Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre"

Transkript

1 Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010

2 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Mette Kjøller, Michael Davidsen & Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Redaktion: Barbara Hjalsted og Kirsten Nielsen, Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Ældre, Sundhedsfremme, Forebyggelse, Livskvalitet, Sundhedsadfærd, Dødelighed, Kortlægning Kategori: Faglig Rådgivning Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Kjøller, M, Davidsen, M & Juel, K. Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre, Sundhedsstyrelsen 2010 Oplag: 1000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: GP-TRYK A/S Fotos: Mikael Rieck & Udgivet af Sundhedsstyrelsen, 2010 Publikationen kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsens publikationer hos Rosendahls - Schultz Distribution A/S Herstedvang Albertslund Pris: 0 kr., dog betales ekspeditions- og forsendelsesgebyr Telefon Fax: Hjemmeside: ISBN: (elektronisk) ISBN: (trykt)

3 Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark

4

5 Forord I dagens Danmark findes der raske ældre med høj livskvalitet og ingen særlige begrænsninger i dagligdagen, ældre, der lever med kroniske sygdomme med eller uden begrænsninger i hverdagen og skrøbelige ældre med dårligt funktionsniveau, megen sygdom, hospitalsindlæggelser, ensomhed og forringet livskvalitet. At ældre som befolkningsgruppe er så heterogen, giver en række udfordringer i tilrettelæggelse af sundhedsfremme og forebyggelse målrettet ældre. Vi lever længere og længere, og andelen af ældre i befolkningen vokser. Generelt set har nye ældregenerationer bedre helbred og er mindre nedslidte end tidligere, men der er også en stigning i sygeligheden og et stigende medicinforbrug. Folkesygdomme fylder meget, og sygehusforbruget er stigende og størst i de ældste aldersgrupper. Denne udvikling sammenholdt med, at der er et stort forebyggelsespotentiale blandt ældre, gør ældres sundhed og livskvalitet til et væsentligt indsatsområde for både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Formålet med denne rapport er at give en grundlæggende beskrivelse af ældrebefolkningens sundhedstilstand og en pejling af den demografiske og sundhedsmæssige udvikling de næste år. Rapporten er et led i Sundhedsstyrelsens indsats i forhold til ældre borgere på 65 år og derover. Ved at stille dokumentation, rådgivning og inspiration til rådighed vil Sundhedsstyrelsen bidrage til at skabe et overblik over viden om ældres sundhed og de udfordringer og prioriteringer, som regioner og kommuner står over for i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse blandt ældre. Rapporten henvender sig til alle, der arbejder strategisk og planlægningsmæssigt med forebyggelse og sundhedsfremme på regionalt og kommunalt niveau. Publikationen er udarbejdet i et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke rapportens forfattere for samarbejdet. Else Smith Centerchef

6

7 Indhold Kort resumé...side 8 Baggrund og formål...side 10 Socio-demografisk beskrivelse...side 14 Restlevetid og dødelighed...side 20 Helbredsrelateret livskvalitet...side 24 Sundhedsadfærd og sundhedsvaner side 30 Socialt netværk...side 38 Sygelighed...SIDE 42 Aktivitetsbegrænsning og brug af hjælpemidler...side 52 Brug af sundhedsvæsenet og brug af medicin side 54 Sammenfatning...SIDE 60 English Summary...SIDE 66 Referencer...SIDE 67

8 SIDE 8 1. Kort resumé

9 Kort resumé Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes andelen af 65-årige eller derover at stige fra 15,9 % af hele befolkningen i 2009 til 25,0 % i Det betyder, at ældregruppen kommer til at fylde meget i det samlede billede, ikke kun når det gælder sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats, men også når det gælder indsatsen fra en række andre forvaltningsområder (det sociale område, det kulturelle område, den fysiske planlægning mv.), der skal medvirke til at skabe gode levevilkår for de ældre. Beskrivelsen af de ældres sundhed og sygelighed i 2005 viser generelt, at den yngste aldersgruppe (65-74 år) lever sundere, er mindre syg og har bedre helbredsrelateret livskvalitet end den ældste aldersgruppe (75-84 år), og at kvinder generelt lever sundere, men er mere syge end mænd og har dårligere helbredsrelateret livskvalitet. Der tegner sig overordnet en række udviklingstendenser for ældregruppens sundhed og sygelighed og for forhold af betydning herfor. På den positive side tæller at de ældres fysiske funktionsniveau og livskvalitet er forbedret markant siden 1987, og udviklingen forventes at fortsætte. Ligeledes er der siden 1987 sket forbedringer i sundhedsadfærden med fald i andelen af rygere, stigning i andelen af fysisk aktive og lidt forbedrede kostvaner. De ældre er også blevet bedre til at udnytte tilbuddet om forebyggende helbredsundersøgelse. De ældres sociale netværk er forbedret det gælder kontakten til familie og venner, muligheden for at få hjælp i tilfælde af sygdom og fald i andelen, der uønsket er alene. På den negative side tæller, at sygeligheden er steget gennem de sidste 20 år. Folkesygdommene fylder meget, skaber dårlig livskvalitet og belaster sundhedsvæsenet både hospitalsvæsenet og den primære sundhedstjeneste. Med den stigende sygelighed følger også et stigende medicinforbrug. Negativt er også stigningen i andelen af svært overvægtige ældre og stigning i andelen af ældre, der overstiger genstandsgrænsen for alkoholindtag. Der er fortsat klare forskelle i mænds og kvinders sundheds- og sygelighedstilstand, og der er fortsat klare sociale forskelle i de ældres helbredsrelaterede livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet. Det er vigtigt også fremover at kunne følge udviklingen i befolkningens og ældregruppens sundhed og sygelighed. Det bliver muligt med de nye nationale, regionale og kommunale sundhedsprofiler, hvortil der første gang indsamles data i En række af de indikatorer, der er inddraget i denne rapport, vil også indgå i dette fremtidige arbejde og dermed kunne anvendes i den lokale sundhedsplanlægning. SIDE 9

10 SIDE Baggrund og formål

11 Baggrund og formål Med udviklingsprojektet Sundhed og livskvalitet hos ældre danskere har Center for Forebyggelse (CFF), Sundhedsstyrelsen sat fokus på ældreområdet. Som led i dette arbejde har CFF anmodet Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, om at udarbejde en kort rapport med grundlæggende informationer om ældrebefolkningens sundhedsadfærd, sundhedstilstand, sygelighed, dødelighed og brug af sundhedsvæsenet. Formål Formålet med rapporten er at give en grundlæggende beskrivelse af ældrebefolkningens sundhedstilstand og en pejling på den demografiske og sundhedsmæssige udvikling de næste år. Afgrænsning af ældregruppen Der eksisterer mange forskellige afgrænsninger af ældregruppen. Den nederste aldersgrænse for gruppen er formentlig ved 60 år. Socialt kunne ældregruppen afgrænses ved pensionsalderen (nu 65 år), men denne afgrænsning er foranderlig og derfor mindre hensigtsmæssig. Der er heller ikke en naturlig biologisk afgrænsning, da de fleste aldersrelaterede forandringer sætter ind allerede ved 30-års alderen og fortsætter uden bratte overgange. Sprogligt taler vi om ældre og gamle eller om yngre ældre og ældre ældre (1). I denne rapport er det valgt at afgrænse gruppen til 65-årige eller derover. Som det fremgår under beskrivelsen af datakilderne vil analyser, baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, yderligere være afgrænset til de årige, mens der ved brug af registerdata ikke vil være nogen øvre aldersgrænse. Indhold Rapporten består af 12 afsnit. I første afsnit gives et kort resumé af undersøgelsens hovedresultater. I afsnit 2 redegøres for rapportens formål og for datakilderne. Afsnit 3-10 rummer undersøgelsens resultater. Afsnit 3 giver en kort socio-demografisk karakteristik af ældregruppen, og den forventede befolkningsudvikling beskrives. Afsnit 4 handler om ældregruppens restlevetid og om såvel den generelle dødelighed som den årsagsspecifikke. Ældregruppens helbredsrelaterede livskvalitet beskrives i afsnit 5 og sundhedsadfærd og sundhedsvaner beskrives i afsnit 6. Afsnit 7 handler om ældregruppens sociale netværk. I afsnit 8 gennemgås sygeligheden, i afsnit 9 sygdomskonsekvenserne, og i afsnit 10 beskrives ældregruppens brug af sundhedsvæsenet. I afsnit 11 gives en bredere sammenfatning af undersøgelsens resultater. I sidste afsnit er der et engelsk resumé. SIDE 11

12 Baggrund og formål Datakilder Som udgangspunkt vil der blive anvendt data fra følgende fem hovedkilder: 1. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY- 2005). Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) er repræsentative, nationale stikprøveundersøgelser i den voksne danske befolkning, der siden 1987 regelmæssigt er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet. I undersøgelserne indsamles data om sundhed og sygelighed og forhold af betydning herfor: sundhedsadfærd og sundhedsvaner, livsstil, helbredsrisici i arbejde og miljø, sundhedsmæssige ressourcer mv. Data indsamles til brug for statslig og regional planlægning og sundhedsovervågning samt til brug for forskning og analyser. SUSY-undersøgelsernes datamateriale er indsamlet ved personligt interview suppleret med et selvadministreret spørgeskema. Med enkelte undtagelser er alle analyser i denne rapport baseret på det personlige interview (2). Den samlede stikprøve til SUSY-2005 omfattede danske statsborgere på 16 år eller derover. Blandt disse blev der gennemført interview med personer, hvilket svarer til en samlet opnåelse på 67 %. Efter det personlige interview fik svarpersonerne udleveret et selvadministreret spørgeskema, og returnerede spørgeskemaet, svarende til 78 % af de interviewede eller 52 % af alle inviterede. Ved bortfald forstås personer, der er udtrukket til stikprøven og dermed inviteret til at deltage i undersøgelsen, men som af forskellige grunde ikke har ønsket at deltage, f.eks. fordi de ikke ønsker at medvirke, ikke kan træffes, er syge el. lign. Bortfaldet er stort set ens blandt mænd og kvinder og markant større blandt de 80-årige eller derover end i de øvrige aldersgrupper. Endvidere er bortfaldet mindst blandt gifte. Som nævnt er der til denne rapport foretaget en aldersmæssig afgrænsning, således at analyserne baseret på SUSY kun omfatter de årige, i alt personer, der opdeles i to aldersgrupper (65-74 årige og årige). Gruppen af 85-årige eller derover er udelukket af analyserne i denne rapport. Dels er gruppen i sig selv relativ lille antalsmæssigt, dels er bortfaldet i denne aldersgruppe som nævnt ganske stort (46 %). På grund af forskelle i dødelighed og sygelighed mellem mænd og kvinder præsenteres alle analyser særskilt for mænd og kvinder. I rapporten præsenteres endvidere analyser af udviklingen , baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Disse analyser omfatter dog alle 65-årige eller derover. 2. Landspatientregisteret (LPR) indeholder oplysninger om hele befolkningens kontakter til sygehusvæsenet, det være sig indlæggelser, ambulante kontakter og kontakter til skadestue. For indlæggelser går registeret tilbage til 1977, for ambulante kontakter og skadestuekontakter til Aldersmæssigt afgrænses analyser i LPR til de 65-årige eller derover. 3. Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om befolkningens brug af sygesikringsydelser, f.eks. i forbindelse med kontakt til praktiserende læge, praktiserende speciallæge, vagtlæge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog m.fl. Registeret går tilbage til Oplysninger om brug af praktiserende læge og praktiserende speciallæge er hentet fra Statistiske Efterretninger fra Danmarks Statistik og omfatter 60-årige eller derover. Samme aldersmæssige afgrænsning anvendes i denne rapport. 4. Dødsårsagsregisteret indeholder oplysninger om samtlige dødsfald i Danmark. Oplysningerne er baseret på dødsattesten og omfatter bl.a. information om dødsårsag, dødsmåde, dødstidspunkt, køn og alder på dødstidspunktet. Registeret går i sin nuværende form tilbage til Aldersmæssigt afgrænses analyser i Dødsårsagsregisteret til de 65-årige eller derover. 5. Registre i Danmarks Statistiks Statistikbank, f.eks. registeret om befolkning og valg og registeret om sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Aldersmæssigt afgrænses analyser i Statistikbanken til de 65-årige eller derover. Læsevejledning Langt størsteparten af analyserne fra SUSY-2005 præsenteres i tabelform. Tabel 2.1 er et eksempel og viser den helbredsrelaterede livskvalitet blandt årige mænd og kvinder. Tabeleksemplet omhandler to indikatorer på helbredsrelateret SIDE 12

13 Baggrund og formål livskvalitet, nemlig selvvurderet helbred og følelsen af at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til. Ældregruppen er opdelt i to aldersgrupper og inden for hver aldersgruppe vises resultater særskilt for mænd og kvinder. Længst til højre vises forekomsten i hele ældregruppen (i alt). Procenttallene i tabellen viser andelen i hver køns- og aldersgruppe, der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt, henholdsvis føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til. Blandt de årige mænd er det eksempelvis 72,6 %, der vurderer eget helbred til at være virkelig godt eller godt (- implicit vurderer således 27,4 % (100-72,6), at deres helbred ikke er virkelig godt eller godt). I SUSY-2005 var stikprøvens sammensætning bestemt af, at der skulle opnås interview med personer i hver region. Da regionerne har forskellig størrelse, betyder det, at den regionale fordeling i stikprøven ikke er repræsentativ for hele den danske befolkning. For at sikre nationalt repræsentative resultater blev hele datamaterialet efterfølgende vægtet, hvorved befolkningssammensætningen i stikprøven kom til at svare til befolkningssammensætningen i hele landet. Procenttallene i tabellen er således vægtede resultater, mens det af sidste linje i tabellen fremgår, hvor mange personer, der indgår i hver undergruppe (f.eks. indgår der 878 mænd i alderen år). Tabel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet blandt årige mænd og kvinder Procent år år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvvurderet helbred (virkelig godt eller godt) 72,6 68,5 65,0 60,5 67,7 Føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til 90,7 86,0 82,0 82,5 86,3 Antal svarpersoner Figur 2.1 Andelen med selvvurderet virkelig godt eller godt helbred blandt 65-årige eller derover Procent. Til beskrivelse af udviklingen i de forskellige indikatorer er der anvendt resultater fra hovedrapporten fra SUSY-2005 (2). Udviklingen præsenteres som søjlediagrammer (se eksempel i figur 2.1). Figuren viser andelen blandt mænd henholdsvis kvinder, der i hvert af undersøgelsesårene for SUSY-undersøgelserne (1987, 1994, 2000 og 2005) angiver, at deres helbred er virkelig godt eller godt. Tallet over hver søjle angiver den procentvise forekomst. Der skal gøres opmærksom på, at disse figurer over udviklingen er fremstillet på grundlag af besvarelser fra alle 65-årige eller derover. Procent Mænd Kvinder 65 SIDE 13

14 SIDE Socio-demografisk beskrivelse

15 Socio-demografisk beskrivelse Afsnittet omfatter en beskrivelse af samlivsstatus, boligforhold og indkomstforhold, baseret på data fra Danmarks Statistik, samt en beskrivelse af uddannelsesforhold, erhvervsaktivitet og hverdagsøkonomi (målt på spørgsmålet om man inden for det seneste år har haft svært ved at betale sine regninger), baseret på data fra SUSY Endvidere indgår en beskrivelse af den forventede befolkningsudvikling frem til Køn, alder og civilstand Pr. 1. januar 2009 var der ifølge Danmarks Statistik i hele landet i alt ældre på 65 år eller derover. Det fremgår af tabel 3.1, at der er flere kvinder (56,1 %) end mænd (43,9 %), og at aldersgruppen år udgør over halvdelen af alle ældre. Tabel 3.1 Køns og aldersfordelingen blandt 65-årige eller derover pr. 1. januar Procent. Mænd Kvinder I alt år 26,9 29,2 56, år 13,3 18,2 31,5 85+ år 3,7 8,7 12,4 I alt 43,9 56,1 100,0 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 15

16 Socio-demografisk beskrivelse Tabel 3.2 viser, at over halvdelen af de ældre er gifte (eller separerede), og næsten hver tredje er enke eller enkemand. Andelen af gifte er større blandt mænd end kvinder, og med stigende alder falder andelen af gifte for de ældste kvinders vedkommende er kun 9,4 % gifte. Omvendt lever større andele blandt kvinder end mænd i enkestand, og andelen stiger både blandt mænd og kvinder med stigende alder. I den ældste aldersgruppe er otte ud af ti kvinder enker det er næsten dobbelt så mange som blandt mænd. I alt 4 % af ældrebefolkningen er indvandrere eller efterkommere. Andelen falder ganske svagt med stigende alder (data ikke vist). Tabel 3.2 Civilstand og boligtype blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent. Civilstand år år 85+ år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Gift/separeret 73,3 57,8 65,2 31,7 46,9 9,4 53,6 Enke/enkemand 7,7 23,2 21,2 54,1 43,2 78,1 29,9 Skilt 12,2 14,9 7,8 9,5 4,6 6,8 11,2 Ugift 6,6 4,0 5,7 4,6 5,2 5,7 5,2 Nuværende eller tidligere partnerskab 0,2 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 Boligtype Parcelhus 54,1 46,0 45,5 32,0 34,0 20,0 42,9 Etageboligbebyggelse 22,2 28,9 27,9 39,7 35,7 48,8 30,9 Række-,kæde- og dobbelthuse 14,8 18,8 18,5 23,2 21,9 24,2 19,1 Stuehus til landbrugsejendom 6,0 4,3 5,6 2,9 4,4 1,8 4,4 Andet *) 2,8 2,1 2,4 2,1 4,0 5,2 2,7 Antal personer I procent 26,9 29,2 13,3 18,2 3,7 8,7 100,0 *) Fritidshus, døgninstitution, anden beboelse. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 16

17 Socio-demografisk beskrivelse Bolig og indkomstforhold Det fremgår af tabel 3.2, at størst andel af de ældre bor i parcelhus (42,9 %) eller etagebebyggelse (30,9 %). Mænd bor hyppigere i parcelhus og stuehus til landbrugsejendom end kvinder, mens kvinder hyppigere end mænd bor i etagebebyggelse og række-, kæde- og dobbelthus. Med stigende alder falder andelen af både mænd og kvinder, der bor i parcelhus, og andelen, der bor i etagebebyggelse og række-, kæde- og dobbelthus, stiger. Ifølge Danmarks Statistik boede ca ældre i plejehjemsboliger, beskyttede boliger eller ældreboliger i Andelen af ældre, der bor i disse boligtyper, stiger med alderen, fra 5,0 % af de årige til 20,2 % af de årige og 24,8 % af de 85+ årige (data ikke vist). Mere end syv ud af ti af alle ældre har en personlig indkomst på under kr. (tabel 3.3). Kvinder har gennemgående lavere indkomst end mænd og indkomstniveauet falder med stigende alder. Bemærk, at Danmarks Statistik kun har indkomstoplysninger opdelt på fem års aldersgrupper frem til 74-års alderen og at aldersopdelingen følgelig er anderledes i denne tabel. Tabel 3.3 Personlig bruttoindkomst blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent år år 75+ år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder kr. 5,3 16,8 6,2 21,2 8,0 14,5 12, kr. 50,3 58,1 58,3 58,9 61,4 64,1 59, kr. 20,6 16,8 18,9 14,7 18,6 17,0 17, kr. 10,5 5,1 7,9 3,1 6,3 2,6 5, kr. 5,1 1,7 3,4 1,1 2,5 0,9 2, kr. og derover 8,1 1,6 5,4 1,1 3,3 1,0 3,1 Antal personer I procent 15,2 16,0 11,2 12,7 17,2 27,6 100,0 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 17

18 Socio-demografisk beskrivelse Uddannelse og erhvervsaktivitet Danmarks Statistik har kun oplysninger om uddannelsesniveau for 69-årige eller derunder. Derfor anvendes SUSY-2005 data, hvor uddannelsesniveauet er målt som antal års kombineret skole- og erhvervsuddannelse (tabel 3.4). Kvinder har gennemgående kortere uddannelse end mænd, og den ældste aldersgruppe har gennemgående lidt kortere uddannelse end den yngste. I alt 4,3 % af de ældre er erhvervsaktive. Der er størst andel erhvervsaktive blandt de årige, og en markant større andel blandt mænd end blandt kvinder. Som et lidt utraditionelt mål for de ældres økonomi er der i SUSY-2005 spurgt om, hvor ofte det inden for det seneste år har været svært at betale sine regninger. På trods af det lavere indkomstniveau blandt de ældre sammenholdt med hele befolkningen, er der kun 1,2 %, der angiver, at de nogle få måneder om året eller oftere har haft svært ved at betale deres regninger (tabel 3.4). Tabel 3.4 Uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper Procent år år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Kombineret skole- og erhvervsuddannelse Kort <10 år 23,0 41,6 29,1 52,2 36,0 Mellem år 43,4 28,0 36,4 25,9 33,8 Lang 13+ år 32,8 29,9 33,4 21,2 29,6 Erhvervsaktiv 8,9 2,9 3,1 0,4 4,3 Svært ved at betale regninger seneste år 0,8 2,1 0,7 0,5 1,2 Antal svarpersoner Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 SIDE 18

19 Socio-demografisk beskrivelse Befolkningsfremskrivning Danmarks Statistiks fremskrivninger af befolkningsudviklingen viser en samlet vækst i befolkningstallet fra 5,5 mio. i 2009 til 5,9 mio. i Antallet af 65-årige eller derover forventes at stige fra ca i 2009 til ca i 2035, svarende til en stigning fra 15,9 % af hele befolkningen i 2009 til 25,0 % i Stigningen ses både for mænds og kvinders vedkommende, men er lidt stejlere for mænds vedkommende. Eksempelvis sker der mere end en tre-dobling af antallet af 85+ årige mænd, men kun en fordobling af antallet af 85+ årige kvinder. Tabel 3.5 Befolkningsfremskrivning Hele befolkningen, opdelt efter køn og alder. Antal. Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 0-14 år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år , , , ,9 85+ år , , , ,0 I alt , , , ,5 Kvinder 0-14 år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år , , , , år , , , ,4 85+ år , , , ,8 I alt , , , ,5 Alle Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 19

20 SIDE Restlevetid og dødelighed

21 Restlevetid og dødelighed Restlevetid Restlevetiden er det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder har tilbage at leve i, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Restlevetiden for 65-årige eller derover fremgår af tabel 4.1. I var den gennemsnitlige restlevetid for 65-årige mænd 16,5 år og for kvinder 19,3 år. Det betyder således, at en 65-årig mand kan forvente at blive 81,5 år og en 65-årig kvinde 84,3 år. Tabel 4.1 Restlevetiden for 65-årige, 75-årige, 85-årige og 95-årige mænd og kvinder Mænd Kvinder 65-årig 16,5 19,3 75-årig 9,9 11,9 85-årig 5,2 6,3 95-årig 2,6 3,0 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik SIDE 21

22 Restlevetid og dødelighed Dødelighed Den aldersspecifikke dødelighed ses i figur 4.1 og viser først og fremmest, at dødeligheden, målt som antal dødsfald pr i den pågældende aldersgruppe i løbet af et år, for alvor sætter ind blandt de 80-årige og derover. Desuden fremgår det klart, at dødeligheden i alle aldersgrupper er højere blandt mænd end blandt kvinder, og at forskellen mellem mænd og kvinder øges med stigende alder. Op gennem det 20. århundrede og især i den sidste halvdel er ældredødeligheden faldet markant. Faldet er multifaktorielt betinget og kan både tilskrives kohorteeffek- Figur 4.1 Dødeligheden blandt mænd og kvinder efter alder år eller derover. Rate pr ter, dvs. forhold der er karakteristiske for en bestemt kohorte eller generation (f.eks. færre alvorlige infektionssygdomme i barndommen og mindre fysisk nedslidning) og periodeeffekter, dvs. forhold der er karakteristiske for den tidsperiode, man lever i (f.eks. forbedrede behandlingsmuligheder samt forbedrede forebyggende og sundhedsfremmende indsatser) (1). Den ændrede dødelighed i ældregruppen afspejles også i antallet af 100-årige, der er steget fra personer i 1950 erne til over 800 personer i begyndelsen af Den samlede dødelighed blandt mænd er faldet jævnt i perioden Blandt kvinder har dødeligheden været uændret frem til 2004 og er dernæst faldet svagt (figur 4.2). Figur 4.2 Udviklingen i den totale dødelighed blandt mænd og kvinder år eller derover. Rate pr Rate pr Mænd Kvinder Alder Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Rate pr Mænd Kvinder Kilde: Dødsårsagsregisteret Årsagsspecifik dødelighed Den årsagsspecifikke dødelighed afspejler dels sygdomsforekomsten i befolkningen dels sygdommens behandlingsmuligheder og dermed overlevelse med sygdommen. Efterfølgende vises udviklingen i dødelighed blandt 65-årige eller derover af kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, andre naturlige dødsårsager (f.eks. infektionssygdomme, diabetes, KOL), ulykker og selvmord (figur 4.3). Dødeligheden af kræft blandt kvinder har været meget stabil i perioden , mens der for mænd er tale om et ganske svagt fald. Dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme viser markant fald i perioden mest udtalt blandt mænd. Døde- ligheden af kræft og hjerte-kar-sygdomme er generelt højere blandt mænd end blandt kvinder. Dødeligheden af alle øvrige naturlige dødsårsager var i starten af perioden højere for mænd end for kvinder, men midt i perioden steg dødeligheden relativt mere blandt kvinder, således at dødeligheden af alle øvrige naturlige dødsårsager siden 2004 har været højere blandt kvinder end blandt mænd. Dødeligheden af ulykker faldt både blandt mænd og kvinder omkring årtusindeskiftet. Der er ikke noget stabilt mønster mht., om dødeligheden er højst hos mænd eller hos kvinder. Dødeligheden af selvmord er generelt faldende i perioden og markant højere blandt mænd end blandt kvinder. SIDE 22

23 Restlevetid og dødelighed Figur 4.3 Udviklingen i dødelighed af fem sygdomsgrupper blandt mænd og kvinder år eller derover. Rater pr Kræft Rate pr Mænd Kvinder Hjerte-kar-sygdom Anden naturlig dødsårsag Rate pr Mænd Kvinder Rate pr Mænd Kvinder Ulykker 60 Selvmord Rate pr Mænd Kvinder Rate pr Mænd Kvinder Kilde: Dødsårsagsregisteret SIDE 23

24 SIDE Helbredsrelateret livskvalitet

25 Helbredsrelateret livskvalitet Afsnittet omfatter beskrivelse af, hvorledes de ældre oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet. Desuden beskrives ældrepopulationens funktionsniveau og tandstatus. Endelig beskrives mål for psykisk velbefindende og for vitalitet; disse mål er baseret på SF-36, der er et generisk (ikke-sygdomsspecifikt) helbredsstatusmål. Godt selvvurderet helbred og frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til En persons vurdering af eget helbred er en særdeles god prædiktiv faktor for dødelighed og sygelighed. Jo dårligere en person vurderer eget helbred, desto større er risikoen for død og for sygelighed i en given opfølgningsperiode. Blandt de årige vurderer 67,6 %, at eget helbred er virkelig godt eller godt, 22,9 % vurderer eget helbred til at være nogenlunde og 9,5 % at eget helbred er dårligt eller meget dårligt. Mere end fire ud af fem ældre vurderer, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, mens 13,7 % mener, at de kun af og til eller aldrig føler sig friske nok (data ikke vist). Det fremgår af tabel 5.1, at med stigende alder falder andelen, der vurderer eget helbred som virkeligt godt eller godt og andelen, som føler sig frisk nok til at gøre, hvad de har lyst til. Det fremgår endvidere, at mænd vurderer eget helbred bedre end kvinder, at en større andel af årige mænd end kvinder vurderer, at de er friske nok til at gøre, hvad de har lyst til, mens det gælder for lige store andele af de årige mænd og kvinder. Tabel 5.1. Helbredsrelateret livskvalitet blandt årige mænd og kvinder Procent år år I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Selvvurderet helbred (virkelig godt eller godt) 72,6 68,6 65,0 60,5 67,6 Føler sig frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til 91,0 86,2 82,1 82,5 86,3 Antal svarpersoner Analyser af hele datamaterialet fra SUSY-2005 viser tydelig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og uddannelseslængde. Jo længere uddannelse, desto større er forekomsten af personer med et godt selvvurderet helbred. Andelen med godt selvvurderet helbred er størst blandt gifte. Samme mønster ses mht. at være frisk nok til at gøre, hvad man har lyst til (data ikke vist) (2). I perioden har udviklingen i helbredsrelateret livskvalitet blandt ældre (65-årige eller derover) været positiv (2). Figur 5.1 viser, at større og større andele blandt de ældre vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt og føler sig friske nok til at gøre, hvad de har lyst til. Udviklingen har været konstant i hele perioden og på den baggrund vurderes det, at den positive udvikling vil fortsætte. SIDE 25

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sammenfatning og perspektiver

Sammenfatning og perspektiver og perspektiver Sammenfatning og perspektiver Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i den voksne, danske befolkning har til formål at beskrive status og udvikling i befolkningens sundheds- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER MARIA HOLST OLA EKHOLM MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER MARIA HOLST OLA EKHOLM MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER MARIA HOLST OLA EKHOLM MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL AUGUST 2010 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER MARIA HOLST OLA EKHOLM MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL AUGUST 2010

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE

SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE Roskilde Kommune SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE 2007 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Christian Hollemann Pedersen Ulrik Hesse Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 Anne Illemann Christensen, Christina

Læs mere