FN køber mindre dansk

Transkript

1 TÆT PÅ Camilla Kampmann brænder for genbrug Nr juni 2014 DI Business di.dk/dibusiness Et hot emne hos it-virksomheden Oracle er såkaldt cirkulær økonomi, som bl.a. handler om genbrug af hardware. Vice President Camilla Kampmann gør det for miljøets skyld. > side 9 ERHVERV Bornholmsk slagteri reddet Fødevareforbundet NNF og DI har med bistand fra Erhvervs- og Vækstministeriet forhandlet sig frem til en redningsplan for Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm. Der er tale om en femårig aftale. > side 3 INTERNATIONALT Kort-succes i Ghana Virksomheden IDFG Denmark har med hjælp fra DI fået succes med produktion af ID- og sikkerhedskort i Ghana. > side 8 INDKØB: Otte FN-organisationer holder til i FN-byen i København, som blev indviet 4. juli Det er regeringens mål at tiltrække endnu fl ere. Foto Per Folkver FN køber mindre dansk FN s samlede indkøb fra Danmark er faldet i 2012 til trods for, at FN s totale indkøb samme år er steget med omkring en mia. dollar. ERHVERVSTRÆF En opsang i Silkeborg Professor Mette Neville vil have lederne af de mindre og mellemstore virksomheder til at ofre noget mere tid på strategiarbejde og forretningsmodeller frem for daglig brandslukning. > side 4 Felix Bekkersgaard Stark febs@di.dk Danmark var i 2010 og 2011 på top 10 over lande, som sælger mest til FN-systemet. I 2012 var vi nr. 11. Og salget af varer som f.eks. medicinsk udstyr, køretøjer og møbler er faldet. I 2010 solgte danske virksomheder varer for 350 mio. dollar til FN. Og i 2012 var salget nede på 205 mio. dollar, selv om FN s indkøb i 2012 steg med en mia. dollar. Faldet kan have flere årsager, og tallene vil svinge lidt fra år til år. Men noget tyder på, at danske virksomheder ikke er helt oppe på tæerne i forhold til at byde ind på de udbud, FN-organisationerne tilbyder. Det er ærgerligt. Ikke kun fordi, virksomhederne går glip af kontrakter, men også fordi salg til FN giver rige muligheder for at komme i kontakt med andre potentielle kunder i udlandet, siger afsætnings politisk chef Peter Thagesen, DI. Øget salg af tjenesteydelser Det danske salg af tjenesteydelser, som f.eks. fragt, humanitær bistand, træningsprogrammer og it er til gen- gæld gået frem de seneste år. Fremgangen på tjenesteydelser er dog ikke nok til at opveje faldet i salget af varer. FN har over en tiårig periode tredoblet sit totale indkøb, så det i 2012 nåede op på 15,4 mia. dollar. Det marked skal danske virksomheder i højere grad kunne vinde ordrer på. Det sker kun, hvis de i højere grad følger FN s udbud og byder ind, når muligheden byder sig. Det kan være vanskeligt at komme i betragtning, og det kan virke uoverskueligt, hvis man ikke har prøvet det før. Men der er gode muligheder for at få råd og vejledning, og fra DI s side hjælper vi gerne, siger Peter Thagesen. Læs også side 6 7 Annonce ERHVERVSLIVETS MØDESTED EGELUND SLOT er erhvervslivets eksklusive mødested for organisationer, bestyrelser og virksomheder. Kursuscentret er beliggende nær København i naturskønne omgivelser. Hillerødvejen Fredensborg Telefon mail@egelundslot.dk

2 OPINION DI S LEDERPANEL Store gevinster ved frihandel Direktør Thomas Bustrup Adm. direktør Karsten Dybvad Viceadm. direktør Kim Graugaard Direktør Tine Roed Direktør Berit Vinther DI MENER Erhvervslivet har øjnene stift rettet mod forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA. De blev skudt i gang for præcis et år siden, og femte runde af forhandlingerne er netop afsluttet. En aftale vil have et betydeligt økonomisk potentiale i sig på tværs af Atlanten. Danske virksomheder vil kunne imødese stig ende eksport og behov for nye medarbejdere. Frihandel blev også et tema i valgkampen til Europa-Parlamentet. Men desværre blev der ofte tegnet et skævt billede af betydningen af frihandelsaftalen med USA. Og debatten led under manglen på perspektiverne herunder den enestående mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser. En frihandelsaftale vil ikke betyde lavere forbrugerbeskyttelse, som nogle kritikere hævder. Det vil heller ikke blive sværere for politikere at bestemme, hvad der tillades i Europa. En frihandelsaftale handler derimod om at skabe bedre generelle vilkår for virksomhederne. Det kan blandt andet ske ved at indføre princippet om gensidig anerkendelse for produkter. I dag er det dyrt og tidskrævende at få adgang til det amerikanske marked. Danske varer bliver i gennemsnit 25 pct. dyrere, når de skal sælges i USA. En aftale vil spare virksomhederne for dobbeltregulering, unødige udgifter til test og andre administrative byrder. En frihandelsaftale handler om at skabe bedre generelle vilkår for virksomhederne. Der vil således være store økonomiske gevinster at hente for Danmark, hvis vores virksomheder kan øge salget direkte til USA eller som underleverandører til andre europæiske virksomheder med eksport til USA. Derfor opfordrer DI politikere og embedsmænd til at fastholde momentum i forhandlingerne, når EU og USA mødes til sjette forhandlingsrunde i midten af juli. Vi har brug for fri handel mellem EU og USA. Det vil gavne økonomierne og jobskabelsen på begge sider af Atlanten København V Tlf.: di.dk DI Business Marion Hannerup, ansvarshavende Søs Lykke Sloth, redaktør I redaktionen: Finn Georg Bald, Rolf Ejlertsen, Gordon Trier Holm, Peter Nielsen og Felix Bekkersgaard Stark redaktion@di.dk Layout: Line Groth 37 numre årligt, bestilles hos DI. Ændringer m.m. sendes til dibusiness@di.dk Redaktionen slut 6. juni 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Annoncer: DG Media A/S, Karsten Lorenzen tlf.: mobil: karsten.l@dgmedia.dk Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN Kære læser På torsdag åbner DI dørene til Klostergaarden i Allinge på Folkemødet 2014, så folket kan møde erhvervslivet fra nogle andre vinkler end i hverdagen. Sammen med Politiken går vi på jagt efter en bedre offentlig sektor, sammen med unge skoleelever punkterer vi myter om erhvervsuddannelserne og Anders Lund Madsen fritter Danske Bank-direktør Thomas Borgen og DI s Karsten Dybvad om banker og virksomheders rolle i samfundet. Og så kommer Berlingske forbi torsdag aften og kårer Danmarks mest magtfulde person. Vi lover, der er relevant debat for enhver smag alt sammen under overskriften Holdninger, Humor og Udsyn. For udsyn er nødvendig for virksomhedernes vækst og danskernes velstand, når man er en lille ø som Bornholm og et lille land som Danmark. Læs mere på di.dk/folkemodet. Vi håber også i år at kunne byde mange af vores medlemmer velkommen i Klostergaarden. Marion Hannerup Kommunikationsdirektør mhan@di.dk Mobil: UGENS MEDLEMSCITAT Hvis bare de 200 største virksomheder hver dag tager tre nye virksomheder til sig og hjælper dem med kapital og ledelseskompetence, så kunne vi skubbe mange flere nye virksomheder ud over rampen herhjemme. Adm. direktør Niels Duedahl, SE, i Mandagmorgen 2. juni Foto: SE/Lasse Hyldager 2 DI Business 10. juni 2014

3 NYHEDER REDNINGSPLAN: DI, NNF og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen præsenterer en plan til at sikre arbejdspladserne på Danish Crown slagteriet på Bornholm. Fra venstre: Viceadm. direktør Kim Graugaard, adm. direktør Karsten Dybvad, DI, forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. Foto: Hans Søndergård Godt samarbejde redder slagterijob på Bornholm Fødevareforbundet NNF og DI på vegne af Danish Crown er blevet enige om en femårig aftale, så DC Pork på Bornholm kan undgå lukning. Også Erhvervs- og Vækstministeriet har bidraget til løsningen. Gordon Trier Holm Det danske aftalesystem blev nævnt flere gange, da parterne bag en redningsplan for det lukningstruede slagteri på Bornholm onsdag præsenterede deres plan på et pressemøde i Industriens Hus. Planen betyder, at Danish Crown kan undgå at lukke sit slagteri i Rønne. Aftalen her er et godt eksempel på den danske model, hvor lønmod- tagere og arbejdsgivere i fællesskab har fundet en løsning til at bevare arbejdspladser, som betyder så meget for hele Bornholm. Samtidig har der været en klar vilje fra lokalsamfundet, herunder Bornholms Regionskommune, til at bidrage til, at vi kunne nå et resultat, siger adm. direktør Karsten Dybvad, DI. Også forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF, kvitterede for, at alle parter gik positivt ind i forhandlingerne: Det her er arbejdsmarkedets parter, når de er bedst, sagde Ole Wehlast, for hvem, det har været afgørende, at aftalen ikke indebærer, at medlemmerne går ned i løn, men at de i stedet investerer i deres arbejdsplads. Aftalen giver grundlag for at bevare de 190 arbejdspladser på slagteriet og de mange underleverandører i de fem kommende år. Det sker bl.a. ved, at der etableres et medarbejderinvesteringsselskab, som medarbejderne skyder 3,5 pct. af deres årlige løn ind i. Det er med til at finansiere investeringer i produktionsanlægget, vedligehold og drift på slagteriet. Lovændring gør aftale mulig Erhvervs- og Vækstministeriet har bistået Fødevareforbundet NNF, DI og Danish Crown med at finde en AFTALEN løsning først og fremmest ved at stå i spidsen for det lovforslag, som vil gøre det muligt for medarbejderne at investere ubeskattede lønkroner i medarbejderinvesteringsselskabet. Vi er utroligt glade for resultatet. For på Bornholm er det et særligt tilfælde, hvor det ikke bare er til at finde sig et arbejde i en nabokommune. Man kan ikke bare lige skaffe nye arbejdspladser. Så vi har været tæt på en katastrofe på Bornholm, sagde erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Samtidig med pressemødet blev de 190 slagterimedarbejdere i Rønne orienteret. Det er nu op til dem og ledelsen på DC Pork Rønne, om de vil gå med til aftalen ved en afstemning i løbet af juni. Aftalen rækker i fem år De ansatte skyder 3,5 pct. af deres løn svarende til værdien af fritvalgsordningen i et medarbejderinvesteringsselskab hvert år Lovgivning fra regeringen vil gøre det muligt at indsætte pengene i selskabet før beskatning Erhvervs- og vækstministeriet afsætter samlet 1,3 mio. kr. årligt ekstra til bl.a. nye investeringer på Danish Crown, som kan modernisere og udvikle slagteriproduktionen på Bornholm samt til kompetenceudvikling af medarbejdere Aftalen gælder kun slagteriet på Bornholm med dets 190 arbejdspladser Aftalen forudsætter, at slagteriarbejderne på Bornholm og Danish Crown siger ja til redningsplanen i løbet af juni. Annonce RETORIK FOR LEDERE INDIVIDUEL TRÆNING TILPASSEDE KURSER ÅBENT KURSUS AUGUST ØGER PRODUKTIVITET rhetor@rhetor.dk REgEL nr. 10: Det går ikke med tal over 10. Se hvordan du giver dine medarbejdere klar besked: rådgivende retorikere 10. juni 2014 DI Business 3

4 KORT NYT Flere opgaver i udbud Kommunerne lagde i 2013 flere opgaver ud i fri konkurrence end i Der er tale om en stigning på 0,5 pct. point, svarende til knap to mia. kr., viser tal fra Økonomi- og indenrigsministeriet. Det er f.eks. rengøring, vejvedligeholdelse og ældrepleje, som i højere grad bliver udbudt, så private og offentlige virksomheder kan byde på dem. En stigning på 0,5 pct. point er mindre, end vi havde håbet på. Der er store muligheder for at udbyde flere opgaver, og de private virksomheder står på spring, siger branchedirektør Mette Rose Skaksen, DI. /gth Et godt miks af energi Øget brug af biomasse giver den billigste omstilling til vedvarende energi, viser en analyse fra Energistyrelsen. Analysen anerkender, at biomasse og vindkraft giver en god forsyningssikkerhed, fordi vi kan lagre varme, lavet fra kraftværkerne og bruge strømmen fra vindmøller her og nu. Det er et godt miks, siger branchedirektør Hans Peter Slente, DI Energi. /petn I ved godt, at I skal op i helikopteren TÆNK TANKER: Professor Mette Neville opfordrer deltagerne på DI Silkeborgs erhvervstræf til at få bedre styr på forretningsmodellen. Den bør til revision en gang i kvartalet. Foto. Lars Holm Ny it-vækstplan Det kniber for mindre og mellemstore virksomheder med at få gang i digitaliseringen, viser en redegørelse fra regeringen. Derfor vil man, ifølge erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), senere på året lancere en vækstplan for IKT og digital vækst. Strategien skal, ifølge ministeren, fremme dansk erhvervslivs udnyttelse af de digitale muligheder og styrke vækstvilkårene for IKTerhvervene. /fgb Slut med sessionslogning Regeringen vil ændre de danske logningsregler. Det sker efter pres fra en række organisationer, herunder DI, som sidste år bad regeringen om at revidere reglerne. Beslutningen kommer umiddelbart efter, at EU-Domstolen har erklæret direktivet om logning af teledata for ugyldig, fordi det griber ind i privatlivets fred. Alt for længe har vi overvåget for meget i forhold til, hvad vi får ud af det. Derfor er vi glade for, at regeringen sætter grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og proportionalitet i højsædet og vil ændre de danske regler. Desuden har logningerne været en møllesten om halsen på teleselskaberne, siger chefkonsulent Christian Hannibal, DI ITEK. /fgb Ejere og direktører i mindre og mellemstore virksomheder skal tage sig tid til at tænke strategisk, lyder det fra professor Mette Neville. Finn Georg Bald fgb@di.dk En helikopter fløj langsomt henover Søhøjlandet umiddelbart inden årets erhvervstræf hos DI Silkeborg mandag eftermiddag gik i gang på Hotel Radisson i Silkeborg. Og havde det stået til professor Mette Neville fra Aarhus Universitet var de 60 deltagere nok kommet med en tur op i den: Udfordringen er tid. I ved godt, at det vigtigste er, at I faktisk skal op i helikopteren for at kigge langsigtet på virksomheden for at lave strategi og for at arbejde innovativt med forretningsmodellen. Men det sker bare ikke. I stedet går tiden med brandslukning, sagde Mette Neville. Hun talte om tiden, som en bremseklods for ejerledere og direktører i mindre og mellemstore virksomheder (MMV er), når det gælder at udvikle virksomhederne. Mette Neville vil have MMV erne til at overveje selve deres eksistensberettigelse og stille flere spørgsmål til sig selv: Hvad er vores værdier? Hvad med forretningsmodellen? Hvad er det for nogle produkter, vi vil levere og hvordan og hvilke salgskanaler, skal vi bruge? Hvad er vores vision, og hvor skal vi være om fem år? - Og har vi en strategi for at nå derhen?, lød det fra Mette Neville, der opfordrede til, at man tager forretningsmodellen op til revision en gang i kvartalet. Bl.a. så man står sig bedre, hvis man skal i banken efter penge: Der er for få virksomheder, som er klædt på til at kunne få finansiering. Noget af det, som hand- ler om at være klædt ordentligt på, er, at man er brandhamrende skarp på sin forretningsmodel, sagde Mette Neville. Jeg gider ikke Og så opfordrede hun deltagerne til at tage et grundigt kig på egen ledelse. Bl.a. for at få den indre ledelseslyst frem i lyset: Jeg talte den anden dag med min VVS-mand. På et tidspunkt var de 17 mand i firmaet, som i dag kun består af ham selv. Jeg spørger ham så, om det er krisens skyld? Hvortil han svarer, at han ikke gider lede og sidde og have med løn og sygedagpenge at gøre. Så nu der kun ham selv, og han tjener det samme. Og han er måske lykkeligere, men det er en ulykkelig situation for samfundet, pointerede Mette Neville. Hun ser derfor gerne, at MMV ernes ledere bliver bedre til at uddelegere og til at sætte sig selv på skolebænken. SAGT PÅ SILKEBORGS ERHVERVSTRÆF Der er ikke flere møder, som varer en time. De er sløjfet. Nu foregår det om morgenen og tager maksimalt 10 minutter. Fabrikschef Annette Mosegaard, Niebuhr Gears. For mig ligger produktivitetsudvikling i innovation og ledelse. Adm. direktør Poul Konrad Beck, Dansand. Vi ligger i DI s Lokalt Erhvervsklima på en plads som nummer 87. Det er vi, som byråd, ikke tilfredse med. Vi vil lægge os kraftigt i selen, så vi ikke ligger der om nogle år. Vi vil et helt andet sted hen. Borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune. 4 DI Business 10. juni 2014 Se flere nyheder på di.dk/nyheder

5 Annonce K. L. Pedelsen PEDELSEN, DE NYE LEJERE PÅ 3. SAL FÅR FØRST LEVERET DERES HEADSETS I MORGEN KAN VI FINDE EN SIMPEL LØSNING INDTIL DA? DET SKAL VÆRE ENKELT, HÅNDFRIT OG MOBILT, TAK! CALL-CENTRET 3. SAL I vil elske vores serviceniveau på Arne Jacobsens Allé. Her er hverdagen indrettet efter jer. Ledige arealer fra 923 m 2. SE FLERE STRIBER PÅ KLPEDELSEN.DK 10. juni 2014 DI Business 5

6 TEMA: HANDEL MED FN-SYSTEMET Danma sælge me Der er et stort uudnyttet potentiale i salg til FN, vurderer både DI og FN. Særligt for virksomheder, som er medlem af FN s Global Compact initiativ. un Photo by Paul Banks Shaping the state through the social contract in situations of conflict and fragility ExpErt practitioners MEEting January 15 January Glen Cove, new york, usa HARVARD HUMANITARIAN INITIATIVE Empowered lives. Resilient nations. Handel med FN kræver ihærdighed 70 pct. af omsætningen i Phoenix Design Aid kommer fra handel med FN. Firmaet sælger ikke til private, for handelen med FN kræver en høj grad af specialisering. Det er hårdt arbejde at gøre sig attraktiv for FN. Det er erfaringen hos Phoenix Design Aid, som har specialiseret sig i at levere projektstyring og grafiske design- og kommunikationsløsninger til FN. 70 pct. af virksomhedens omsætning kommer fra salg til FN. Resten hentes fra andre offentlige kunder og ingen private. Vi er ekstremt specialiserede og fokuserede. Som den eneste grafiske virksomhed i verden er vi CSR-certificerede, en stor del af vores ansatte er projektansatte, vi har samarbejdspartnere i mange lande og vi er specialister i forståelse af kulturforskelle, siger adm. direktør Dennis Lundø Nielsen, Phoenix Design Aid. Lavere omsætning Han har bemærket, at FN køber færre ydelser fra Danmark også selv om Phoenix Design Aids produkter hører under kategorien service, som FN, ifølge DI-tal, har købt mere af fra Danmark. Jeres undersøgelse går til og med 2012, mens jeg også har tal for 2013, og der går det desværre ««VERDENS- OMSPÆNDENDE: Adm. direktør Dennins Lundø Nielsen og Phoenix Design Aid kan lave kommunikationsmateriale på alle sprog og har et stort globalt netværk af samarbejdspartnere. Foto: Phoenix Design Aid lidt ned for os. Det er jo ærgerligt, når man samtidig kan se, at FN har udvidet sit indkøbsbudget, men der er ikke andet for end at levere en endnu bedre vare, så man kan vinde det næste udbud, siger Dennis Lundø Nielsen. Han peger i den forbindelse på, at alle de opgaver, firmaet løser for FN, er vundet igennem licitation. Selv for os, som har ca. 10 års erfaring med at opnå opgaver på denne måde, kræver det store ressourcer. Men hvis man skal ind som nybegynder, skal man virkelig have gjort sig klart, at det er det, man vil. Men hvis det lykkes, opnår man også en kæmpe erfaringsgevinst og selvfølgelig et netværk, som kan bruges i andre sammenhænge, siger Dennis Lundø Nielsen. /febs PHOENIX DESIGN AID ANBEFALER Det skal være en helhjertet indsats fra start til slut Konceptet skal tilpasses, herunder organisatorisk, ledelsesform, markedsføring og kommunikation, produkt-/løsningsplatform, service, uddannelse, mm. Overhold alle aftaler Søg råd hos virksomheder med erfaring. Felix Bekkersgaard Stark febs@di.dk I 2012 leverede Danmark kun 2,6 pct. af FN s samlede indkøb mod 3,2 pct. i En del af forklaringen på faldet skal findes i, at FN opfordrer sine organisationer til at købe mere fra udviklingslande. Det har betydet, at FN s indkøb fra f.eks. Mellemøsten, Afrika og Asien er steget med næsten 30 pct. i perioden Men det ændrer ikke på, at der fortsat er stort potentiale for danske virksomheder. Særligt, hvis de er medlem af FN s Global Compact initiativ, som skal inddrage private virksomheder i løsningen af store globale udfordringer. Men der er mange brancher, som kan gøre sig mere attraktive for FN, siger afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, DI. Han fremhæver brancherne; bygning- og konstruktion, kommunikation, revision og rådgivning, ingeniørvirksomhed, medicinsk udstyr samt vand og sanitetsudstyr. Danskere har gode chancer I FN-organisationen UNOPS, som holder til i FN-byen i København, mener projektleder Niels Ramm, at danske virk- som-

7 rk kan re til FN heder fortsat har gode muligheder for at vinde ordrer, selvom udviklingslandene vinder terræn. Selvom det anbefales, at vi køber mere ind fra udviklingslandene, er vilkårene de samme for dem som for danske virksomheder. Vi har bare gjort mere ud af at gøre det lettere og mere tilgængeligt for virksomheder fra udviklingslandene at afgive tilbud. Men de lettelser, letter også arbejdet for danske virksomheder, siger Niels Ramm. Han oplever, at danske virksomheder generelt er gode til at navigere i FN-systemet. Alene det, at Danmark over de seneste 10 år har været blandt de 10 lande, som leverer mest til FN, viser, at der er opbygget en solid ekspertise hos virksomhederne, som også i de kommende år vil give flere ordrer til Danmark, siger Niels Ramm. SEMINAR OM AFSÆTNING TIL FN 11. og 12. juni 2014 holder det danske generalkonsulat i New York og DI seminar i FN-byen i København om danske virksomheders afsætningsmuligheder til FN. > > Flere oplysninger hos konsulent Kathrine Lyster-Clausen, kalc@di.dk eller tlf.: SUPPORT: Copenhagen Group har et team af mekanikere, der kan rejse ud i verden og reparere lastbiler for FN. Foto: IVECO FN er et sats di.dk/international Man skal ikke søge ordrer fra FN, medmindre man er klædt på til at tage tab, lyder rådet fra Copenhagen Group, som henter ca. halvdelen af sin omsætning fra salg til FN-systemet. Copenhagen Global, et selskab under Copenhagen Group, har en rammeaftale om levering af lastbiler til FN. Omsætningen fra aftalen kan ende på alt mellem 30 og 500 mio. kr. over de 3-5 år, som kontrakten løber. Det er vilkårene, når man indgår den form for rammeaftaler, som FN tilbyder. Vi ved ikke, hvor mange lastbiler, der bliver behov for, og om det bliver en rigtig god forretning eller den nulsumsløsning, vi på forhånd har gjort os klart, at det kan blive. Den usikkerhed skal man være parat til at håndtere, hvis man vil handle med FN, siger adm. direktør Jeppe Handwerk, Copenhagen Group. Virksomheden har i ca. otte år haft kontrakter med FN og får derfor tilsendt udbud fra organisationen, som ellers skal findes via de forskellige kanaler, FN bruger til at offentliggøre sine udbud. Det er en lettelse, men det ændrer ikke på, at konkurrencen er hård. I udbuddet om lastbilkontrakten har vi formentlig været i konkurrence med en række af de store lastbilproducenter, og der er ikke nogen betaling, hvis man ikke vinder udbuddet. Derfor skal man være ret sikker på, at man har et produkt, som er konkurrencedygtigt, før man begiver sig ud i et bud, siger Jeppe Handwerk. Sikker kunde Belønningen, hvis man vinder konkurrencen, er til gengæld en stabil kunde, som betaler regningerne til tiden, og hvor man har klare retningslinjer for, hvad der skal leveres. I FN er man dygtige til at lave klare udbud, og der er ingen slinger i valsen, når man handler med dem. De ved, hvad de skal bruge, og de er også parate til at betale prisen, hvis man kan levere, siger Jeppe Handwerk. Han påpeger, at det i den forbindelse er vigtigt, at man kan levere andet end lige produktet: Det er ikke nok at levere et produkt. Hvis man skal i betragtning, skal man kunne levere service, reservedele og support 24 timer i døgnet. For vores vedkommende gælder det, hvad enten det er lastbiler, pansrede køretøjer eller valgbokse, og ligegyldigt hvor i verden det er påkrævet, siger Jeppe Handwerk. /febs COPENHAGEN GROUP ANBEFALER Brug små team, som kan følge sagerne fra start til slut Hav solid økonomi ofte kræves garantier på op til 10 pct. af kontraktværdien Opfyld udbudskrav 100 pct. eller undlad at byde. 10. juni 2014 DI Business 7

8 Annonce HOLD DIG AJOUR inden for personale forhold og personalejura DI Business sætter i serien Ud i verden med DI fokus på, hvordan DI hjælper medlemsvirksomheder ud på markederne rundt om i verden. Hvis du beskæftiger dig med personaleforhold i virksomheden, har du sikkert en gang i mellem brug for en gennemgang eller forklaring på personale juridiske love og regler. DI s to bogserier holder dig opdateret om den nyste udvikling indenfor personale jura. I serien Kort om får du de vigtigste oplysninger i meget kort og overskuelig form indenfor personalejuridiske områder. Serien Arbejdspladsens kommenterede love er en mere omfattende gennemgang med kommentarer og lovpraksis. «ET KORT TIL GHANA: Virksomheden IDFG har via Margins Group produceret Ghanas første nationale ID-kort. Modelfoto: Colourbox I Top 10 på 10 år i Ghana Som producent af ID-kort og sikkerhedskort ønskede IDFG Denmark at skabe en lokal produktion i Ghana for at kunne vinde de lokale udbud på området. OM IDFG DENMARK IDFG Denmark er del af en gruppe, som specialiserer sig i udvikling, marketing og salg af ID-kort-systemer og sikkerhedskort. Udvalgte bøger i serien Kort om :» Kort om personaleomkostninger» Kort om ferie» Kort om deltid og tidsbegrænset ansættelse Udvalgte bøger i serien Arbejdspladsens kommenterede love :» Ferieloven» Funktionærloven» Ligestillingsloven» Forskelsbehandlingsloven» Sygedagpengeloven > Bestil bøgerne og se alle DI s publikationer på di.dk/didokumenter eller ring til DI på Gordon Trier Holm gth@di.dk På den ene side var mulighederne store for salg af ID-kort og sikkerhedskort i det vestafrikanske land, Ghana. På den anden side var der ingen lokal produktion, så alle former for kort var hidtil blevet importeret. Derfor skulle det hele bygges op fra grunden, hvis virksomheden IDFG Denmark skulle gøre sig håb om at etablere sig i landet med udvikling, marketing og salg af ID-kort og sikkerhedskort. Og en egenproduktion kræver store investeringer i udstyr og uddannelse af medarbejdere. Vi indså hurtigt, at omfanget af ansøgningsproceduren, i form af de nødvendige analyser, krævede professionel hjælp, fortæller chairman Peter Blom, IDFG Denmark. Virksomheden fandt sig derfor i 2002 en lokal partner med hvem de etablerede Margins Group som salgs- og produktionsenhed. Det var også afgørende for partnerne at få finansieret projektet og få lavet en køreplan for træning af medarbejdere på alle niveauer. Og her trådte DI til og lavede sammen med Margins Group feasibility study, træningsplan, budget og ansøgning til Danida. Studiet gav partnerne en struktur og køreplan for at føre projektet ud i livet, og træningsplanen blev et effektivt værktøj til træning af medarbejdere, siger chef for international virksomhedsrådgivning Jacob Kjeldsen, DI. Uvurderlig partner DI hjalp samtidig virksomheden med at få talt med ambassaden og få fremlagt projektet for Danida og Investeringsfonden for udviklingslande. Succes med opstart af en joint venture-virksomhed i en fremmed kultur kræver indsigt, indlevelse og analyser. DI var en uvurderlig partner som forretningsudvikler og mægler mellem vores virksomheder og som bindeled til ambassaden, siger Peter Blom. Resultatet blev 4,7 mio. kr. i støtte fra Danida og 5,2 mio. kr. fra IFU. Siden etableringen i 2002 har Margins Group udvidet produktionen betydeligt og man har vundet adskillige udbud, bl.a. for produktion af Ghanas første nationale ID-kort og senest for produktion og administration af Green Card ordningen i landet. Omsætningen er tidoblet på 10 år og Margins Group ligger nu på top 10 på listen over mest værdifulde, ghanesisk registrerede virksomheder. EN SUCCES UDE STARTER MED EN DIALOG HJEMME DI hjælper danske virksomheder i udlandet med individuel rådgivning, opstart, etablering af produktion, rekruttering og meget mere. Alle succeser er startet med en dialog hjemme, så kontakt DI på og lad os tage en snak om, hvordan vi hjælper din virksomhed ud på nye markeder. ONLINE di.dk/ international

9 Camilla Kampmann, Vice President, Oracle Danmark Jeg er totalt science fiction-fanatiker Hvad taler du mest med dine medarbejdere om i øjeblikket? Et stort emne hos os er cirkulær økonomi. Altså hvad kan vi genbruge af de produkter, eksempelvis servere, som vi sender ud til kunderne? Vi stiler mod, at alt kan genbruges. Vi ønsker en mindre belastning af miljøet. Undersøgelser viser, at for hvert enkelt produkt, man genbruger, sparer man miljøet for en forurening, som økonomisk svarer til en besparelse på omkring 11 kr. Ved at Oracle selv tager hardware tilbage, kan vi sikre, at gamle data bliver slettet på forsvarlig vis, og så tager vi de dele af hardware, som er genbrugelige, som reservedele. Kunderne er sikre på at få gode reservedele, vi kan spare penge og miljøet bliver mindre belastet. Hvad er din største sejr på jobbet? Det er hver gang en medarbejder bliver forfremmet enten ved at komme videre til en anden arbejdsplads i en højere position eller ved at være blevet dygtigere hos os. Så føler jeg stor stolthed over, at jeg har kunnet samle et effektivt team, få det til at fungere godt, og at medarbejdere, der har været hos mig, bliver flyvedygtige. Hvad er sværest i dit job? Det er at give ting tid nok til at brede sig. Hvis jeg er for utålmodig og ORACLE DANMARK APS Virksomhedens hardware og software er designet til at arbejde sammen i datacenteret såvel som i skyen. Virksomheden beskæftiger ca. 250 ansatte i Danmark og flere end på verdensplan. Oracle blev stiftet i Oracle holder i Danmark til i Ballerup med hovedsæde i San Francisco og repræsenteret i 145 lande verden over. skubber for hårdt på, så går tingene i baglås. For ingen kan lide at blive skubbet på. Men hvis jeg ikke skubber, så kommer der ingen forandring. Så det sværeste i mit job er at sætte noget i gang og så efterfølgende finde den rette balance mellem forløb af tid versus det at presse på. Det at arbejde med cirkulær økonomi er utroligt spændende. På den måde kan jeg være med til at påvirke det samfund, jeg lever i. Hvad er den største barriere for at drive virksomhed i din branche? Det er Edward Snowden. Med Snowden er der opstået en nærmest paranoid holdning til de gevinster, som kan være ved at lægge data op i skyen. Jeg er f.eks. glad for, at Amazon forstår min interesse for science fiction. Efter de er kommet, er ikke en eneste bog eller film i denne kategori gået min næse forbi. Som virksomhed bør man sørge for at klassificere de data, en given medarbejder skal have adgang til, overvåge hvem der tager adgang til klassificeret data og reagere, når det ser anderledes ud. Så er der tale om beskyttelse. Med cloud computing altså det at lægge data op i skyen, er der et stort potentiale for effektivisering og videndeling med relevante partnere. Hvor vi tidligere talte meget om lean, er det nu på det virtuelle plan, at en højere produktivitet kan høstes. Man kan eksempelvis dele sine ideer over skyen med leverandører eller kunder, så hver part ved præcis, hvad de har brug for hvornår. Det er også baggrunden for, at jeg har meldt mig til DI s ambassadørkorps for produktivitet. Jeg håber at kunne inspirere andre virksomheder til at gøre brug af skyen. Hvor er din virksomhed om fem år? Jeg tror, vi i stigende grad vil se, at software- og hardwarevirksomheder smelter sammen, sådan som det også er sket for os. Vi bliver på den måde en renere virksomhed, som laver det, som vi er bedst til. Og så vil udviklingen gå i retning af, at kunder abonnerer på det, vi som it-virksomheder kan levere, og kunderne får det, de lige nøjagtigt har brug for. Præcis sådan som det sker på elmarkedet. Hvad er din største personlige drøm? Lige siden 7. klasse har jeg drømt om at arbejde med it. Det at arbejde med cirkulær økonomi er utroligt spændende. På den måde kan jeg» IDEER: Ved at lægge data op i skyen er der potentiale for effektivisering, mener Camilla Kampmann, der også som produktivitetsambassadør i DI vil få flere med i skyen. Foto: Les Kaner. CAMILLA KAMPMANN være med til at påvirke det samfund, jeg lever i og aflevere en lidt bedre verden til næste generation. For tiden er min helt store ambition, at jeg vil svømme Christiansborg rundt 25. august. Og så er jeg opstillet i Nordsjælland for de radikale som folketingskandidat. Hvad ved man ikke om dig? Jeg er totalt science fiction-fanatiker. Jeg køber alt, hvad jeg kan finde af den genre på Amazon. Jeg slapper rigtig godt af med en god science fiction-bog. For tiden er jeg i gang med en stor serie af forfatteren Jack Cambell, hvor jeg er nået til bogen: The Lost Fleet: Beyond the frontier: Steadfast. Gordon Trier Holm gth@di.dk 46 år Bor i Hellebæk Single med to børn Uddannet cand. merc. jur. Camilla Kampmann er med i DI s ambassadørkorps på over 100 virksomhedsledere, der stiller sig til rådighed for andre virksomheder, som vil løfte produktiviteten. DI.DK/PRODUKTIVVIRKSOMHED

10 UDDANNELSE «ERHVERVSUDDANNELSE: Flere unge kan få en praktikplads, hvis flere virksomheder benytter sig af korte uddannelsesaftaler. Foto: Jens Bach Med en kort uddannelsesaftale udvider vi muligheden for at tage en lærling mere. Det er noget, som vi går op i på Nordisk Staal, siger adm. direktør Jan Sørensen. Han peger på, at virksomheden gerne vil ansætte flere lærlinge, men i øjeblikket kommer ordrerne i ryk. Derfor har virksomheden kun fire lærlinge mod tidligere 10. /petn Del en lærling med nabovirksomheden Med korte uddannelsesaftaler kan en virksomhed være med til at uddanne flere faglærte. Danske virksomheder kan være med til at uddanne flere faglærte, hvis de også bruger korte uddannelsesaftaler. Og den enkelte virksomhed kan ansætte elever og lærlinge, selvom den ikke er godkendt til et fuldt uddannelsesforløb eller er usikker på fremtiden. Korte uddannelsesaftaler kan være et redskab for virksomheden, som ikke har en fuld ordrebog og derfor ikke kan binde sig til en lærling i hele læretiden, siger konsulent Kurt Mikkelsen, DI. Han er en af to DI-konsulenter, som besøger 500 medlemsvirksomheder under Hands-On kampagnen for bl.a. at få skabt flere praktikpladser. Det kan også være en fordel for den unge, at læretiden er spredt ud over flere virksomheder, fordi det giver adgang til flere kompetencer, siger han. Nordisk Staal i Frederiksværk har lavet en kort uddannelsesaftale med en smedelærling, som skal være et år på det lokale fjernvarmeværk Halsnæs forsyning først, inden han 1. januar 2015 starter hos Nordisk Staal for at afslutte læretiden. KORTE UDDANNELSESAFTALER Aftaler skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold Prøvetiden er tre måneder og gælder den først aftalte periode mellem en virksomhed og eleven Virksomheden skal min. være godkendt til dele af en uddannelse. ONLINE di.dk/personale/uddannelse HANDS-ON Dansk Metal, 3F, HK og DI kører kampagnen Hands- On, som skal få flere unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne. ONLINE hands-on.dk facebook.com/handson.kampagnen Annonce Årets tema i Klostergaarden er Udsyn og vi byder velkommen til stærkt program, veloplagte ordstyrere og de helt rigtige gæster fra politik, kultur og erhvervsliv. Oplev blandt andet: TORSDAG DEN 12. JUNI Hurtigere, Kærligere, Dygtigere Politikens Bo Lidegaard og DI s Karsten Dybvad sparker tre dages intensiv jagt på en bedre offentlig sektor i gang på TV2 s scene Domen på Cirkuspladsen. #HKD Politisk Melodi Grandprix Politiske tænketanke dyster på politiske lejlighedssange. Bornholmske stemmer fremfører dem, kapelmester Henrik Krogsgaard akkompagnerer og publikum afgør slaget. Svaneke Bryghus sikrer sprøde stemmer. FREDAG DEN 13. JUNI Morgen-Madsen Makeup eller Makeover? DI og LO udfordrer politikere og uddannelsessektor til debat om fremtidens ungdomsuddannelser. Christine Antorini, Kristian Jensen, LO s Ejner Holst m.fl. i debat om næste skridt. Kaffe og friskbagt morgenbrød. Slankekur eller kickstart? Finansminister Bjarne Corydon, FTF s Bente Sorgenfrey og DI s Karsten Dybvad diskuterer ekspansiv finanspolitik som alternativ til at slagte spæde økonomiske opsving med en skarp, offentlig sparekniv. Kolde drikke til en hed debat. LØRDAG DEN 14. JUNI Giv bare polakkerne skylden! Justyna Krawczyk 25 og fra Polen griller den danske debat om østarbejdere. Pia Kjærsgaard, Per Christensen fra 3F og DIdirektør Kim Graugaard debatterer herefter social dumping og velfærdsturisme. Bagefter griller vi pølser og serverer most. DM i Debat for seniorer Patinerede og rutinerede seniorpolitikere stiller op i disciplinen politisk debat. Mød blandt andre Jens Peter Bonde, Helle Degn, Peter Duetoft og Jette Gottlieb. Senior-øl og gammeldaws sodavand. HVOR Klostergaarden Østergade Allinge KONTAKTPERSON Hans Beck Gregersen hbg@di.dk Tlf TWITTER SE DETALJERET PROGRAM di.dk/folkemodet eller brug QR-koden 10 DI Business 10. juni 2014

11 MEDLEMSTILBUD DI Dansk DI deltager i årets Folkemøde med Holdninger, Humor og Udsyn. Kig forbi Klostergården og følg os på #DIfm, vi 2014 JUNI juni Med DI til Folkemøde DI.DK/INTERNATIONAL Få støtte til fjerne markeder DI rådgiver mindre og mellemstore virksomheder (MMV ere), når de skal ud på vanskelige vækstmarkeder. Og Nordisk Projekteksportfond (Nopef) yder finansiel støtte til formålet. Der er seminar om emnet 19. juni 2014 i Industriens Hus. Som MMV er skal man være godt forberedt, når man bevæger sig ud på markederne udenfor EU. Men for mange MMV ere kan det være svært at afse ressourcer til det fornødne forarbejde. DI.DK/DIDOKUMENTER Når medarbejderen skal på barsel Medarbejdere på barsel regler i praksis, hedder en publikation, som netop er kommet i 2. udgave og som på 132 sider beskriver arbejdsgiverens rettigheder og pligter, når en medarbejder går på barsel. Der fødes hvert år godt børn i Danmark, og størstedelen af disse børn har forældre, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Hovedparten af arbejdsgiverne får derfor spørgsmål om graviditet og barsel fra medarbejderne. Bogen forsøger at give svar på spørgsmål ved en helt normalt forløbende graviditet og efterfølgende orlov både i forhold til mor og far. > > Medlemsprisen er 218 kr. di.dk/didokumenter/publikationer HANDEL.DI.DK Tal e-handel med e-direktør Sammen med DI s e-business udvalg giver DI Handel medlemmerne mulig- Men Nopef kan finansiere op til 40 pct. af omkostningerne til forstudier i lande uden for EU og EFTA. Et krav til ansøgeren er dog, at man skal have færre end 250 ansatte og samlet omsætte for mindre end 50 mio. euro. Nopef har fokus på projekter, som relaterer sig til klima, miljø og grøn vækst. > > Flere oplysninger hos chef for international virksomhedsrådgivning Jacob Kjeldsen, jak@di.dk eller tlf.: di.dk/international nopef.com hed for at mødes med en e-business direktør til en snak om e-handel. Man kan få svar på spørgsmål om alt fra kundeloyalitet over opbygning af webshoppen til håndtering af kundedata, når man besøger e-business-direktøren på dennes virksomhed. Det hele starter med, at du fortæller DI Handel om dine udfordringer, og så vil branchefællesskabet sørge for at matche dig med den direktør, der bedst kan rådgive din virksomhed. > > Flere oplysninger hos konsulent Anne Ginderskov Hansen, angh@di.dk eller tlf.: handel.di.dk DI.DK/DIDOKUMENTER Klar til besøg af Arbejdstilsynet Virksomheder med to eller flere ansatte får i perioden besøg af Arbejdstilsynet. Og tilsynet kan desuden banke på døren til virksomheden af andre grunde. Eksempelvis for at følge op på eventuelle ulykker, på grund af klager over arbejdsmiljøet eller som led i særlige indsatser. I pjecen Arbejdstilsynet på besøg kan man se, hvad virksomheden kan gøre for at forberede sig på besøg af Arbejdstilsynet. I pjecen kan man læse om, hvilke beføjelser tilsynet har, og hvordan man eventuelt klager over en afgørelse fra Arbejdstilsynet. di.dk/didokumenter/publikationer DI.DK/LEANFACILITATOR Bliv leanfacilitator Optimer processerne i din virksomhed og gør op med unødvendigt spild. Værktøjerne til formålet kan man erhverve sig på DI s uddannelse som leanfacilitator. Uddannelsen giver deltageren brede kompetencer til at lede en konvertering med lean fra A til Z. Næste uddannelsesstart er 23. september > > Flere oplysninger hos produktivitetskonsulent Jan Johansen, jajo@di.dk eller tlf.: di.dk/leanfacilitator DI.DK/DIUDDANNELSE Bliv en effektiv leder Deltag i et uddannelsesforløb, som gør dig, som leder, i stand til at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer og nå dine mål på en effektiv måde. DI s lederuddannelse løber over fem moduler, og næste start er 1. september > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Reno Månsson, rma@di.dk eller tlf.: di.dk/diuddannelse DI.DK/VIRKSOMHED Nye produkter med bedre kemi Miljøstyrelsen vil bruge 13 mio. kr. på at hjælpe virksomheder med at udvikle produkter uden skadelig kemi. Og udskiftningen af skadelige stoffer med mere miljøvenlige kræver samarbejde mellem forskere og virksomheder, som derfor har frem til 15. august 2014 til at finde sammen i partnerskaber, som kan løfte opgaven. Herefter vil Miljøstyrelsen i efteråret vælge det bedste partnerskab og yde tilskud til opstart og drift i fire år. Miljøstyrelsen holder infomøde for interesserede virksomheder m.fl. 18. juni > > Flere oplysninger hos chefkonsulent Vibeke Plambeck, vip@di.dk eller tlf.: di.dk/virksomhed/miljoe mst.dk DI inviterer til Folkemøde på Bornholm. Klostergaarden i Allinge danner ramme om arrangementer under temaet: Holdninger, humor og udsyn.» Sted: Allinge, Bornholm Kontakt:Hans Beck Gregersen hbg@di.dk di.dk/folkemødet 18. juni HR- og personalejuridisk konference Konferencen retter bl.a. opmærksomhed mod, hvordan man ved hjælp af overenskomsterne kan øge produktiviteten.» Sted: Odense Congress Center Kontakt: Erik Beckmann erbe@di.dk di.dk/hrogpersonalejura 18. juni Transportens Dag DI Transport inviterer til Transportens Dag, hvor man kan møde transportminister Magnus Heunicke (S) og medlemmer af Folketingets transportudvalg.» Sted: Industriens Hus Kontakt: Michael Svane misv@di.dk transport.di.dk 19. juni Kinas ny varemærkelov Plesner og DI inviterer til seminar om Kinas ny varemærkelov, som trådte i kraft 1. maj og som har betydning for virksomheder, som sælger eller producerer varer i Kina.» Sted: Amerika Plads 37, Kbh. Ø. Kontakt: Kathrine Lyster- Clausen kalc@di.dk di.dk/diuddannelse/ konferencer 24. juni Lean i vikarbranchen Foreningen VikarBranchen i DI holder netværksmøde om at effektivisere sin forretning ved hjælp af lean og kommunikation.» Sted: Match Mind i Viby Kontakt: Birgitte Malm bim@di.dk service.di.dk 10. juni 2014 DI Business 11

12 DI 1787 København V di.dk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr. abonnement Ring venligst Annonce Logik for beslutningstagere Det er en udbredt opfattelse, at det er billigere at blive boende i gamle lokaler frem for at flytte til nye, topmoderne kontorer. Opfattelsen beror på kvadratmeterprisen, som ofte er den mest anvendte målestok ved valg af lejemål. Men kvadratmeterprisen er kun en simpel indikator i det store regnestykke. Vil man have et ærligt og retvisende sammenligningsgrundlag, må der kalkuleres med flere faktorer. Derfor introducerer Norrporten en helt ny måde at beregne og anskue kvadratmeterpriser på. I vores regnestykke indgår også faktorer som fx energiforbrug plus andre vitale omkostninger såsom kvadratmeterforbrug pr. medarbejder. Eksemplet herover taler sit eget sprog. Vi kalder det Logik for beslutningstagere. Lej logisk i Havneholmen Tower Norrporten har flere energi- og kvadratmetermæssigt attraktive, moderne og fleksible kontorlejemål i København. Bl.a. Havneholmen Tower beliggende på en halvø i hovedstadens havneindløb, hvorfra der er kort til alt, inkl. byens centrum og puls, lufthavnen, Øresundsbroen og det europæiske motorvejsnet. S-tog og busser kører næsten til døren, og der er gode parkeringsmuligheder for såvel medarbejdere som forretningsforbindelser. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte markedsdirektør Thomas Wenzell Olesen, tlf Ejendomsselskabet Norrporten. Tlf Norrporten er et af Skandinaviens største ejendomsselskaber med ejendomme i København, Hamburg og fra Helsingborg til Luleå i Sverige. Vi ejer og forvalter ejendomme på i alt ca. 1,1 million kvadratmeter. Heraf er 85 % kontor, 10 % butikker og 5 % boliger. Ejendommenes samlede værdi udgør ca. 25 milliarder kroner. Norrporten er certificeret efter ISO Norrporten ejes af Andra AP-fonden og Sjätte AP-fonden.