INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE AKTIVITETSOVERSIGT LÆREPLANER OVERGANG MELLEM DAGTILBUD BØRNEMILJØLOV...

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2008 OG 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE AKTIVITETSOVERSIGT LÆREPLANER OVERGANG MELLEM DAGTILBUD BØRNEMILJØLOV FOKUSPUNKTER FOR 2008 OG 2009: EVALUERING AF FOKUSPUNKTER 2008: VEDLIGEHOLDELSE

3 1. LUKKEDAGE 2009 Mandag 06. april: Påskeferie Tirsdag 07. april: Påskeferie Onsdag 08. april: Påskeferie Fredag 01. maj: Arbejderbevægelsens kampdag (lukker 12.30) Fredag 22. maj: Kristi Himmelfarts ferie Fredag 05. juni: Grundlovsdag (obligatorisk lukkedag) Torsdag 24. dec.: Juleferie (obligatorisk lukkedag) Mandag 28. dec.: Juleferie Tirsdag 29. dec.: Juleferie Onsdag 30. dec.: Juleferie Torsdag 31. dec.: Lukker kl. 16 DESUDEN MADPAKKER I UGERNE 28, 29, 30, 31 og 32. Hvis I har problemer med at få barnet/børnene passet disse dage så ret henvendelse til lederen af institutionen senest en måned før lukkedagen. I samarbejde med lokalcenteret i Valby, er der særlige institutioner i området hvor man kan få sit barn/børn passet. 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009 Mandag 23. februar Fastelavn Torsdag 30. april Blomsterdag Onsdag 27. maj Forældremøde (oplæg fra Firenze) Fredag 19. juni Sommerfest Tirsdag 15. september Vuggestuens fødselsdag Torsdag 15. oktober Forældremøde med valg til bestyrelse Onsdag 9. december Julehygge 3

4 3. LÆREPLANER Pædagogiske læreplaner er vedtaget som en ændring i lov om social service 1. august 2004, og er en efterfølger af pædagogisk perspektivplan, som Vuggestuen sammen med forældrebestyrelsen har forholdt sig til og debatteret. Vuggestuen skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børnene, der giver rum for leg, læring og udvikling. Denne læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive Vuggestuens arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen med henblik på eventuel revision og skal også godkendes af denne og af kommunalbestyrelsen. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I Kongehuset er vi opmærksomme på børn med særlige behov, og vi tilrettelægger hverdagen på en sådan måde at børnene får det optimale ud af at være her. Vi yder pædagogisk støtte til det enkelte barn. Mere uddybende findes under afsnittet i årsplanen Støtte til børn med særlige behov. BØRNS SOCIALE FÆRDIGHEDER Børnene i Vuggestuealderen er interesserede medspilledere i sociale sammenhænge, og vi voksne er opmærksomme på at udvide deres sociale sfære og udfordre deres nysgerrighed på andre mennesker og deres handlinger. Se mere under afsnittet i årsplanen Støtte til børn med særlige behov. BØRNS FØLELSESMÆSSIGE UDVIKLING. De voksne i Kongehuset er nærværende og støttende for barnet og giver det mulighed for i trygge omgivelser at opleve og udleve forskellige stemninger. Barnets personlighed respekteres og dets horisont i vuggestueregi udvides i forhold til barnets alder og grundstemning. 4

5 SPROGSTIMULERING Alle børn i Kongehuset er den del af de sproglige aktiviteter som sættes i gang af personalet. Det kan være højtlæsning, sang/sanglege, rim og remser samt daglig kommunikation. De tosprogede børn er vi specielt opmærksomme på og vi sørger for at inspirere til dialog om dagligdagsting. Vi tager på ture og synger sange og taler om begreber, som de kan bruge i andre sammenhænge, de befinder sig i. KROP OG BEVÆGELSE Vi lægger stor vægt på i den pædagogiske praksis at børnene i vuggestuen Kongehuset får mulighed for at udfolde sig motorisk. Blandt andet rytmik, ture ud af huset, forhindringsbaner, leg på legepladsen osv. NATUR OG NATURFÆNOMENER Børnene oplever de skiftende årstider på legepladsen samt ture ud af huset, hvor vi blandt andet besøger Zoo. Derudover planter vi blomster på legepladsen om foråret, kælker på legepladsens bakke om vinteren, plasker i vandpytter og bader i små baljer om sommeren. Vi får årligt nyt sand i sandkassen hvilket er børnenes foretrukne legeredskab. KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Børnene i vuggestuen bliver introduceret til kulturelle værdier igennem besøg til Zoo, Tivoli, teater og togture ind til byen. Derudover er personalet i vuggestuen bevidste om hvilke udviklingsmuligheder legetøjet skaber. Vi lægger vægt på at børnene får både mulighed for at udvikle glæde ved selv at kigge/læse i bøger og får læst højt. Vi inddrager børnene til den danske kultur ved blandt andet at synge danske sanglege og børnesange. Børnene bliver ligeledes introduceret til de danske højtider, såsom jul, påske og fastelavn. 5

6 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD I vuggestuen arbejder vi løbende med overgangen fra forældre til vuggestue, og overgangen mellem vuggestuen og andre institutioner. Ydermere henviser vi til afsnittet Vuggestuens pædagogiske praksis. 5. BØRNEMILJØLOV Den 1. juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Formålet er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Loven skal være fuldt implementeret i Loven indeholder et krav til dagtilbuddet om at udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal revideres minimum hvert tredje år. Den 6. juni 2008 har personalegruppen på en p-weekend udformet deres del af børnemiljøloven. Den 30. september 2008 udformede deres del af børnemiljøloven. Den færdige børnemiljølov er under udarbejdelse. 8. FOKUSPUNKTER FOR 2008 OG 2009: FOKUSPUNKT: HVORDAN BRUGER VI ALRUMMET? Krop og bevægelse Mål: At børnene udfordrer deres krop grovmotorisk ved at gå op og ned af trip trap stolene når vi bruger det høje bord, samt bruge rummets tilbud fx gynge. Finmotorikken skal stimuleres ved aktiviteter ved bordet. For at udvikle koordinations evnen samt balancen bruger vi meget kroppen ved rytmikken, og i sanglege. De voksne viser bevægelserne og hjælper og vejleder, og skaber rum for bevægelse. Målet er at børnene bruger deres krop mest muligt. Personlig udvikling Mål: At alrummet bliver et rum hvor børn kan udvikle sig i, et rum der pirre børns fantasi, da det er igennem den at de udvikler sig. De voksne skal støtte børnene i de udfordringer der er samt være bevidste om at skabe nye 6

7 spændende udfordringer der appellerer til børns fantasi. At børn, forældre og personale synes det er et dejligt rum at være i, det er vigtigt da det er her de fleste afleveringer er om morgenen. Sprog Mål: Vi bruger sproget ved morgenbordet, spørger ind til barnet samt dets behov for mad, gentager ord og sætter navn på de forskellige fødevarer. Vi laver sanglege og rytmik samt læser bøger. At de voksne skal være bevidste om hvordan de indbyrdes kommunikerer til hinanden og sikrer os en god omgangstone, da børnene lærer af alt hvad vi gør. Natur og naturfænomener Mål: Vi synger om de forskellige årstider, bruger puslespil til at underbygge årstiderne. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: Vores mål er, at børnene i de forskellige aktiviteter, lærer at vente på tur, give plads til de andre børn, bliver omgængelige børn, der er præsenteret for samfundets spilleregler i form af de værdier der gælder i Vuggestuens Kongehuset. Ydermere ligger rummet op til at al form for kreative udfoldelser kan foregå der. Sociale kompetencer Mål: Børnene skal blive bevidste omkring brugen af rummet, de skal blandet andet selv være med til at rydde op, med deltagelse af de voksne der viser hvor de forskellige ting/ legetøj skal være. Børnene skal lære at deles om legetøjet, samt at skiftes til at benytte gyngen. I konflikter skal de voksne støtte børnene i at klare konflikten, de voksne skal være bevidste om hvilke konflikter de fysisk vælger at tage del i. 7

8 7. EVALUERING AF FOKUSPUNKTER 2008: JUVELERNE I starten af 2008 havde vi mere fokus på alrummet og brugen af dette rum. I og med at der blev indkøbt nye ting til alrummet, indbød det også automatisk til mere leg for børnene. Vi har fået to aktivitetstavler, som især de små børn bruger flittigt. Vi har fået Bobles, som bliver brugt til at stable ovenpå hinanden eller til at gå på line på. Vi voksne har lavet en lang bane med dyrene, og børnene har efterfulgt dette eksempel og bygger nu selv baner. Også den store sækkestol indbyder til leg af forskellig slags bl.a. at hoppe fra sofaen ned i den. Derudover er der gyngen, som også bliver brugt, når der ikke er så mange børn. Vi var også i starten gode til at synge forskellige sange i alrummet med børnene især om morgenen. Dette var blandt andet for at få ro på alle de nye børn. I sommeren 2008 har vi ikke haft så meget fokus på alrummet. Dette af naturlige årsager i og med vi bruger næsten al vores tid i vuggestuen både formiddag og eftermiddag på legepladsen, når det er sommer og vejret er godt. Morgenen har sin naturlige rytme, hvor vi sidder med de børn, der skal have morgenmad og snakker om, hvad de får at spise. Herudover handler morgensituationen for os primært om at sørge for, at børnene oplever en god afleveringssituation og derved får en god start på dagen. Derfor laver vi ikke aktiviteter som sådan med børnene. Når der ikke er så mange børn endnu, og der er ro til fx at læse en bog, sidder vi nogle gange én voksen og et barn eller en lille gruppe børn og læser. På vores stue har vi efter sommeren ikke så bevidst brugt alrummet som fokuspunkt af forskellige årsager på stuen. Vi har for det første ikke været så bevidste om, at dette var vores fokuspunkt, og derudover har de forskellige personalemæssige omskiftninger på stuen gjort, at vi har haft fokus på at få vores egen lille stue til at fungere bedst muligt og skabe et trygt miljø for vores børn der. Vi har dog stadig brugt alrummet. Vi har bl.a. bagt boller, hvor vi delte børnene op i to grupper, der så var i alrummet med to voksne for at forme dejen til boller. Derudover bruger vi også alrummet til at øve de mere grovmotoriske 8

9 lege, hvilket rummet i sig selv indbyder til, da det rent fysisk er større end vores stue. Nu hvor vi er blevet 12 børn på stuen, og det også er blevet vinter, vil vi helt sikkert også bruge alrummet mere til at give mere plads og derved ro til børnene. Både hvis vi er hele stuen i alrummet men også ved at dele børnegruppen op og evt. gå med de store børn i alrummet og lave forskellige aktiviteter. Herved får de ro og plads til dette, mens de mindre børn også får ro til at kunne udfolde sig på stuen. Fremover vil vi have mere fokus på alrummet og vores brug af dette både i morgen/eftermiddagssituationerne men også med vores egen gruppe børn. Vi mener især, at vi ikke er gode nok til at lave de finmotoriske aktiviteter såsom at tegne, lave puslespil osv. i alrummet. Vi vil derfor prøve at blive bedre til at bruge alrummet i eftermiddagsydertimerne til bl.a. sådanne aktiviteter, når der ikke er så mange børn tilbage i institutionen, og der derfor så er mulighed for at lave aktiviteter med disse børn her. KRONE 1 Vi har i den seneste tid vi har haft alrummet som fokuspunkt konstateret at børnene er blevet meget mere trygge ved rummet og er blevet meget bedre med deres krop. Vi bruger Bobles rigtig meget og det har udviklet deres grovmotorik væsentligt. Alrummet er også bare et sted hvor vi mødes om morgenen og går hjem fra om aftenen. Men for tiden er det også en ny stue i vuggestuen. Vi har i sinde at bruge rummet til alle former for aktiviteter. Såsom at bage, læse bøger og lægge puslespil, idet det er vigtigt for børnene at komme hinanden, samt de voksne, ved. PRINS TEDDY Da vi er en stue hvor en person skiftes ud hver halve år, har vi valgt at detaljere vores evaluering. Dog når det skal sammenfattes kan vi sige at vi bruger rammerne til krop og bevægelse via nyindkøbte Bobles musikanlægget og Fatboy -puden som bruges til at hoppe på. Vi sidder på gulvet og aktivitetsrammerne på væggen bruges til de små børn. 9

10 Vi vil gerne blive bedre til at styrke børnenes finmotorik via puslespil og vi vil overveje hvordan vi kan bringe emnet natur ind i alrummet. Rummet inviterer stærkt til de kulturelle udtryksformer og værdier og det bruger vi rigtig meget energi på. Alrummet kan bruges til mange ting: - Sanglege - Til at være mange samlet - Til at sige goddag og farvel Der er i alrummet færre konflikter. Det er den samme slags konflikter som på stuen (fx uenighed om legetøjet). Vi har nogle idéer til at videreføre fokuspunktet vi synes skal købes numsesnurretoppe, (til udvikling af børnenes evner og motorik) fire oprydningskurve for at gøre børnene (og de voksne )bevidste om hvor tingene hører til, og en babygynge ville også være en god ide. DE KONGELIGE KØER Hos de kongelige Køer bruges alrummet til udvikling af børnenes grovmotorik ved balancegang på Bobles, hop fra Bobles til Fatboy. Samtidig bruger vi ord der gør børn mere bevidste om begreber som eksempelvis: Op, ned, hop, ud, ind og under. De sociale kompetencer udvikles ved at vente på tur, deles om legetøj og hjælp med oprydning. Alrummet bruges også til opdeling af børnene (store og små børn). Fx tilbydes der forskellige aktiviteter og der opstår mere ro i børnegruppen ved fx bagning og når vi klippe/klistrer. 10

11 11

12 12

13 13

14 9. VEDLIGEHOLDELSE Vi har i de forløbne år fået: - Nyt hegn - Udskiftet 4 døre til stalddøre - Udskiftet samtlige vinduer i vores vindfang - Udskiftet nogle børneborde og stole - Udskiftet puslebord - Udskiftet opvaskemaskinen - Udskiftet reoler på en stue - Udskiftet bordet i personalestuen - Persienner Vuggestuen Kongehuset, Sjælør Boulevard 153, 2500 Valby. Denne udviklingsplan er godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet 18. november 2008 Carsten Juhl Nielsen, bestyrelsesformand 14