Immun Trombocytopeni (ITP)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Immun Trombocytopeni (ITP)"

Transkript

1 Immun Trombocytopeni (ITP) - en håndbog for patienter og pårørende Danmarks Bløderforening

2 Immun Trombocytopeni (ITP) en håndbog for patienter og pårørende ISBN: ISBN: (elektronisk) Redaktion Terkel Andersen (ansvh.) Maria Christensen (red.) Karen Binger Holm Design og produktion Synergi Reklamebureau Webbureau Udgivet af Danmarks Bløderforening, udgave, 1. oplag Materialet kan frit citeres ved kildeangivelse. Danmarks Bløderforening Kompagnistræde 22, København K Telefon: Bank: HVAD ER ITP? 4 Immun Trombocytopeni SYMPTOMER 7 Symptomer på ITP 7 Hvordan stilles diagnosen? BEHANDLING 8 Hjemmebehandling 8 Medicinsk behandling 11 Operation ITP HOS BØRN 13 Fokus på tallet 15 Behandling 15 Hvad skal man undgå? 16 ITP i hverdagen ITP HOS VOKSNE 18 Fokus på tallet 20 Behandling 21 Hvad skal man undgå? 21 ITP i hverdagen 21 Kvinder og graviditet DANMARKS BLØDERFORENING 22 Hvem er Danmarks Bløderforening? ITP (Immun Trombocytopeni) er en blodsygdom, få kender til. Som patient eller pårørende ligger der derfor ofte et stort arbejde i at finde information om sygdommen og fortælle omgivelserne, hvad det betyder at have ITP. Denne håndbog henvender sig hovedsageligt til forældre, som har et barn med primær ITP, eller voksne der selv har fået stillet diagnosen. Men også andre, som støder på sygdommen gennem familie, arbejde, daginstitution eller andet, vil kunne finde værdifulde informationer i håndbogen. Når man taler om ITP, skelner man mellem tre stadier: Nydiagnosticeret ITP, persisterende ITP og kronisk ITP. Har man haft ITP i op til tre måneder er man nydiagnosticeret, og varer ITP en mellem tre og 12 måneder er den persisterende (dvs. vedvarende). Når man taler om kronisk ITP, betyder det ikke, at man aldrig slipper af med sygdommen. Det betyder alene, at sygdommen varer mere end 12 måneder. Sygdommens omstændigheder kan være forskellige, ikke mindst når man skelner mellem børn og voksne. Derfor er der lavet særskilte afsnit til børn og voksne i denne håndbog. Vi har fået kyndig vejledning af overlæge Henrik Frederiksen, Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og overlæge Steen Rosthøj, Børneafdelingen, Aalborg Universitetshospital. Begge har været en stor hjælp i forbindelse med gennemlæsning og bearbejdning af teksten til denne håndbog. Det er vi meget taknemmelige for. Danmarks Bløderforening 3

3 Hvad er ITP? Inaktiv blodplade (trombocyt) Rødt blodlegeme Skade på blodkar ITP er en blodsygdom, som medfører, at antallet af blodplader i blodet falder til så lavt et niveau, at der opstår risiko for blødninger. Forkortelsen ITP står for Immun Trombocytopeni. Tidligere stod forkortelsen for Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura, men den betegnelse for sygdommen forlod man i Man taler om, at ITP kan være primær eller sekundær. Når ITP en er primær, betyder det, at der ikke er anden årsag til manglen på blodplader. I denne håndbog fokuseres der på primær ITP. IMMUN TROMBOCYTOPENI Immun er betegnelsen for, at immunforsvaret danner antistoffer imod kroppens egne blodplader eller de celler, der laver dem. Trombocytopeni betyder, at man har for få blodplader (trombocytter) i blodet. Når man får en blødning, klumper blodpladerne sig normalt sammen det sted i blodkarret, hvor karvæggen er bristet. Her danner de en prop, som lukker hullet i blodkarret. Hvis man lider af ITP, har man for få blodplader i blodet, og dermed fungerer dette system dårligere. de celler i knoglemarven, der laver dem. Normalt er dannelsen af antistoffer en del af kroppens forsvar mod bakterier og virusinfektioner og altså en sund reaktion. Men hos personer med ITP binder antistofferne sig til blodpladerne, som derfor nedbrydes i milten. Man siger, at ITP er en autoimmun sygdom, fordi kroppen danner antistoffer imod sine egne celler, som den i virkeligheden skulle beskytte. Blodpladerne nedbrydes for hurtigt, og knoglemarven kan ikke producere nye blodplader hurtigt nok. Resultatet er, at antallet af blodplader i blodet falder. Raske mennesker har et sted mellem milliarder blodplader pr. liter blod (man taler om et normalt blodpladetal på ). Man taler dog først om ITP som en diagnose, når man har et blodpladetal på under 100. Hos personer med ITP kan tallet synke til langt under milliarder blodplader pr. liter blod (dvs. et blodpladetal på under 20-30). Når blodpladetallet falder til under 20-30, vil der oftest komme blødningstendens. Man har ingen forklaring på, hvorfor nogle mennesker får ITP. To ting er man dog sikker på: Sygdommen smitter ikke, og den er ikke arvelig. Aktiveret blodplade (trombocyt) De aktiverede blodplader danner en prop Fibrin-net Hvad sker der normalt, når man bløder? Når der går hul på et blodkar, udsender blodkarrets væg nogle stoffer, som fortæller blodpladerne (også kaldet trombocytterne), at der er brug for dem. Blodpladerne ændrer form, så lange arme stikker ud fra deres yderside. Så klumper de sig sammen og drages til hullet i blodkarret, hvor de danner en prop. Samtidig starter blodpladerne en kædereaktion, som tiltrækker størkningsproteiner. Proteinerne danner en form for net, som kaldes fibrin-net. Fibrinnettet forstærker den prop, som blodpladerne har dannet ved hullet i blodkarret. Bagefter begynder blodkarret at hele og bliver til sidst helt og jævnt igen. Problemet for personer med ITP opstår ved, at de danner antistoffer imod blodpladerne eller 4 5

4 Symptomer Hvad er blodplader/trombocytter? Alle blodets celler dannes i knoglemarven. De begynder som stamceller, og bagefter udspaltes de i røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. De røde blodlegemers vigtigste funktion er at optage ilt under blodets passage igennem lungerne. De hvide blodlegemer forsvarer kroppen imod bakterier og vira og udgør det, vi kalder immunforsvaret. Blodpladerne spiller en hovedrolle, når det gælder blodets evne til at stoppe eller forhindre blødninger. Hvert sekund bliver der dannet omkring 1 million nye blodplader. En liter blod indeholder normalt mellem 120 og 400 milliarder blodplader. Blodpladerne cirkulerer hele tiden rundt i blodomløbet og har en levetid på dage. Når blodpladerne er blevet for gamle, eller hvis de på en eller anden måde har forandret sig, nedbrydes de i milten, som er blodets rensningsanlæg. Hvis man har ITP, sætter antistoffer sig fast på blodpladerne. Det signal opfatter immunforsvaret som, at blodpladerne skal destrueres. Hvis blodet indeholder mindre end 50 milliarder blodplader pr. liter blod, bløder man lettere end normalt. Synker antallet af blodplader til under milliarder pr. liter blod, kan blødninger opstå spontant. Det er først, når antallet af blodplader er meget lavt, at man kan se blødningssymptomerne på ITP. Når blodplade tallet er lavt, er der en risiko for, at blødninger kan opstå spontant. Nogle mennesker med lave blodpladetal vil have alvorlige symptomer, mens andre mennesker med lave blodpladetal kan være helt symptomfri. Derfor er der i de seneste år kommet en tendens til, at mange læger ikke udelukkende forholder sig til tallet, men fokuserer mere på den enkeltes blødningstendens. De fleste med ITP kommer til lægen, fordi de pludselig får store blå mærker efter relativt lette slag, eller fordi de har blødninger fra slimhinderne i næsen eller munden, som ikke stopper inden for normal tid. Oftest ser man også bittesmå blødninger under huden. Det er små røde prikker på størrelse med knappenålshoveder, som kaldes petekkier. I meget sjældne tilfælde kan man bløde fra tarme og urinveje. Livstruende blødninger, som fx hjerneblødninger, er heldigvis særdeles sjældne. SYMPTOMER PÅ ITP Små røde prikker (petekkier) på huden på størrelse med knappenålshoveder (tegn på blødninger under huden). Store blå mærker efter relativt lette slag. Blødninger fra slimhinderne (ofte i næse og mund). Hos kvinder kraftig/langvarig menstruation. Blødninger i tarme og urinveje (forekommer sjældent). Blod i urin eller opkast har en rød/brunlig farve, og blod i afføring har en rød/sort farve. Hjerneblødning kan forekomme, men risikoen er meget lav (ca. 0,1 pct.). Symptomerne på dette er hovedpine, opkastning, bevidsthedssvækkelse og kramper. Træthed. HVORDAN STILLES DIAGNOSEN? ITP er en såkaldt udelukkelsesdiagnose. Det vil sige, at lægen skal udelukke en række andre årsager til blodplademangel, inden ITP-diagnosen kan stilles. Det drejer sig almindeligvis om fx hiv og hepatitis C, samt om tilstanden kan være udløst af fx lægemidler eller gigt. Lægen stiller ITP-diagnosen ud fra blodprøver, samtaler med og undersøgelser af patienten. Somme tider kan det også være nødvendigt at lave en knoglemarvsprøve for at udelukke andre årsager til det lave blodpladetal, som fx leukæmi. Det er dog mest udbredt med knoglemarvsprøver blandt voksne. 6 7

5 Behandling HJEMMEBEHANDLING En plasticpose med knust is og lidt vand Trykkes mod såret (gerne med et håndklæde imellem for at undgå forfrysninger). Kan mindske blødninger fra fx en hudafskrabning, fordi kulde mindsker blødningstendensen. Spongostan Gelatinesvamp, som opløser sig selv. Kan bruges på blødende slimhinder og mindsker blødningstendensen. Spongostan kan fås i håndkøb. HJEMMEBEHANDLING Man kan selv behandle lette ydre blødninger, som fx sår, hudafskrabninger eller blødende tandkød. MEDICINSK BEHANDLING Hvis blødningstendensen er for udtalt, eller når lægen skønner, at blødningsrisikoen er for høj, kan det være nødvendigt at behandle ITP med medicin. Den skønnede blødningsrisiko afhænger af blodpladetallet, men også af alder, levemåde og eventuelle andre sygdomme. Behandlingen kan af og til helbrede sygdommen, men det er langtfra altid. Ved at øge antallet af blodplader kan behandlingen derimod være med til at stoppe eller mindske risikoen for blødninger. Om man skal behandle, og hvornår og hvordan, er individuelt. Det kommer an på, hvor lavt antallet af blodplader er, hvor alvorlige symptomerne er, hvor gammel man er, den medicin, man i øvrigt får, osv. Behandlingslinjer Der findes internationale retningslinjer for valg af 1. og 2. linjebehandlinger, som lægerne støtter sig til, når de skal behandle et menneske med ITP. Det er dog meget forskelligt, hvad der virker på den enkelte, og derfor kan behandlingen være meget individuel fra person til person. 1. linjebehandlingen vil være ret ens for de fleste med ITP. Hvis der herefter er behov for yderligere behandling, er der større variation, og ingen af de mulige 2. linjebehandlinger er bevist bedre end andre i sammenlignelige undersøgelser. Derfor spiller lægens holdning, erfaring og især patientens sygdomshistorik ind på valg af og ophør med behandling. Hos børn er man meget tilbageholdende med brugen af 2. linje behandlinger, og nogle af 2. linjebehandlingerne (Eltrombopag og Romiplostim) er ikke godkendt til anvendelse til børn. Listen med de nedenfor nævnte lægemidler og bivirkninger er ikke udtømmende. Det er derfor vigtigt, at du altid taler med og fortæller din læge, om de ting du oplever og mærker, når du får behandling for din ITP. 1. linjebehandlinger Binyrebarkhormon Binyrebarkhormon dæmper immunforsvarets reaktion mod blodpladerne. Det gives oftest som tabletter kaldet Prednisolon eller Dexamethason. Stoffet har bivirkninger, som kan være ubehagelige, men de er oftest midlertidige og forsvinder igen, når man holder op med at tage medicinen. Det kan fx være svamp i munden eller skridtet, vægtøgning, øget appetit, forandring af fedtfordelingen i kroppen, forbigående sukkersyge, forhøjet blodtryk og humørsvingninger. Immunglobulin Immunglobulin er antistoffer, som fremstilles af blodplasma, der er renset. Immunglobulin blokerer for de antistoffer, som er skyld i, at blodpladerne nedbrydes. Immunglobulin gives intravenøst via drop, dvs. direkte i blodåren. Virkningen holder 2-3 uger. Immunglobulin benyttes ofte umiddelbart forud for operationer eller fødsler, hvis blodpladetallet er for lavt. i form af kulderystelser, hovedpine, kvalme og opkastning kan forekomme under eller efter indgivningen. Anti-D Anti-D er et antistof imod røde blodlegemer. Det kan kun anvendes til personer, der er rhesuspositive (dvs. 85 pct. af den danske befolkning). Behandlingen blokerer for miltens optagelse af blodpladerne. Den kan eventuelt gives som en indsprøjtning under huden. I Danmark har Anti-D traditionelt været brugt især hos børn med ITP. Behandling med Anti-D kan resultere i kortvarig blodmangel. I sjældne tilfælde kan man få feber og kulde rystelser i 1-2 timer efter behandlingen. 2. linjebehandlinger Hos børn er man meget tilbageholdende med brugen af 2. linjebehandlinger, og nogle af 2. linje behandlingerne (Eltrombopag og Romiplostim) er ikke godkendt til anvendelse til børn. 8 9

6 Milten spiller en vigtig rolle i vores immun forsvar, og hvis den fjernes, har man lidt større risiko for at få infektioner, der kræver indlæggelse på et sygehus. Rituximab (MabThera ) Rituximab er et antistof rettet mod et overfladeprotein på de celler, som kan producere antistoffer (B-lymfocytter). Stoffet virker ved at nedsætte mængden af celler, som producerer antistof mod trombocytter. Behandlingen gives som drop-infusion, som regel fire gange med en uges mellemrum. I visse tilfælde bruges Rituximab som en 1. linjebehandling hos voksne. Specielt ved første infusion kan der forekomme reaktioner med kulderystelser, feber, hovedpine og kvalme. Antallet af B-lymfocytter bliver meget lavt i nogle måneder, men tilsyneladende uden at det medfører øget tendens til infektioner. Mycophenolat mofetil (Cellcept, Myfenax ) Mycophenolat mofetil hæmmer omsætningen og dermed væksten af B- og T-lymfocytterne (se under Rituximab ovenfor). Dermed virker den dæmpende på immunapparatets ødelæggelse eller hæmning af blodplader. Ad den vej kan det hæve blodpladetallet. Som ved andre immundæmpende lægemidler øges risikoen for infektioner ved behandling med Mycophenolat mofetil. Den hyppigste bivirkning er især forskellige slags ubehag fra maven. Det kan fx være kvalme, ondt i maven, forstoppelse, ændret smagssans mv. Azathioprin (Imurel ) Azathioprin virker på stort set samme måde som Mycophenolat mofetil. Tilsvarende er mange af bivirkningerne næsten de samme, men de kan dog variere hos den enkelte. Ciclosporin (Sandimmun ) Ciclosporin hæmmer ligesom Mycophenolat mofetil og Azathioprin immunapparatet ved at hæmme lymfocytterne, og ad den vej kan det hæve blodpladetallet. Ciclosporin påvirker omsætningen af en lang række andre lægemidler. Derfor er det vigtigt, at du altid fortæller lægen, hvad du evt. ellers tager af medicin. Derudover er det vigtigt med jævne mellemrum at få målt blodets indhold af Ciclosporin, så man kan sikre sig, at doseringen er korrekt. Ciclosporin kan give blodtryksforhøjelse, nyrefunktionspåvirkning, hævelse af tandkødet, øget behåring, rysten på hænder mv. Danazol (Danol ) Danazol er et syntetisk hormon. Man kender endnu ikke den præcise årsag til, at det kan virke ved ITP, men det sker formentlig ved at dæmpe immunapparatet. Danazol kan påvirke levertal, blodtryk og omsætningen af en række andre lægemidler. Eltrombopag (Revolade ) Eltrombopag virker ligesom Romiplostim (se nedenfor) ved at øge knoglemarvens produktion af blodplader. Kalkholdige fødevarer, jerntabletter mv. nedsætter optagelsen fra tarmen, så det er vigtigt, at du taler med din læge om, hvornår det er bedst, du tager medicinen. Risikoen for blodpropper øges formentlig en smule ved brugen af Eltrombopag, ligesom forhøjede levertal kan ses. Både Eltrombopag og Romiplostim kan øge dannelse af bindevæv i knoglemarven. Bindevævet forsvinder dog igen, når behandlingen ophører. Romiplostim (Nplate ) Romiplostim virker ligesom Eltrombopag ved at øge knoglemarvens produktion af blodplader. Behandlingen gives som en ugentlig indsprøjtning. Risikoen for blodpropper øges nok en smule. Hoved pine kan forekomme. Både Eltrombopag og Romiplostim kan øge dannelse af bindevæv i knoglemarven. Bindevævet forsvinder dog igen, når behandlingen ophører. Tranexamsyre (Cyklokapron ) Tranexamsyre virker udelukkende ved at nedsætte blødningstilbøjeligheden, og hæver altså ikke blod pladetallet. Dette lægemiddel bruges som et vigtigt supplement for mennesker med ITP, der har lave blodplader og blødningstendens. ne er især gener og ubehag fra maven. OPERATION Fjernelse af milten (splenektomi) Det er i milten, blodpladerne nedbrydes. Hvis man har kronisk ITP og medicinsk behandling ikke virker, eller man har for mange bivirkninger af medicinen, kan fjernelse af milten ved en operation (splenektomi) komme på tale. Børn vil dog sjældent få fjernet milten. Der er ingen garanti for helbredelse. Milten spiller en vigtig rolle i vores immun forsvar, og hvis den fjernes, har man lidt større risiko for at få infektioner, der kræver indlæggelse på et sygehus. Af den grund, og fordi antallet af medicinske behandlingsmuligheder er steget, er antallet af mennesker, der får denne behandlingsform, mindsket de seneste år. Det gælder både hos børn og hos voksne

7 LÆGEMIDLER OG VACCINATIONER, SOM BØR UNDGÅS Acetylsalicylsyre Acetylsalicylsyre findes i mange smertestillende og febernedsættende midler og har en hæmmende effekt på blodpladefunktionen, så blødningstiden forlænges. Findes fx i Kodimagnyl og Treo. Hjertemagnyl indeholder også acetylsalicylsyre, men ved hjertesygdom kan der være behov for at tage lægemidlet, selvom man har ITP. Dette skal drøftes med lægen. NSAID NSAID er en samlebetegnelse for smertestillende og gigtdæmpende midler (fx Ipren og Brufen). De kan påvirke blodpladerne og hæmme deres normale funktion. Vaccinationer Vaccinationer, hvor man sprøjter levende virus ind i kroppen, kan i meget sjældne tilfælde medføre, at kroppen danner antistoffer imod blodpladerne. Det gælder således for MFR-vaccination (mod mæslinger, fåresyge, røde hunde). I sjældne tilfælde kan man derfor vælge at udskyde vaccinationen, men det bør drøftes med lægen. Indsprøjtninger i musklerne Hos personer med ITP og meget lavt blodpladetal skal man på grund af blødningsrisikoen være varsom med indsprøjtninger i musklerne. ITP hos børn I Danmark rammer ITP børn mellem 0-15 år hvert år. Hos de fleste børn er sygdommen forbigående dvs. at den går i sig selv inden for 12 måneder. Hos cirka hvert femte barn, som får ITP, bliver sygdommen kronisk, dvs. at den ikke forsvinder i løbet af 12 måneder. Det betyder dog ikke, at sygdommen nødvendigvis varer resten af livet. Af de kronisk syge børn bliver cirka halvdelen raske inden for fem år med eller uden behandling. Den anden halvdel har ITP i flere år. Der er lidt flere piger end drenge, der får konstateret kronisk ITP. Børn kan få ITP efter en infektion, som fx skoldkopper eller luftvejsinfektion, og en sjælden gang imellem også efter en vaccination. Her er det fremmedstoffernes tilstedeværelse i kroppen, som gør, at immunforsvaret danner antistoffer, der skal beskytte barnet imod sygdom. Men noget i den ellers naturlige reaktion går galt, og blodpladerne bliver i stedet nedbrudt, som om de var fremmedlegemer. ITP kan også opstå som en usædvanlig reaktion på medicin. I de tilfælde, hvor ITP en er udløst af en infektion eller et lægemiddel, er sygdommen oftest forbigående. FOKUS PÅ TALLET Der er delte meninger om, hvor meget man bør fokusere på blodpladetallet. Hvor man før i tiden har været meget fokuseret på blodpladetallet, er ITP-eksperter i de seneste år begyndt at fokusere mere på blødningstendensen og det generelle velbefindende. Hvis et barn med ITP har mange og alvorlige symptomer, er blodpladetallet formentligt lavt. Men samtidig kan et barn med ITP sagtens have et lavt blodpladetal uden at have gener eller symptomer på ITP. Det kan altså være svært at konkludere noget alene ud fra tallet. Blodpladetallet kan dog være et godt pejlemærke for risikoen for blødningstendens. Lægerne bruger bl.a. blodpladetallet som et arbejdsredskab til at vurdere, hvornår barnet kan gennemgå fx en operation. Andet Visse allergimidler (antihistaminer), E-vitamin og fiskeleverolie bør ikke gives til personer med ITP, da stofferne påvirker blodpladernes funktion. I Danmark rammer ITP børn mellem 0-15 år hvert år. Hos de fleste børn er sygdommen forbigående dvs. at den går i sig selv inden for 12 måneder

8 BLODPLADETALLET ET PEJLEMÆRKE FOR LÆGEN Hjerne- og hjertekirurgi kan foretages. Ingen blødninger Almindelige operationer kan foretages. Ingen blødninger Blødninger efter slag og stød, eller hvis man skærer sig. Risiko for milde, spontane blødninger. <20 Risiko for spontane blødninger, der kan være behandlingskrævende. BEHANDLING Behandling af lette blødninger Man kan selv behandle lette ydre blødninger, som fx sår, hudafskrabninger eller blødende tandkød (se faktaboksen side 8). Medicinsk behandling Hvis et barn med kronisk ITP ikke har svære blødninger, er det sandsynligt, at medicinsk behandling slet ikke er nødvendig. Hvis behandling er nødvendig, vil barnet som regel få immunglobulin eller binyrebarkhormon (Prednisolon). Både behandling med immunglobulin og Anti-D kræver, at man bliver stukket. Hvis et barn skal stikkes ofte, kan man forud for stikket bedøve barnets hud med EMLA-creme. Der findes mange forskellige former for medicinsk behandling, som hjælper til at øge antallet af blodplader og nedsætte blødningerne. Hos børn er man mere tilbageholdende med brugen af de såkaldte 2. linjebehandlinger, og nogle af dem (Eltrombopag og Romisplostim) er derfor ikke godkendt til anvendelse til børn. Læs mere på side Fjernelse af milten (splenektomi) Det er i milten, blodpladerne nedbrydes. Hvis man har kronisk ITP og medicinsk behandling ikke virker, kan fjernelse af milten ved en operation (splenektomi) derfor komme på tale. Børn vil dog sjældent få fjernet milten. Milten spiller en vigtig rolle i vores immunforsvar, og hvis den fjernes, har man lidt større risiko for at få infektioner, der kræver indlæggelse på et syge hus. Af den grund, og fordi antallet af medicinske behandlingsmuligheder er steget, er antallet af mennesker, der får denne behandlingsform mindsket de seneste år. Det gælder både hos børn og hos voksne. HVAD SKAL MAN UNDGÅ? Lægemidler og vaccinationer I mange almindelige smertestillende lægemidler findes stoffer, som øger risikoen for blødninger. De stoffer skal man selvfølgelig undgå (se faktaboks side 12). Det kan også være hensigtsmæssigt at overveje, om vaccinationer skal udskydes. De vaccinationer, som barnet ikke får under sygdomsperioden, skal gives, når antallet af blodplader er normalt igen

9 Forholdsregler i forbindelse med tandlægebesøg Man kan som regel sagtens gå til tandlæge, selvom man har ITP. Før et evt. større indgreb, skal man få sit blodpladetal kontrolleret. Almindeligt tandlægearbejde kan gøres med lavt blodpladetal, men hvis tandlægen skal skære eller operere, skal blodpladetallet gerne være over 50. Virusinfektioner Man skal være opmærksom på, at en virusinfektion midlertidigt kan forværre blodplademanglen. Som oftest er en infektion dog ikke forbundet med nogen problemer. Det kan være svært at undgå at blive smittet med fx forkølelsesvirus. Men vær opmærksom på, at hvis der opstår en mere udtalt blødningstendens i forbindelse med en infektion, er det en god ide at tale med den behandlende læge. ITP I HVERDAGEN Det er vigtigt at beskytte sit barn uden at overbeskytte. Hvordan man gør det bedst, kommer an på blødningstendensen, det enkelte barn, dets alder og personlighed. Anbefalingerne er derfor individuelle. Derfor er det en god ide at tale om det med den læge, der behandler barnet. Børn med ITP kan som regel lege og dyrke mange former for sport ligesom andre børn, når man blot tager hensyn til sygdommen. Blodpladetal og fysisk aktivitet Motion og fysisk aktivitet er vigtigt for alle mennesker. Der kan dog være visse hensyn at tage, hvis man har blødningstendens og lave blodpladetal. Derfor kan det være en god ide at drøfte motionsformer med den behandlende læge eller sygeplejerske. Nogle sportsgrene kan være bedre end andre. Mindre skader som sår og buler giver som regel ikke særlige problemer. Er barnets blodplader under 20 milliarder blodplader pr. liter blod, er risikoen for blødning ved tilskadekomst dog større, og det kan derfor være en god ide at undgå eller overvåge aktiviteter med betydelig risiko for tilskadekomst, som fx kontaktsport. For små børn med lave blodpladetal må man prøve at træffe foranstaltninger, så risikoen for, at de falder ned fra fx stole eller trapper, formindskes. De nødvendige beskyttende foranstaltninger er individuelle. Det vigtigste er at undgå hårde slag mod hovedet, som i værste fald kan resultere i en hjerneblødning. Hvis uheldet alligevel er ude, og dit barn slår hovedet hårdt, skal du kontakte en læge med det samme. Informér omgivelserne Går dit barn i skole og/eller institution, er det vigtigt, at du informerer personalet om barnets sygdom og om, hvilke forholdsregler, der skal tages. Sørg for at fortælle dem om, hvad ITP er, og hvad det betyder, når dit barn har et lavt antal blodplader. Personalet bør altid kunne komme i kontakt med dig og med barnets behandlingssted. Det er også en god idé at fortælle dem, hvordan de kan stoppe lette, ydre blødninger. Giv fx et eksemplar af denne håndbog til institutionspersonalet. Du bør også fortælle familie, venner, legekammeraternes forældre, og andre, der er i kontakt med dit barn, om sygdommen. På den måde undgår du den værste utryghed både hos dig selv og hos dem, der tager sig af dit barn. Danmarks Bløderforening udsteder ITP ID-kort til alle medlemmer, der ønsker det. Kortet er af plastik og har samme størrelse som et kreditkort. På kortet står information om dit barn, sygdommen, relevante personlige oplysninger, samt kontaktoplysninger på behandlingssted og nærmeste pårørende. Medlemmer kan bestille kortet på Lær af andre forældre I Danmarks Bløderforening kan du komme i kontakt med andre forældre til børn med ITP. Foreningen hjælper med at sætte nye ITPforældre i kontakt med andre, der kan dele ud af deres erfaringer. Herudover arrangerer foreningen aktiviteter for både børn og voksne med ITP. Læs mere om Danmarks Bløderforening, og hvad foreningen kan tilbyde dig og din familie, på Her finder du også mere information om ITP og kontaktoplysninger på sekretariatet. I Danmarks Bløderforening kan du komme i kontakt med andre forældre til børn med ITP. Foreningen hjælper med at sætte nye ITP-forældre i kontakt med andre, der kan dele ud af deres erfaringer

10 ITP hos voksne ITP rammer 3-4 pr voksne per år. Det lyder af meget, men det skyldes, at man i de senere år er begyndt at registrere flere tilfælde end tidligere. En del voksne ITP-patienter har fx fået stillet diagnosen ITP, når de af andre årsager har fået taget en blodprøve. Hos de fleste (ca. 85 pct.) bliver sygdommen kronisk, dvs. at den varer mere end 12 måneder og ofte i flere år. Hos voksne kommer sygdommen ofte snigende uden nogen foregående infektion eller anden sygdom. Symptomerne kan variere meget. Nogle har ingen symptomer, andre har blå mærker/ petekkier som eneste tegn på ITP. Det er sjældent at opleve spontane blødninger fra tarm, urinveje og lignende, men næseblod og tandkødsblødning er ikke så sjældent. Sådanne blødninger opstår som regel kun hos personer, der har blodpladetal under milliarder pr. liter blod. Mange mennesker med ITP klarer sig fint med få eller ingen blødningsproblemer. Hos kvinder kan ITP resultere i kraftige og langvarige menstruationer. Hos nogle kvinder opdages ITP i forbindelse med graviditet. FOKUS PÅ TALLET Der er delte meninger om, hvor meget man bør fokusere på blodpladetallet. Hvor man før i tiden har været meget fokuseret på blodpladetallet, er ITP-eksperter i de seneste år begyndt at fokusere mere på blødningstendensen og det generelle velbefindende. Hvis personen med ITP har mange og alvorlige symptomer, er blodpladetallet formentligt lavt. Men samtidig kan en person med ITP sagtens have et lavt blodpladetal uden at have gener eller symptomer på ITP. Det kan altså være svært at konkludere noget alene ud fra tallet. Blodpladetallet kan dog være et godt pejlemærke for risikoen for blødningstendens. Lægerne bruger bl.a. blodpladetallet som et arbejdsredskab til at vurdere, hvornår patienten kan gennemgå fx en operation. BLODPLADETALLET ET PEJLEMÆRKE FOR LÆGEN Hjerne- og hjertekirurgi kan foretages. Ingen blødninger Almindelige operationer kan foretages. Ingen blødninger Blødninger efter slag og stød, eller hvis man skærer sig. Risiko for milde, spontane blødninger. <20 Risiko for spontane blødninger, der kan være behandlingskrævende. ITP rammer 3-4 pr voksne per år. Det lyder af meget, men det skyldes, at man i de senere år er begyndt at registrere flere tilfælde end tidligere

11 Hvis du er gravid og har ITP, skal du sørge for at blive kontrolleret af en ITP-specialist under hele graviditeten, fordi blodpladetallet kan falde i forbindelse med graviditeten. Det gælder også, hvis du tidligere har haft ITP. BEHANDLING Behandling af lette blødninger Man kan selv behandle lette ydre blødninger, som fx sår, hudafskrabninger eller blødende tandkød (se faktaboks side 8). Medicinsk behandling Risikoen for, at ITP er kronisk, er større hos voksne end hos børn. Derfor kan voksnes behov for medicinsk behandling også være større. Behovet for behandling varierer dog meget fra person til person. Der vælges derfor forskellige behandlingsformer afhængig af, hvem man er. Hvis en voksen med ITP har et blodpladetal på over milliarder pr. liter blod, er behandling sjældent nødvendig. Hvis man derimod bløder og har et blodpladetal på under milliarder pr. liter blod, bliver man som regel behandlet med binyrebarkhormon eller andet. Der findes mange forskellige former for medicinsk behandling, som hjælper til at øge antallet af blodplader og nedsætte blødningerne (se side 8-11). Kvinder, som har kronisk ITP, får ofte langvarige og kraftige menstruationer, som kan medføre jernmangel. Blødningerne kan mindskes med fx p-piller eller tranexamsyre (Cyklokapron ). Cyklokapron er et middel, som hæmmer opløsningen af det fiber, der sammen med blodpladerne skal lukke hullet i det bristede blodkar. Cyklokapron fås i tabletform. Samtidig kan man tage jerntabletter, hvis man mangler jern. Fjernelse af milten (splenektomi) Hvis man har kronisk ITP, og den medicinske behandling ikke virker, kan fjernelse af milten ved en operation (splenektomi) komme på tale. Milten fjernes, fordi det er i milten, blodpladerne nedbrydes. Man skal dog være opmærksom på, at milten spiller en vigtig rolle i vores immunforsvar, og hvis den fjernes, har man en lidt større risiko for at få infektioner, der kræver hospitalsindlæggelse. Af den grund, og fordi antallet af medicinske behandlingsmuligheder er steget, er antallet af mennesker, der får denne behandlingsform, mindsket de seneste år. Det gælder både hos børn og hos voksne. Ca. 80 pct. af de voksne ITP-patienter har kronisk ITP. Derfor får voksne oftere fjernet milten end børn. Det skyldes, at kronisk ITP i nogle tilfælde kan være svær at holde i skak med medicin, eller at de langsigtede bivirkninger er uacceptable. Der er dog ingen garanti for helbredelse ved fjernelse af milten. HVAD SKAL MAN UNDGÅ? Lægemidler og vaccinationer I mange almindelige smertestillende lægemidler findes stoffer, som øger risikoen for blødninger. De stoffer skal man selvfølgelig undgå (se faktaboks side 12). Forholdsregler i forbindelse med tandlæge besøg Man kan som regel sagtens gå til tandlæge, selvom man har ITP. Før et evt. større indgreb, skal man få sit blodpladetal kontrolleret. Almindeligt tandlægearbejde kan gøres med lavt blodpladetal, men hvis tandlægen skal skære eller operere, skal blodpladetallet gerne være over 50. Virusinfektioner Man skal være opmærksom på, at en virusinfektion kan forværre blodplademanglen. Som oftest er en infektion dog ikke forbundet med nogen problemer. Det kan være svært at undgå at blive smittet med fx forkølelsesvirus. Men vær opmærksom på, at hvis der opstår en mere udtalt blødningstendens i forbindelse med en infektion, er det en god ide at tale med den behandlende læge. ITP I HVERDAGEN Motion og fysisk aktivitet er vigtigt for alle mennesker. Der kan dog være visse hensyn at tage, hvis man har lave blodpladetal og blødningstendens. Derfor kan det være en god ide at drøfte motionsformer med den behandlende læge eller sygeplejerske. Nogle sportsgrene kan være bedre end andre. Mindre skader som sår og buler giver som regel ikke særlige problemer. Er blodpladerne på under 20 milliarder blodplader pr. liter blod, er risikoen for blødninger dog større ved skader, og det kan derfor være en god ide at undgå aktiviteter med betydelig risiko for tilskadekomst, som fx kontaktsport. Det betyder ikke, at du slet ikke må være fysisk aktiv. KVINDER OG GRAVIDITET Der er ingen grund til at undgå graviditet og fødsel, selvom du lider af kronisk ITP. Sygdommen er ikke arvelig, og selvom kvinder med ITP har en risiko for at overføre antistoffer imod blodpladerne til fostret, sker det kun i cirka 10 pct. af tilfældene. Det kan resultere i, at dit barn fødes med et lavt antal blodplader. Antistofferne hos barnet vil dog forsvinde inden for nogle uger (maksimalt seks måneder), og barnets blodpladetal bliver normalt igen. Hvis du er gravid og har ITP, skal du sørge for at blive kontrolleret af en ITP-specialist under hele graviditeten, fordi blodpladetallet kan falde i forbindelse med graviditeten. Det gælder også, hvis du tidligere har haft ITP

12 Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening er en patientforening for mennesker med blødersygdom og beslægtede blodsygdomme som fx ITP. Foreningens medlemmer tæller også patienternes pårørende samt enkeltpersoner og institutioner, der har interesse i blødersygdomme og beslægtede blodsygdomme. I Danmarks Bløderforening kan du få rådgivning og information om ITP. Som medlem modtager du medlemsbladet BløderNyt to gange om året, og du har mulighed for at deltage i medlemsaktiviteter, bl.a. om ITP. Du kan komme i kontakt med andre, der har ITP eller er forældre til et barn med sygdommen, og du kan få hjælp og vejledning af foreningens sekretariat. Dertil kan du få udstedt et personligt ID-kort med oplysninger om din sygdom. Du kan melde dig ind i Danmarks Bløderforening på hjemmesiden eller ved at ringe til sekretariatet på tlf Det koster 250 kroner om året at være medlem, for unge mellem 18 og 25 år koster det 125 kroner. Uanset om du er medlem eller ej, er du meget velkommen til at støtte Danmarks Bløderforenings arbejde. Hvis du gerne vil støtte os, kan du indbetale et beløb på foreningens konto Som medlem af Danmarks Bløderforening kan du få råd og vejledning om livet med ITP, og du har mulighed for at komme i kontakt med andre, der lever med sygdommen. Læse mere på bloderforeningen.dk. Læs mere om Danmarks Bløderforening og vores medlemsaktiviteter på Her finder du også kontaktoplysninger på sekretariatet. Danmarks Bløderforening 22

13 Danmarks Bløderforening Kompagnistræde 22, København K Telefon: Danmarks Bløderforening

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura - en håndbog for patienter og pårørende IDIOPATISK TROMBOCYTOPENISK PURPURA en håndbog for patienter og pårørende ISBN 87-90861-12-4 Manuskript og layout Danmarks Bløderforening

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Danmarks Bløderforening. Livet med ITP

Danmarks Bløderforening. Livet med ITP Danmarks Bløderforening Livet med ITP Livet med ITP ISBN 978-87-90861-04-9 ITP er en svær sygdom, Redaktion Terkel Andersen (ansvh.) Thilde Marie Skaanning (red.) Lene Jensen Design og produktion Synergi

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin B. INDLÆGSSEDDEL 24 INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Danmarks Bløderforening. hæmofili. en introduktion

Danmarks Bløderforening. hæmofili. en introduktion Danmarks Bløderforening hæmofili en introduktion Hæmofili en introduktion ISBN 978-87-90861-16-7 Teksten er en revideret udgave af pjecen At være Bløder udgivet af Danmarks Bløderforening i 2003. Design

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages.

Efter forundersøgelsen er der en betænkningstid på mindst 1 uge før endelig aftale om operation kan foretages. Brystløft - Amalieklinikken i København Hos nogle kvinder hænger brysterne allerede fra puberteten, men som regel er det en følge af graviditeter og amning eller en følgevirkning til stort vægttab. Et

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK 500 mg/9,6 mg/150 mg filmovertrukne tabletter Acetylsalicylsyre/codeinphosphat/magnesiumoxid Læs denne indlægsseddel grundigt. Den

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

BLØDERNYT. Tema: Kvinder og blødersygdom NR. 2 DECEMBER 2014

BLØDERNYT. Tema: Kvinder og blødersygdom NR. 2 DECEMBER 2014 MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 2 DECEMBER 2014 04 Kvinder og blødersygdom 12 Ny ITP-håndbog udgivet 14 Hepatitis C virussen er (måske) død BLØDERNYT Tema: Kvinder og blødersygdom 04 INDHOLD

Læs mere