Første udkast til mit StudieWeb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første udkast til mit StudieWeb"

Transkript

1 Fremstilling af ID kort Vi fik stillet til opgave at fremstille et Id kort som vi kan bruge til at identificere sig overfor andre og minde dig om login navn og webserverens ftp adresse/port. Først skulle vi lave minimum 5 skitser/designs/layouts. Der var også nogle kræv for hvad der skulle stå på den. Vores lære gjorde det meget klart at det er vigtigt at, skitsen ikke skulle være perfekt og skulle laves meget hurtig, så man ikke rigtig kunne nå at tænkte på det. Bagefter satte vi os sammen i 2 mands grupper og snakkede frem og tilbage, om vores skitser. Hvilken havde det bedste design og layout. Her efter skulle den laves digitalt, så jeg prøve at starte med nogle programmer, gimp 2, Paint.net og Inkscape. Jeg brugte Inkscape til at lave det med, da jeg fandt dette program lettes. Vi skulle efterfølgende afprøve minimum 3 forskellige typografier. Til sidst da id kortet var lavet færdig blev jeg bedt om at prøve at lege lidt med dpi en, for at se hvor støre filen blev nå man hævede dpi en. Der var så et krav på at der skulle være 3 forskellige formater af id kortet, PDF, PNG og SVG. Filerne er blevet oploadet på webserven/min web-side. Første udkast til mit StudieWeb Forløbet: Alt hvad der forefindes på disse sider er noget jeg selv har udarbejdet. Jeg vil forsøge at forklare de mest relevante elementer i det nedenstående. For at jeg kan komme i kontakt til min/skolens web server bruger jeg programmet WinSCP som er et open source FTP program der gør det muligt at kontakte og ændre ting på web serveren. Da jeg nu har kontakt til vores web server kan jeg nu udarbejde et HTML dokument, her benytter jeg programmet Notepad++. Dette er et program som kan benyttes til at skrive i mange forskellige sprog. Notepad++ er et godt program at benytte sig af når man skriver i HTML. Dette skyldes at programmet fremhæver de forskellige typer tag s og selv skaber et nemt og overskueligt layout. Dertil kan man åbne og lukke noget, som fx div eller et head Tag.

2 Da vores studie-web er skrevet på dansk, benytter vi bogstaverne æ, ø og å. Idet disse bogstaver kun indgår i det danske alfabet, vil vi gerne have at de også vises korrekt på vores studie-web. Derfor benytter vi formateringen UTF-8, der er en udvidet formatering, der under støtter æ, ø og å. Vi skriver hvilken formatering vi bruger i vores meta fil, i head. Vi benytter også en speciel type af HTML, hvilket vil sige versionen 4.01 strict. Der er både fordele og ulemper ved de nye og gamle versioner af HTML. Alle sider starter med DOCTYPE hvor det skal angives at det er 4.01 strict vi benytter os af. Til at konstruere mine to logoer har jeg gjort brug af programmet Inkscape, hvor man kan udvikle mange forskellige grafiske ting. I mit logo JDS er det den samme skrifttype og størrelse jeg har duplikeret, hvor den ene duplikation er blevet rykket og sløret, så der fremkommer en skygge. Mit andet logo er en spiral, som jeg har duplikeret hvorefter den ene duplikation er rykket en smule til venstre. Dernæst har jeg dannet nogle interferens striber og nogle bare punkter i mellem interferens striberne som er blevet farvelagt. Til sidst har jeg slettet de originale sorte striber efter de 2 spiraler. Skitser: Skitse 2 Skitse 3 Skitse 4

3 Kaffebrygning: JACOB E, R OG S Indledning I november 2012 har vi i klasse 1.4 arbejdet med kaffebryning, hvor vi gruppevis har kigget på forskellige kaffebrygningsmetoder og hvor meget energi disse metoder bruger. I denne opgave er der blevet kigget på 2 almene metoder der bruges i hjemmet til at brygge kaffe. Metoderne er Instant Coffee, samt filterkaffe. Formål med eksperimenterne Vi vil finde ud af med kaffeeksperimenterne at finde ud af hvor meget energi (effekt) det kræver for disse 2 metoder at brygge kaffe. Denne rapport har formålet, at kunne vise udregninger, der bestemmer om det kan betale sig at have en kaffemaskine i forhold til en elkeddel og instant coffee. Der er taget udgangspunkt i, at disse maskiner er overordnet, og der naturligvis også er andre tilsvarende modeller ud fra disse maskiner. Derfor kan der godt være markante forskelle mellem vores tests, og andres. Energiforbruget for evt. Kaffefiltre og produktion af maskiner og kaffe er ikke ført med i rapporten, da det ville tage for lang tid at undersøge p.t. Forsøgsopstilling og metode Til forsøgsopstillingen, skulle vi bruge følgende materialer: Vilkårlig kaffemaskine Vilkårlig elkeddel 1L vand til hver maskine Strøm til maskinerne Spar-O-Meter til måling af strømforbrug i Watt og kwh Temperaturmåler Målebæger Termokande I første omgang startede vi med at hælde 1l vand op i et bægerglas, og hælde det ned i elkeddelen. Vi tog også 1l vand mere og hældte det i kaffemaskinen. Vi tog herefter temperaturen for vandet som det var nu, og skrev det ned. Disse resultater kan ses under udregninger og førsøgsresultater sammen med alle vores andre resultater. Dernæst satte vi et Spar-O-Meter til hver maskine som måler både kwh og W, og så satte vi strøm til hver, så vi begyndte at koge vandet. Til hver maskine tog vi tid, til de begge var helt færdige med enten at koge vandet, eller køre vandet igennem elkeddelen. Så stoppede vi tiden, og stoppede tællingen af elforbruget. Vi havde nu de informationer vi skulle bruge til at finde ud af, hvad der bedst kan betale sig.

4 Teori Til disse undersøgelser, har vi skulle bruge noget teori inden for udregning af energien.: Nyttevirkning Nyttevirkning η= Varmekapacitet Sammenhængen mellem den tilførte varme Q, varmekapaciteten C og temperaturstigningen er: Q = C* Man kan så godt omskrive dette til varmekapacitet. Varmekapacitet = Vi ved at hvis man har 1kg vand, så skal man bruge 4180kJ for at stige temperaturen 1 grad. Specifik varmekapacitet Varmekapaciteten af en stofmængde afhænger af hvor stor en stofmængde, det er. Derfor indfører vi nu begrebet specifikkapacitet på følgende måde: Specifik varmekapacitet = Altså c = Brandværdi

5 Brandværdi B= Bogstavernes betydning Q=l*m Q=varme [joule] L=fordampnings varme [ ] M=masse [kg] Forsøgsresultater Maskine: Kaffemaskine El kedel Watt forbrug: 852 W 1340 W Tid: 6½ min. (390sek) 2 min. (120sek) Gradstigning: 17-85C 17-56C Udregninger Vi skal have lavet vores resultater om, så vi får energi per sekund. Vi bruger formlen for effekten som er energi per tidsenhed for begge maskiner. Watt er det samme som effekt, og effekt er det samme som joules per sekund. Kaffemaskine: El-Kedel

6 Sammenligning mellem resultater Maskine Kaffemaskine El-Kedel Joules forbrug per grad 4886,471 joules per grad 4123,077 joules per grad Forskellen mellem de 2 produkter kan sættes op, og vi kan finde ud af hvor meget mere energi kaffemaskinen bruger i procent: Det vil sige, at kaffemaskinen brugte ca 18 procent mere strøm, end den el-kedel vi brugte. Usikkerheder Under forsøgene og udregningen, har vi stødt på følgende plausible usikkerheder: Da der mangler kaffefilter, samt kaffepulver til maskinen, kan dette give et andet resultat der er usikkert. Der kan være en difference i vandmængden mellem de 2 maskiner. Konklusion Ud fra vores undersøgelser og resultater, kan vi konstatere at det faktisk kan betale sig, at bruge el-kedelen i stedet for kaffemaskinen, når man altså skal lave kaffe. Selvom kaffemaskinen brugte færre watt, brugte den mere strøm over længere tid. Kaffesmagen kan vi dog ikke udtale os om.

7 Teknologi Rapport - Skibstransport Titel / Overemne: Undertitel / Underemne: Klima i tal og grafik Lastskibe bruger for meget brændstof Af Frederik Bagger, Thomas Gram, Kevin Husted og Jacob Sørensen.

8 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Indledning Problemobservation Problem træ og- afgrænsning Klimaproblematikken Årsager Konsekvenser Forsøg på at løse problemerne Fremtidige planer Delkonklusion Produktudvikling Ensretter Omdrejningsmåler Analyse af CO2 data Tabeller Modeller / Grafer IT-Produkter Den færdige side Konklusion Bilag - Projekt beskrivelse Litteraturliste med henvisning... 43

9 Forord Denne rapport er udarbejdet af Thomas Gram, Kevin Husted, Frederik Bagger og Jacob Sørensen, klasse 1.4, Roskilde Tekniske Gymnasium. Rapporten er en del af et tværfagligt projekt, som indgår i SO-temaet Klima i tal og grafik. De involverede fag er Teknologi, matematik, samfundsfag og kommunikation/it. Til sidst i forløbet vil der være en studieretningsudstilling, hvor at vores arbejde med dette tema bliver fremvist ved hjælp af nogle IT-produkter, som vi har udviklet i sammenhæng med dette projekt. Udstillingen har til formål at vise hvad de forskellige studieretninger egentlig går ud på. Under arbejdet med rapporten, har vi modtaget vejledning fra vores lærere i de involverede fag. Vi vil derfor gerne takke de følgende lærere: Michael Bergquist (Teknologi) Jørn Bendtsen (Samfundsfag og Matematik) Karl Bjarnason (Kommunikation/IT) Mogens Lindahl (El værksted) Per Gaarde-Nissen (El værksted)

10 Indledning Siden globaliseringens begyndelse, har mange firmaer flyttet deres produktion udenlands til lande med blandt andet lavere lønninger, for eksempel flyttede ECCO Sko A/S i , al produktion til lande som Kina og Thailand. Denne udvikling har skabt et stort behov for transport og eftersom at transport over land ikke er det mest optimale, når varer skal transporteres det halve af jordkloden rundt, kan det i langt de fleste situationer bedst betale sig at gøre brug af skibstransport. Skibene bliver større og større i takt med at efterspørgslen stiger. Tag for eksempel verdens største containerskib, Emma Mærsk, som har en kapacitet på TEU (Twenty-foot Equivalent Units 2 ). På et døgn udleder Emma Mærsk ligeså meget CO 2 som en større dansk provinsby 3. Skibet transportere massevis af containere verden over, for at vi kan få vores almindelige dagligvarer på bordet, såvel som byggematerialer til vore bygninger. Emma Mærsk er ikke det eneste lastskib på havet, der findes tusindvis af lastskibe, som dagligt transportere gods frem til forbrugerne. Mængden af lastskibe verden over bringer os frem til et problem, som aldrig har fået større opmærksomhed end det har nu. Den globale opvarmning fører sig vidt frem og truer klimaet, som vi kender det i dag, og medierne er fyldt med nyheder om stigende temperaturer over hele verden og konsekvenserne deraf. Ofte ligger medierne skylden på de private hjem som stadigt bruger enormt mange resurser i forhold til det egentlige behov, men endnu oftere glemmer vi hvem der producere de fleste drivhusgasser. Lastskibe er blandt de største syndere, når det kommer til at producere drivhusgasser, som i sidste ende medvirker til den globale opvarmning. Problemobservation Lastskibe anvender meget brændstof, enormt meget. Selvfølgelig kommer det helt an på mængde og massen af lastet gods, samt længde af rejsen, men når vi skal forholde os til mængden af brændstof i forhold til eget privat forbrug, får vi svært ved at se det realistiske i det.

11 Mærsk forurener lige så meget som hele af Danmark. Mærsks tusind skibe og deres aktiviteter i Nordsøen udleder mellem millioner tons CO 2 om året 3, det er næsten lige så meget som resten af Danmark. Mærsks største skib Emma Mærsk forbruger mere end 200 liter brændstof på ét døgn. Selvom det lyder voldsomt, så er det stadig en af de mest miljøvenlige former for transport. Et lastskib kan flytte 1 kilo gods 120 kilometer på 1 kilo CO 2, hvor et diseltog kan flytte det 60 kilometer og en lastbil 20 kilometer. 90 procent af al transport af gods foregå med skibstransport 4 ved hjælp af omtrent handelsskibe i verden over og 5 procent af verdens CO 2 udslip kommer fra skibstransport. Denne forventes i 2008 at stige med 75 procent over de næste 15 år 4. Tallene er skræmmende høje og kan være svære at forholde sig til.

12 Problem træ og- afgrænsning Global opvarmning Øget pres fra staten Stigende mængde affaldsgasser / drivhusgasser i atmosfæren Øget pres fra offentligheden Udledning af drivhusgasser Udtømning af jordens råolie forekomster Stigende oliepriser Lastskibe anvender meget fossilt brændstof Malfunktioner Dårligt vejr Olie opfattes som en uudtømmelig resurse Ældre motorer Mangel på plads i havn skaber kø Manglende viden om anvendelse af alternative brændstofmidler (vind, sol mv.) Mange skibe i verden Efterspørgsel Globalisering Outsourcing

13 Klimaproblematikken Hvordan opstod klimaproblematikken? Klimaproblematikken opstod under den industrielle revolution da virksomheder gik fra at bruge håndkraft til at man begyndt at bruge maskiner, folk flyttede ind til byerne for at arbejde og man brændte fossile brændstoffer af uden at vide hvor meget det kunne skade vores planet. Den udvikling fortsatte indtil i dag. Årsager Der er mange årsager på problemet med forhøjet CO 2 udslip, men den største synder er vores forbrænding af fossile brændstoffer. Vi startede med at afbrænde fossile brændstoffer under den industrielle revolution hvor omstillingen fra håndkraft til maskinkraft skabte et stigende behov for fossile brændstoffer. Forbruget kommer ikke kun fra produktion og transport, men også fra de private hjem.

14 Produktions- og forbrugsbaserede opgørelser af dansk økonomis udledning af CO 2 fra Konsekvenser Den drivhuseffekt, som de øgede mængde drivhusgasser medfører, har mange konsekvenser for livet på jorden. Hvis jordens temperature stiger 1 grad celsius vil vi risikere at de fleste af jordens koralrev vil forsvinde, deriblandt det meste af Great Barrier Reef i Australien. Men det stopper ikke der. Ved en temperaturstigning på 2 grader, vil tusinder af mennesker dø af hedebølger i Europa. Indlandsisen vil smelte og havene kan stige op til syv meter, hvilket vil have katastrofale følger for alle nedre liggende lande. Det bliver værre og værre for hver grad temperaturen stiger, hvis den stiger med over 5 grader, vil metan hydrater der er bundet under havbunden, kunne frigives og eftersom at metan er en meget kraftigere drivhusgas end CO 2, vil det accelerere den globale opvarmning 2. Forsøg på at løse problemerne Det store udslip af drivhusgasser kommer som sagt ikke kun fra industri og transport, udslippet kommer også fra private hjem. Vi mennesker producere også enorme mængder drivhusgasser uden at vi tænker over det (se diagrammet på side 7).

15 Her vil vi prøve at sætte en liste op af ting man kan gøre i sin hverdag som kan hjælpe på den lange led. Vi har her sammensat en liste med ting, som du kan gøre hjemme for at nedsætte dit energiforbrug: Drik vand fra hanen, da kildevand i gennemsnit er transporteret 1400 kilometer 3. Skru ned for varmen i huset 4. Gå efter energivenlige hårde hvidevarer (evt. mærket A++). Hæng vasketøj til tørre udenfor i stedet for at lægge det i tørretumbleren. Gør brug af den offentlige transport i stedet for at tage bilen. Genbrug i stedet for at smide ud. Sluk for apparater om natten 5. I Danmark udleder vi i gennemsnit 10 tons CO 2 om året per indbygger. 70 procent af det vi leder ud kommer fra vores husholdning og personlig transport 4. Roskilde Kommune Roskilde kommunes målsætning er at blive en CO 2 neutral kommune en gang i fremtiden 6. Roskilde Kommune har indgået en klimakommune-aftale 7 med Danmark Naturfredningsforening. Dermed pålægger Roskilde Kommune at nedbringe deres CO 2 udslip fra eget forbrug med 2 procent om året frem til år Roskilde Kommune har sat disse mål/retningslinjer for fremtiden: Reducerer CO 2 -udledningen fra energiproduktion og udfase elvarme og opvarmning baseret på fossile brændsler. Arbejde for, at energiforbruget i byens bygninger nedbringes markant. Arbejde for at transportbehovet inden for Roskilde Kommunes grænser reduceres, og at den resterende transport sker på den mest bæredygtige måde.

16 Globalt Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen gik ud på at de industrialiserede lande skulle nedsætte deres CO 2 udslip med 5 procent i forhold til det CO 2 udslip de havde i år Dog skulle EUs samlede reduktion af udslippet af CO 2 reduceres med 8 procent. EU har indgået en byrdefordelingsaftale, som viser hvor de forskellige lande hver i sær skal bidrage med til at reducere EUs udslip med samlet 8 procent. Danmark og Tyskland har begge valgt at reducere deres udslip med 21 procent. Luxembourg har valgt at reducere deres udslip med 28 procent 8. Fremtidige planer COP FNs klimakonference Hvert år bliver der afholdt en klimakonference i et forudbestemt land, for eksempel var COP(15) i København i Konferencen er en enorm begivenhed, der tiltrækker mennesker fra store dele af verden. Verdens ledere, ledsaget af utallige embedsmænd, deltager i konferencen, hvor der kæmpes om enighed vedrørende juridisk bindende aftaler, som har til formål at sikre jorden i mod den globale opvarmning. Grundet det enorme antal af deltagende lande, har der altid været enormt meget besvær med at få gennemført disse aftaler, da der med antallet af lande og følger utallige holdninger til klimaproblemet med. Delkonklusion Danmark er klar over at den globale opvarmning ikke bare er en teori, men også en realitet. Det er vi ikke ene om. Selvom der er mange modstandere, som mener at den globale opvarmning er naturligt, er langt de fleste lande verden over enige om at der bør gøres noget før at

17 konsekvenserne af den globale opvarmning bliver så tydelige, at de kan ses med det blotte øje. Kampagner, Kyoto-aftale, FN s klimakonference (COP) og så videre, er blot nogle af de forsøg på indgriben der er blevet foretaget siden den globale opvarmning blev accepteret som en direkte trussel mod jordens klima. Selvom at disse forsøg er dybt seriøse, kan vi stadig ikke blive enige om hvordan, hvor og hvem der skal gribe ind, grundet verdens landes utallige synspunkter på de stigende temperature, det er resultatet af et gennemført demokrati, men det bringer os desværre ikke tættere på den løsning, som vi med lidt vilje kan se ude i horisonten. Produktudvikling Skibe udleder meget CO 2, dog ikke i forhold til hvor meget gods de transporter. Disse store fragtskibe kræver meget brændstof for at holde gang i de store skibsmotorer, som kan være flere etager høje. Der er meget elektronik om bord på skibe. Motoren, navigations udstyr, lys, varme, kølecontainere, næsten alt om bord på skibet bruger strøm. Selskaberne har sparet penge, ved at gøre alt der er muligt elektronisk. Det vil sige at der ikke er mennesker der skal holde øje med alt, men elektroniske sensorer, der dermed også er mere præcise. For at gøre skibe mere miljøvenlige, vil vi gerne tage belastningen af de nuværende generatorer. Vi har udarbejdet to produkter i forhold til vores løsningsforslag om at integrerer vindmøller på skibe. Dette for at udnytte den omkringliggende energi, og dermed aflaste miljøet for den CO 2 der udledes af skibes generatorer som producere strøm. Ensretter - Transformerer vekselspænding om til jævnspænding Omdrejningsmåler

18 Ensretter Da vores vindmøller skal kunne generere strøm til den elektronikken om bord, har vi lavet en ensretter der skal ensrette strømmen fra vekselspænding til jævnspænding. Det gør vi ved at koble 4 dioder sammen med nul og fase, som følgende: Nul kommer ind i kredsløbet, og sidder sammen med to dioder, den ene diode vil tillade den positive spænding at passere, men ikke den negative. Den anden diode vil ikke lade den positive spænding passere, men derimod kan den negative godt. Man kan nu sige at vi spejlvender i x-aksen, således at vi skaber det samme system bare med fasen.

19 Ensretter: Vi har nu lavet vekselspænding om til jævnspænding ved at ensrette spændingen. Det kan vi se på sinuskurven der førhen så sådan ud: Vekselspænding 1 Er blevet transformeret om til at se sådan ud:

20 Som man kan se har vi fjernet dalen, altså den negative spænding, så vi nu har jævnspænding. Omdrejningsmåler En vindmølle kan ikke tåle hvad som helst, som for eksempel kraftig vind. Hvis vinden bliver for kraftig kan vindmøllerne ikke køre sikkert rundt. Da kan der være fare for at møllen kollapser. Dette sker på grund af at centrifugalkraften bliver så stor, at vingerne bliver presset væk fra centrum af vingerne og til sidst kollapser, som resultat af det enorme pres de er under 3. Dette kan ske som følge af dynamoen svigter. For at forhindre dette har nogle vindmøller bremser, til at bremse vindmøllen ned til den står helt stille. Der er også nogle der kan vinkle vingerne så de står 90 grader på vinden, og kan derfor ikke få fremdrift, da vinden ikke kan skubbe vindmøllen rundt. Nogle vindmøller har begge systemer. Vi har udarbejdet at produkt, der skal kunne aflæse om vingerne kører med for mange omdrejning og dermed for kraftig vind. Det gør vi ved at bruge en chip der hedder er en chip der kan tælle, den tæller ved at have et input (CP) der hedder høj - lav (spænding - ikke spænding). Der er også et input som kan resætte tællingen (MR). Som af output har vi noget der hedder Q, på chippen har vi dog kun Q0 og Q3 til Q13. Q0 svare til sammen som input. Q1 (som ikke på chippen) vil svare til at fordoble Q0 Q2 (som ikke på chippen) er så Q1 * 2 Det vil sige at Q13 er Q0^14 (Q0 ophævet i 14). Det vil sige at når Input over skrider den Q der er valgt, vil den lade output gå lav, altså ingen spænding. Dette signal er så det der skulle have været brugt, hvis der også skulle havde været lavet bremser eller en anden mekanisme 4+5.

21 Denne tegning kan også forklare det: Forklaring af Q 4

22 Men vi skal også bruge et input til vores tæller. Til det har vi valgt at bruge en infrarød censor (IR). Det er meningen at vores IR censor skal kunne tælle et enkelt blad, der køre med rundt med vingeakslen på møllen. Dette lille blad bliver så opfanget af vores censor. Dette billede er det setup vi har brugt til vores tælle input. Vi vil også gerne have en pulsgiver, som vi kan bruge til at resætte tælleren. Til det bruger vi dette setup: Vi kan ved at sætte større modstande på setup et gøre det langsommere, vi vil gerne havde det til at vare 1 minut, så vi kan bruge omdrejninger i minuttet.

23 Vi valgt at bruge en 4060 chip i stedet for en 4020 chip, i 4060 er resæt delen indbygget i chipen, så det vil blive nemmere at justere ind på et minut. Her er de to chip sæt: 14-stage counter 4 14-stage binary counter 5 Vores omdrejningsmåler

24 Analyse af CO2 data CO 2 data Til dette projekt har vi fået udleveret CO 2 data fra NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration). NOAA er en amerikansk organisation, som har til opgave at forudse og beskrive ændringer i det globale klima. NOAA blev dannet i 1970, og siden 1974 har de foretaget målinger af indholdet af CO 2 i luften. De data som vi har fået udleveret indeholder målinger fra 1959, som er foretaget af C. David Keeling fra SIO (Scripps Institution of Oceanography). Flere eksperter, heriblandt Jørgen Steen Nielsen, har gjort det klart, at den eksponentielle stigning i CO 2 indholdet i luften er på et kritisk niveau og at en yderligere stigning, vil få enorme konsekvenser for verden som vi kender den i dag. Tabeller Ud fra de data som NOAA har foretaget med CO 2 indholdet i luften, har vi indsat det i en tabel (fordelt over 5 grundet mængden af data).

25 Parts Per Million Verdens førende klimaforskere (blandt andet James Hansen, NASA), har gjort det klart, at CO 2 - indholdet i luften, bør sænkes til samme niveau som i år 1987 (348,98 ppm), for at undgå den katastrofe, som den globale opvarmning medfører. pm står for parts per million (på dansk: milliontedele). Det er masseforholdet mellem luften og den forurenede del. Man kan udtrykke ppm, som følgende: 1 ppm = 0,0001% ppm = ppm = 1% F.eks. Vi har en mængde volumen (100%), og 1 ppm CO 2. Det vil sige, at 1 ppm CO 2 udgør 0,0001% af den samlede volumen. Modeller / Grafer Ud fra ovenstående tabel har vi to forskellige diagrammer til illustrering af udviklingen af CO 2 i luften siden Illustration nr Udviklingen af CO2 i luften CO2 Parts Per Million År I dette diagram er udviklingen af CO 2 i luften illustreret ved hjælp af en kurve.

26 Parts Per Million Illustration nr ,98 375,98 Udviklingen af CO2 i luften 365,98 355,98 Tendens 345,98 335,98 325,98 315, År Illustration nr. 3 Denne illustration er et diagram som viser alle data, samt en tendenslinje, som viser den eksponentielle udvikling af CO 2 indholdet i luften i takt med at årene er gået. Funktionsforskriften for en eksponentiel linje er, hvor og er positive og. Den er defineret for alle. Udtrykket for tendenslinjen i dette diagram er. ppm Stigning af CO2 i luften pr. 5. år År Serie1 Denne illustration viser stigningen af CO 2 i luften per 5. år, altså den gennemsnitlige stigning per 5. år.

27 Delkonklusion De data, som vi har fået udleveret viser udviklingen af CO 2 indholdet i luften. De diagrammer, som vi har konstrueret ved hjælp af de udleveret data, illustrerer udviklingen klart. Det gøres også tydeligt hvor skræmmende udviklingen er, samt hvor store ændringer der bør foretages for at modvirke den negative effekt, som et stigende CO 2 indhold i luften vil få. I det første kurvediagram er udviklingen illustreret, ved at punkterne er afsat, og der er blevet ført en linje/kurve som skærer alle de afsatte punkter. Det andet diagram er et såkaldt xy-plot med en tendenslinje, som viser den gennemsnitlige stigning, samtidig kan den bruges til at forudse udviklingen i fremtiden. Funktionsforskriften for tendenslinjen er udregnet ved hjælp af det gratis program Graph, som kan bruges til at lave grafer, lave tendenslinjer og meget mere. Skærmbillede af Graph med det fremhævede udtryk

28 IT-Produkter Vindmøller på lastskibe kan løse en række problemer, der opstår som følge det store forbrug af fossile brændstoffer. For at kunne sprede denne løsning i omverdenen og til dem der er interesserede, har vi udviklet et kommunikationsprodukt, som har til formål kunne fortælle læseren hvad hele vores konceptet bygger på samt at kunne formidle den problemstilling som vores projekt bygger på. Der er tale om noget af det mest udbredte i den moderne verden i dag: Et website Til udviklingen af websitet, har vi specificeret en række krav, som websitet skal kunne opfylde i vores tests af disse. Krav til website Overskuelig Brugervenlig Formidling af problemstillingen Præsentere delprodukt Indeholder diagrammer og billeder til understøttelse af arbejdet Websitet skal være overskueligt, simpel og brugervenlig, således at læsere ikke går tabt i komplekse menuer og uforståelige overskrifter. Websitet skal kunne formidle vores problemstilling samt kunne præsentere delproduktet for læseren. Derudover skal websitet indeholde en række målinger af de udleverede data i form af tabeller og diagrammer, som kan understøtte vores delprodukt.

29 Udvikling Til at sparke udviklingen af websitet i gang, startede vi med at tegne roughs. En rough er en tegning, hvor at flere forskellige opsætninger kan afprøves. På billedet til højre er et eksempel på en af de roughs, som vi tegnede. Denne rough er tilfældigvis også den, som vi har valgt at basere vores website på, dog i en amputeret form, hvor der ikke er noget billede øverst i venstre hjørne. Vi tegnede mange roughs til websitet, da vi ville se hvilket layout der passede bedst til vores formål, samt at en stor del af vores roughs endte med at stride imod vores fastsatte krav. Værktøjer Til at skrive koderne til websitet gjorde vi brug af det gratis program Notepad++, som er et koderedigeringsprogram. Selve websitet er struktureret i HTML (Hyper Text Markup Language) og stylet med CSS (Cascada Styling Sheet). Notepad++ har en række fordele som inkluderer fremhævning af kode og redigering af flere dokumenter på en og samme tid. Kodning Til at starte med lavede vi en enkelt side, som vi strukturerede med HTML, altså vi delte de forskellige elementer op og gav disse identiteter og klasser (hvis elementerne ikke kan identificeres eller klassificeres, kan der ikke bruges CSS).

30 Efter at siden var struktureret, begyndte vi at designe siden i CSS. Vi gjorde brug af et eksternt stylesheet, da websitet skulle bestå af flere sider. Nogle elementer havde brug for en unik stil (f.eks. billeder), dertil gjorde vi brug af et inline stylesheet, hvor at elementernes stil defineres i det egentlige dokument. Skærmbillede af kildekode i Notepad++ (website på server) Tests Under udviklingen af siden, lavede vi utallige tests. Langt de fleste tests blev foretaget, mens websitet stadig lå på vores PC. Andre tests blev foretaget på webserver, som vi har adgang til igennem kommunikation/it. De sider hvis tests blev foretaget på RTGkoms webserver, blev redigeret om, således at der blev opnået mest mulig stabilitet. Det inkluderede redigering stier til nogle links og billeder. Testsne blev foretaget med de fastsatte krav som retningslinjer, altså hvis et krav ikke var blevet opfyldt, blev websitet redigeret på ny. Under udviklingen af designet til websitet, blev der

31 foretaget test næsten hver gang der blev indsat et nyt stykke kode for at undgå tab af tid på fejlfinding. Da designet var færdigudviklet, begyndte vi at indsætte tekst og billeder. Indhold At tilføje indhold kan virke som en simpel ting, men at tilføje tekst ved hjælp af HTML, kan vise sig at være tidskrævende. Indholdet som vi tilføjede til vores siden, var skrevet i Word 2000, Word 2007 eller 2010 og senere kopieret direkte over i HTML koden. Det viste sig at være til meget besvær, eftersom at Word ikke gør brug af UTF-8 indkodning, som vi har brugt til vores website. UTF-8 er en indkodningstype af Unicode-tegnsættet, som med op til 4 bytes kan gemme en entydig værdi af alle kendte grafiske tegn 1. Det resulterede i fejl med æ, ø og å, som set på billedet herunder. Denne fejl opstår selvom at der er defineret UTF-8 indkodning i HTML koden, det er teksten der er ikke er formateret rigtigt. For at rette op på denne fejl, kan man enten slette de forkerte tegn i HTML koden og skrive dem igen, eller kopiere teksten fra Word over i Notespad (Windows) eller TextEdit (Apple), gemme filen med den ønskede indkodning og kopiere teksten derfra og over i koden. Websitets indhold består af tekst og billeder fra den vedlagte projektbeskrivelse, samt nyt indhold, dog med samme udgangspunkt, men i en mere simpel form.

32 Den færdige side Designet på siden ser ud som nedenstående billede. Indholdet på siden kan selvfølgelig hele tiden opdateres via en redigering af HTML koden. Designet ser ud som på nedenstående billede. Websitets forside

Teknologi Rapport - Skibstransport

Teknologi Rapport - Skibstransport Teknologi Rapport - Skibstransport Titel / Overemne: Undertitel / Underemne: Klima i tal og grafik Lastskibe bruger for meget brændstof Af Frederik Bagger, Thomas Gram, Kevin Husted og Jacob Sørensen.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02

Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Brugervejledning til Design Manager Version 1.02 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 1.1 Det kan du med HostedShop Design Manager... 3 1.2 Feature list... 3 2. Design... 4 3. Filer og CSS... 4 3.1

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Dokumentation. Workflow. Grafisk produktion. Trine Alexandersen 1. hovedforløb

Dokumentation. Workflow. Grafisk produktion. Trine Alexandersen 1. hovedforløb Dokumentation Workflow Grafisk produktion Trine Alexandersen 1. hovedforløb Jeg har valgt at vise min egen hjemmeside som workflow. Siden er min e-portfolio som skal vise hvad jeg lærer under min uddannelse

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Projektbeskrivelse RSS Læser

Projektbeskrivelse RSS Læser HTX Roskilde 3.4 Projektbeskrivelse RSS Læser IT & Programmering Elev: Christian Pihlkjær Hjortshøj og Joans Henk Jensen Dato: 19-03-2013 1. Indledning Vi er i klasse 3.4 blevet introduceret til vores

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Internet vs WWW. Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information

Internet vs WWW. Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information web som medie Internet vs WWW Internettet er IKKE det samme som www. Internettet Er et netværk af computere Gør det muligt af dele information Internet protokoller (forskellige måder at udveksle information

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning.

Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Projektbeskrivelse og Rapport-opbygning. Samlet og redigeret af Anne, Poul, John, Valle. Senest redigeret d. 5/1-09 / Valle Et projektarbejde består af flere hovedbestanddele: 1) En Projektbeskrivelse,

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Dokumentation. Karen-Louise Fejerskov

Dokumentation. Karen-Louise Fejerskov Dokumentation Grafisk Workflow Et af produkterne, jeg skulle lave, var et redesign af FreQuence s info hjemmeside. A B Punkt 1 Ansvar: Jeg har selv stået for opsætningen af hjemmeside og selv bestemt,

Læs mere

Webside score simmi.it

Webside score simmi.it Webside score simmi.it Genereret August 01 2015 12:13 PM Scoren er 45/100 SEO Indhold Titel SIMMI - TORINO - Bomboniere, Sacchettini, Tipografia, Accessori, Confettate, Fardamè, per le Nozze, Længde :

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Grafisk workflow. bl.udbudsnet.dk

Grafisk workflow. bl.udbudsnet.dk Grafisk workflow. bl.udbudsnet.dk Hvad går opgaven ud på? Opgaven gik ud på at lavet et præsentations website for Udbudsnet. Hjemmesiden skulle bruges til at sælge Udbudsnet, på en messe som hedder BL.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

PHP kode til hjemmeside menu.

PHP kode til hjemmeside menu. PHP kode til hjemmeside menu. Home Hovedmenu 1 Hovedmenu 2 Hovedmenu 3 Hovedmenu 4 Undermenu 1 Breadcrumb Her vises indholdet af den valgte side Undermenu 2 Undermenu 3 Undermenu 4 Evt. en mulighed for

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Tastemanual til Webbyggeren

Tastemanual til Webbyggeren Tastemanual til Webbyggeren Denne tastemanual er opbygget således, at eleverne skal lave deres hjemmeside i en allerede konstrueret hjemmesideskabelon, som de kan arbejde videre i, lægge tekst ind i, ændre

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Portfolio Redesign Kamilla Klein 1. Semester eksamen

Portfolio Redesign Kamilla Klein 1. Semester eksamen 2014 Portfolio Redesign Kamilla Klein 1. Semester eksamen Lærene: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler- Poulsen Jesper Hinchely Merete Geidemann Lützen Morten Rold Thomas Hartmann Erhvervsakademiet

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg

HHBR. Design. Kvalitets vurdering. Opgaven. Målgruppe og Budskab. De Grafiske valg Opgaven Der skal designes en hjemmeside til en pensioneret revisor, som ønsker at starte en fritids beskæftigelse op, som privat revisor. Han Ønsker en hjemmeside der skal kort fortælle om hans forretning.

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Lav dine egne hjemmesider/websider

Lav dine egne hjemmesider/websider Sider, der skal publiceres på World Wide Web, laves i et særligt format, html, som fortæller browseren, hvordan den skal vise tekst og billeder. Html (Hypertext markup language) er meget fleksibelt og

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

SKY. Kommunikations-IT. Alexander L, Anton og Mads Zillo

SKY. Kommunikations-IT. Alexander L, Anton og Mads Zillo SKY Kommunikations-IT Alexander L, Anton og Mads Zillo Indhold i rapporten(uden sidetal) Funktionerer i programmet Brugervenlighed Fejlkilder/problemer undervejs Konklusion Design Ideen bag Game maker

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

xgalleri Mulige filtyper Installation web-version

xgalleri Mulige filtyper Installation web-version xgalleri xgalleri opstod ud fra ønsket om at lægge en større samling billeder på nettet. Der findes mange programmer, som kan bruges til at lægge datafiler på nettet; men de fungerer typisk på den måde,

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

Rapport Undervisningsmateriale.

Rapport Undervisningsmateriale. Skrevet af Morten & Jacob A. 1.5 HTX Roskilde 2011 Side 1 Rapport Undervisningsmateriale. Arbejdsgruppen bestod af: Morten, Jacob A. fra 1.5. Dato: 6. maj 2011 Skrevet af: Morten & Jacob A. Fag: Kom/IT.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4

Læringsprogram. Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 Læringsprogram Christian Hjortshøj, Bjarke Sørensen og Asger Hansen Vejleder: Karl G Bjarnason Fag: Programmering Klasse 3.4 R o s k i l d e T e k n i s k e G y m n a s i u m Indholdsfortegnelse FORMÅL...

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere