WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild"

Transkript

1 Værktøj til identifikation af spild

2 Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle Hvidovre November 2011 Layout: Dansk Selskab for Patientsikkerhed Foto: Colourbox 2/11

3 INDHOLD WASTE IDENTIFICATION TOOL... 4 Baggrund... 4 Om guiden... 5 Formål og effekt... 5 Forberedelse... 6 Udførelse... 8 Sengeafsnittene... 8 Ambulatorierne... 8 Opklarende spørgsmål... 8 Opsamling... 9 Eksempler på resultater... 9 Færdigbehandlede patienter... 9 Justering i antal af akuttider i ambulatorierne... 9 Ændring af arbejdsgange vedrørende prøvesvar... 9 Ændring af arbejdsgange i relation til bemandingen i ambulatorierne Plan for indlagte patienter Mål for indlæggelse IV antibiotika kontra pr.os antibiotika Ændring af patientforløb REFERENCER /11

4 Waste Identification Tool er en hurtig og effektiv metode til at screene sengeafsnit og ambulatorier for spild. I løbet af minutter er det muligt at indkredse, hvilke fokusområder det kan betale sig at se nærmere på. Værktøjet er afprøvet på 12 afsnit på tre hospitaler, og ved testen fandt man, at over halvdelen af sengene var belagt med patienter, som burde have befundet sig et andet sted, hvis pleje, behandling og tilrettelæggelse af patientforløbet havde været optimal. Baggrund Dansk Selskab for Patientsikkerhed har fokus på at identificere områder, hvor det er muligt både at øge patientsikkerheden og samtidig reducere omkostningerne (1). Reduktion af spild kan frigøre ressourcer til kerneopgaverne i sundhedsvæsnet og dermed bidrage til øget patientsikkerhed. Spild kan samtidig medføre unødvendige indlæggelser, ventetid mv. og sundhedsvæsnet har derfor en forpligtigelse til at understøtte bestræbelserne på at eliminere spildet. Waste Identification Tool, Værktøj til identifikation af spild skal ses som et screeningsredskab til at udvælge fokusområder for andre indsatser. Værktøjet er oprindeligt udviklet af det amerikanske Institute for Healthcare Improvement (IHI)(2) og det britiske Health Foundation. I forbindelse med test af værktøjet i Region Hovedstaden har Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet deltaget i udvikling af en dansk version af værktøjet. Værktøjet er testet på i alt 12 afsnit på Frederiksberg Hospital, Glostrup Hospital og Regionshospitalet i Horsens. Den danske version er i første omgang tilpasset somatiske sengeafsnit og udvidet med et modul til spildidentifikation på ambulatorier. Der er endvidere et udviklingsarbejde i gang målrettet psykiatrien samt operationsgange. Værktøjet er udviklet, så de nødvendige informationer samles i ét skema. Værktøjet tænkes at være interessant for en bred skare af sygehusledelser og -administrationer, da det kan medvirke til at kvalificere det styringsgrundlag og den dialog, der danner grundlag for de mange valg sygehusene står overfor. Værktøjet hjælper konkret med at identificere spild på sengeafsnit og i ambulatorierne. Med spild tænkes i denne sammenhæng fx på unødvendige indlæggelser på sengeafsnit og ressourcespild relateret til brug af ambulatorietider. Det er vigtigt at fremhæve, at det er frontlinjepersonalets og dermed hospitalets opfattelse af spild, som værktøjet er designet til at identificere. Der kan derfor være tilfælde hvor fx patienten kan være af en anden opfattelse, hvilket ikke afdækkes ved brug af dette værktøj. Frontlinjepersonalets erfaringer har ikke altid været inddraget systematisk i den økonomiske styring og prioritering. Anvendelsen af værktøjet skal derfor ses som en måde at inddrage klinikken og dermed skabe et et alternativ til grønthøstertilgangen. Materiale og skemaer, der indgår i Waste Identification Tool kan downloades fra patientsikkerhed.dk. 4/11

5 Om guiden Denne guide indeholder de fælles erfaringer med anvendelsen af værktøjet, herunder hvilke ledelsesmæssige overvejelser der bør gå forud for anvendelsen, hvorledes værktøjet bruges i praksis, hvilke initiativer det efterfølgende har givet anledning til mv. Den foreløbige anvendelse af værktøjet har vist et betydeligt potentiale på både sengeafsnit og ambulatorier. Ved brug af værktøjet er det muligt at identificere områder og aktiviteter, der kan bidrage til øget patientsikkerhed og samtidig reducere omkostningerne. Formål og effekt Anvendelsen af værktøjet har flere formål. Det understøtter arbejdet med patientsikkerhed og kan hjælpe med at identificere områder, hvor kvaliteten kan hæves samtidig med omkostningerne kan reduceres. Værktøjets systematik hjælper med at identificere, hvad årsagerne er til forlængede indlæggelser. Er det fx procedurekomplikationer, forsinkelse i forløbet eller kliniske forsinkelser i behandlingen? Når værktøjet anvendes, opstår en naturlig diskussion af, hvad der egentlig er en forsinkelse, en unødig procedure m.v. Hvis man møder en patient kl , der venter på at blive udskrevet kl , er det så spild? Værktøjet tager ikke stilling til sådanne dilemmaer, men italesætter dem og inddrager frontlinjepersonalet til at give deres vurdering. På samme måde kan ambulatorieskemaet hjælpe med at afdække ressourcespild i forbindelse med ambulatorietiderne. Er det fx udeblivelser, manglende journaler eller manglende prøvesvar der har betydet, at der har været ambulatorietider, der ikke kunne anvendes, og som derfor medfører genbesøg? Aktiviteter med en spildmarkering, uanset om de foregår på et sengeafsnit eller i et ambulatorium, antages som udgangspunkt at have en iboende risiko for at påvirke patientsikkerheden negativt. Det skyldes at fx unødige indlæggelser eller indlæggelser på forkerte afdelinger udgør en risiko for patienten, fordi de risikerer at pådrage sig hospitalsinfektioner, eller fordi der ikke er de rette sundhedsprofessionelle kompetencer til rådighed for patienten. På samme måde påvirkes økonomien både på det enkelte sygehus og samfundsmæssigt. Det skyldes at ressourcetrækket i forbindelse med unødvendige indlæggelser, både påvirker den direkte berørte sengeafdeling, men også de tværgående afdelinger på sygehuset (forplejning, rengøring, apotek, klinisk biokemiske afdeling osv.) Værktøjets anvendelsesmuligheder skal derfor også ses i sammenhæng med de generelle finansierings- og styringsvilkår, der eksisterer på sygehusene. Sygehusene står til stadighed over for krav om større effektivitets- og produktivitetsstigninger. Værktøjet giver ved sin systematiske gennemgang mulighed for at kvalificere dialogen omkring ressourceanvendelsen og åbner derfor for mere afbalancerede tilpasninger i organisationen. Anvendelsen af værktøjet understøtter med andre ord arbejdet med at skabe bedre patientforløb og dermed flow på hospitalet og skal derfor også ses som et redskab, der kan anvendes parallelt med andre planlægningsværktøjer. Skemaernes systematik betyder, at det er muligt at gruppere resultaterne af gennemgangen. Det er et vigtigt element, da nogle spildmarkeringer kun vil være relevante for enkelte afdelinger, hvorimod andre spildmarkeringer skal adresseres gennem tværorganisatoriske tiltag. 5/11

6 En tidseffektiv metode Waste tool et er en uvurderlig og meget tidseffektiv metode til at åbne diskussioner internt i afdelingen omkring arbejdsgange og ressourceudnyttelse. Man skal ikke bruge særlig lang tid. Det tager en halv til en hel time pr. afsnit. Afdelingen skal stille fx en overlæge og en afdelingssygeplejerske til rådighed. Det skal være nogen, der kender patienterne. De skal ikke bladre journaler, men bare fortælle, hvad der skal ske med patienten. Det identificerer ret hurtigt nogle mønstre, som ikke er hensigtsmæssige. Man kan se, at her har vi noget, som vi skal have gjort noget ved. Citat: hospitalsdirektør Jonatan Schloss, Frederiksberg Hospital, som har medvirket til at udvikle og teste Waste Identification Tool. Forberedelse Anvendelsen af værktøjet kan afdække eventuelle indsatsområder der kan påvirke patientsikkerheden, økonomien og kvaliteten i positiv retning, ligesom det giver sygehusledelsen mulighed for at få et mere detaljeret indblik i de udfordringer, der findes i afdelingerne. Der er derfor gode grunde til at bruge værktøjet. På samme tid befinder de fleste afdelinger sig i en situation hvor de til stadighed introduceres til nye værktøjer der understøtter forskellige formål og som potentielt beslaglægger tid, der kunne være anvendt til mere patient rettede aktiviteter. Det er derfor vigtigt at anvendelsen i talesættes rigtigt, og at det har ledelsesmæssig opbakning. Ledelsesmæssig opbakning omfatter i den forbindelse fokus på både udførelse og efterfølgende opfølgning. I introduktionen af værktøjet i organisationen, hvad enten det er på hele sygehuset eller på den enkelte afdeling, er det vigtigt at fastholde fokus på arbejdet med løbende forbedringer. Det betyder, at spildmarkeringer skal ses som indikationer på områder, hvor organisationen har et forbedringspotentiale. For at sikre åbenhed omkring værktøjet anbefales det at orientere medarbejderne på de berørte afdelinger og ambulatorier forud for anvendelsen af værktøjet. Nogle steder har det været behandlet som et orienteringspunkt i MED-udvalgene på sygehusene. Hvorvidt det er nødvendigt, må bero på en lokal vurdering. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at medarbejderne er klar over, at det overordnede formål med værktøjet er at undgå, at patienter udsættes for unødvendige sengedage og ambulatorietider, der ikke kan anvendes som ønsket. Den skal i den forbindelse også understreges at formålet ikke er at kontrollere, men at lære og dermed skabe fælles viden og efterfølgende forbedring. Endelig giver værktøjet mulighed for at inddrage klinikernes viden om arbejdsgange og flaskehalse, som påvirker patientflowet på det enkelte sygehus. 6/11

7 Kom godt i gang Waste Identification Tool i punktform Skemaer og andre relevante filer kan downloades fra 1 Informer personalet om værktøjet, og hvorfor det tages i brug. På patientsikkerhed.dk ligger en powerpoint præsentation, der kan anvendes, ligesom der ligger denne guide, der indeholder anvisninger på, hvordan værktøjet anvendes. 2 Aftal tidspunkt for, hvornår gennemgangen foretages på afdelingen. 3 En god gennemgang er afhængig af, hvem der deltager. En god gruppe består af en afdelingssygeplejerske og en afdelingslæge fra den afdeling, der gennemgås. Derudover er det en god ide hvis der er en repræsentant fra det øverste ledelsesniveau fx hospitalsdirektør eller vicedirektør. Endelig er der god erfaring med en deltager, der er ekstern i forhold til afdelingen, og som kan stille nogle opklarende spørgsmål. Sidstnævnte kan fx være en medarbejder fra en anden sengeafdeling eller en medarbejder fra et andet sygehus, der har erfaring med værktøjet. 4 Print skemaerne til henholdsvis sengeafsnit eller ambulatorier i A3-størrelse og i et antal, så der er nok til alle der deltager i gennemgangen Husk, at alle sengene eller ambulatorietiderne ikke nødvendigvis kan være på ét stykke papir. 5 Gennemgangen foregår bedst i det lokale, hvor afdelingen har patienttavlerne. På den måde er der sikkerhed for at alle senge indgår i gennemgangen. 6 Skemaerne udfyldes ved at sengene gennemgås én for én. Det er ikke nødvendigt for afdelingen at have patienternes journaler klar, da skemaerne normalt kan udfyldes ved hjælp af den viden som afdelingssygeplejersken og afdelingslægen har om patienterne. Eksempler på spørgsmål, der kan hjælpe til med at udfylde skemaerne, se side 8 i denne guide. 7 Når alle sengene er gennemgået, laves en kort opsamling, så der er enighed om de markeringer, der er foretaget i skemaerne. 8 Efter gennemgangen eventuelt efter at flere sengeafsnit eller ambulatorier er gennemgået, laves en fælles opsamling, der sikrer fælles viden på tværs af de involverede afdelinger. Opsamlingen bruges samtidig til at vurdere, om der skal iværksættes tiltag som resultat af de fund, som gennemgangen har identificeret. 7/11

8 Udførelse Skemaerne i denne guide er målrettet henholdsvis sengeafsnit og ambulatorier på somatiske sygehuse. To af de sygehuse, der har deltaget i testen af værktøjet, planlægger at anvende værktøjet 1-2 gange om året, for løbende at have viden om niveauet af spild på sengeafsnit og i ambulatorier. Sengeafsnittene Skemaet til brug for sengeafsnittene kan udfyldes på det tidspunkt på dagen, hvor der er tid til det. Tidspunktet anføres på skemaet. Udfyldelsen af skemaet foretages i personalerum, konferencelokale eller lignende, og ikke ved at gå fra patient til patient på sengeafsnittet. Når skemaerne skal udfyldes for et sengeafsnit, er der behov for specifikt kendskab til de patienter, der ligger på afsnittet, når skemaet udfyldes. Det sikres ved, at en afsnitsansvarlig overlæge samt en afdelingssygeplejerske deltager i udfyldelsen af skemaet. Det anbefales ligeledes, at der deltager en medarbejder fra økonomi- og planlægningsafdelingen, ligesom det kan være gavnligt at fx en klinisk oversygeplejerske deltager som proceskonsulent. Derudover er det meget befordrende for processen, at et medlem fra direktionen deltager for dermed at få suppleret eksisterende viden om patientflowet. Skemaerne er opbygget, så der stilles en række opklarende spørgsmål, hvorefter de sundhedsprofessionelle til sidst tager stilling til, om der skal foretages en spildmarkering ud for den enkelte patient. Det gøres helt konkret ved, at hver enkelt patient registreres i skemaet med fx sengenummer, og skemaet udfyldes for den pågældende patient. Ambulatorierne Skemaet til brug på ambulatorierne udfyldes bedst umiddelbart efter, at ambulatoriet er lukket. Dermed griber udfyldelsen af skemaet ikke forstyrrende ind i selve driften. Dagens program står ligeledes klart for den involverede læge og/eller sygeplejerske, og skemaet er derfor hurtigere at udfylde. Det er også her hensigtsmæssigt, at der deltager en medarbejder fra økonomi- og planlægningsafdelingen, ligesom det kan være gavnligt at fx en klinisk oversygeplejerske deltager som proceskonsulent. Den brede sammensætning af deltagere danner grundlag for en mere nuanceret dialog omkring anvendelsen af værktøjet og efterfølgende tiltag. Det er hensigtsmæssigt, da nogle resultater peger på interne udviklingsmuligheder, mens andre resultater kalder på mere tværgående projekter til driftsunderstøttelse. Opklarende spørgsmål I forbindelse med udfyldelsen af skemaet er der en række spørgsmål, der kan kvalificere afkrydsningerne, fx: - Hvad venter patienten på lige nu? - Hvilken dag blev patienten indlagt og kunne patienten have ventet til dagen efter (kan fx anvendes ved elektive patienter)? - Hvornår skal patienten udskrives og kunne patienten være udskrevet tidligere? - Behøvede patienten at være indlagt eller kunne patienten have været derhjemme og så bare være kommet til undersøgelserne? - Kunne undersøgelserne være tilrettelagt så det hele var klaret på én dag? 8/11

9 Opsamling De fleste afdelinger oplever jævnligt, at der stilles nye værktøjer til rådighed for dem. Vigtige elementer i anvendelsen af værktøjet er derfor dels udarbejdelse af en opsamling, så der skabes fælles opfattelse af hvilke fund der er foretaget og dels en dialog omkring hvilke tiltag de enkelte fund skal give anledning til. De skemaer der er anvendt på sengeafsnittene og i ambulatorierne findes i en variant der kan anvendes til opsamling på hele sygehuset. Det betyder at der forholdsvis enkelt kan laves en opsamling, der giver overblik over, hvad der er afdelingsspecifikke fund og hvilke fund der går mere på tværs af sygehuset. Patientinventering et tilsvarende værktøj, udviklet i Sverige Der findes en sammenlignelig metode målrettet sengeafsnit, som er udviklet i Sverige og anvendt på Randers Sygehus og Aalborg Sygehus. Metoden kaldes Patientinventering og er ligeledes baseret på at frontlinjepersonalet udfylder skemaer. I sammenligning med Waste Identification Tool indeholder patientinventeringsskemaerne flere registreringer om den enkelte patient fx diagnoser, navn, osv. Patientinventeringen har samme fokus som waste toolet. Interesserede kan læse mere, se skemaer, kontaktpersoner mv. om Patientinventering på patientsikkerhed.dk. Eksempler på resultater Anvendelsen af værktøjet har efterfølgende bl.a. givet anledning til følgende fokusområder: Færdigbehandlede patienter Udvidet dialog med kommunale sektor, med henblik på at reducere antallet af færdigbehandlede patienter, der optager sengepladser på hospitalet. Justering i antal af akuttider i ambulatorierne For at understøtte muligheden for ambulant behandling frem for indlæggelse, er antallet af akuttider øget i et ambulatorium. Ændring af arbejdsgange vedrørende prøvesvar I forbindelse med opfølgning på prøvesvar til patienterne i ambulatorierne er der foretaget en ændring i arbejdsgangene, så det patientadministrative system understøtter opfølgningsproceduren, og dermed sikre prøvesvar til patienten. 9/11

10 REFERENCER Ændring af arbejdsgange i relation til bemandingen i ambulatorierne For at sikre at patienten ikke unødigt skal tilses af lægefaglige i forbindelse med fremmøde i infusionsambulatorie, er arbejdsgangen ændret. Det betyder at patienten i udgangspunktet tilses af sygeplejepersonalet ved hvert fremmøde og af lægepersonalet ved hvert andet fremmøde. Plan for indlagte patienter Fokus på nødvendigheden af at der for alle indlagte patienter er en plan for indlæggelsen og dato for udskrivelse, samt opfølgning på compliance. Mål for indlæggelse Større fokus på nødvendigheden af at der for alle indlagte patienter er et mål for indlæggelsen. IV antibiotika kontra pr.os antibiotika Skærpet fokus på anvendelsen IV antibiotika med henblik på at sikre at patienterne i videst muligt omfang får antibiotika i tabletform. Ændring af patientforløb Ændring af patientforløb så elektive patienter som udgangspunkt ikke indlægges dagen før deres operation, og dermed optager en seng. REFERENCER 1. Patientsikkerhed og kvalitetsarbejde i en tid med begrænset økonomisk vækst, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, marts Hospital Inpatient Waste Identification Tool, Institute for healthcare Improvement, Innovation Series /11

11 DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED c/o Hvidovre Hospital, P610 Kettegård Allé Hvidovre Tel Fax /11

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem.

Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. Velkommen Louise Rabøl Læge, ph.d., projektleder, Dansk

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium Februar 2012 I dette nummer 1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit MM 2 Åbning af KOL-ambulatorium 3 I Patientens Fodspor 4 Tracer i Medicinsk Sengeafsnit og Sengeafsnit M2 5 EPJ-nyt 6 Anonyme henvendelser

Læs mere

Erfaringer og forbedringsforslag efter 15 år som pårørende v. Jens Jørgen Madsen, pårørende og tidl. koncernchef for Grundfos (Teatersalen)

Erfaringer og forbedringsforslag efter 15 år som pårørende v. Jens Jørgen Madsen, pårørende og tidl. koncernchef for Grundfos (Teatersalen) 31. august 2015 Program for læringsseminar 4 NB! Justeringer i programmet kan stadig forekomme! Dato: Onsdag d. 9. og torsdag d. 10. september 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf.

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus

Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2. Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus Praktikstedsbeskrivelse Afdeling M2 Mave-tarm sygdomme og leversygdomme Køge sygehus 1. Præsentation af klinisk undervisningssted. Sengeafsnittet M2 ligger på Køge sygehus og er en del af medicinsk afdeling.

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene Rigsrevisionen,

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse 60.655 indlagte og 177.678 ambulante patienter Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Revideret udgave august 2011 2010 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Susanne Skeem Projektleder RN Lena H. Malmberg Implementeringsansvarlig projektleder RN Capgemini Sogeti - Århus 21.maj 2015 Agenda Nyt bookingsystem i Region

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab. IHL Workshop 3 // 26. November 2013

Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab. IHL Workshop 3 // 26. November 2013 Inddragelse af brugerne i udvikling af IHL v/ Copenhagen Living Lab IHL Workshop 3 // 26. November 2013 Indhold 1. Sundheds- og serviceproduktion i relation til IHL Nye services for brugerne, der understøtter

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Fremtidsforskeren recepten på fremtidens hospital. Hvordan effektiviserer man organisationen? Telemedicin og det borgernære e-sundhedsvæsen

Fremtidsforskeren recepten på fremtidens hospital. Hvordan effektiviserer man organisationen? Telemedicin og det borgernære e-sundhedsvæsen 2 dage med patienten i fokus Fremtidens Hospital KONFERENCE DEN 26. 27. marts 2014 - HOTEL PARK INN BY RADISSON, KØBENHAVN Hør talere fra: Folketinget Rigshospitalet Odense Universitetshospital Sygehus

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering

Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Kik ind i ledelsesudviklingsværkstedet! Et ledelsesudviklingskoncept, der understøtter relationel koordinering Case fra projektet Relationel Koordinering, Region Nordjylland Juni 2014 Forfatter: Specialkonsulent

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015

FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015 VORES SUNDHEDSVÆSEN VERSION 1 DEN 24/8 2015 FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM PATIENTENS HURTIGE ADGANG TIL EGNE SUNDHEDSDATA FRA D. 9. SEPTEMBER 2015 Materiale til intern information, videndeling og dialog

Læs mere

Relationel Koordinering

Relationel Koordinering Relationel Koordinering fælles forståelse, fælles sprog, bedre samarbejde Program 18. september 2013 RELATIONEL KOORDINERING vejen til bedre tværgående ledelse i den offentlige sektor? Du har nu muligheden

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Ledelse af brugerinddragelse

Ledelse af brugerinddragelse Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler 2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Demonstrationsprojekt B

Demonstrationsprojekt B Demonstrationsprojekt B Mobil adgang til blodprøvesvar HEALTHCARE INNOVATION LAB et levende laboratorium for offentligprivat innovation i sundhedssektoren Formål og delmål Formål: 1. Øge patientsikkerhed

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet Booking Det er professor Peter Uldall der er kontaktlæge for de børn der henvises til, og er under, udredning i epilepsikirurgisk regi her på

Læs mere