skal lave Id kortet. 2. I de enkelte grupper læser eleverne Hvad Jesus lærte og Bjergprædikenen. Hvorefter siderne drøftes i en fælles klassesamtale, hvor Fadervor også gennemgås og hvor det er vigtigt at fremhæve, at det er en bjergprædiken. Hvilke associationer ligger der netop i det? og hvorfor var det vigtigt for Mættæus at henlægge begivenheden til et bjerg? Fordi der derved skabes en direkte parallel til Det Gamle Testamente, hvor Moses modtog de ti bud på Sinajbjerget. Bjergprædikenen står i kontrast til de 10 bud, hvilket bl.a. ses ved at øje for øje og tand for tand som man før har hørt, og som handler om gengældelse, sættes overfor men hvis nogen slår dig på din høje kind, så vend også den venstre til. 3. Derefter arbejder eleverne videre i grupper. Elevspørgsmål udleveres sammen med et eksemplar af Det Nye testamente, så eleverne kan lave de ønskede opslag og selv finde bjergprædikenen i Det Nye testamente. Indledningsvis forklares, hvordan Det Nye testamente er opbygget med evangelier, breve og Johannes Åbenbaring, samt hvordan man slår op. Det er også en god ide lige at skabe forståelse for, at der er fire evangelister: Markus, Mattæus, Lukas og Johannes. Til hver evangelist er der knyttet nedenstående symbol. 4. Eleverne besvarer spørgsmålene i gruppen. 5. Til slut gennemgås svarene i plenum og den gyldne regel fra Mættæusevangeliet kap. 7 fremhæves: Alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem. 5

6 Lærerens baggrundsviden: Bjergprædikenen Bjergprædikenen optræder ikke hos alle fire evangelister. Den står i Mattæusevangeliet kapitel 5 7 og genfindes spredt over Lukasevangeliet kap. 11;12;13;14 og 16; kun en grundstamme findes i talen Luk. 6,20 49, som er den lukaniske parallel til bjergprædikenen. Markusevangeliet og Johannesevangeliet mangler derimod helt en tale svarende til bjergprædikenen. Hos Mattæus kap. 5,1 omtales det bjerg, hvor bjergprædikenen skulle finde sted, og man har ment det kunne være et sted i egnene omkring Kapernaum. Når man sammenligner med Lukas, får man imidlertid en fornemmelse af, at stedsangivelsen kunne være redaktionel, og at Mattæus har ønsket at lave ikke en geografisk bestemmelse, men snarere en teologisk bestemmelse en analogi til Moses, der modtager de 10 bud på Sinajbjerget. I det hele taget bærer Det Nye Testamente præg af, at evangelisterne har ønsket at skabe mange ligheder mellem Moses og Jesus. (Mere herom i: Lærerens baggrundsviden: De ti bud ) Saligprisningerne: Salig er det samme som priset, lykkelig, heldig. I Mattæusevangeliet kapitel 7,12 står den såkaldte gyldne regel, som her er formuleret positivt som en norm for næstekærligheden: Alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem. Det samme siges med lidt andre ord i Lukasevangeliet 6,31: Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer! Denne positive form findes ikke bare hos Mattæus og Lukas, men eksempelvis også i islamisk tradition. Den gyldne regel er således ikke i sig selv en kristen læresætning, men findes vidt udbredt i næsten alle kulturer og religioner. Den negative form er bare den hyppigst forekommende: Den findes i kinesisk filosofi, i buddhismen og hos både græske og romerske filosoffer m.m. og formuleringen kunne lyde således: Alt det, som du ikke vil skal ske dig,, skal du heller ikke gøre mod en anden. Huskeliste: Det nye Testamente. (Opgaven er tilpasset oversættelsen af Anna Sofie Seidelin og Paul Seidelin, Det danske bibelselskab 1974) Fadervor Elevside med spørgsmål til Bjergprædikenen (passer til Det Nye testamente oversat af Anna Sophie Seidelin og Paul Seidelin, Det danske Bibelselskab, Kbh. 1974) 6

7 Lærervejledning 2 De ti bud Nedenstående gennemgang af De ti bud danner optakt til: Eros og Agape, som handler om kærlighed og næstekærlighed. Trin for trin: 1. Grupperne husker deres mappe, og at gemme alle papirer og informationer, som de samler i forbindelse med, at de arbejder med emnet. Oplysningerne skal bruges, når de senere på egen hånd skal lave Id kortet. 2. Eleverne ser Walt Disneys tegnefilm Prinsen af Ægypten. 3. Klassen samtaler om filmen. Vær især opmærksom på at finde de ligheder, der er mellem Jesus og Moses. Ligheden ses især i Mattæusevangeliet, hvor der er tilføjet detaljer, som ikke bekræftes af nogen anden evangelist. Ifølge Mattæus undslap den spæde Jesus fra Herodes barnemord, ligesom Moses undslap Faraos barnemord og Jesus tager til Egypten, ligesom Moses også var i Egypten. følge Lukas holdt Jesus sin berømte Bjergprædiken på en slette, mens Mattæus placerer Jesu Bjergprædiken på et bjerg Moses modtog også sine Ti Bud på et bjerg og mens Moses kom med den gamle pagt, er Jesus et symbol på den nye pagt. Moses var 40 år i ørkenen, og han fastede 40 dage på bjerget. Jesus var 40 dage i ørkenen, hvor han fastede. Jøderne fristede Gud tre gange i ørkenen, mens Jesus blev fristet tre gange i ørkenen af djævelen. Jesus symboliserer det nye, mens Moses symboliserer det gamle og ligheden mellem de to, har til hensigt at fortælle læseren, at Jesus er Moses efterfølger. 4. I de enkelte grupper læser eleverne Ved Sinajbjerget og Omskrivning af de ti bud for unge. Derefter udleverer læreren Janteloven/den modsatte Jantelov og eventuelt uddrag af menneskerettighederne til eleverne. Med afsæt i de ti bud tages der efterfølgende en kort drøftelse: Kender vi andre former for love formelle eller uformelle? Kan vi inddele menneskerettighederne i specifikke grupper? Hvilke ligheder/forskelle er der mellem de ti bud og menneskerettighederne? 5. Derefter arbejder eleverne videre i grupper. Elevspørgsmål udleveres sammen med et eksemplar af Det Gamle testamente. 6. Inden eleverne læser om De ti bud i 2. Mosebog og laver de ønskede opslag, forklares, hvordan Det Gamle Testamente er opbygget med bl.a. 5. Mosebøger og hvordan man slår op. 7. Eleverne besvarer spørgsmålene i gruppen. 8. Til slut gennemgås svarene i plenum. Hvorefter ret og lov drøftes i fælles forum. Hvorfor har man i sin tid i Israel lavet de ti bud? Hvilke ligheder/uligheder er der mellem de ti bud og de regler og love vi lever efter i Danmark i år 2009? Hvordan adskiller de ti bud sig fra for eksempel Den gyldne regel? Lærerens baggrundsviden: De ti bud Jødedommen er en lov religion og som sådan var overholdelsen af Moseloven vigtig. I Mosebog står de love, som udstikker regler for, hvordan Gud vil have, at mennesker skal opføre sig. Med tiden 7

8 udviklede Moseloven sig til et stort kompleks af moralske og rituelle forbud og påbud i alt 248 påbud og 365 forbud 1. Moseloven dækker alle områder af livet men De ti bud var en slags grundregler i jødernes lov. De står i 2. Mosebog kapitel 20,1 2 og indgår i en sammenhæng, hvor Moses har ført de israelitiske slaver ud af Ægypten og til Sinajbjerget, hvor Gud har sat dem stævne. På Sinajbjerget får Moses budene af Gud. Som de ti bud optræder i det gamle Testamente, er de en del af en pagt imellem Gud og det israelitiske folk. Gud lover at være dette folks herre og beskytter, hvis folket lover at holde sig til ham. Folket viser sin troskab mod Gud ved at overholde først De ti Bud og derudover yderligere de mange mere specielle bestemmelser. De ti Bud kan deles op i to dele: De tre første bud handler om, hvordan mennesker viser Gud troskab og fjerde til tiende bud er helt konkrete bud fra den jødiske lovgivning. Imidlertid er de ikke specielt jødiske, for der findes lignende formuleringer hos andre folkeslag og i andre kulturer, som alle på forskellig vis beskytter det menneskelige fællesskab. Det kan være udtrykt på forskellige måder, men er en del af menneskehedens universelle arv. De ti Bud går ud fra, at alle mennesker har det til fælles, at vi er skabt af Gud. Det giver en forpligtelse overfor Gud og i den forpligtelse forankres budene om forholdet til næsten. Gud er en del af forholdet til vore medmennesker, og vore medmennesker er en del af vores forhold til Gud. På den måde kan tro og handling ikke adskilles og troen på Gud og forholdet til vore medmennesker hører sammen. Det første bud Du må ikke have andre Guder.. er i virkeligheden fortegnet for alle de andre bud. Luther udlagde det således: Vi skal frygte og elske Gud og stole på ham 2. Når Luther skal forklare alle de andre bud, begynder han hver eneste forklaring med de samme ord: Vi skal frygte og elske Gud og stole på ham. De andre bud handler om de forskellige livsområder og skildrer, hvordan vi på disse områder bærer os ad med at overholde det første bud. Jesus omvurderede og nyfortolkede Moseloven og opgav dele af den 3 men han satte den ikke ud af kraft, og når De ti Bud ikke står i Det nye Testamente, er det nok mest fordi buddene har været velkendte for enhver jøde, men når folk kom og spurgte Jesus, hvad de skulle gøre, sagde han: Følg budene. Ikke bare for at være lovlydig, men for de andre menneskers skyld. Huskeliste: Det Gamle Testamente Janteloven og den positive jantelov (Bilag) Menneskerettighederne (Bilag) Elevside med spørgsmål til De ti bud (udarbejdet til Det Nye testamente oversat af Anna Sophie og Paul Seidelin, Det danske Bibelselskab, Kbh. 1975) 1 Knud Hansen: Den kristne tro sp. 102, Gyldendal En lille bog om kristendommen, Niels Henrik Arendt og Agnete Brink, 1996 Forlaget Anis, p Skriftsyn og metode, Aarhus Universitetsforlag, 1989 p. 48 8

9 Lærervejledning 3 Eros og Agape Nærværende gennemgang af Eros og Agape og Den barmhjertige samaritan danner optakt til besvarelsen af Id kortet. Trin for trin: 1. Grupperne husker deres mappe, og at gemme de papirer og informationer, som de samler i forbindelse med, at de arbejder med emnet. Oplysningerne skal bruges, når de senere på egen hånd skal lave Id kortet. 2. Eleverne læser Jesu lignelser, Den barmhjertige samaritan og Eros og Agape enten i fællesskab eller hver for sig. Formålet er at få et godt indblik i netop det dobbelte kærlighedsbud. 3. Derefter arbejder eleverne videre i grupper. Elevspørgsmål til Eros og agape udleveres 4. Eleverne besvarer spørgsmålene i gruppen. 5. Til slut gennemgås svarene i plenum med fokus på næstekærlighedsbuddet og messiastitlen. Lærerens baggrundsviden: Næstekærlighed og hvem er din næste? Med hensyn til forståelsen af ordet 'næste' sker der noget nyt med Jesus. Jesus udvider næstebegrebet radikalt, så det kommer til at gælde alle mennesker. Faktisk udvider Jesus begrebet så vidt, at han endda siger: "Elsk jeres fjender og bed for dem, som forfølger jer" (Matt 5,44) Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25 37) er et eksempel på, hvordan Jesus opfatter 'næsten' og næstekærligheden. Jesus fortæller her om den overfaldne og halvdøde mand, som hverken hjælpes af den jødiske præst eller levit, men først af den forbipasserende samaritaner. Den overfaldne har alt det, vi kan identificere med 'næsten', men det er ikke ham, der er næsten. Jesus vender lignelsen på hovedet, så næsten bliver samaritaneren, ham som hjalp. Jesus provokerer. Ved at lade samaritaneren være næsten viser han, at man aldrig kan vide, om man selv får brug for hjælp. Han udvider samtidig næstebegrebet til også at omfatte mennesker samaritaneren med en anden tro og nationalitet, mennesker som ikke regnedes som en 'næste' inden for den jødiske tradition 4. samarit, (af gr. samareites 'samaritaner, person fra Samaria', se samaritanere), person, der har modtaget uddannelse i at give førstehjælp og indmeldt sig i en samariterforening, fx i Dansk Røde Kors, hvor kendskabet til førstehjælp vedligeholdes, især gennem afholdelse af øvelser. Ønsket om at hjælpe mennesker i nød er en grundlæggende medmenneskelig (samaritansk) holdning. En egentlig uddannelse af samaritter blev påbegyndt i slutningen af 1800 t., først i Storbritannien og Tyskland; i Danmark blev de første samaritter uddannet af Dansk Røde Kors i Samaritter kan være til stede 4 Naestekaerlighed i kristendommen 9

10 som førstehjælpsvagter ved sportsstævner eller andre større arrangementer, fx koncerter, samt på badestrande 5. Det dobbelte Kærlighedsbud Som essensen af hele den jødiske lov sammenfatter Jesus budene i to meget korte sætninger, som hedder Det dobbelte Kærlighedsbud: Du skal elske Herren, din Gud af hele dit hjerte og du skal elske din næste som dig selv. Denne sammenkædning af næstekærlighedsbuddet med buddet om at elske Gud, griber faktisk tilbage til den jødiske tradition, som Jesus var rodfæstet i. Buddet om at "elske Herren din Gud" står i 5 Mos. 6,4 5, og næstekærlighedsbuddet står i 3 Mos. 19,18. Kristendommen er ikke nogen lov religion sådan som jødedommen. Derfor kan De ti Bud ikke stå alene som udtryk for et rigtigt gudsforhold. De fortæller ikke, hvad kristendom er, og hvis budene blot bliver overholdt efter deres ordlyd, kan de misbruges 6. Det nye i kristendommen er, at det enkelte menneske ud fra Det dobbelte Kærlighedsbud selv skal regne ud, hvordan man skal opføre sig over for andre mennesker. Der gives ikke love for ret handlen i mange forskellige situationer, sådan som i Det gamle Testamente. Mennesket skal selv vurdere, hvordan man opfylder buddene i overensstemmelse med det, der har været deres egentlige mening og kærligheden til Gud og kærligheden til næsten er det afgørende 7. Men De ti Bud tjener stadig som målestok, og er gode til at udlægge, hvad næstekærlighed er. Man kan ikke på én gang sige, at man elsker sin næste og så bedrage ham eller hende eller berøve ham eller hende deres ret eller belyve ham eller hende. På den måde hører næstekærligheden og De ti Bud hører sammen. Sådan at De ti bud beskriver, hvordan kærligheden ser ud mere konkret. Hvis der virkelig er tale om næstekærlighed, behøver den ganske vist ikke denne beskrivelse, for så vil den automatisk alligevel komme til at ytre sig i overensstemmelse med budene i deres egentlige betydning. Kong David David var født i Betlehem og han blev konge efter Saul, som var Israels første konge. David var ikke bare en dygtig hærfører, men han havde også sans for politik, og reddede nærmest Israel fra undergang. Han blev den mest berømte af alle de jødiske konger. I hans regeringstid oplevede landet stor fremgang. David samlede de tolv stammer til et rige styret fra Jerusalem og riget kom til at strække sig fra Ægyptens grænse mod syd til Syrien nord for Damaskus, fra Middelhavet til den arabiske ørken 8. Ved sin død kunne han give et imperium i arv til sin søn Salomo, som så nogenlunde holdt sammen på det, men derefter gik det stødt tilbage for Israel og de israelitiske konger. Ifølge Det Gamle Testamente regerede David i ca. 40 år højst sandsynligt i 900 tallet f.kr., men der findes ikke historiske kilder, der kan bekræfte det 9. Man kan læse om Davids liv i 1. og 2. Samuelsbog og 1. Krønikebog og traditionen siger, at det var David, der skrev Salmernes Bog. Mange af de mest 5 6 Ved at omgås toldere og syndere endog have måltidsfællesskab med dem provokerede Jesus de herskende renhedsforskrifter og udfordrede forståelsen af hvem der var retfærdige og syndere. I forbindelse med sine helbredelser brød han de gældende sabbatsbestemmelser og når han var omgivet af datidens marginalgrupper: Synderne, tolderne, kvinderne, børnene, de syge, de dæmonbesatte, fjenderne, samaritanerne, en hedensk kvinde opvurderede han det enkelte menneske som en forskelsløst sammenhørende del af fællesskabet. 7 Naestekaerlighed i kristendommen 8 Nielsen Eduard, Det gamle Israels religion, Gad 1979 p hovedpersoner Kong David omkring 1000 f Kr 10

11 kendte beretninger i Det Gamle Testamente handler om David, bl.a. historierne om David og Goliat, David og Saul og David og Batseba. Messias Messsias betyder salvet. Det græske ord for salvet er Kristus. Kristus er en højhedsbetegnelse, og skal ikke opfattes som sidste del af et egennavn, ligesom Jens Peter. Når jøderne skulle krone en konge, salvede de ham med olie det var nemlig deres måde at krone kongen på. Messias betyder således den salvede altså kongen. Man salvede præster og specielt ypperstepræster, konger og profeter som indvielse til deres gerning, og salvningen inddrager den salvede person i hellighedens sfære, men selvom betegnelsen messias i Det gamle Testamente har en ret vid betydning, er ordet først og fremmest knyttet til den aktuelle, nærværende konge. Messiastitlen har mange positive associationer til idealkongen, der skal herske i den kommende herlighedstid og den fremtidige frelserskikkelse og i århundrederne omkring Kristi tid bliver Messiastitlen især brugt om den ventede kongeskikkelse. Siden Davids død ventede jøderne på, at der skulle komme en ny stærk leder af Davids æt en ny konge og de messiasprofetier som Det gamle Testamente er præget af, danner baggrund for forventningerne i Det nye Testamente, og de forventninger der var til Jesus. På den måde kommer David jødernes største ideal og konge også til at spille en stor rolle for forventningerne til Jesus. Jesus kaldes Davids søn og ligesom David var fra Betlehem, henlægges Jesu fødsel til Betlehem, og ligesom David var hyrde, inden han blev konge, er Jesus også indbegrebet af den gode hyrde. Der var store forventninger om, at Jesus ville blive en ny storkonge ligesom David, og at han ville jage den romerske besættelsesmagt ud af Jerusalem og Israel, og gøre landet stort og velhavende igen ligesom det var på Davids tid. Alle disse nationale drømme om en israelitisk stormagt afviste Jesus totalt. Han ville ikke kæmpe med sværd. Huskeliste: Det Gamle Testamente Janteloven og den positive jantelov (Bilag) Menneskerettighederne (Bilag) Elevside med spørgsmål til Eros og Agape 11

12 Lærervejledning 4 Video og notatteknik Først nu præsenteres Id kortet (se bilag) og i fællesskab gennemgås alle punkter. Derefter laves der en brainstorm. Eleverne vil allerede nu kunne besvare nogle af punkterne. Derefter ser eleverne BBC udsendelserne, hvilket vil give dem en forklaring og et svar på endnu flere spørgsmål. Trin for trin: 1. Grupperne husker deres mappe, og at gemme de papirer og informationer, som de samler i forbindelse med, at de arbejder med emnet. Oplysningerne skal bruges, når de senere på egen hånd skal lave Id kortet. 2. Forstør Id kortet til A3. Hæng kortet op på tavlen, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der skal tages stilling til og for samtidig at fastholde fokus. Lad kortet hænge der fremover også mens eleverne ser de relevante BBC udsendelser. 3. Lad eleverne bruge notatteknik, mens de ser filmene. Hvis de er opmærksomme på, hvilke svar de skal have fokus, inden de ser filmene, er det nemt og overskueligt at tage stikord undervejs. Det vil gøre dem i stand til at besvare de forskellige punkter i Id kortet. Det er individuelt, hvordan man vil arbejde med notatteknik, men der er god inspiration at hente på Emu. 4. Nedenstående udsendelser ses i klassen. Link til VUC Glostrup. a. De ni tv udsendelser i BBC serien Bibelens mysterier, blev vist i DR2 i Nedenstående afsnit er relevante for Jesu Id kort, og kan skaffes hos CFU, Glostrup. 1) Hvem dræbte Jesus? 2) Disciplene 3) Peter Klippen 4) 7) Herodes og massakren i Bethlehem 5) 8) David og Goliat b. Andre relevante tv udsendelser: 1) f) Judas 2) g) Døde Jesus på korset? 5. Bemærk!! I elevsider og bilag er der vedlagt 2 eksempler på, hvordan nogle elever har valgt at løse opgaven. 12

13 BBC serien Bibelens Mysterier: Oplysninger om de relevante afsnit i BBC serien Bibelens mysterier (Bible Mysteries) Kopier af udsendelserne kan skaffes gennem CFU Storkøbenhavn, Glostrup. Beskrivelserne er hentet fra deres webside: Hvem dræbte Jesus?: Biblens mysterier 1:9. Dansk tale og engelsk tale med danske undertekster. 50 min. Uds.dato: Faustnr.: TV hos CFU Glostrup. Om dommen og korsfæstelsen af Jesus i det romersk besatte Jerusalem for 2000 år siden. Selv efter datidens normer var retssagen en parodi og man har lige siden forsøgt at placere ansvaret. Enten på Kajfas, ypperstepræst for det store tempel i Jerusalem, den romerske statholder i Judæa, Pontius Pilatus, eller Jesus selv. Historikere og arkæologer giver deres bud, og dramatiske rekonstruktioner giver historien liv. Disciplene: Biblens mysterier 3:9. Dansk tale og engelsk tale med danske undertekster. 45 min. Uds.dato: Faustnr.: TV hos CFU Glostrup. Ud fra nye historiske fund har man forsket i, hvem disciplene var, deres grunde til at følge Jesus og deres roller i gruppen. Der fortælles desuden om samfunds forholdene og om disciplenes evner til at heale. Historien fortælles ud fra dramatiserede rekonstruktioner af forskellige begivenheder. Peter Klippen: Biblens mysterier 4:9. Dansk tale og engelsk tale med danske undertekster. 55 min. Uds.dato: Faustnr.: TV hos CFU Glostrup. Ud fra nye historiske fund fortælles historien om apostel Peter og hvordan han blev overhoved for den kristne kirke. Man ser Peters hus, hører hvorfor han fulgte med Jesus og hvordan han missionerede blandt andet i Rom, hvor han i året 64 blev henrettet af kejser Nero. Historien om Peters liv fortælles ud fra dramatiserede rekonstruktioner. 13

14 Herodes og massakren i Bethlehem 7:9 Dansk tale og engelsk tale med danske undertekster. 50 min. Uds.dato: Faustnr.: TV hos CFU Glostrup. Arkæologer og bibelforskere har undersøgt fortællingen om Herodes, der i følge bibelen myrdede de spæde drengebørn for at få ram på Jesus. Det bliver historien om hele Herodes' regeringsperiode, hvor man ud fra andre begivenheder forsøger at finde frem til, om Herodes var i stand til at udføre en sådan handling. David og Goliat: Biblens mysterier 8:9 Dansk tale og engelsk tale med danske undertekster. 50 min. Uds.dato: Faustnr.: TV En gennemgang af historien fra Det gamle Testamente om hyrdedrengen David, der besejrede kæmpen Goliat, og siden blev konge og grundlægger af det nye Israel. Historikere og arkæologer har undersøgt biblens tekster og nye arkæologiske fund for at finde frem til, om teksterne er historisk korrekte og om David var den helt, han beskrives som. 14

15 Lærervejledning 5 Id kort Selvstændigt arbejde På baggrund af det læste, tv udsendelserne og notatarbejdet går eleverne nu til computeren, hvor de fortsætter deres arbejde med at formulere og designe deres Id kort samtidig med at yderligere info indhentes bl.a. på Kildens hjemmeside og via links. Trin for trin: 1. Inden grupperne går til computeren, taler læreren med dem om, at man kan pynte sit Id kort med kristne og jødiske symboler, ex. krybbe, kors, stjerne, kongekrone, tornekrone, jødestjerne, tro, håb og kærlighed; fisk, lam, due og med farver, der har en særlig symbolik. 2. Nu får grupperne brug for den mappe, hvor de hver især har gemt alle papirer, notater og informationer samlet undervejs i forløbet. Nu skal grupperne arbejde selvstændigt og lave et Id kort. 3. Læreren afgør, hvor lang tid eleverne skal bruge på at løse opgaven men det vil nok variere fra gruppe til gruppe. Det kan være en god ide at sætte tilpas mange timer af til arbejdet og så følge med i processen og se, hvordan arbejdet skrider frem og når de første begynder at blive færdige, så give dem mulighed for enten at finpudse arbejdet, eller læse en frilæsningsbog, mens de sidste grupper bliver færdige. 4. På Kildens egen hjemmeside findes der yderligere relevant læsestof til at besvare og uddybe opgaven: Jesus fra Galilæa Jesu fødsel Johannes fødsel Maria bebudelse Forklarelsen på bjerget Judas lægger planer mod Jesus Nadveren Himmelfarten Urmenigheden Johannes Døber Jesus 5. Andre gode informative links til påskeugen: ( vælg som Tema Hvorfor fejrer kristne påske?. Læs under påskens begivenheder : Hele påskeugen, skærtorsdag ; langfredag ; påskedag ). (Vælg Højtider og traditioner. Læs under Påske ). (Læs under: påsken hvornår, påskeskikke, kristne fortælling, jødisk fortælling ) ( Læs under Højtider : Påske. Vælg Kristi lidelseshistorie, Påskedagene, Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag. 3/humfag/index.html (klik højtider Hvad der en højtid? Se under påske ) 15

16 Lærervejledning 6 Elevsider og bilag Som nævnt i indledningen vælger læreren selv, hvor meget af arbejdet, der skal foregå ved computerskærmen. Selve Id kortet kan også laves på et utal af måder på computer eller på en planche eller... Det er kun den enkelte elevs fantasi, der sætter grænsen. Bibeltekster, bilag og spørgsmål kan læses på skærmen, men det kan naturligvis også printes ud og udleveres til eleverne. For at gøre denne lærervejledning så overskuelig som muligt, er nedenstående bilag og spørgsmål vedlagt, mens alt det øvrige materiale hentes på hjemmesiden: Fadervor Bjergprædikenen Janteloven og Den omvendte Jantelov Uddrag af FN s menneskerettigheder 2. Mosebog 20,1 21 Eros og agape Jesu id kort I de tilfælde hvor eleverne skal lave bibelopslag, foregår det naturligvis altid sammen med et eksemplar af bibelen. Det sidste bilag: Jesu id kort, er forslag til punkter, som eleverne kan belyse for at komme omkring Jesu person. En prik( ) betyder enten, at man selv kan tilføje flere spørgsmål - eller symboliserer et svar. 16

17 Elevinfo til Bjergprædikenen 1 Bjergprædikenen Fadervor: I kristendommen er Fadervor bønnen over alle bønner. Vi kender den fra Jesus, der lærer sine disciple (og dermed også os) hvordan vi skal bede. Fadervor kendes i to udgaver en lidt kort hos evangelisten Lukas kap. 11,v.1 4, og en længere hos evangelisten Mattæus, kap. 6, v Det er Mattæusversionen vi bruger. Ved gudstjenester og kirkelige handlinger dåb, konfirmation, vielse og begravelse indgår en del forskellige bønner, men Fadervor indgår altid, og er den helt centrale bøn. Fadervor, du som er i himlene Helliget vorde dit navn, komme dit rige; ske din vilje som i himlen således også på jorden, giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere; led os ikke ind i fristelse; men fri os fra det onde, thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen. 17

18 Elevspørgsmål til Bjergprædikenen 1 Bjergprædikenen Bjergprædikenen: Bjergprædikenen står hos Mattæus kap. 5 7 og hos Lukas Find stederne. Læs Bjergprædikenen og besvar nedenstående spørgsmål alle svarene refererer direkte til teksten: 1. Hvem er salige ifølge Jesus? 2. Hvad betyder salig? 3. Hvad har I før hørt sige? 4. Hvad siger Jesus? 5. Hvordan skal vi bede? 6. Ved I hvad man kalder den bøn? 7. Har du hørt bønnen før? Hvorhenne? 8. Indeholder Bjergprædikenen talemåder eller bønner som I kender? Hvilke? Navn og klasse: 18

19 Janteloven 2 De ti bud Janteloven: 1. Du skal ikke tro, du er noget. 2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os. 3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os. 4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os. 5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os. 6. Du skal ikke tro, at du er mere end os. 7. Du skal ikke tro, at du duer til noget. 8. Du skal ikke le ad os. 9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig. 10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget. Janteloven er et begreb skabt af Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor fra Romanen beskriver hovedpersonen, Espen Arnakkes, forfærdelige martyrium af en opvækst i byen Jante i begyndelsen af det 20. århundrede. Aksel Sandemose voksede selv op i Nykøbing Mors, og denne by bliver ofte fremhævet som model for hans litterære Jante. Selv vedkender han sig kun at have benyttet Nykøbing Mors som model til Jante i det ydre omrids. Den reelle og langt alvorligere anklage i bogen går på, at der findes et universelt Jante, som vi alle er skyldige i at bidrage til. Janteloven er ikke bundet til hverken Nykøbing Mors, til Danmark eller til begyndelsen af det 20. århundrede, men til den måde vi som mennesker behandler hinanden på 10 I Aksel Sandemose i roman tilføjes de ti bud et ellevte bud, der er formuleret som et spørgsmål og lyder: 11. Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig? 11 Den Jantelov som Aksel Sandemoses skabte, er i virkeligheden en amputeret udgave af den ægte jantelov, som Aksel Sandemose fandt i sin fars dagbog faderen var afholdsmand. Den ægte jantelov lyder således: Du skal ikke tro, du er noget, når du drikker. Du skal ikke tro, du er lige så meget som os, når du drikker. Du skal ikke tro, du er klogere end os, når du drikker. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os, når du drikker. Du skal ikke tro, du ved mere end os, når du drikker. Du skal ikke tro, du er mere end os, når du drikker. Du skal ikke tro, at du duer til noget, når du drikker. Du skal ikke le ad os, når du drikker. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig, når du drikker. Du skal ikke tro, du kan lære os noget, når du drikker Erik Oestergaard HomePage: Janteloven og Den positive Jantelov. 11 Wikipedia, den frie encyklopædi: 12 Erik Oestergaard HomePage: Janteloven og Den positive Jantelov. 19

20 Janteloven 2 De ti bud Jante subst. n, r, rne: lille blyknap til at spille klink med; foragteligt om penge i almindelighed; (slang) en mønt, f.eks. en krone. Eksempler: jeg har ikke en jante; hun fortjente hver en jante; stik mig lige et par janter! j/ant+e: egentlig 'en flad blyknap af ringeste værdi i klinkspil'; vist forkortelse af blyjante omdannet af blyant (idet en blyant oprindeligt indeholdt bly ligesom blyknappen). Jantelov subst. en: det forhold at folk, især i mindre samfund, holder hinanden nede og ikke tillader nogen at gøre sig bemærket for dygtighed osv. j/ant/e+lov første led jante : det fiktive bynavn Jante i Aksel Sandemoses roman En Flygtning krydser sit Spor (1933); vel efter jante 'noget af ringe værdi' egentligt 'en flad blyknap af ringeste værdi i klinkspil. 13 Den positive Jantelov 1. Du skal vide, vi andre regner med dig. 2. Du må indse, at mindst 4 5 mennesker dine nærmeste er helt afhængige af dig. 3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for. 4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af. 5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket. 6. Du skal vide, at du hører sammen med os. 7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig. 8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats. 9. Vi du og jeg kan løse problemerne i fællesskab. Den positive Jantelov er skrevet af lærer og forfatter Poul A. Jørgensen (1934 ). Disse 9 punkter blev bragt første gang i DR radioprogrammet Ved Dagens begyndelse i perioden / Wikipedia, den frie encyklopædi: 14 jantelov.html 20

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 131: Uddrag af Det nye Testamente 1 Ifølge Det nye Testamente forbød Jesus brugen af vold for at fremme sin sag (Lukas 22,3-4; Johannes 18,7-11; Mattæus 26,47-6). Kun to passager i Det Nye Testamente

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Emne og ting. 365 F A.B.B. Jesu fødsel 243 272 En vingummisut til alle. Flugten til Egypten 247 294 Et pas

Emne og ting. 365 F A.B.B. Jesu fødsel 243 272 En vingummisut til alle. Flugten til Egypten 247 294 Et pas Forkyndelseskufferten Ideen bag kuffertforkyndelsen er et materiale, hvor forkyndelsen tager sit udgangspunkt i en ting eller en leg, som findes i en speciel kuffert, som børnene skiftes til at åbne. Hver

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. Marts - April - Maj Nr.2 Prædiken til 3. søn i fasten 2015 Vi hører om djævelen, den onde, - i dag. I teksterne der læses, og i salmerne der synges. Der tales

Læs mere

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske.

Formål Deltagerne skal forholde sig til, hvilken forskel det gør, at Gud blev menneske. Modul 4 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og hang ud med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for mange.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere