Vindmøller ved Ejstrup

Transkript

1 Vindmøller ved Ejstrup VVM-redegørelse og miljørapport August 2012

2 Forord Nærværende VVM-redegørelse og miljørapport har som formål at afdække og vurdere miljøkonsekvenserne ved opstilling af vindmøller i det udlagte vindmølleområde nr. 16, Ejstrup i Ringkøbing-Skjern Kommune. Opstilling af tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter udgør projektets hovedforslag, mens opstilling af tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 105 meter udgør projektets alternative forslag. Desuden vurderes konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ. Antallet af vindmøller og den ønskede totalhøjde betyder, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet. Virkningerne på miljøet skal vurderes for vindmølleprojekter med møller, der har en totalhøjde på mere end 80 meter eller for vindmøllegrupper, hvor der opstilles mere end tre møller. Formålet med VVM-redegørelsen er at påvise, beskrive og vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for - miljømæssige konsekvenser ved projektet. Projektets miljøkonsekvenser kan være af landskabelig og visuel karakter, ligesom der kan være nabopåvirkninger samt påvirkninger af natur og miljø. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport (miljøvurdering af lokalplan 286a og 286b og kommuneplantillæg 33a og 33b) og dermed samtidig opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal ud over de emner som behandles i VVM-redegørelsen gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, de relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og den sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres. Endvidere skal miljørapporten gøre rede for, hvordan kommunen overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Nærværende VVM-redegørelsen og Miljørapport for vindmøller ved Ejstrup indeholder miljørapportens ikke-tekniske resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Forslag til kommuneplantillæg a og b for henholdsvis hovedforslag og alternativt forslag med retningslinjer for projektet ledsages af Vindmøller ved Ejstrup. VVM-redegørelse og miljørapport. Samtidig er der udarbejdet forslag til lokalplan a og b. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Omfatter påvisningen, beskrivelsen og vurderingen af et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Miljøvurdering (MV) Omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.

3 Indholdsfortegnelse Ikke teknisk resumé Indledning 4 Vindressourcerne 4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 6 Sikkerhedsforhold 6 Miljøpåvirkninger ved reetablering 6 Miljømæssige forhold 6 Naturbeskyttelse 7 Landskabelige forhold 8 Naboforhold 10 Andre forhold 10 Overvågning og sundhed 11 Sammenligning af forslagene 13 Samlet vurdering Indledning 1.1 Projektforslag Væsentlige problemstillinger Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Resultat af debatfasen Projektbeskrivelse 2.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering efter endt drift Natur og miljø 3.1 Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Nationale beskyttelsesinteresser Miljømæssige forhold Landskabelige forhold 4.1 Indledning og metode Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Kulturgeografiske elementer Samlet landskabsvurdering Fremtidige forhold Vindmøllernes synlighed i landskabet Visualiseringer Forskel på hovedforslag og alternativ Vurdering af påvirkning af landskabet Miljøkonsekvenser hos naboer 5.1 Afstand mellem vindmøller og boliger Visuel påvirkning af naboboliger Støjpåvirkning Skyggekast Samlet påvirkning af nabobeboelser Andre forhold alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Forhold til lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed og overvågning 7.1 Påvirkning af sundheden Overvågning Kildehenvisninger Kildehenvisninger 143 Kolofon 145 Vindmøller ved Ejstrup VVM-redegørelse og miljørapport August 2012 VVM-redegørelse og miljørapport

4 Ikke-teknisk resumé Det følgende kapitel indeholder et resumé af den samlede miljørapport. Tekniske beskrivelser er udeladt og udelukkende rapportens væsentligste fakta, vurderinger og konklusioner er medtaget. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre tre vindmøller ved Ejstrup, se kort 0.1. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som vindmølleområde. Forud for planlægningsprocessen har Ringkøbing-Skjern Kommune foretaget en indledende offentlig høring i perioden 28. juni juli 2011 samt 23. februar marts Efter den indledende offentlige høring er der udarbejdet en VVM-redegørelse og Miljørapport, hvor anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer er vurderet. Hovedforslag og alternativt forslag Hovedforslaget omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på ca. 80 meter og en rotordiameter på ca. 90 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, en nacelle (møllehus) og et rørtårn. Farven på alle vindmøllernes dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes reflektion. Glanstallet på 30 er fastlagt som standard i forhold til den tekniske optimering af rotorens vindmodstand. Et alternativt forslag omfatter tre ens vindmøller med en totalhøjde på op til 105 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på ca. 65 meter og en rotordiameter på ca. 80 meter. Møllerækkens retning er lidt forskudt i forhold til hovedforslaget, se kort 0.2, men bortset fra størrelsen har møllerne et tilsvarende opstillingsmønster og design. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, og der opstilles ingen vindmøller i området. Kort 0.1. Placering af vindmølleområde nr. 16, Ejstrup samt øvrige rammeområder for vindmøller (rød) og eksisterende eller planlagte vindmøller (sort vindmøllesignatur) i forhold til nærzone og mellemzone omkring de ansøgte møller ved Ejstrup. Vindressourcerne Projektområdet ved Ejstrup har relativt gode vindressourcer med en beregnet middelvindhastighed på 6,8 meter pr. sekund i navhøjde 80 meter over terræn (hovedforslagets navhøjde) og 6,5 meter pr. sekund 4 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

5 i navhøjde 65 meter over terræn (alternativt forslags navhøjde). De to vindmølletyper V90-3,0-80 og V80-2,0-65 udgør kommercielle møllemodeller, som gør det muligt at basere beregninger og visualiseringer på de nyeste tilgængelige data og derved sikre miljørapporten den størst mulige nøjagtighed. Valget af mølletype er ikke endeligt fastlagt med denne miljørapport, da der kan dukke nye og bedre vindmøller op på markedet, inden projektudviklingsfasen er overstået. Derfor er der - ud over beregninger for de beskrevne mølletyper - i tabel 0.1 sidst i det ikke-tekniske resumé indføjet intervaller for mulig variation. Den tilhørende lokalplan fastsætter betingelser for opstillingen af vindmøller, som sikrer, at der ikke vil være afvigelser af betydning i forhold til vurderingerne i denne redegørelse - uanset valg af mølletype. Produktionen fra de tre nye vindmøller ved Ejstrup er beregnet til cirka 17,9 millioner kwh årligt ved hovedforslaget og 12,7 millioner kwh årligt ved det alternative forslag. Mølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække godt husstandes årlige elforbrug ved hovedforslaget og godt husstandes årlige elforbrug ved det alternative forslag, når det antages, at det årlige elforbrug for en husstand er kwh. De tre vindmøller ved Ejstrup vil i deres tekniske levetid på 20 år producere 358 mio. kwh ved hovedforslaget (9,0 MW installeret) og 254 mio. kwh ved det alternative forslag (6,0 MW installeret). Alle beregninger er baseret på vindmøllernes samlede produktionspotentiale minus ti procent, som er en simpel modellering inklusiv periodevise produktionstab og usikkerhed. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Hele anlægsfasen formodes at strække sig over 3-4 måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs. til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter følgende aktiviteter. Arbejdsveje, pladser og fundamenter Serviceveje til de enkelte vindmøller bliver anlagt med adgang fra Skovvejen, se kort 0.2. Servicevejene bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der anlagt og forstærket ca meter vej, mens ca. 900 meter eksisterende privat Ansøger Egerisvej 36 Vindmølleområde Ejstrup grusvej vil blive fjernet og vejmaterialet genanvendt. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Når anlægsfasen er overstået, bliver arbejdsarealerne ved hver mølle reduceret til 800 m 2. Der etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke Ansøger Skovvejen meter Vestjyllands Svæveflyvecenter Mølleplacering hovedforslag Mølleplacering alternativ Vingeoverslag 45 m Vej Vej slettes Nettilslutning skitseret Arbejdsareal inkl. byggefelter Kommuneplanramme Beskyttede diger Skovbyggelinje Kort 0.2. Placering af vindmøller, adgangsveje og arbejdsarealer i hovedforslaget samt placering af vindmøller ved alternativt forslag. Desuden angivelse af mølleansøgernes beboelser på Egerisvej 36 og Skovvejen 3 samt afgrænsning af eksterende kommuneplanramme, rekreative arealer ved Vestjyllands Svæveflyvecenter, beskyttede diger og skovbyggelinje omkring Borris Plantage. VVM-redegørelse og miljørapport

6 bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Fundamenterne til de tre vindmøller bliver etableret cirka en måned før vindmøllerne stilles op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton, hvilket omfatter cirka vognlæs beton og 2-3 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmølledele Opstilling af tre vindmøller ved Ejstrup omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 60 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4-5 dage og indebærer anvendelse af to kraner. Tilslutning til el-nettet For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et af forsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der kan i tilknytning til vindmøllerne være behov for to teknikbygninger til koblingsstation og overvågning med et samlet areal på ca. 20 m 2. Miljøpåvirkninger i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt to serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger og/eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par spektakulære havarier i 2008 er kravene til service på vindmøller blevet skærpet yderligere. På baggrund af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet at havari ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Service skal lovpligtigt indberettes til en central database af de certificerede servicefirmaer. Isnedfald Når vindmøllerne står stille i frostvejr, kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. De tre vindmøller er placeret på steder, hvor der normalt ikke færdes mennesker uden relation til markdriften, og isnedfald er derfor vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Brand Brand i vindmøller er meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. På baggrund af eksisterende erfaringer og med de aktuelle afstande til henholdsvis naboejendomme og veje er det vurderet, at brand ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Trafik I driftsfasen er den normale til- og frakørsel vurderet at være så lille, at den ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive tilrettelagt i samarbejde med færdselspolititet. Det er vurderet, at projektet i såvel anlægs-, drifts og nedtagningsfasen kan gennemføres uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Møllerne ligger i ca. 500 meters afstand fra offentlig vej, og det er vurderet, at møllerne ikke vil forstyrre trafikken på de omkringliggende veje. Miljøpåvirkninger ved reetablering Ophører brugen af vindmøllerne skal vindmøllerne inklusiv fundamenterne og tekniske installationer fjernes af mølleejer inden ét år efter, at driften er ophørt. Det er vurderet at fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko eller væsentlig miljøbelastning. Miljømæssige forhold Energiproduktion og klimaforandring Vind udgør en vedvarende energikilde, hvorfor udnyttelsen af vindenergi inkluderer miljømæssige gevinster i form af sparede fossile brændsler som kul, olie og naturgas, der bliver anvendt i konventionel 6 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

7 produktion af elektricitet. Det er på denne baggrund beregnet, at hovedforslaget i sin tekniske levetid på 20 år vil spare atmosfæren for udledning af ca tons CO 2 (kuldioxid), ca. 90 tons SO 2 (svovldioxid) og ca. 333 tons NO X (kvælstofoxider), se tabel 0.1. Desuden vil udledningen af ca tons slagger og flyveaske kunne spares. Ved det alternative forslag vil der tilsvarende kunne spares ca tons CO 2, ca. 64 tons SO 2 og ca. 236 NO X samt ca tons slagger og flyveaske. De tre planlagte vindmøller vil samlet reducere emissionen af CO 2 med cirka ton pr. år, svarende til ca. 1 af Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Efterhånden er der i videnskabelige kredse bred enighed om, at et stadigt stigende CO 2 -indhold i atmosfæren med stor sandsynlighed vil give anledning til en række alvorlige klimaforandringer, og at disse forandringer vil komme vidt forskelligt til udtryk, alt efter hvor på kloden man befinder sig. Det er indlysende, at væsentlige klimaforandringer også vil få mærkbare konsekvenser for plante- og dyrelivet i Danmark i bred forstand, både når det gælder ynglende arter og arter på træk. Projektet kan derfor på grund af sit bidrag til reduktion af CO 2 -udledningen, siges at bidrage positivt til at holde klimaændringer i ave, om end det eksakte bidrag i den store globale sammenhæng er beskedent. Geologi og grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med særlige drikkevandsinteresser. Opstillingen af vindmøller vil ikke påvirke eksisterende vandboringer, og det er vurderet, at risikoen for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre en forurening af jord og grundvand, idet der også udarbejdes en beredskabsplan. Naturbeskyttelse Internationale naturbeskyttelsesområder De nærmeste internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder) ligger i en afstand af mindst 2,5 kilometer sydøst for opstillingsområdet (habitatområde) og 6,5 km syd for opstillingsområdet (fuglebeskyttelsesområde), hvormed der ikke vil forekomme hverken fysiske eller forstyrrelsesmæssige påvirkninger fra vindmøllerne ind i området. Der findes ingen indikationer på, at opstillingsområdet benyttes som fouragerings-/rasteområde eller trækkorridor af arter med tilknytning til Natura 2000 området. Beskyttede naturområder Projektforslaget forventes ikke at berøre levesteder eller spredningsmuligheder for arter, der er oplistet i Bilag IV til Habitatdirektivet, eller arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. På denne baggrund er det vurderet, at opstillingen af tre vindmøller ved Ejstrup ikke tilsidesætter de hensyn, der skal tages i henhold til beskyttelsen af flora og fauna. Skovbyggelinjen Vindmølleområdet har overlap med skovbyggelinjen til Borris Plantage, og opstillingen af de to østligste møller i både hovedforslaget og det alternative forslag forudsætter, at Ringkøbing-Skjern Kommune giver dispensation fra skovbyggelinjen. Det vurderes, at der vil kunne gives dispensation til opstillingen, idet møllerne på trods af opstillingen tæt på skoven ikke ødelægger natur- og landskabsoplevelsen af skoven og skovbrynet eller skovbrynet som levested. Bilag IV-arter Ingen af Habitatdirektivets bilag IV-arter er registreret i umiddelbar nærhed af projektområdet, og det er vurderet, at beskyttede arter ikke vil blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte møller. Projektområdet udgør ikke nogen oplagt ledelinje mellem vandløb, vandhuller og skovområder, som kunne være opholds- og fourageringssted for flagermus. Bevoksningen i Borris Plantage vurderes at være for ensartet og ung til at udgøre et velegnet sommerdagskjul, ligesom det åbne landbrugsland i opstillingsområdet ikke gør området særligt egnet som fouragerings- og rasteområde for damflagermus, vandflagermus eller andre flagermus. Markfirben er registreret i tilknytning til Nr. Vium Bæk, hvor forholdene i dele af de tidligere brunkulsgrave giver gode livsbetingelser. Det er usandsynligt, at markfirben vil befinde sig på landbrugsjorden, hvor møller og arbejdsarealer skal etableres. Odder lever i tilknytning til vådområder, og der er ingen åbne vandløb eller grøfter i opstillingsområdet. Det er samtidig vurderet, at der ikke forekommer padder eller insekter, der er opført på habitatdirektivets liste, da der ikke findes egnede biotoper på stedet. Fugle Vindmøllers påvirkning af fugle er beskrevet i en lang række inden- og udenlandske undersøgelser, og på den baggrund, sammenholdt med vindmølleområdets registrerede fugleliv, er det vurderet, at mulige konflikter mellem områdets fugle og de planlagte vindmøller er små. Der er næppe tvivl om, at den største gene for fuglelivet vil være forstyrrelseseffekten fra vindmøllerne, da risikoen for kollisioner er minimal og forholdsmæssigt helt uden betydning for fuglearterne på populationsniveau. Det er vurderet, at fuglefaunaen i selve mølleområdet er beskeden, både arts- og antalsmæssigt. Området er præget af opdyrkede marker og enkelte læhegn, og dermed VVM-redegørelse og miljørapport

8 Selve projektområdet karakteriseres ved dyrkede marker med levende hegn, nærhed til nåletræsplantage og omkringliggende veje med spredt bebyggelse. Området opfattes som relativt højtliggende, åbent og jævnt, se visualisering 0.1, hvilket giver mulighed for relativt lange kig. Visualisering 0.1 Udsigt fra Horsmosen mod vindmølleområdet ved Ejstrup. Til venstre i billedet ses den naturbeskyttede mose foran landbrugsejendommen Egerisvej 36, og til højre i billedet ses det sydvendte skovbryn til Borris Plantage. er det ikke vindmølleområdet, som fuglene primært benytter til fouragering. Vindmøllerne placeres i over 6 kilometers afstand fra internationale fuglebeskyttelsesområder, og på den baggrund er det i VVMredegørelsen vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil påvirke fuglelivet i væsentlig grad. Andre dyr Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, bliver formodentlig skræmt væk i anlægsfasen, men i den efterfølgende driftsperiode formodes dyrene igen at bevæge sig frit rundt mellem de omgivende naturområder, læhegn, marker og plantager. Flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der aktuelt dyrkes enårige afgrøder og græs i omdrift. Der findes ingen vilde og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation. Etablering af vindmøllerne vurderes ikke at påvirke plantelivet negativt hverken i anlægs- eller driftsfasen. Landskabelige forhold Landskabets dannelse og terrænformer Projektområdet ved Ejstrup er beliggende i et storbakket morænelandskab på den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø, og oplevelsen af det omgivende landskab er præget af følgende overordnede landskabstræk: Den svagt bølgede moræneflade præget af landbrugsdrift, som findes i projektområdet og i nærog mellemzonen primært mod syd og vest Dalsænkningerne til Nr. Vium Bæk og Vorgod Å, som danner sammenhæng med blandede skov, hede- og moseområder, mindre skovområder samt nåletræsplantager, herunder Borris Plantage. Dalsænkningerne findes i nærzonen mod nord, øst og sydøst. Overgangslandskabet fra morænelandskab til slettelandskab i mellemzonen mod sydvest. Højdedrag i mellem- og fjernzonen mod nordvest og nordøst. Nr. Vium Bæk og Vorgod Å bugter sig gennem landskabet nord og øst for projektområdet. Vorgod Å har udløb i Skjern Å, og dens omgivelser er karakteriseret ved en nedskåret ådal, som afgrænser vandløbet fra det dyrkede landskab. Åen snor sig kraftigt, og bevoksningen langs dens bredder består af læhegn, småskove, heder og plantager i skiftende strukturer. Åens slyngninger skaber sammen med terrænvariation og bevoksning ofte mindre landskabsrum, som lukker sig om sig selv og kun giver mulighed for relativt korte kig. Ved færdsel i Borris Plantage og i skovbevoksningen ved Ejstrupsøerne mv. vil udsynet ligeledes være meget begrænset. Landskabet opfattes fra disse natur- og skovområder i varierende grad som mere eller mindre lukket. Vorgod Ådal er udpeget som bevaringsværdigt landskab, og etablering af tekniske anlæg, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det er ovenfor vurderet, at ådalens komplekse landskab kan opdeles i mindre landskabsrum, som opleves visuelt lukkede om sig selv. Idet landskaberne i ådalen er så lukkede, og idet de ansøgte vindmøller rejses udenfor ådalens landskabsområde, vurderes ådalens landskabskarakter ikke at være sårbar overfor det ansøgte projekt. Overgangen fra morænelandskabet til slettelandskabet mod sydvest er præget af mange gravhøje på morænekanten og herefter faldende terrænhøjde. Slettelandkabet i Skjern Å-dalen danner sit eget landskabsrum, og der vil fra byer som Skjern og Borris ikke være væsentligt udsyn til vindmølleområdet mod 8 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

9 nord. Fra højdedragene på bakkeøen mod nordøst (Mombjerge) og nordvest (Dejbjerg og Omme Bakker) åbner landskabet sig og giver mulighed for betydeligt længere kig. Dette er dog i en afstand fra Ejstrup, der betegnes som fjernzone, og hvor møllerne er underlagt andre, mere dominerende landskabselementer og derfor ikke vil påvirke landskabsoplevelsen i væsentlig grad. Ovenstående forhold betyder samlet, at morænefladens landskabskarakter ikke vurderes at være sårbar overfor opstilling af de ansøgte møller, og at vindmølleområdet ved Ejstrup, trods mosaikken af dyrkede arealer, læhegn, ådale og plantager, opleves som overvejende fladt og åbent, så de tre møller fra alle vinkler og afstande vil fremstå som et samlet anlæg og enkeltstående landskabselement. Landskabets overordnede karakter er dermed af en skala, som vurderes at kunne rumme vindmøller af den ansøgte størrelse. Opstillingsmønstret med tre møller på en lige række vurderes at fremstå enkelt og letopfatteligt i forhold til det omgivende landskab. Den landskabelige påvirkning af det ansøgte vindmølleprojekt med tre mellemstore/store vindmøller er både højdemæssigt og horisontalt af relativt begrænset udstrækning sammenlignet med nogle af de større kendte vindmølleparker i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor vindmøllerne står i flere rækker. som er en mindre by. Umiddelbart nord for projektområdet findes klubhus, garager mv. tilhørende Vestjyllands Svæveflyveklub og et enkelt sommerhus. Øvrige vindmøller Omgivelserne til projektområdet har gennem de seneste 30 år været præget af vindmøller, primært i form af enkeltstående husstandsmøller. Et par mindre vindmøllegrupper i Borris Nørreland er nedtaget i Indenfor nærzonen findes endvidere enkelte nyere husstandsvindmøller. De nærmeste større eksisterende møller findes ved Fjelstrup (Slugthøj) ca. 7 km mod østnordøst og ved Assing (Pårup Huse) ca. 7 km mod øst. Sidstnævnte pt. er under udskiftning. Der er udlagt områder til store vindmøller ved Troldhede ca. 3,5 km mod øst, ved Assing ca. 7 km mod øst, ved Vorgod Østerby og Fjelstrup ca. 7 km mod nordøst og ved Faster-Astrup ca. 5 km mod vest, se kort 0.1. Der er planlagt for rejsning af møller i flere af de pågældende områder. I vindmølleområdet ved Troldhede blev der i foråret 2012 opstillet seks 150 meter høje møller, og ved Assing er der planlagt for udskiftning af tre eksisterende 75 meter høje møller med tre meter høje møller. Ved Fjelstrup står tre 75 meter høje møller, som på sigt kan udskiftes med tre vindmøller med en maksimal totalhøjde på 79,9 meter. Ved Vorgod Østerby er det politisk besluttet ikke at rejse møller alligevel. afstand svarende til afstandsanbefalingen på 28 gange totalhøjden fra møllerne ved Ejstrup, mens øvrige store møller står eller vil blive placeret på større afstand. Det er vurderet, at opstillingsmønstret i både hovedforslaget og alternativet er letopfatterligt forhold til det omgivende landskab. Kulturhistoriske elementer Opstillingsområdet har ingen kulturhistoriske udpegninger, og de nærmeste beskyttede fortidsminder er klynger af gravhøje cirka 1 km fra møllerne. Ringkøbing-Skjern Museum vurderer, at der kan være ikke-registrerede fortidslevn under mulden indenfor anlægsområdet, og en arkæologisk forundersøgelse forud for anlægsarbejdet anbefales. Der ligger en kirke, Nr. Vium Kirke, på grænsen mellem nær- og mellemzonen i en afstand af ca. 3,5 km, se foto 0.1, og yderligere 5 kirker indenfor mellemzonen i en afstand af 5-8 km. Det vurderes, at oplevelsen af kulturlandskabet og områdets kirker med omgivende kirkeområder (kirkezoner m.v.) ikke vil blive væsentligt påvirket af projektet. I Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune er der udlagt et vindmølleområde ved Bebyggelse Ejstrup. Det ansøgte projekt ligger i dette område, og Langs vejene nord og vest for vindmølleområdet der er ingen ældre møller, der skal nedtages i forbindelse med projektet. Den vestligste vindmølle vil have ligger der spredte gårde og beboelser, men generelt er bebyggelsestætheden i området ikke særlig høj. vingeoverslag ud over det udlagte rammeområde Ejstrup, som er en samlet bebyggelse med ca. 12 (vindmølleområde Ejstrup), jf. kort 0.2, som derfor husstande, ligger godt 1 km vest for den vestligste skal tilrettes i kommuneplantillægget. mølle. Knap 4 km i vestlig retning ligger landsbyen Astrup, og knap 4 km i østlig retning ligger Troldhede, De planlagte vindmøller ved Troldhede vil stå i en Foto 0.1 Nr. Vium Kirke [4.3] VVM-redegørelse og miljørapport

10 Nær vindmølleområdet er der registreret flere jorddiger som er beskyttet i henhold til Museumsloven. Det er ikke nødvendigt at gennembryde digerne for at give plads til etablering af vindmøllerne og serviceveje til møllerne. Udpegede værdifulde kulturmiljøer eller kulturarvsarealer i nærzonen har tilknytning til beskyttede fortidsminder, moser eller søer opstået i forbindelse med brunkulsgravning. Det er vurderet, at de ansøgte vindmøller ved Ejstrup ikke vil forringe eller have væsentlig negativ påvirkning af de udpegede værdifulde kulturmiljøers karakteristika, egenart, autenticitet og oplevelsesværdi. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning Der er forskel på anlæggets fremtræden set fra forskellige retninger, idet terrænforhold og plantagebevoksning begrænser udsynet fra flere udsigtspunkter. Overordnet vurderes landskabet omkring Ejstrup som relativt åbent og velegnet til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter. Generelt er bebyggelsestætheden i området ikke særlig høj, og indenfor nærzonen er der ingen byer. Set fra Ejstrup er det vurderet, at de tre vindmøller vil fremstå markant og visuelt virke store og dominerende, mens møllerne set fra Nr. Vium, Fiskbæk, Astrup og Faster vil fremstå markant over den eksisterende bevoksning, uden at de fremstår visuelt dominerende i landskabet. Oplevelsen af Borris Plantage som et væsentligt lokalt element i landskabet er vurderet at blive påvirket, men det er samtidig vurderet, at vindmøllernes proportioner bliver modsvaret af landskabets og bevoksningens ensartethed og store skala. De nye vindmøller ved Troldhede ligger i ca. 3,5 km afstand og dermed på grænsen til mellemzonen for visuelle vurderinger i forhold til vindmølleområdet ved Ejstrup. De nye vindmøller ved Assing ligger i en afstand af ca. 7 km. Begge nye vindmølleanlæg er indarbejdet i VVM-redegørelsens visualiseringer. Det samlede visuelle udtryk fra planlagte vindmøller er vurderet ikke at have væsentlige negative visuelle konsekvenser. Det samlede udtryk påvirker ikke væsentlige eller sårbare elementer i landskabet. Den nærmeste kirke, Nr. Vium Kirke, ligger i en afstand, hvor møllerne ikke fremtræder visuelt dominerende, og det er vurderet, at vindmøllernes ikke vil virke visuelt forstyrrende på denne eller øvrige af områdets kirker. Det er vurderet, at de rekreative interesser ved Ejstrup Hede, Ejstrupsøerne og Hangaards Have vil blive påvirket af vindmøllerne, men at denne påvirkning ikke har væsentlige konsekvenser på grund af områdernes relativt lukkede landskabsrum. Hangaards Have er dog for tiden lukket for publikum og den fremtidige anvendelse af haven er ikke kendt af kommunen. Det er vurderet, at opstillingsmønstret med tre vindmøller på en ret linje fremstår klart og letopfatteligt i forhold til det omgivende landskab. Hovedforslaget vil på grund af møllestørrelsen have en større visuel påvirkning end det alternative forslag, men det er vurderet, at forskellene på møllernes størrelse, proportioner og placering ikke har væsentlig betydning for den overordnede visuelle landskabspåvirkning. Vindmøllerne vurderes at bryde landskabets skala i den inderste del af nærzonen, hvor vindmøllerne vil blive oplevet sammen med væsentligt lavere bevoksninger og bebyggelser, men at de ikke bryder landskabets skala set fra den yderste del af nærzonen eller fra mellem- og fjernzonen. Samlet set er vindmølleanlæggets landskabelige påvirkning dog forholdsvis lille på grund af det begrænsede antal vindmøller - set i forhold til større parker med flere møller på flere rækker og med større udstrækning. På baggrund af ovenstående er det samlet vurderet, at vindmøllerne på grund af deres størrelse påvirker landskabet og flere af landskabets enkeltelementer. Det er vurderingen, at vindmøllerne fremstår som et tydeligt teknisk anlæg, men at landskabets skala egner sig til opstilling af store vindmøller. Det er den samlede vurdering, at der trods en landskabelig påvirkning ikke er en væsentlig negativ påvirkning, og at området er egnet til opstilling af de tre ansøgte vindmøller Naboforhold Afstande til naboer Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne finder man 18 boliger i det åbne land, og i en afstand af 1,3 km ligger den nærmeste samlede bebyggelse Ejstrup, der betragtes som et område til støjfølsom arealanvendelse. I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en mølle med en totalhøjde på 125 meter skal være 500 meter (hovedforslag) og for en mølle med en totalhøjde på 105 meter skal være 420 meter (alternativt forslag). Dette er opfyldt for alle naboboliger, mens en mølleansøgers (kommende mølleejers) egen bolig på Egerisvej 36 i hovedforslaget er undtaget fra afstandskravet. En medarbejderbolig beliggende Egerisvej 34 skal nedlægges som beboelse inden opstilling af møllerne. Nærmeste naboboliger i hovedforslaget er, bortset fra mølleejeres egne boliger, Egerisvej 38 og Skovvejen 5 i en afstand af henholdsvis 502 og 522 meter fra nærmeste mølle. I det alternative forslag er 10 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

11 Hovedforslag 8 m/s Almindelig støj Hovedforslag 8 m/s Lavfrekvent støj Ejers bolig/ bolig nednægges Ejers bolig/ bolig nednægges Alternativt forslag 8 m/s Almindelig støj Alternativt forslag 8 m/s Lavfrekvent støj Kort 0.3. Støjpåvirkningskurver ved 8 m/s af almindelig støj og lavfrekvent støj for hovedforslag og alternativ. De røde kurver viser støjafgrænsningen til naboboligers udendørs opholdsareal (ved almindelig støj ) eller indendørs (ved lavfrekvent støj). Det ses, at vindmøllestøjbekendtgørelsens krav er overholdt for samtlige nabobeboelser. VVM-redegørelse og miljørapport

12 nærmeste naboer Egerisvej 38 og Skovvejen 7 i en afstand af henholdsvis 459 og 463 meter fra nærmeste mølle. Visuel påvirkning De nye vindmøller vil udgøre en betydelig visuel påvirkning ved en række af de nærmeste nabobeboelser. En del naboer vil kunne se møllerne fra eller omkring deres private ejendom, selv om udhuse, driftsbygninger og beplantning i flere tilfælde afskærer eller reducerer udsynet til møllerne. Der vil udarbejdes individuelle visualiseringer for naboboliger i forbindelse med vurderinger efter VE-lovens værditabsordning. Det vurderes ud fra erfaring med eksisterende vindmøller, at lyset på toppen af møllehatten ikke vil være væsentligt generende. Lyset fra møllehatten kan sammenlignes med lyset fra en 9 W glødepære. Støjpåvirkning Støjberegninger for projektforslagene viser, at grænserne for det maksimalt tilladte støjniveau, herunder for lavfrekvent støj, er overholdt hos samtlige nabobeboelser, se kort 0.3. Den samlede bebyggelse Ejstrup indgår i beregningerne som et boligområde med støjfølsom anvendelse og er dermed beskyttet af et skærpet støjkrav. Mølleansøger (kommende ejer) på Egerisvej 36 er undtaget fra støjkravet. Beboelser på Skovvejen vil opleve den største samlede støjpåvirkning, som dog ligger under lovgivningens grænseværdi. Flere beboelser vil få en støjpåvirkning, der ligger tæt på grænseværdierne. Med hensyn til almindelig støj vil mølleansøgeres beboelser på Egerisvej 36 og Skovvejen 3 får nogle af de største støjpåvirkninger ved hovedforslaget. Den største nabopåvirkning får Skovvejen 5, 7 og 2, som også er de mest påvirkede beboelser ved det alternative forslag. Den største påvirkning med lavfrekvent støj ved hovedforslaget får mølleansøgers beboelse på Egerisvej 36 efterfulgt af nabobeboelser på Skovvejen 5 og 2 samt den anden mølleansøgers beboelse på Skovvejen 3. Den største påvirkning ved det alternative forslag får Skovvejen 5. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve en støjmåling, når vindmøllerne er idriftsat. Hvis støjmålingen viser, at støjbidraget ikke overholdes, skal vindmøllerne støjdæmpes. Støjen kan bl.a. dæmpes ved at nedsætte vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor støjen er kritisk. Skyggekast Skyggekast fra roterende møllevinger kan ramme veje og boliger vest for opstillingsområdet i morgentimerne og øst for opstillingsområdet ved aftenstid. Møllernes placering umiddelbart vest for Borris Plantage bevirker, at der reelt ikke forventes at være naboer, som rammes af skyggekast ved aftenstid. Skyggekastberegninger for projektforslagene viser, at der teoretisk kan ske en overskridelse af den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt ved en enkelt af nabobeboelserne foruden mølleansøger selv. Efter vedtagelse af projektet vil der foretages en mere detaljeret skyggekastberegning, som tager hensyn til afskærmende bevoksning og bygninger samt naboboligens konkrete placering af vinduer. Denne beregning vil mere præcist angive, om skyggekast overstiger 10 timer årligt. Ringkøbing-Skjern Kommune vil kræve, at der installeres et program til styring af skyggestop i de relevante vindmøller, så ingen nabobeboelse i praksis vil modtage mere end 10 timers reel (beregnet) skyggekast om året. Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes ikke at være et væsentligt problem, fordi vingerne er antirefleksbehandlet og krumme. Andre forhold Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne er planlagt opstillet på private matrikler med nuværende landbrugsjord i omdrift. Midlertidige vendepladser og transportveje som kun anvendes i anlægsperioden, bliver fjernet igen, når vindmøllerne er stillet op. I alt bliver der udtaget cirka m 2 (1,09 ha) jord af landbrugsdrift, mens vindmøllerne er opstillet i vindmølleområdet. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og de udtagede arealer reetableres til landbrugsmæssig drift. Forhold til lufttrafik Projektområdet ved Ejstrup ligger cirka 19 kilometer væk fra den nærmeste større flyveplads, Stauning Lufthavn, og på den baggrund er det vurderet, at vindmøllerne ikke vil være i konflikt med lufttrafik i indflyvningszonerne. Der stilles ingen skærpede krav som følge af nærhed til Forsvarets flyvezone. Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af generelle retningslinjer krævet, at vindmøllerne afmærkes med et fast rødt lys på minimum 10 candela, der svarer til en 9 W glødepære. Lyset kan ses af flytrafikken, men vurderes ikke at genere omgivelserne på jorden. Radiokæder og ledningsanlæg I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører og netoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler og net. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 12 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

13 Socioøkonomiske forhold I VVM-redegørelsen er det vurderet, at vindmølleprojektet ved Ejstrup ikke vil medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVM-redegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Lov om fremme af vedvarende energi, Lov nr af 27. december Mølleopstillerne vil informere om ordningen og anmeldelsesfristen på et offentligt møde. Der findes under Lov om fremme af vedvarende energi også en såkaldt grøn ordning, som kan yde tilskud til fremme af lokale aktiviteter og rekreative anlæg. Tilskud fra ordningen er baseret på de nye vindmøllers installerede effekt. Ved gennemførelse af det ansøgte projekt stilles således et beløb til rådighed på henholdsvis ca kr ved hovedforslaget og kr ved det alternative forslag igennem den grønne ordning. Overvågning og sundhed Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Kraftværkers udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer, grundet drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO X, partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på eksempelvis menneskers sundhed, naturen og bygninger. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Ved at reducere udledningerne af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse sundhedsomkostningerne som følge af luftforurening. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog opleves som værende generende. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Ejstrup vil komme cirka hvert eller hvert andet sekund afhængig af vindhastigheden på det pågældende tidspunkt. Desuden kan der være støj fra vindmøllens maskineri. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Det er specielt ved vindhastighed under 8-12 m/s at man kan føle sig generet. Ved vindhastigheder over 8-12 m/s vil støjen næppe kunne skelnes fra baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse, der svarer til frisk til hård vind. Lavfrekvent støj er et emne, der er kommet i fokus, og som er implementeret med en fast grænseværdi på 20 db i den reviderede vindmøllebekendtgørelse fra december Undersøgelser af menneskers oplevelse af forskellige grader af støjbelastning viser, at der optræder væsentlige støjulemper, hvis den lavfrekvente støj indendørs overstiger 20 db om aftenen og natten. Den oplevede gene fra lavfrekvent støj øges stærkt, når støjen kommer over 20 db. Forskningen gennem de seneste år fastslår, at kraftig lavfrekvent støj giver anledning til betydelige ulemper. På den anden side er der fortsat ikke fagligt belæg for, at lavfrekvent støj har andre sundhedseffekter end almindelig støj, og hverken Miljøstyrelsens orientering eller den nyere forskning giver belæg for at sætte lavere grænser for lavfrekvent støj end 20 db. Grænsen på 20 db giver en god sikring af, at den lavfrekvente støj ikke opleves som generende. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal, og kan opleves som generende blink inde i boligen eller på udendørs opholdsaeraler. Der kan være en øget oplevelse af stress, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er hjemme i sin private bolig. På den baggrund er der i Kommuneplan for Ringkøbing- Skjern Kommune indført retningslinjer for maksimalt 10 timers beregnet skyggekast om året. Grænsen vil nedsætte generne, men kan ikke bringe dem til ophør. Der er ikke foretaget danske undersøgelser, der viser en evidens for øget stress og heller ikke for øget sygelighed ved beboelse i nærheden af vindmøller, så længe gældende afstands- og støjkrav er overholdt. Overvågning Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Det fremgår af VVM-redegørelsen og Miljørapporten, at kravene er overholdt ved alle nabobeboelser. Kommunen vil forlange at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen). Støjmålingerne udføres som beskrevet i bekendtgørelsen. Resultaterne indsendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, så snart de foreligger. Støjmålingen skal så vidt muligt foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder VVM-redegørelse og miljørapport

14 miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er grundlag for klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge Tabel 0.1 Oversigt over projektets væsentligste data ved hovedforslag, alternativt forslat og 0-alternativ. Hovedforslag 3 stk. V90-3,0-80 Alternativ 3 stk. V80-2, alternativ Mulig variation Antal møller op til 3 Samlet kapacitet (MW) 9,0 6,0 0 op til ca. 10 Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Totalhøjde, maksimum (m) Rotoromdrejninger pr. minut, nominel 16,1 (8,6-18,4) 16,7 (10,8-19,1) - op til ca. 17 Produktion pr. år, cirka (millioner kwh)* 17,88 13,90 0 op til ca. 20 Samlet produktion over 20 år**, cirka (millioner kwh) op til ca. 400 Støjpåvirkning ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)) i det åbne land, maksimalt Støjpåvirkning ved nærmeste bolig i bebyggelsen Ejstrup ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maks. Påvirkning med lavfrekvent støj ved naboboliger ved vindhastighed 6 og 8 m/s (db(a)), maksimalt Skyggekast ved naboer, indendørs og udendørs (timer:minutter) om året uden skyggestop, maks. Sparet udledning til miljøet over 20 år* (tons) 40,6 og 42,5*** 41,7 og 43,9 0 30,7 og 32,3 30,5 og 32,5 max. 42 v. 6 m/s og 44 v. 8 m/s max. 37 v. 6 m/s og 39 v. 8 m/s 13,3 og 19,1*** 14,6 og 17,6 0 max. 20 9:41 og 10:41*** 8:05 og 9:34 0 max Kuldioxid, CO 2 (760 g/kwh) ca Svovldioxid, SO 2 (0,25 g/kwh) ca Kvælstofoxider, NO x (0,93 g/kwh) ca Slagger og flyveaske (31,5 g/kwh) ca * Produktionsestimater er baseret på beregnet produktion minus 10 procent. ** 20 år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. *** Undtaget vindmølleejers egen private bolig Egerisvej 36, der er undtaget fra afstandskrav, samt medarbejderbolig på Egerisvej 34, der nedlægges som beboelse ved realisering af hovedforslaget. ejerne at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllerne har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. Sammenligning af projektforslagene I tabel 0.1 er de faktuelle forhold ved hovedforslag og alternativt forslag samt 0-alternativet opsummeret. Tabellen viser, at der er forskel på projektforslagenes produktion, mens der ved 0-alternativet slet ikke produceres strøm fra vindmøller. Tilsvarende er der forskel på projektforslagenes effekt på klima og luftforurening, mens 0-alternativet slet ikke medfører nogen reduktion af luftforurenende emissioner. Der er ikke den store forskel på projektforslagenes nabopåvirkninger med støj og skyggekast, idet møllerne reguleres til størst mulig ydelse indenfor opstillingsområdets rammer, mens 0-alternativet slet ikke medfører nogen ændring af nabopåvirkninger. Fordele ved begge projektforslag 1. Der sker en fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. 2. Vindmøllerne opstilles i et enkelt opstillingsmønster på én lige række. 3. Vindmølleanlægget har en begrænset højde og horisontal udstrækning i forhold til større kendte vindmølleparker i Ringkøbing-Skjern Kommune, og vil derfor virke mindre dominerende. 4. Der er god afstand til samlede bebyggelser og områder med støjfølsom anvendelse. Ejstrup er, 14 Vindmøller ved Ejstrup - Ikke teknisk resumé

15 med en afstand på 1,3 km, den nærmeste samlede bebyggelse. 5. Alle vindmøller overholder støjkravene. 6. Der er ingen konflikter med radiokæder. 7. Landskabet har en stor skala, der kan rumme vindmølleanlæg af den ansøgte størrelse. 8. Landskabet er ikke væsentligt præget af tekniske anlæg 9. Projektet påvirker ikke kystnære eller større uforstyrrede landskaber og har ikke væsentlig negativ påvirkning af bevaringsværdige landskaber. 10. Projektet påvirker ikke i væsentlig grad landskabsoplevelsen af rekreative og kulturhistoriske værdier, herunder særlige naturområder, fortidsminder og kirker. 11. Projektet er lokalt forankret. 12. Vindmøller, teknikbygninger og serviceveje etableres på projektansøgernes jord. Ulemper ved begge projektforslag 1. Landskabet vil blive mere præget af tekniske anlæg. 2. Fra visse lokaliteter, som fra Videbækvej ved Faster, vil de nye mølleanlæg ved Ejstrup, Troldhede og Assing samlet tilføre landskabet et øget teknisk præg, som kan virke forstyrrende på landskabsoplevelsen. 3. Vindmøllerne vil virke dominerende og påvirke landskabsoplevelsen i den inderste del af nærzonen, herunder fra flere nabobeboelser. 4. Naboer vil opleve støj og skyggekast, som ikke er en del af miljøpåvirkningen i dag. 5. To af møllerne skal støjreguleres. 6. Der forudsættes en dispensation fra skovbyggelinjen til Borris Plantage. Fordele ved hovedforslaget 1. Der er en stor effekt (9,0 MW) og dermed en stor produktion fra vindmøllerne. 2. Der er en høj reduktion af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. 3. Projektansøgerne er de nærmeste naboer til møllerne. Ulemper ved hovedforslaget 1. Støj og lavfrekvent støj er tæt på grænseværdien ved ansøger og enkelte naboer. 2. En beboelse skal nedlægges, og mølleansøgers bolig skal undtages for overholdelse af støj- og afstandskrav. Fordele ved alternativt forslag 1. Møllerne er mindre og har en mindre landskabelig påvirkning. 2. Møllerne overholder afstandskrav til alle nuværende beboelser. Ulemper ved alternativt forslag 1. Produktionen er 25-30% mindre end ved hovedforslaget (6,0 MW). 2. Reduktionen af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer er 25-30% mindre end ved hovedforslaget. 3. Støj og lavfrekvent støj er tæt på grænseværdien ved ansøger og enkelte naboer. Fordele ved 0-alternativet 1. Landskabet bliver ikke (yderligere) påvirket af vindmøller. 2. Naboer vil ikke opleve vindmøllernes visuelle påvirkning, støj og skyggekast. Ulemper ved 0-alternativet 1. Der sker ingen udbygning af produktionen af vedvarende energi og ingen fortrængning af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer. Samlet vurdering Det vurderes samlet, at tre nye møller med en totalhøjde på op til 125 meter kan opstilles og være i drift samt nedtages og området retableres under hensyntagen til områdets landskab, mennesker, miljø og natur. Der er ingen væsentlig merpåvirkning fra hovedforslagets 125 meter høje møller i forhold til det alternative forslags op til 105 meter høje møller. Landskabeligt vurderes området som velegnet til opstilling af store møller, idet terrænforhold og øvrige landskabselementer har så stor en skala, at vindmøllerne ikke virker uforholdsmæssigt store. Vindmøllerne vil opleves som høje i forhold til andre kendte landskabselementer, men det visuelle samspil, herunder med andre vindmøller, vurderes ikke som betænkeligt. Naboer til projektet vil i større eller mindre grad kunne se og/eller høre møllerne fra eller omkring deres private ejendom, men alle lovgivningsmæssige krav til projektet er overholdt. Afstanden til naboboliger overholder vindmøllecirkulærets afstandskrav, og skyggekastpåvirkninger begrænses til maksimalt 10 timer beregnet årligt. Mølleopstillerne er pligtige til at erstatte eventuelle værditab på naboboliger, der kan sandsynliggøres som følge af projektet. Værditabsforhold håndteres efter VE-loven. Projektet vurderes ikke at tilsidesætte de hensyn, der skal varetages i forhold til beskyttelsen af miljø og natur. Projektet vil bidrage positivt til sundhed, klima og miljø i form af produceret vedvarende energi og sparede skadelige emissioner. VVM-redegørelse og miljørapport

16 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter ved Ejstrup, som er beliggende i Faster Sogn nordvest for Borris Plantage i kommunens østlige del. Opstillingsområdet er i kommunens Temaplan for vindmøller udlagt som vindmølleområde nr. 16, Ejstrup, se kort 1.1. Der har i perioden 28. juni juli 2011 været udsendt et debatoplæg og foretaget en scoping for vindmølleprojektet. Projektet er efterfølgende tilpasset til at omfatte to forslag, hhv. et nyt hovedforslag Kort 1.1 Placering af vindmølleområde nr. 16, Ejstrup i den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Vindmølleområdet omkranses af Skovvejen og Egerisvej mod nord og vest og af Borris Plantage i sydlig og østlig retning. med større højde af møllerne og lidt ændret placering og et alternativt forslag svarende til det oprindelige projekt. Det tilpassede projekt har været i offentlig debatfase i perioden 23. februar marts Ringkøbing-Skjern Kommune har efterfølgende politisk besluttet at igangsætte og fortsætte planlægning for projektet. 1.1 Projektforslag Hovedforslag Hovedforslaget består af tre ens vindmøller med en kapacitet på hver 3,0 MW og en samlet kapacitet på 9,0 MW. Møllerne vil få en totalhøjde på op til 125 meter. Ved en navhøjde på 80 meter og en rotordiameter på 90 meter vil det relative forhold mellem navhøjde og rotordiameter, også kaldet harmoniforholdet, være 1:1,13, se figur 1.1. Harmoniforholdet ligger indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje fra nordvest til sydøst med en indbyrdes afstand mellem vindmøllerne på ca. 340 meter svarende til knap fire gange rotordiameterens længde. Opstillingen indebærer undtagelse af den ene mølleejers private bolig fra vindmøllecirkulærets afstandskrav på fire gange møllernes totalhøjde og vindmøllebekendtgørelsens støjkrav. Møllerne vil blive placeret på et terræn med en kotevariation på cirka 2,5 meter i niveauet 37,5 til 40 m.o.h. Det er generelt vurderet, at niveauforskelle på op til 5 meter for store møller ikke vil syne mærkbart i landskabet [1.2]. Der er ikke andre store vindmøller i umiddelbar nærhed af det udlagte vindmølleområde, og der skal ikke nedtages eksisterende møller i forbindelse med projektet. Hovedforslaget er valgt, fordi det vurderes at udnytte områdets vindenergipotentiale optimalt. Afstanden til naboboliger er større end i det alternative forslag, og der forventes ikke nogen væsentlig gene ved undtagelse af mølleansøgerens egen bolig fra afstandskravet. Alternativt forslag Der er udarbejdet et alternativt forslag, som udnytter lokaliseringsområdets vindenergipotentiale optimalt under forhold, hvor ingen bolig undtages fra vindmøllecirkulærets afstandskrav. Det alternative forslag udgøres af tre ens møller med en totalhøjde på op til 105 meter. Vindmøllerne vil have en kapacitet på hver 2,0 MW og en samlet kapacitet på 6,0 MW. Ved en navhøjde på 65 meter og en rotordiameter på 80 meter vil forholdet mellem navhøjde og rotordiameter være 1:1,23. Møllernes proportioner ligger dermed også indenfor det interval, som vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefaler. Afstanden mellem møllerne bliver ca. 330 meter svarende til godt fire gange rotordiameterens længde. Det alternative forslag er valgt, fordi det vurderes at udnytte områdets vindenergipotentiale bedst muligt i en situation, hvor der ikke søges undtagelse fra afstandskrav. Den forventede årlige produktion er ca. 25% lavere end ved hovedforslaget. I projektforslagene redegøres for møller med en totalhøjde på op til hhv. 125 og 105 meter, idet de anvendte vurderinger og beregninger derved baserer sig på konkret tilgængelige mølletyper. Valget af møllemodel er dog ikke endeligt fastlagt, og redegørelsen dækker således et interval af møller med totalhøjde meter ved hovedforslaget og meter ved det alternative forslag. 0-alternativ Ved 0-alternativet vil vindmøllegruppen ikke blive rejst. Der er i de enkelte kapitler redegjort for 16 Vindmøller ved Ejstrup - Indledning

17 situationen, hvor der ikke opstilles vindmøller i det udlagte vindmølleområde ved Ejstrup. Der er ingen eksisterende vindenergiproduktion, som vil blive påvirket, og 0-alternativet svarer derfor i nærværende projekt til ingen produktion. 1.2 Væsentlige problemstillinger De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektet udgøres af følgende: Påvirkning af landskabet Projektområdet ved Ejstrup er et svagt kuperet landbrugsområde, beliggende vest for Vorgod Å i den sydlige del af Skovbjerg Bakkeø. Det udlagte vindmølleområde afgrænses mod nord og vest af marker ud til veje med spredt bebyggelse og mod syd og øst af nåletræsplantagen Borris Plantage. Det skal vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet fra omgivende beboelsesområder og færdselsveje. Endvidere skal det vurderes, hvordan vindmøllerne påvirker landskabsoplevelsen af Vorgod Ådal (del af den tidligere foreslåede udpegning af Nationalpark Skjern Å) samt øvrige rekreative områder som Ejstrup Hede, Ejstrupsøerne og Hangaards Have. Oplevelsen fra nærmeste beboelsesområder og byer Indenfor en afstand af ca. 5 km fra vindmølleområdet ligger de samlede bebyggelser Ejstrup, Faster og Nr. Vium, landsbyen Astrup og byen Troldhede. Redegørelsen vurderer den visuelle påvirkning fra relevante beboelsesområder og tilkørselsvejene ved dem. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Der ligger en kirke, Nr. Vium Kirke, i en afstand af ca. 3,5 km fra vindmølleområdet, og yderligere 5 kirker indenfor en afstand af 5-8 km. Rapporten skal vurdere, hvordan vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af Nr. Vium, Faster, Troldhede, Herborg og Sædding kirker i kulturlandskabet. Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes kirkernes nærområder og aftalezoner bliver påvirket. Visuelt samspil med andre møller Lovgivningen kræver, at rapporten vurderer det visuelle samspil med eksisterende vindmøller indenfor en afstand af 28 gange vindmøllernes totalhøjde. Det vil ved Ejstrup betyde en afstand på ca. 3,5 km ved hovedforslaget og 2,9 km ved alternativet. Rapporten vurderer, hvordan de nye vindmøller bliver oplevet sammen med eksisterende og planlagte vindmøller indenfor 3,9 km svarende til nærzonen. Der findes ældre og nyere enkeltstående husstandsvindmøller i området, men der er ikke andre store møller indenfor denne zone. Ved Troldhede godt 3,5 km øst for projektområdet og ved Assing ca. 7 km mod øst ligger de nærmeste lokalplanlagte områder til opstilling af store vindmøller. Rapporten vurderer, om den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. Der skal kunne redegøres for, at vindmøllergrupperne fremtræder harmoniske i landskabet, og at de samtidig opfattes som adskilte anlæg. Påvirkning ved naboer Indenfor en afstand af ca. 1 km fra de nye vindmøller ligger der 18 beboelser, og i en afstand af 1,3 km ligger Ejstrup, der betragtes som et boligområde med støjfølsom arealanvendelse. Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land samt boligområdet i Ejstrup bliver påvirket visuelt samt af støj, herunder lavfrekvent støj, og skyggekast fra vindmøllerne. Konsekvenser for natur og miljø Rapporten skal vurdere, hvordan vindmølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt naturen langs Nr. Vium Bæk og Vorgod Å samt fuglelivet og en række dyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben m.fl. Rapporten skal desuden vurdere vindmølleprojektets indvirken på skovbrynet til Borris Plantage. Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets betydning for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen. Rapporten vil redegøre for vindmølleprojektets klimapåvirkning i form af sparet udledning af CO 2. Møllens totalhøjde Rotordiameter Navhøjde Rotor Nacelle + nav Figur 1.1 Vindmøllernes opbygning og harmoniforhold. Harmoniforholdet beregnes som forholdet mellem navhøjde og rotordiameter og ligger for nye møller typisk mellem 1:1,10 og 1:1,35. På billedet ses mølletypen V90-3,0MW-80, som har et harmoniforhold 1:1,125. VVM-redegørelse og miljørapport

18 1.3 Rapportens opbygning Miljørapporten indeholder syv kapitler samt et indledende ikke-teknisk resumé. Kildehenvisninger findes bagest i rapporten, og henvisninger i teksten findes som tal indsat i en kantet parantes, f.eks. [1.1]. Kapitel 1: Det første kapitel beskriver kort projektforslag, de væsentlige problemstillinger, rapportens opbygning samt lovgivning og planlægning på området. Kapitel 2: Det andet kapitel redegør nærmere for projektet og de aktiviteter, der er forbundet med anlægsog driftsfasen og en senere nedtagning af møllerne. Kapitel 3: Det tredje kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, overfladevand, geologi samt forbrug af ressourcer. Kapitel 4: Det fjerde kapitel beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. I analyserne anvendes en række visualiseringer af møllerne set fra strategiske fotostandpunkter jævnt fordelt i det omkringliggende landskab. Kapitel 5: Det femte kapitel analyserer konsekvenserne ved de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer i form af visuel påvirkning, støj, herunder lavfrekvent støj, og skyggekast. Kapitel 6: Det sjette kapitel redegør for 0-alternativet samt for areal udtaget af landbrugsdrift, forhold til lufttrafik, radiokæder og ledningsanlæg, socioøkonomiske forhold og manglende viden Kapitel 7: Det syvende kapitel redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs-, driftsog nedtagningsfasen. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de forhold, der specifikt berører projektet ved Ejstrup, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Planloven og VVM-bekendtgørelsen Planlægning for at opstille vindmøller tager udgangspunkt i Lov om planlægning, Planloven, jf. Bekendtgørelse af lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24. september 2009). Derudover fastsætter Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr af 15/12/2010), at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVMredegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Formålet med VVM-redegørelsen er at belyse, hvilke planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser anlægget vil få for omgivelserne, samt hvilke alternativer der eksisterer og hvilke konsekvenser de har. Herved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om det planlagte anlægs udformning og placering, og offentlighedsfaserne sikrer, at offentligheden på et tidligt tidspunkt får indsigt i projektet samt mulighed for at påvirke den endelige beslutning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning skal, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), være vurderet i en miljørapport. Da emnerne, der skal behandles i en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og miljøvurdering (MV), stort set er identiske, suppleres VVM-redegørelsen af temaerne sundhed og overvågning af miljøkravene. Nærværende miljørapport indeholder på denne baggrund både en VVM og en MV. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (CIR1H nr af 18 Vindmøller ved Ejstrup - Indledning

19 22/05/2009) fastsætter blandt andet, at kommunen kan udpege områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for opstillingen af vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Området ved Ejstrup er i kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune udlagt som vindmølleområde nr. 16. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde (mølleejers private bolig undtaget), og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet samt vurdere den mulige sameksistens. I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede veje. Møllerne kan som udgangspunkt placeres i en afstand af 1 gange totalhøjden fra vejen. I zonen 1-1,7 gange totalhøjden kan der optræde sikkerhedsmæssige spørgsmål. Disse afklares af Vejdirektoratet, som specifikt begrunder behov for en øget afstand. Afstandskravet vil ikke overstige 1,7 gange totalhøjden. Vindmøllebekendtgørelsen Opstillingen af vindmøller er omfattet af Vindmøllebekendtgørelsen (BEK nr af 15/12/2011), der indeholder en række grænseværdier for hørbar og lavfrekvent støj fra vindmøller. Ifølge Vindmøllebekendtgørelsen må den samlede støjbelastning fra vindmøller ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s i det mest støjbelastede punkt på udendørs opholdsarealer ved nabobeboelse i det åbne land. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod møllerne. I områder til støjfølsom arealanvendelse, dvs. områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhuscamping- eller kolonihaveformål, eller områder som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet, må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, svarende til jævn til frisk vind. Den samlede bebyggelse Ejstrup vurderes som område til støjfølsom arealanvendelse. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db ved en vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s. Ovenstående grænseværdier gælder ikke for vindmølleejers egen beboelse. Ringkøbing-Skjern Kommune kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftssættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen skal foretages ved vindhastighederne 5,5-6,5 m/s og 7,5-8,5 m/s. Ringkøbing-Skjern Kommune forventes ifølge sit notat om praksis vedrørende støjmålinger (af 8. juli 2010) at forlange, at ejeren gennemfører en støjmåling ved først givne lejlighed, hvor vindforholdene svarer til kravene i bekendtgørelsen. Støjmålingen forventes så vidt muligt at skulle foretages senest 3 måneder efter idriftsættelse. Naturbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne om landets natur, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Loven fastlægger desuden beskyttelseszoner omkring eksempelvis skove, kirker, kysten samt søer og åer. Endvidere indeholder loven bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000 områder, der udgøres af Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. De internationale naturbeskyttelsesområder er endvidere omfattet af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke 3-områder, Natura 2000-områder eller anden form for natur i eller i nærheden af opstillingsområdet skal belyses i miljørapporten. Desuden skal nærværende rapport redegøre for vindmøllernes betydning for en række dyr, herunder flagermus og padder mv., jf. VVM-redegørelse og miljørapport

20 Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV. Omgivelserne til vindmølleområdet ved Ejstrup anvendes til landbrugs- og plantagedrift og indeholder ikke 3-beskyttet natur. I en afstand af 1-2 km findes et større sammenhængende naturområde, og i en afstand af ca. 2,5 km begynder et område med internationalt beskyttet natur. Folketinget vedtog i december 2011 Natura 2000-planerne, som inden udgangen af 2012 skal udmøntes i konkrete handleplaner for sikring af fremgangen i Danmarks vigtigste natur. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 17, stk. 1 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 meter fra skove (skovbyggelinjen). Ringkøbing-Skjern Kommune kan dog efter en konkret vurdering af møllernes påvirkning af skoven og skovbrynet i forhold til øvrige samfundsmæssige hensyn give en dispensation. Vindmølleprojektet ved Ejstrup forudsætter en dispensation til rejsning af to vindmøller indenfor skovbyggelinjen til Borris Plantage. Naturbeskyttelsesloven beskytter i 18 fredede kulturminder med beskyttelseslinjer. For gravhøje drejer det sig om en 100 meter beskyttelseslinje. Indenfor en afstand af 1-2 km fra projektområdet findes der flere beskyttede oldtidsgravhøje, men indenfor rammeområdet er der ingen registrerede fortidsminder. Naturbeskyttelsesloven beskytter i 19 omgivelserne omkring kirkebygninger i en afstand af 300 meter (kirkebyggelinjen). Udover dette er der indgået gensidige aftaler mellem Ringkjøbing Amt, de kirkelige myndigheder og kommunerne om at forbedre beskyttelsen af omgivelserne omkring mange kirker med henblik på at bevare miljøet omkring kirkerne og fastholde kirkernes landskabelige virkning. Beskyttelsen kaldes kirkezoner, kirkeaftalezoner eller Provst Exner fredninger og er en udvidet beskyttelse af kirkernes nærmeste omgivelser. Hensynene skal sikres gennem myndighedernes administration af diverse lovgivning. Området omkring en kirke er inddelt i tre zoner, kaldet kirkezone 1, 2 og 3, hvor 1 er zonen nærmest kirken, som det fremgår af kort 1.2 på næste side. Begrænsningerne indenfor kirkezoner fremgår af konkrete aftaler men kan være omkring beplantning, bebyggelse mv. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) har til hensigt at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Herunder også at forebygge miljøpåvirkninger ved en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter. Museumsloven Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) beskytter blandt andet fortidsminder og indeholder retningslinjer for arkæologiske undersøgelser og fund. Hvis der fremkommer fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Ringkøbing-Skjern Museum, der vurderer, om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan, ifølge Museumsloven, forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til Museumsloven skal Ringkøbing-Skjern Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag, såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, der er omfattet af landbrugspligt. Opstilling af en vindmølle på en landbrugsejendom kræver ikke Jordbrugskommissionens tilladelse, hvis brugs- eller lejeaftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal hver for sig er under 25 m², og aftalen ikke gælder for en længere tidsperiode end 30 år. Det er en forudsætning, at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler, underjordiske fundamenter, sikkerhedszone mv. sikres som servitutrettigheder, jf. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010). En lokalplan, der udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom, der fortsat skal kunne udnyttes til jordbrugsmæssige formål, bør normalt kun omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter og tilkørselsveje mv., jf. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr af 19/04/2010). Skovloven Ifølge 6 og 11 i lov om Skove nr. 945 af 24. september 2009 må der ikke etableres anlæg på fredskovpligtige arealer, men miljøministeren kan dog, når særlige grunde taler for det, ophæve fredskovpligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål. Praksis for så vidt at give tilladelse til bygninger, anlæg mv., der ikke er nødvendige for skovdriften, er meget restriktiv. Vindmølleområde nr. 16 ved Ejstrup grænser op til fredskovpligtige arealer, men projektet indebærer ikke opstilling af møller på - eller vingeoverslag ind over - det fredskovpligtige areal. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr. 893 af 09/09/2009) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere 20 Vindmøller ved Ejstrup - Indledning