Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål

Transkript

1 - Nordic Wood 2 Prosjekt P «Tre i næringsmiddelindustrien» Sten Rønhave, Teknologisk Institut Delrapport nr. 4 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål

2 Forord 2 FORORD Tradisjonelt har tre vært brukt i næringsmiddelindustrien som emballasje, arbeidsbenker, lagerhyller, redskaper etc. Markedskrav og fremfor alt lovgivning, har imidlertid medvirket til at bruken av tre innen en rekke av de ovenfor nevnte bruksområdene har gått tilbake, da tre er erstattet av substitutt materialer som plast, betong, rustfritt stål og aluminium. Tross dette brukes det imidlertid nesten 1,5 millioner kubikkmeter trelast årlig til paller og emballasje i Norden. Fortsatt bruk av tre i de ovenfornevnte produkter er derfor av stor betydning for trelast- og trebearbeidende industri i Norden. Dette bl.a. fordi det er få alternative bruksområder for trematerialene som brukes til emballasje og liknende formål. På bakgrunn av dette ble det etablert et nordisk forskningsprosjekt for å finne ut mer om trematerialers egenskaper ved bruk i næringsmiddelindustrien. Hovedformålet med prosjektet var å samle inn data vedr treprodukter og deres substitutter ved bruk i næringsmiddelindustrien, samt å finne passende metoder for å spore og måle bakterievekst på materialoverflater. Denne rapporten utgjør en av flere delrapporter der resultatene fra Nordic Wood 2 prosjektet P Tre i næringsmiddelindustrien presenteres. I foreliggende delrapport presenteres resultatene fra en spørrreundersøkelse som ble utført hos kundene til industrideltagerne i prosjektet. Prosjektet er finansiert av Nordisk Industrifond gjennom programmet Nordic Wood 2 som er et forsknings- og utviklingsprogram for den nordiske treindustrien. Kompletterende finansiering skjer gjennom de nasjonale FoU organene: Erhvervsfremmestyrelsen i Danmark, TEKES i Finland, Islands Forskningsråd, Norges forskningsråd og NUTEK i Sverige, samt med midler fra deltagende industribedrifter. I prosjektet har det deltatt en lang rekke nordiske trebearbeidende bedrifter. En liste over deltagerbedriftene finnes i vedlegg 1. Prosjektets styringsgruppe har bestått av: - Heine Aven, formann Aven AS, Norge - Marianne Moltke, nestformann Norwood AS, Danmark - Stefan Nilsson Åsljunga Pallen AB, Sverige - Bjarni Ingibergsson Limtré h.f., Island Terje Apneseth er nordisk prosjektleder og redaktør for noen av delrapportene.

3 Forord 3 Følgende industrier, organisasjoner og forskningsinstitutter har bidratt med sine kunnskaper og tjenester: Danmark: Norwood A/S, Dansk Træemballage A/S, Dansk Teknologisk Institutt, Træteknik (DTI) Island: SÍF. h.f., Limtré h.f., BYKO h.f., Samskip h.f., Vörubrétti h.f., Icelandic Fisheries Laboratory (IFL) Norge: Aven AS, Høylandet treindustri AS, Saltfiskforum, Fiskeriforskning, Norsk Treteknisk Institutt (NTI) Sverige: AB Gyllsjö Träindustri, Åsljunga Pallen AB, Strandbergs Trä och Pallindustri, Trätek, Institutet för träteknisk forskning, En særskilt takk rettes til Nordisk Industrifond og de nasjonale FoU fondene i Danmark, Island, Norge og Sverige som har bidratt med økonomiske midler, samt til medvirkende bedrifter som har bidratt med penger og arbeidsinnsats. Denne delrapport 3 er utarbeidet av: Sten Rønhave, Teknologisk Institut (TI), Danmark Norsk Treteknisk Institutt, 25 april 2000 Terje Apneseth

4 4 Innholdsfortegnelse FORORD...2 BAKGRUND OG RESULTATER Bakgrund Resultater Undersøgelsens omfang Bemærkninger til de indkomne besvarelser Der er forsøgt draget en overordnet fælles konklusion for undersøgelserne i de enkelte lande, kort fortalt: Delkonklusioner vedr. spørgeskemaets enkelte punkter Konklusjon (Vurdering af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i relation til projektetforløbet)...9

5 5 BAKGRUND OG RESULTATER 1 Bakgrund For å få en oversikt over aktuelle anvendelsesområder og utbredelse av tre (kasser og paller, tre i konstruksjoner og interiør, arbeidsbenker, skjærefjøler og verktøy) i næringsmiddelindustrien, samt brukernes holdning til tre, ble det bestemt at man skulle kontakte kundene til de deltagende bedriftene og be dem svare på en rekke spørsmål vedr. bl.a. fordeler og ulemper ved bruk av tre istedenfor andre materialer, samt også be om kommentarer vedr. fremtidig bruk av tre. Til formålet ble det utarbeidet et relativt detaljert spørreskjema i samarbeide mellom i første rekke Teknologisk Institutt (TI) i Danmark og Norsk Treteknisk Institutt (NTI). Utsendelse av spørreskjemaene til aktuelle bedrifter innen næringsmiddelindustrien var forutsatt utført av de deltagende industribedrifter, hvilket også skjedde. Innsamling og bearbeidelse av resultatene er gjort av instituttene, da i særlig grad TI. 2 Resultater Undersøgelsens omfang Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført i Norge, Sverige, Island og Danmark og til nogle udenlandske virksomheder. Spørgeskemaet, som blev benyttet i Norge, Sverige og Danmark, vedlægges. Se vedlægg 1. I alt blev spørgeskemaet udsendt til 282 virksomheder, og den samlede svarprocent var 18. Antal spurgte virksomheder Svarprocent Norge (28 svar) Sverige (9 svar) Island (7 svar) Danmark (8 svar) I alt: (52 svar)

6 6 Norge, Sverige og Danmark benyttede identiske spørgeskemaer, hvor Island havde valgt en variant af skemaet Bemærkninger til de indkomne besvarelser Besvarelsesprocenten på 18 må betragtes som tilfredsstillende efter omstændighederne, hvor de adspurgte virksomheder ikke på forhånd har givet tilsagn om at udfylde spørgeskemaet. Detaljeringsgraden af svarene varierede meget, fra delvis udfyldelse af enkelte afkrydsningsskemaet til akkurate besvarelser. I forbindelse med spørgmålene 4 og 6 er det forsøgt at graduere svarene med henholdsvis ja/nej, og om restriktioner mod anvendelse af træ skyldes lovkrav, markedskrav eller egne ønsker. Desværre er mange skemaer blot blevet besvaret med simpel afkrydsning. Med hensyn til en yderligere skriftlig uddybning af, hvilke barrierer der er for anvendelse af træ (skemaets punkt 7), er besvarelserne meget ufyldestgørende og relaterer sig til afkrydsningen under punkt 6. Spørgsmål 9 vedr. evt. forbedring af træprodukter er kun i få tilfælde besvaret. Øvrige skriftlige kommentarer (punkt 11) er meget sparsomme. Besvarelserne fra de enkelte lande har ikke præcist kunne sammenstilles, bl.a. på grund af de deltagende landes forskelligartede byggeskik og den lovgivning, der knytter sig til bygninger, indretninger og drift. Det er derved meget usikkert at konkludere på detailniveau gældende for hele Norden, hvilke barrierer der er for træ, og hvad der kan gøres for at sikre træet den bedst mulige fremtid. Kvaliteten af besvarelserne afspejles til dels i tidsforbruget til besvarelsen. Tendensen har været, at besvarelserne ikke har taget mere end ½-time, og det kan ikke lade sig gøre at besvare skemaet fyldestgørende indenfor denne tid Der er forsøgt draget en overordnet fælles konklusion for undersøgelserne i de enkelte lande, kort fortalt: Samlet set er de væsentligste barrierer for anvendelsen af træ: Love, regler, forskrifter Egne krav Markedskrav

7 7 Det væsentligste anvendelsesområde for træ i levnedsmiddelindustrien er træpaller (indirekte og direkte kontakt til levnedsmidler), hvor den største markedsandel knytter sig til paller i indirekte kontakt med levnedsmidler, hvor markedsandelen er ca. 70 %. Derudover anvendes træemballage i både direkte og indirekte kontakt med levnedsmidler i en udstrækning på 10-20%, og træ er stadig det vigtigste materiale for så vidt angår brug til vinduer, døre, gerigter, lister o.l. I alle andre anvendelsessituationer, indenfor branchen, er brugen af træ insignifikant. De materialer, der har erstattet træ i levnedsmiddelindustrien er især plastic, men i høj grad også rustfrit stål, stål, aluminium, beton, glas og keramik. Pap og papir har især som emballage erstattet træ. Der findes hygiejnekrav, testmetoder og rutiner for vask og rengøring for stort set alle materialetyper. På baggrund af de bemærkninger og de henvendelser institutterne har fået i forbindelse med spørgeskemaerne og formidlingen af resultater, er det arbejdsgruppens opfattelse, at mange virksomheder frygter yderligere restriktioner mod anvendelse af træ, og af den grund aktivt fravælger træ som materialetype. Men også frygt for splinter o.l. i levnedsmidlerne giver anledning til fravalg. Når der på spørgsmålet om virksomhederne fortsat ønsker at bruge træ, uafhængigt af love og forskrifter, altovervejende svares nej, så vurderes det, at det skyldes at virksomhederne har resigneret overfor brugen af træ. Det anvendelsesformål, der har den største præference for fortsat anvendelse af træ, er træ til paller, hvor pris og miljøegenskaber er de vigtigste årsager Delkonklusioner vedr. spørgeskemaets enkelte punkter. Hvilke materialer er hovedsageligt brugt i følgende sammenhænge? Beton er det klart dominerende materiale i bygningskonstruktioner, tag og vægge samt gulve. Træ finder fortsat anvendelse i bygningskonstruktioner samt i tag og vægge. I døre, vinduer, lister/gerigter o.l. er træ fortsat det vigtigste materiale isoleret set, men anvendelsen af plast, stål, rustfrit stå, og aluminium er samlet set væsentligt større end anvendelsen af træ. For interiør i direkte kontakt med levnedsmidler bruges stort set ikke længere træ. Træet er erstattet af primært rustfrit stål, plast og aluminium. For interiør i indirekte kontakt med levnedsmidler bruges træ mange steder, men kvantitetsmæssigt overgås træ af såvel rustfrit stål og plastic. Når hertil lægges vægtige andele af beton, aluminium og keramik/glas er træets andel isoleret set under 20 %.

8 8 Med hensyn til værktøj i direkte kontakt med levnedsmidler er træredskaber stort set erstattet af rustfrit stål, stål og plastic. Emballage i direkte kontakt med levnedsmidler domineres af plast og papir/papemballager. Andelen af træemballage udgør ca. 10 % af den samlede emballage. Tilsvarende gælder for emballage i indirekte kontakt med levnedsmidler, at papir/pap- og plastemballager dominerer i nævnte rækkefølge, men andelen af træemballage er her ca. 20 %. For paller i direkte kontakt med levnedsmidler domineres markedet helt af plast og træpaller, hvor andelen af plastpaller er næsten dobbelt så stor som andelen af træpaller. Tilsvarende domineres markedet for paller i indirekte kontakt med levnedsmidler helt af træ og plastpaller, men i dette tilfælde med andelen af træpaller på ca. 70 %. Er der hygiejnekrav (for eksempel bakterieantal pr. arealenhed, tidsintervaller for rengøring eller udskiftning af udstyr), fastlagte rutiner for tests eller rengøring/desinfektion for følgende materialer? For såvel materialer med direkte og indirekte kontakt med levnedsmidler var det altdominerende svar, at der foreligger hygiejnekrav, test-rutiner og rutiner for vask/desinfektion af stort set alle materialetyper. Findes der restriktioner for brug af træ i følgende anvendelsessituationer? Hovedkonklusionen er, at restriktionerne mod anvendelsen af træ hovedsageligt skyldes love og forskrifter, hvad enten der er tale om direkte kontakt eller indirekte kontakt med fødevarer. Næst-vigtigste årsag til restriktioner er egne krav. Men også markedskrav er en vigtig årsag. Hvilke materialer har erstattet træ og hvorfor? Som materialetype er plast det materiale, der i flest anvendelsessituationer har erstattet træ, men også rustfrit stål, stål aluminium, beton, og keramik/glas-produkter har erstattet træ i mange anvendelsessituationer. Pap/papir har endvidere erstattet træ i mindre udstrækning som emballagetype i såvel direkte som indirekte kontakt med levnedsmidlerne. Det vurderes, at den vigtigste årsag til substitution af træ med andre materialer er love og forskrifter. Næstvigtigste årsag er egne ønsker, men igen er også markedskrav en vigtig årsag.

9 9 Hvad begrænser Deres brug af træ? Forklar venligst de vigtigste årsager. De besvarelser der er leveret viser, at begrænsningerne er forårsaget af lovkrav, hygiejnekrav eller egne og markedsmæssige ønsker om at sikre bedre hygiejne. Desuden har nogle virksomheder givet udtryk for at man var bange for træsplinter og partikler i fødevarerne. Ønsker De at fortsætte med at bruge/øge brugen af træ (uafhængigt af love og forskrifter) og hvorfor? Det altovervejende svar har været, at virksomhederne ikke ønsker at fortsætte med brug af træ, uafhængigt af love og forskrifter. Det anvendelsesformål der har størst præference for fortsat anvendelse af træ, er træ til paller. Prisen angives at være den vigtigste årsag. Næstvigtigste årsag er miljø. Hvordan kan træprodukter evt. forbedres for at få større accept i Deres virksomhed? Nogle få har peget på, at overfladerne skal gøres lettere vaskbare/rengøringsvenlige. Én virksomhed (en dansk virksomhed i øvrigt) fremhæver træets miljø- og brugsmæssige gode egenskaber i forhold til især plasticpaller. Hvor lang tid brugte De på at udfylde dette skema? Det har taget fra ¼-2 timer at udfylde skemaet. Gennemsnittet ligger tæt på ½-time. Hvis skemaet skulle være udfyldt detaljeret og relevant vurderes det, at det gennemsnitlige tidsforbrug vil være mindst 2 timer. 2.2 Konklusjon (Vurdering af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i relation til projektetforløbet): Spørgeskemaundersøgelsen og de bemærkninger og kommentarer i øvrigt, der er kommet til i forbindelse med projektet og formidling af projektets resultater bekræfter, at er et meget stort behov for at kunne dokumentere træets og modificerede træprodukters hygiejnemæssige egenskaber i forskellige anvendelssituationer og sammenligne dem med andre materialetyper, især plast. Besvarelserne viser at dokumentationen og resultatformidling skal udarbejdes hurtigt, hvor det drejer sig om at holde fast i de markedsandele træet har, og samtidig forsøge at vinde noget af det tabte tilbage.

10 10 Det er også vigtigt, at de relevante testmetoder vinder udbredelse blandt akkrediterede fødevarekontroller, og at der skabes dialog mellem projektdeltagerne og hygiejnemyndighederne i norden. Der har i forbindelse med resultatformidlingen vist sig at være stor interesse for projektet og adskillige træproducerende virksomheder har henvendt sig og tilkendegivet interesse for enten at deltage i projektet, eller hjælpe med at finde interessenter i det videre forløb. I den forbindelse har en virksomhed tilbudt hjælp til at etablere et europæisk producentnetværk. Der har også været givet udtryk for, at der bør etableres et egnet websted for resultatformidling til et internationalt publikum. Det er fra flere sider blevet fremhævet, at træets generelt gode miljøegenskaber skal beskrives nærmere og sammenholdes med især negative miljøegenskaber hos plast. De tilkendegivelser der er kommet frem i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen og modtagne reaktioner undervejs i projektet er baggrunden for de opgavebeskrivelser, der ligger til grund for projektets fase 2 (som er en direkte videreføring af fase 1).