Standard Front Page for Projects and Master Theses

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standard Front Page for Projects and Master Theses"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITY Department of Society and Globalisation Standard Front Page for Projects and Master Theses Compulsory use for all projects and Master Theses on the following subjects: International Develoment Studies Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Public Administration Social Science EU-studies Public Administration, MPA User s manual on the next page. Project title: Denationalisering i Den Dominikanske Republik Project seminar IU-K2 Prepared by (Name(s) and study number): Kind of project: Module: Karen Ipsen Project IU-K2 Mette Sørensen Project IU-K2 Kasper Rasmussen Project IU-K2 Lasse Rørdam Nielsen Project IU-K2 Name of Supervisor: 1

2 Louise Mubanda Rasmussen Submission date: 18. december 2013 Number of keystrokes incl. spaces (Please look at the next page): (included abstract and personal front page) Permitted number of keystrokes incl. spaces cf. Supplementary Provisions (Please look at the next page): keystrokes incl. spaces equalling app pages 2

3 å ø ø 3

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 7 Indledning... 8 Motivation og problemfelt... 9 Én ø - to forskellige lande... 9 Jus soli, jus sanguinis og transit En systematiseret konflikt Juliana Deguis Pierre og hendes dom Hører jeg til i mit land? Er det rigtigt eller forkert? Problemformulering Metode Feltarbejde Kvalitative interviews Deltager-observation Inspiration fra ECRIS Konflikt Arena Strategisk gruppe Historisk rids Den nuværende politiske situation i Den Dominikanske Republik Anvendt teori Metodologisk nationalisme Nationalisme som diskurs Stigmatisering Empiri Informanter Andenhånds empiri Præsentation af analysen Den offentlige debat Historiske og politiske årsager Sociale konsekvenser Diskussion Historisk baggrund

5 Den første europæiske koloni i Amerika Den haitianske besættelse Kampen for uafhængighed Trujillo Haitiansk migration og anti-haitianisme Kongos og ambafiles Massedeporteringer Kronprins Balaguer Den nuværende politiske situation i Den Dominikanske Republik Korruption Teori Metodologisk nationalisme De tre former for metodologisk nationalisme Migration og nationalstaten Nationalisme, ideologi og diskurs Diskurs på flere planer Rivaliserende ideologier Nationalistisk ideologi Diskursteoriens anvendelse retorik og tekstanalyse Stigmatisering Definition af stigmatisering Stigmatiseringskomponenter Stigmatisering og diskrimination Institutionel racisme Selvforstærkende effekt Gruppens fælles forståelse Direkte og indirekte diskrimination Hvad kan man gøre ved stigmatisering? Analyse Den offentlige debat En ulige debat Argumenter mod dommen Argumenter for dommen Delkonklusion

6 Mulige årsager til dommen og resolutionen Den anti-haitianske elite og dens motiver Den anti-haitianske elite som strategisk gruppe Ideologi eller interesse? Delkonklusion De sociale konsekvenser Mærker, stigma, diskrimination Institutionel racisme Magtesløshed Følelser og tanker Solidariteten Delkonklusion Diskussion Den anti-haitianske ideologi Debattens betydning Café con leche Konklusion Litteraturliste

7 Abstract This project addresses denationalization of people of Haitian descent in the Dominican Republic. A ruling by the Constitutional Court from September 2013 established that Juliana Deguis Pierre did not have the right to her Dominican citizenship, in spite of being born in the country under the principle of jus soli. The ruling fuelled a debate over the status of Dominicans of Haitian descent, which has been going on since 2007, when a resolution decreed to withhold birth certificates of people seen as irregular residents. Supporters of the sentence claim it to be a necessary regulation of migration, while opponents denounce it as denationalization and a retroactive attack on the rights of people recognized as Dominicans since their birth. Through two months of fieldwork in the Dominican Republic following the ruling, we investigate the debate, the social consequences, and possible explanations behind the ruling and 2007 resolution. We make use of participant-observation, conduct interviews with people affected by the resolution and ruling, and follow the debate in newspapers daily. Through our analysis, we find that supporters of the ruling deliberately obscure the debate into a question of illegal immigration rather than denationalization of descendants of migrants. We suggest that historical antihaitianism and a conservative elite dominating the state are important factors behind the process of denationalization. We find that the discriminatory denial of rights harms the opportunities, development and mental condition of the people affected by resolution

8 Indledning "Soy dominicano como tú, respeta mi derecho 1 "! "Contra el genocidio civil, enfrenta el racismo 2 "! Eso no se hace 3! Ovenstående er blot nogle af de kampråb, som dominikanere med haitianske rødder i Den Dominikanske Republik og sympatisører bruger, når de går på gaden og kæmper for at blive anerkendt som dominikanske statsborgere. En kamp de har taget op efter en resolution i 2007 (resolution 12-07) samt en dom i september 2013 (dom ), der truer med at gøre dem statsløse. Til trods for at have boet hele deres liv i Den Dominikanske Republik, til trods for at aldrig at have sat fod i Haiti, til trods for stolt at synge den dominikanske nationalsang og til trods for altid at have udtrykt sig på spansk og ikke kreolsk, risikerer cirka en kvart million dominikanere med haitianske rødder i Den Dominikanske Republik, ifølge vores informanter, flere artikler og menneskerettighedsorganisationer, at miste retten til dominikansk nationalitet og dermed også retten til at få del i de rettigheder, som tilfalder alle dominikanske statsborgere 4. Resolution og dom danner således, sammen med en forfatningsændring i 2010, baggrund for en stor offentlig debat i Den Dominikanske Republik, da modstandere af dommen kalder den forfatningsstridig samt et udtryk for diskrimination 5, mens fortalere for dommen argumenterer for det modsatte. 1 Jeg er dominikaner ligesom dig - respekter min rettighed. 2 Imod civilt folkemord, konfronter racismen. 3 Det gør man ikke. 4 Eksempelvis: og ( , kl ). 5 Se eksempel: og ( , kl ). 8

9 Dette projekt tager udgangspunkt i en debat om retten til statsborgerskab og nationalitet, som dominikanere med haitianske rødder i Den Dominikanske Republik er genstand for og deltagere i, siden resolutionen i 2007 og den dominikanske forfatningsdomstol 6 den 26. januar 2010 ændrede forfatningen samt en dom i 2013 blev eksempel på forfatningsændringen i praksis. Desuden tager projektet udgangspunkt i de konsekvenser det har for de berørte mennesker og de årsager, der synes at lægge til grund for fratagelsen af de berørtes ret til dominikansk nationalitet og statsborgerskab. Motivation og problemfelt Projektet tog form i Danmark da gruppens medlemmer ud fra en fælles interesse besluttede at skrive et projekt om etnicitet, racisme og diskrimination. Med et forgående kendskab til Den Dominikanske Republik og Haiti skulle projektet tage udgangspunkt i stigmatisering af haitianske migranter i Den Dominikanske Republik og deres oplevelse af racisme og diskrimination i landet. Som vores research skred frem blev det klart, at der på daværende tidspunkt kørte og i øvrigt stadig kører - en heftig offentlig debat i landet i forbindelse med, at resolutionen og den dom, som blev afsagt den 23. september 2013, har kastet mange dominikanere med haitianske rødder ud i et juridisk limbo. Gruppens fokus skiftede først og fremmest fra haitianske migranter til dominikanere med haitianske rødder i Den Dominikanske Republik. Desuden ændrede gruppen fokus til den aktuelle diskussion om retten til statsborgerskab og tilhørsforhold. Gruppen rejste til Den Dominikanske Republik for at komme tæt på debatten om statsborgerskab samt møde nogle af de berørte mennesker. Én ø - to forskellige lande En kort bemærkning skal som det første knyttes til et meget konfliktfyldt forhold mellem Den Dominikanske Republik og Haiti. Et konfliktfyldt forhold, som har eksisteret under og efter henholdsvis Spaniens kolonisering af Den Dominikanske Republik og Frankrigs kolonisering af Haiti. De to lande deler øen Hispaniola Den Dominikanske Republik på den østlige side og Haiti på den vestlige. Men trods den korte geografiske distance kan landene, ifølge mange dominikanere, ikke 6 Tribunal Constitucional (TC). 9

10 være længere fra hinanden. Historiske begivenheder og sociologiske årsager, som vi kommer ind på senere i opgaven, har været og er fortsat kendetegnende for et anstrengt forhold mellem naboerne. Vi kan konstatere, at haitianske migranter i mange år har krydset grænsen mellem Den Dominikanske Republik og Haiti på opfordring af den dominikanske regering, så de blandt andet kunne arbejde i sukkerrørsplantagerne og i dag også udgør en stor del af arbejdsstyrken inden for eksempelvis bygningskonstruktion og turisme. Af denne årsag udgør haitianske migranter en meget stor del af det samlede antal migranter i Den Dominikanske Republik nemlig 87,3% 7. Årene er gået, og flere af de haitianske migranter har fået børn og børnebørn, som i mange tilfælde aldrig har sat fod i Haiti og som ved deres fødsel, qua den dominikanske forfatning, indtil ændringen i 2010 og domsafsigelsen i 2013, har været sikre på retten til dominikansk statsborgerskab. Ifølge en undersøgelse er der i dag 244,151 efterkommere af migranter i landet, hvoraf de 209,912 tilsyneladende udgøres af dominikanere med haitianske rødder 8. Retten til statsborgerskab giver individet nogle civile, politiske samt sociale rettigheder og pligter, hvilket er identitetsskabende og derfor også dækker over nogle kulturelle, symbolske og økonomiske faktorer, som giver status, der ikke kun er af juridisk karakter (Isin & Wood 1999: 4). Ud fra denne betragtning er statsborgerskab altså meget værdifuldt for det enkelte menneske, da det både sikrer rettigheder, er identitetsskabende og medfører en særlig status, og derfor kan vi allerede nu forudsige, at debatten om dominikanere med haitianske rødders ret til statsborgerskab er særdeles afgørende for deres eksistensgrundlag. Hvad der synes at være en blanding af det nogle kalder et behov for en regulering af migration og en ændring i retten til statsborgerskab ved fødsel på dominikansk territorium og det, som vores informant, advokaten, Guillermo Sterling kalder æstetisk racisme, kan vi derfor konstatere, har fungeret som kul på en i forvejen meget varm ild. Det har resulteret i en heftig diskussion om hvem, der i Den Dominikanske Republik kan betragtes som nationale statsborgere, og hvem der beslutter hvem nationale statsborgere er. 7 Fra undersøgelsen Primera Encuesta Nacional de Inmigrantes de la República Dominicana (ENI-2012), som er lavet i 2012 af Oficina Nacional de Estadística (ONE). ( , kl ). 8 Fra undersøgelsen Primera Encuesta Nacional de Inmigrantes de la República Dominicana (ENI-2012), som er lavet i 2012 af Oficina Nacional de Estadística (ONE). ( , kl ). 10

11 Jus soli, jus sanguinis og transit For at tegne et billede af den konflikt vi træder ind i, er der tre juridiske begreber og nogle forfatningsændringer, som skal forklares. I debatten om migranter og deres efterkommeres ret til statsborgerskab i Den Dominikanske Republik, refereres der ofte til begrebet jus soli, som bygger på en tilknytning mellem individet og staten ud fra, om det pågældende individ er født på statens territorium (Horvath : 9). Dertil refereres til begrebet transit, som blev introduceret i den dominikanske forfatning i 1929 og som på sin vis indskrænkede jus soli, da personer i transit og deres børn ikke havde krav på dominikansk statsborgerskab. Spørgsmålet om hvad en person i transit er, blev defineret i en migrationslov i 1939, hvor transit er defineret ved en person, som opholder sig i Den Dominikanske Republik i op til 10 dage. 10 Med den nyeste migrationslov i 2004 ændredes opfattelsen af en person i transit, hvilket betyder, at en person nu kan betragtes som værende i transit praktisk talt for evigt. Således er Jus soli undergået en indskrænkelse ved tilføjelsen af personer i transit. Dette begreb er ligeledes undergået nogle indsnævringer i forbindelse med definitionen af ordet. Som tidligere er fortolkningerne af transit endnu engang genstand for diskussion, som resultat af resolution og forfatningsændringen i 2010, som betød, at landet overgik fra jus soli til jus sanguinis, hvilket betyder, at statsborgerskab nu bestemmes ud fra individets forældres nationale tilknytning til en pågældende stat (Horvath 2008: 9) - i dette tilfælde Den Dominikanske Republik. Nogle henviser i debatten netop til, at en person i transit er i landet i op til 10 dage. Overskrides dette antal dage, er personen således ikke længere i transit. 9 Eniko Horvath er advokat med speciale i international lovgivning. Hun har skrevet bogen Citizenship, kinship laws and plural nationality in the European Union. 10 og ( , kl ). 11

12 En systematiseret konflikt Umiddelbart startede systematiseringen og reguleringen af migranter i og til Den Dominikanske Republik, ifølge advokat Guillermo Sterling, med et cirkulære 11 - cirkulære 17 - i 2007, som senere samme år blev erstattet af resolution Junta Central Electoral (JCE) 12 gav Civilregisteret 13 forbud mod at udlevere kopier af fødselsattester til borgere, hvis deres forældre ikke havde et særligt id-kort 14, hvilket er registreret på den enkelte borgers fødselsattest. Resolutionen betød en midlertidig suspendering af udlevering af en kopi af den meget vitale fødselsattest, som borgere i Den Dominikanske Republik skal bruge, blandt andet når de skal have deres id-kort udleveret, deres pas fornyet, arbejde, få kørekort, gifte sig, åbne bankkonto etc. Suspenderingen af de vigtige papirer fandt sted i forbindelse med, at den dominikanske regering med planen om regulering af migration 15 ville undersøge, om efterkommere af migranter, var efterkommere af illegale eller irregulære migranter. Således blev livet for mange dominikanere med haitianske rødder sat på standby, da deres forældre eller bedsteforældre år tilbage var kommet til Den Dominikanske Republik, enten illegalt eller på et arbejdsvisum, og i stedet for et id-kort havde fået udleveret et såkaldt ficha af deres arbejdsgiver på sukkerrørsplantagerne. Et ficha var et nummer, som identificerede migranterne, men som ikke betragtes ud fra samme vilkår som et idkort. Som følge af resolution blev den dominikanske forfatning endnu engang ændret i 2010, hvor det i artikel 18 - som omhandler Nationalitet præciseres, hvem, som har ret til dominikansk statsborgerskab: Personer født på det nationale territorium med undtagelse af børn af udlændinge, medlemmer af diplomatiske delegationer og konsulater, udlændinge som befinder sig i transit eller opholder sig illegalt på dominikansk territorium. Man betragter en 11 Skrivelse fra en højere myndighed til underordnede myndigheder især i den offentlige administration vedr. den praktiske gennemførelse af en lov ( , kl ). 12 På dansk: den centrale valgkommission. Vi bruger frem over betegnelsen JCE. 13 Registro Civil. 14 Cedula. 15 Plan Nacional de Regularización. 12

13 udenlandsk person i transit defineret ud fra dominikansk lovgivning 1617 (Egen oversættelse). Således overgår man fra begrebet jus soli til jus sanguinis, da forældrenes illegale status kan overføres til deres børn, hvilket betyder, at børn født i Den Dominikanske Republik af irregulære migranter fra og med 2010 dermed ikke længere har ret til statsborgerskab til trods for at være født i landet. Dog nævnes også i forfatningens artikel , at loven ikke virker med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at nuværende dominikanske statsborgere, uagtet deres forældres illegale status eller haitianske rødder, ikke kan fratages deres statsborgerskab. Desuden forklarer Guillermo Sterling, at forfatningsændringer i praksis kun virker fremadrettet og i tilfælde af at skulle virke med tilbagevirkende kraft, skal det være til fordel for den person, som er underlagt mistanke. Juliana Deguis Pierre og hendes dom Den dominikanske Tribunal Constitucional 19 (TC) udstedte dom til den 29-årige Juliana Deguis Pierre, som er født og opvokset i Den Dominikanske Republik og registreret ved sin fødsel som dominikansk statsborger. Dommen fastlog dog, at Juliana Deguis ikke er dominikansk statsborger. Dommen har om noget lagt op til debat om retten til statsborgerskab, da menneskerettighedsorganisationer, som Amnesty International 20 og UNICEF 21, samt forfatningsadvokater mener, at den strider mod Den Dominikanske Republiks egen forfatning samt internationale aftaler, som, afhængigt af hvem man spørger, landet indgår i. Da Juliana Deguis Pierre gik på Civilregisteret for at få udleveret sine id-papirer, måtte hun gå tomhændet hjem. På kontoret fik hun at vide, at hun, på grund af sine forældres irregulære ophold i landet, ikke betragtes som dominikansk statsborger. Dette skete til trods for, at hendes forældre 16 Las personas nacidas en territorio nacional, con excepción de los hijos e hijas de extranjeros miembros de legaciones diplomáticas y consulares, de extranjeros que se hallen en tránsito o residan ilegalmente en territorio dominicano. Se considera persona en tránsito a toda extranjera o extranjero definido como tal en las leyes dominicanas Den dominikanske forfatningsdomstol, som vi fremover omtaler TC. 20 ( , kl ). 21 ( , kl ). 13

14 har opholdt sig i Den Dominikanske Republik i langt over 10 dage, og at hun hidtil, som resultat af at være født på dominikansk territorium før og desuden registreret ved sin fødsel som dominikansk statsborger - har haft ret til dominikansk statsborgerskab. Juliana gik til TC og sagsøgte JCE, og TC stadfæstede, at Juliana Deguis Pierre ikke er dominikansk statsborger. Hører jeg til i mit land? Foruden det juridiske aspekt, som kan betyde, at mange dominikanere med haitianske rødder mister retten til at gå i skole, tage arbejde, gifte sig, benytte sygehus- og lægefaciliteter samt at få udleveret pas og id-kort, mister de deres nationalitet, og alt hvad det indebærer for identificeringen af, hvem de er som mennesker, og hvor de hører til. Nationalitet defineres ud fra forholdet mellem individet og staten, men det indeholder også kulturelle, sociale og politiske elementer. Disse elementer kommer både til udtryk i et givent lands indenrigslove omkring retten til nationalitet, hvilket påvirkes af sociale og kulturelle forhold, og er ofte baseret på historiske erfaringer. Undertiden er spørgsmålet om hvem, der må være medlem af et givent politisk og nationalt samfund skiftet fra et spørgsmål om statsborgerskab til et spørgsmål om nationalitet (Horvath 2008: 4-8). Således vil det også i løbet af denne opgave fremstå, hvordan diskussionen om dominikanere med haitianske rødders ret til statsborgerskab diskuteres inden for en nationalistisk diskurs, hvor forskelle på os og dem bruges i argumentationen for dommen. Forbundet med det at miste sit statsborgerskab og de rettigheder, som følger med, er tabet af nationalitet også noget, som de berørte må forholde sig til. Er det rigtigt eller forkert? I kølvandet på dom og Juliana Deguis Pierres kamp, sammen med mange andre dominikanske efterkommere af haitianske migranter i Den Dominikanske Republik, som især organisationen Reconoci.do repræsenterer, er der opstået en offentlig debat i landet. På den ene side hævder TC i deres forsvar af dommen, at den er retfærdig samt i overensstemmelse med forfatningen og ikke er diskriminerende 22. På den anden side argumenterer blandt andre 22 ( , kl ). 14

15 menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International samt UNICEF, efterkommere af haitianere, sympatisører og flere advokater 23, som sagt, for, at dommen strider mod den dominikanske forfatning, mod menneskerettigheder og mod internationale aftaler, som den dominikanske regering har underskrevet 24. Uagtet om domsafsigelsen og optakten dertil kan siges at være moralsk, etisk eller juridisk korrekt, er vi taget til Den Dominikanske Republik i håbet om at forstå, hvad der ligger til grund for domsafsigelsen samt lovændringen og for at forstå diskussionen om statsborgerskab, nationalitet og rettigheder, samt de konsekvenser dette har for det enkelte menneske. Derfor ønsker gruppen at undersøge og besvare nedenstående problemformulering. Problemformulering - Hvilke historiske og politiske årsager ligger til grund for resolution og dom i Den Dominikanske Republik, og hvordan påvirker disse de berørte dominikanere med haitianske rødder i landet? Vi har desuden udarbejdet en række arbejdsspørgsmål, der skal tjene som guide for, hvad vi vil undersøge for at kunne besvare ovenstående problemformulering: - Hvilke argumenter bliver brugt for og imod resolutionen og dommen i debatten? - Hvordan kan vi forstå årsagerne til dommen og resolutionen i lyset af landets historie og den politiske kontekst? - Hvordan oplever de berørte at konflikten påvirker dem, og hvordan reflekterer de berørte over dette? 23 Advokaterne Nassef Perdomo og Cristóbal Rodríguez udtaler i artiklen Sentencia sobre nacionalidad viola al menos cuatro artículos de la Constitución ( , kl ). 24 Eksempelvis: og ( , kl ). 15

16 Metode Denne rapport er i høj grad empirisk, idet den bygger på feltarbejde i Den Dominikanske Republik, herunder interviews med mennesker, der er berørt af den sag, vi beskæftiger os med. Rapporten har en politologisk og sociologisk vinkel. Den politologiske vinkel kommer til udtryk ved, at vi undersøger de statslige beslutninger - som har betydning for vores case - og analyserer, hvilke årsager, der ligger til grund for disse. Det gælder især dom , forfatningen fra 2010 samt resolution Andre elementer vil blive inddraget i det omfang, vi finder det nødvendigt. Rapportens sociologiske vinkel kommer til udtryk gennem vores fokus på nationalitet, antihaitianisme samt stigma og konsekvenserne af dommen for de berørte. Feltarbejde Ved at rejse til den Dominikanske Republik er vi kommet helt tæt på den virkelighed, vi undersøger. Vi danner os hermed et billede af sagen på flere måder: Gennem observation og uformelle samtaler, ved at være deltager-observatører ved specifikke begivenheder, og ved at lave formelle interviews med involverede parter i den sag, vi beskæftiger os med (Olivier de Sardan 2008: 3). Kvalitative interviews I det følgende redegør vi for vores brug af det semi-strukturerede interview (SSI), herunder hvilken funktion interviews har i vores projekt, og hvordan vi griber dem an. Vi kan læse os til meget information om vores case gennem nyhedsmedier og officielle tekster, men interviews giver os mulighed for at forstå problemstillingen nærmere, forfølge de spørgsmål, som opstår gennem vores research, producere førstehåndsempiri, og ikke mindst tale direkte med involverede parter og få indblik i deres situation. Vi har valgt at gøre brug af SSI, fordi dette giver informanten mulighed for at tale flydende og sammenhængende. Det giver desuden en fleksibilitet i forhold til rækkefølgen af de spørgsmål, vi ønsker svar på (Kvale og Brinkmann 2009: 41). Spørgsmålene i SSI er åbne og giver derved interviewpersonen mulighed for at svare meget frit. Uventede pointer fra den interviewedes side 16

17 kan derved blive fulgt op af nye spørgsmål og en refleksion over den uventede pointe (Mikkelsen 2006: 89). Forud for hvert af vores interviews reflekterer vi over, hvorfor vi ønsker et interview med den pågældende person, og hvad dette interview vil bidrage med i vores projekt. Ud fra dette formulerer vi en interviewguide med indledende spørgsmål, som vi mener vil give os et overordnet fokus i samtalen. Især gennem andenhånds empiri har vi fået en grundig baggrundsviden om de love og andre statslige beslutninger, som har betydning for vores case. Vi har også spurgt ind til disse i flere af vores interviews for at få flere personers tolkning af disse beslutningers betydning, årsag og effekt. Vi er opmærksomme på, at informanten, hvad enten vedkommende er avisredaktør, advokat, eller berørt, udtrykker sin subjektive fortolkning. I øvrigt er vi opmærksomme på, at oplysninger vi får gennem interviews angående regler, resolutioner, domme og tal, kan indeholde faktuelle fejl. Derfor sørger vi for at tjekke den indsamlede information. Vores refleksion over den indsamlede empiri fører os løbende til en ny forståelse. Denne forståelse bliver udgangspunkt for efterfølgende research. Der bliver hermed tale om en cirkulær og refleksiv proces med vekselvirkning mellem undersøgelse og analyse (Gaskell 2000: 56). De optagede interviews transskriberes løbende. Interviews på spansk transskriberes af Transcripciones Alfa i Argentina, hvorefter de dobbelttjekkes og oversættes af gruppens spanskkyndige. Interviewet på engelsk transskriberer vi selv og dette oversættes ikke. Deltager-observation Som del af vores feltarbejde benytter vi os af deltager-observation i forbindelse med en række begivenheder, der har med sagen at gøre. Disse omfatter en høring omhandlende dommen , en solidaritetsakt for dominikanere med haitianske rødder samt et seminar om afrikanskhed. De tre begivenheder giver mulighed for at se, hvilken tilgang de, som er imod dommen og den nuværende situation, har, i forhold til at informere om situationen og løse den. Høringen tjener især som baggrundsviden om selve dommen, mens solidaritetsakten og seminaret om afrikanskhed giver et billede på henholdsvis det fællesskab, der er opstået i samarbejdet om at løse problemet, og et billede på hvordan, der i kølvandet på den nuværende situation er opstået en debat om 17

18 dominikanernes historie. Til disse arrangementer har gruppen desuden mødt mennesker, som har været bindeled mellem gruppen og gruppens interviewpersoner. Inspiration fra ECRIS I vores metodiske tilgang og vores forståelse er vi inspireret af den metodiske ramme, som Thomas Bierschenk og Jean-Pierre Olivier de Sardan præsenterer i ECRIS: Rapid Collective Inquiry for the Identification of Conflicts and Strategic Groups 25 fra ECRIS er oprindeligt udviklet som en ramme for komparativ analyse af flere lokalsamfund med henblik på brug i landsbyer i udviklingslande. Vi finder dog, at ECRIS indeholder en teoretisk forståelsesramme og en række metodiske redskaber, som kan overføres fra en lokal til en national og international kontekst, og som er velegnede til at undersøge og analysere vores problemstilling. Teoretisk er vi inspireret af ECRIS antagelse om, at et samfund er præget af konflikter, som udkæmpes på arenaer mellem forskellige strategiske grupper. Det er en magt-centreret tilgang, hvor nøglebegreberne er konflikt, arena og strategiske grupper (Bierschenk & Olivier de Sardan 1997: 239). Metodisk lader vi os inspirere af ECRIS ved at undersøge forholdet mellem forskellige parter i den konflikt, vi beskæftiger os med. Et andet aspekt vi benytter af ECRIS-proceduren, er at vi løbende analyserer og diskuterer vores empiri, efterhånden som vi indsamler den (Bierschenk & Olivier de Sardan 1997: ). Vi forklarer i det følgende ECRIS tre nøglebegreber og redegør for vores brug af dem i projektet. Konflikt ECRIS-tilgangens forståelse af konflikt bygger på teorier af blandt andre den sydafrikansk-britiske socialantropolog Max Gluckman samt den britiske kulturantropolog Victor Turner. Konflikt er en del af alt socialt liv, udtryk for strukturelle modsætninger og betragtes som en af de bedste indikatorer for social forandring. En konflikt mellem individer eller grupper er til dels udtryk for modsatrettede objektive interesser, forbundet med forskellige positioner i den sociale struktur. Men den er også en effekt af personlige strategier, der er forbundet gennem netværk og organiseret i alliancer. Hver social aktør kan agere inden for et vist manøvrerum, afhængig af strukturelle begrænsninger og 25 På fransk Enquête Collective Rapide d Identification des conflits et des groupes Stratégiques. 18

19 tilgængelige ressourcer. Den enkelte aktør tilhører mere end én struktur, kan spille mere end én rolle og har mere end én identitet. Vores undersøgelse er fokuseret på én konkret konflikt, og er ikke et generelt forsøg på at identificere konflikter i det dominikanske samfund. Vi kommer dog ind på bagvedliggende konflikter, som har relevans for at besvare vores problemformulering. Arena Betegnelsen arena bruges om det sociale rum, hvor konfrontationer finder sted. Forfatterne bruger arena som noget mere konkret og i mindre skala end det beslægtede begreb felt (field) de nævner udviklingsprojekter og kooperativer som eksempler på arenaer i et landsbysamfund (Bierschenk & Olivier de Sardan 1997: 240). Vi bruger dog begrebet i bredere forstand. Eksempler på arenaer, hvor vores konflikt udkæmpes, er den juridiske arena (retssystemet), den indenrigspolitiske arena, den internationale/diplomatiske arena, civilsamfundet og mediebilledet. Betegnelsen arena indikerer, at aktørerne er bevidste om konflikten, hvilket er tilfældet for mange aktører i den konflikt, vi fokuserer på herunder TC, JCE og de forskellige rettighedsorganisationer. Strategisk gruppe En strategisk gruppe består af ( ) actors who defend shared interests in the appropriation of resources, in particular by means of social and political action (Bierschenk og Olivier de Sardan 1997: 240). Betegnelsen er opfundet af den tyske sociolog Hans-Dieter Evers som erstatning for klasse, som han ser som en mere rigid og mekanisk kategori. Strategiske grupper hos Evers (ligesom klasser hos Marx) opererer på makroplan, nationalt og globalt og gennem lange historiske udviklingsprocesser. Evers fokuserer på gruppernes kamp om materielle og økonomiske ressourcer. Bierschenk og Olivier de Sardan bruger begrebet mere frit end Evers snævre økonomiske definition og i sammenhæng med lokalsamfund. De ressourcer, som aktører søger at opnå gennem grupperne, behøver således ikke at være rent materielle (Bierschenk og Olivier de Sardan 1997: ). Nationalitet og statsborgerskab er centrale ressourcer i den konflikt, vi beskæftiger os med. Forfatterne betragter den strategiske gruppe som en arbejdshypotese for forskeren, som kan forklare sammenfaldende strategier mellem individer, der formodes at have en fælles position i den 19

20 samme sag (Bierschenk og Olivier de Sardan 1997: 241). Strategiske grupper formes ikke én gang for alle, med relevans for alverdens problemer, men varierer ud fra specifikke sager. De kan overlappe hinanden og har ingen rigide grænser (Bierschenk og Olivier de Sardan 1997: 241). Vores brug af begrebet strategisk gruppe ligger mellem Bierschenk og Olivier de Sardans lokale kontekst på den ene side og Evers oprindelige makro -kontekst på den anden. Med udgangspunkt i dommen og resolutionen vil vi definere relevante strategiske grupper, som agerer på nationalt eller internationalt plan. Vi fokuserer på gruppernes kamp for og imod nationalitet og statsborgerskab til dominikanere med haitianske rødder, men vi interesserer os samtidig for mulige bagvedliggende konflikter om andre ressourcer som eksempelvis adgangen til uddannelse og muligheden for at stemme. Eksempler på overlappende strategiske grupper i vores projekt kan være: Dominikanere af haitiansk afstamning; den del af disse, der kæmper aktivt for deres rettigheder; rettighedsforkæmpere af både haitiansk og ikke-haitiansk afstamning. En formel organisation som Reconoci.do kan betragtes som en strategisk gruppe af aktører, men kan også betegnes som en aktør i sig selv, i det den fungerer som en samlet enhed med et klart defineret formål og et officielt ansigt udadtil. Institutioner som JCE og forfatningsdomstolen kan ligeledes betragtes som både aktører og formaliserede strategiske grupper. Begge organer må dog ses i sammenhæng med den dominikanske stat, som de formelt agerer på vegne af. Betegnelsen strategisk gruppe bruger vi først og fremmest om en løsere og mere uformel gruppe eller kvasi-gruppe, der ikke udgør en formel aktør. Betegnelsen aktør bruger vi dels om en individuel person, dels om en formel organisation eller institution, der fungerer som en samlet enhed. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere