Standard Front Page for Projects and Master Theses

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standard Front Page for Projects and Master Theses"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITY Department of Society and Globalisation Standard Front Page for Projects and Master Theses Compulsory use for all projects and Master Theses on the following subjects: International Develoment Studies Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Public Administration Social Science EU-studies Public Administration, MPA User s manual on the next page. Project title: Denationalisering i Den Dominikanske Republik Project seminar IU-K2 Prepared by (Name(s) and study number): Kind of project: Module: Karen Ipsen Project IU-K2 Mette Sørensen Project IU-K2 Kasper Rasmussen Project IU-K2 Lasse Rørdam Nielsen Project IU-K2 Name of Supervisor: 1

2 Louise Mubanda Rasmussen Submission date: 18. december 2013 Number of keystrokes incl. spaces (Please look at the next page): (included abstract and personal front page) Permitted number of keystrokes incl. spaces cf. Supplementary Provisions (Please look at the next page): keystrokes incl. spaces equalling app pages 2

3 å ø ø 3

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 7 Indledning... 8 Motivation og problemfelt... 9 Én ø - to forskellige lande... 9 Jus soli, jus sanguinis og transit En systematiseret konflikt Juliana Deguis Pierre og hendes dom Hører jeg til i mit land? Er det rigtigt eller forkert? Problemformulering Metode Feltarbejde Kvalitative interviews Deltager-observation Inspiration fra ECRIS Konflikt Arena Strategisk gruppe Historisk rids Den nuværende politiske situation i Den Dominikanske Republik Anvendt teori Metodologisk nationalisme Nationalisme som diskurs Stigmatisering Empiri Informanter Andenhånds empiri Præsentation af analysen Den offentlige debat Historiske og politiske årsager Sociale konsekvenser Diskussion Historisk baggrund

5 Den første europæiske koloni i Amerika Den haitianske besættelse Kampen for uafhængighed Trujillo Haitiansk migration og anti-haitianisme Kongos og ambafiles Massedeporteringer Kronprins Balaguer Den nuværende politiske situation i Den Dominikanske Republik Korruption Teori Metodologisk nationalisme De tre former for metodologisk nationalisme Migration og nationalstaten Nationalisme, ideologi og diskurs Diskurs på flere planer Rivaliserende ideologier Nationalistisk ideologi Diskursteoriens anvendelse retorik og tekstanalyse Stigmatisering Definition af stigmatisering Stigmatiseringskomponenter Stigmatisering og diskrimination Institutionel racisme Selvforstærkende effekt Gruppens fælles forståelse Direkte og indirekte diskrimination Hvad kan man gøre ved stigmatisering? Analyse Den offentlige debat En ulige debat Argumenter mod dommen Argumenter for dommen Delkonklusion

6 Mulige årsager til dommen og resolutionen Den anti-haitianske elite og dens motiver Den anti-haitianske elite som strategisk gruppe Ideologi eller interesse? Delkonklusion De sociale konsekvenser Mærker, stigma, diskrimination Institutionel racisme Magtesløshed Følelser og tanker Solidariteten Delkonklusion Diskussion Den anti-haitianske ideologi Debattens betydning Café con leche Konklusion Litteraturliste

7 Abstract This project addresses denationalization of people of Haitian descent in the Dominican Republic. A ruling by the Constitutional Court from September 2013 established that Juliana Deguis Pierre did not have the right to her Dominican citizenship, in spite of being born in the country under the principle of jus soli. The ruling fuelled a debate over the status of Dominicans of Haitian descent, which has been going on since 2007, when a resolution decreed to withhold birth certificates of people seen as irregular residents. Supporters of the sentence claim it to be a necessary regulation of migration, while opponents denounce it as denationalization and a retroactive attack on the rights of people recognized as Dominicans since their birth. Through two months of fieldwork in the Dominican Republic following the ruling, we investigate the debate, the social consequences, and possible explanations behind the ruling and 2007 resolution. We make use of participant-observation, conduct interviews with people affected by the resolution and ruling, and follow the debate in newspapers daily. Through our analysis, we find that supporters of the ruling deliberately obscure the debate into a question of illegal immigration rather than denationalization of descendants of migrants. We suggest that historical antihaitianism and a conservative elite dominating the state are important factors behind the process of denationalization. We find that the discriminatory denial of rights harms the opportunities, development and mental condition of the people affected by resolution

8 Indledning "Soy dominicano como tú, respeta mi derecho 1 "! "Contra el genocidio civil, enfrenta el racismo 2 "! Eso no se hace 3! Ovenstående er blot nogle af de kampråb, som dominikanere med haitianske rødder i Den Dominikanske Republik og sympatisører bruger, når de går på gaden og kæmper for at blive anerkendt som dominikanske statsborgere. En kamp de har taget op efter en resolution i 2007 (resolution 12-07) samt en dom i september 2013 (dom ), der truer med at gøre dem statsløse. Til trods for at have boet hele deres liv i Den Dominikanske Republik, til trods for at aldrig at have sat fod i Haiti, til trods for stolt at synge den dominikanske nationalsang og til trods for altid at have udtrykt sig på spansk og ikke kreolsk, risikerer cirka en kvart million dominikanere med haitianske rødder i Den Dominikanske Republik, ifølge vores informanter, flere artikler og menneskerettighedsorganisationer, at miste retten til dominikansk nationalitet og dermed også retten til at få del i de rettigheder, som tilfalder alle dominikanske statsborgere 4. Resolution og dom danner således, sammen med en forfatningsændring i 2010, baggrund for en stor offentlig debat i Den Dominikanske Republik, da modstandere af dommen kalder den forfatningsstridig samt et udtryk for diskrimination 5, mens fortalere for dommen argumenterer for det modsatte. 1 Jeg er dominikaner ligesom dig - respekter min rettighed. 2 Imod civilt folkemord, konfronter racismen. 3 Det gør man ikke. 4 Eksempelvis: og ( , kl ). 5 Se eksempel: og ( , kl ). 8

9 Dette projekt tager udgangspunkt i en debat om retten til statsborgerskab og nationalitet, som dominikanere med haitianske rødder i Den Dominikanske Republik er genstand for og deltagere i, siden resolutionen i 2007 og den dominikanske forfatningsdomstol 6 den 26. januar 2010 ændrede forfatningen samt en dom i 2013 blev eksempel på forfatningsændringen i praksis. Desuden tager projektet udgangspunkt i de konsekvenser det har for de berørte mennesker og de årsager, der synes at lægge til grund for fratagelsen af de berørtes ret til dominikansk nationalitet og statsborgerskab. Motivation og problemfelt Projektet tog form i Danmark da gruppens medlemmer ud fra en fælles interesse besluttede at skrive et projekt om etnicitet, racisme og diskrimination. Med et forgående kendskab til Den Dominikanske Republik og Haiti skulle projektet tage udgangspunkt i stigmatisering af haitianske migranter i Den Dominikanske Republik og deres oplevelse af racisme og diskrimination i landet. Som vores research skred frem blev det klart, at der på daværende tidspunkt kørte og i øvrigt stadig kører - en heftig offentlig debat i landet i forbindelse med, at resolutionen og den dom, som blev afsagt den 23. september 2013, har kastet mange dominikanere med haitianske rødder ud i et juridisk limbo. Gruppens fokus skiftede først og fremmest fra haitianske migranter til dominikanere med haitianske rødder i Den Dominikanske Republik. Desuden ændrede gruppen fokus til den aktuelle diskussion om retten til statsborgerskab og tilhørsforhold. Gruppen rejste til Den Dominikanske Republik for at komme tæt på debatten om statsborgerskab samt møde nogle af de berørte mennesker. Én ø - to forskellige lande En kort bemærkning skal som det første knyttes til et meget konfliktfyldt forhold mellem Den Dominikanske Republik og Haiti. Et konfliktfyldt forhold, som har eksisteret under og efter henholdsvis Spaniens kolonisering af Den Dominikanske Republik og Frankrigs kolonisering af Haiti. De to lande deler øen Hispaniola Den Dominikanske Republik på den østlige side og Haiti på den vestlige. Men trods den korte geografiske distance kan landene, ifølge mange dominikanere, ikke 6 Tribunal Constitucional (TC). 9

10 være længere fra hinanden. Historiske begivenheder og sociologiske årsager, som vi kommer ind på senere i opgaven, har været og er fortsat kendetegnende for et anstrengt forhold mellem naboerne. Vi kan konstatere, at haitianske migranter i mange år har krydset grænsen mellem Den Dominikanske Republik og Haiti på opfordring af den dominikanske regering, så de blandt andet kunne arbejde i sukkerrørsplantagerne og i dag også udgør en stor del af arbejdsstyrken inden for eksempelvis bygningskonstruktion og turisme. Af denne årsag udgør haitianske migranter en meget stor del af det samlede antal migranter i Den Dominikanske Republik nemlig 87,3% 7. Årene er gået, og flere af de haitianske migranter har fået børn og børnebørn, som i mange tilfælde aldrig har sat fod i Haiti og som ved deres fødsel, qua den dominikanske forfatning, indtil ændringen i 2010 og domsafsigelsen i 2013, har været sikre på retten til dominikansk statsborgerskab. Ifølge en undersøgelse er der i dag 244,151 efterkommere af migranter i landet, hvoraf de 209,912 tilsyneladende udgøres af dominikanere med haitianske rødder 8. Retten til statsborgerskab giver individet nogle civile, politiske samt sociale rettigheder og pligter, hvilket er identitetsskabende og derfor også dækker over nogle kulturelle, symbolske og økonomiske faktorer, som giver status, der ikke kun er af juridisk karakter (Isin & Wood 1999: 4). Ud fra denne betragtning er statsborgerskab altså meget værdifuldt for det enkelte menneske, da det både sikrer rettigheder, er identitetsskabende og medfører en særlig status, og derfor kan vi allerede nu forudsige, at debatten om dominikanere med haitianske rødders ret til statsborgerskab er særdeles afgørende for deres eksistensgrundlag. Hvad der synes at være en blanding af det nogle kalder et behov for en regulering af migration og en ændring i retten til statsborgerskab ved fødsel på dominikansk territorium og det, som vores informant, advokaten, Guillermo Sterling kalder æstetisk racisme, kan vi derfor konstatere, har fungeret som kul på en i forvejen meget varm ild. Det har resulteret i en heftig diskussion om hvem, der i Den Dominikanske Republik kan betragtes som nationale statsborgere, og hvem der beslutter hvem nationale statsborgere er. 7 Fra undersøgelsen Primera Encuesta Nacional de Inmigrantes de la República Dominicana (ENI-2012), som er lavet i 2012 af Oficina Nacional de Estadística (ONE). ( , kl ). 8 Fra undersøgelsen Primera Encuesta Nacional de Inmigrantes de la República Dominicana (ENI-2012), som er lavet i 2012 af Oficina Nacional de Estadística (ONE). ( , kl ). 10

11 Jus soli, jus sanguinis og transit For at tegne et billede af den konflikt vi træder ind i, er der tre juridiske begreber og nogle forfatningsændringer, som skal forklares. I debatten om migranter og deres efterkommeres ret til statsborgerskab i Den Dominikanske Republik, refereres der ofte til begrebet jus soli, som bygger på en tilknytning mellem individet og staten ud fra, om det pågældende individ er født på statens territorium (Horvath : 9). Dertil refereres til begrebet transit, som blev introduceret i den dominikanske forfatning i 1929 og som på sin vis indskrænkede jus soli, da personer i transit og deres børn ikke havde krav på dominikansk statsborgerskab. Spørgsmålet om hvad en person i transit er, blev defineret i en migrationslov i 1939, hvor transit er defineret ved en person, som opholder sig i Den Dominikanske Republik i op til 10 dage. 10 Med den nyeste migrationslov i 2004 ændredes opfattelsen af en person i transit, hvilket betyder, at en person nu kan betragtes som værende i transit praktisk talt for evigt. Således er Jus soli undergået en indskrænkelse ved tilføjelsen af personer i transit. Dette begreb er ligeledes undergået nogle indsnævringer i forbindelse med definitionen af ordet. Som tidligere er fortolkningerne af transit endnu engang genstand for diskussion, som resultat af resolution og forfatningsændringen i 2010, som betød, at landet overgik fra jus soli til jus sanguinis, hvilket betyder, at statsborgerskab nu bestemmes ud fra individets forældres nationale tilknytning til en pågældende stat (Horvath 2008: 9) - i dette tilfælde Den Dominikanske Republik. Nogle henviser i debatten netop til, at en person i transit er i landet i op til 10 dage. Overskrides dette antal dage, er personen således ikke længere i transit. 9 Eniko Horvath er advokat med speciale i international lovgivning. Hun har skrevet bogen Citizenship, kinship laws and plural nationality in the European Union. 10 og ( , kl ). 11

12 En systematiseret konflikt Umiddelbart startede systematiseringen og reguleringen af migranter i og til Den Dominikanske Republik, ifølge advokat Guillermo Sterling, med et cirkulære 11 - cirkulære 17 - i 2007, som senere samme år blev erstattet af resolution Junta Central Electoral (JCE) 12 gav Civilregisteret 13 forbud mod at udlevere kopier af fødselsattester til borgere, hvis deres forældre ikke havde et særligt id-kort 14, hvilket er registreret på den enkelte borgers fødselsattest. Resolutionen betød en midlertidig suspendering af udlevering af en kopi af den meget vitale fødselsattest, som borgere i Den Dominikanske Republik skal bruge, blandt andet når de skal have deres id-kort udleveret, deres pas fornyet, arbejde, få kørekort, gifte sig, åbne bankkonto etc. Suspenderingen af de vigtige papirer fandt sted i forbindelse med, at den dominikanske regering med planen om regulering af migration 15 ville undersøge, om efterkommere af migranter, var efterkommere af illegale eller irregulære migranter. Således blev livet for mange dominikanere med haitianske rødder sat på standby, da deres forældre eller bedsteforældre år tilbage var kommet til Den Dominikanske Republik, enten illegalt eller på et arbejdsvisum, og i stedet for et id-kort havde fået udleveret et såkaldt ficha af deres arbejdsgiver på sukkerrørsplantagerne. Et ficha var et nummer, som identificerede migranterne, men som ikke betragtes ud fra samme vilkår som et idkort. Som følge af resolution blev den dominikanske forfatning endnu engang ændret i 2010, hvor det i artikel 18 - som omhandler Nationalitet præciseres, hvem, som har ret til dominikansk statsborgerskab: Personer født på det nationale territorium med undtagelse af børn af udlændinge, medlemmer af diplomatiske delegationer og konsulater, udlændinge som befinder sig i transit eller opholder sig illegalt på dominikansk territorium. Man betragter en 11 Skrivelse fra en højere myndighed til underordnede myndigheder især i den offentlige administration vedr. den praktiske gennemførelse af en lov ( , kl ). 12 På dansk: den centrale valgkommission. Vi bruger frem over betegnelsen JCE. 13 Registro Civil. 14 Cedula. 15 Plan Nacional de Regularización. 12

13 udenlandsk person i transit defineret ud fra dominikansk lovgivning 1617 (Egen oversættelse). Således overgår man fra begrebet jus soli til jus sanguinis, da forældrenes illegale status kan overføres til deres børn, hvilket betyder, at børn født i Den Dominikanske Republik af irregulære migranter fra og med 2010 dermed ikke længere har ret til statsborgerskab til trods for at være født i landet. Dog nævnes også i forfatningens artikel , at loven ikke virker med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at nuværende dominikanske statsborgere, uagtet deres forældres illegale status eller haitianske rødder, ikke kan fratages deres statsborgerskab. Desuden forklarer Guillermo Sterling, at forfatningsændringer i praksis kun virker fremadrettet og i tilfælde af at skulle virke med tilbagevirkende kraft, skal det være til fordel for den person, som er underlagt mistanke. Juliana Deguis Pierre og hendes dom Den dominikanske Tribunal Constitucional 19 (TC) udstedte dom til den 29-årige Juliana Deguis Pierre, som er født og opvokset i Den Dominikanske Republik og registreret ved sin fødsel som dominikansk statsborger. Dommen fastlog dog, at Juliana Deguis ikke er dominikansk statsborger. Dommen har om noget lagt op til debat om retten til statsborgerskab, da menneskerettighedsorganisationer, som Amnesty International 20 og UNICEF 21, samt forfatningsadvokater mener, at den strider mod Den Dominikanske Republiks egen forfatning samt internationale aftaler, som, afhængigt af hvem man spørger, landet indgår i. Da Juliana Deguis Pierre gik på Civilregisteret for at få udleveret sine id-papirer, måtte hun gå tomhændet hjem. På kontoret fik hun at vide, at hun, på grund af sine forældres irregulære ophold i landet, ikke betragtes som dominikansk statsborger. Dette skete til trods for, at hendes forældre 16 Las personas nacidas en territorio nacional, con excepción de los hijos e hijas de extranjeros miembros de legaciones diplomáticas y consulares, de extranjeros que se hallen en tránsito o residan ilegalmente en territorio dominicano. Se considera persona en tránsito a toda extranjera o extranjero definido como tal en las leyes dominicanas Den dominikanske forfatningsdomstol, som vi fremover omtaler TC. 20 ( , kl ). 21 ( , kl ). 13

14 har opholdt sig i Den Dominikanske Republik i langt over 10 dage, og at hun hidtil, som resultat af at være født på dominikansk territorium før og desuden registreret ved sin fødsel som dominikansk statsborger - har haft ret til dominikansk statsborgerskab. Juliana gik til TC og sagsøgte JCE, og TC stadfæstede, at Juliana Deguis Pierre ikke er dominikansk statsborger. Hører jeg til i mit land? Foruden det juridiske aspekt, som kan betyde, at mange dominikanere med haitianske rødder mister retten til at gå i skole, tage arbejde, gifte sig, benytte sygehus- og lægefaciliteter samt at få udleveret pas og id-kort, mister de deres nationalitet, og alt hvad det indebærer for identificeringen af, hvem de er som mennesker, og hvor de hører til. Nationalitet defineres ud fra forholdet mellem individet og staten, men det indeholder også kulturelle, sociale og politiske elementer. Disse elementer kommer både til udtryk i et givent lands indenrigslove omkring retten til nationalitet, hvilket påvirkes af sociale og kulturelle forhold, og er ofte baseret på historiske erfaringer. Undertiden er spørgsmålet om hvem, der må være medlem af et givent politisk og nationalt samfund skiftet fra et spørgsmål om statsborgerskab til et spørgsmål om nationalitet (Horvath 2008: 4-8). Således vil det også i løbet af denne opgave fremstå, hvordan diskussionen om dominikanere med haitianske rødders ret til statsborgerskab diskuteres inden for en nationalistisk diskurs, hvor forskelle på os og dem bruges i argumentationen for dommen. Forbundet med det at miste sit statsborgerskab og de rettigheder, som følger med, er tabet af nationalitet også noget, som de berørte må forholde sig til. Er det rigtigt eller forkert? I kølvandet på dom og Juliana Deguis Pierres kamp, sammen med mange andre dominikanske efterkommere af haitianske migranter i Den Dominikanske Republik, som især organisationen Reconoci.do repræsenterer, er der opstået en offentlig debat i landet. På den ene side hævder TC i deres forsvar af dommen, at den er retfærdig samt i overensstemmelse med forfatningen og ikke er diskriminerende 22. På den anden side argumenterer blandt andre 22 ( , kl ). 14

15 menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International samt UNICEF, efterkommere af haitianere, sympatisører og flere advokater 23, som sagt, for, at dommen strider mod den dominikanske forfatning, mod menneskerettigheder og mod internationale aftaler, som den dominikanske regering har underskrevet 24. Uagtet om domsafsigelsen og optakten dertil kan siges at være moralsk, etisk eller juridisk korrekt, er vi taget til Den Dominikanske Republik i håbet om at forstå, hvad der ligger til grund for domsafsigelsen samt lovændringen og for at forstå diskussionen om statsborgerskab, nationalitet og rettigheder, samt de konsekvenser dette har for det enkelte menneske. Derfor ønsker gruppen at undersøge og besvare nedenstående problemformulering. Problemformulering - Hvilke historiske og politiske årsager ligger til grund for resolution og dom i Den Dominikanske Republik, og hvordan påvirker disse de berørte dominikanere med haitianske rødder i landet? Vi har desuden udarbejdet en række arbejdsspørgsmål, der skal tjene som guide for, hvad vi vil undersøge for at kunne besvare ovenstående problemformulering: - Hvilke argumenter bliver brugt for og imod resolutionen og dommen i debatten? - Hvordan kan vi forstå årsagerne til dommen og resolutionen i lyset af landets historie og den politiske kontekst? - Hvordan oplever de berørte at konflikten påvirker dem, og hvordan reflekterer de berørte over dette? 23 Advokaterne Nassef Perdomo og Cristóbal Rodríguez udtaler i artiklen Sentencia sobre nacionalidad viola al menos cuatro artículos de la Constitución ( , kl ). 24 Eksempelvis: og ( , kl ). 15

16 Metode Denne rapport er i høj grad empirisk, idet den bygger på feltarbejde i Den Dominikanske Republik, herunder interviews med mennesker, der er berørt af den sag, vi beskæftiger os med. Rapporten har en politologisk og sociologisk vinkel. Den politologiske vinkel kommer til udtryk ved, at vi undersøger de statslige beslutninger - som har betydning for vores case - og analyserer, hvilke årsager, der ligger til grund for disse. Det gælder især dom , forfatningen fra 2010 samt resolution Andre elementer vil blive inddraget i det omfang, vi finder det nødvendigt. Rapportens sociologiske vinkel kommer til udtryk gennem vores fokus på nationalitet, antihaitianisme samt stigma og konsekvenserne af dommen for de berørte. Feltarbejde Ved at rejse til den Dominikanske Republik er vi kommet helt tæt på den virkelighed, vi undersøger. Vi danner os hermed et billede af sagen på flere måder: Gennem observation og uformelle samtaler, ved at være deltager-observatører ved specifikke begivenheder, og ved at lave formelle interviews med involverede parter i den sag, vi beskæftiger os med (Olivier de Sardan 2008: 3). Kvalitative interviews I det følgende redegør vi for vores brug af det semi-strukturerede interview (SSI), herunder hvilken funktion interviews har i vores projekt, og hvordan vi griber dem an. Vi kan læse os til meget information om vores case gennem nyhedsmedier og officielle tekster, men interviews giver os mulighed for at forstå problemstillingen nærmere, forfølge de spørgsmål, som opstår gennem vores research, producere førstehåndsempiri, og ikke mindst tale direkte med involverede parter og få indblik i deres situation. Vi har valgt at gøre brug af SSI, fordi dette giver informanten mulighed for at tale flydende og sammenhængende. Det giver desuden en fleksibilitet i forhold til rækkefølgen af de spørgsmål, vi ønsker svar på (Kvale og Brinkmann 2009: 41). Spørgsmålene i SSI er åbne og giver derved interviewpersonen mulighed for at svare meget frit. Uventede pointer fra den interviewedes side 16

17 kan derved blive fulgt op af nye spørgsmål og en refleksion over den uventede pointe (Mikkelsen 2006: 89). Forud for hvert af vores interviews reflekterer vi over, hvorfor vi ønsker et interview med den pågældende person, og hvad dette interview vil bidrage med i vores projekt. Ud fra dette formulerer vi en interviewguide med indledende spørgsmål, som vi mener vil give os et overordnet fokus i samtalen. Især gennem andenhånds empiri har vi fået en grundig baggrundsviden om de love og andre statslige beslutninger, som har betydning for vores case. Vi har også spurgt ind til disse i flere af vores interviews for at få flere personers tolkning af disse beslutningers betydning, årsag og effekt. Vi er opmærksomme på, at informanten, hvad enten vedkommende er avisredaktør, advokat, eller berørt, udtrykker sin subjektive fortolkning. I øvrigt er vi opmærksomme på, at oplysninger vi får gennem interviews angående regler, resolutioner, domme og tal, kan indeholde faktuelle fejl. Derfor sørger vi for at tjekke den indsamlede information. Vores refleksion over den indsamlede empiri fører os løbende til en ny forståelse. Denne forståelse bliver udgangspunkt for efterfølgende research. Der bliver hermed tale om en cirkulær og refleksiv proces med vekselvirkning mellem undersøgelse og analyse (Gaskell 2000: 56). De optagede interviews transskriberes løbende. Interviews på spansk transskriberes af Transcripciones Alfa i Argentina, hvorefter de dobbelttjekkes og oversættes af gruppens spanskkyndige. Interviewet på engelsk transskriberer vi selv og dette oversættes ikke. Deltager-observation Som del af vores feltarbejde benytter vi os af deltager-observation i forbindelse med en række begivenheder, der har med sagen at gøre. Disse omfatter en høring omhandlende dommen , en solidaritetsakt for dominikanere med haitianske rødder samt et seminar om afrikanskhed. De tre begivenheder giver mulighed for at se, hvilken tilgang de, som er imod dommen og den nuværende situation, har, i forhold til at informere om situationen og løse den. Høringen tjener især som baggrundsviden om selve dommen, mens solidaritetsakten og seminaret om afrikanskhed giver et billede på henholdsvis det fællesskab, der er opstået i samarbejdet om at løse problemet, og et billede på hvordan, der i kølvandet på den nuværende situation er opstået en debat om 17

18 dominikanernes historie. Til disse arrangementer har gruppen desuden mødt mennesker, som har været bindeled mellem gruppen og gruppens interviewpersoner. Inspiration fra ECRIS I vores metodiske tilgang og vores forståelse er vi inspireret af den metodiske ramme, som Thomas Bierschenk og Jean-Pierre Olivier de Sardan præsenterer i ECRIS: Rapid Collective Inquiry for the Identification of Conflicts and Strategic Groups 25 fra ECRIS er oprindeligt udviklet som en ramme for komparativ analyse af flere lokalsamfund med henblik på brug i landsbyer i udviklingslande. Vi finder dog, at ECRIS indeholder en teoretisk forståelsesramme og en række metodiske redskaber, som kan overføres fra en lokal til en national og international kontekst, og som er velegnede til at undersøge og analysere vores problemstilling. Teoretisk er vi inspireret af ECRIS antagelse om, at et samfund er præget af konflikter, som udkæmpes på arenaer mellem forskellige strategiske grupper. Det er en magt-centreret tilgang, hvor nøglebegreberne er konflikt, arena og strategiske grupper (Bierschenk & Olivier de Sardan 1997: 239). Metodisk lader vi os inspirere af ECRIS ved at undersøge forholdet mellem forskellige parter i den konflikt, vi beskæftiger os med. Et andet aspekt vi benytter af ECRIS-proceduren, er at vi løbende analyserer og diskuterer vores empiri, efterhånden som vi indsamler den (Bierschenk & Olivier de Sardan 1997: ). Vi forklarer i det følgende ECRIS tre nøglebegreber og redegør for vores brug af dem i projektet. Konflikt ECRIS-tilgangens forståelse af konflikt bygger på teorier af blandt andre den sydafrikansk-britiske socialantropolog Max Gluckman samt den britiske kulturantropolog Victor Turner. Konflikt er en del af alt socialt liv, udtryk for strukturelle modsætninger og betragtes som en af de bedste indikatorer for social forandring. En konflikt mellem individer eller grupper er til dels udtryk for modsatrettede objektive interesser, forbundet med forskellige positioner i den sociale struktur. Men den er også en effekt af personlige strategier, der er forbundet gennem netværk og organiseret i alliancer. Hver social aktør kan agere inden for et vist manøvrerum, afhængig af strukturelle begrænsninger og 25 På fransk Enquête Collective Rapide d Identification des conflits et des groupes Stratégiques. 18

19 tilgængelige ressourcer. Den enkelte aktør tilhører mere end én struktur, kan spille mere end én rolle og har mere end én identitet. Vores undersøgelse er fokuseret på én konkret konflikt, og er ikke et generelt forsøg på at identificere konflikter i det dominikanske samfund. Vi kommer dog ind på bagvedliggende konflikter, som har relevans for at besvare vores problemformulering. Arena Betegnelsen arena bruges om det sociale rum, hvor konfrontationer finder sted. Forfatterne bruger arena som noget mere konkret og i mindre skala end det beslægtede begreb felt (field) de nævner udviklingsprojekter og kooperativer som eksempler på arenaer i et landsbysamfund (Bierschenk & Olivier de Sardan 1997: 240). Vi bruger dog begrebet i bredere forstand. Eksempler på arenaer, hvor vores konflikt udkæmpes, er den juridiske arena (retssystemet), den indenrigspolitiske arena, den internationale/diplomatiske arena, civilsamfundet og mediebilledet. Betegnelsen arena indikerer, at aktørerne er bevidste om konflikten, hvilket er tilfældet for mange aktører i den konflikt, vi fokuserer på herunder TC, JCE og de forskellige rettighedsorganisationer. Strategisk gruppe En strategisk gruppe består af ( ) actors who defend shared interests in the appropriation of resources, in particular by means of social and political action (Bierschenk og Olivier de Sardan 1997: 240). Betegnelsen er opfundet af den tyske sociolog Hans-Dieter Evers som erstatning for klasse, som han ser som en mere rigid og mekanisk kategori. Strategiske grupper hos Evers (ligesom klasser hos Marx) opererer på makroplan, nationalt og globalt og gennem lange historiske udviklingsprocesser. Evers fokuserer på gruppernes kamp om materielle og økonomiske ressourcer. Bierschenk og Olivier de Sardan bruger begrebet mere frit end Evers snævre økonomiske definition og i sammenhæng med lokalsamfund. De ressourcer, som aktører søger at opnå gennem grupperne, behøver således ikke at være rent materielle (Bierschenk og Olivier de Sardan 1997: ). Nationalitet og statsborgerskab er centrale ressourcer i den konflikt, vi beskæftiger os med. Forfatterne betragter den strategiske gruppe som en arbejdshypotese for forskeren, som kan forklare sammenfaldende strategier mellem individer, der formodes at have en fælles position i den 19

20 samme sag (Bierschenk og Olivier de Sardan 1997: 241). Strategiske grupper formes ikke én gang for alle, med relevans for alverdens problemer, men varierer ud fra specifikke sager. De kan overlappe hinanden og har ingen rigide grænser (Bierschenk og Olivier de Sardan 1997: 241). Vores brug af begrebet strategisk gruppe ligger mellem Bierschenk og Olivier de Sardans lokale kontekst på den ene side og Evers oprindelige makro -kontekst på den anden. Med udgangspunkt i dommen og resolutionen vil vi definere relevante strategiske grupper, som agerer på nationalt eller internationalt plan. Vi fokuserer på gruppernes kamp for og imod nationalitet og statsborgerskab til dominikanere med haitianske rødder, men vi interesserer os samtidig for mulige bagvedliggende konflikter om andre ressourcer som eksempelvis adgangen til uddannelse og muligheden for at stemme. Eksempler på overlappende strategiske grupper i vores projekt kan være: Dominikanere af haitiansk afstamning; den del af disse, der kæmper aktivt for deres rettigheder; rettighedsforkæmpere af både haitiansk og ikke-haitiansk afstamning. En formel organisation som Reconoci.do kan betragtes som en strategisk gruppe af aktører, men kan også betegnes som en aktør i sig selv, i det den fungerer som en samlet enhed med et klart defineret formål og et officielt ansigt udadtil. Institutioner som JCE og forfatningsdomstolen kan ligeledes betragtes som både aktører og formaliserede strategiske grupper. Begge organer må dog ses i sammenhæng med den dominikanske stat, som de formelt agerer på vegne af. Betegnelsen strategisk gruppe bruger vi først og fremmest om en løsere og mere uformel gruppe eller kvasi-gruppe, der ikke udgør en formel aktør. Betegnelsen aktør bruger vi dels om en individuel person, dels om en formel organisation eller institution, der fungerer som en samlet enhed. 20

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold BKI nr 53 af 21/09/2000 Offentliggørelsesdato: 04-10-2000 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Toning/vinkling: til elever som har valgt en studieretning med psykologi. Ikke tværfagligt Historisk fokus på psykologi: enkelt personer, masser

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling

MEDBORGERSKAB ANNO 2015. Helle Hinge Formidling MEDBORGERSKAB ANNO 2015 Verdensborger Stats- og unionsborger Medborger Medmenneske Mig selv STATS- OG MEDBORGERSKAB 1776 STATS- OG MEDBORGERSKAB 2015 STATSBORGERSKAB MEDBORGERSKAB Juridiske rettigheder

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere