ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Transkript

1 Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Mannaz A/S, Kogle Allé 1, 2970 Hørsholm Mødedato Onsdag den 9. maj 2012 Mødetidspunkt Kl Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen NB. ændret mødested Søren Hyldgaard (V), Mikkel Barnekow Rasmussen (C), Erik Mollerup (V), Poul Bach (A), Birgitte Schjerning Povlsen (C), Benny Würtz (L), Anna Scharling Brun (L) Birgitte Nystrup Lundgren, Susanne Vænggaard

2 Dagsorden med vedtagelser Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side Bilagsoversigt 3 1 Meddelelser 4 2 Det Lokale Beskæftigelsesråd 5 3 Forslag til Erhverv- og Beskæftigelsesudvalgets mødekalender Forslag til budget 2013 samt budgetoverslagsårene Status på SPI - Projekt om proaktiv investeringsfremme 10 6 Nye sundhedsopgaver - finansieringsbehov 11 2/17

3 Dagsorden med vedtagelser Bilagsoversigt Punkt nr. 3. Forslag til Erhverv- og Beskæftigelsesudvalgets mødekalender Udkast til kommunalbestyrelsens mødekalende (40325/12) 4. Forslag til budget 2013 samt budgetoverslagsårene Bevillingsoversigt (66774/12) 5. Status på SPI - Projekt om proaktiv investeringsfremme 1. Beretning om SPI - Sagsnr _vs2 (64019/12) 6. Nye sundhedsopgaver - finansieringsbehov 1. Kræftrehabiliteringstilbud i 3K-samarbejdet på genoptræningsområdet (58849/12) 3/17

4 Dagsorden med vedtagelser Meddelelser EBU Sagsnr. Vedtagelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den Projekt- og udviklingschef Susanne Vænggaard orienterede om status på straksaktivering af unge. På juni-mødet forventes fremsat et dagsordenspunkt om udvidelse af målgruppen. Erik Mollerup (V) og Mikkel Barnekow Rasmussen (C) deltog ikke i sagens behandling. 4/17

5 Dagsorden med vedtagelser Det Lokale Beskæftigelsesråd EBU Sagsnr. 10/11798 Resumé Der orienteres om Det Lokale Beskæftigelsesråds møder og initiativer. Sagen forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til orientering. Sagsfremstilling Formanden orienterer om Det Lokale Beskæftigelsesråds møder og initiativer. Indstilling Direktionen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Vedtagelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den ERHVERVS- og BESKÆFTIGELSESUDVALGET tog orienteringen til efterretning. Erik Mollerup (V) og Mikkel Barnekow Rasmussen (C) deltog ikke i sagens behandling. 5/17

6 Dagsorden med vedtagelser Forslag til Erhverv- og Beskæftigelsesudvalgets mødekalender 2013 EBU Sagsnr. 12/8801 Resumé De enkelte stående udvalg skal godkende udvalgets egen mødeplan for 2013, jf. den kommunale styrelseslov. Sagen forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til godkendelse. Sagsfremstilling Direktionen har udarbejdet forslag til mødekalender for møder i Kommunalbestyrelse, Økonomiudvalg og de stående udvalg i Mødekalenderen er med respekt af skoleferier indpasset i kalenderen i alle årets måneder. Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 2. maj 2012 godkendt forslaget for så vidt angår Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens møder. Bilag 1 Udkast til kommunalbestyrelsens mødekalende Indstilling Direktionen foreslår, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender mødekalenderen for Vedtagelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den ERHVERVS- og BESKÆFTIGELSESUDVALGET vedtog mødekalenderen for Erik Mollerup (V) og Mikkel Barnekow Rasmussen (C) deltog ikke i sagens behandling. 6/17

7 Dagsorden med vedtagelser Forslag til budget 2013 samt budgetoverslagsårene EBU Sagsnr. 12/12600 Resumé På baggrund af tidsplanen for budgetlægningen skal fagudvalgene behandle forslag til driftsbudget og investeringsoversigt, herunder evt. omprioriteringer og omplaceringer inden for de tildelte budgetrammer, samt eventuelle forslag til ændrede målsætninger. Økonomiudvalget vedtog den 25. april 2012 budgetrammerne for driftsbudgettet De vedtagne budgetrammer udgør dermed et foreløbigt grundlag for den videre budgetlægning, idet usikkerheden omkring konsekvenserne af Folketingets vedtagelse af bl.a. en justering af udligningssystemet samt kommuneaftale 2013, kan ændre de budgetmæssige forudsætninger væsentligt. For Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udgør den foreløbige budgetramme til driftsbudgettet, netto kr. i Der henvises til budgetmappen "Budgetoplæg ", som dannede grundlag for Økonomiudvalgets behandling den 25. april Endvidere vedlægges "Bevillingsoversigt " indeholdende budget fordelt på udvalg og politikområder. Økonomi bemærker, at bevillingsoversigtens ændrede udformning skyldes et nyt økonomisystem. Forvaltningen arbejder videre med opsætningen i det administrative forslag. Budgetmappen samt bevillingsoversigt bedes medbragt til mødet. Sagen forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og kan iflg. tidsplanen færdiggøres i junimødet. På grund af usikkerheden omkring udligningssystemet og kommuneaftalen for 2013, kan alle fagudvalg blive inddraget i en intensiv tilpasningsproces i august og september måned Sagsfremstilling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetområde fremgår af siderne /17

8 incl. i "Budgetoplæg ". I "Bevillingsoversigt " er Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetområde optaget på siderne incl. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budgetramme for driftsbudgettet udgør netto kr. pr. år i perioden Forvaltningen vil på mødet gennemgå udvalgets budget på politikområder. Forvaltningen fremlægger endvidere områdets forslag til målsætninger for det enkelte politikområde, således at udvalget kan drøfte de konkrete mål i 2013 for politikområderne. Målene er en vigtig del af den politiske proces og styring, og forvaltningens forslag muliggør derfor ændringer og præciseringer. I den forbindelse henvises også til Kommunalbestyrelsens vedtagelse af , hvor det blev besluttet, at der i hvert politikområde indarbejdes mål for 2013 vedr. Sundheds- og Forebyggelsespolitikken. Investeringsoversigt. Forslag til investeringsoversigt er indarbejdet i budgetoplægget på siderne inkl. og indeholder ingen projekter for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. På grund af usikkerheden omkring udligningssystemet og kommuneaftalen for 2013, kan alle fagudvalg blive inddraget i en intensiv tilpasningsproces i august og september måned Bilag 1 Bevillingsoversigt Indstilling Direktionen foreslår, 1) at forslag til driftsbudget drøftes, herunder eventuelle omprioriteringer inden for udvalgets budgetramme, 2) at udvalget drøfter forslagene til mål for politikområderne samt beskrivelse af, hvordan de opstillede mål påtænkes opnået, og 3) at forslag til investeringsoversigt drøftes. Vedtagelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den ERHVERVS- og BESKÆFTIGELSESUDVALGET drøftede sagen og tog orienteringen til efterretning. 8/17

9 Erik Mollerup (V) og Mikkel Barnekow Rasmussen (C) deltog ikke i sagens behandling. 9/17

10 Dagsorden med vedtagelser Status på SPI - Projekt om proaktiv investeringsfremme EBU Sagsnr. 11/2986 Resumé På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den vedtog udvalget, at Rudersdal Kommune skal deltage i et 3-årigt projekt om proaktiv investeringsfremme (SPI), igangsat og faciliteret af Copenhagen Capacity. Sagen forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til orientering. Sagsfremstilling Forvaltningen modtog et statusnotat fra SPI-projektet og har efterfølgende holdt møde med SPI den , hvor forvaltningen redegjorde nærmere for, hvilke ønsker vi havde til indhold og form på statusnotatet. Efterfølgende er det vedlagte bilag fremsendt til forvaltningen. Der pågår pt., fra forvaltningens side, en kvalificering af den i notatet omtalte erhvervsdemografirapport, og denne vil blive forelagt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget på et kommende møde. Bilag 1 Beretning om SPI - Sagsnr _vs2 Indstilling Direktionen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Vedtagelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den ERHVERVS- og BESKÆFTIGELSESUDVALGET tog orienteringen til efterretning. Erik Mollerup (V) og Mikkel Barnekow Rasmussen (C) deltog ikke i sagens behandling. 10/17

11 Dagsorden med vedtagelser Nye sundhedsopgaver - finansieringsbehov EBU Sagsnr. 12/6525 Resumé På Social- og Sundhedsudvalgets møde den behandlede udvalget en sag om opgaver og økonomi på sundhedsområdet. Udvalget vedtog, at forvaltningen på et kommende møde skulle fremlægge en sag vedrørende implementering af nye forløbsprogrammer. I denne sag skal udvalget tage stilling til det fremtidige serviceniveau og finansiering heraf i forbindelse med de nye forløbsprogrammer. Sagen forelægges til orientering i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Sagsfremstilling Sagen omhandler Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, Forløbsprogram for lænderyglidelser samt Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Forløbsprogram for hjerte-kar-lidelser er ikke medtaget grundet uklarheder mellem Region Hovedstaden og kommunerne om implementeringen heraf. Sag om implementering af programmet fremlægges derfor først til polisk beslutning, når disse uklarheder er afgjort. Kræftrehabilitering I dag overlever flere mennesker en kræftsygdom, og de lever i længere tid med sygdommen end tidligere. Det øger behovet for rehabilitering, der kan være med til at sikre, at disse mennesker kan klare sig selv i hverdagen og så vidt muligt genvinder deres funktionsevne. Sundhedsstyrelsen har som led i et samlet forløbsprogram for kræft primo 2012 offentliggjort Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. I det trekommunale samarbejde på genoptræningsområdet mellem Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner er der udarbejdet oplæg til et fælles kræftrehabiliteringstilbud. Kræftens Bekæmpelse har deltaget i udarbejdelse af oplægget og vil også indgå som samarbejdspartner i implementering og drift af et eventuelt kommende tilbud. Oplægget er tillige udarbejdet med inddragelse af onkologisk afdeling på Herlev Hospital. De 11/17

12 tre kommuners oplæg til et fælles kræftrehabiliteringstilbud tager fagligt udgangspunkt i og er i fuld overensstemmelse med de faglige standarder i forløbsprogrammet fra Sundhedsstyrelsen. Krav til kommunerne i forløbsprogrammet imødekommes således af tilbuddet. De tre kommuners oplæg til et fælles kræftrehabiliteringstilbud bygger på erfaringer fra andre kommuner samt fra træningstilbuddet Krop og Kræft på Rigshospitalet, som har vist sig at have en gavnlig effekt på borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne under og efter et kræftforløb. Borgeren får tilbudt et individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb, der kan bestå af fysisk træning, kostintervention, rygeafvænning og psykosocial intervention. Til grund for beregning af de årlige udgifter forbundet med drift af tilbuddet ligger tal for det gennemsnitlige antal nye kræfttilfælde i de tre kommuner samt en antagelse om, at ca. halvdelen vil have brug for et rehabiliteringstilbud. På baggrund heraf forventes årligt i alt ca. 500 borgere i de tre kommuner at have behov for rehabiliteringstilbuddet. Kommunerne kompenseres for den nye opgave via Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at et egentligt rehabiliteringstilbud ikke kan etableres inden for rammerne af DUT-kompensationen. Efter modregning af DUT-kompensation vil de årlige kommunale nettodriftsudgifter for Rudersdal Kommune være kr. i 2012, kr. i 2013 og kr. i 2014 og frem. I beregningen er der sket en modregning af de udgifter, som allerede i dag benyttes til eksisterende tilbud i relation til kræftrehabilitering. Forvaltningen vurderer, at der med tilførsel af de anførte ressourcer, vil kunne etableres et tilbud til kræftpatienter, der får karakter af en egentlig rehabiliteringsindsats i henhold til Sundhedsstyrelsens forløbsprogram. Forventede kommunale driftsudgifter og DUT-kompensation fremgår af nedenstående tabel: År Rudersdal Kommunes udgifter til fælles kræftrehabiliteringstilbud DUT-kompensation Finansieringsbehov og frem Det er endvidere forvaltningens vurdering, at der er behov for og kan opnås en række positive effekter for kræftpatienter ved etablering af et fælles kræftrehabiliteringstilbud i et samarbejde mellem Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Den foreslåede model vurderes hensigtsmæssig, fordi: - Tilbuddet imødekommer kravene i det af Sundhedsstyrelsens udarbejdede Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, som kommunerne forventes at implementere. - Et fælles tilbud i regi af det trekommunale samarbejde på genoptræningsområdet vil give en større volumen og dermed en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse for de enkelte kommuner. Det vurderes således at være billigere at etablere et fælles kræftrehabiliteringstilbud frem for, at hver af de tre kommuner etablerer deres eget tilbud. 12/17

13 Det er aftalt, at oplægget til et fælles kræftrehabiliteringstilbud behandles politisk i alle tre kommuner i løbet af maj I vedlagte bilag "Kræftrehabiliteringstilbuddet i 3-k samarbejdet på genoptræningsområdet" beskrives tilbuddet og de forventede gevinster nærmere. Forløbsprogram for lænderyglidelser Region Hovedstadens Forløbsprogram for lænderyglidelser blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 20. marts I henhold til Sundhedsaftalen skal kommunerne tage stilling til implementering af forløbsprogrammet, når det foreligger. Forløbsprogrammet omfatter patienter med nyopståede lændesmerter, der henvender sig til praktiserende læge, praktiserende speciallæge i reumatologi eller praktiserende kiropraktor. Formålet er at tilrettelægge en tidlig indsats over for denne gruppe af patienter for at undgå, at de udvikler kroniske lændesmerter. Minimumsstandarder for den kommunale del af programmet består af tilbud om: - Træning - Sygdomsspecifik patientuddannelse - Ergonomi/vejledning i ADL (Almindelig Daglig Levevis) - Rygestopkurser - Plan for den beskæftigelsesmæssige indsats Genoptræningscentret Skovbrynet har allerede i dag tilbud om rygtræning til borgere, som udskrives med en genoptræningsplan. I dag trænes ca. 100 borgere på centrets ryg-program som inkluderer ergonomi- og anatomiundervisning. På baggrund af estimat fra den store tværfaglige gruppe, der har udarbejdet forløbsprogrammet, forventes en stigning på 50 %, således at det samlede antal borgere som enten har behov for at deltage i forløbsprogrammet, eller som via en genoptræningsplan deltager i det hidtidige ryg-program, årligt bliver 150. Udgiften til drift af yderligere 5 hold af 10 borgere estimeres til kr. årligt. Udgiften omfatter visitation, indledende samtale, fysisk træning, undervisning samt sekretærydelser. Forløbsprogrammet indeholder en anbefaling om, at henviste borgere, som er i målgruppen for programmet, skal være i træning inden for 14 dage. Opfyldelse af denne frist forudsætter et vist volumen, og derfor har der været nogle indledende drøftelser med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner om et muligt samarbejde med henblik på en fordeling af hold mellem de 3 kommuner og gensidig udveksling af borgere. Tidspunktet for opstart af tilbuddet skal aftales med Region Hovedstaden, da programmet skal implementeres samtidigt i kommunen og regionen. Det er imidlertid forventningen, at opstart vil ske i 2. halvår I de puljemidler, som Rudersdal Kommune har modtaget fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til implementering af forløbsprogrammer er afsat midler til kompetence- 13/17

14 udvikling i forbindelse med lænde-ryg-programmet i Forløbsprogrammet lægger op til et tæt samarbejde mellem den kommunale sundhedsopgave og beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelse køber i dag som led i aktivering af borgere på sygedagpenge eller kontanthjælp rygskoleforløb hos Skodsborg Fysioterapi. I 2010 udgjorde udgiften kr., mens den i 2011 udgjorde kr. Det forventes, at en del af disse borgere fremover i stedet vil kunne indgå i det nye forløbsprogram. En del vil imidlertid ikke opfylde kravet om, at lænderyglidelsen skal være nyopstået. Det er derfor vanskeligt på forhånd at vurdere, hvor stor en del af denne gruppe, der fremover vil indgå i forløbsprogrammet. Erhvervet hjerneskade Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, som beskriver ansvarsfordelingen mellem sygehuse, kommuner og almen praksis og behovet for samarbejde mellem de forskellige aktører. Rehabilitering efter udskrivelse af borgere med erhvervet hjerneskade er en kommunal opgave, som involverer en række forskellige forvaltningsområder. I forløbsprogrammet skelnes mellem tre niveauer for rehabiliteringen: basalt, avanceret og specialiseret niveau. Kommunens ansvar omfatter alle tre niveauer. Kommunen kan benytte egne tilbud, regionale eller private tilbud eller indgå samarbejde med andre kommuner ved at oprette tværkommunale tilbud. I mere komplekse forløb vil kommunen ikke altid kunne varetage hele forløbet selv, da dele heraf må varetages af fagpersoner med særlige kompetencer inden for et givent specifikt område og/eller de specialiserede hjerneskadetilbud. Kommunerne har ikke fået tilført varige midler i forbindelse med forløbsprogrammet, men for at styrke kommunernes indsats på området udbød Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2011 en pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Rudersdal Kommune har fået bevilget midler fra puljen til et projekt, som først og fremmest har til formål at styrke koordineringen af indsatserne i forhold til den enkelte borger. Således har kommunen som led i projektet ansat en hjerneskadekoordinator for en 2-årig periode. Herudover omfatter projektet en øget ergoterapeutisk indsats i forbindelse med borgeres tilbagevenden til job samt et samarbejde med Center for Hjerneskade om kompetenceudvikling og supervision i forhold til sagsbehandlingen. I Rudersdal Kommune er projektet forankret i Beskæftigelse. Projektet gennemføres i samarbejde med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner, som Rudersdal Kommune i forvejen har et tæt samarbejde med på genoptræningsområdet. For at styrke indsatsen overfor borgere med erhvervet hjerneskade har de tre kommuner således i samarbejde tidligere etableret en logopædfunktion. Projektet tilfører imidlertid ikke midler til varetagelse af selve genoptræningsindsatsen. Genoptræningscentret Skovbrynet har de seneste år oplevet at borgere med erhvervet hjerneskade udskrives fra hospitalet tidligere i forløbet end hidtil. Tidligere modtog kommunen således på hjerneskadeområdet kun borgere med et basalt genoptræningsbehov, mens opgaveglidningen i form af tidligere udskrivning fra hospital nu bety- 14/17

15 der, at flere borgere har behov for rehabilitering på avanceret eller specialiseret niveau. En opgørelse fra Genoptræningscentret Skovbrynet viser således, at centret i hele 2010 havde 4 forløb på avanceret eller specialiseret niveau, mens tallet i 2011 var steget til 8 forløb. I 1. kvartal 2012 har der allerede har været 9 forløb. Disse borgere har behov for avanceret træning som Genoptræningscentret Skovbrynet er nødt til at købe udefra. Derudover er der behov for, at såvel plejepersonale som terapeuter har adgang til supervision, fordi forløbene er meget forskellige og vanskelige at håndtere. I gennemsnit varer et forløb på Skovbrynet for borgere med erhvervet hjerneskade ca. 3 måneder. Behovet for direkte kognitiv træning af borgeren samt supervision af teamet omkring borgeren udgør for et gennemsnitsforløb 19,5 time svarende til en udgift på kr. pr. forløb. På baggrund af den ovenfor beskrevne udvikling forventes der at være behov for at købe denne ydelse til 20 forløb i Den forventede årlige udgift andrager hermed kr. Den store stigning i antal borgere med erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på avanceret niveau på Genoptræningscentret Skovbrynet sætter endvidere genoptræningskapaciteten under pres. Det skyldes, at disse genoptræningsforløb gennemsnitligt er af væsentlig længere varighed end de øvrige genoptræningsforløb på Skovbrynets sengeafsnit. Forvaltningen vil derfor følge behovet for midlertidige pladser og genoptræningspladser i den løbende estimering i Ældreområdets ud- og ombygningsplan. I henhold til forløbsprogrammet har kommunerne også ansvar for den specialiserede rehabilitering for borgere, der er udskrevet fra hospitalet. Forløbsprogrammet er uklart om, hvornår det er en regional opgave at finansiere forløb på specialiserede tilbud som fx ophold på Kurhus og hvornår det er en kommunal opgave. Forvaltningen vil tage denne problematik op til drøftelse med Region Hovedstaden til præcisering af Sundhedsaftalen. Beskæftigelsesområdet køber forløb til borgere med erhvervet hjerneskade blandt andet på Center for Hjerneskade. Forløbene kan omfatte genoptræning, sprogtræning og støtte i forbindelse med tilbagevenden til job eller forløb i erhvervspraktik. Som konsekvens af det ovenfor beskrevne projekt kan det i projektperioden forventes, at Beskæftigelsesområdets behov for køb af eksterne forløb reduceres, da projektet vil kunne levere en del af disse ydelser. Samlet økonomi Det samlede finansieringsbehov forbundet med de tre forløbsprogrammer er opgjort til kr. i 2012 stigende til kr. i 2014 og frem. Kræftrehabilitering Lænde-ryglidelser Hjerneskade I alt brutto I alt netto /17

16 Note: Netto-beløb er finansieringsbehovet fratrukket DUT-midler til kræftrehabilitering. I Beskæftigelse er der mulighed for besparelser i forbindelse med reduktion af varigheden af sygedagpengeperioden samt på udgifter til aktivering. Det er forbundet med stor usikkerhed at beregne reduktionen af varigheden på sygedagpengeområdet, og der tages derfor forbehold for følgende skøn. Forløbsprogrammerne henvender sig også til borgere over 65 år, der ikke er på sygedagpenge, samt borgere på andre offentlige ydelser end sygedagpenge, fx kontanthjælp og førtidspension, hvorfor der er færre borgere med i denne beregning end i forløbsprogrammerne. På kræftområdet vurderes det, at den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeperioden kan reduceres med en uge. Reduktionen er begrænset, da varigheden på sygedagpenge typisk er betinget af behandlingsforløbet i sygehusregi. På lænde-rygområdet vurderes det, at varigheden kan reduceres med i gennemsnit to uger. På hjerneskadeområdet vurderes det, at de borgere, der er omfattet af projektet, vil kunne få reduceret deres sygedagpengeforløb med fire uger. Med en antagelse om at borgerne modtager højeste sygedagpengesats, og at kommunen får 30 pct. refusion fra staten, vil besparelsen udgøre op til kr. brutto og netto årligt, når programmerne er indfaset. Det er tilsvarende forbundet med en vis usikkerhed at estimere besparelsen på Beskæfti-gelses konto til aktivering som følge af forløbsprogrammer og projektet på hjerneskade-området. Beskæftigelse tilbyder forløbene til borgere, der fortsat har problemer efter det ordinære genoptræningsforløb, hvilket kan være flere år efter afslutningen af genoptræ-ningen. Det er vurderingen, at en bedre genoptræning fra start vil kunne reducere behovet for efterfølgende tilbud, men at der stadig vil kunne opstå et behov hos nogle borgere for ekstra tilbud i forbindelse med en sygemelding. Det vurderes, at den samlede besparelse på Beskæftigelses aktiveringsudgifter udgør omkring kr. netto årligt. En besparelse på sygedagpengeområdet kan ses som en besparelse på kort sigt. Forløbsprogrammerne vurderes imidlertid også at kunne give besparelser på længere sigt i form af, at borgeren generelt får et højere funktionsniveau og dermed får et mindre behov for hjælpemidler, hjemmehjælp og øvrige hjælpeforanstaltninger resten af livet og ikke kun i sygedagpengeperioden. Det vurderes, at Beskæftigelse vil kunne få en samlet besparelse på op til kr. netto på sygedagpenge og en besparelse på kr. på aktivering, i alt kr. netto som følge af forløbsprogrammer og hjerneskadeprojekt. På grund af de føromtalte usikkerheder i skønnene, foreslås det, at besparelsen ikke lægges ind i Beskæftigelses budget på forhånd, dvs. at budget til sygedagpenge og aktiveringsudgifter er uændret. Beskæftigelse vil nøje følge varigheden på sygedagpengeområdet og vil fremover have særligt fokus på ændring i varigheden for de af forløbsprogrammerne omfattede grupper. Der vil ligeledes være en opfølgning på aktiveringsudgifterne. En evt. besparelse vil blive medtaget ved budgetopfølgningen /17

17 Opmærksomheden henledes på, at ovennævnte udgifter i Beskæftigelse ikke er en del af kommunens serviceramme og vil, i forhold til servicerammen, ikke kunne indgå i "finansieringen" af det samlede finansieringsbehov. Bilag 1 Kræftrehabiliteringstilbud i 3K-samarbejdet på genoptræningsområdet Indstilling Direktionen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Vedtagelse i Social- og Sundhedsudvalget den SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET indstiller direktionens forslag tiltrådt. Vibeke Peschardt og Poul Bach deltog ikke i udvalgets behandling. Vedtagelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den ERHVERVS- og BESKÆFTIGELSESUDVALGET tog orienteringen til efterretning. Erik Mollerup (V) og Mikkel Barnekow Rasmussen (C) deltog ikke i sagens behandling. 17/17