Renseteknologi- et eksempel
|
|
- Jens Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer
3 Agenda Præsentation Baggrund og formål med projektet Labskala container Biologisk nedbrydning i MBBR (Moving Bed Biofim Reactor) Kemisk oxidation Omsætning af lægemidler Delkonklusion Nyt større Mermiss projekt Opsummering og perspektivering
4 Caroline Kragelund Rickers Biolog fra Aarhus Universitet Speciale i Mikrobiologi Ph.D. fra Aalborg Universitet ved Per Halkjær Nielsen Afhandling i trådformede bakterier i spildevand Ansat på Teknologisk Institut som konsulent indenfor mikrobiologi Spildevand: hospitalsspildevandsprojekt i Skejby, Ecodesign- bakterier i renseanlæg med membraner, desinfektion af udløbsvand Biogas: BIOMAN optimeret forarbejdning af bl.a. udrådnet gylle
5 Baggrund Hospitaler forurener grundet udledning af lægemidler Forventning om regulering efter 33+3 listen Hjertemedicin, antibiotika, smertestillende, antipsykotika etc. Ca. 5 % af det samlede medicinforbruget sker på hospitaler, resten sker i private hjem Uklart hvilken teknologi der skal bruges og hvilke spildevandsstrømme der skal renses
6 Baggrund Spildevand fra hospitaler er overvejende alm. sanitær spildevand Ambulante behandlinger, færre sengepladser De mest problematiske lægemidler kommer fra enkelte afdelinger Kræft afdeling (cytostatika, smertestillende medicin, antibiotika) Infektionsmedicinsk afdeling (antibiotika, smertestillende) Billeddiagnostisk afdeling (kontrastmidler) Intern medicin (hjertemedicin, smertestillende)
7 Baggrund Effektiv fjernelse af lægemidler fra hospitalsspildevand med minimale omkostninger- delstrømsrensning Projekt Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Det Nye Universitetshospital Start 1 februar juni 2014
8 Baggrund Udvikling af rensekoncept med både biologisk og kemisk oxidation Ca. 25% af spildevandet fra DNU skal behandles Delstrømsrensning på onkologisk afdeling- det sværeste spildevand! Det Nye Universitetshospital
9 Formål med MERMISS Store besparelser på anlægsomkostninger. Effektiv biologiske behandling kræver væsentlig mindre energi til beluftning (30-50 % mindre energi). Optimeret kemiske efterpolering med ozon (30 % mindre oxidationsmiddel). Samlede energiforbedring på ca % i forhold til totalbehandling.
10 Projekt oversigt I. Analyse og kortlægning af behov II. Udvikling af biologiske teknikker III. Udvikling af kemiske poleringsteknikker IV. Analyser V. Skitseprojekt
11 hhh Biologisk renseprincip MBBR Biofilm Forskellige grupper til stede Heterotrofe bakterier Nitrifikanter (Denitrifikanter) (Fermenterende bakterier) Andre
12 Organisme C => produkt c Organisme B => produkt b Organisme A => produkt a Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut hhh Biologisk renseprincip MBBR Biofilm Ilt (O2) Højspecialiseret biomasse Graduering afhængig af dybde i biofilmen Stor overflade
13 hhh Container opstilling i labskala Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut
14 hhh Staged MBBR anlæg Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut
15 Delprocesser Delprocesser og Proces-styring Let nedbrydelig COD skal omsættes i første reaktortrin Omsætning af ammonium (NH4) til nitrat via nitrit skal være næsten fuldstændig afsluttet efter andet reaktortrin Svær nedbrydelig COD blandt andet lægemidler omsættes i de sidste reaktortrin, efter let nedbrydelig organisk materiale er omsat Proces-styring Der sikres tilstrækkelig ph, ilt-koncentration, samt konstant temperatur Indstilling for COD-nedbrydning og nitrifikation gennem belastning med organisk stof pr. dag (=> tilløbsflow) Kontrol af nitrifikations-sted med fotometrisk cell-test og hurtig-test
16 Biologisk nedbrydning i MBBR COD NH4-N NO3-N M0 3 l 3 l 3 l M1 M2 M3
17 Omsætning af COD i MBBR Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut
18 Omsætning af lægemidler i MBBR Spiking forsøg med 6 lægemidler, hvis nedbrydning monitoreres over 24 timer Modelstoffer der repræsentere forskellig nedbrydningsgrad Let omsættelige stoffer: Ibuprofen, Naproxen Middel: gemfibrozil, Ketoprofen Svært omsættelige: Diclofenac, clofibrinsyre Det der ikke kan omsættes biologisk, skal ozoneres bort. Omvendt proportionalitet mellem ozon og omsættelighed.
19 Omsætning af COD i MBBR Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut
20 Ozonering i Labskala Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut
21 15 mg/l 12 mg/l 9 mg/l 3 mg/l Z spez. = mg O 3 /mg DOC 0 up Ozonerings dosis af lægemidler Effects af forskellig ozonerings doser (12 mg DOC/L) lille DOC- effekt 60% fald i UV-T(254 nm) > 1.2 max. 60% fjernelse af Iopromid, Iopamidol 30-40% fjernelse af Iohexol, Diatrizoat, AOI fjernelse af metabolitter AMDOPH, AMPH 90% fjernelse af Clofibrin acid, Ketoprofen fjernelse af Bezafibrat, Ibuprofen, Indomethacin fjernelse af Carbamazepin, Phenazon, Propyphenazon, Diclofenac, Naproxen, AAA, FAA Disinfektions effekt fjernelse af Estrogens, Estrone, Ethinylestradiol Natur & Miljø 20. maj Caroline Kragelund Rickers Kilde: C. Bahr, TU Berlin, PILOTOX
22 Omsætning af lægemidler Omsætning af lægemidler i MBBR Forventet ozoneringsdosis mellem mg O 3 /l God omsætning i MBBR 1 og 2 Både god COD fjernelse og nitrifikation Effektiv fjernelse af letomsættelige og middel sværtomsættelige lægemidler Ibuprofen, Naproxen Gemfibrozil, Ketoprofen Lille reduktion af sværtomsætteligt Diclofenac, clofibrinsyre Mindre effektiv performance i MBBR 3 Sultet?
23 Stabil drift af systemet Delkonklusion af MERMISS Stor reduktion af COD Effektiv nitrifikation fungerer fint med høj indløbskoncentration. Nedbrydning af lægemidler dokumenteret Letomsættelige og middelsvære lægemidler omsættes effektivt Lille reduktion af sværtomsættelige lægemidler
24 Nyt Mermiss projekt Nuværende projekt: Proof of concept i labskala Hvor skal der renses for problematiske stoffer? Projekt Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand- MERMISS Fra 1 april september 2016
25 S1 Nyt Mermiss projekt Placering af spildevandsrensning for lægemiddelstoffer på hospitalet S1 Delstrøms rensning- onkologisk afdeling S2 Total rensning af alt spildevand fra hospitalet S3 Efterpolering af udløbsvand fra renseanlæg S2 S3
26 Opsummering og perspektivering Benchmarking af teknologi Delstrøm Hovedstrøm Efterpolering Udvikling af rensekoncept til pilotskala (M3) på hovedstrøm Udvikling og optimering af teknologi til efterpolering på renseanlæg (Viby renseanlæg) Demonstration af rensekoncept på Herning Renseanlæg
27 Tak for opmærksomheden Caroline Kragelund Rickers Projekterne er finansieret af Miljøstyrelsen NST /00217
Renseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Læs mereMermiss. Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende. Stoffer i Særligt belastet industrispildevand. Christina Sund Krüger A/S
Mermiss Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende > Stoffer i Særligt belastet industrispildevand Christina Sund Krüger A/S Mermiss Projekt 1 Partners Projektet finansieret af Miljøministeriets
Læs mereMiljø og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand
Miljø og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand DANVA temadag om miljøfremmede stoffer Seniorkonsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer cakr@teknologisk.dk
Læs mereØkonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm
Økonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm Konsulent Alice Thoft Christensen Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer ala@teknologisk.dk Baggrund Forventet krav om rensning af hospitalsspildevand
Læs mereAktuelle udfordringer med miljøfremmede stoffer IWAs generalforsamling nov
Aktuelle udfordringer med miljøfremmede stoffer IWAs generalforsamling nov. 2014. Seniorkonsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer cakr@teknologisk.dk Caroline
Læs mereBiologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?
Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt? MUDP-projekterne Mermiss og Mereff Projekt partnere: IDA Miljø Workshop København 8. marts 2017 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør
Læs mereHvad med de miljøfremmede stoffer, vi ikke leder efter? ENVINA: Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse Odense den 9. oktober 2014
Hvad med de miljøfremmede stoffer, vi ikke leder efter? ENVINA: Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse Odense den 9. oktober 2014 Præsentation Bodil Højland Lorentzen, Teknologisk Institut Geolog fra
Læs mereEt MBBR og ozon baseret pilotrenseanlæg til behandling af hospitalsspildevand i Skejby
Et MBBR og ozon baseret pilotrenseanlæg til behandling af hospitalsspildevand i Skejby Henrik R. Andersen Lektor Water Technologies Institut for Vand og Miljøteknologi (DTU Miljø) Formål med MERMISS Behov
Læs mereMiljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS
Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS To spor Status for MERMISS pilotprojektet Præsentation af kortlægningsresultater for udledning af lægemidler fra AUH Parterne i
Læs mereSpildevandsrensning på Herlev Hospital Resultater midtvejs i testperioden. Ulf Nielsen Danske Regioner, 04.02.2015
Spildevandsrensning på Herlev Hospital Resultater midtvejs i testperioden Ulf Nielsen Danske Regioner, 04.02.2015 Oversigt Profil af hospitalsspildevandet Lægemiddelstoffer Giftige vandmiljøeffekter (øko-tox)
Læs mereDNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup
Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel
Læs mereMiljø- og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand
Miljø- og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand 2015 Titel: Miljø- og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand Projektgruppe:
Læs mereDynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereEvaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand,
Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI uln@dhigroup.com Dansk Vand, 08.11.2016 Oversigt Fra problem til vandressource! Problemet hvorfor rense? Hvordan fungerer renseanlægget?
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereBioKube kan benyttes i et sommerhus.
BioKube kan benyttes i et sommerhus. Typegodkendelsen dækker ikke direkte brugen af minirenseanlæg i sommerhuse. By- og Landskabsstyrelsen udtaler at det er fabrikanten af den pågældende type minirenseanlæg,
Læs mereLægemiddelrester i spildevand og deres skæbne gennem renseanlæg
Lægemiddelrester i spildevand og deres skæbne gennem renseanlæg Karen Klarskov Møller Aarhus Vand Indhold Formål med projektet Lidt om renseanlæggene Indløbskoncentrationer Koncentrationer efter biologisk
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereMETANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST
METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling
Læs mereAfsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance
REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.
Læs mereHvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -
Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen - Økonomiseminar 2015 Kim Paamand kip@envidan.dk Hvad snakker han om? Har vi brug for bedre styring? AnaStyr - projektet Rundspørge hvem måler og til hvad?
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereMiljøfremmede stoffer i renseanlæg
Miljøfremmede stoffer i renseanlæg Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Miljøfremmede stoffer og andre mikro-forureningsstoffer har efterhånden været i fokus i mange år. Flere interessegrupper
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereKompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:
Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil
Læs mereBeluftning reducerer energiforbruget med 30-50%
Stjernholm dagen den 18. 19. og 20. August 2009 Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50% v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning og blæsere -
Læs mereREFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK
REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBiologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl
Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind
Læs mereEnsartet kommunalt administrationsgrundlag
1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe
Læs merePartnerskab om mikroplast
Partnerskab om mikroplast Konference om mikroplast i spildevand. Skanderborg, den 26. september 2017 Kontorchef Katrine Rafn Partnerskab om mikroplast Finansieret af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereUdledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE
LANGELAND FORSYNING A/S Att.: Berit Bang-Jensen Nørrebro 207 A 5900 Rudkøbing Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. +4562233000 Fax. +4562228810 keu@svendborg.dk
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereDet åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg
Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land
Læs mereRØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen
RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser
Læs mereOptiSand. MUDP-rapport
OptiSand MUDP-rapport Oktober 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Caroline Kragelund Rickers, Teknologisk Institut Christian Holst Fischer, Teknologisk Institut Henrik Rasmus Andersen, DTU Kai Tang,
Læs mereSektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereMålinger i tanken til styring og optimering af beluftning
Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereOptimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Læs mereEXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89. Kontaktfiltrering
Etablering af store bundfældningsbassiner med slamskraber er ofte en kostbart investering. Driften af disse bassiner kan være meget uregelmæssigt, idet bundfældningsbassinerne naturligvis er meget afhængig
Læs mereMuligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug
Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug Karin Suhr Kaare Michelsen, Lisbeth Plesner, Lars Svendsen, Per Bovbjerg DTU Aqua Institut for Akvatiske Resourser Danmarks
Læs mereRENS-TEK - Andre Renseteknologier
RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret
Læs mereHospitalsspildevand. Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier. Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam
Hospitalsspildevand Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam Lund 4. Oktober 2011 Ulf Nielsen DHI uln@dhigroup.com Deltagere, udgivelse
Læs mereDriftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø
Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier
Læs mereICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
ICEU: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg Gert Petersen, EnviDan A/S 1.November 2013 Døgnkursus 2013 1 Udviklingsprojektet: Intelligent udnyttelse af kulstof og energi på renseanlæg
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereRessourcestrategi
Findes der en rigtig ressourcestrategiplan for de danske vandselskaber? Er energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? Dansk Vand Konference 9. november 2016, Aarhus peter tychsen senioringeniør
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereMinirens - også til sommerhuse!
Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereKuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring
Læs mereMILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet
MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af
Læs mereDecentral rensning af spildevand fra danske hospitaler. Fagtreff ved Miljødirektoratet 10. oktober 2016 Jakob Søholm
Decentral rensning af spildevand fra danske hospitaler Fagtreff ved Miljødirektoratet 10. oktober 2016 Jakob Søholm Agenda Hvorfor rense Karakterisering af hospitalsspildevand Baggrund og historik omkring
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereBrug af brintperoxid i opdrætsanlæg
Brug af brintperoxid i opdrætsanlæg Erik Arvin, Professor Martin Møller, Cand.Scient.Techn. Lars-Flemming Pedersen, PhD stud. H 2 O 2 Baggrund Brintperoxid (BP) er et lovende desinfektionsmiddel til brug
Læs mereKapacitet i undergrundsoverrislingen i udførelsen af biologisk rensning af spildevand i små rensningsanlæg
Kapacitet i undergrundsoverrislingen i udførelsen af biologisk rensning af spildevand i små rensningsanlæg Diplomingeniør R. Schmidt, Professor, Doktor, Ingeniør M. Grottker Laboratorium for bygningsvandforsyning
Læs mereResultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen
Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen Aktion A1 1 Ansvarsfraskrivelse Indeværende rapport er udarbejdet som led i LIFE projektet LIFE15 NAT/DK/000948
Læs mereMåleprogram for lægemiddelstoffer i spildevand og vandmiljø i Slagelse Kommune
Måleprogram for lægemiddelstoffer i spildevand og vandmiljø i Slagelse Kommune Undersøgelse på Slagelse Sygehus, Slagelse Renseanlæg samt i Lagunen og Tude Å Slagelse Kommune; SK Forsyning A/S; Slagelse
Læs mereBrancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION
KÆRGÅRD PLANTAGE PILOTFORSØG MED KEMISK OXIDATION Lars R. Bennedsen, Torben H. Jørgensen, Rambøll Jarl Dall-Jepsen, Lars Nissen, Cowi Neal Durant, Leah MacKinnon, Geosyntec Prasad Kakarla, Isotec Erik
Læs mereBiogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S. Ultralydsbehandling. en mulig teknologi til åbning af celler
Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S Ultralydsbehandling en mulig teknologi til åbning af celler DAGES PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereHandlingsplan for hospitalsspildevand
Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid
Læs mereAnitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Læs mereHVAD BLIVER DET NÆSTE?
HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder
Læs mereCIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden
CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden LARS HOUBORG REGIONAL R&D/APPLICATION MANAGER 26. MAJ 2016 CIP optimering og fødevaresikkerhed Når man optimerer CIP-processen for at opnå besparelser,
Læs mereUndersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereRensning af byspildevand med alger efterår 2012
Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Udført under Grønt Center projektet: AlgeinnovationscenterLolland (AIC) Malene L. Olsen og Marvin Poulsen Indledning Alger har i de senere år fået massiv
Læs mereHvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det
Læs mereDesinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder
Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder inspire food, Seminar om procesvand 11. juni 2014 Lotte Bjerrum, Teknologisk Institut (lbfh@dti.dk) Bjørn Malmgren Hansen (bmh@dti.dk), Christian
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen
Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme, Bjarne Johansen Center for Kultur, Idræt og byplanlægning, Snekkersten Idrætsanlæg, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereOptimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3
Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Dansk Akvakultur Rapport Januar 2011 Optimeret nitrifikation i biofiltre på modeldambrug, type 3 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax:
Læs mereBRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereDANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand
DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.
Læs mereLavet af: Det moderne renseanlæg 09-05-2006 Kim F. Hansen
Indledning...2 Problemformulering...2 Styring af Helsingør centralrenseanlæg... Fra spildevand til kildevand... Hvad er spildevand?... Hvorfor renser vi spildevandet?... Mekanisk rensning...5 Sining:...5
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereNy forskning på områder af betydning for fremtidens renseanlæg
y forskning på områder af betydning for fremtidens renseanlæg Per Halkjær ielsen DAVA, Skanderborg 21. juni 2016 CETER FOR MICROBIAL COMMUITIES Indhold Cirkulær økonomi og holistisk tilgang Hotte forskningsområder
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereFRA SPILD TIL RESSOURCER
FRA SPILD TIL RESSOURCER Fra at tænke på affald som spild vil vi i højere grad tænke cirkulært i ressourcer. DIVERSITET Fra at omgåes de samme specialer vil professionalisering handle mere om at arbejde
Læs mereBalanceret vandpleje
Balanceret vandpleje til udendørs spabade 2 Activ SPA, 1-2015 Activ SPA serien er balanceret vandpleje udviklet specielt til spabade Der er høje krav til desinfektion og vedligeholdelse af spavand og derfor
Læs mereVand parameter beskrivelse
Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.
Læs mere