Kreftscreening generelt
|
|
- Hanna Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk Københavns Universitet
2 SCREENING ER SUNDHEDSVÆSENET PÅ HOVEDET Når borgeren føler sig syg eller har symptomer henvender hun/han sig til sundhedsvæsenet Ved screening henvender sundhedsvæsenet sig til den indtil da raske borger med et diagnostisk tilbud
3 SCREENING FOR KRÆFTSYGDOMME Formål: at nedsætte dødeligheden af den pågældende kræftsygdom Metode: stille diagnosen tidligere og dermed yde en mere effektiv behandling Hvis forstadier kan opdages og behandles, så kan screeningen også føre til en nedgang i forekomsten af kræftsygdommen
4 KREFTSCREENING GENERELT Hvorfor er enkelte kreftformer mer egnet til screening enn andre? Pros and cons (overdiagnostik, psykologiske effekter) Internationale anbefalinger, udvikling over tid, 5 kreftformer
5 HVAD ER SCREENING? Kræft uden screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid
6 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid
7 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid
8 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid EFFEKTMÅL: Nedsat dødelighed af sygdommen
9 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid Lead time
10 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid EFFEKTMÅL: Nedsat dødelighed af sygdommen Nedsat incidens af sygdommen
11 HVORFOR ER ENKELTE KREFTFORMER MERE EGNET TIL SCREENING ENN ANDRE? Diaglog med kroppen Tumors naturhistorie Hudinspektion Blodprøve - Prostata - Ovarier Afføring Urin Celleskrab - Livmoderhals - Mundhule Billeddiagnostik - Bryst - Lunge - Ovarier Endoskopi - Tarm - Mavesæk
12 DE 5 KREFTFORMER ANTAL NORGE 2008 Brystkræft Nye: 2735 Døde: 615 Lungekræft Nye: 2567 Døde: 2110 Livmoderhalskræft Nye: 280 Døde: 93 Tarmkræft Nye: 3569 Døde: 1556 Prostata Nye: 4233 Døde: 1096
13 LIVMODERHALSKRÆFT SCREENING
14 NATURAL HISTORY OF CERVICAL CANCER Normal mucosa HPV infection HPV integration CIN 1 CIN 2 CIN 3 Cancer TRADITIONAL DIAGNOSTIC TOOLS Cytology Screening method Histology Assessment method: Used as golden standard
15 Hakama slide, NORDCAN
16 NATURAL HISTORY OF CERVICAL CANCER Normal mucosa HPV infection HPV integration CIN 1 CIN 2 CIN 3 Cancer p 1 p 2 p 3 p 4 p 5 p 6 DENMARK: HPV-infection per 100 (2003-5) Cervical cancer per 100,000 (1966) Cervical cancer is a rare complication of a sexually transmitted HPV infection
17 LIVMODERHALSKRÆFT DANMARK Deaths, Cancer, Cancer, max Treatments, ,000 Biopsies, ,000 Cytology tests, ,000 Estimate: More than 10 treatments for each prevented cancer
18 NATURAL HISTORY OF CERVICAL CANCER Normal mucosa HPV infection HPV integration CIN 1 CIN 2 CIN 3 Cancer NEW DIAGNOSTIC TOOLS HPV DNA test Screening method Histology Assessment method: Used as golden standard
19 RANDOMISED CONTROLLED TRIALS HPV-screening vs. Cytology-screening Sensitivity and Overdiagnosis: Relative CIN detection CIN3+ CIN2 CIN1 Sweden 1.31 ( ) 2.00 ( ) NA Netherlands 1.70 ( ) 1.31 ( ) NA England 0.97 ( ) 1.39 ( ) NA Finland 1.77 ( ) 1.39 ( ) 1.44 ( ) Italy I 1.42 ( ) 2.73 ( ) 3.09 ( ) y 0.93 ( ) 4.09 ( ) 3.69 ( ) y 1.85 ( ) 2.07 ( ) 2.69 ( ) Italy II 2.95 ( ) 3.01 ( ) 2.13 ( ) y 3.91 ( ) 4.96 ( ) 3.03 ( ) y 2.40 ( ) 1.93 ( ) 1.54 ( )
20 RANDOMISED CONTROLLED TRIALS HPV-screening vs. Cytology-screening Sensitivity and Overdiagnosis: Relative CIN detection CIN3+ CIN2 CIN1 Sweden 1.31 ( ) 2.00 ( ) NA Netherlands 1.70 ( ) 1.31 ( ) NA England 0.97 ( ) 1.39 ( ) NA Finland 1.77 ( ) 1.39 ( ) 1.44 ( ) Italy I 1.42 ( ) 2.73 ( ) 3.09 ( ) y 0.93 ( ) 4.09 ( ) 3.69 ( ) y 1.85 ( ) 2.07 ( ) 2.69 ( ) Italy II 2.95 ( ) 3.01 ( ) 2.13 ( ) y 3.91 ( ) 4.96 ( ) 3.03 ( ) y 2.40 ( ) 1.93 ( ) 1.54 ( )
21 RANDOMISED CONTROLLED TRIALS HPV-screening vs. Cytology-screening Sensitivity and Overdiagnosis: Relative CIN detection CIN3+ CIN2 CIN1 Sweden 1.31 ( ) 2.00 ( ) NA Netherlands 1.70 ( ) 1.31 ( ) NA England 0.97 ( ) 1.39 ( ) NA Finland 1.77 ( ) 1.39 ( ) 1.44 ( ) Italy I 1.42 ( ) 2.73 ( ) 3.09 ( ) y 0.93 ( ) 4.09 ( ) 3.69 ( ) y 1.85 ( ) 2.07 ( ) 2.69 ( ) Italy II 2.95 ( ) 3.01 ( ) 2.13 ( ) y 3.91 ( ) 4.96 ( ) 3.03 ( ) y 2.40 ( ) 1.93 ( ) 1.54 ( )
22 RANDOMISED CONTROLLED TRIALS HPV-screening vs. Cytology-screening Relative Positive Predictive Value Relativ PPV Sweden 0.44 ( ) Netherlands 0.82 ( ) Finland 1.10 ( ) Italy I 0.51 ( ) En relativ Positiv Prediktiv Værdi under 1 betyder, at der er flere kvinder som er positive ved HPV-screeningen uden at have CIN3+, end der er kvinder med abnorm cytologi uden at have CIN3+
23 LIVMODERHALSKRÆFT KONKLUSION Livmoderhalskræft er en sjælden komplikation til en seksuelt overført HPVinfektion Incidens og dødelighed kan nedsættes med screening Regression på alle trin indtil kræft Screening baseret på forstadier fører til overdiagnostik (og overbehandling) HPV-screening sammenlignet med cytologiscreening: Overdiagnostik af CIN2 og CIN1 Flere falsk positive test Kombination med HPV-vaccination
24 MAMMOGRAFISCREENING
25 MAMMOGRAFISCREENING RCT Sted År Alder Follow up år Relativ risiko New York, HIP * Sverige, excl. W 1976/ Sverige, W+E Edinburgh * Canada Canada Finland England * Forskellige beregninger
26 MAMMOGRAFISCREENING Evidens for effekt International Agency for Research on Cancer, 2002: Der er tilstrækkelig evidens for, at screening af kvinder i alderen år med mammografi som eneste undersøgelsesmetode nedsætter dødeligheden af brystkræft. Reduktionen er på ca. 25% for alle kvinder, og på ca. 35% for alle deltagende kvinder.
27 Randomiserede undersøgelser Evaluering af service screening Anbefalinger Screening historisk Kontrol Screening Service screening Kvalitetssikring/ monitorering Ikke-screening historisk kontrol Ikke-screening
28 X X X X
29 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010
30 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010 Total Screening areas: Current/Historical Non-screening areas: Current/Historical 0.72 ( ) 0.82 ( ) Screening/Non-screening: Difference 0.10
31 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010
32 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010
33 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010
34 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010
35 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010
36 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010 Total Lang opfølgning Kort opfølgning Screening areas: Current/Historical ( ) ( ) ( ) Non-screening areas: Current/Historical ( ) ( ) ( ) Screening/Non-screening: Difference
37 MAMMOGRAFISCREENING NORGE Kalager et al, 2010 Total Lang opfølgning Kort opfølgning Screening areas: Current/Historical ( ) ( ) ( ) Non-screening areas: Current/Historical ( ) ( ) ( ) Screening/Non-screening: Difference Resultat stemmer meget godt overens med litteratur givet Norges situation
38 MAMMOGRAFISCREENING Falsk positive test Positiv Negativ Falsk positiv risiko ved deltagelse i screening hvert andet år fra 50 til 69 års alderen Syg Sandt positiv Falsk negativ USA. 49% Norge.. 21% København 16% Rask Falsk Sandt Fyn.. 9% positiv negativ Bening:malign:ratio, BMR: København 1:11
39 MAMMOGRAFISCREENING Overdiagnostik Incidens af brystkræft med screening Incidens af brystkræft uden screening
40 BRYSTKRÆFT INCIDENS Efter indførelse af organiseret screening for kvinder år Copenhagen Rest of Denmark 95% CI år Rogaland, Oslo, Hordaland, Akershus Jørgensen et al, 2009 Svendsen et al, 2006
41 BRYSTKRÆFT KONKLUSION Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder Der er ingen let primær forebyggelse Mammografiscreening kan nedsætte dødeligheden af brystkræft med ca. 25% Falsk positiv risikoen er betydelig de fleste udredes ved billeddiagnostik Overdiagnostik må ikke forveksles med flytning af tilfælde Overdiagnostik skal analyseres for kohorter af screenede kvinder
42 TARMKRÆFT SCREENING
43 TARMKRÆFT NORDEN
44 FAECAL OCCULT BLOOD TEST FOBT SCREENING RCT Minnesota Göteborg Nottingham Fyn USA Sweden UK Denmark Colorectal cancer Mortality - Annual screen RR 0.67 NA NA NA - Biennial screen RR Colorectal cancer Incidence - Annual screen RR 0.80 NA NA NA - Biennial screen RR 0.83 NA
45 FOBT GUIAC eller IMMUNKEMISK TEST Van Rossum, 2008 gfobt ifobt Participation % 47% 60% Detection: CRC 0.2% (N=11) 0.4% (N=24) Detection: >Adv.Ade. 1.2% (N=57) 2.4% (N=145) Neg. Coloscopy % 45% (46/103) 48% (135/280) Hol, 2009 Participation % 50% 62% Detection: CRC 0.3% (N=6) 0.5% (N=14) Detection: >Adv.Ade. 1.2% (N=28) 2.5% (N=73) Neg. Coloscopy % 55% (34/62) 47% (64/137)
46 Surveillance following adenoma removal. Cairns S R et al. Gut 2010;59: by BMJ Publishing Group Ltd and British Society of Gastroenterology
47 TARMKRÆFTSCREENING DANMARK Antal koloskopier givet alle opfølgningsudfald er negative Year Negative Cancer suspected High adenoma Intermediate adenoma Low adenoma Total Det svarer til, at hvert år skal 3% af alle årige have koloskopi
48 FLEXI RCT Flexible sigmoidoscopy screening for colorectal cancer years Colorectal cancer United Kingdom 11 years of follow-up Norway 5 / 6 years of follow-up Incidence 0.77 ( ) 1.02 (NA) Distal 0.64 ( ) NA Proximal 0.98 ( ) NA Mortality 0.69 ( ) 0.73 ( ) Rectosigmoidal NA 0.63 ( ) Total mortality 0.98 ( ) 1.02 ( ) Hoff et al, 2009; Atkin et al., 2010
49 TARMKRÆFTSCREENING KONKLUSION FOBT-screening kan nedsætte dødeligheden af tarmkræft ifobt er bedre end gfobt Flexi-screening kan nedsætte dødeligheden af tarmkræft Formentlig også incidensen Koloskopibelastningen af befolkningen skal tages med i beslutningsgrundlag
50 PROSTATAKRÆFT SCREENING
51 PROSTATAKRÆFT SCREENING RCT United States Europe Name of trial Prostate, Lung, Colorectal and Ovary (PLCO) European Randimized Study of Screening for Prostate Cancer (ERSPC) Age group years All: years Core: years Number randomized All: Core: Follow up 10 years 9 years
52 PROSTATEKRÆFT DØDELIGHED RCT United States: PLOC Europe: ERSPC RR: 1.11 ( ) RR core: 0.80 ( ) RR all: 0.85 ( )
53 GÖTEBORG PART OF ERSPC Prostate Cancer Mortality RR: 0.56 ( ) Hugosson et al, 2010 Length of follow-up Number needed to treat ERSPC 9 years 48 Göteborg part of ERSPC 14 years 12
54 PROSTATEKRÆFT NORDEN
55 PROSTATAKRÆFT NORGE Kvåle et al, 2010: Increases in incidence of prostata cancer and in use of curative treatment highly correlated inability to disentangle effects on mortality
56 PROSTATEKRÆFT SCREENING KONKLUSION PSA-screening kan nedsætte dødeligheden af prostatakræft Effekten ses først efter mere end 10 års follow-up Der behandles et betydeligt antal mænd, som ikke ville være døde af sygdommen
57 LUNGEKRÆFT SCREENING
58 NELSON RCT Netherlands + Denmark Subjects: years Heavy smokers Lung cancer detection following negative test: 3 months: 0 1 y: 1 in y: 3 in 1000 Van Klaveren et al, 2009
59 MAYO LUNG PROJECT RCT X-ray and sputum cytology every 4 months for 6 years vs. same annually 5-year survival: Intervention: 35.6% (28.6%-42.6%) Control: 18.5% (11.5%-25.5%) Marcus et al, 2000
60 MAYO LUNG PROJECT RCT X-ray and sputum cytology every 4 months for 6 years vs. same annually 5-year survival: Intervention: 35.6% (28.6%-42.6%) Control: 18.5% (11.5%-25.5%) Lung cancer death rate per 1000 PY: Intervention: 4.4 ( ) Control: 3.9 ( ) Marcus et al, 2000
61 Doll & Peto, 2004 LUNGEKRÆFT SCREENING KONKLUSION Afvent resultat af randomiseret undersøgelse Det findes en effektiv forebyggelse
62 PROS AND CONS FOR SCREEENING FORDELE Nedsætte dødelighed af sygdommen Andet?? Psykologiske effekter ULEMPER Kræftpatient tidligere Falsk positive og falsk negative fund Overdiagnostik Andet?? Psykologiske effekter
63 PROS AND CONS FOR SCREEENING Et regnskab: hvor mange overbehandlede for hvert sparet dødsfald Vanskeligt, da overbehandlede er her og nu, og sparede dødsfald er i fremtiden Men vi ved ikke, hvor mange det drejer sig om, før screeningen har været afsluttet i flere år Jeg er ikke sikker nok på tallene til det Endvidere: dit liv er ikke mit liv
64 SAMFUNDET BORGEREN SUNDHEDSLOVEN Lov nr 546 af 24/06/ Regionsrådet tilbyder hvert andet år brystundersøgelse til kvinder, som er mellem 50 og 69 år, og som har bopæl i regionen, jf. 277, stk. 9. Stk. 2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi). Stk. 3. Indenrigs-og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.
65
66 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Københavns Universitet, Kommunehospitalet
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereMAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse
MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu
Læs merePSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening
Læs mereMammograficentret. Hvad er screening?
Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs mereEvaluering af det norske mammografiprogram Dødelighed af brystkræft
Evaluering af det norske mammografiprogram Dødelighed af brystkræft Niels Keiding Biostatistisk Afdeling Københavns Universitet Norges Forskningsråd Lysaker, 7. september 2015 Opgaven Sammenlign dødeligheden
Læs mereScreening vil alltid kunne skade, noen ganger gavne
Screening vil alltid kunne skade, noen ganger gavne John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs mereHvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende?
Dansk Cytologiforenings Årsmøde Odense, 8. marts 2014 Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Elsebeth Lynge, Matejka Rebolj, Sarah Preisler, Ditte Ejegod, Carsten Rygaard og Jesper Bonde
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT
BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT 2016 1 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereaf screening for tarmkræft Screening
Screening Screening for tarmkræft Af Morten Rasmussen Biografi Forfatter er ansat som overlæge ved Kolorektal Sektion på Bispebjerg Hospital, har skrevet ph.d.-afhandling om fleksibel sigmoideoskopi som
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mere[ ] Debat. Screening for tarmkræft det lønner sig. Det fynske screeningsprojekt
700 [ ] Debat Screening for tarmkræft det lønner sig I artiklen af Brodersen et al (1) fremhæves alle tænkelige negative sider af screening for tarmkræft uden skyldigt hensyn til de positive. Der er imidlertid
Læs mereScreening - speciallægeudd. i almen medicin
Screening - speciallægeudd. i almen medicin John Brodersen Professor, ph.d., speciallæge i almen medicin Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereI have no financial interests in any product I will discuss today.
Cervical Cancer Prevention: 2012 and Beyond George F. Sawaya, MD Professor Department of Obstetrics, Gynecology and Reproductive Sciences Department of Epidemiology and Biostatistics University of California,
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereLong-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy
UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK INSTITUTE OF REGIONAL HEALTH RESEARCH Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy Follow-up of a randomized clinical trial and an observational study
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mere3-partsgruppen for Kirurgi
3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor
Læs mereCANCERREGISTERET 2008
CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk
Læs mereMiddelfart den 22. april Alkoholepidemiologi
Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereVælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter
Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995
Læs merewewr Human PapillomaVirus
Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer
Læs mereDet fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid
DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse
Læs mereHPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft
HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereUdredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Læs mereKapitel 9. DØDSÅRSAGER
Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereOverdiagnostik. John Brodersen. Speciallæge i almen medicin, ph.d., professor
Overdiagnostik John Brodersen Speciallæge i almen medicin, ph.d., professor Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden for Almen Praksis, Region
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereFertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år
Rigshospitalet Fertilitetsrådgivning koncept og resultater efter de første 5 år Overlæge, Phd Målet for fertilitetsrådgivning Nedsætte antallet af fertilitetsbehandlinger At hjælpe mænd og kvinder med
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereBilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.
Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereEt venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs mereNye resultater fra det danske screeningsprojekt
Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereCANCERREGISTERET. Tal og analyser
CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereOverdiagnostik & screening
Overdiagnostik & screening John Brodersen Lektor, ph.d., speciallæge i almen medicin Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk& www.screening.dk
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereOverdiagnosticering da ikke i min klinik, eller?
Overdiagnosticering da ikke i min klinik, eller? John Brodersen Speciallæge i almen medicin, ph.d., professor Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereImproved survival of Danish cancer patients 2007-9 compared to patients from earlier periods
Improved survival of Danish cancer patients 2007-9 compared to patients from earlier periods Hans Henrik Storm, Anne Mette Tranberg Kejs & Gerda Engholm Danish Cancer Society Prevention and Documentation
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereScreening - speciallægeudd. i almen medicin
Screening - speciallægeudd. i almen medicin John Brodersen Professor, ph.d., speciallæge i almen medicin Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereFremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033
Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde
Læs mereTidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration
Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereHPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen år - HPV Screen Denmark
HPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen 30-59 år - HPV Screen Denmark Erfaringer fra det første danske implementerings-studie Marianne Waldstrøm 1,2, Louise
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereResultater og erfaringer fra DGCG
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs mereFire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009
Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mere