november 2008 Forretningsplan Danmark 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "november 2008 Forretningsplan Danmark 2.0"

Transkript

1 november 2008 Forretningsplan Danmark 2.0

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord: Nye udfordringer kræver nye svar 3 2. Vi har brug for politiske reformer 4 3. Nye muligheder nye udfordringer 8 4. Handlingsplan for Danmark 10 Om Dansk Erhverv 14 Side 2

3 1. Forord: Nye udfordringer kræver nye svar Danmark har brug for handling. Den globale konkurrence er skarp, og vi har ikke længere patent på at være et vidensamfund vi må finde en ny opskrift. Hvad skal vi leve af? Kan vi leve godt, eller kommer vi til at hutle os igennem i takt med, at vores konkurrenceevne og komparative fordele udhules, fordi vi ikke formår at omstille os i tide? Verden omkring os er ved at ændre sig, og det sker med stormskridt. Det gælder ikke bare i forhold til stabiliteten på de finansielle markeder ændringerne er langt mere fundamentale og konsekvenserne langt mere vidtrækkende. De markeder, lande, samarbejdspartnere og organisationer, som vi hidtil har orienteret os mod, er i færd med at blive overhalet. Verdensordnen skifter, og politiske og økonomiske magtbalancer forskyder sig. Er vi klar til at følge med? Verden har altid været i forandring, men billedet bliver langt mere uklart. Nye kriser, nye udfordringer, nye muligheder alt opstår langt hurtigere end hidtil og kræver langt hurtigere reaktioner. Vi har unikke muligheder Det danske samfund og dansk erhvervsliv har en række unikke styrker og muligheder, som det er afgørende at udvikle og realisere. Forudsætningen er, at vi udviser rettidig omhu og lægger en klar og offensiv vækststrategi en ny forretningsplan for Danmark. Vel at mærke en vækststrategi, der både er ambitiøs og effektiv, men som samtidig er funderet på bæredygtig og langsigtet vækst. Dansk Erhverv har tidligere rejst debatten om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Da vi i 2005 udgav Forretningsplan Danmark var hovedbudskabet, at Danmark skulle ruste sig bedre til globaliseringen vi skal være globalt parate. Det glæder stadig men globaliseringen har samtidig udviklet sig og er blevet Globalisering version 3.0. Dermed udvikler muligheder og trusler sig også. Kina er ikke længere en produktionshal for danske varer, men en videnintensiv medspiller højt oppe i den globale værdikæde. Det kræver et nyt svar og en ny parathed. Derfor har Dansk Erhverv taget initiativ til en publikationsserie, der sætter fokus på Danmarks udfordringer og muligheder som vidensamfund. Vi har i den forbindelse sat fokus på vidensamfundets råstof, på forskning, uddannelse, innovation, OPS, iværksætteri, internationalisering, ikt, arbejdskraft, skat og en række andre afgørende emner. Det er på baggrund af disse omfattende analyser og anbefalinger, vi nu fremlægger en forretningsplan version 2.0 for Danmark som vidennation. Det er Dansk Erhvervs forhåbning, at meningsdannere og beslutningstagere på alle niveauer i ind- og udland, der deler vores optagethed af fremtidens udfordringer, vil læse denne publikation med interesse, tage del i debatten og medvirke til at ruste Danmark til morgendagens udfordringer. Jens Klarskov Christian Tanggaard Ingemann Adm. direktør vicedirektør Side 3

4 2. Vi har brug for politiske reformer En målrettet ny strategi for Danmark som vidennation må tage afsæt i en grundig analyse af aktuelle udfordringer og muligheder. Det har fået Dansk Erhverv til at tage initiativ til en analyseserie. I en række publikationer har sat fokus på de temaer som bliver afgørende for Danmarks muligheder for økonomisk og bæredygtig vækst, velstand og velfærd i fremtidens stigende globale konkurrence. Figur 1. Værdiskabelse pr. medarbejder i fremstillingsindustrien og i videnservice. Hovedkonklusionen er klar: vi har mange styrkepositioner og et betydeligt potentiale, der bl.a. afspejler sig i den seneste årrækkes positive økonomiske udvikling. Men der er akut behov for politiske reformer og målrettede initiativer, hvis vi også skal fortsætte den attraktive udvikling i fremtiden. Viden skaber værdi Danmarks styrkeposition består især i vores høje andel af videnintensive virksomheder. Selvom videnservicesektoren kun beskæftiger 15 pct. af de ansatte i den private sektor, står den for en tredjedel af værditilvæksten. Det skyldes, at videnserviceerhvervene har en markant højere produktivitet pr. medarbejder faktisk den højeste i Europa. Sagt på en anden måde så skaber en medarbejder i en videnservicevirksomhed værdi for omkring kr. mere end en gennemsnitlig medarbejder i erhvervslivet og pr. ansat mere end kr. pr. år. En samfundsmæssig værdiskabelse, som tilmed må forventes at blive endnu højere i de kommende år, jf. figur 1. Men den samfundsmæssige værdi af de videnintensive servicevirksomheder skal ikke blot anskues som den værdi, der akkumuleres internt i virksomhederne. Videnservice- og rådgivningsvirksomheder skaber nemlig en betydelig merværdi i andre sektorer, både offentligt og privat. Det sker gennem rådgivning, udviklings- og konsulentopgaver, kompetenceudvikling af videnmedarbejdere, gennem implementering af ny teknologi, effektiviseringer, procesoptimeringer, udlicitering og innovation m.v. Denne samfundsmæssige værdi og videnservicesektorens rolle som vækst- og innovationsmotor er veldokumenteret, men der mangler stadig en bred anerkendelse i befolkningen og hos beslutningstagere af denne betydelige værdi. Årsagen kan være, at værdien er mindre synlig end andre sektorers samfundsmæssige bidrag. Når en industrivirksomhed bygger en vindmølle, er gevinsten for klimaet synlig og Kilde: Danmarks Statistik. Videnservice er excl. uddannelsesaktiviteter. Tal efter 2005 er prognose. har et fysisk symbol midt i landskabet. Når en revisionsvirksomhed laver et grønt regnskab, som skaber forudsætningerne for at reducere CO2-emissioner, eller en it-virksomhed implementerer et nyt logistiksystem, der sparer energi og økonomiske ressourcer, kan det ses på bundlinjen men ikke i landskabet. Råstoffet er afgørende Mantraet for dansk erhvervspolitik i det postindustrielle samfund har længe været: vi skal leve af viden. I fraværet af særlig rigdom på naturressourcer, en stor befolkning eller andre komparative fordele har vi været nødt til at satse på det menneskelige råstof. Det mantra er vi ikke ene om, og vi har ikke længere monopol på de kloge hoveder. Faktisk vil Kina om få år overhale først EU og kort efter USA i forskningskapløbet og dermed blive verdens førende, når det gælder investeringer i forskning og udvikling. Det vises i figur 2. Samtidig vil den danske efterspørgsel efter viden og særligt videnmedarbejdere stige støt, jf. figur 3. Tallene taler således deres tydelige sprog: Som den største aftager af højtuddannede på det private arbejdsmarked i Danmark tørster viden serviceerhvervene allerede i Side 4

5 Figur 2. Kina forsker og udvikler mere end EU i 2013 og USA i 2019 Figur 3. Videnservice sukker efter kloge hoveder også i 2020 Note: Udvikling og fremskrivning i andele af verdens forsknings- og udviklingsudgifter, Kilde: National Science Board, Science and Engineering Indicators Note: Udbud og efterspørgsel efter personer med lange videregående uddannelser, fremskrevet, indekseret, Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik, dag efter højtuddannet arbejdskraft en tørst, som desværre ikke synes at blive slukket de næste mange år. Tværtimod bliver gabet mellem udbuddet af universitetskandidater og videnservicevirksomhedernes efterspørgsel stadigt større. Figur 4. Vi eksporterer til lavvækstmarkederne i Europa og USA Det betyder, at der er et akut behov for politiske reformer, som øger udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft, herunder udenlandsk arbejdskraft, som intensiverer vores forsknings- og innovationsevne og som løfter niveauet af det danske uddannelsessystem markant samtidig med, at langt flere unge gennemfører en videregående uddannelse. Det er også nødvendigt at se på, hvordan den offentlige sektor kan bidrage både gennem effektiviseringer, indkøb og udlicitering, der frigør arbejdskraftressourcer, men også gennem et mere intelligent og omfattende offentlig-privat samspil, der rummer plads for innovative løsninger. Rammerne ændrer sig En ny forretningsplan må også forholde sig til ændrede rammer. Globaliseringen ændrer landkortet, og det påvirker Danmarks eksportmuligheder, erhvervsstruktur og forretningsmuligheder på en lang række områder. Hvor Østeuropa og Fjernøsten tidligere har været lavlønslande med muligheder for prisbillig produktion af varer udviklet i Danmark, må vi i stigende grad omstille os til en virkelighed, hvor begrebet Made in China erstattes af Created in China. Note 1: Dansk serviceeksport til udvalgte landegrupper, , mio. US$ Note 2: Lavvækstlande består af Europa, USA, Canada og Mexico. Højvækstlande består af Asien, Rusland og Brasilien. Kilde: OECD, Trade in Services by Partner Country, Side 5

6 Figur 5. Danmark har verdensrekord i skattetryk Figur 6. Halvdelen af danske virksomheder er innovative Vi har ikke været hurtige nok til at omstille os. Ser man på, hvor den økonomiske vækst skabes i disse år sammenlignet med, hvor Danmark har haft sit eksportmæssige fokus, er der et klart mismatch. Vi eksporterer til de forkerte. Ikke sådan at forstå, at Danmark skal neddrosle sin eksport til de traditionelle danske eksportmarkeder men vi er på mange områder alt for lidt til stede på morgendagens helt afgørende vækstmarkeder. Som det fremgår af figur 4, har vi over en seksårig periode formået at fordoble vores eksport til de traditionelle lavvækstlande, mens vi langt fra har formået samme eksportfremgang til højvækstlande selvom denne andel i udgangspunktet har været væsentlig mindre. i økonomien. Som figur 5 viser, indtager vi en førsteplads i OECD, når der måles på den gennemsnitlige indkomstbeskatning. Svaret er fornyelse Lykkes det at realisere en forretningsplan, der markant øger værdien af Danmarks viden-råstof, og som styrker uddannelse, forskning og adgangen til højt kvalificeret arbejdskraft gennem investeringer, åbning af markedsadgange, øget international mobilitet og stærkere incitamenter til uddannelse og arbejde, vil vi være nået langt. Men et stærkt råstof og de rigtige overordnede rammer er kun værdifuldt, hvis erhvervslivet også har mulighed for at udnytte dem optimalt. Hvis vi for alvor skal sætte turbo på denne udvikling, kræver det, at vi omfavner globaliseringens nye muligheder og stimulerer til en langt større global mobilitet, både hvad angår varer, tjenesteydelser, kapital, viden og arbejdskraft. Det kræver bedre markedsadgang, bl.a. i EU, og det kræver en anderledes incitamentsstruktur, bl.a. når det gælder skat. Hvis Danmark skal være et vidensamfund og attraktiv for udenlandsk højtuddannet arbejdskraft, kræver det kort sagt, at vi hæver værdien af viden og beskatter højtuddannede mindre. Det er et velkendt fænomen, at det danske skattetryk er blandt de højeste i verden. Ifølge den seneste opgørelse er vi faktisk verdensmestre i skattetryk. Det er det stik modsatte af, hvad det danske samfund har brug for i en tid med rekordlav ledighed og en afmatning Derfor er mulighederne for innovation og entreprenørskab også afgørende i det moderne vidensamfund. Innovation er mange ting og bør ses langt bredere end blot snæver produktudvikling og ny teknologi. Innovation bør forstås som udvikling, der kan ske på alle niveauer i værdikæden, og som bidrager til forretningsmæssig merværdi. Innovation er både essentiel, når konjunkturerne er positive, og når indtjenings- og vækstmuligheder er under pres. I modsætning til manges intuitive fornemmelse er Danmark ikke førende, når det gælder innovation. På en række kritiske områder for innovationskapaciteten er vi ifølge EU s European Innovation Scoreboard 2007 med fremme, men stadig et stykke fra den absolutte top. Når vi opdeler EU i regioner frem for lande, så ryger Danmark endda ned som nr. 21 blandt konkurrende regioner. Side 6 I alt Produktinnovation Markedsføringsinnovation Organisatorisk innovation Procesinnovation Note: Gennemsnitlig indkomstbeskatning i OECD-landene. Kilde: OECD, Public Sector, Taxation and Market Regulation, Note: Andele af innovative virksomheder efter innovationstyper i procent, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2008.

7 Figur 7. Danmark har få vækstiværksættere Side 7 Korea USA Storbritannien Finland Spanien Norge Nederlandene Tyskland Sverige Belgien Grækenland Østrig Portugal Danmark Frankrig Italien Schweiz Note: Andel af vækstiværksættere målt på omsætning, Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Iværksætterindeks 2007, Som figur 6 viser, er halvdelen af de danske virksomheder innovative i den forstand, at de i en toårig periode har innoveret inden for markedsføring, organisation, produkt og/eller proces. Eller set på en anden måde så har kun én ud af fire virksomheder udviklet et nyt produkt, service eller ydelse, som de kan sælge til kunder. Det vidner om, at der er et klart forbedringspotentiale, når vi diskuterer de samfundsmæssige rammer for innovation. Det samme lunkne billede gentager sig, hvis man kigger på vores evne til at skabe vækstiværksættere. Nye virksomheder, som reelt formår at etablere sig, opnå markedsandele og vokse, er afgørende for at bevare dynamikken og skarpheden i økonomien gennem en udfordring af det bestående men på dette område er vi, som det fremgår af figur 7, ikke tilstrækkeligt dygtige i international sammenligning. Tallene sætter dermed en tyk streg under nødvendigheden af at formulere en ny strategi for, hvordan Danmark bliver en innovativ og entreprenant nation. Der er mange kilder til innovation, der kan være både forskningsdrevet, brugerdreven, medarbejdsdreven, m.v. Også den offentlige sektor med sin betydelige købermagt udgør en væsentlig potentiel kilde til innovation og opbygning af innovative kompetencer, som også kan overføres eller systemeksporteres. Det kræver imidlertid et langt tættere offentlig-privat samspil, der også rummer plads og mulighed for innovation.

8 3. Nye muligheder nye udfordringer I vores analyseserie har vi forsøgt at pege på de ømme tæer og de områder, hvor vi som samfund er nødt til at forbedre os, hvis vi vil bevare og udbygge vores vækst, velstand og velfærd på et bæredygtigt grundlag fremover. Dansk Erhverv mener, at vi står med en række uløste politiske problemstillinger og med en række samfundsmæssige udfordringer, som savner et strategisk svar. Vi ønsker imidlertid ikke at pege fingre eller læne os tilbage vi ønsker at bidrage aktivt til en særdeles væsentlig samfundsdebat om, hvordan vi bedst ruster os til fremtiden, og hvordan vi bedst indretter os på det, vi skal leve af fremover. Derfor har vi taget initiativ til denne analyseserie, og derfor udgiver vi dette bud på en Forretningsplan Danmark 2.0, som henvender sig til meningsdannere og beslutningstagere, herunder embedsmænd og politikere, både regionalt, nationalt og internationalt. Dansk Erhvervsliv er brændende optaget af, hvordan vores konkurrenceevne forbedres, og hvordan den enkelte virksomhed kan skærpe sin markedsposition med denne publikation ønsker vi at sætte fokus på de helt nødvendige rammebetingelser, som er afgørende for virksomhedernes muligheder. Forretningsplanen indeholder derfor de pejlemærker som udviklingen skal følge dvs. Danmarks vision og mission en analyse, der sammenfatter de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som er kendetegnende for Viden-Danmark, og som Dansk Erhvervs foregående analyser har identificeret ti konkrete handlingspunkter over de områder, som det er kritisk at adressere her og nu, hvis vi vil forny forretningen Danmark. Vision Danmark skal være en vækstorienteret, innovativ og konkurrencedygtig vidennation, der lever af global indsigt Mission Danmark skaber attraktive rammer for, at vi udvikler, tiltrækker og fastholder videnmedarbejdere og videnbaserede virksomheder fra hele verden. På den måde bidrager vi til bæredygtig vækst og værdiskabelse til gavn for hele samfundet Som figur 8 viser, har Danmark og dansk erhvervsliv en række styrkepositioner, som vi kan udbygge og trække på, når vi skal realisere vores talrige muligheder. I den forstand er der grund til at være optimistisk. Vi skal på alle måder undgå at lulle os ind i selvtilfredshedens søvn, for SWOT-analysen peger også på væsentlige svagheder både på det kulturelle, individuelle og forretningsmæssige plan. Dog har vi som nation et enormt potentiale, og der er således ikke grund til at forfalde til pessimisme, sortsyn eller handlingslammelse. Tværtimod er det vigtigt at forstå og proaktivt adressere de svagheder, vi ser hos os selv, og de trusler i omverdenen, som med stor sandsynlighed vil præge vores handlemuligheder og definere mulighedsrummet for dansk politik de kommende år. En række svagheder i forretningen Danmark er grundlæggende og knytter sig til vores geografiske udgangspunkt. Men på alle øvrige områder har vi mulighed for at påvirke det fremtidige samfund gennem konkret handling og langsigtede reformer. En række megatrends i omverdenen står uden for vores kontrol, men vi kan planlægge, indrette os og reagere, så vi afbøder negative konsekvenser og ikke lader udviklingen komme bag på os. Det kommende kapitel vil præsentere ti konkrete handlingspunkter, som udgør Dansk Erhvervs bud på den Forretningsplan Danmark 2.0, som skal bringe os videre. Side 8

9 Figur 8. SWOT-analyse af Danmark som vidennation Styrker Grundlæggende Sund, åben økonomi uden grundlæggende ubalancer Politisk stabilitet Højt sikkerhedsniveau Højt velfærdsniveau Gratis uddannelsessystem Flexicurity og høj social tryghed Høj erhvervsfrekvens Kulturelle Optimisme og tro på fremtiden Høj social sammenhængskraft Lav magtdistance og skepsis i forhold til autoriteter Individuelle Relativt højt uddannelsesniveau Relativt gode engelskkundskaber Stærke kreative kompetencer Kritisk og veloplyst befolkning Lang højskoletradition IT-kompetencer bredt funderet Gode forudsætninger for selvledelse Forretningsmæssige Fleksibel erhvervsstruktur med mange SMV er Stærk og alsidig videnservicesektor Tradition for stor samhandel Høj grad af brugerdreven innovation Gode relationskompetencer Høj markeds- og forretningsforståelse Stærkt købmandskab Muligheder Grundlæggende Voksende købekraft hos middelklassen i øst Øget efterspørgsel efter sofistikerede produkter og ydelser Politisk/strategiske Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og studerende Udvikling og udbredelse af it-løsninger Øgede infrastrukturinvesteringer Større fokus på anvendelsesaspektet af ny teknologi Mulighed for klynger og integration i Øresundsregionen Øget liberalisering af det indre marked for service Øget forskning i service innovation Stærkere kobling til udenlandske innovationsmiljøer Udmøntning af en Fast second second to none -strategi Forretningsmæssige Øget brug af brugerdreven innovation Nye markeder inden for design, oplevelse, cleantech mv. Øget intelligent outsourcing Systemeksport med afsæt i public-sector-kompetencer Større fokus på virksomhedernes samfundsmæssige ansvar (CSR) Svagheder Grundlæggende Ingen naturressourcer eller stor arbejdskraftressource Lille økonomi med stor afhængighed af omverdenen Negativ demografisk udvikling og voksende forsørgerbyrde Ikke fuldgyldigt medlem af EU Højt skattryk og høj skatteprogression Ringe incitamenter til uddannelse, arbejde og mobilitet Mangel på højtuddannet arbejdskraft Kulturelle Jantelov og tilfredsheds-tradition Manglende iværksætterkultur Angst for forandring Indadvendt politisk kultur Etnocentrisk og orienteret mod vesten Langsom integration af udenlandsk arbejdskraft Individuelle Stagnerende eller dalende uddannelsesniveau Begrænset geografisk mobilitet 18 pct. funktionelle analfabeter Manglende globale kompetencer og kulturforståelse Hurtig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Forretningsmæssige Vanskeligt at skabe tilstrækkelig volumen i forhold til forskning og udvikling Manglende samspil mellem forskning og erhvervsliv Højt omkostnings- og lønniveau Uudnyttet potentiale i offentlig-privat samspil Begrænset marked for risikovillig kapital Trusler Grundlæggende Markant øget international konkurrence Vi indhentes og overhales i viden- og forskningskapløbet Stor ustabilitet på internationale finansmarkeder Klima- og energikriser fordyrer produktion og transport Politisk/strategiske Styrkede protektionistiske tendenser i Europa og USA Vanskeligt at beskytte intellektuelle rettigheder Uden euro er det sværere at tiltrække Foreign Direct Investment Voksende betydning af spidskompetencer inden for bl.a. it Regional destabilitet på nye eksportmarkeder Statsfonde i udemokratiske lande øger deres kapitalmagt Danmarks brand som åben og tolerant nation er under pres Forretningsmæssige Øgede krav fra nye typer af forbrugere Kunder efterspørger mere komplekse helhedsløsninger Omkostningerne i traditionelle sourcing-lande er på vej op Klimadagsordenen og -markedet taber momentum Kilde: Dansk Erhverv Side 9

10 4. Handlingsplan for Danmark Hvordan skal det politiske Danmark forholde sig til den virkelighed, som ovenstående analyse peger på? Dansk Erhverv peger i denne Forretningsplan Danmark 2.0 på ti konkrete handlingspunkter, der vil fremtidssikre Danmark som vidensamfund og styrke vores muligheder for at håndtere de udfordringer, vi allerede nu ved, vil sætte vores velstand og velfærd under pres, hvis vi lader stå til. Vi står ikke på afgrundens rand, men udfordringen er alvorlig og faren ved at lulle sig i søvn og lade stå til ganske reel, hvilket den foregående analyse med al ønskelig tydelighed viser. Ti konkrete handlingspunkter i Forretningsplan Danmark 2.0 : Mere tværvidenskabelig forskning i væksterhvervenes behov Viden er stadig den væsentligste valuta, men i vidensamfundet 2.0 gælder det om at fokusere på at skabe tætte partnerskaber mellem offentlig forskning og erhvervslivets videnproduktion særligt serviceerhvervene, der er den største jobskaber og vækstmotor i Danmark. Forskningen skal ændre fokus og være tværvidenskabelig, så den bliver mere forretningskritisk for serviceerhvervene, ligesom den skal formidles langt bedre, end tilfældet er i dag. Det forudsætter bl.a., at brobygningssystemet mellem viden og erhverv tager afsæt i, at serviceerhvervene skaber 2/3 af værditilvæksten herhjemme. der etableres et tværvidenskabeligt forskningscenter i service science efter inspiration fra CITRIS på University of Berkeley, hvor virksomheder og forskere i fællesskab definerer forskningens formål og indhold der etableres et strategisk forskningsprogram i offentlig-privat samspil, herunder innovation i offentlige indkøb, der skal udvikle nye metoder og måleinstrumenter for good practice, der kan styrke kvaliteten i velfærdsproduktionen gennem samspil med private partnere. Stærkere globale kompetencer Danskerne skal på tæerne, hvis vi skal være i høj kurs på et globalt arbejdsmarked og imødegå provinsmentalitet og national selvtilstrækkelighed. Det gælder kulturforståelse, sprogkundskaber, markedskendskab, forretningsindsigt, åbenhed og nysgerrighed kort sagt global parathed. alle danske studerende på de videregående uddannelser får et kørekort i interkulturel forretningsforståelse, at det bliver obligatorisk at opholde sig et semester i udlandet. Samtidig skal der udvikles kortere efter- og videreuddannelsesforløb i global indsigt, hvor videnmedarbejdere løbende kan tanke viden op en langt større del af undervisningen på de videregående uddannelser sker på engelsk samt at mandag og tirsdag afskaffes i folkeskolens klasse og erstattes af Monday og Tuesday, hvor al kommunikation og undervisning foregår på engelsk. Øget international mobilitet Vi er nødt til at tiltrække flere virksomheder og udenlandske investeringer såvel som højtuddannede ledere, medarbejdere og studerende, hvis vi vil afbøde konsekvenserne af den demografiske udvikling. Det kræver større åbenhed, øget integration og bedre muligheder for udenlandske videnmedarbejderes familier. Vores fleksible arbejdsmarked, daginstitutioner og gratis uddannelse kan medvirke til, at videnmedarbejdere vil få øje på Danmark som et sted, de har lyst til at flytte til med familien. Det kræver, at Danmark brandes som et attraktivt arbejds- og uddannelsesland. der skabes flere pladser på de internationale friskoler, at folkeskoleloven ændres, så folkeskolerne frit kan vælge at undervise på fremmedsprog i ikke-fremmedsprogsfag, og at der etableres en one-stop-shop for højtuddannede udlændinge som ubureaukratisk bindeled mellem de offentlige myndigheder og jobsøgende udlændinge det regionale erhvervsfremmesystem, innovationscentre, Danmarks Eksportråd og Udenrigsministeriets faste repræsentationer på vækstmarkeder i udlandet intensiverer samarbejdet om at hjælpe servicevirksomheder med globale ambitioner i vej. Side 10

11 Stærkere incitamenter til vækst og internationalisering Vækst kræver, at vi skaber, arbejder og uddanner os. Når vi i Danmark har et af verdens højeste skattetryk på arbejde, undergraver det vores lyst til at yde ekstra. Ligeledes vælger de unge videregående uddannelser fra, fordi det økonomiske incitament til at uddanne sig er ganske beskedent. Manglende økonomiske incitamenter afholder også potentielle iværksættere fra at tage chancen. Det koster Danmark dyrt i velfærd og velstand. Vores høje skattetryk medfører desuden, at udenlandske videnmedarbejdere vælger Danmark fra som arbejdsland. Innovation skal op i gear Innovation er forudsætningen for, at danske virksomheder er attraktive og effektive partnere på den globale markedsplads. Virksomhederne skal derfor være blandt verdens mest innovative og dermed udnytte ny viden og de globale muligheder mest optimalt. Faktum er i dag, at kun halvdelen af de danske virksomheder har innovationsaktiviteter. Den danske offentlige innovationsinfrastruktur er i dag gearet til fortidens industrisamfund og udmærker sig ved et amputeret samspil mellem forskning og erhvervsliv. Under hver femte videnservicevirksomhed i Danmark samarbejder med universiteter og sektorforskning, og det er alt for lidt. skatten på arbejde sættes ned, så det kan betale sig at yde en ekstra indsats. Derfor skal topskatten væk forskerskatten skal ned på 25 pct. uanset, om man opholder sig i 3 eller 5 år i Danmark. Samtidig skal indtægtsgrænsen sænkes. Dyrk entreprenørskab Entreprenørskab er en afgørende komponent for vækst og fornyelse i det danske samfund, fordi nye virksomheder er med til at udfordre markedet og realisere nye forretningspotentialer. Men sammenlignet med en række andre lande er vores iværksætterkultur langt fra stærk nok. Vi har en stærk lønmodtagerkultur, der afholder mange fra at tage springet. I forhold til dem der tager springet, er det største problem, at alt for få iværksættere formår at opnå markant vækst. Samtidig er vi stadig et stykke vej fra at have et marked for risikovillig kapital i international særklasse. Der er med andre ord brug for flere vækstiværksættere, mere risikovillig kapital og et kompetence- og kulturløft på iværksætterområdet. En række positive initiativer er sat i gang, også på uddannelsesområdet, men der skal endnu mere tryk på kedlerne, hvis ikke danskernes trygheds- og tilfredshedskultur skal være en hæmsko for et mere dynamisk vidensamfund. rådet for Teknologi og Innovations strategi for innovation i serviceerhvervene bliver finansieret og gjort til virkelighed, herunder at der udarbejdes en ny strategi for de godkendte teknologiske serviceinstitutter med fokus på serviceerhvervene og at der oprettes nye innovationsnetværk med deltagelse af langt flere servicevirksomheder regeringens kommende virksomhedsrettede innovationsstrategi skal udvikle konkrete redskaber til at måle innovation i praksis og i virksomhedsregnskaber. Samtidig skal den øge små og mellemstore videnservicevirksomheders brug af globale innovationsmiljøer bl.a. ved, at der etableres syv nye innovationscentre. Forbedring af offentlig-privat samarbejde Den offentlige sektor i Danmark er en stor indkøber, kunde og samarbejdspartner for private virksomheder. I dag er der fortsat et uudnyttet potentiale i samarbejdet. Det skyldes, at den offentlige sektor ikke er strategisk i sine handlinger således, at vi får de på både kort, mellemlang og lang sigt bedste og billigste produkter og services. Samtidig skal virksomheder også blive bedre til at forstå den politiske virkelighed, som de skal levere til. For at det kan lykkes, skal vi fjerne angsten for forandring, og det kræver bl.a. et opgør mod ene-/fåleverandørstrategien. der satses langt stærkere på uddannelse og træning i iværksætteri på alle niveauer i uddannelsessystemet fra folkeskole til forskerskole på baggrund af en sammenhængende og ambitiøs strategi, herunder at der fokuseres stærkere på opkvalificering af underviseres kompetencer inden for entreprenørskab der tilvejebringes væsentligt flere venture- og investeringsmidler, således at Danmark kommer i den absolutte internationale elite hvad angår markedet for risikovillig iværksætter- og vækstkapital, herunder at størrelsen på de enkelte fonde øges, så der også er kapital til de helt store, globalt orienterede investeringer. regeringen formulerer en målsætning med konkrete initiativer, der kan gøre Danmark til verdens bedste OPS-nation i 2010 offentlige indkøbere og samarbejdspartnere skal trænes i udbudsreglerne, så de kender reglernes fleksibilitet og innovationsmuligheder bedre. Side 11

12 Der skal investeres i infrastruktur I vidensamfundet er infrastrukturen stadig afgørende. Videnmedarbejderne transporterer sig rundt i systemet og kan komme til at bruge dyre spildtimer som følge af utidssvarende infrastruktur. Alene i hovedstadsområdet spildes der sammenlagt timer årligt, hvor trafikanter sidder for længe bag rettet eller i bussen på grund af bilkøer. Men infrastrukturen tager også andre former. Den digitale infrastruktur, hvor størstedelen af al vores kommunikation sker, skal have den maksimale hastighed og volumen. Danske virksomheder på den globale markedsplads skal udnytte web 2.0, virtuelle møderum og hjemmearbejdspladser. den fysiske infrastruktur skal udbygges og transportmuligheder skal opgraderes især i storbyregionerne forsyningerne af og konkurrencen på den digitale infrastruktur skal optimeres til brugernes fremtidige behov. Større dansk markedsadgang Der er brug for politiske reformer, som bringer Danmark tilbage som fuldgyldigt medlem af EU og gør op med vores forbehold overfor fælles politik, herunder den fælles mønt. Danske virksomheder skal have langt bedre muligheder for internationalisering, og langt større markedsadgang, særligt når det gælder videnintensive serviceydelser. Ny videnpolitisk strategi Der er behov for en samtænkning af Danmarks videnpolitiske strategi. Vi har haft en række reformer og kommissioner, og flere er på vej men der er brug for en overordnet videnpolitisk strategi for, hvordan Danmark overlever som vidensamfund i globaliseringen version 3.0. Vi skal satse på vores unikke kompetencer og styrkepositioner, udforske de muligheder, der ligger i nye markeder, bl.a. cleantech i hele værdikæden, service design, grøn it etc. og grundlæggende anlægge en fast second second to none-strategi. regeringen tager initiativ til at revitalisere Globaliseringsrådet og udarbejde en ny videnpolitisk strategi for Danmark med afsæt i, at Danmark skal være verdens bedste fast second second to none regeringen skaber rammerne om en kompetenceplatform, der skal bidrage med viden om, hvordan vi kan løse store samfundsproblemer inden for klima, energi, sundhed og integration via nye partnerskaber mellem offentlig og privat sektor, nye ledelsesmodeller samt nye former for organisatorisk læring og global sourcing. Det indre marked for serviceydelser er stadig langt fra perfekt, og med et lille hjemmemarked bliver danske virksomheder taberne i den internationale konkurrence, hvis vi er for langsomme til at åbne op. Mulighederne i Øresundsregionen viser potentialet i et større samspil, men barriererne er stadig for mange. Danmark kommer fuldt og helt med i EU, og at euroen indføres i Danmark der sikres langt mere vidtgående liberaliseringer i forhold til serviceydelser inden for det indre marked. Side 12

13 Side 13

14 Om Dansk Erhverv Dansk Erhverv er som erhvervsorganisation talerør videnservicesektoren og repræsenterer en lang række større og mindre virksomheder og brancheforeninger inden for videnservicesektoren. Det gælder bl.a.: Advokater Lobbyvirksomheder Designere Managementkonsulenter Ejendomsmæglere Oversættere Forsikringsmæglere PR-virksomheder Fondsmæglere Reklame- og relationsbureauer HR- og ledelseskonsulenter Revisorer It-virksomheder Speditionsvirksomheder Jobrådgivere Øvrige virksomhedsrådgivere Dansk Erhvervs medlemmer inden for videnservice har en samlet omsætning på over 10 mia. kr. og beskæftiger mere end personer. Videnservice udgør mere end 30 pct. af værditilvæksten i Danmark står for 15 pct. af alle beskæftigede i den private sektor har været den største jobmotor de seneste 15 år og skabt næsten nye jobs i perioden er nr. 1 i EU-27 målt på værdiskabelse pr. medarbejder. Om denne publikation Forretningsplan Danmark 2.0 er den foreløbige konklusion på en serie af publikationer, der sætter fokus på videnservice-sektoren, som Dansk Erhverv har udgivet i løbet af Den første publikation Viden skaber værdi. Analyse. Anbefalinger udkom i juli, den anden Videnservice i globalt perspektiv i oktober og den tredje Innonation Danmark i november. Publikationerne henvender sig politikere, embedsmænd og andre beslutningstagere nationalt, regionalt og lokalt, der ønsker en større forståelse for videnservicesektoren, dens betydning, potentiale og aktuelle udfordringer. Tak til... En række virksomheder, brancheforeninger og enkeltpersoner har medvirket i tilblivelsen af denne publikationsserie og særligt de konkrete politikforslag er udarbejdet med værdifulde input fra Dansk Erhvervs Udvalg for Videnservice og Rådgivning. Side 14

15 5497 Vidensservice_Pjece 1.indd 1 03/07/08 16:36: Vidensservice_Pjece 2.indd 1 02/10/08 14:33:18 Viden skaber værdi A n a l y s er. A n b e f a l i n ger. 1 Viden skaber værdi Analyser. Anbefalinger. Hvad er afgørende for vidensamfundets råstof den højtuddannede arbejdskraft? Hvordan fremtidssikrer vi vores human kapital gennem forskning, uddannelse og tiltrækning af arbejdskraft? JULI 2008 Videnservice i globalt perspektiv 2 Videnservice i globalt perspektiv Er Danmark parat til næste globaliseringsbølge? Hvordan håndterer vi en stadigt stærkere konkurrence, der transformerer internationale handelsmønstre, ændrer vores produktionsformer og udfordrer vores forretningskoncepter? OKTOBER Inno-nation Danmark Inno-nation Danmark Danmark har brug for en ny innovationsstrategi, hvis vi skal sikre udvikling og fornyelse, hvilket bliver endnu mere afgørende som konkurrenceparametre i fremtidens globalt orienterede vidensamfund. november 2008 Side 15

16 Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Tlf

Dansk Erhverv og. Dialog mellem

Dansk Erhverv og. Dialog mellem Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 112 Offentligt Dialog mellem Dansk Erhverv og Folketingets Erhvervsudvalg Onsdag den 14. januar 2009 Velkommen Den finansielle krise, nye globale forhold og pres på

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Store og små virksomheders innovation

Store og små virksomheders innovation Store og små virksomheders innovation Hellere lille og vågenv gen? Oplæg g til Teknologirådets workshop om Innovationsprocessens tandhjul 6. juni 2008 v/ Torben Vad, Partner i DAMVAD København Århus Temaerne

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere