november 2008 Forretningsplan Danmark 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "november 2008 Forretningsplan Danmark 2.0"

Transkript

1 november 2008 Forretningsplan Danmark 2.0

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord: Nye udfordringer kræver nye svar 3 2. Vi har brug for politiske reformer 4 3. Nye muligheder nye udfordringer 8 4. Handlingsplan for Danmark 10 Om Dansk Erhverv 14 Side 2

3 1. Forord: Nye udfordringer kræver nye svar Danmark har brug for handling. Den globale konkurrence er skarp, og vi har ikke længere patent på at være et vidensamfund vi må finde en ny opskrift. Hvad skal vi leve af? Kan vi leve godt, eller kommer vi til at hutle os igennem i takt med, at vores konkurrenceevne og komparative fordele udhules, fordi vi ikke formår at omstille os i tide? Verden omkring os er ved at ændre sig, og det sker med stormskridt. Det gælder ikke bare i forhold til stabiliteten på de finansielle markeder ændringerne er langt mere fundamentale og konsekvenserne langt mere vidtrækkende. De markeder, lande, samarbejdspartnere og organisationer, som vi hidtil har orienteret os mod, er i færd med at blive overhalet. Verdensordnen skifter, og politiske og økonomiske magtbalancer forskyder sig. Er vi klar til at følge med? Verden har altid været i forandring, men billedet bliver langt mere uklart. Nye kriser, nye udfordringer, nye muligheder alt opstår langt hurtigere end hidtil og kræver langt hurtigere reaktioner. Vi har unikke muligheder Det danske samfund og dansk erhvervsliv har en række unikke styrker og muligheder, som det er afgørende at udvikle og realisere. Forudsætningen er, at vi udviser rettidig omhu og lægger en klar og offensiv vækststrategi en ny forretningsplan for Danmark. Vel at mærke en vækststrategi, der både er ambitiøs og effektiv, men som samtidig er funderet på bæredygtig og langsigtet vækst. Dansk Erhverv har tidligere rejst debatten om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Da vi i 2005 udgav Forretningsplan Danmark var hovedbudskabet, at Danmark skulle ruste sig bedre til globaliseringen vi skal være globalt parate. Det glæder stadig men globaliseringen har samtidig udviklet sig og er blevet Globalisering version 3.0. Dermed udvikler muligheder og trusler sig også. Kina er ikke længere en produktionshal for danske varer, men en videnintensiv medspiller højt oppe i den globale værdikæde. Det kræver et nyt svar og en ny parathed. Derfor har Dansk Erhverv taget initiativ til en publikationsserie, der sætter fokus på Danmarks udfordringer og muligheder som vidensamfund. Vi har i den forbindelse sat fokus på vidensamfundets råstof, på forskning, uddannelse, innovation, OPS, iværksætteri, internationalisering, ikt, arbejdskraft, skat og en række andre afgørende emner. Det er på baggrund af disse omfattende analyser og anbefalinger, vi nu fremlægger en forretningsplan version 2.0 for Danmark som vidennation. Det er Dansk Erhvervs forhåbning, at meningsdannere og beslutningstagere på alle niveauer i ind- og udland, der deler vores optagethed af fremtidens udfordringer, vil læse denne publikation med interesse, tage del i debatten og medvirke til at ruste Danmark til morgendagens udfordringer. Jens Klarskov Christian Tanggaard Ingemann Adm. direktør vicedirektør Side 3

4 2. Vi har brug for politiske reformer En målrettet ny strategi for Danmark som vidennation må tage afsæt i en grundig analyse af aktuelle udfordringer og muligheder. Det har fået Dansk Erhverv til at tage initiativ til en analyseserie. I en række publikationer har sat fokus på de temaer som bliver afgørende for Danmarks muligheder for økonomisk og bæredygtig vækst, velstand og velfærd i fremtidens stigende globale konkurrence. Figur 1. Værdiskabelse pr. medarbejder i fremstillingsindustrien og i videnservice. Hovedkonklusionen er klar: vi har mange styrkepositioner og et betydeligt potentiale, der bl.a. afspejler sig i den seneste årrækkes positive økonomiske udvikling. Men der er akut behov for politiske reformer og målrettede initiativer, hvis vi også skal fortsætte den attraktive udvikling i fremtiden. Viden skaber værdi Danmarks styrkeposition består især i vores høje andel af videnintensive virksomheder. Selvom videnservicesektoren kun beskæftiger 15 pct. af de ansatte i den private sektor, står den for en tredjedel af værditilvæksten. Det skyldes, at videnserviceerhvervene har en markant højere produktivitet pr. medarbejder faktisk den højeste i Europa. Sagt på en anden måde så skaber en medarbejder i en videnservicevirksomhed værdi for omkring kr. mere end en gennemsnitlig medarbejder i erhvervslivet og pr. ansat mere end kr. pr. år. En samfundsmæssig værdiskabelse, som tilmed må forventes at blive endnu højere i de kommende år, jf. figur 1. Men den samfundsmæssige værdi af de videnintensive servicevirksomheder skal ikke blot anskues som den værdi, der akkumuleres internt i virksomhederne. Videnservice- og rådgivningsvirksomheder skaber nemlig en betydelig merværdi i andre sektorer, både offentligt og privat. Det sker gennem rådgivning, udviklings- og konsulentopgaver, kompetenceudvikling af videnmedarbejdere, gennem implementering af ny teknologi, effektiviseringer, procesoptimeringer, udlicitering og innovation m.v. Denne samfundsmæssige værdi og videnservicesektorens rolle som vækst- og innovationsmotor er veldokumenteret, men der mangler stadig en bred anerkendelse i befolkningen og hos beslutningstagere af denne betydelige værdi. Årsagen kan være, at værdien er mindre synlig end andre sektorers samfundsmæssige bidrag. Når en industrivirksomhed bygger en vindmølle, er gevinsten for klimaet synlig og Kilde: Danmarks Statistik. Videnservice er excl. uddannelsesaktiviteter. Tal efter 2005 er prognose. har et fysisk symbol midt i landskabet. Når en revisionsvirksomhed laver et grønt regnskab, som skaber forudsætningerne for at reducere CO2-emissioner, eller en it-virksomhed implementerer et nyt logistiksystem, der sparer energi og økonomiske ressourcer, kan det ses på bundlinjen men ikke i landskabet. Råstoffet er afgørende Mantraet for dansk erhvervspolitik i det postindustrielle samfund har længe været: vi skal leve af viden. I fraværet af særlig rigdom på naturressourcer, en stor befolkning eller andre komparative fordele har vi været nødt til at satse på det menneskelige råstof. Det mantra er vi ikke ene om, og vi har ikke længere monopol på de kloge hoveder. Faktisk vil Kina om få år overhale først EU og kort efter USA i forskningskapløbet og dermed blive verdens førende, når det gælder investeringer i forskning og udvikling. Det vises i figur 2. Samtidig vil den danske efterspørgsel efter viden og særligt videnmedarbejdere stige støt, jf. figur 3. Tallene taler således deres tydelige sprog: Som den største aftager af højtuddannede på det private arbejdsmarked i Danmark tørster viden serviceerhvervene allerede i Side 4

5 Figur 2. Kina forsker og udvikler mere end EU i 2013 og USA i 2019 Figur 3. Videnservice sukker efter kloge hoveder også i 2020 Note: Udvikling og fremskrivning i andele af verdens forsknings- og udviklingsudgifter, Kilde: National Science Board, Science and Engineering Indicators Note: Udbud og efterspørgsel efter personer med lange videregående uddannelser, fremskrevet, indekseret, Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik, dag efter højtuddannet arbejdskraft en tørst, som desværre ikke synes at blive slukket de næste mange år. Tværtimod bliver gabet mellem udbuddet af universitetskandidater og videnservicevirksomhedernes efterspørgsel stadigt større. Figur 4. Vi eksporterer til lavvækstmarkederne i Europa og USA Det betyder, at der er et akut behov for politiske reformer, som øger udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft, herunder udenlandsk arbejdskraft, som intensiverer vores forsknings- og innovationsevne og som løfter niveauet af det danske uddannelsessystem markant samtidig med, at langt flere unge gennemfører en videregående uddannelse. Det er også nødvendigt at se på, hvordan den offentlige sektor kan bidrage både gennem effektiviseringer, indkøb og udlicitering, der frigør arbejdskraftressourcer, men også gennem et mere intelligent og omfattende offentlig-privat samspil, der rummer plads for innovative løsninger. Rammerne ændrer sig En ny forretningsplan må også forholde sig til ændrede rammer. Globaliseringen ændrer landkortet, og det påvirker Danmarks eksportmuligheder, erhvervsstruktur og forretningsmuligheder på en lang række områder. Hvor Østeuropa og Fjernøsten tidligere har været lavlønslande med muligheder for prisbillig produktion af varer udviklet i Danmark, må vi i stigende grad omstille os til en virkelighed, hvor begrebet Made in China erstattes af Created in China. Note 1: Dansk serviceeksport til udvalgte landegrupper, , mio. US$ Note 2: Lavvækstlande består af Europa, USA, Canada og Mexico. Højvækstlande består af Asien, Rusland og Brasilien. Kilde: OECD, Trade in Services by Partner Country, Side 5

6 Figur 5. Danmark har verdensrekord i skattetryk Figur 6. Halvdelen af danske virksomheder er innovative Vi har ikke været hurtige nok til at omstille os. Ser man på, hvor den økonomiske vækst skabes i disse år sammenlignet med, hvor Danmark har haft sit eksportmæssige fokus, er der et klart mismatch. Vi eksporterer til de forkerte. Ikke sådan at forstå, at Danmark skal neddrosle sin eksport til de traditionelle danske eksportmarkeder men vi er på mange områder alt for lidt til stede på morgendagens helt afgørende vækstmarkeder. Som det fremgår af figur 4, har vi over en seksårig periode formået at fordoble vores eksport til de traditionelle lavvækstlande, mens vi langt fra har formået samme eksportfremgang til højvækstlande selvom denne andel i udgangspunktet har været væsentlig mindre. i økonomien. Som figur 5 viser, indtager vi en førsteplads i OECD, når der måles på den gennemsnitlige indkomstbeskatning. Svaret er fornyelse Lykkes det at realisere en forretningsplan, der markant øger værdien af Danmarks viden-råstof, og som styrker uddannelse, forskning og adgangen til højt kvalificeret arbejdskraft gennem investeringer, åbning af markedsadgange, øget international mobilitet og stærkere incitamenter til uddannelse og arbejde, vil vi være nået langt. Men et stærkt råstof og de rigtige overordnede rammer er kun værdifuldt, hvis erhvervslivet også har mulighed for at udnytte dem optimalt. Hvis vi for alvor skal sætte turbo på denne udvikling, kræver det, at vi omfavner globaliseringens nye muligheder og stimulerer til en langt større global mobilitet, både hvad angår varer, tjenesteydelser, kapital, viden og arbejdskraft. Det kræver bedre markedsadgang, bl.a. i EU, og det kræver en anderledes incitamentsstruktur, bl.a. når det gælder skat. Hvis Danmark skal være et vidensamfund og attraktiv for udenlandsk højtuddannet arbejdskraft, kræver det kort sagt, at vi hæver værdien af viden og beskatter højtuddannede mindre. Det er et velkendt fænomen, at det danske skattetryk er blandt de højeste i verden. Ifølge den seneste opgørelse er vi faktisk verdensmestre i skattetryk. Det er det stik modsatte af, hvad det danske samfund har brug for i en tid med rekordlav ledighed og en afmatning Derfor er mulighederne for innovation og entreprenørskab også afgørende i det moderne vidensamfund. Innovation er mange ting og bør ses langt bredere end blot snæver produktudvikling og ny teknologi. Innovation bør forstås som udvikling, der kan ske på alle niveauer i værdikæden, og som bidrager til forretningsmæssig merværdi. Innovation er både essentiel, når konjunkturerne er positive, og når indtjenings- og vækstmuligheder er under pres. I modsætning til manges intuitive fornemmelse er Danmark ikke førende, når det gælder innovation. På en række kritiske områder for innovationskapaciteten er vi ifølge EU s European Innovation Scoreboard 2007 med fremme, men stadig et stykke fra den absolutte top. Når vi opdeler EU i regioner frem for lande, så ryger Danmark endda ned som nr. 21 blandt konkurrende regioner. Side 6 I alt Produktinnovation Markedsføringsinnovation Organisatorisk innovation Procesinnovation Note: Gennemsnitlig indkomstbeskatning i OECD-landene. Kilde: OECD, Public Sector, Taxation and Market Regulation, Note: Andele af innovative virksomheder efter innovationstyper i procent, Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2008.

7 Figur 7. Danmark har få vækstiværksættere Side 7 Korea USA Storbritannien Finland Spanien Norge Nederlandene Tyskland Sverige Belgien Grækenland Østrig Portugal Danmark Frankrig Italien Schweiz Note: Andel af vækstiværksættere målt på omsætning, Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Iværksætterindeks 2007, Som figur 6 viser, er halvdelen af de danske virksomheder innovative i den forstand, at de i en toårig periode har innoveret inden for markedsføring, organisation, produkt og/eller proces. Eller set på en anden måde så har kun én ud af fire virksomheder udviklet et nyt produkt, service eller ydelse, som de kan sælge til kunder. Det vidner om, at der er et klart forbedringspotentiale, når vi diskuterer de samfundsmæssige rammer for innovation. Det samme lunkne billede gentager sig, hvis man kigger på vores evne til at skabe vækstiværksættere. Nye virksomheder, som reelt formår at etablere sig, opnå markedsandele og vokse, er afgørende for at bevare dynamikken og skarpheden i økonomien gennem en udfordring af det bestående men på dette område er vi, som det fremgår af figur 7, ikke tilstrækkeligt dygtige i international sammenligning. Tallene sætter dermed en tyk streg under nødvendigheden af at formulere en ny strategi for, hvordan Danmark bliver en innovativ og entreprenant nation. Der er mange kilder til innovation, der kan være både forskningsdrevet, brugerdreven, medarbejdsdreven, m.v. Også den offentlige sektor med sin betydelige købermagt udgør en væsentlig potentiel kilde til innovation og opbygning af innovative kompetencer, som også kan overføres eller systemeksporteres. Det kræver imidlertid et langt tættere offentlig-privat samspil, der også rummer plads og mulighed for innovation.

8 3. Nye muligheder nye udfordringer I vores analyseserie har vi forsøgt at pege på de ømme tæer og de områder, hvor vi som samfund er nødt til at forbedre os, hvis vi vil bevare og udbygge vores vækst, velstand og velfærd på et bæredygtigt grundlag fremover. Dansk Erhverv mener, at vi står med en række uløste politiske problemstillinger og med en række samfundsmæssige udfordringer, som savner et strategisk svar. Vi ønsker imidlertid ikke at pege fingre eller læne os tilbage vi ønsker at bidrage aktivt til en særdeles væsentlig samfundsdebat om, hvordan vi bedst ruster os til fremtiden, og hvordan vi bedst indretter os på det, vi skal leve af fremover. Derfor har vi taget initiativ til denne analyseserie, og derfor udgiver vi dette bud på en Forretningsplan Danmark 2.0, som henvender sig til meningsdannere og beslutningstagere, herunder embedsmænd og politikere, både regionalt, nationalt og internationalt. Dansk Erhvervsliv er brændende optaget af, hvordan vores konkurrenceevne forbedres, og hvordan den enkelte virksomhed kan skærpe sin markedsposition med denne publikation ønsker vi at sætte fokus på de helt nødvendige rammebetingelser, som er afgørende for virksomhedernes muligheder. Forretningsplanen indeholder derfor de pejlemærker som udviklingen skal følge dvs. Danmarks vision og mission en analyse, der sammenfatter de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som er kendetegnende for Viden-Danmark, og som Dansk Erhvervs foregående analyser har identificeret ti konkrete handlingspunkter over de områder, som det er kritisk at adressere her og nu, hvis vi vil forny forretningen Danmark. Vision Danmark skal være en vækstorienteret, innovativ og konkurrencedygtig vidennation, der lever af global indsigt Mission Danmark skaber attraktive rammer for, at vi udvikler, tiltrækker og fastholder videnmedarbejdere og videnbaserede virksomheder fra hele verden. På den måde bidrager vi til bæredygtig vækst og værdiskabelse til gavn for hele samfundet Som figur 8 viser, har Danmark og dansk erhvervsliv en række styrkepositioner, som vi kan udbygge og trække på, når vi skal realisere vores talrige muligheder. I den forstand er der grund til at være optimistisk. Vi skal på alle måder undgå at lulle os ind i selvtilfredshedens søvn, for SWOT-analysen peger også på væsentlige svagheder både på det kulturelle, individuelle og forretningsmæssige plan. Dog har vi som nation et enormt potentiale, og der er således ikke grund til at forfalde til pessimisme, sortsyn eller handlingslammelse. Tværtimod er det vigtigt at forstå og proaktivt adressere de svagheder, vi ser hos os selv, og de trusler i omverdenen, som med stor sandsynlighed vil præge vores handlemuligheder og definere mulighedsrummet for dansk politik de kommende år. En række svagheder i forretningen Danmark er grundlæggende og knytter sig til vores geografiske udgangspunkt. Men på alle øvrige områder har vi mulighed for at påvirke det fremtidige samfund gennem konkret handling og langsigtede reformer. En række megatrends i omverdenen står uden for vores kontrol, men vi kan planlægge, indrette os og reagere, så vi afbøder negative konsekvenser og ikke lader udviklingen komme bag på os. Det kommende kapitel vil præsentere ti konkrete handlingspunkter, som udgør Dansk Erhvervs bud på den Forretningsplan Danmark 2.0, som skal bringe os videre. Side 8

9 Figur 8. SWOT-analyse af Danmark som vidennation Styrker Grundlæggende Sund, åben økonomi uden grundlæggende ubalancer Politisk stabilitet Højt sikkerhedsniveau Højt velfærdsniveau Gratis uddannelsessystem Flexicurity og høj social tryghed Høj erhvervsfrekvens Kulturelle Optimisme og tro på fremtiden Høj social sammenhængskraft Lav magtdistance og skepsis i forhold til autoriteter Individuelle Relativt højt uddannelsesniveau Relativt gode engelskkundskaber Stærke kreative kompetencer Kritisk og veloplyst befolkning Lang højskoletradition IT-kompetencer bredt funderet Gode forudsætninger for selvledelse Forretningsmæssige Fleksibel erhvervsstruktur med mange SMV er Stærk og alsidig videnservicesektor Tradition for stor samhandel Høj grad af brugerdreven innovation Gode relationskompetencer Høj markeds- og forretningsforståelse Stærkt købmandskab Muligheder Grundlæggende Voksende købekraft hos middelklassen i øst Øget efterspørgsel efter sofistikerede produkter og ydelser Politisk/strategiske Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og studerende Udvikling og udbredelse af it-løsninger Øgede infrastrukturinvesteringer Større fokus på anvendelsesaspektet af ny teknologi Mulighed for klynger og integration i Øresundsregionen Øget liberalisering af det indre marked for service Øget forskning i service innovation Stærkere kobling til udenlandske innovationsmiljøer Udmøntning af en Fast second second to none -strategi Forretningsmæssige Øget brug af brugerdreven innovation Nye markeder inden for design, oplevelse, cleantech mv. Øget intelligent outsourcing Systemeksport med afsæt i public-sector-kompetencer Større fokus på virksomhedernes samfundsmæssige ansvar (CSR) Svagheder Grundlæggende Ingen naturressourcer eller stor arbejdskraftressource Lille økonomi med stor afhængighed af omverdenen Negativ demografisk udvikling og voksende forsørgerbyrde Ikke fuldgyldigt medlem af EU Højt skattryk og høj skatteprogression Ringe incitamenter til uddannelse, arbejde og mobilitet Mangel på højtuddannet arbejdskraft Kulturelle Jantelov og tilfredsheds-tradition Manglende iværksætterkultur Angst for forandring Indadvendt politisk kultur Etnocentrisk og orienteret mod vesten Langsom integration af udenlandsk arbejdskraft Individuelle Stagnerende eller dalende uddannelsesniveau Begrænset geografisk mobilitet 18 pct. funktionelle analfabeter Manglende globale kompetencer og kulturforståelse Hurtig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Forretningsmæssige Vanskeligt at skabe tilstrækkelig volumen i forhold til forskning og udvikling Manglende samspil mellem forskning og erhvervsliv Højt omkostnings- og lønniveau Uudnyttet potentiale i offentlig-privat samspil Begrænset marked for risikovillig kapital Trusler Grundlæggende Markant øget international konkurrence Vi indhentes og overhales i viden- og forskningskapløbet Stor ustabilitet på internationale finansmarkeder Klima- og energikriser fordyrer produktion og transport Politisk/strategiske Styrkede protektionistiske tendenser i Europa og USA Vanskeligt at beskytte intellektuelle rettigheder Uden euro er det sværere at tiltrække Foreign Direct Investment Voksende betydning af spidskompetencer inden for bl.a. it Regional destabilitet på nye eksportmarkeder Statsfonde i udemokratiske lande øger deres kapitalmagt Danmarks brand som åben og tolerant nation er under pres Forretningsmæssige Øgede krav fra nye typer af forbrugere Kunder efterspørger mere komplekse helhedsløsninger Omkostningerne i traditionelle sourcing-lande er på vej op Klimadagsordenen og -markedet taber momentum Kilde: Dansk Erhverv Side 9

10 4. Handlingsplan for Danmark Hvordan skal det politiske Danmark forholde sig til den virkelighed, som ovenstående analyse peger på? Dansk Erhverv peger i denne Forretningsplan Danmark 2.0 på ti konkrete handlingspunkter, der vil fremtidssikre Danmark som vidensamfund og styrke vores muligheder for at håndtere de udfordringer, vi allerede nu ved, vil sætte vores velstand og velfærd under pres, hvis vi lader stå til. Vi står ikke på afgrundens rand, men udfordringen er alvorlig og faren ved at lulle sig i søvn og lade stå til ganske reel, hvilket den foregående analyse med al ønskelig tydelighed viser. Ti konkrete handlingspunkter i Forretningsplan Danmark 2.0 : Mere tværvidenskabelig forskning i væksterhvervenes behov Viden er stadig den væsentligste valuta, men i vidensamfundet 2.0 gælder det om at fokusere på at skabe tætte partnerskaber mellem offentlig forskning og erhvervslivets videnproduktion særligt serviceerhvervene, der er den største jobskaber og vækstmotor i Danmark. Forskningen skal ændre fokus og være tværvidenskabelig, så den bliver mere forretningskritisk for serviceerhvervene, ligesom den skal formidles langt bedre, end tilfældet er i dag. Det forudsætter bl.a., at brobygningssystemet mellem viden og erhverv tager afsæt i, at serviceerhvervene skaber 2/3 af værditilvæksten herhjemme. der etableres et tværvidenskabeligt forskningscenter i service science efter inspiration fra CITRIS på University of Berkeley, hvor virksomheder og forskere i fællesskab definerer forskningens formål og indhold der etableres et strategisk forskningsprogram i offentlig-privat samspil, herunder innovation i offentlige indkøb, der skal udvikle nye metoder og måleinstrumenter for good practice, der kan styrke kvaliteten i velfærdsproduktionen gennem samspil med private partnere. Stærkere globale kompetencer Danskerne skal på tæerne, hvis vi skal være i høj kurs på et globalt arbejdsmarked og imødegå provinsmentalitet og national selvtilstrækkelighed. Det gælder kulturforståelse, sprogkundskaber, markedskendskab, forretningsindsigt, åbenhed og nysgerrighed kort sagt global parathed. alle danske studerende på de videregående uddannelser får et kørekort i interkulturel forretningsforståelse, at det bliver obligatorisk at opholde sig et semester i udlandet. Samtidig skal der udvikles kortere efter- og videreuddannelsesforløb i global indsigt, hvor videnmedarbejdere løbende kan tanke viden op en langt større del af undervisningen på de videregående uddannelser sker på engelsk samt at mandag og tirsdag afskaffes i folkeskolens klasse og erstattes af Monday og Tuesday, hvor al kommunikation og undervisning foregår på engelsk. Øget international mobilitet Vi er nødt til at tiltrække flere virksomheder og udenlandske investeringer såvel som højtuddannede ledere, medarbejdere og studerende, hvis vi vil afbøde konsekvenserne af den demografiske udvikling. Det kræver større åbenhed, øget integration og bedre muligheder for udenlandske videnmedarbejderes familier. Vores fleksible arbejdsmarked, daginstitutioner og gratis uddannelse kan medvirke til, at videnmedarbejdere vil få øje på Danmark som et sted, de har lyst til at flytte til med familien. Det kræver, at Danmark brandes som et attraktivt arbejds- og uddannelsesland. der skabes flere pladser på de internationale friskoler, at folkeskoleloven ændres, så folkeskolerne frit kan vælge at undervise på fremmedsprog i ikke-fremmedsprogsfag, og at der etableres en one-stop-shop for højtuddannede udlændinge som ubureaukratisk bindeled mellem de offentlige myndigheder og jobsøgende udlændinge det regionale erhvervsfremmesystem, innovationscentre, Danmarks Eksportråd og Udenrigsministeriets faste repræsentationer på vækstmarkeder i udlandet intensiverer samarbejdet om at hjælpe servicevirksomheder med globale ambitioner i vej. Side 10

11 Stærkere incitamenter til vækst og internationalisering Vækst kræver, at vi skaber, arbejder og uddanner os. Når vi i Danmark har et af verdens højeste skattetryk på arbejde, undergraver det vores lyst til at yde ekstra. Ligeledes vælger de unge videregående uddannelser fra, fordi det økonomiske incitament til at uddanne sig er ganske beskedent. Manglende økonomiske incitamenter afholder også potentielle iværksættere fra at tage chancen. Det koster Danmark dyrt i velfærd og velstand. Vores høje skattetryk medfører desuden, at udenlandske videnmedarbejdere vælger Danmark fra som arbejdsland. Innovation skal op i gear Innovation er forudsætningen for, at danske virksomheder er attraktive og effektive partnere på den globale markedsplads. Virksomhederne skal derfor være blandt verdens mest innovative og dermed udnytte ny viden og de globale muligheder mest optimalt. Faktum er i dag, at kun halvdelen af de danske virksomheder har innovationsaktiviteter. Den danske offentlige innovationsinfrastruktur er i dag gearet til fortidens industrisamfund og udmærker sig ved et amputeret samspil mellem forskning og erhvervsliv. Under hver femte videnservicevirksomhed i Danmark samarbejder med universiteter og sektorforskning, og det er alt for lidt. skatten på arbejde sættes ned, så det kan betale sig at yde en ekstra indsats. Derfor skal topskatten væk forskerskatten skal ned på 25 pct. uanset, om man opholder sig i 3 eller 5 år i Danmark. Samtidig skal indtægtsgrænsen sænkes. Dyrk entreprenørskab Entreprenørskab er en afgørende komponent for vækst og fornyelse i det danske samfund, fordi nye virksomheder er med til at udfordre markedet og realisere nye forretningspotentialer. Men sammenlignet med en række andre lande er vores iværksætterkultur langt fra stærk nok. Vi har en stærk lønmodtagerkultur, der afholder mange fra at tage springet. I forhold til dem der tager springet, er det største problem, at alt for få iværksættere formår at opnå markant vækst. Samtidig er vi stadig et stykke vej fra at have et marked for risikovillig kapital i international særklasse. Der er med andre ord brug for flere vækstiværksættere, mere risikovillig kapital og et kompetence- og kulturløft på iværksætterområdet. En række positive initiativer er sat i gang, også på uddannelsesområdet, men der skal endnu mere tryk på kedlerne, hvis ikke danskernes trygheds- og tilfredshedskultur skal være en hæmsko for et mere dynamisk vidensamfund. rådet for Teknologi og Innovations strategi for innovation i serviceerhvervene bliver finansieret og gjort til virkelighed, herunder at der udarbejdes en ny strategi for de godkendte teknologiske serviceinstitutter med fokus på serviceerhvervene og at der oprettes nye innovationsnetværk med deltagelse af langt flere servicevirksomheder regeringens kommende virksomhedsrettede innovationsstrategi skal udvikle konkrete redskaber til at måle innovation i praksis og i virksomhedsregnskaber. Samtidig skal den øge små og mellemstore videnservicevirksomheders brug af globale innovationsmiljøer bl.a. ved, at der etableres syv nye innovationscentre. Forbedring af offentlig-privat samarbejde Den offentlige sektor i Danmark er en stor indkøber, kunde og samarbejdspartner for private virksomheder. I dag er der fortsat et uudnyttet potentiale i samarbejdet. Det skyldes, at den offentlige sektor ikke er strategisk i sine handlinger således, at vi får de på både kort, mellemlang og lang sigt bedste og billigste produkter og services. Samtidig skal virksomheder også blive bedre til at forstå den politiske virkelighed, som de skal levere til. For at det kan lykkes, skal vi fjerne angsten for forandring, og det kræver bl.a. et opgør mod ene-/fåleverandørstrategien. der satses langt stærkere på uddannelse og træning i iværksætteri på alle niveauer i uddannelsessystemet fra folkeskole til forskerskole på baggrund af en sammenhængende og ambitiøs strategi, herunder at der fokuseres stærkere på opkvalificering af underviseres kompetencer inden for entreprenørskab der tilvejebringes væsentligt flere venture- og investeringsmidler, således at Danmark kommer i den absolutte internationale elite hvad angår markedet for risikovillig iværksætter- og vækstkapital, herunder at størrelsen på de enkelte fonde øges, så der også er kapital til de helt store, globalt orienterede investeringer. regeringen formulerer en målsætning med konkrete initiativer, der kan gøre Danmark til verdens bedste OPS-nation i 2010 offentlige indkøbere og samarbejdspartnere skal trænes i udbudsreglerne, så de kender reglernes fleksibilitet og innovationsmuligheder bedre. Side 11

12 Der skal investeres i infrastruktur I vidensamfundet er infrastrukturen stadig afgørende. Videnmedarbejderne transporterer sig rundt i systemet og kan komme til at bruge dyre spildtimer som følge af utidssvarende infrastruktur. Alene i hovedstadsområdet spildes der sammenlagt timer årligt, hvor trafikanter sidder for længe bag rettet eller i bussen på grund af bilkøer. Men infrastrukturen tager også andre former. Den digitale infrastruktur, hvor størstedelen af al vores kommunikation sker, skal have den maksimale hastighed og volumen. Danske virksomheder på den globale markedsplads skal udnytte web 2.0, virtuelle møderum og hjemmearbejdspladser. den fysiske infrastruktur skal udbygges og transportmuligheder skal opgraderes især i storbyregionerne forsyningerne af og konkurrencen på den digitale infrastruktur skal optimeres til brugernes fremtidige behov. Større dansk markedsadgang Der er brug for politiske reformer, som bringer Danmark tilbage som fuldgyldigt medlem af EU og gør op med vores forbehold overfor fælles politik, herunder den fælles mønt. Danske virksomheder skal have langt bedre muligheder for internationalisering, og langt større markedsadgang, særligt når det gælder videnintensive serviceydelser. Ny videnpolitisk strategi Der er behov for en samtænkning af Danmarks videnpolitiske strategi. Vi har haft en række reformer og kommissioner, og flere er på vej men der er brug for en overordnet videnpolitisk strategi for, hvordan Danmark overlever som vidensamfund i globaliseringen version 3.0. Vi skal satse på vores unikke kompetencer og styrkepositioner, udforske de muligheder, der ligger i nye markeder, bl.a. cleantech i hele værdikæden, service design, grøn it etc. og grundlæggende anlægge en fast second second to none-strategi. regeringen tager initiativ til at revitalisere Globaliseringsrådet og udarbejde en ny videnpolitisk strategi for Danmark med afsæt i, at Danmark skal være verdens bedste fast second second to none regeringen skaber rammerne om en kompetenceplatform, der skal bidrage med viden om, hvordan vi kan løse store samfundsproblemer inden for klima, energi, sundhed og integration via nye partnerskaber mellem offentlig og privat sektor, nye ledelsesmodeller samt nye former for organisatorisk læring og global sourcing. Det indre marked for serviceydelser er stadig langt fra perfekt, og med et lille hjemmemarked bliver danske virksomheder taberne i den internationale konkurrence, hvis vi er for langsomme til at åbne op. Mulighederne i Øresundsregionen viser potentialet i et større samspil, men barriererne er stadig for mange. Danmark kommer fuldt og helt med i EU, og at euroen indføres i Danmark der sikres langt mere vidtgående liberaliseringer i forhold til serviceydelser inden for det indre marked. Side 12

13 Side 13

14 Om Dansk Erhverv Dansk Erhverv er som erhvervsorganisation talerør videnservicesektoren og repræsenterer en lang række større og mindre virksomheder og brancheforeninger inden for videnservicesektoren. Det gælder bl.a.: Advokater Lobbyvirksomheder Designere Managementkonsulenter Ejendomsmæglere Oversættere Forsikringsmæglere PR-virksomheder Fondsmæglere Reklame- og relationsbureauer HR- og ledelseskonsulenter Revisorer It-virksomheder Speditionsvirksomheder Jobrådgivere Øvrige virksomhedsrådgivere Dansk Erhvervs medlemmer inden for videnservice har en samlet omsætning på over 10 mia. kr. og beskæftiger mere end personer. Videnservice udgør mere end 30 pct. af værditilvæksten i Danmark står for 15 pct. af alle beskæftigede i den private sektor har været den største jobmotor de seneste 15 år og skabt næsten nye jobs i perioden er nr. 1 i EU-27 målt på værdiskabelse pr. medarbejder. Om denne publikation Forretningsplan Danmark 2.0 er den foreløbige konklusion på en serie af publikationer, der sætter fokus på videnservice-sektoren, som Dansk Erhverv har udgivet i løbet af Den første publikation Viden skaber værdi. Analyse. Anbefalinger udkom i juli, den anden Videnservice i globalt perspektiv i oktober og den tredje Innonation Danmark i november. Publikationerne henvender sig politikere, embedsmænd og andre beslutningstagere nationalt, regionalt og lokalt, der ønsker en større forståelse for videnservicesektoren, dens betydning, potentiale og aktuelle udfordringer. Tak til... En række virksomheder, brancheforeninger og enkeltpersoner har medvirket i tilblivelsen af denne publikationsserie og særligt de konkrete politikforslag er udarbejdet med værdifulde input fra Dansk Erhvervs Udvalg for Videnservice og Rådgivning. Side 14

15 5497 Vidensservice_Pjece 1.indd 1 03/07/08 16:36: Vidensservice_Pjece 2.indd 1 02/10/08 14:33:18 Viden skaber værdi A n a l y s er. A n b e f a l i n ger. 1 Viden skaber værdi Analyser. Anbefalinger. Hvad er afgørende for vidensamfundets råstof den højtuddannede arbejdskraft? Hvordan fremtidssikrer vi vores human kapital gennem forskning, uddannelse og tiltrækning af arbejdskraft? JULI 2008 Videnservice i globalt perspektiv 2 Videnservice i globalt perspektiv Er Danmark parat til næste globaliseringsbølge? Hvordan håndterer vi en stadigt stærkere konkurrence, der transformerer internationale handelsmønstre, ændrer vores produktionsformer og udfordrer vores forretningskoncepter? OKTOBER Inno-nation Danmark Inno-nation Danmark Danmark har brug for en ny innovationsstrategi, hvis vi skal sikre udvikling og fornyelse, hvilket bliver endnu mere afgørende som konkurrenceparametre i fremtidens globalt orienterede vidensamfund. november 2008 Side 15

16 Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Tlf

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere