Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre"

Transkript

1 Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010

2 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Mette Kjøller, Michael Davidsen & Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Redaktion: Barbara Hjalsted og Kirsten Nielsen, Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Ældre, Sundhedsfremme, Forebyggelse, Livskvalitet, Sundhedsadfærd, Dødelighed, Kortlægning Kategori: Faglig Rådgivning Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Kjøller, M, Davidsen, M & Juel, K. Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre, Sundhedsstyrelsen 2010 Oplag: 1000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: GP-TRYK A/S Fotos: Mikael Rieck & Udgivet af Sundhedsstyrelsen, 2010 Publikationen kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsens publikationer hos Rosendahls - Schultz Distribution A/S Herstedvang Albertslund Pris: 0 kr., dog betales ekspeditions- og forsendelsesgebyr Telefon Fax: Hjemmeside: ISBN: (elektronisk) ISBN: (trykt)

3 Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark

4

5 Forord I dagens Danmark findes der raske ældre med høj livskvalitet og ingen særlige begrænsninger i dagligdagen, ældre, der lever med kroniske sygdomme med eller uden begrænsninger i hverdagen og skrøbelige ældre med dårligt funktionsniveau, megen sygdom, hospitalsindlæggelser, ensomhed og forringet livskvalitet. At ældre som befolkningsgruppe er så heterogen, giver en række udfordringer i tilrettelæggelse af sundhedsfremme og forebyggelse målrettet ældre. Vi lever længere og længere, og andelen af ældre i befolkningen vokser. Generelt set har nye ældregenerationer bedre helbred og er mindre nedslidte end tidligere, men der er også en stigning i sygeligheden og et stigende medicinforbrug. Folkesygdomme fylder meget, og sygehusforbruget er stigende og størst i de ældste aldersgrupper. Denne udvikling sammenholdt med, at der er et stort forebyggelsespotentiale blandt ældre, gør ældres sundhed og livskvalitet til et væsentligt indsatsområde for både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Formålet med denne rapport er at give en grundlæggende beskrivelse af ældrebefolkningens sundhedstilstand og en pejling af den demografiske og sundhedsmæssige udvikling de næste år. Rapporten er et led i Sundhedsstyrelsens indsats i forhold til ældre borgere på 65 år og derover. Ved at stille dokumentation, rådgivning og inspiration til rådighed vil Sundhedsstyrelsen bidrage til at skabe et overblik over viden om ældres sundhed og de udfordringer og prioriteringer, som regioner og kommuner står over for i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre. Rapporten henvender sig til alle, der arbejder strategisk og planlægningsmæssigt med forebyggelse og sundhedsfremme på regionalt og kommunalt niveau. Publikationen er udarbejdet i et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke rapportens forfattere for samarbejdet. Else Smith Centerchef

6

7 Indhold Kort resumé...side 8 Baggrund og formål...side 10 Socio-demografisk beskrivelse...side 14 Restlevetid og dødelighed...side 20 Helbredsrelateret livskvalitet...side 24 Sundhedsadfærd og sundhedsvaner side 30 Socialt netværk...side 38 Sygelighed...SIDE 42 Aktivitetsbegrænsning og brug af hjælpemidler...side 52 Brug af sundhedsvæsenet og brug af medicin side 54 Sammenfatning...SIDE 60 English Summary...SIDE 66 Referencer...SIDE 67

8 SIDE 8 1. Kort resumé

9 Kort resumé Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes andelen af 65-årige eller derover at stige fra 15,9 % af hele befolkningen i 2009 til 25,0 % i Det betyder, at ældregruppen kommer til at fylde meget i det samlede billede, ikke kun når det gælder sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats, men også når det gælder indsatsen fra en række andre forvaltningsområder (det sociale område, det kulturelle område, den fysiske planlægning mv.), der skal medvirke til at skabe gode levevilkår for de ældre. Beskrivelsen af de ældres sundhed og sygelighed i 2005 viser generelt, at den yngste aldersgruppe (65-74 år) lever sundere, er mindre syg og har bedre helbredsrelateret livskvalitet end den ældste aldersgruppe (75-84 år), og at kvinder generelt lever sundere, men er mere syge end mænd og har dårligere helbredsrelateret livskvalitet. Der tegner sig overordnet en række udviklingstendenser for ældregruppens sundhed og sygelighed og for forhold af betydning herfor. På den positive side tæller at de ældres fysiske funktionsniveau og livskvalitet er forbedret markant siden 1987, og udviklingen forventes at fortsætte. Ligeledes er der siden 1987 sket forbedringer i sundhedsadfærden med fald i andelen af rygere, stigning i andelen af fysisk aktive og lidt forbedrede kostvaner. De ældre er også blevet bedre til at udnytte tilbuddet om forebyggende helbredsundersøgelse. De ældres sociale netværk er forbedret det gælder kontakten til familie og venner, muligheden for at få hjælp i tilfælde af sygdom og fald i andelen, der uønsket er alene. På den negative side tæller, at sygeligheden er steget gennem de sidste 20 år. Folkesygdommene fylder meget, skaber dårlig livskvalitet og belaster sundhedsvæsenet både hospitalsvæsenet og den primære sundhedstjeneste. Med den stigende sygelighed følger også et stigende medicinforbrug. Negativt er også stigningen i andelen af svært overvægtige ældre og stigning i andelen af ældre, der overstiger genstandsgrænsen for alkoholindtag. Der er fortsat klare forskelle i mænds og kvinders sundheds- og sygelighedstilstand, og der er fortsat klare sociale forskelle i de ældres helbredsrelaterede livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet. Det er vigtigt også fremover at kunne følge udviklingen i befolkningens og ældregruppens sundhed og sygelighed. Det bliver muligt med de nye nationale, regionale og kommunale sundhedsprofiler, hvortil der første gang indsamles data i En række af de indikatorer, der er inddraget i denne rapport, vil også indgå i dette fremtidige arbejde og dermed kunne anvendes i den lokale sundhedsplanlægning. SIDE 9

10 SIDE Baggrund og formål

11 Baggrund og formål Med udviklingsprojektet Sundhed og livskvalitet hos ældre danskere har Center for Forebyggelse (CFF), Sundhedsstyrelsen sat fokus på ældreområdet. Som led i dette arbejde har CFF anmodet Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, om at udarbejde en kort rapport med grundlæggende informationer om ældrebefolkningens sundhedsadfærd, sundhedstilstand, sygelighed, dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Formål Formålet med rapporten er at give en grundlæggende beskrivelse af ældrebefolkningens sundhedstilstand og en pejling på den demografiske og sundhedsmæssige udvikling de næste år. Afgrænsning af ældregruppen Der eksisterer mange forskellige afgrænsninger af ældregruppen. Den nederste aldersgrænse for gruppen er formentlig ved 60 år. Socialt kunne ældregruppen afgrænses ved pensionsalderen (nu 65 år), men denne afgrænsning er foranderlig og derfor mindre hensigtsmæssig. Der er heller ikke en naturlig biologisk afgrænsning, da de fleste aldersrelaterede forandringer sætter ind allerede ved 30-års alderen og fortsætter uden bratte overgange. Sprogligt taler vi om ældre og gamle eller om yngre ældre og ældre ældre (1). I denne rapport er det valgt at afgrænse gruppen til 65-årige eller derover. Som det fremgår under beskrivelsen af datakilderne vil analyser, baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, yderligere være afgrænset til de årige, mens der ved brug af registerdata ikke vil være nogen øvre aldersgrænse. Indhold Rapporten består af 12 afsnit. I første afsnit gives et kort resumé af undersøgelsens hovedresultater. I afsnit 2 redegøres for rapportens formål og for datakilderne. Afsnit 3-10 rummer undersøgelsens resultater. Afsnit 3 giver en kort socio-demografisk karakteristik af ældregruppen, og den forventede befolkningsudvikling beskrives. Afsnit 4 handler om ældregruppens restlevetid og om såvel den generelle dødelighed som den årsagsspecifikke. Ældregruppens helbredsrelaterede livskvalitet beskrives i afsnit 5 og sundhedsadfærd og sundhedsvaner beskrives i afsnit 6. Afsnit 7 handler om ældregruppens sociale netværk. I afsnit 8 gennemgås sygeligheden, i afsnit 9 sygdomskonsekvenserne, og i afsnit 10 beskrives ældregruppens brug af sundhedsvæsenet. I afsnit 11 gives en bredere sammenfatning af undersøgelsens resultater. I sidste afsnit er der et engelsk resumé. SIDE 11

12 Baggrund og formål Datakilder Som udgangspunkt vil der blive anvendt data fra følgende fem hovedkilder: 1. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005). Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) er repræsentative, nationale stikprøveundersøgelser i den voksne danske befolkning, der siden 1987 regelmæssigt er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet. I undersøgelserne indsamles data om sundhed og sygelighed og forhold af betydning herfor: sundhedsadfærd og sundhedsvaner, livsstil, helbredsrisici i arbejde og miljø, sundhedsmæssige ressourcer mv. Data indsamles til brug for statslig og regional planlægning og sundhedsovervågning samt til brug for forskning og analyser. SUSY-undersøgelsernes datamateriale er indsamlet ved personligt interview suppleret med et selvadministreret spørgeskema. Med enkelte undtagelser er alle analyser i denne rapport baseret på det personlige interview (2). Den samlede stikprøve til SUSY-2005 omfattede danske statsborgere på 16 år eller derover. Blandt disse blev der gennemført interview med personer, hvilket svarer til en samlet opnåelse på 67 %. Efter det personlige interview fik svarpersonerne udleveret et selvadministreret spørgeskema, og returnerede spørgeskemaet, svarende til 78 % af de interviewede eller 52 % af alle inviterede. Ved bortfald forstås personer, der er udtrukket til stikprøven og dermed inviteret til at deltage i undersøgelsen, men som af forskellige grunde ikke har ønsket at deltage, f.eks. fordi de ikke ønsker at medvirke, ikke kan træffes, er syge el. lign. Bortfaldet er stort set ens blandt mænd og kvinder og markant større blandt de 80-årige eller derover end i de øvrige aldersgrupper. Endvidere er bortfaldet mindst blandt gifte. Som nævnt er der til denne rapport foretaget en aldersmæssig afgrænsning, således at analyserne baseret på SUSY kun omfatter de årige, i alt personer, der opdeles i to aldersgrupper (65-74 årige og årige). Gruppen af 85-årige eller derover er udelukket af analyserne i denne rapport. Dels er gruppen i sig selv relativ lille antalsmæssigt, dels er bortfaldet i denne aldersgruppe som nævnt ganske stort (46 %). På grund af forskelle i dødelighed og sygelighed mellem mænd og kvinder præsenteres alle analyser særskilt for mænd og kvinder. I rapporten præsenteres endvidere analyser af udviklingen , baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Disse analyser omfatter dog alle 65-årige eller derover. 2. Landspatientregisteret (LPR) indeholder oplysninger om hele befolkningens kontakter til sygehusvæsenet, det være sig indlæggelser, ambulante kontakter og kontakter til skadestue. For indlæggelser går registeret tilbage til 1977, for ambulante kontakter og skadestuekontakter til Aldersmæssigt afgrænses analyser i LPR til de 65-årige eller derover. 3. Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om befolkningens brug af sygesikringsydelser, f.eks. i forbindelse med kontakt til praktiserende læge, praktiserende speciallæge, vagtlæge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog m.fl. Registeret går tilbage til Oplysninger om brug af praktiserende læge og praktiserende speciallæge er hentet fra Statistiske Efterretninger fra Danmarks Statistik og omfatter 60-årige eller derover. Samme aldersmæssige afgrænsning anvendes i denne rapport. 4. Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om samtlige dødsfald i Danmark. Oplysningerne er baseret på dødsattesten og omfatter bl.a. information om dødsårsag, dødsmåde, dødstidspunkt, køn og alder på dødstidspunktet. Registeret går i sin nuværende form tilbage til Aldersmæssigt afgrænses analyser i Dødsårsagsregisteret til de 65-årige eller derover. 5. Registre i Danmarks Statistiks Statistikbank, f.eks. registeret om befolkning og valg og registeret om sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Aldersmæssigt afgrænses analyser i Statistikbanken til de 65-årige eller derover. Læsevejledning Langt størsteparten af analyserne fra SUSY-2005 præsenteres i tabelform. Tabel 2.1 er et eksempel og viser den helbredsrelaterede livskvalitet blandt årige mænd og kvinder. Tabeleksemplet omhandler to indikatorer på helbredsrelateret SIDE 12

13 Baggrund og formål livskvalitet, nemlig selvvurderet helbred og følelsen af at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. Ældregruppen er opdelt i to aldersgrupper og inden for hver aldersgruppe vises resultater særskilt for mænd og kvinder. Længst til højre vises forekomsten i hele ældregruppen (i alt). Procenttallene i tabellen viser andelen i hver køns- og aldersgruppe, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, henholdsvis føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til. Blandt de årige mænd er det eksempelvis 72,6 %, der vurderer eget helbred til at være virkelig godt eller godt (- implicit vurderer således 27,4 % (100-72,6), at deres helbred ikke er virkelig godt eller godt). I SUSY-2005 var stikprøvens sammensætning bestemt af, at der skulle opnås interview med personer i hver region. Da regionerne har forskellig størrelse, betyder det, at den regionale fordeling i stikprøven ikke er repræsentativ for hele den danske befolkning. For at sikre nationalt repræsentative resultater blev hele datamaterialet efterfølgende vægtet, hvorved befolkningssammensætningen i stikprøven kom til at svare til befolkningssammensætningen i hele landet. Procenttallene i tabellen er således vægtede resultater, mens det af sidste linje i tabellen fremgår, hvor mange personer, der indgår i hver undergruppe (f.eks. indgår der 878 mænd i alderen år). Tabel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet blandt årige mænd og kvinder Procent år år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvvurderet helbred (virkelig godt eller godt) 72,6 68,5 65,0 60,5 67,7 Føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til 90,7 86,0 82,0 82,5 86,3 Antal svarpersoner Figur 2.1 Andelen med selvvurderet virkelig godt eller godt helbred blandt 65-årige eller derover Procent. Til beskrivelse af udviklingen i de forskellige indikatorer er der anvendt resultater fra hovedrapporten fra SUSY-2005 (2). Udviklingen præsenteres som søjlediagrammer (se eksempel i figur 2.1). Figuren viser andelen blandt mænd henholdsvis kvinder, der i hvert af undersøgelsesårene for SUSY-undersøgelserne (1987, 1994, 2000 og 2005) angiver, at deres helbred er virkelig godt eller godt. Tallet over hver søjle angiver den procentvise forekomst. Der skal gøres opmærksom på, at disse figurer over udviklingen er fremstillet på grundlag af besvarelser fra alle 65-årige eller derover. Procent Mænd Kvinder 65 SIDE 13

14 SIDE Socio-demografisk beskrivelse

15 Socio-demografisk beskrivelse Afsnittet omfatter en beskrivelse af samlivsstatus, boligforhold og indkomstforhold, baseret på data fra Danmarks Statistik, samt en beskrivelse af uddannelsesforhold, erhvervsaktivitet og hverdagsøkonomi (målt på spørgsmålet om man inden for det seneste år har haft svært ved at betale sine regninger), baseret på data fra SUSY Endvidere indgår en beskrivelse af den forventede befolkningsudvikling frem til Køn, alder og civilstand Pr. 1. januar 2009 var der ifølge Danmarks Statistik i hele landet i alt ældre på 65 år eller derover. Det fremgår af tabel 3.1, at der er flere kvinder (56,1 %) end mænd (43,9 %), og at aldersgruppen år udgør over halvdelen af alle ældre. Tabel 3.1 Køns og aldersfordelingen blandt 65-årige eller derover pr. 1. januar Procent. Mænd Kvinder I alt år 26,9 29,2 56, år 13,3 18,2 31,5 85+ år 3,7 8,7 12,4 I alt 43,9 56,1 100,0 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 15

16 Socio-demografisk beskrivelse Tabel 3.2 viser, at over halvdelen af de ældre er gifte (eller separerede), og næsten hver tredje er enke eller enkemand. Andelen af gifte er større blandt mænd end kvinder, og med stigende alder falder andelen af gifte for de ældste kvinders vedkommende er kun 9,4 % gifte. Omvendt lever større andele blandt kvinder end mænd i enkestand, og andelen stiger både blandt mænd og kvinder med stigende alder. I den ældste aldersgruppe er otte ud af ti kvinder enker det er næsten dobbelt så mange som blandt mænd. I alt 4 % af ældrebefolkningen er indvandrere eller efterkommere. Andelen falder ganske svagt med stigende alder (data ikke vist). Tabel 3.2 Civilstand og boligtype blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent. Civilstand år år 85+ år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Gift/separeret 73,3 57,8 65,2 31,7 46,9 9,4 53,6 Enke/enkemand 7,7 23,2 21,2 54,1 43,2 78,1 29,9 Skilt 12,2 14,9 7,8 9,5 4,6 6,8 11,2 Ugift 6,6 4,0 5,7 4,6 5,2 5,7 5,2 Nuværende eller tidligere partnerskab 0,2 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 Boligtype Parcelhus 54,1 46,0 45,5 32,0 34,0 20,0 42,9 Etageboligbebyggelse 22,2 28,9 27,9 39,7 35,7 48,8 30,9 Række-,kæde- og dobbelthuse 14,8 18,8 18,5 23,2 21,9 24,2 19,1 Stuehus til landbrugsejendom 6,0 4,3 5,6 2,9 4,4 1,8 4,4 Andet *) 2,8 2,1 2,4 2,1 4,0 5,2 2,7 Antal personer I procent 26,9 29,2 13,3 18,2 3,7 8,7 100,0 *) Fritidshus, døgninstitution, anden beboelse. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 16

17 Socio-demografisk beskrivelse Bolig og indkomstforhold Det fremgår af tabel 3.2, at størst andel af de ældre bor i parcelhus (42,9 %) eller etagebebyggelse (30,9 %). Mænd bor hyppigere i parcelhus og stuehus til landbrugsejendom end kvinder, mens kvinder hyppigere end mænd bor i etagebebyggelse og række-, kæde- og dobbelthus. Med stigende alder falder andelen af både mænd og kvinder, der bor i parcelhus, og andelen, der bor i etagebebyggelse og række-, kæde- og dobbelthus, stiger. Ifølge Danmarks Statistik boede ca ældre i plejehjemsboliger, beskyttede boliger eller ældreboliger i Andelen af ældre, der bor i disse boligtyper, stiger med alderen, fra 5,0 % af de årige til 20,2 % af de årige og 24,8 % af de 85+ årige (data ikke vist). Mere end syv ud af ti af alle ældre har en personlig indkomst på under kr. (tabel 3.3). Kvinder har gennemgående lavere indkomst end mænd og indkomstniveauet falder med stigende alder. Bemærk, at Danmarks Statistik kun har indkomstoplysninger opdelt på fem års aldersgrupper frem til 74-års alderen og at aldersopdelingen følgelig er anderledes i denne tabel. Tabel 3.3 Personlig bruttoindkomst blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent år år 75+ år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder kr. 5,3 16,8 6,2 21,2 8,0 14,5 12, kr. 50,3 58,1 58,3 58,9 61,4 64,1 59, kr. 20,6 16,8 18,9 14,7 18,6 17,0 17, kr. 10,5 5,1 7,9 3,1 6,3 2,6 5, kr. 5,1 1,7 3,4 1,1 2,5 0,9 2, kr. og derover 8,1 1,6 5,4 1,1 3,3 1,0 3,1 Antal personer I procent 15,2 16,0 11,2 12,7 17,2 27,6 100,0 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 17

18 Socio-demografisk beskrivelse Uddannelse og erhvervsaktivitet Danmarks Statistik har kun oplysninger om uddannelsesniveau for 69-årige eller derunder. Derfor anvendes SUSY-2005 data, hvor uddannelsesniveauet er målt som antal års kombineret skole- og erhvervsuddannelse (tabel 3.4). Kvinder har gennemgående kortere uddannelse end mænd, og den ældste aldersgruppe har gennemgående lidt kortere uddannelse end den yngste. I alt 4,3 % af de ældre er erhvervsaktive. Der er størst andel erhvervsaktive blandt de årige, og en markant større andel blandt mænd end blandt kvinder. Som et lidt utraditionelt mål for de ældres økonomi er der i SUSY-2005 spurgt om, hvor ofte det inden for det seneste år har været svært at betale sine regninger. På trods af det lavere indkomstniveau blandt de ældre sammenholdt med hele befolkningen, er der kun 1,2 %, der angiver, at de nogle få måneder om året eller oftere har haft svært ved at betale deres regninger (tabel 3.4). Tabel 3.4 Uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent år år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kombineret skole- og erhvervsuddannelse Kort <10 år 23,0 41,6 29,1 52,2 36,0 Mellem år 43,4 28,0 36,4 25,9 33,8 Lang 13+ år 32,8 29,9 33,4 21,2 29,6 Erhvervsaktiv 8,9 2,9 3,1 0,4 4,3 Svært ved at betale regninger seneste år 0,8 2,1 0,7 0,5 1,2 Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 SIDE 18

19 Socio-demografisk beskrivelse Befolkningsfremskrivning Danmarks Statistiks fremskrivninger af befolkningsudviklingen viser en samlet vækst i befolkningstallet fra 5,5 mio. i 2009 til 5,9 mio. i Antallet af 65-årige eller derover forventes at stige fra ca i 2009 til ca i 2035, svarende til en stigning fra 15,9 % af hele befolkningen i 2009 til 25,0 % i Stigningen ses både for mænds og kvinders vedkommende, men er lidt stejlere for mænds vedkommende. Eksempelvis sker der mere end en tre-dobling af antallet af 85+ årige mænd, men kun en fordobling af antallet af 85+ årige kvinder. Tabel 3.5 Befolkningsfremskrivning Hele befolkningen, opdelt efter køn og alder. Antal. Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 0-14 år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år , , , ,9 85+ år , , , ,0 I alt , , , ,5 Kvinder 0-14 år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år , , , ,4 85+ år , , , ,8 I alt , , , ,5 Alle Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 19

20 SIDE Restlevetid og dødelighed

21 Restlevetid og dødelighed Restlevetid Restlevetiden er det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder har tilbage at leve i, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Restlevetiden for 65-årige eller derover fremgår af tabel 4.1. I var den gennemsnitlige restlevetid for 65-årige mænd 16,5 år og for kvinder 19,3 år. Det betyder således, at en 65-årig mand kan forvente at blive 81,5 år og en 65-årig kvinde 84,3 år. Tabel 4.1 Restlevetiden for 65-årige, 75-årige, 85-årige og 95-årige mænd og kvinder Mænd Kvinder 65-årig 16,5 19,3 75-årig 9,9 11,9 85-årig 5,2 6,3 95-årig 2,6 3,0 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 21

22 Restlevetid og dødelighed Dødelighed Den aldersspecifikke dødelighed ses i figur 4.1 og viser først og fremmest, at dødeligheden, målt som antal dødsfald pr i den pågældende aldersgruppe i løbet af et år, for alvor sætter ind blandt de 80-årige og derover. Desuden fremgår det klart, at dødeligheden i alle aldersgrupper er højere blandt mænd end blandt kvinder, og at forskellen mellem mænd og kvinder øges med stigende alder. Op gennem det 20. århundrede og især i den sidste halvdel er ældredødeligheden faldet markant. Faldet er multifaktorielt betinget og kan både tilskrives kohorteeffek- Figur 4.1 Dødeligheden blandt mænd og kvinder efter alder år eller derover. Rate pr ter, dvs. forhold der er karakteristiske for en bestemt kohorte eller generation (f.eks. færre alvorlige infektionssygdomme i barndommen og mindre fysisk nedslidning) og periodeeffekter, dvs. forhold der er karakteristiske for den tidsperiode, man lever i (f.eks. forbedrede behandlingsmuligheder samt forbedrede forebyggende og sundhedsfremmende indsatser) (1). Den ændrede dødelighed i ældregruppen afspejles også i antallet af 100-årige, der er steget fra personer i 1950 erne til over 800 personer i begyndelsen af Den samlede dødelighed blandt mænd er faldet jævnt i perioden Blandt kvinder har dødeligheden været uændret frem til 2004 og er dernæst faldet svagt (figur 4.2). Figur 4.2 Udviklingen i den totale dødelighed blandt mænd og kvinder år eller derover. Rate pr Rate pr Mænd Kvinder Alder Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Rate pr Mænd Kvinder Kilde: Dødsårsagsregisteret Årsagsspecifik dødelighed Den årsagsspecifikke dødelighed afspejler dels sygdomsforekomsten i befolkningen dels sygdommens behandlingsmuligheder og dermed overlevelse med sygdommen. Efterfølgende vises udviklingen i dødelighed blandt 65-årige eller derover af kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, andre naturlige dødsårsager (f.eks. infektionssygdomme, diabetes, KOL), ulykker og selvmord (figur 4.3). Dødeligheden af kræft blandt kvinder har været meget stabil i perioden , mens der for mænd er tale om et ganske svagt fald. Dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme viser markant fald i perioden mest udtalt blandt mænd. Døde- ligheden af kræft og hjerte-kar-sygdomme er generelt højere blandt mænd end blandt kvinder. Dødeligheden af alle øvrige naturlige dødsårsager var i starten af perioden højere for mænd end for kvinder, men midt i perioden steg dødeligheden relativt mere blandt kvinder, således at dødeligheden af alle øvrige naturlige dødsårsager siden 2004 har været højere blandt kvinder end blandt mænd. Dødeligheden af ulykker faldt både blandt mænd og kvinder omkring årtusindeskiftet. Der er ikke noget stabilt mønster mht., om dødeligheden er højst hos mænd eller hos kvinder. Dødeligheden af selvmord er generelt faldende i perioden og markant højere blandt mænd end blandt kvinder. SIDE 22

23 Restlevetid og dødelighed Figur 4.3 Udviklingen i dødelighed af fem sygdomsgrupper blandt mænd og kvinder år eller derover. Rater pr Kræft Rate pr Mænd Kvinder Hjerte-kar-sygdom Anden naturlig dødsårsag Rate pr Mænd Kvinder Rate pr Mænd Kvinder Ulykker 60 Selvmord Rate pr Mænd Kvinder Rate pr Mænd Kvinder Kilde: Dødsårsagsregisteret SIDE 23

24 SIDE Helbredsrelateret livskvalitet

25 Helbredsrelateret livskvalitet Afsnittet omfatter beskrivelse af, hvorledes de ældre oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet. Desuden beskrives ældrepopulationens funktionsniveau og tandstatus. Endelig beskrives mål for psykisk velbefindende og for vitalitet; disse mål er baseret på SF-36, der er et generisk (ikke-sygdomsspecifikt) helbredsstatusmål. Godt selvvurderet helbred og frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til En persons vurdering af eget helbred er en særdeles god prædiktiv faktor for dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer eget helbred, desto større er risikoen for død og for sygelighed i en given opfølgningsperiode. Blandt de årige vurderer 67,6 %, at eget helbred er virkelig godt eller godt, 22,9 % vurderer eget helbred til at være nogenlunde og 9,5 % at eget helbred er dårligt eller meget dårligt. Mere end fire ud af fem ældre vurderer, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, mens 13,7 % mener, at de kun af og til eller aldrig føler sig friske nok (data ikke vist). Det fremgår af tabel 5.1, at med stigende alder falder andelen, der vurderer eget helbred som virkeligt godt eller godt og andelen, som føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til. Det fremgår endvidere, at mænd vurderer eget helbred bedre end kvinder, at en større andel af årige mænd end kvinder vurderer, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, mens det gælder for lige store andele af de årige mænd og kvinder. Tabel 5.1. Helbredsrelateret livskvalitet blandt årige mænd og kvinder Procent år år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvvurderet helbred (virkelig godt eller godt) 72,6 68,6 65,0 60,5 67,6 Føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til 91,0 86,2 82,1 82,5 86,3 Antal svarpersoner Analyser af hele datamaterialet fra SUSY-2005 viser tydelig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og uddannelseslængde. Jo længere uddannelse, desto større er forekomsten af personer med et godt selvvurderet helbred. Andelen med godt selvvurderet helbred er størst blandt gifte. Samme mønster ses mht. at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til (data ikke vist) (2). I perioden har udviklingen i helbredsrelateret livskvalitet blandt ældre (65-årige eller derover) været positiv (2). Figur 5.1 viser, at større og større andele blandt de ældre vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt og føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Udviklingen har været konstant i hele perioden og på den baggrund vurderes det, at den positive udvikling vil fortsætte. SIDE 25

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 25 Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk 26 Sundhed og sygelighed

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund og indsamling af data... 7 2.1 Baggrund og formål... 7 2.2 Indsamling af data...

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Kapitel 9. Sundhedsadfærd Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Bo Lønberg Bilde Lone Bilde Synovate Denmark, 2008 Projekt 14303 1 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 1. Baggrund, formål og metode...14

Læs mere

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 1. INDLEDNING... 7 2. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL... 9 2.1 SPØRGESKEMAETS STRUKTUR... 12 2.2 DATAINDSAMLING OG BORTFALD... 13 3. INDSATSOMRÅDER...

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud.,

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Svært overvægtige gamle

Svært overvægtige gamle Videnscenter på Ældreområdet Svært overvægtige gamle Merete Platz Svært overvægtige gamle Copyright Merete Platz og Videnscenter på Ældreområdet Forsidefoto: Charlotte Svendsen Layout: Zornig A/S ISBN:

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere