Første udkast til mit StudieWeb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første udkast til mit StudieWeb"

Transkript

1 Fremstilling af ID kort Vi fik stillet til opgave at fremstille et Id kort som vi kan bruge til at identificere sig overfor andre og minde dig om login navn og webserverens ftp adresse/port. Først skulle vi lave minimum 5 skitser/designs/layouts. Der var også nogle kræv for hvad der skulle stå på den. Vores lære gjorde det meget klart at det er vigtigt at, skitsen ikke skulle være perfekt og skulle laves meget hurtig, så man ikke rigtig kunne nå at tænkte på det. Bagefter satte vi os sammen i 2 mands grupper og snakkede frem og tilbage, om vores skitser. Hvilken havde det bedste design og layout. Her efter skulle den laves digitalt, så jeg prøve at starte med nogle programmer, gimp 2, Paint.net og Inkscape. Jeg brugte Inkscape til at lave det med, da jeg fandt dette program lettes. Vi skulle efterfølgende afprøve minimum 3 forskellige typografier. Til sidst da id kortet var lavet færdig blev jeg bedt om at prøve at lege lidt med dpi en, for at se hvor støre filen blev nå man hævede dpi en. Der var så et krav på at der skulle være 3 forskellige formater af id kortet, PDF, PNG og SVG. Filerne er blevet oploadet på webserven/min web-side. Første udkast til mit StudieWeb Forløbet: Alt hvad der forefindes på disse sider er noget jeg selv har udarbejdet. Jeg vil forsøge at forklare de mest relevante elementer i det nedenstående. For at jeg kan komme i kontakt til min/skolens web server bruger jeg programmet WinSCP som er et open source FTP program der gør det muligt at kontakte og ændre ting på web serveren. Da jeg nu har kontakt til vores web server kan jeg nu udarbejde et HTML dokument, her benytter jeg programmet Notepad++. Dette er et program som kan benyttes til at skrive i mange forskellige sprog. Notepad++ er et godt program at benytte sig af når man skriver i HTML. Dette skyldes at programmet fremhæver de forskellige typer tag s og selv skaber et nemt og overskueligt layout. Dertil kan man åbne og lukke noget, som fx div eller et head Tag.

2 Da vores studie-web er skrevet på dansk, benytter vi bogstaverne æ, ø og å. Idet disse bogstaver kun indgår i det danske alfabet, vil vi gerne have at de også vises korrekt på vores studie-web. Derfor benytter vi formateringen UTF-8, der er en udvidet formatering, der under støtter æ, ø og å. Vi skriver hvilken formatering vi bruger i vores meta fil, i head. Vi benytter også en speciel type af HTML, hvilket vil sige versionen 4.01 strict. Der er både fordele og ulemper ved de nye og gamle versioner af HTML. Alle sider starter med DOCTYPE hvor det skal angives at det er 4.01 strict vi benytter os af. Til at konstruere mine to logoer har jeg gjort brug af programmet Inkscape, hvor man kan udvikle mange forskellige grafiske ting. I mit logo JDS er det den samme skrifttype og størrelse jeg har duplikeret, hvor den ene duplikation er blevet rykket og sløret, så der fremkommer en skygge. Mit andet logo er en spiral, som jeg har duplikeret hvorefter den ene duplikation er rykket en smule til venstre. Dernæst har jeg dannet nogle interferens striber og nogle bare punkter i mellem interferens striberne som er blevet farvelagt. Til sidst har jeg slettet de originale sorte striber efter de 2 spiraler. Skitser: Skitse 2 Skitse 3 Skitse 4

3 Kaffebrygning: JACOB E, R OG S Indledning I november 2012 har vi i klasse 1.4 arbejdet med kaffebryning, hvor vi gruppevis har kigget på forskellige kaffebrygningsmetoder og hvor meget energi disse metoder bruger. I denne opgave er der blevet kigget på 2 almene metoder der bruges i hjemmet til at brygge kaffe. Metoderne er Instant Coffee, samt filterkaffe. Formål med eksperimenterne Vi vil finde ud af med kaffeeksperimenterne at finde ud af hvor meget energi (effekt) det kræver for disse 2 metoder at brygge kaffe. Denne rapport har formålet, at kunne vise udregninger, der bestemmer om det kan betale sig at have en kaffemaskine i forhold til en elkeddel og instant coffee. Der er taget udgangspunkt i, at disse maskiner er overordnet, og der naturligvis også er andre tilsvarende modeller ud fra disse maskiner. Derfor kan der godt være markante forskelle mellem vores tests, og andres. Energiforbruget for evt. Kaffefiltre og produktion af maskiner og kaffe er ikke ført med i rapporten, da det ville tage for lang tid at undersøge p.t. Forsøgsopstilling og metode Til forsøgsopstillingen, skulle vi bruge følgende materialer: Vilkårlig kaffemaskine Vilkårlig elkeddel 1L vand til hver maskine Strøm til maskinerne Spar-O-Meter til måling af strømforbrug i Watt og kwh Temperaturmåler Målebæger Termokande I første omgang startede vi med at hælde 1l vand op i et bægerglas, og hælde det ned i elkeddelen. Vi tog også 1l vand mere og hældte det i kaffemaskinen. Vi tog herefter temperaturen for vandet som det var nu, og skrev det ned. Disse resultater kan ses under udregninger og førsøgsresultater sammen med alle vores andre resultater. Dernæst satte vi et Spar-O-Meter til hver maskine som måler både kwh og W, og så satte vi strøm til hver, så vi begyndte at koge vandet. Til hver maskine tog vi tid, til de begge var helt færdige med enten at koge vandet, eller køre vandet igennem elkeddelen. Så stoppede vi tiden, og stoppede tællingen af elforbruget. Vi havde nu de informationer vi skulle bruge til at finde ud af, hvad der bedst kan betale sig.

4 Teori Til disse undersøgelser, har vi skulle bruge noget teori inden for udregning af energien.: Nyttevirkning Nyttevirkning η= Varmekapacitet Sammenhængen mellem den tilførte varme Q, varmekapaciteten C og temperaturstigningen er: Q = C* Man kan så godt omskrive dette til varmekapacitet. Varmekapacitet = Vi ved at hvis man har 1kg vand, så skal man bruge 4180kJ for at stige temperaturen 1 grad. Specifik varmekapacitet Varmekapaciteten af en stofmængde afhænger af hvor stor en stofmængde, det er. Derfor indfører vi nu begrebet specifikkapacitet på følgende måde: Specifik varmekapacitet = Altså c = Brandværdi

5 Brandværdi B= Bogstavernes betydning Q=l*m Q=varme [joule] L=fordampnings varme [ ] M=masse [kg] Forsøgsresultater Maskine: Kaffemaskine El kedel Watt forbrug: 852 W 1340 W Tid: 6½ min. (390sek) 2 min. (120sek) Gradstigning: 17-85C 17-56C Udregninger Vi skal have lavet vores resultater om, så vi får energi per sekund. Vi bruger formlen for effekten som er energi per tidsenhed for begge maskiner. Watt er det samme som effekt, og effekt er det samme som joules per sekund. Kaffemaskine: El-Kedel

6 Sammenligning mellem resultater Maskine Kaffemaskine El-Kedel Joules forbrug per grad 4886,471 joules per grad 4123,077 joules per grad Forskellen mellem de 2 produkter kan sættes op, og vi kan finde ud af hvor meget mere energi kaffemaskinen bruger i procent: Det vil sige, at kaffemaskinen brugte ca 18 procent mere strøm, end den el-kedel vi brugte. Usikkerheder Under forsøgene og udregningen, har vi stødt på følgende plausible usikkerheder: Da der mangler kaffefilter, samt kaffepulver til maskinen, kan dette give et andet resultat der er usikkert. Der kan være en difference i vandmængden mellem de 2 maskiner. Konklusion Ud fra vores undersøgelser og resultater, kan vi konstatere at det faktisk kan betale sig, at bruge el-kedelen i stedet for kaffemaskinen, når man altså skal lave kaffe. Selvom kaffemaskinen brugte færre watt, brugte den mere strøm over længere tid. Kaffesmagen kan vi dog ikke udtale os om.

7 Teknologi Rapport - Skibstransport Titel / Overemne: Undertitel / Underemne: Klima i tal og grafik Lastskibe bruger for meget brændstof Af Frederik Bagger, Thomas Gram, Kevin Husted og Jacob Sørensen.

8 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Indledning Problemobservation Problem træ og- afgrænsning Klimaproblematikken Årsager Konsekvenser Forsøg på at løse problemerne Fremtidige planer Delkonklusion Produktudvikling Ensretter Omdrejningsmåler Analyse af CO2 data Tabeller Modeller / Grafer IT-Produkter Den færdige side Konklusion Bilag - Projekt beskrivelse Litteraturliste med henvisning... 43

9 Forord Denne rapport er udarbejdet af Thomas Gram, Kevin Husted, Frederik Bagger og Jacob Sørensen, klasse 1.4, Roskilde Tekniske Gymnasium. Rapporten er en del af et tværfagligt projekt, som indgår i SO-temaet Klima i tal og grafik. De involverede fag er Teknologi, matematik, samfundsfag og kommunikation/it. Til sidst i forløbet vil der være en studieretningsudstilling, hvor at vores arbejde med dette tema bliver fremvist ved hjælp af nogle IT-produkter, som vi har udviklet i sammenhæng med dette projekt. Udstillingen har til formål at vise hvad de forskellige studieretninger egentlig går ud på. Under arbejdet med rapporten, har vi modtaget vejledning fra vores lærere i de involverede fag. Vi vil derfor gerne takke de følgende lærere: Michael Bergquist (Teknologi) Jørn Bendtsen (Samfundsfag og Matematik) Karl Bjarnason (Kommunikation/IT) Mogens Lindahl (El værksted) Per Gaarde-Nissen (El værksted)

10 Indledning Siden globaliseringens begyndelse, har mange firmaer flyttet deres produktion udenlands til lande med blandt andet lavere lønninger, for eksempel flyttede ECCO Sko A/S i , al produktion til lande som Kina og Thailand. Denne udvikling har skabt et stort behov for transport og eftersom at transport over land ikke er det mest optimale, når varer skal transporteres det halve af jordkloden rundt, kan det i langt de fleste situationer bedst betale sig at gøre brug af skibstransport. Skibene bliver større og større i takt med at efterspørgslen stiger. Tag for eksempel verdens største containerskib, Emma Mærsk, som har en kapacitet på TEU (Twenty-foot Equivalent Units 2 ). På et døgn udleder Emma Mærsk ligeså meget CO 2 som en større dansk provinsby 3. Skibet transportere massevis af containere verden over, for at vi kan få vores almindelige dagligvarer på bordet, såvel som byggematerialer til vore bygninger. Emma Mærsk er ikke det eneste lastskib på havet, der findes tusindvis af lastskibe, som dagligt transportere gods frem til forbrugerne. Mængden af lastskibe verden over bringer os frem til et problem, som aldrig har fået større opmærksomhed end det har nu. Den globale opvarmning fører sig vidt frem og truer klimaet, som vi kender det i dag, og medierne er fyldt med nyheder om stigende temperaturer over hele verden og konsekvenserne deraf. Ofte ligger medierne skylden på de private hjem som stadigt bruger enormt mange resurser i forhold til det egentlige behov, men endnu oftere glemmer vi hvem der producere de fleste drivhusgasser. Lastskibe er blandt de største syndere, når det kommer til at producere drivhusgasser, som i sidste ende medvirker til den globale opvarmning. Problemobservation Lastskibe anvender meget brændstof, enormt meget. Selvfølgelig kommer det helt an på mængde og massen af lastet gods, samt længde af rejsen, men når vi skal forholde os til mængden af brændstof i forhold til eget privat forbrug, får vi svært ved at se det realistiske i det.

11 Mærsk forurener lige så meget som hele af Danmark. Mærsks tusind skibe og deres aktiviteter i Nordsøen udleder mellem millioner tons CO 2 om året 3, det er næsten lige så meget som resten af Danmark. Mærsks største skib Emma Mærsk forbruger mere end 200 liter brændstof på ét døgn. Selvom det lyder voldsomt, så er det stadig en af de mest miljøvenlige former for transport. Et lastskib kan flytte 1 kilo gods 120 kilometer på 1 kilo CO 2, hvor et diseltog kan flytte det 60 kilometer og en lastbil 20 kilometer. 90 procent af al transport af gods foregå med skibstransport 4 ved hjælp af omtrent handelsskibe i verden over og 5 procent af verdens CO 2 udslip kommer fra skibstransport. Denne forventes i 2008 at stige med 75 procent over de næste 15 år 4. Tallene er skræmmende høje og kan være svære at forholde sig til.

12 Problem træ og- afgrænsning Global opvarmning Øget pres fra staten Stigende mængde affaldsgasser / drivhusgasser i atmosfæren Øget pres fra offentligheden Udledning af drivhusgasser Udtømning af jordens råolie forekomster Stigende oliepriser Lastskibe anvender meget fossilt brændstof Malfunktioner Dårligt vejr Olie opfattes som en uudtømmelig resurse Ældre motorer Mangel på plads i havn skaber kø Manglende viden om anvendelse af alternative brændstofmidler (vind, sol mv.) Mange skibe i verden Efterspørgsel Globalisering Outsourcing

13 Klimaproblematikken Hvordan opstod klimaproblematikken? Klimaproblematikken opstod under den industrielle revolution da virksomheder gik fra at bruge håndkraft til at man begyndt at bruge maskiner, folk flyttede ind til byerne for at arbejde og man brændte fossile brændstoffer af uden at vide hvor meget det kunne skade vores planet. Den udvikling fortsatte indtil i dag. Årsager Der er mange årsager på problemet med forhøjet CO 2 udslip, men den største synder er vores forbrænding af fossile brændstoffer. Vi startede med at afbrænde fossile brændstoffer under den industrielle revolution hvor omstillingen fra håndkraft til maskinkraft skabte et stigende behov for fossile brændstoffer. Forbruget kommer ikke kun fra produktion og transport, men også fra de private hjem.

14 Produktions- og forbrugsbaserede opgørelser af dansk økonomis udledning af CO 2 fra Konsekvenser Den drivhuseffekt, som de øgede mængde drivhusgasser medfører, har mange konsekvenser for livet på jorden. Hvis jordens temperature stiger 1 grad celsius vil vi risikere at de fleste af jordens koralrev vil forsvinde, deriblandt det meste af Great Barrier Reef i Australien. Men det stopper ikke der. Ved en temperaturstigning på 2 grader, vil tusinder af mennesker dø af hedebølger i Europa. Indlandsisen vil smelte og havene kan stige op til syv meter, hvilket vil have katastrofale følger for alle nedre liggende lande. Det bliver værre og værre for hver grad temperaturen stiger, hvis den stiger med over 5 grader, vil metan hydrater der er bundet under havbunden, kunne frigives og eftersom at metan er en meget kraftigere drivhusgas end CO 2, vil det accelerere den globale opvarmning 2. Forsøg på at løse problemerne Det store udslip af drivhusgasser kommer som sagt ikke kun fra industri og transport, udslippet kommer også fra private hjem. Vi mennesker producere også enorme mængder drivhusgasser uden at vi tænker over det (se diagrammet på side 7).

15 Her vil vi prøve at sætte en liste op af ting man kan gøre i sin hverdag som kan hjælpe på den lange led. Vi har her sammensat en liste med ting, som du kan gøre hjemme for at nedsætte dit energiforbrug: Drik vand fra hanen, da kildevand i gennemsnit er transporteret 1400 kilometer 3. Skru ned for varmen i huset 4. Gå efter energivenlige hårde hvidevarer (evt. mærket A++). Hæng vasketøj til tørre udenfor i stedet for at lægge det i tørretumbleren. Gør brug af den offentlige transport i stedet for at tage bilen. Genbrug i stedet for at smide ud. Sluk for apparater om natten 5. I Danmark udleder vi i gennemsnit 10 tons CO 2 om året per indbygger. 70 procent af det vi leder ud kommer fra vores husholdning og personlig transport 4. Roskilde Kommune Roskilde kommunes målsætning er at blive en CO 2 neutral kommune en gang i fremtiden 6. Roskilde Kommune har indgået en klimakommune-aftale 7 med Danmark Naturfredningsforening. Dermed pålægger Roskilde Kommune at nedbringe deres CO 2 udslip fra eget forbrug med 2 procent om året frem til år Roskilde Kommune har sat disse mål/retningslinjer for fremtiden: Reducerer CO 2 -udledningen fra energiproduktion og udfase elvarme og opvarmning baseret på fossile brændsler. Arbejde for, at energiforbruget i byens bygninger nedbringes markant. Arbejde for at transportbehovet inden for Roskilde Kommunes grænser reduceres, og at den resterende transport sker på den mest bæredygtige måde.

16 Globalt Kyoto-protokollen blev vedtaget i december 1997 i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen gik ud på at de industrialiserede lande skulle nedsætte deres CO 2 udslip med 5 procent i forhold til det CO 2 udslip de havde i år Dog skulle EUs samlede reduktion af udslippet af CO 2 reduceres med 8 procent. EU har indgået en byrdefordelingsaftale, som viser hvor de forskellige lande hver i sær skal bidrage med til at reducere EUs udslip med samlet 8 procent. Danmark og Tyskland har begge valgt at reducere deres udslip med 21 procent. Luxembourg har valgt at reducere deres udslip med 28 procent 8. Fremtidige planer COP FNs klimakonference Hvert år bliver der afholdt en klimakonference i et forudbestemt land, for eksempel var COP(15) i København i Konferencen er en enorm begivenhed, der tiltrækker mennesker fra store dele af verden. Verdens ledere, ledsaget af utallige embedsmænd, deltager i konferencen, hvor der kæmpes om enighed vedrørende juridisk bindende aftaler, som har til formål at sikre jorden i mod den globale opvarmning. Grundet det enorme antal af deltagende lande, har der altid været enormt meget besvær med at få gennemført disse aftaler, da der med antallet af lande og følger utallige holdninger til klimaproblemet med. Delkonklusion Danmark er klar over at den globale opvarmning ikke bare er en teori, men også en realitet. Det er vi ikke ene om. Selvom der er mange modstandere, som mener at den globale opvarmning er naturligt, er langt de fleste lande verden over enige om at der bør gøres noget før at

17 konsekvenserne af den globale opvarmning bliver så tydelige, at de kan ses med det blotte øje. Kampagner, Kyoto-aftale, FN s klimakonference (COP) og så videre, er blot nogle af de forsøg på indgriben der er blevet foretaget siden den globale opvarmning blev accepteret som en direkte trussel mod jordens klima. Selvom at disse forsøg er dybt seriøse, kan vi stadig ikke blive enige om hvordan, hvor og hvem der skal gribe ind, grundet verdens landes utallige synspunkter på de stigende temperature, det er resultatet af et gennemført demokrati, men det bringer os desværre ikke tættere på den løsning, som vi med lidt vilje kan se ude i horisonten. Produktudvikling Skibe udleder meget CO 2, dog ikke i forhold til hvor meget gods de transporter. Disse store fragtskibe kræver meget brændstof for at holde gang i de store skibsmotorer, som kan være flere etager høje. Der er meget elektronik om bord på skibe. Motoren, navigations udstyr, lys, varme, kølecontainere, næsten alt om bord på skibet bruger strøm. Selskaberne har sparet penge, ved at gøre alt der er muligt elektronisk. Det vil sige at der ikke er mennesker der skal holde øje med alt, men elektroniske sensorer, der dermed også er mere præcise. For at gøre skibe mere miljøvenlige, vil vi gerne tage belastningen af de nuværende generatorer. Vi har udarbejdet to produkter i forhold til vores løsningsforslag om at integrerer vindmøller på skibe. Dette for at udnytte den omkringliggende energi, og dermed aflaste miljøet for den CO 2 der udledes af skibes generatorer som producere strøm. Ensretter - Transformerer vekselspænding om til jævnspænding Omdrejningsmåler

18 Ensretter Da vores vindmøller skal kunne generere strøm til den elektronikken om bord, har vi lavet en ensretter der skal ensrette strømmen fra vekselspænding til jævnspænding. Det gør vi ved at koble 4 dioder sammen med nul og fase, som følgende: Nul kommer ind i kredsløbet, og sidder sammen med to dioder, den ene diode vil tillade den positive spænding at passere, men ikke den negative. Den anden diode vil ikke lade den positive spænding passere, men derimod kan den negative godt. Man kan nu sige at vi spejlvender i x-aksen, således at vi skaber det samme system bare med fasen.

19 Ensretter: Vi har nu lavet vekselspænding om til jævnspænding ved at ensrette spændingen. Det kan vi se på sinuskurven der førhen så sådan ud: Vekselspænding 1 Er blevet transformeret om til at se sådan ud:

20 Som man kan se har vi fjernet dalen, altså den negative spænding, så vi nu har jævnspænding. Omdrejningsmåler En vindmølle kan ikke tåle hvad som helst, som for eksempel kraftig vind. Hvis vinden bliver for kraftig kan vindmøllerne ikke køre sikkert rundt. Da kan der være fare for at møllen kollapser. Dette sker på grund af at centrifugalkraften bliver så stor, at vingerne bliver presset væk fra centrum af vingerne og til sidst kollapser, som resultat af det enorme pres de er under 3. Dette kan ske som følge af dynamoen svigter. For at forhindre dette har nogle vindmøller bremser, til at bremse vindmøllen ned til den står helt stille. Der er også nogle der kan vinkle vingerne så de står 90 grader på vinden, og kan derfor ikke få fremdrift, da vinden ikke kan skubbe vindmøllen rundt. Nogle vindmøller har begge systemer. Vi har udarbejdet at produkt, der skal kunne aflæse om vingerne kører med for mange omdrejning og dermed for kraftig vind. Det gør vi ved at bruge en chip der hedder er en chip der kan tælle, den tæller ved at have et input (CP) der hedder høj - lav (spænding - ikke spænding). Der er også et input som kan resætte tællingen (MR). Som af output har vi noget der hedder Q, på chippen har vi dog kun Q0 og Q3 til Q13. Q0 svare til sammen som input. Q1 (som ikke på chippen) vil svare til at fordoble Q0 Q2 (som ikke på chippen) er så Q1 * 2 Det vil sige at Q13 er Q0^14 (Q0 ophævet i 14). Det vil sige at når Input over skrider den Q der er valgt, vil den lade output gå lav, altså ingen spænding. Dette signal er så det der skulle have været brugt, hvis der også skulle havde været lavet bremser eller en anden mekanisme 4+5.

21 Denne tegning kan også forklare det: Forklaring af Q 4

22 Men vi skal også bruge et input til vores tæller. Til det har vi valgt at bruge en infrarød censor (IR). Det er meningen at vores IR censor skal kunne tælle et enkelt blad, der køre med rundt med vingeakslen på møllen. Dette lille blad bliver så opfanget af vores censor. Dette billede er det setup vi har brugt til vores tælle input. Vi vil også gerne have en pulsgiver, som vi kan bruge til at resætte tælleren. Til det bruger vi dette setup: Vi kan ved at sætte større modstande på setup et gøre det langsommere, vi vil gerne havde det til at vare 1 minut, så vi kan bruge omdrejninger i minuttet.

23 Vi valgt at bruge en 4060 chip i stedet for en 4020 chip, i 4060 er resæt delen indbygget i chipen, så det vil blive nemmere at justere ind på et minut. Her er de to chip sæt: 14-stage counter 4 14-stage binary counter 5 Vores omdrejningsmåler

24 Analyse af CO2 data CO 2 data Til dette projekt har vi fået udleveret CO 2 data fra NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration). NOAA er en amerikansk organisation, som har til opgave at forudse og beskrive ændringer i det globale klima. NOAA blev dannet i 1970, og siden 1974 har de foretaget målinger af indholdet af CO 2 i luften. De data som vi har fået udleveret indeholder målinger fra 1959, som er foretaget af C. David Keeling fra SIO (Scripps Institution of Oceanography). Flere eksperter, heriblandt Jørgen Steen Nielsen, har gjort det klart, at den eksponentielle stigning i CO 2 indholdet i luften er på et kritisk niveau og at en yderligere stigning, vil få enorme konsekvenser for verden som vi kender den i dag. Tabeller Ud fra de data som NOAA har foretaget med CO 2 indholdet i luften, har vi indsat det i en tabel (fordelt over 5 grundet mængden af data).

25 Parts Per Million Verdens førende klimaforskere (blandt andet James Hansen, NASA), har gjort det klart, at CO 2 - indholdet i luften, bør sænkes til samme niveau som i år 1987 (348,98 ppm), for at undgå den katastrofe, som den globale opvarmning medfører. pm står for parts per million (på dansk: milliontedele). Det er masseforholdet mellem luften og den forurenede del. Man kan udtrykke ppm, som følgende: 1 ppm = 0,0001% ppm = ppm = 1% F.eks. Vi har en mængde volumen (100%), og 1 ppm CO 2. Det vil sige, at 1 ppm CO 2 udgør 0,0001% af den samlede volumen. Modeller / Grafer Ud fra ovenstående tabel har vi to forskellige diagrammer til illustrering af udviklingen af CO 2 i luften siden Illustration nr Udviklingen af CO2 i luften CO2 Parts Per Million År I dette diagram er udviklingen af CO 2 i luften illustreret ved hjælp af en kurve.

26 Parts Per Million Illustration nr ,98 375,98 Udviklingen af CO2 i luften 365,98 355,98 Tendens 345,98 335,98 325,98 315, År Illustration nr. 3 Denne illustration er et diagram som viser alle data, samt en tendenslinje, som viser den eksponentielle udvikling af CO 2 indholdet i luften i takt med at årene er gået. Funktionsforskriften for en eksponentiel linje er, hvor og er positive og. Den er defineret for alle. Udtrykket for tendenslinjen i dette diagram er. ppm Stigning af CO2 i luften pr. 5. år År Serie1 Denne illustration viser stigningen af CO 2 i luften per 5. år, altså den gennemsnitlige stigning per 5. år.

27 Delkonklusion De data, som vi har fået udleveret viser udviklingen af CO 2 indholdet i luften. De diagrammer, som vi har konstrueret ved hjælp af de udleveret data, illustrerer udviklingen klart. Det gøres også tydeligt hvor skræmmende udviklingen er, samt hvor store ændringer der bør foretages for at modvirke den negative effekt, som et stigende CO 2 indhold i luften vil få. I det første kurvediagram er udviklingen illustreret, ved at punkterne er afsat, og der er blevet ført en linje/kurve som skærer alle de afsatte punkter. Det andet diagram er et såkaldt xy-plot med en tendenslinje, som viser den gennemsnitlige stigning, samtidig kan den bruges til at forudse udviklingen i fremtiden. Funktionsforskriften for tendenslinjen er udregnet ved hjælp af det gratis program Graph, som kan bruges til at lave grafer, lave tendenslinjer og meget mere. Skærmbillede af Graph med det fremhævede udtryk

28 IT-Produkter Vindmøller på lastskibe kan løse en række problemer, der opstår som følge det store forbrug af fossile brændstoffer. For at kunne sprede denne løsning i omverdenen og til dem der er interesserede, har vi udviklet et kommunikationsprodukt, som har til formål kunne fortælle læseren hvad hele vores konceptet bygger på samt at kunne formidle den problemstilling som vores projekt bygger på. Der er tale om noget af det mest udbredte i den moderne verden i dag: Et website Til udviklingen af websitet, har vi specificeret en række krav, som websitet skal kunne opfylde i vores tests af disse. Krav til website Overskuelig Brugervenlig Formidling af problemstillingen Præsentere delprodukt Indeholder diagrammer og billeder til understøttelse af arbejdet Websitet skal være overskueligt, simpel og brugervenlig, således at læsere ikke går tabt i komplekse menuer og uforståelige overskrifter. Websitet skal kunne formidle vores problemstilling samt kunne præsentere delproduktet for læseren. Derudover skal websitet indeholde en række målinger af de udleverede data i form af tabeller og diagrammer, som kan understøtte vores delprodukt.

29 Udvikling Til at sparke udviklingen af websitet i gang, startede vi med at tegne roughs. En rough er en tegning, hvor at flere forskellige opsætninger kan afprøves. På billedet til højre er et eksempel på en af de roughs, som vi tegnede. Denne rough er tilfældigvis også den, som vi har valgt at basere vores website på, dog i en amputeret form, hvor der ikke er noget billede øverst i venstre hjørne. Vi tegnede mange roughs til websitet, da vi ville se hvilket layout der passede bedst til vores formål, samt at en stor del af vores roughs endte med at stride imod vores fastsatte krav. Værktøjer Til at skrive koderne til websitet gjorde vi brug af det gratis program Notepad++, som er et koderedigeringsprogram. Selve websitet er struktureret i HTML (Hyper Text Markup Language) og stylet med CSS (Cascada Styling Sheet). Notepad++ har en række fordele som inkluderer fremhævning af kode og redigering af flere dokumenter på en og samme tid. Kodning Til at starte med lavede vi en enkelt side, som vi strukturerede med HTML, altså vi delte de forskellige elementer op og gav disse identiteter og klasser (hvis elementerne ikke kan identificeres eller klassificeres, kan der ikke bruges CSS).

30 Efter at siden var struktureret, begyndte vi at designe siden i CSS. Vi gjorde brug af et eksternt stylesheet, da websitet skulle bestå af flere sider. Nogle elementer havde brug for en unik stil (f.eks. billeder), dertil gjorde vi brug af et inline stylesheet, hvor at elementernes stil defineres i det egentlige dokument. Skærmbillede af kildekode i Notepad++ (website på server) Tests Under udviklingen af siden, lavede vi utallige tests. Langt de fleste tests blev foretaget, mens websitet stadig lå på vores PC. Andre tests blev foretaget på webserver, som vi har adgang til igennem kommunikation/it. De sider hvis tests blev foretaget på RTGkoms webserver, blev redigeret om, således at der blev opnået mest mulig stabilitet. Det inkluderede redigering stier til nogle links og billeder. Testsne blev foretaget med de fastsatte krav som retningslinjer, altså hvis et krav ikke var blevet opfyldt, blev websitet redigeret på ny. Under udviklingen af designet til websitet, blev der

31 foretaget test næsten hver gang der blev indsat et nyt stykke kode for at undgå tab af tid på fejlfinding. Da designet var færdigudviklet, begyndte vi at indsætte tekst og billeder. Indhold At tilføje indhold kan virke som en simpel ting, men at tilføje tekst ved hjælp af HTML, kan vise sig at være tidskrævende. Indholdet som vi tilføjede til vores siden, var skrevet i Word 2000, Word 2007 eller 2010 og senere kopieret direkte over i HTML koden. Det viste sig at være til meget besvær, eftersom at Word ikke gør brug af UTF-8 indkodning, som vi har brugt til vores website. UTF-8 er en indkodningstype af Unicode-tegnsættet, som med op til 4 bytes kan gemme en entydig værdi af alle kendte grafiske tegn 1. Det resulterede i fejl med æ, ø og å, som set på billedet herunder. Denne fejl opstår selvom at der er defineret UTF-8 indkodning i HTML koden, det er teksten der er ikke er formateret rigtigt. For at rette op på denne fejl, kan man enten slette de forkerte tegn i HTML koden og skrive dem igen, eller kopiere teksten fra Word over i Notespad (Windows) eller TextEdit (Apple), gemme filen med den ønskede indkodning og kopiere teksten derfra og over i koden. Websitets indhold består af tekst og billeder fra den vedlagte projektbeskrivelse, samt nyt indhold, dog med samme udgangspunkt, men i en mere simpel form.

32 Den færdige side Designet på siden ser ud som nedenstående billede. Indholdet på siden kan selvfølgelig hele tiden opdateres via en redigering af HTML koden. Designet ser ud som på nedenstående billede. Websitets forside

Teknologi Rapport - Skibstransport

Teknologi Rapport - Skibstransport Teknologi Rapport - Skibstransport Titel / Overemne: Undertitel / Underemne: Klima i tal og grafik Lastskibe bruger for meget brændstof Af Frederik Bagger, Thomas Gram, Kevin Husted og Jacob Sørensen.

Læs mere

Teknologi Rapport - Skibstransport

Teknologi Rapport - Skibstransport Teknologi Rapport - Skibstransport Titel / Overemne: Undertitel / Underemne: Klima i tal og grafik Lastskibe bruger for meget brændstof Af Frederik Bagger, Thomas Gram, Kevin Husted og Jacob Sørensen.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com Fysik rapport Kaffebrygning Indledning Kilde: www.office.com Siden kolonitidens begyndelse har kaffebrygning været en udbredt kunst, såvel som en populær drik blandt en stor gruppe mennesker. Da kaffebønnerne

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Afsluttende Opgave. Vejledning til ballonprojekt. Elever. Fag. Skole. Lærer

Afsluttende Opgave. Vejledning til ballonprojekt. Elever. Fag. Skole. Lærer Afsluttende Opgave Vejledning til ballonprojekt Denne rapport er en del af den afsluttende opgave i kommunikation/it C på RTG. Temaet til opgaven er Varmluftballonen, efter det obligatoriske Projekt Ballonflyvning,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE I KOMMUNIKATION/IT

AFSLUTTENDE OPGAVE I KOMMUNIKATION/IT AFSLUTTENDE OPGAVE I KOMMUNIKATION/IT Rikke Ihle & Jeppe Brogaard Roskilde Tekniske Gymnasium Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Problem... 3 Målgruppe... 3 Løsning... 3 Produkt... 3

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

MINI SRP MAT-IT. Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium. Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium

MINI SRP MAT-IT. Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium. Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium MINI SRP MAT-IT Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium Indhold Forord... 2 Indledning... 2 Model og differentielligning...

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter

Roskilde Tekniske Gymnasium. Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Ressource planlægning... 2 Kommunikationsplanlægning... 3 Case... 3

Læs mere

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer 1 Indholdsfortegnelse Stort forbrug af fossile brændstoffer... 1 Indledning... 4 Projektbeskrivelse:... 4 Problemtræ... 5 Problemafgrænsning:... 6 Problemanalyse...

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Danni T. Pedersen og Peter Eduard. Skole: ScienceLab.dk Klassetrin: 6-12 Fag: Biologi, fysik og samfundsfag. Titel på projekt: Sundhedskonsulenterne

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Superskolernes kampagne

Superskolernes kampagne Superskolernes kampagne Projekt i Kommunikation/IT Roskilde Tekniske Skole Side 1 af 12 Indhold Indledning... 3 Målgruppeanalyse - Kanylemodel... 4 Begrundelse for valg af medie... 5 Grovskitsering...

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Dokumentation. Workflow. Grafisk produktion. Trine Alexandersen 1. hovedforløb

Dokumentation. Workflow. Grafisk produktion. Trine Alexandersen 1. hovedforløb Dokumentation Workflow Grafisk produktion Trine Alexandersen 1. hovedforløb Jeg har valgt at vise min egen hjemmeside som workflow. Siden er min e-portfolio som skal vise hvad jeg lærer under min uddannelse

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

CSR. 2. Semester 1. projekt http://s733l.dk/csr/index.php. Udarbejdet af MulA: Anders Lauridsen. Casper Christiansen Casper.christiansen1992@gmail.

CSR. 2. Semester 1. projekt http://s733l.dk/csr/index.php. Udarbejdet af MulA: Anders Lauridsen. Casper Christiansen Casper.christiansen1992@gmail. CSR 2. Semester 1. projekt http://s733l.dk/csr/index.php Udarbejdet af MulA: Anders Lauridsen Andrs.lauridsen@gmail.com Casper Christiansen Casper.christiansen1992@gmail.com Jonatan Nielsen Jonatantwn@hotmail.com

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Computerens - Anatomi

Computerens - Anatomi 2014 Computerens - Anatomi Rapporten er udarbejdet af Andreas og Ali Vejleder Karl G Bjarnason Indholdsfortegnelse Formål... 2 Indledning... 2 Case... 3 Design... 3 Skitser... 4 Planlægning... 5 Kravsspecifikation...

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Vi har valgt at analysere vores gruppe ud fra belbins 9 grupperoller, vi har følgende roller

Vi har valgt at analysere vores gruppe ud fra belbins 9 grupperoller, vi har følgende roller Forside Indledning Vi har fået tildelt et skema over nogle observationer af gærceller, ideen ligger i at gærceller på bestemt tidspunkt vokser eksponentielt. Der skal nu laves en model over som bevise

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

Matematik A og Informationsteknologi B

Matematik A og Informationsteknologi B Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke HTX Afsluttende projekt E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 Systemudvikling Indledende aktiviteter Kommunikationsplanlægning for projektet, Laswells fem spørgsmål. o Hvem

Læs mere

Udnyttelse af energi fra motionscykel

Udnyttelse af energi fra motionscykel Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

DON T JUST STANDBY Sluk på stikkontakten når du ikke bruger dine elektroniske apparater.

DON T JUST STANDBY Sluk på stikkontakten når du ikke bruger dine elektroniske apparater. VUC ROSKILDE DON T JUST STANDBY Sluk på stikkontakten når du ikke bruger dine elektroniske apparater. Rmedie14, Kommunikation/IT Eksamensprojekt. Ditte B Hansen 11-05-2015 Indholdsfortegnelse Indledning:...

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C

Enes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...

Læs mere

Naja Schlüter Roskilde Tekniske Gymnasium 26/ Interessentanalyse

Naja Schlüter Roskilde Tekniske Gymnasium 26/ Interessentanalyse Interessentanalyse Jeg fik til opgave at skulle lave en ny studieweb som er min egen personlige side. Min studieweb skal bruges til lidt information og så vil jeg løbende igennem de to år jeg har igen

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

Projektbeskrivelse RSS Læser

Projektbeskrivelse RSS Læser HTX Roskilde 3.4 Projektbeskrivelse RSS Læser IT & Programmering Elev: Christian Pihlkjær Hjortshøj og Joans Henk Jensen Dato: 19-03-2013 1. Indledning Vi er i klasse 3.4 blevet introduceret til vores

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn.

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn. Rapport Asociale børn Side 1 af 7 Teori Vi har valgt at se på hvilket problem der ville opstå hvis skolebørn ville begynde at blive undervist hjemme i stedet for at være sociale med deres kammerater. Mange

Læs mere

fs10 1 Skibsfart i Danmark 2 Containerskib 3 Containerkode 4 Aarhus Havn 5 GPS MATEMATIK 10.-klasseprøven December 2011

fs10 1 Skibsfart i Danmark 2 Containerskib 3 Containerkode 4 Aarhus Havn 5 GPS MATEMATIK 10.-klasseprøven December 2011 fs10 10.-klasseprøven MATEMATIK December 2011 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 Skibsfart i Danmark 2 Containerskib 3 Containerkode 4 Aarhus Havn 5 GPS 1 Skibsfart i Danmark Ifølge

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektbeskrivelse... 4 Problem:... 4 Problemanalytiske spørgsmål:... 4 Produktbeskrivelse... 4 Materialer:... 4 Planlægning:... 5 Planlægning (brainstorms)... 5 Udkast

Læs mere

Denne rapport har til formål at redegøre for tilblivelsen af hjemmesiden beliggende på domænet, http://www.technofil.dk. Der refereres fra nu af blot

Denne rapport har til formål at redegøre for tilblivelsen af hjemmesiden beliggende på domænet, http://www.technofil.dk. Der refereres fra nu af blot Denne rapport har til formål at redegøre for tilblivelsen af hjemmesiden beliggende på domænet, http://www.technofil.dk. Der refereres fra nu af blot til hjemmesiden. Mine indledende tanker bag hjemmesiden

Læs mere

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLASSE 1.4 Vindmøller Erling Flyvholm Mathias Turac, Devran Kücükyildiz og Daniel Thyrring 29. november 2007 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse:... 3 Indledning:... 3 Problemobservation:...

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere