WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild
|
|
- Alma Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værktøj til identifikation af spild
2 Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle Hvidovre November 2011 Layout: Dansk Selskab for Patientsikkerhed Foto: Colourbox 2/11
3 INDHOLD WASTE IDENTIFICATION TOOL... 4 Baggrund... 4 Om guiden... 5 Formål og effekt... 5 Forberedelse... 6 Udførelse... 8 Sengeafsnittene... 8 Ambulatorierne... 8 Opklarende spørgsmål... 8 Opsamling... 9 Eksempler på resultater... 9 Færdigbehandlede patienter... 9 Justering i antal af akuttider i ambulatorierne... 9 Ændring af arbejdsgange vedrørende prøvesvar... 9 Ændring af arbejdsgange i relation til bemandingen i ambulatorierne Plan for indlagte patienter Mål for indlæggelse IV antibiotika kontra pr.os antibiotika Ændring af patientforløb REFERENCER /11
4 Waste Identification Tool er en hurtig og effektiv metode til at screene sengeafsnit og ambulatorier for spild. I løbet af minutter er det muligt at indkredse, hvilke fokusområder det kan betale sig at se nærmere på. Værktøjet er afprøvet på 12 afsnit på tre hospitaler, og ved testen fandt man, at over halvdelen af sengene var belagt med patienter, som burde have befundet sig et andet sted, hvis pleje, behandling og tilrettelæggelse af patientforløbet havde været optimal. Baggrund Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fokus på at identificere områder, hvor det er muligt både at øge patientsikkerheden og samtidig reducere omkostningerne (1). Reduktion af spild kan frigøre ressourcer til kerneopgaverne i sundhedsvæsnet og dermed bidrage til øget patientsikkerhed. Spild kan samtidig medføre unødvendige indlæggelser, ventetid mv. og sundhedsvæsnet har derfor en forpligtigelse til at understøtte bestræbelserne på at eliminere spildet. Waste Identification Tool, Værktøj til identifikation af spild skal ses som et screeningsredskab til at udvælge fokusområder for andre indsatser. Værktøjet er oprindeligt udviklet af det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI)(2) og det britiske Health Foundation. I forbindelse med test af værktøjet i Region Hovedstaden har Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet deltaget i udvikling af en dansk version af værktøjet. Værktøjet er testet på i alt 12 afsnit på Frederiksberg Hospital, Glostrup Hospital og Regionshospitalet i Horsens. Den danske version er i første omgang tilpasset somatiske sengeafsnit og udvidet med et modul til spildidentifikation på ambulatorier. Der er endvidere et udviklingsarbejde i gang målrettet psykiatrien samt operationsgange. Værktøjet er udviklet, så de nødvendige informationer samles i ét skema. Værktøjet tænkes at være interessant for en bred skare af sygehusledelser og -administrationer, da det kan medvirke til at kvalificere det styringsgrundlag og den dialog, der danner grundlag for de mange valg sygehusene står overfor. Værktøjet hjælper konkret med at identificere spild på sengeafsnit og i ambulatorierne. Med spild tænkes i denne sammenhæng fx på unødvendige indlæggelser på sengeafsnit og ressourcespild relateret til brug af ambulatorietider. Det er vigtigt at fremhæve, at det er frontlinjepersonalets og dermed hospitalets opfattelse af spild, som værktøjet er designet til at identificere. Der kan derfor være tilfælde hvor fx patienten kan være af en anden opfattelse, hvilket ikke afdækkes ved brug af dette værktøj. Frontlinjepersonalets erfaringer har ikke altid været inddraget systematisk i den økonomiske styring og prioritering. Anvendelsen af værktøjet skal derfor ses som en måde at inddrage klinikken og dermed skabe et et alternativ til grønthøstertilgangen. Materiale og skemaer, der indgår i Waste Identification Tool kan downloades fra patientsikkerhed.dk. 4/11
5 Om guiden Denne guide indeholder de fælles erfaringer med anvendelsen af værktøjet, herunder hvilke ledelsesmæssige overvejelser der bør gå forud for anvendelsen, hvorledes værktøjet bruges i praksis, hvilke initiativer det efterfølgende har givet anledning til mv. Den foreløbige anvendelse af værktøjet har vist et betydeligt potentiale på både sengeafsnit og ambulatorier. Ved brug af værktøjet er det muligt at identificere områder og aktiviteter, der kan bidrage til øget patientsikkerhed og samtidig reducere omkostningerne. Formål og effekt Anvendelsen af værktøjet har flere formål. Det understøtter arbejdet med patientsikkerhed og kan hjælpe med at identificere områder, hvor kvaliteten kan hæves samtidig med omkostningerne kan reduceres. Værktøjets systematik hjælper med at identificere, hvad årsagerne er til forlængede indlæggelser. Er det fx procedurekomplikationer, forsinkelse i forløbet eller kliniske forsinkelser i behandlingen? Når værktøjet anvendes, opstår en naturlig diskussion af, hvad der egentlig er en forsinkelse, en unødig procedure m.v. Hvis man møder en patient kl , der venter på at blive udskrevet kl , er det så spild? Værktøjet tager ikke stilling til sådanne dilemmaer, men italesætter dem og inddrager frontlinjepersonalet til at give deres vurdering. På samme måde kan ambulatorieskemaet hjælpe med at afdække ressourcespild i forbindelse med ambulatorietiderne. Er det fx udeblivelser, manglende journaler eller manglende prøvesvar der har betydet, at der har været ambulatorietider, der ikke kunne anvendes, og som derfor medfører genbesøg? Aktiviteter med en spildmarkering, uanset om de foregår på et sengeafsnit eller i et ambulatorium, antages som udgangspunkt at have en iboende risiko for at påvirke patientsikkerheden negativt. Det skyldes at fx unødige indlæggelser eller indlæggelser på forkerte afdelinger udgør en risiko for patienten, fordi de risikerer at pådrage sig hospitalsinfektioner, eller fordi der ikke er de rette sundhedsprofessionelle kompetencer til rådighed for patienten. På samme måde påvirkes økonomien både på det enkelte sygehus og samfundsmæssigt. Det skyldes at ressourcetrækket i forbindelse med unødvendige indlæggelser, både påvirker den direkte berørte sengeafdeling, men også de tværgående afdelinger på sygehuset (forplejning, rengøring, apotek, klinisk biokemiske afdeling osv.) Værktøjets anvendelsesmuligheder skal derfor også ses i sammenhæng med de generelle finansierings- og styringsvilkår, der eksisterer på sygehusene. Sygehusene står til stadighed over for krav om større effektivitets- og produktivitetsstigninger. Værktøjet giver ved sin systematiske gennemgang mulighed for at kvalificere dialogen omkring ressourceanvendelsen og åbner derfor for mere afbalancerede tilpasninger i organisationen. Anvendelsen af værktøjet understøtter med andre ord arbejdet med at skabe bedre patientforløb og dermed flow på hospitalet og skal derfor også ses som et redskab, der kan anvendes parallelt med andre planlægningsværktøjer. Skemaernes systematik betyder, at det er muligt at gruppere resultaterne af gennemgangen. Det er et vigtigt element, da nogle spildmarkeringer kun vil være relevante for enkelte afdelinger, hvorimod andre spildmarkeringer skal adresseres gennem tværorganisatoriske tiltag. 5/11
6 En tidseffektiv metode Waste tool et er en uvurderlig og meget tidseffektiv metode til at åbne diskussioner internt i afdelingen omkring arbejdsgange og ressourceudnyttelse. Man skal ikke bruge særlig lang tid. Det tager en halv til en hel time pr. afsnit. Afdelingen skal stille fx en overlæge og en afdelingssygeplejerske til rådighed. Det skal være nogen, der kender patienterne. De skal ikke bladre journaler, men bare fortælle, hvad der skal ske med patienten. Det identificerer ret hurtigt nogle mønstre, som ikke er hensigtsmæssige. Man kan se, at her har vi noget, som vi skal have gjort noget ved. Citat: hospitalsdirektør Jonatan Schloss, Frederiksberg Hospital, som har medvirket til at udvikle og teste Waste Identification Tool. Forberedelse Anvendelsen af værktøjet kan afdække eventuelle indsatsområder der kan påvirke patientsikkerheden, økonomien og kvaliteten i positiv retning, ligesom det giver sygehusledelsen mulighed for at få et mere detaljeret indblik i de udfordringer, der findes i afdelingerne. Der er derfor gode grunde til at bruge værktøjet. På samme tid befinder de fleste afdelinger sig i en situation hvor de til stadighed introduceres til nye værktøjer der understøtter forskellige formål og som potentielt beslaglægger tid, der kunne være anvendt til mere patient rettede aktiviteter. Det er derfor vigtigt at anvendelsen i talesættes rigtigt, og at det har ledelsesmæssig opbakning. Ledelsesmæssig opbakning omfatter i den forbindelse fokus på både udførelse og efterfølgende opfølgning. I introduktionen af værktøjet i organisationen, hvad enten det er på hele sygehuset eller på den enkelte afdeling, er det vigtigt at fastholde fokus på arbejdet med løbende forbedringer. Det betyder, at spildmarkeringer skal ses som indikationer på områder, hvor organisationen har et forbedringspotentiale. For at sikre åbenhed omkring værktøjet anbefales det at orientere medarbejderne på de berørte afdelinger og ambulatorier forud for anvendelsen af værktøjet. Nogle steder har det været behandlet som et orienteringspunkt i MED-udvalgene på sygehusene. Hvorvidt det er nødvendigt, må bero på en lokal vurdering. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at medarbejderne er klar over, at det overordnede formål med værktøjet er at undgå, at patienter udsættes for unødvendige sengedage og ambulatorietider, der ikke kan anvendes som ønsket. Den skal i den forbindelse også understreges at formålet ikke er at kontrollere, men at lære og dermed skabe fælles viden og efterfølgende forbedring. Endelig giver værktøjet mulighed for at inddrage klinikernes viden om arbejdsgange og flaskehalse, som påvirker patientflowet på det enkelte sygehus. 6/11
7 Kom godt i gang Waste Identification Tool i punktform Skemaer og andre relevante filer kan downloades fra 1 Informer personalet om værktøjet, og hvorfor det tages i brug. På patientsikkerhed.dk ligger en powerpoint præsentation, der kan anvendes, ligesom der ligger denne guide, der indeholder anvisninger på, hvordan værktøjet anvendes. 2 Aftal tidspunkt for, hvornår gennemgangen foretages på afdelingen. 3 En god gennemgang er afhængig af, hvem der deltager. En god gruppe består af en afdelingssygeplejerske og en afdelingslæge fra den afdeling, der gennemgås. Derudover er det en god ide hvis der er en repræsentant fra det øverste ledelsesniveau fx hospitalsdirektør eller vicedirektør. Endelig er der god erfaring med en deltager, der er ekstern i forhold til afdelingen, og som kan stille nogle opklarende spørgsmål. Sidstnævnte kan fx være en medarbejder fra en anden sengeafdeling eller en medarbejder fra et andet sygehus, der har erfaring med værktøjet. 4 Print skemaerne til henholdsvis sengeafsnit eller ambulatorier i A3-størrelse og i et antal, så der er nok til alle der deltager i gennemgangen Husk, at alle sengene eller ambulatorietiderne ikke nødvendigvis kan være på ét stykke papir. 5 Gennemgangen foregår bedst i det lokale, hvor afdelingen har patienttavlerne. På den måde er der sikkerhed for at alle senge indgår i gennemgangen. 6 Skemaerne udfyldes ved at sengene gennemgås én for én. Det er ikke nødvendigt for afdelingen at have patienternes journaler klar, da skemaerne normalt kan udfyldes ved hjælp af den viden som afdelingssygeplejersken og afdelingslægen har om patienterne. Eksempler på spørgsmål, der kan hjælpe til med at udfylde skemaerne, se side 8 i denne guide. 7 Når alle sengene er gennemgået, laves en kort opsamling, så der er enighed om de markeringer, der er foretaget i skemaerne. 8 Efter gennemgangen eventuelt efter at flere sengeafsnit eller ambulatorier er gennemgået, laves en fælles opsamling, der sikrer fælles viden på tværs af de involverede afdelinger. Opsamlingen bruges samtidig til at vurdere, om der skal iværksættes tiltag som resultat af de fund, som gennemgangen har identificeret. 7/11
8 Udførelse Skemaerne i denne guide er målrettet henholdsvis sengeafsnit og ambulatorier på somatiske sygehuse. To af de sygehuse, der har deltaget i testen af værktøjet, planlægger at anvende værktøjet 1-2 gange om året, for løbende at have viden om niveauet af spild på sengeafsnit og i ambulatorier. Sengeafsnittene Skemaet til brug for sengeafsnittene kan udfyldes på det tidspunkt på dagen, hvor der er tid til det. Tidspunktet anføres på skemaet. Udfyldelsen af skemaet foretages i personalerum, konferencelokale eller lignende, og ikke ved at gå fra patient til patient på sengeafsnittet. Når skemaerne skal udfyldes for et sengeafsnit, er der behov for specifikt kendskab til de patienter, der ligger på afsnittet, når skemaet udfyldes. Det sikres ved, at en afsnitsansvarlig overlæge samt en afdelingssygeplejerske deltager i udfyldelsen af skemaet. Det anbefales ligeledes, at der deltager en medarbejder fra økonomi- og planlægningsafdelingen, ligesom det kan være gavnligt at fx en klinisk oversygeplejerske deltager som proceskonsulent. Derudover er det meget befordrende for processen, at et medlem fra direktionen deltager for dermed at få suppleret eksisterende viden om patientflowet. Skemaerne er opbygget, så der stilles en række opklarende spørgsmål, hvorefter de sundhedsprofessionelle til sidst tager stilling til, om der skal foretages en spildmarkering ud for den enkelte patient. Det gøres helt konkret ved, at hver enkelt patient registreres i skemaet med fx sengenummer, og skemaet udfyldes for den pågældende patient. Ambulatorierne Skemaet til brug på ambulatorierne udfyldes bedst umiddelbart efter, at ambulatoriet er lukket. Dermed griber udfyldelsen af skemaet ikke forstyrrende ind i selve driften. Dagens program står ligeledes klart for den involverede læge og/eller sygeplejerske, og skemaet er derfor hurtigere at udfylde. Det er også her hensigtsmæssigt, at der deltager en medarbejder fra økonomi- og planlægningsafdelingen, ligesom det kan være gavnligt at fx en klinisk oversygeplejerske deltager som proceskonsulent. Den brede sammensætning af deltagere danner grundlag for en mere nuanceret dialog omkring anvendelsen af værktøjet og efterfølgende tiltag. Det er hensigtsmæssigt, da nogle resultater peger på interne udviklingsmuligheder, mens andre resultater kalder på mere tværgående projekter til driftsunderstøttelse. Opklarende spørgsmål I forbindelse med udfyldelsen af skemaet er der en række spørgsmål, der kan kvalificere afkrydsningerne, fx: - Hvad venter patienten på lige nu? - Hvilken dag blev patienten indlagt og kunne patienten have ventet til dagen efter (kan fx anvendes ved elektive patienter)? - Hvornår skal patienten udskrives og kunne patienten være udskrevet tidligere? - Behøvede patienten at være indlagt eller kunne patienten have været derhjemme og så bare være kommet til undersøgelserne? - Kunne undersøgelserne være tilrettelagt så det hele var klaret på én dag? 8/11
9 Opsamling De fleste afdelinger oplever jævnligt, at der stilles nye værktøjer til rådighed for dem. Vigtige elementer i anvendelsen af værktøjet er derfor dels udarbejdelse af en opsamling, så der skabes fælles opfattelse af hvilke fund der er foretaget og dels en dialog omkring hvilke tiltag de enkelte fund skal give anledning til. De skemaer der er anvendt på sengeafsnittene og i ambulatorierne findes i en variant der kan anvendes til opsamling på hele sygehuset. Det betyder at der forholdsvis enkelt kan laves en opsamling, der giver overblik over, hvad der er afdelingsspecifikke fund og hvilke fund der går mere på tværs af sygehuset. Patientinventering et tilsvarende værktøj, udviklet i Sverige Der findes en sammenlignelig metode målrettet sengeafsnit, som er udviklet i Sverige og anvendt på Randers Sygehus og Aalborg Sygehus. Metoden kaldes Patientinventering og er ligeledes baseret på at frontlinjepersonalet udfylder skemaer. I sammenligning med Waste Identification Tool indeholder patientinventeringsskemaerne flere registreringer om den enkelte patient fx diagnoser, navn, osv. Patientinventeringen har samme fokus som waste toolet. Interesserede kan læse mere, se skemaer, kontaktpersoner mv. om Patientinventering på patientsikkerhed.dk. Eksempler på resultater Anvendelsen af værktøjet har efterfølgende bl.a. givet anledning til følgende fokusområder: Færdigbehandlede patienter Udvidet dialog med kommunale sektor, med henblik på at reducere antallet af færdigbehandlede patienter, der optager sengepladser på hospitalet. Justering i antal af akuttider i ambulatorierne For at understøtte muligheden for ambulant behandling frem for indlæggelse, er antallet af akuttider øget i et ambulatorium. Ændring af arbejdsgange vedrørende prøvesvar I forbindelse med opfølgning på prøvesvar til patienterne i ambulatorierne er der foretaget en ændring i arbejdsgangene, så det patientadministrative system understøtter opfølgningsproceduren, og dermed sikre prøvesvar til patienten. 9/11
10 REFERENCER Ændring af arbejdsgange i relation til bemandingen i ambulatorierne For at sikre at patienten ikke unødigt skal tilses af lægefaglige i forbindelse med fremmøde i infusionsambulatorie, er arbejdsgangen ændret. Det betyder at patienten i udgangspunktet tilses af sygeplejepersonalet ved hvert fremmøde og af lægepersonalet ved hvert andet fremmøde. Plan for indlagte patienter Fokus på nødvendigheden af at der for alle indlagte patienter er en plan for indlæggelsen og dato for udskrivelse, samt opfølgning på compliance. Mål for indlæggelse Større fokus på nødvendigheden af at der for alle indlagte patienter er et mål for indlæggelsen. IV antibiotika kontra pr.os antibiotika Skærpet fokus på anvendelsen IV antibiotika med henblik på at sikre at patienterne i videst muligt omfang får antibiotika i tabletform. Ændring af patientforløb Ændring af patientforløb så elektive patienter som udgangspunkt ikke indlægges dagen før deres operation, og dermed optager en seng. REFERENCER 1. Patientsikkerhed og kvalitetsarbejde i en tid med begrænset økonomisk vækst, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, marts Hospital Inpatient Waste Identification Tool, Institute for healthcare Improvement, Innovation Series /11
11 DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED c/o Hvidovre Hospital, P610 Kettegård Allé Hvidovre Tel Fax /11
Waste-runder i Akutafdelingen (ASA) den 16. maj og den 7. og 12. september 2012
Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Rapport Waste-runder i Akutafdelingen (ASA) den 16. maj og den 7. og 12. september 2012 Side 1/5 Baggrund Akutafdelingen har
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers
Læs mereWaste identification tool Workshop Læringsnettverk for ledelse af patientsikkerhet. d. 6. november 2013
Waste identification tool Workshop Læringsnettverk for ledelse af patientsikkerhet d. 6. november 2013 Disposition Flowforstyrrelser og kø teori Flowforstyrrelser og forudsigelighed Hvordan kommer I i
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereSikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014
Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014 Flow Sikkert Forberedelse teamet - Køge Sygehus styregruppen: projektgruppen:
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk
Læs mereAuditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem
Auditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem Almen Praksis Hospital Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Praksiskonsulentordningen & Cancer i Praksis
Læs mereErfaring fra en klinisk afdeling. Bettina Nørby Ledende overlæge Urinvejskirurgi, Sygehus Lillebælt
Erfaring fra en klinisk afdeling Bettina Nørby Ledende overlæge Urinvejskirurgi, Sygehus Lillebælt Urinvejskirurgisk afdeling; Vejle Middelstor urinvejskirurgisk afdeling med et optageområde på ca. 400.000
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Regionalt Forbedringsfællesskab om Sikkert Patientflow www.regionmidtjylland.dk Hvad er vi optaget af? Blodprøvesvar i weekenden Resultater fra Ortopædkirurgisk afdeling Flytning
Læs merePatientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011
Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige
Læs mereBegrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014
Begrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014 Begreb Afdeling Afdelingskapacitet Afgivende afdeling Afprøvning (eller: prøvehandling) Afsnit Akutsygehus Døgn-flow Eskalering Flow Flow-feedback Flowkoordinator
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereMorgenmadssession. Louise Rabøl, projektleder Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE Horsens
Morgenmadssession Louise Rabøl, projektleder Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE Horsens 03/09/13 3 Ca. 30 pct. øget mortalitet ved crowding Andre brancher Apotekerne Hotelbranchen Byggebranchen
Læs mereHandlingsorienteret tilstandsanalyse
Præsentation Handlingsorienteret tilstandsanalyse Hospitalsafdelingers strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige situation og muligheder Hvor er mulighederne for effektfulde resultater
Læs mereRapport. Waste-runder i Hjertemedicinsk SengeAfsnit (HSA) Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro
Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Waste-runder i Hjertemedicinsk
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereIdé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland
Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret
Læs mereAlternativt forslag til Psykiatriplan vedr. udvikling af specialiserede sengepladser i N8, Thisted
Alternativt forslag til Psykiatriplan 2015-2020 vedr. udvikling af specialiserede sengepladser i N8, Thisted Psykiatriledelsen Baggrund I høringsudgaven til psykiatriplan 2015-2020 indgår der et forslag
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereRegionshospitalet Horsens
Sikkert Patientflow Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgi Kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen April - 2018 Regionshospitalet Horsens Målsætning 30% af patienter indlagt >48 timer skal udskrives
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereRegion Midtjyllands arbejde med kapacitetsudnyttelse
Region Midtjyllands arbejde med kapacitetsudnyttelse Koncerndirektør Ole Thomsen Regionernes Økonomi- og Styringsseminar, 23. november 2018 www.regionmidtjylland.dk Det vil jeg komme ind på... Hovedfokus
Læs mereSikkert. Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for Patientsikkerhed
flow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for sikkerhed Udførelse Mål for Sikket flow Den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereNy beredskabsplan fra den 1. oktober
Nr. 31 18. september 2014 INDHOLD: Ny beredskabsplan 1. oktober Patientsikkerhedsrunder holder pause Ny metode til optimering af patientforløb Ny viden om hjertesvigt - ph.d.-forsvar Husk Sundhedsdage
Læs mereLederens perspektiv på kvalitet i den korte patient kontakt
Herlev og Gentofte Hospital Akutmodtagelsen Lederens perspektiv på kvalitet i den korte patient kontakt Temadag FSOS 2018 Ledende oversygeplejerske Susanne juul Susanne Juul 1 Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereSikkert Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse
Sikkert Patientflow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d. Projektleder for Sikkert Patientflow, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Udførelse Mål for Sikket Patientflow Den
Læs mereTal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne
Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes
Læs merePsykiatriske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Psykiatriske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen
Læs mereInfektionsmonitorering i hjemmet
Telemedicinsk workshop Infektionsmonitorering i hjemmet Infektionssygdomme Sengeafdeling Overlæge Merete Storgaard 1. reservelæge Lars Skov Dalgaard Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Vibeke
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereProjektbeskrivelse. Pilotprojekt for udvikling af samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Klinik Psykiatri
Projektbeskrivelse Pilotprojekt for udvikling af samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Klinik Psykiatri Syd Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Projektbeskrivelse... 3 a) Inkluderede borgere i pilotprojektet...
Læs mereHospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen
Læs merePsykiatriplan
Psykiatriplan 2015-2020 Præsentation borgermøde i Aars 19. marts 2015 v. Psykiatridirektør Per Lund Sørensen Hovedvision for Psykiatrien 2015-2020 Patienter og pårørende oplever sikre og effektive patientforløb
Læs mereRegionshospitalet Horsens
Sikkert Patientflow Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgi Kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen Januar - 2018 Regionshospitalet Horsens Målsætning 30% af patienter indlagt >48 timer skal udskrives
Læs mereUdviklingshospital Bornholm og værdibaseret styring: Ændret ledelsesmæssig virkelighed?
Udviklingshospital Bornholm og værdibaseret styring: Ændret ledelsesmæssig virkelighed? Niels Reichstein Larsen Direktør Bornholms Hospital Region Hovedstaden 1.6 millioner mennesker i Region Hovedstaden
Læs mereTværsektorielle tavlemøder v/mikala Poulsen. Partnerskabsaftale v/mette Nolde Malling. Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Tværsektorielle tavlemøder v/mikala Poulsen Partnerskabsaftale v/mette Nolde Malling Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Tværsektorielle tavlemøder Slagelse Kommune, Almen praksis, Psykiatrien Region
Læs mereCases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode
Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk
Læs mereStoryboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori
Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereInitiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien
Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk
Læs mereRegion Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer
Region Hovedstaden VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer Princippapir om værdibaseret styring Denne pjece indeholder de foreløbige de politiske visioner for værdibaseret styring. Den beskriver forslag
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.
NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev
Læs mereFølgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup
Følgeskab med patienten - at se med patientens øjne erfaringer fra OUH Udviklingskonsulent Mette Mollerup MA in Business and Concept Innovation, Lean Black Belt, MCC, DN, RN Afdelingen for Kvalitet og
Læs mereTemaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark
Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark Området for patientsamarbejde i sundhedsvæsenet er en del af målbillederne i Region Syddanmark, og regionsrådet modtager derfor årligt en afrapportering
Læs mereLedelsesregulativ for Region Hovedstaden
Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs merePatientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator
Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten
Læs mereSikkert Patientflow. Læringsseminar og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus
Sikkert Patientflow Læringsseminar 2 22. og 23. september 2014 Storyboard fra Slagelse Sygehus Afdelingssygeplejerske Anne Afdelingssygeplejerske Sofie Malmberg Sofie Malmberg Konstitueret afdelingssygeplejerske
Læs mereSundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift
Sundhedsplatformen Patientforløb, byggeri og teknisk drift FSTAs årskonference 14. oktober 2016 26. oktober 2016 1 Sundhedsplatformen kort fortalt Alle hospitaler øst for Storebælt indfører Sundhedsplatformen
Læs mereKonsensusrapport. Patientinventering. Ortopædkirurgisk afdeling O4- Farsø Aalborg Sygehus
Konsensusrapport Patientinventering Ortopædkirurgisk afdeling O4- Aalborg Sygehus 8. juni 2012 Forord Det eksterne inventerings-team repræsenteret af Erik Sandholm, overlæge og virksomhedschef på infektionsklinikken,
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereReferat fra Workshop: Gynækologi
Referat fra Workshop: Gynækologi 13 deltagere fra inspirationsseminaret havde tilmeldt sig workshoppen i Gynækologi. Deltagerne kom fra Roskilde sygehus, Nordsjællands Hospital Hillerød, Sygehus Syd, Rigshospitalet,
Læs mereKom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste
Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0
Læs merePATIENTINVENTERING REGION NORDJYLLAND 2012
PATIENTINVENTERING REGION NORDJYLLAND 2012 Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy Mors Sygehus Himmerland Psykiatrien Ortopædkirurgien, Aalborg Sygehus. På matriklerne uden for Aalborg s. 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013.
Dato: 13. maj 2013 Brevid: 2050498 Afrapportering af LUP Somatik 2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP og LUP Fødende) 2012 blev offentliggjort den 30. april 2013. Et udsnit på
Læs mereBaggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi
1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereViborg den 25. april 2010
Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende undersøgelse af ambulante patienters oplevelser. til Regionsrådets møde den 22.
Region Midtjylland Orientering om landsdækkende undersøgelse af ambulante patienters oplevelser Bilag til Regionsrådets møde den 22. oktober 2008 Punkt nr. 13 Regionsrådet Orientering om landsdækkende
Læs merePatientinventering Sygehus Thy-Mors 31. maj 2012 Ortopædkirurgisk sengeafdeling K2
Patientinventering Sygehus Thy-Mors 31. maj 2012 Ortopædkirurgisk sengeafdeling K2 1. Opgave Sygehusledelsen ved Sygehus Thy-Mors har gennemført patientinventering torsdag den 31. maj 2012. Patientinventering
Læs mereHospitalsenheden Vest. Rapport
Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Røntgenafdelingen Regionshospitalet Holstebro Den 19. september Sammenfatning Denne rapport er udarbejdet som resultat af en patientsikkerhedsrunde
Læs mereLEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs merePå tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17
På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 Velkommen til workshop Læringsmål for workshoppen: Inspiration til projekter om sektorovergange fra Skotland og Danmark Indsigt
Læs mereHospitalers, virksomheders og koncerncentrenes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse
Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereSygehus Thy-Mors. Sikkert Patientflow Storyboard LS4 9. 10. september 2015. Patient Flow. Sikkert
Sygehus Thy-Mors flow Storyboard LS4 9. 10. september 2015 Sygehus Thy-Mors patientflow kvalitet og patientsikkerhed er ingen tilfældighed Klinik Akut Klinik Medicin Klinik Kirurgi Klinik Diagnostik samlede
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereDiagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen
Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle
Læs mereBornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.
Oversigt over værdibaseret styringsprojekter Der er oprettet 10 projekter der har arbejdet med værdibaseret styring, 8 af dem har været fritaget for aktivitetsstyring og 2 har ikke været fritaget, det
Læs mereHospitalsenhed Vest. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts 2015
Hospitalsenhed Vest Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Hospitalsledelse Ida Götke, sygeplejefaglig direktør Jens Friis Bak, lægefaglig direktør Akutafdelingen Mette Norup
Læs mereBilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression
Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af
Læs mereForberedelse Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013
Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Forberedelsespakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Forberedelsespakken vil løbende blive
Læs mereVed Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet
Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling
Læs mereSpørgsmål og svar om Sundhedsplatformen
20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge
Læs mereHospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk
Læs mereSpørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing
Læs mereStatusnotat Værdibaseret sundhed
Aalborg Universitetshospital - Økonomi Sundhedsøkonom Helene Cathrine Møholt Hedensted Direkte +4597661340 h.hedensted@rn.dk 9. august 2016 NOTAT Statusnotat Værdibaseret sundhed Baggrund og Formål Staten
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBrugerinddragelse Patient Ekspert Panel
Den 28. marts 2011 Brugerinddragelse Patient Ekspert Panel 1 Fælles Akut Modtagelse, SVS 1. møde Program Velkomst + smørrebrød Præsentation af deltagere Præsentation af Fælles Akut Modtagelse Baggrund
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereAnalyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet.
Analyse af udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarderne i psykiatrien/socialområdet. 1. Baggrund MedCom hjemmepleje-sygehusstandarderne benyttes i dag i kommunikationen mellem kommunens hjemmepleje/hjemmesygepleje
Læs mereOg så røg jeg i mit eget pakkeforløb
Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereN O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina
N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på
Læs mereKvalitet som styringsparameter i sygehusvæsenet
Kvalitet som styringsparameter i sygehusvæsenet - s arbejde med værdibaseret styring Centerdirektør Niels Würgler Hansen Rigshospitalets Hjertecenter 1 2 Incitamentsstruktur og menneskers/organisationers
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereAnvendelse af data i forbedringsarbejde
Agenda (Cirkatider) Velkommen og præsentation Anvendelse af data i forbedringsarbejde 12.45-13.00 Eksempler på datadrevet forbedringsarbejde på HEH 13.00-13.05 Kort introduktion til dialog 13.05-13.25
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mere