Nordjyllands amtskommune

Transkript

1 Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A15 Nordjyllands amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984

2 C '....rn... r, ISBN Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN Nordjyllands amtskommune

3 Forord Folke- og bolgtællngen 1981 er lgesom folketællngen 1976 en regsterbaseret tællng, det den er foretaget ved at sammenkæde oplysnnger fra de regstre som Danmarks Statstk forer tl statstsk brug. I dsse regstre ndgár statstsk bearbejdede oplysnnger fra admnstratve regstre, et vst omfang suppleret med oplysnnger ndsamlet alene tl statstske formal. Tællngen vedrorer den hjemmehorende befolknng Danmark den 1. januar De statstske regstre, hvorpá oplysnngerne folke- og bolgtællngen 1981 bygger, danner ogsa grundlaget for en stor del af den lobende person- og bolgstatstk, som udarbejdes Danmarks Statstk. Folke- og bolgtællngen ma derfor ses sammenhæng med de arlge statstkker, som ndeholder en række af de strukturbelysende data, der tdlgere var folke- og bolgtællngens særkende. I dette perspektv er formalet med folke- og bolgtællngen at belyse varabelsammenhænge, som kke ndgár den lebende statstk. Det drejer sg om sammenhænge, der kun er behov for at belyse med ars mellemrum og som kræver fere sammenkoblnger end de, der normalt foretages tl den lobende statstkprodukton. Formalet er endvdere at offentggore centrale befolknngs- og bolgdata pa en mere specfceret form, herunder for mndre geografske omrader, end det er hensgtmæssgt den lobende statstk. Folke- og bolgtællngen 1981 ndgár rakken af folketællnger, som sden 1834 er gennemfort med 5-10 Ars mellemrum. Tællngen er endvdere et led det nternatonale samarbejde. Tællngstdspunktet er bl.a. valgt under hensyn tl EF's drektv af 22. november 1973 om synkronserng af de almndelge folketællnger medlemslandene. Tællngen modekommer endvdere en henstllng fra FN om afholdelse af folke- og bolgtællnger hvert 10. Ar. Tællngerne 1976 og 1981 adskller sg fra alle andre folketællnger sável pa natonalt som pa nternatonalt plan derved. at der kke anlednng af tællngen er sket en drekte henvendelse tl befolknngen om udfyldelse af spergeskemaer. Dette har vsse tlfælde betydnng for defntonen af de begreber, som tællngerne er baseret pá, men med hensyn tl emnevalg og specfkatonsgrad adskller 1981 tællngen sg mdlertd kke fra de fleste andre landes folke- og bolgtællnger runden eller fra den sdste tradtonelle folke- og bolgtællng Danmark, der blev gennemfort Tællngen offentlggeres tre,landsdækkende tabelværker ndeholdende (I) folke- og bolgtal pa landsnveau (landstabelværk) og (II) pendlngen mellem de enkelte kommuner (pendlngstabelværket) og (Ill) folketal for forskellge admnstratve omrader (Danmarks admnstratve Inddelng) samt 15 tabelværker, der dækker hver sn amtskommune og som ndeholder opgorelser for hele amtet og for de enkelte kommuner, sogne og byer. I en særlg publkaton, dokumentatonspublkatonen, gores der endvdere rede for folke- og bolgtællngens opbygnng og begrebsmæssge ndhold samt de begrænsnnger med hensyn tl sammenlgnelgheden forhold tl tdlgere tællnger, som den ændrede opgorelsesteknk medforer. Herudover er det mulgt at kobe opgorelser, hvor bru - gerne selv defnerer tabelndholdet, des pa grundlag af folke- og bolgtællngen, des drekte pa grundlag af de statstske regstre, som tællngen bygger pa. Sdstnavnte opgorelser vl kke vare bundet tl folke- og bolgtællngens opgerelsestdspunkt, det oplysnngerne af hensyn tl de lobende opgorelser tlvejebrnges argt. Nærmere oplysnng om servcemulghederne fas ved henvendelse tl Danmarks Statstk. Tællngen omfatter kke befolknngen Gronland og pa Færeerne. Den seneste afholdte folke- og bolgtællng Gronland og pa Færoerne daterer sg tl henholdsvs 26. oktober 1976 og 22. september Danmarks Statstk jul 1984 N.V. Skak -Nelsen /Lene Skotte Prs: 41,00 kr. nkl. 22% moms Danmarks Statstks trykker Udsendt december 1984

4 Lst of tables Table Table Parshes and towns (urban areas) 1. Total populaton by sex and age. 2. Populaton aged 16 years and over, by actvty status, soco- economc group and ndustry n Table 3. The dwellng stock by type of buldng, sze and facltes. Persons by type of buldng. Muncpaltes (communes) Table 4. Actvty rates for fve -year age groups of men, women and women wth chldren (actvty data relatng to 1980). Table 5. Economcally actve populaton n 1980 by sex, age, ndustry and socoeconomc group. Table 6. Economcally actve populaton n 1980 by sex, ndustry and soco- economc group. Table 7. Famles by actvty status, number of chldren and age of chldren. Chldren by famly type. Table Table The county (»amtskommune) 8. Populaton aged 16 years and over, by actvty status n 1980 and by sex, age, soco- economc group and occupatonal group. 9. Economcally actve populaton n 1980, by sex, soco- economc group, occupatonal group and ndustry. Table 10. Employees aged years, by sex, sze of supplementary penson (ATP) contrbuton n 1980, soco- economc group, ndustry and age. Table 11. Employees aged years, by degree of unemployment n 1980, sex, nsurance category, age, soco- economc group and ndustry. Table 12. Populaton aged years, by actvty status n 1980 and by sex, age and level of completed vocatonal educaton. Table 13. Economcally actve populaton aged years (actvty data for 1980), by sex, age, soco- economc group, ndustry and level of completed vocatonal educaton. Table 14. Famles by actvty status n 1980 and by number of chldren, age of youngest chld and age of woman.

5 Indholdsfortegnelse Sde Systematsk tabelndholdsoversgt 006 Amtskommunekort med kommuner, sogne og byer 008 Tekst Folke- og bolgtellngens datagrundlag 011 Defntoner og begreber 013 Folke- og bolgtellngen og den lobende statstk 023 Oplysnnger pa servcebass 023 Tabeller Sogne og bytabeller: Tabel 1. Hele befolknngen fordelt pa kon og aldersgrupper 024 Tabel 2. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhverv Aret Fordelt efter socookonomsk gruppe og branche 048 Tabel Tabel 3. Bolger fordelt efter art, storrelse og udstyr. Personer fordelt efter bolgens art 072 Kommunetabeller: 4. Erhvervsfrekvensen for 5 Ars aldersgrupper for mend, kvnder og kvnder med born. (Erhvervsaktvtet Aret 1980) 096 label 5. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, branche og socookonomsk gruppe 098 label 6. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter kon, branche og socookonomsk gruppe 114 Tabel 7. Famler og uden for erhvery fordelt efter antal born og bornenes alder. Born fordelt efter famletype 126 Amtskommunetabeller: Tabel 8. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socookonomsk gruppe og faggruppe 134 Tabel 9. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, socookonomsk gruppe, faggruppe og branche 138 label 10. Lenmodtagere Ar fordelt efter kon, ATP -bdragets sterrelse Aret 1980, socookonomsk gruppe, branche og alder 144 Tabel 11. Lenmodtagere Ar fordelt efter ledghedsgrad Aret 1980, kon, forskrngskategor, alder, socookonomsk gruppe og branche 148 Tabel 12. Personer Ar og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter kon, alder og afsluttet erhvervsuddannelse 152 Tabel 13. Personer Ar erhvery Aret 1980 fordelt efter kon, alder, socookonomsk gruppe, branche og nveau for afsluttet erhvervsuddannelse label 14. Famler og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter antal born, yngste barns alder samt de voksne kvnders alder 160 Blag Noter tl tabe) Blag 1. Geokode 1. Kommunegrupper efter bymessghed 163 Blag 2. Geokode 2. Kommunegrupper efter amtskommune og bymessghed 164 Blag 3. Socookonomsk grupperng, DFK-grupperng og faggrupperng 166 Blag 4. Uddannelsesgrupperng 172 Blag 5. Branchegrupperng 174 Udsnt af kort, hvortl Geodetsk Insttut har ophavsret, er gengvet med nsttuttets tlladelse.

6 Chart of table contents X sgnfes that the table as a whole deals wth the subject concerned F and H sgnfy that the subject s mentoned n, respectvely, the front column or headng of the table Table nos I. Enumeraton unts Persons Populaton, total X... X Populaton aged 16 years and over X. X Populaton aged years X X Economcally actve populaton..... X X X Employees aged years X X... X Chldren.. X Famles X... X Dwellngs.. X Derved unts m2 per dwellng X Actvty rates ( /o) X Il. Geography Denmark, total F F F F F F F Countes /The Copenhagen regon F F F F F F F F F F F F F F Muncpaltes /dstrcts F F F F F F F Parshes /urban areas /tax dstrcts F F F Groups of urban areas F F F Geocode I... F F F Geocodell F F F Ill. Person characterstcs Demographc characterstcs Age H H H... H F F H H Sex H H... F H H... F F F F H H Women wth chldren F Economc characterstcs Actvty status... F F H Occupaton F H Soco- economc group... H F F... F H H F... H Industry... H... F... F F F.. F Unemployment nsurance category F Degree of unemployment... H ATP contrbuton n % of full contrb H Educatonal characterstcs Completed vocatonal educaton Level of educaton beng receved Educaton wth /wthout pay F H F F F H IV. Famly Characterstcs Famly type Number of chldren Age of chldren Age of youngest chld The age of the woman H F F F F V. Household Characterstcs Household type H VI. Housng Characterstcs Type of dwellng Number of rooms Type of energy used for heatng Facltes H H H H

7 Systematsk tabelndholds-oversgt X betyder, at tabellen som helhed omhandler den págældende personkreds F og H betyder, at den pägældende nddelng eller gruppe er anfort tabellens forspalte eller hoved Tabel nr I. Taelngsenheder Personer Personer alt X. X Personer 16 ár og derover Personer ár... Personer erhverv X X Lonmodtagere ár Antal born..... X X.... X... X X X X X... X Famler X X Bolger Afledte tællngsenheder m2 pr. bolg Erhvervsfrekvens. X X X II. Geograf Hele landet F F F F F F F Amtskommuner/Hovedstadsregíonen Kommuner/dstrkter F F F F F F F Sogne/byer/roder F F F Bygrupper F F F Geokode F F F Geokode II F F F F F F F F F F F F F F F F F III. Personkendetegn Demografske kendetegn Alder H H H... H... F F H H Kon H H... F H H. F F F F H H Kvnder med born Erhvervsmæssge kendetegn I/uden for erhverv F F H Fagguppe F H Socookonomsk gruppe H... F F... F H H F H Branche H... F H F F F F... Forskrngskategor F Ledghedsgrad... H ATP-bdrag pct. af fuldt bdrag H Uddannelsesmæssge kendetegn Afsluttet erhvervsuddannelse Under uddannelse. Under uddannelse med/uden Ion F H F..... F F... F H IV. Famlemaessge kendetegn Famletype F F Antal born H F BOmenes alder H Yngste barns alder... F Kvndens alder..... F V. Husstandsmæssge kendetegn Personer /uden for prvate husstande.. H VI. Bolgkendetegn Bolgart.. H Antal vaerelser H Varmenstallaton /opvarmnngsmddel.. H Installatonsforhold H

8 ' I 841 SKAG {:shals --_ - DornAsdal Ugger:-'; Tversted 19 HIRTSF4AL S J Häblerg Tar sby Bndslev Blergby Ids up Eltng Kommuner og sog ne 729 PURHUS Kommunenavn Grenholt Sognenavn Hune 835 r Ingstrup M p enne Ru',lerg f elsrup!yn up 29 LOKKEN VR ejb l Borglum Vrensted Vasíer ;tslev strup Saltum P= DRUP Jetsmark Ilse Skallerup ' Sao Ole tenum (olstru el cv Sankn mg ans `7 Bstrup Vrà stru Serntslev 805 Branders! v Oster Bronderslev 821 HJORRING Vrellev \1\ Tars ' Jerslev RONDERSL Hallend Helum Hellevad Toneles Skæve C ame Asted Horby Voe 84 dram AVN lade FRE ERIKSHAVN Understed Valstrup,ÆBY r Albaek gflrsh:. Ajstrup 07 RrIVNINGLUND Just ester Torup Klm 11 JER Gettrup,anum gersborg u Malle Strandby,re Kollerup Legsted Jderlade Bejstrup ars Hjortdal sborg erup averslev Skarp Sellng ndblæs 27 4 O Rup Vlsted elsbor Vester Hylle- Hornum rlerg Tranum 803 BROVST Torslev Farstrup Lundby el Store Ajstrup Eldrop understed Blære Ulstrup 861IARS --,_ 1 Ars 809 FARSO Erse J vngelb ovlum \ t Havbrn Vognsld Gslurn Braust Oland 3 NIBE asles J Sklvum Gvet n lev rutá be dster Vokslev avers uurholm Senderholm Oster Barnum 'Srorstrup, angns' ) Ravnkllde sted,rager Duruy rynde' map tenld Rarræk Destrup Bersted ABYBRO Vadum 851 Fre ev ssen Ildsho _Ladhol Santed Hvorup OR6 ALBORG amme Nerre- Tranders oder Trendes 21Naulng Dal Vol s t ed ensrup( Llle _ 8 3 SK I Fræer Store Skorpung Llrttm 4Vnb Valsgárd ' / Torup 1Qm) ( Horsens men Hano Stor' orde Sejlflod/ Hjallerup 817 Oster Hassn Gudum 83 SEJLFLOD Kamtn errpt of gers, lev Son ne sl / Blum Solbjerg er Mou Drannnglund Hals sa-melhoh/ Herby, næb,.m Hvornum On md Sender nsld Glenstrup NORDJYLLANDS AMT 1 : Grundkort: Geodætsk Insttut. Copyrght. 1981/82.

9 EN 0sterby HavnO O Vestee.o Haan O Byrum p Tversted Albæk O Tornby o jergby dstr.. O O \ ester O Jerup Strandby o OElngO Kvssel? Rhvns o 4FR bq o SHAVN Bymæssge omráder ODENSE ndb. og derover Lynge ndbyggere Baekke Under 2000 ndbyggere O Gattrup ggers - r /ò p Ranum r O nde up Leg Sk.rp all Overlade O er OVr,dblæs o Farse,--\ Ullts Tranum O ovsg rd O upo Bro Lokken Vrenstè O Ingstrup O Ves).)p ljermt Iév 0 O - Narr Saltumì 6lohhus r.-1 Hune Osterbvr', o Pandrup oseby Kas 0 o Abybro o m O OT.e yserrtslev Manna Ost ' Hjermìtsl: O t r s o Jerslev Z BR ' SLEV o Ost :rd derslev Hallund o Rya O Narre Hane Ber O 0 rkels Vestbj Vadum o ster Hornum o s...tale O Sterup Rebld O Tylstrup o Gad p So derup satp ted St. FI lokkerh.m O \ o Hjallery d 0 U. erhalne Horsens o Oster Vrá O O horshe ` Dybva J Agers Dronnnglu d o rup m Egense o ryluash Várstp Fjellerad O O r Dokkedal O, Na rr Kon rslev O Kongerslev -IjjBlenstrap ) Stáre Bren,dam Sltorpn DU j., Arden ; Rold b O O I Blum ( ( ; O TerhdrU o L-A stru p Vebbbtrup O O Rostrup p OsteF b0.ejse -S O Valsgärd Ove O pved OM) O Skejund Vsorg T- -, 0 - Hads\nc1 Hadsun J Hals Hou / Oster Hurup u o aeru arbyt O l / ( n 0 (Syvsten Praestbo AsA o Voersá Lyng Haldbje.rg aeby sld St. O Hand s NORDJYLLANDS AMT 1 : Grundkort: Geodaetsk Insttut. Copyrght. 1981/82.

10

11 Folke- og bolgtællngens datagrundlag 1. Grundlæggende regstersystemer I lebet af de sdste 15 Ar er der Danmark opbygget en række admnstratve regstersystemer, der har Met betydnng for statstkproduktonen. Regstrene, som alle er edbregstre, er landsdækkende og fores centrat statslgt reg eller kommunalt reg efter ensartede retnngslner. Som det ferste of dsse regstersystemer oprettedes det centrale personregster (CPR) Regstret ndeholder almndelge persondata, bl.a. navn, ken, alder, bopæl, stllng, statsborgerskab og famlerelatoner. Herefter fulgte oprettelsen af kldeskattesystemets regstre 1970, der foruden ndtægts -, formue- og skatteoplysnnger tllge rummer persondata, som drekte eller ndrekte gver oplysnnger om beskæftgelses- og erhvervsforhold. Erhvervsregstersystemet, som oprettedes 1975, ndeholder en række forskellge oplysnnger om vrksomheder og selvstændge erhvervsdrvende, herunder oplysnng om brancheforhold, storrelsesndkatorer, ejerforhold, vrksomhedsadresser m.m oprettedes bygnngs- og bolgregstret (BBR). Dette regster ndeholder bl.a. oplysnnger om bolgens storrelse, nstallatonsforhold og husleje samt bygnngens alder, anvendelse, standard m.v. Et vgtgt led den samlede nformatonskæde er desuden de offentlge lenanvsnngssystemer. Herfra hentes supplerende oplysnnger om offentlgt ansattes beskæftgelse, des stllngsoplysnnger, des oplysnng om, hvlken arbejdsplads, den enkelte er ansat pa. I lebet af 1970'erne er endvdere Danmarks Statstk opbygget et regster over samtlge uddannelsessegende pa 8. klassetrn og derover. Tl regstret ndsamles hvert Ar oplysnnger om hvlke personer, der er tlmeldt en'uddannelse og hvlke, der arets leb har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. Endelg er 1979 oprettet det centrale regster for ar- bejdsmarkedsforhold (CRAM), som ndeholder oplysnnger pa personnveau vedrorende arbejdsleshedsforskrng og ledghed. Regstersystemerne er - bortset fra uddannelsesstatstkregstret - ferst og fremmest oprettet med henblk pa at tlgodese admnstratve formal. Samtdg har det dog ogsa været forudsat, at regstrene skulle kunne udnyttes tl statstske formal. Enkelte of de oplysnnger, der ndgar de admnstratve regstre, er tlmed medtaget alene of hensyn tl den statstske udnyttelse of regstret. I takt med etablerngen of regstrene har Danmarks Statstk da ogsa pa fere og fere omrader baseret person - og bolgstatstkken pa oplysnnger dsse regstre; stgende omfang er dette gjort ved at sammenkæde oplysnnger fra fere regstre. Et vgtgt led denne udvklng har været regsterfolketællngen I denne tællng gen - nemfertes en sammenkoblng af CPR -regstrets oplysnnger med personoplysnnger fra kldeskattesystemets reg - stre og med vrksomhedsoplysnnger fra erhvervsregstret. Et andet vgtgt led har været bolgtællngen 1980, der bygger pa en sammenkoblng af personoplysnnger fra det centrale personregster med bolgoplysnnger fra bygnngsog bolgregstret. Ved folke- og bolgtællngen 1981 er der for ferste gang gennemfert en sammenkoblng en og samme tællng af oplysnnger fra alle de nævnte regstre. 2. Identfkatonsnogler De negler, der gar det mulgt at kombnere forskellge regstres oplysnnger om den enkelte person er: 1. Personnummeret 2. CIR- nummeret suppleret med en eventuel arbejdsstedskode 3. Bopælsadressen Personnummeret er et dentfkatonsnummer for hver enkelt borger landet. Personnummeret anvendes alle offentlge regstre, der vedrorer de enkelte borgere. CIR- nummeret er et dentfkatonsnummer, der er tldelt alle arbejdsgvere ( frmaer) af de centrale skattemyndgheder. (CIR: Det centrale ndeholdelsesregster). Det anvendes prmas ved betalnger af kldeskat for ansatte medarbejdere og ved betalnger tl ATP- fonden. (ATP: Arbejdsmarkedets tllægspenson). Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIRnummeret. Koden dentfcerer det enkelte arbejdssted de tlfælde, hvor frmaet har fere arbejdssteder og aftales mellem frmaet og Danmarks Statstk. Arbejdsstedskoden og CIR- nummeret anferes pa lonmodtagerens oplysnngsseddel, der af frmaet ndsendes tl skattemyndghederne med oplysnnger om den udbetalte Ion m.v. For offentlgt ansatte anferes arbejdsstedskoden dog kke pa oplysnngssedlen, men den fndes stedet de offentlge lonanvsnngssystemer. CIR- nummer og arbejdsstedskode er savel for offentlge som prvate vrksomheder tllge ndfert erhvervsregstret sammen med oplysnng om branche m.m. Bolgadressen er dentfkatonsnummeret pa den enkelte bolg bygnngs- og bolgregstret. Den bestar af kommunenr., vejkode (et af kommunen valgt kodenummer, der dentfcerer et vejnavn), husnummer og evt. bogstav, etageangvelse, angvelse af sdenr. eller værelsesnummer. Bopælsadressen det centrale personregster er udtrykt pa samme made.

12 3. Statstkregstre Oplysnngerne fra de admnstratve regstre bearbejdes Danmarks Statstk pa forskellg made, forend de anvendes tl statstske opgorelser. Der foretages sèledes en tdsafgrænsnng, hvorved der for hver enhed (person, bolg eller arbejdssted) udvælges de oplysnnger, der gælder pa et bestemt tdspunkt eller for et bestemt tdsrum. Endvdere ma der ofte foretages et valg mellem fere mulgheder. Eksempelvs kan en person bade være sevstændg nærngsdrvende og lenmodtager pa samme td. De feste statstske opgorelser vl kræve, at der tages stllng tl hvlken erhvervsaktvtet, der er den vgtgste, og ogsa den regsterbaserede statstk m5 der opstlles regler for valget. Tlsvarende ma der opstlles regler for at modega de stuatoner, hvor der fremkommer modstrdende oplysnnger, fx pá grund af fejl et regster eller ford det kke er mulgt at tdsafgrænse alle regstre tl samme tdspunkt. Oplysnngerne fra de admnstratve regstre samles denne bearbejdede form en rkke statstkregstre supple - ret med oplysnnger, der p5 anden made er ndsamlet af Danmarks Statstk. Det enkelte statstkregster er enten grundlaget for den lebende statstk nden for et statstkomrade, fx befolknngsstatstk eller arbejdsleshedsstatstk, eller det kan fere ndeholde et sæt beslægtede varable, der ska ndga statstkomrader. Uddannelsesklassfkatonsmodulet og arbejdsklassfkatonsmodulet, som er omtalt nedenfor, er eksempler pa det sdste. Et af statstkregstrene er folke- og bolgtællngsstatstkregstret, der er baseret pa data fra felgende andre statstkregstre: - Det befolknngsstatstske regster, der bygger pa udtræk fra CPR. Regstret ndeholder oplysnnger om perso- ner, der er eller har været opfert et dansk folkeregster. Udtrækket herfra tl folke- og bolgtællngen er en befolknngsstatus pr. 1. januar 1981 med oplysnnger for de enkelte personer om ken, alder, bopælsadresse, fodested, ægteskabelg stllng, famlemæssge relatoner, statsborgerskab m.v. - Byklassfkatonsmodulet, som ndeholder et bynummer for alle beboede adresser. Modulet opbygges Danmarks Statstk derved, at beboede adresser (pr. 1. januar) plottes nd pa et kortmaterale, hvorefter grænserne for byomraderne fastlgges. - Det bolgstatstske regster, der bygger pa udtræk fra BBR. Regstret ndeholder oplysnnger om ejendomme, bygnnger og bolger pr. 1. januar. Oplysnngerne vedrorer bl.a. de enkelte bolgers adresse, udstyr, storrelse, opferelsesar, ejer- og lejerforhold m.m. - Fælleshusholdnngsmodulet, der er en fortegnelse Danmarks Statstk over adresser p5 fælleshusholdnnger m.v. Modulet anvendes folke- og bolgtællngen tl at korrgere de oplysnnger om fælleshusholdnnger, der fas fra bygnngs- og bolgregstret. - Uddannelsesklassflçatonsmodulet (UKM), der ndeholder oplysnnger om befolknngens skole- og erhvervsuddannelse og om gangværende uddannelse pr. 1. oktober et gvet èr. Oplysnngerne bygger pa uddannelsesoplysnngerne Folke- og bolgtællngen 1970 og pa senere arlgt ndhentede oplysnnger om elevforhold oktober maned samt oplysnnger om afsluttede eller evt. afbrudte uddannelser det forlebne Ar. Endelg bygger oplysnngerne pa senere ndsamlede data om afsluttede uddannelser peroden /74. Tl Folke- og bolgtællngen 1981 er fra UKM hentet oplysnnger om arges seneste eller hejeste skole- og erhversuddannelse samt om gangv- rende uddannelser oktober 1980, herunder oplysnnger om hvlken uddannelse, der er tale om, hvlket trn uddan- nelsen den pagældende elev er net tl samt oplysnnger om uddannelsesnsttutonens adresse. - Arbejdsklassfkatonsmodulet (AKM). I dette regster er samtlge skatteplgtge personer opfort med oplysnng om forskellge beskæftgelsesmæssge og skattemæssge forhold et gvet kalenderar. Oplysnngerne bygger pa udtræk fra andre statstkregstre og fra fere admnstratve regstre. Fra AKM er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnnger om befolknngens beskæftgelselsforhold Aret 1980 dvs. oplysnng om beskæftgelsesstatus, fag, branchemæssg tlknytnng og ndkomst m.v. - Beskæftgelsesstatstkregstret, der ndeholder oplysnnger om befolknngens beskæftgelse og arbejdssted ultmo november. Oplysnngerne er baseret pa data arbejdsklassfkatonsmodulet, det erhvervsstatstske regstersystem, arbejdspladsstatstkregstret samt data arbejdsloshedsstatstkregstet. Fra beskæftgelsesstatstkregstret er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnng om befolknngens beskæftgelsesforhold ultmo 1980, herunder oplysnng om arbejdsstedets belggenhed og branche. I dokumentatonspublkatonen vl blve gvet en mere ndgaende beskrvelse af folke- og bolgtællngens datagrundlag og opbygnng. Edb-regstre med personoplysnnger, hvor personerne kan dentfceres er omfattet at bestemmelserne loven om offentlge myndgheders regstre, hvorefter der for hvert regster ska fastsættes et sæt forskrfter. I forskrfterne for et statstkregster fndes en beskrvelse af regstrets anvendelse og formal og regler om, hvlke typer oplysnnger, der mè ndga, hvordan regstret ma opdateres, herunder samkores med andre regstre samt regler om opbevarng og skrng af oplysnngerne. Oplysnngerne statstkregstret ma kun bruges tl at fremstlle statstk. Der er derfor kke adgang tl egenndsgt, dvs. en persons adgang tl at fa oplyst, hvad der er regstreret om ham/hende. Regsterforskrfterne for Danmarks Statstks regstre, herunder ogsa folke- og bolgtllngsstatstkregstret, kan fas ved henvendelse tl Danmarks Statstks bblotek. 12

13 Defntoner og begreber 1. Indlednng I det folgende gves en beskrvelse af de enheder, der ndgár tallngen og af de kendetegn (varable), der er knyttet tl enhederne. Ikke alle kendetegn er anvendt tabelværkerne, men er medtaget denne oversgt for at gve et samlet overblk over hvlke oplysnnger, der er tl rádghed. Enkelte kendetegn, der specelt anvendes pendlngsopgorelser, er nævnt, men kke beskrevet sá detaljeret som pendl ngstabelvrket. Beskrvelsen er delt folgende afsnt: 2. Tællngsenheder 3. Geografske nddelnger 4. Personkendetegn 5. Famlemæssge kendetegn 6. Husstandsmæssge kendetegn 7. Bolgkendetegn 8. Summarske mál 9. /Endrnger forhold tl tdlgere tællnger 2. Tællngsenhederne Folke- og bolgtællngen ndeholder folgende tællngsenheder: - Personer - Famler - Nusstande - Bolger Tællngen omfatter samtlge personer pr. 1. januar 1981, der ved dognets begyndelse havde fast bopæl Danmark (de jure -befolknngen). Afgrænsnngen of befolknngen sker pá baggrund of oplysnnger det centrale personregster - CPR. Udgangspunktet er boplsbegrebet, som er afgorende for optagelse en dansk kommunes folkeregster. Begrebet er omtalt lov om folkeregstrerng (lov nr. 239 of 10. jun 1968), hvor dets ndhold dog kke er fastlagt. Indenrgsmnsteret har 1976 udgvet en supplerende vejlednng om prakss sporgsmál om regstrerng af bopæl (adresse) folkeregstrene og CPR. Her anfores folgende defnton:»ved en persons bopæl forstás almndelghed det sted (bolg), hvor den págældende regelmæssgt tager sn dognhvle (nattesovn eller tlsvarende hvle), nár han kke er mdlertdgt fraværende pá grund af fere, forretnngsrejse, sygdom eller lgnende, og hvor han opbevarer st bohave.,. I almndelghed optages folkeregstret personer, der agter at tage fast ophold landet en perode pá over 3 máneder eller som har arbejdstlladelse. Endvdere ma bemærkes, at tællngen omfatter sofolk udenrgsfart med hjemsted Danmark, danske dplomater (med famle) med ophold udlandet samt personer, som er bosat Danmark, men som arbejder udlandet. Dermod omfatter tællngen kke udlandets dplomater med famle her landet eller personer, som arbejder her landet, men har fast bopæl udlandet. Vejlednngen opregner tllge retnngslner vedrorende afgorelsen af en lang række tvvlstlfælde, fx personer med fere bolger, værneplgtge, fængslede, somænd og personer, som tager længerevarende ophold andetsteds pá grund af arbejdsforhold. En famle bestár af en person eller en gruppe personer, som (I) har samme bopælsadresse CPR og (II) har bestemte ndbyrdes famlerelatoner. De famlemæssge relatoner regstreres gennem henvsnngsnumrene CPR (1) mellem ægtefæller og (2) mellem forældre og born under 26 Ar. Henvsnngsnumrene er baseret pá de jurdske famlerelatoner. Relatonerne mellem paprlose samboende regstreres derfor kke. Paprlose samboende med falles born knyttes dog sammen tl en famle ud fra henvsnngsnumrene mellem forældre og born. En husstand bestár af personer/famler med samme bopælsadresse CPR. Bolger pr. 1. januar 1981 afgrænses ud fra oplysnnger bygnngs- og bolgregstret - BBR. En bolg er defneret som et værelse eller fere sammenhængende værelser med tlhorende ovrge rum, der (I) anvendes tl beboelse og evt. tllge tl andet formal (erhverv eller nsttuton), (Il) har selvstændg adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem Topes gang - eller trappeareal, (Ill) er belggende permanent bygnng. Afgorende krterum er, om bolgen kan adresseres selystændgt overensstemmelse med ovenstáende krav om selvstændg adgang. Det er dermod kke afgorende, om bolgen er forsynet med kekken, kogenstallaton, aflob m.v. Specelt ska bemrkes, at begrebet bolger ogsa omfatter sommerhuse. Sammenkoblng af oplysnnger om personer, famler og husstande CPR med oplysnnger om bolgerne BBR sker ved hjælp af adresseangvelsen de to regstre, jf. afsnttet om dentfkatonsnogler. Sely om en husstand defneres som de personer, der har samme adresse CPR, vl antallet af husstande og antallet af beboede bolger kke være helt det samme. I det omfang, der er uoverensstemmelse mellem adresseangvelserne CPR og BBR vl antallet af beboede bolger være mndre end antallet af husstande. Derudover fndes personer, som er tlmeldt et folkeregster uden at have fast bopæl en kommune og som derfor har en adresse CPR, som kke fndes BBR. Endelg kan nogle bo pá steder, der kke er defneret som bolger, fx husbáde. 13

14 landet 3. Geografske nddelnger 3.1. Adresseoplysnnger Grundlaget for geografske nddelnger folke- og bolgtæilngen er adresseoplysnngerne. I tællngen ndgár fol- gende: - Bopælsadresse - Bolgadresse - Arbejdsstedsadresse - Uddannelsesstedsadresse Bopælsadressen er den adresse, hvor personen var tlmeldt folkeregstret 1. januar Bolgadressen er den adresseoplysnng, der ndgár BBR. For beboede bolger er bolg- og bopælsadressen sammenfaldende. Arbejdsstedsadressen er adressen pá det arbejdssted, hvor personen var beskæftget ultmo november 1980 jf. pkt Uddannelsesstedsadressen er adressen pá uddannelsesnsttutonen, hvor den uddannelsessogende (pá 16 Ar og derover) var tlmeldt som elev 1. oktober 1980 jf. pkt Adresseoplysnngerne bestár alle tlfælde det mndste af en kommunekode, en vejkode og et husnummer. Der kan derfor tællngen foretages en hvlken som hest omrádenddelng, som kan beskrves ved hjælp af kommunenavn, vejnavn og husnummer, bade for sá vdt angár bopæls- og bolgoplysnngen som arbejdssteds- og uddannelsesstedsoplysnngen. I tlknytnng tl folke- og bolgtællngen er oprettet et adresseregster, der for samtlge adresser tællngsmater- alet- sável bopæls - som arbejdsstedsadresser m.v. - ndeholder oplysnng om adressens placerng forhold tl de nddelnger pr. 1. januar 1981, der er beskrevet punkt Som led folke- og bolgtællngen udgves publkatonen Danmarks admnstratve nddelng, som ndeholder folketallet for en række admnstratve omráder samt oplysnng om arealets storrelse kommuner, sogne og byer Kommuner og amtskommuner Opdelngen kommuner og amtskommuner folger den kommunale nddelng pá tællngstdspunktet 1. januar Hovedstadsregonen Kobenhavns og Frederksberg kommuner samt Kmbenhavns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner udgor tlsammen hovedstadsregonen Sogne Opdelngen sogne er baseret pá den krkelge nddelng 1. januar Hvs sognegrænserne krydser kommunegrænserne, er der foretaget en opdelng delsogne, hvlket anfmres som»sogn, del af«. Sogne og delsogne med færre end 50 ndbyggere er tabelværket opgjort sammen med nabosognet. Der er ud for det págældende sogn anon henvsnng tl noteblag Dstrkter og roder Som ved tdlgere tællnger er det for Kobenhavns kommune fundet mest hensgtsmæssgt at anvende dstrkter og roder som mndste geografske enheder stedet for sogne som landets mvrge kommuner. Dstrkts- og rode - nddelngen er den pá tællngstdspunktet gældende Postnummer Postnummeret fmlger den gældende nddelng pr. 1. januar Oplysnngen er hentet CPR's adresseregster Byomráder og Ianddstrkter Som led tællngen er der Danmarks Statstk foretaget en afgrænsnng af bymæssge bebyggelser pá mndst 200 ndbyggere pr. 1. januar Et byomráde er defneret som en sammenhængende bebyggelse med hojst 200 meters afstand mellem husene, med mndre afbrydelsen skyldes offentlge anlæg, krkegárde, drætspladser, erhvervsmssge anlæg og lgnende. Afgrænsnngen er foretaget med udgangspunkt bopælsadresserne pá tlsvarende made som ved regsterfolketællngen 1976 og ved byopgerelsen Hovedstadsomrádet omfatter Kobenhavns og Frederksberg kommuner, samtlge kommuner Kobenhavns amtskommune, Allerod, Brkered, Farum, Fredensborg- Humlebæk, Horsholm og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrod kommuner Rosklde amtskommune. Afgrænsnngen af hovedstadsomrádet er dentsk med afgrænsnngen 1979, men en udvdelse forhold tl Regsterfolketællngen 1976 det yderlgere folgende kommuner er medtaget: Ishoj og Ledeje- Smerum kommuner Kobenhavns amtskommune, Allerod, Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrod kommuner Roskldeamtskommune Bygrupper og Ianddstrkter I tællngens adresseregster fndes folgende grupperng of byer og Ianddstrkter: 1. Hovedstadsomrádet 2. Byer med ndbyggere og derover 3. Byer med ndbyggere 4. Byer med ndbyggere 5. Byer med ndbyggere 6. Byer med ndbyggere 7. Byer med ndbyggere 8. Byer med ndbyggere 9. Byer med ndbyggere 10. Byer med ndbyggere 11. Byer med ndbyggere 12. Byer med ndbyggere 13. Landdstrkter 3.9. Geokode I I Geokode I er samtlge kommuner efter bymæssghed pá folgende made: 1. Hovedstadsregonen 11. Hovedstaden grupperet 14

15 CPR 12. Forstads- og omegnskommuner 13. Andre kommuner hvs sturste by har mndst ndbyggere 14. Andre kommuner ovrgt 2. Bykommuner uden for hovedstadsregonen Kommuner, hvs sturste by har: ndbyggere eller fere ndbyggere ndbyggere ndbyggere 3. Andre kommuner Kommuner, hvs andel af ndbyggere byer pa mndst ndbyggere udger: pct. og derover ,3-49,9 pct. 33. Under 33,3 pct. 34. Ingen by pa ndbyggere eller fere Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgar of blag 1. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pa byafgrænsnngen fra Personkendetegn 4.1. Demografske kendetegn Ken Oplysnng om ken er afledt af det 10- cfrede personnummer. Det sdste cffer angver ken: lge cffer for kvnde og ulge cffer for mand Alder Befolknngen er opdelt efter alder pr. 1. januar 1981 udtrykt antat fyldte Ar. Aldersberegnngen er baseret pa personnummerets 6 ferste cfre, der angver fudsesdag, -maned og -Ar samt pa det 7. cffer, der angver fodselsárhundredet Cvlstand Befolknngen nddeles efter cvlstand pr. 1. januar 1981 grupperne ugft, gft, frasklt og enkestand. Separerede ndgar kategoren gfte personer Dato for sdste ændrng cvlstand Oplysnngen vedrerer kun ændrnger, der er sket lobet af Geokode II I Geokode II grupperes kommunerne nden for hver amts- kommune efter bymmssghed, det der skelnes mellem bykommuner og ovrge kommuner. Som bykommuner regnes kommuner, hvs sterste by har ndbyggere og derover (nkl. kommuner hovedstadsomradet). Frederksberg, Kobenhavn, Odense, Alborg og Arhus kommuner udger dog hver st omrade og Kobenhavns amtskommune er - uanset bystorrelse - opdelt : 1. Amagerkommuner 2. Nordkommuner 3. Vestkommuner Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgar af blag 2. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pa byafgrænsnngen fra Famlestatus En famle bestar af en person eller en gruppe personer, som har samme bopælsadresse og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner, jf. pkt. 2 om tællngsenheder. Famlestatus angver, hvken stllng de enkelte famlemedlemmer har famlen. Ugfte under 18 Ar, der kke bor hos en af forældrene opfattes som en særlg kategor af enlge. Herunder tmer eksempelvs plejeburn. Inddelngen er herefter folgende: 1. /Egtefælle (nkl. paprlose med fælles born) 2. Ikke hjemmeboende barn under 18 Ar, dvs. ugfte personer under 18 Ar, der kke sev har born, og som bor pa en anden adresse end forldrene. 3. Enlg uvrgt 4. Hjemmeboende barn under 26 Ar Hvor ntet andet fremgar, benyttes betegnelsen»voksne«om personer med famlestatus 1-3, mens betegnelsen»barn«benyttes om personer med famlestatus 4. I regsterfolketællngen 1976 er hjemmeboende born defneret som born under 18 Ar, der bor hos en of forældrene Fedested For personer fodt her landet, herunder Gronland og Færuerne, er fra CPR medtaget oplysnng om fodesogn (præstegæld) eller personregsterforerdstrkt. For personer fodt udlandet forelgger der oplysnng om, hvlket land vedkommende er fodt Dato for tlflytnng t! adressen Oplysnngen vedrerer kun tlflytnnger, der er sket af lebet 15

16 Bopælskommune 1. januar 1980 I tæilngen ndgár oplysnng om bopælskommune 1. januar 1980 for den del af befoknngen 1. januar 1981, der ogsa var tlmeldt folkeregstret 1 Ar tdlgere Statsborgerskab Oplysnnger om statsborgerskab fndes CPR. I de tlfæde, hvor statsborgerskabet undtagelsesvs kke forelgger oplyst, henfores personen om mulgt tl den verdensdel, hvorfra págældende kommer. Hvs oplysnnger herom heller kke forelgger, henfores personen tl gruppen statsborgere uden nærmere angvelse. Safremt en person har dobbelt statsborgerskab, er der det centrale personregster alene angvet et statsborgerforhold efter den págæidendes onske. En person, der har dansk ndf0dsret, er dog altd anfort som dansk Erhvervsmaessge kendetegn Beskæftge/sesstatus Bret 1980 PA baggrund af oplysnnger om ndkomsttype og -sterrese, ansættelsesforhold m.m. kalenderáret 1980 klassfceres samtlge personer pa 16 Ar og derover felgende statusgrupper: 1 erhverv 1. Selvstændge 2. Medhjælpende ægtefæller 3. Lenmodtagere Uden for erhverv 4. Pensonster 5. 0vrge uden for erhverv Som bass for klassfcerngen anvendes oplysnnger fra kldeskattesystemets regstre samt det erhvervsstatstske regstersystem. Afgrarende for, hvorvdt en person klassfceres som erhvervsaktv, er den págældendes ndkomstforhold Personer med en arbejdsndkomst pá mndst kr. og sterre end en eventuel offentlg penson betragtes som erhvervsaktve. For selvstændge erhvervsdrvende anvendes dog supplerende afgrænsnngsregler, ford denne gruppe kan have stærkt svngende ndkomster. Som arbejdsndkomst medtages ogsá lonkompenserende ydelser som sygedagpenge og arbejdslrashedsunderstottelse. Klassfcerngen er hovedtræk den samme som ved Regsterfolketællngen Dog er ndkomstgrænserne justeret under hensyn tl ndkomstudvklngen. Klassfcerngen af personerne de ovenfor nævnte statusgrupper sker successvt. Afgrænsnngen af en statusgruppe sker nden for den restgruppe af personer, der kke er blevet klassfceret en af de foranstáende grupper. Fx har personer, som er klassfceret som lonmodtagere, saledes allerede»været gennem«reglerne for selvstændge og medhjælpende ægtefæller. Hovedlnerne den successve afgrænsnng af de enkelte grupper er folgende: Som selvstændge klassfceres personer, hvs overskud af egen vrksomhed er sterre end en eventuel lenndtægt, og som er optaget erhvervsregstret som ndehaver (arbejdsgvere og momsplgtge), (hovedregel). For personer, der er ndehavere sammen med andre, stlles skærpede regler for stmrrelsen af overskud af egen vrksomhed. Herudover klassfceres folgende personer som sevstændge: - Personer optaget erhvervsregstret, hvs ATP-bdrag som Ionmodtager er mndre end fuldt bdrag, og hvs overskud af egen vrksomhed er storre end en eventuel offentlg penson. - Personer mvrgt, der har et relatvt stort overskud af egen vrksomhed forhold tl andre ndkomstarter. Som medhjæ/pende ægtefælle klassfceres herefter personer, der har en ndkomst som medhjælpende ægtefælle og ngen eller kun beskeden lenndkomst. Personer klassfceres som lonmodtagere, hvs de har en Iranndtægt pa mndst kr. 1980, og hvs lonndtæg- ten samtdg er sterre end en eventuel offentlg penson, forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller (hovedregel). Personer, der samtdg med en Iranndkomst har overskud af egen vrksomhed, klassfceres kun som 10nmodtagere, hvs de har fuldt ATP-bdrag. Herudover klassfceres folgende personer som lenmodtagere - forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller: - Personer, der kke modtager offentlg penson, men som har oppebáret honorarer pa mndst kr. - Personer under 60 Ar, der kke modtager offentlg penson, men som har en A-ndkomst pa mndst kr. Denne gruppe omfatter personer, som har modtaget vederlag eller lonkompenserende ydelser sásom sygedagpenge og arbejdslrashedsunderstrattelse. Personer pa 60 Ar og derover, der ellers opfylder krtererne for at falde denne gruppe, er for hovedpartens vedkommende efterlensmodtagere og er derfor klassfceret som personer uden for erhverv. Som pensonst klassfceres herefter personer uden for erhverv, som modtager offentlg penson, dvs. folke-, nva- lde- eller enkepenson. Det ma erndres, at personer med en relatv stor arbejdsndkomst forhold tl en eventuel pensonsydelse er klassfceret som erhvervsaktve (sevstndge, medhjælpende ægtefæller eller lonmodtagere). Personer, som modtager prvate pensonsydelser uden samtdg at modtage offentlg penson, kan kke kassfceres som pensonster, ford der kke kan skelnes mellem, hvorvdt en person modtager vederlag eller prvat pensonsydelse. 0vrge uden for erhverv er en restgruppe, der underopde- les : - Uddannelsessogende. Denne gruppe afgrænses pá baggrund af oplysnnger om gangværende uddannelse (jf. afsnt 4.4.). - Husmadre. Kvnder, der er ægtefælle, og som kke er under uddannelse. - Uden for erhverv evrgt. De 0-15 Arge er kke opdelt efter beskftgelsesstatus tæilngen, da de pr. defnton er uden for erhverv. Det ska bemærkes, at der ogsa er uddannelsessogende blandt de erhvervsaktve. 16

17 Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 I forhold tl beskæftgelsesstatus aret 1980 adskller beskæftgelsesstatus ultmo 1980 sg des ved tdsreferencen og dels ved, at personer, der er arbejdsluse hele uge 48, samt efterlensmodtagere, er udsklt som selvstændge grupper. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 er baseret pa oplysnnger fra det erhvervsstatstske regstersystem samt pa ndkomstoplysnnger fra 1980 herunder specelt oplysnngssedlerne. Endvdere er oplysnnger fra det centrale regster for arbejdsmarkedsstatstk (CRAM) benyttet. Begrebet anvendes prmært forbndelse med pendlngsopgorelser og en nærmere beskrvelse af det fndes pendlngstabelværket Soco:ukonomsk grupperng Pa baggrund af oplysnnger om beskæftgelsesstatus og stllngsbetegnelser grupperes samtlge erhvervsáktve folgende socoukonomske grupper: 1. Selvstændge uden ansatte 2. Selvstændge med 1-10 ansatte 3. Selvstændge med over 10 ansatte 4. Funktonærgruppe I (overordnede funktonærer) 5. Funktonærgruppe II (ledende funktonærer) 6. Funktonærgruppe III (ovrge funktonærer) 7. Faglærte arbejdere 8. Ikke faglærte arbejdere 9. Lonmodtagere uden nærmere angvelse Medhjælpende ægtefæller henfores tl gruppe 1-3. Antal ansatte er beregnet ved at sætte frmaets samlede ndbetalte ATP-bdrag 1980 forhold tl et Ars bdrag for en heltdsansat. Opdelngen socookonomske grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer, er den socookonomske grupperng afledt af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgar somandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen pa selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en socookonomsk gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er storst mulgt omfang placeret socookonomske grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lunmodtagere uden nærmere angvelse. Ved grupperngen er fulgt samme ntentoner som ved den tlsvarende grupperng 1970; fordelngen mellem funktonærgruppe I, II og III er der herved lagt vægt pa det normale uddannelsesnveau og den normale placerng forhold tl medarbejdere pa arbejdspladsen, som en stllngsbetegnelse antyder, at den pagældende har. Ved fordelngen mellem funktonærer og arbejdere og mellem faglærte og kke faglærte er lagt vægt pa den tradtonelle placerng. Som nævnt er nddelngen socookonomske grupper 1981 sket drekte ud fra stllngsoplysnngerne. Ved tællngen 1970 og 1976 er den enkelte stllngsbetegnelse dermod forst placeret fagkodesystemet, hvorved forskel- lge stllngsbetegnelser far samme fagkode. Derefter er fagkoderne placeret socoukonomske grupper. Tl trods for de fælles ntentoner er samme stllngsbetegnelser derfor kke altd henfurt tl samme socookonomske gruppe ved de forskellge tællnger. En oversgt over opdelngen socoekonomske grupper fremgar af blag Dansk Fagkode (DFK) Lunmodtagerne er grupperet efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau. Dansk Fagkode er offentlggjort af arbejdsdrektoratet publkatonen Dansk Fagkode 1979 (DFK). Opdelngen DFK-grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer, er grupperngen sket pa grundlag af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgar sumandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen fra selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfurt tl en DFK-gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er placeret DFK-grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden nærmere angvelse. Som udgangspunkt for DFK's systematk er anvendt Internatonal Standard Classfcaton of Occupatons (ISCO) DFK's systematk er dog sogt tlpasset danske forhold og svarer derfor kun pa 1-cffer nveau tl ISCO. En oversgt over ndholdet grupperngen er gvet blag Fag Lonmodtagere fordelt efter fag er en opgorelse, hvor nddelngen efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau er kombneret med nddelngen socookonomske gruppper, jf. pkt og En oversgt over ndholdet den anvendte faggrupperng fremgar af blag Branche I tællngen fndes 3 forskellge brancheoplysnnger: Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen áret 1980 er den brancheoplysnng, der normalt anvendes. Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen ultmo 1980 ndgar opgorelser vedrorende pendlng og dertl knyttede begreber. Frmabranchen med relaton tl beskæftgelsen Aret 1980 er den branche, hvor frmaet har den sturste aktvtet. Brancheopgorelserne Regsterfolketællngen 1976 er sket pa grundlag af begrebet frmabranche. For selvstændge og medhjælpende ægtefæller fas bran - cheoplysnngerne som hovedregel fra det erhvervsstatst - ske regstersystem. For selvstændge, der kke er optaget erhvervsregstret, dannes brancheoplysnngen ud fra stllngsoplysnngen pa selvangvelsen. Ved brancheklassfcerngen af lonmodtagere hentes oplysnngerne ogsa det erhvervsstatstske regstersystem. 17

18 Alle arbejdsgvere er erhvervsregstret regstreret ved hjælp of CIR- nummeret, der er tldelt arbejdsgveren (fr- maet) af skattemyndghederne. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekoden for hvert CIR -nr. Denne branchekode angver frmaets hovedaktvtet og kaldes folke- og bolgtællngen frmabranchen. Fere forskellgartede aktvteter kan være samlet under samme CIR -nr. Lgeledes kan et frma, der afregner overfor skattevsenet under eet CIR -nr., have arbejdspladser pa forskellge adresser. I begge tlfæide er pa foranlednng af Danmarks Statstk ndfurt en arbejdsstedskode tl regstrerng af de enkelte aktvteter eller arbejdssteder. Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIR- nummeret og aftales mellem Danmarks Statstk og arbejdsgveren. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekode for hver arbejdsstedskode. Sammenhængen mellem brancheoplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem og den enkelte lunmodtager pa det prvate arbejdsmarked skabes va oplysnngssedlerne. Oplysnngssedlerne ndsendes af arbejdsgverne tl skatteadmnstratonen med oplysnng om lunmodtagerens personnummer, arbejdsgverens CIR -nr. og den eventuelle arbejdsstedskode samt oplysnng om den udbetalte Ion m.v. Arbejdsstederne nden for offentlg vrksomhed er ogsa opfert det erhvervsstatstske regstersystem med oplysnng om CIR -nr., arbejdsstedskode, branche og adresse. Oplysnngssedlen vedrurende dsse ansættelsesforhold ndeholder mdlertd kke oplysnng om arbejdsstedskode, men forbndelsen mellem oplysnngerne pa oplysnngssedlen og oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem skabes va lenanvsnngssystemerne, som for hvert ansættelsesforhold ndeholder oplysnng om arbejdsstedskode og personnummer. For kommunalt og amtskommunalt ansatte er det stedet for arbejdsstedsbranchen fundet mere hensgtsmæssgt at foretage brancheklassfcerngen ud fra formalskoden det kommunale budget- og regnskabssystem. Formalskoden er et led det kommunale budget- og regnskabssystem, der tradte kraft Ved hjlp af koden kan de kommunale udgfter, bl.a. lunnnger, fordeles efter de formal, belebene anvendes tl, fx vejvæsen, undervsnng og forsknng, sygehusvæsen osv. Formalskoden ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer for hver enkelt ansat. Safremt en lonmodtager har vret ansat hos fere arbejdsgvere bestemmes branchen pa grundlag af ansættelsesforholdet med det sturste lunbelub. Ved branchekodnngen er anvendt Danmarks Statstks erhvervsgrupperngskode af 1. aprl Koden bygger pa defntoner og nddelnger den nternatonale branchenomenklatur ISIC (Internatonal Standard Industral Classfcaton of All Economc Actvtes) fra 1968 og kan pa et overordnet nveau oversttes tt EF's branchenomenklatur (NACE). En oversgt over de tabellerne anvendte branchenddelnger fremgar af blag Ejerforhold - Frma Pa grundlag of oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem er de erhvervsaktve grupperet efter ejerforhold for det frma, de er beskæftget Aret 1980: 1. Enkeltperson 2. Interessentskab 3. Kommandtselskab 4. Akteselskab 5. Anpartsselskab 6. Andelsforenng 7. Stat 8. Kommune, amtskommune 9. Selvejende nsttuton, forenng 10. Ovrge, uoplyst Forskrngskategor Ud fra oplysnnger det Centrale Regster for Arbejdsmarkedsstatstk (CRAM), som ndeholder oplysnnger for arbejdsleshedskassemedlemmer og for kke -arbejdsloshedsforskrede, ledge personer, der er henvst tl den offentlge arbejdsformdlng fra de kommunale bstandskontorer, er foretaget en opdelng af lonmodtagere : 1. Fuldtdsforskrede arbejdsleshedskassemedlemmer 2. Deltdsforskrede arbejdsleshedskassemedlemmer 3. Ikke forskrede Opdelngen forskrngskategor refererer tl ultmo Aret Som kke forskrede regnes alle, der kke er medlemmer af en arbejdslushedskasse Ledghedsgrad aret 1980 Ledghedsgrad Aret 1980 fas pa bass of oplysnnger CRAM. For forskrede arbejdslushedskassemedlemmer beregnes ledghedsgraden Aret 1980 ud fra antal regstrerede ledge tmer de enkelte uger aret 1980 forhold tl antal forskrede tmer. Antal forskrede tmer er for fuldtdsforskrede 40 tmer pr. uge og for deltdsforskrede tmer pr. uge, afhængg of antal beskæftgede tmer forud for ledgheden. For kke forskrede personer er ved beregnngen of praktske grunde forudsat en normalarbejdsuge pa 40 tmer. I ledghedsopgurelsen medregnes kun de kke forskrede, der har vret ledge pa onsdage. De der medregnes betragtes som fuldt ledge hole kalenderugen ATP -bdrag Aret 1980 pct. af fuldt ATP -bdrag Oplysnng om ATP -bdrag vedrorer lonmodtagere og fas de fleste tlfæide ud fra oplysnngssedlens oplysnng om det samlede ATP -bdrag aret Dette belob sættes forhold tl ATP- bdraget for en fuldtdsbeskæftget, alt 432 kr. Det ndbetalte ATP -bdrag afhænger of antallet of udfurte arbejdstmer lobet of Aret, dvs. bade of den daglge arbejdstd og den samlede beskæftgelsesperode lobet of aret Heltds- /deltdsbeskæftget ultmo 1980 Oplysnng om heltds- eller deltdsbeskæftgelse vedrorer kun lonmodtagere ultmo 1980 og er baseret pa data fra oplysnngssedlerne om ATP -bdrag og ansttelsesperode m.m. og fra CRAM om forskrngskategor m.m Indkomstoplysnnger Bruttondkomst 1980 Bruttondkomsten opgures pa grundlag af oplysnngerne fra selvangvelsen 1980 og bestar af samtlge skatteplgtge 18

19 ndkomster, herunder overskud eller underskud af fast ejendom og selvstændg vrksomhed opgjort uden hensyn tl evt. prortetsrenter og andre renteydelser. En narmere redegorelse for ndkomstbegrebet fndes Statstsk Tabelvark 1982:V, Indkomst og formuer Skatteplgtg ndkomst 1980 Den skatteplgtge ndkomst beregnes som bruttondkomsten mnus forskellge lgnngsmassge fradrag, dvs. alle renteudgfter herunder bl.a. prortetsrenter og renter af vrksomhedsgald samt almene fradrag som lonmodtagerfradrag, fradrag for pensons- og forskrngsordnnger og underholdnngsbdrag m.m Famle- og husstandsndkomst I famlens /husstandens ndkomst ndgar alle famlemedlemmers/husstandsmedlemmers ndkomst, herunder ogsa barns ndkomst Igangværende uddannelse Afgransnng af uddannelsesaktvtet Personer klassfceres som værende under uddannelse Aret 1980, hvs de er under uddannelse 1. oktober 1980 og har varet tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder Begrebet omfatter save) almene uddannelser som erhvervsuddannelser. Alle oplysnnger om gangværende uddannelse er base - ret pa Danmarks Statstks uddannelsesstatstkregster. Oplysnngerne tl dette regster ndsamles Arlgt fra de enkelte uddannelsesnsttutoner, og der ndgar oplysnnger om alle elever ved nasten alle statsanerkendte uddannelser af over 80 tmers varghed fra 8. klassetrn tl lcentatuddannelserne pa unverstetsnveau. I Regsterfolketallngen 1976 fndes ogsa en opgorelse af personer under uddannelse Aret Her er person - gruppen afgranset tl personer tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder Uddannelsesnveau og -retnng Personer, der er under uddannelse 1. oktober 1980, fordeles efter uddannelsesnveau og -retnng. Grupperngen er baseret pa Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN), som er en systematsk klassfkaton af de enkelte uddannelser efter deres faglge ndhold, og hvor uddannelserne uafhanggt heraf kan grupperes efter uddannelsesnveau pa grundlag af det nodvendge antal uddannelsesar m.v. En oversgt over ndholdet af den tabelvarkerne benyttede nddelng fremgar af blag Uddannelse med /uden Ion Ud fra de oplysnnger, der er navnt under afsnt fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt arbejdsgveren betaler eleven Ion. Delvs lonnet uddannelse betragtes som uddannelse med Ion. Uddannelser med Ion er for storstedelens vedkommende larlngeuddannnelser. Delvs lonnede uddannelser besar af vsse erhvervsskoleuddannelser med Ion praktkperoden lobe[ af uddannelsesforlrebet Heltds-/deltdsuddannelse Ud fra de oplysnnger, der er navnt under afsnt fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt uddannelsen er en heltds- eller deltdsuddannelse. Deltdsuddannelserne forekommer hovedsagelg pa handelshejskoler Afsluttet uddannelse Samtlge personer Ar grupperes efter bade afsluttet almen-uddannelse og erhvervsuddannelse. Oplysnngerne er baseret pá uddannelsesoplysnngerne fra Folke- og bolgtællngen 1970 samt pa materale ndsamlet fra de enkelte uddannelsesnsttutoner af Danmarks Statstk og undervsnngsmnsteret for peroden efter Ved Folke- og bolgtallngen 1970 blev oplysnngerne om afsluttet uddannelse kun bearbejdet for personer under 50 Ar, da oplysnngerne for de aldre aldersklasser var mangelfulde. Derfor er det ogsa kun mulgt at medtage oplysnnger om afsluttet uddannelse for personer under 60 Ar Folke- og bolgtællngen Som afsluttet almen-uddannelse valges den senest afsluttede. I tlfælde af flere fuldforte erhvervsuddannelser vælges den hejest afsluttede folge Dansk Uddannelses- Nomenklatur (DUN). Det ma understreges, at ogsá personer under uddannelse grupperes efter afsluttet uddannelse. Dette betyder, at en person 3. gymnaseklasse har fuldfort almenuddannelse 2. gymnaseklasse, og en person pa en erhvervsfaglg grunduddannelse 2. del har tlsvarende afsluttet 1. del. Indholdet af den anvendte nddelng af uddannelserne hovedgrupper er vst blag Famlemæssge kendetegn 5.1. Famletyper Der skelnes mellem folgende famletyper: 1. Et samboende ægtepar med eller uden hjemmeboende (sar- og /eller falles) born under 26 ár 2. Et paprlost samboende par med falles hjemmeboende born under 26 Ar (fallesbarn ska forekomme) og eventuelle sarborn under 26 Ar 3. En enlg person med eller uden hjemmeboende born under 26 Ar En person medregnes kke som barn en famle, hvs den pagaldende er gft, forhenvarende gft eller selv har born. I sadanne tlfælde danner personen en selvstændg famle, evt. sammen med agtefalle og /eller hjemmeboende barn. Under famletypen»enlge«medtages ogsa ugfte personer under 26 Ar, som bor pa en anden adresse end foraldrene. Paprlose samboende uden falles born er klassfceret som to enlge. I tabellerne er betegnelsen»ægtepar«anvendt om famletyperne under punkt 1-2. Hvs kun de jurdske ægtepar medtages, benyttes betegnelsen»egentlge ægtepar «. Famletypen kan anvendes som kendetegn bade for famler og de enkelte famlemedlemmer. 19

20 I Regsterfolketællngen 1976 anvendtes ogsá famlen som tællngsenhed. I forhold tl denne tællng er famlebegrebet ændret pá folgende punkter: 1. I Regsterfolketællngen 1976 henfortes kun hjemmeboende born under 18 ár tl forældrenes famlle, mens den tlsvarende aldersgrænse 1981-tællngen er26ár 2. I Regsterfolketællngen 1976 ndgk paprlose samboende med fælles born kke som én famle 5.2. Andre famlemaessge kendetegn Famlerne kan karakterseres efter deres sammensætnng, fx antal personer, antal born. Endvdere anvendes kendetegn om de enkelte personer famlen, fx yngste barns alder, ældste persons ken osv. 6. Husstandsmæssge kendetegn 6.1. Prvate husstande/fælleshusholdnnger Der er tællngen foretaget en opdelng to prncpelt forskellge husstandstyper: 1. Prvate husstande 2. Fælleshusholdnnger m.m. Fælleshusholdnnger omfatter: 1. Husstande med 6 eller fere famler 2. Husstande med 4 eller fere famler, der bor pá en adresse, der fege Danmarks Statstks nsttutonsfortegnelser er adressen pá en fælleshusholdnng 3. Husstande, der bor en bolg, der bygnngs- og bolgregstret er markeret som en fælleshusholdnng. Fælleshusholdnnger m.m. omfatter fælleshusholdnnger og husstande, der er tlmeldt et kommunalt folkeregster uden at have fast bopæl kommunen. Fælleshusholdnngsbolger er bolger, der bygnngs- og bolgregstret er benævnt fælleshusholdnnger (uanset om de er beboet eller ej). Det er dette begreb, der er anvendt Statstsk Tabelværk 1982:11, Bolgtællngen 1. januar Husstande tlmeldt uden fast bopæl I CPR er vsse husstande tlmeldt uden fast bopæl regstrets forstand (danske dplomater udlandet, husstande husbáde m.m.). Dsse husstande har CPR nogle bestemte adressekoder, hvorved de dentfceres. Hvor ntet andet fremgár, medregnes denne gruppe under fælleshusholdnnger m.m. Of. afsnt 6.1.) vrge husstandsmæssge kendetegn Husstandene kan opdeles efter deres sammensætnng (antal personer, antal born m.m.). Endvdere kan kendetegn for de enkelte husstandsmedlemmer anvendes tl at karaktersere husstanden, fx ældste persons alder. 7. Bolgkendetegn 7.1. Bolgtype I tællngen ndgár felgende bolgtyper: 1. Egentlg beboelseslejlghed (bolg med eget kokken eller kogenstallaton) 2. Beboede supplementsrum (værelse som horer tl en egentlg beboelsesejlghed, men med en anden adresse) 3. Enkeltværelse (bolg uden kokken eller fast kogenstallaton, men evt. med fælles kokken) 4. Fælleshusholdnngsbolg (fælleshusholdnng BBR) 5. Sommerbolg Som egentlge bolger betragtes bolger med bolgtypekode 1-3. Hvor ntet andet fremgár, er antallet af egentlge bolger opgjort ekskl. egentlge bolger, der bebos af fælleshusholdnnger. Egentlge bolger er opdelt pá folgende grupper efter anvendelse af den bygnng, hvor de er belggende: 1. Stuehus. Bolg tlhorende landbrugsejendom 2. Parcelhus. Et parcelhus er en frtlggende bygnng, der overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er én bolg 3. Række-, kæde- og dobbe/thus. Et række-, kæde eller dobbelthus er en bygnng, der helt eller delvst er sammenbygget med andre tlsvarende bygnnger, som overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er én bolg 4. Bolg flerfamlehus. Et flerfamlehus er typsk en bygnng med 2 eller fere udlejnngs- eller ejerlejlgheder, der enten tjener som bolg(er) eller anvendes tl erhverv eller nsttuton. Flerfamlehuse nkluderer ogsá tofamlehuse 5. Anden bolg. En restgruppe, der overvejende omfatter bolger med tlknytnng tl erhverv eller nsttuton, der har tl huse bygnngen 6. Kollegebolg. En kollegebolg kan være et enkeltværelse eller en bolg med kokken eller fast kogenstallaton Udtrykket enfamlehuse dækker kategorerne stuehuse, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse Installatoner Toletforhold Bolgerne er fordelt pá felgende grupper efter toletforhold: 1. Vandskyllet tolet bolgen 2. Vandskyllet tolet uden for bolgen 3. Andet tolet eller ntet tolet I enfamlehuse skelnes kke mellem vandskyllet tolet eller uden for bolgen Badeforhold Ved et badeværelse forstás et rum med gulvaflob og forsynet med badekar og/eller bruser med fast tlslutnng tl 20