12 Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden

Transkript

1 SAAVIK 10 Akeqanngilaq Gratis 12 Nuna tamakkerlugu ilisimasaqarfiusoq Landsdækkende lokalviden Borgmester Simon Simonsen Qulliliasoq Let til tårer Margit Motzfeldt Aamma Kim Leine inigisanut pissutsit pillugit Margit Motzfeldt og Kim Leine om boligforholdene Gavekortimik inik nalilimmik eqquigit 2.000,- Vind gavekort på Kalaaleq nunani allani: Udenlandsgrønlænder: Karina Møller

2 Imai Indhold Aaqqissuisut Redaktion: Berit Frydendal (BEF), Bikki Reimer (BIR), Christine Stampe Frøsig (CSF) aamma/og Pernille Bech Caspersen (PBC) Atuagassiamik saqqummersitsisuuvoq Magasinet udgives af: A/S Boligselskabet INI, Qitiusumik allaffeqarfik Hovedkontoret, Postboks 1020, 3911 Sisimiut, Telefon , Telefax , Nittartagaq Hjemmeside: Ilusilersuisoq Layout: Ivalu Risager. Assit Fotos: Bent Hansen, INI, Ludvig Sigstad, Palle Schmidt, Thorbjørn Stegelmann, Ulrik Bang og Kaffens Verden saqqummersippaa/udgivet af Merrild Kaffe A/S Titartakkat Tegninger: Nukannguaq Berglund aamma/og René Bindslev Naqiterneqarfia Tryk: Lynge Olsen reklame og kommunikation a/s Amerlassusii Oplag: Allaatigisaq pingaarneq Leder 4 Isumaq: Jens B Uanniit ilinnut Klumme: Jens B fra mig til dig 6 Borgmester Simon Simonsen Qulliliasoq Borgmester Simon Simonsen Let til tårer 12 Ineqarneq pillugu ilisimasassat pingaaruteqartut qulissaata saqqummernera 10 numre relevant viden om boligområdet 16 Kalaaleq nunani allani: Karina Møller Udenlandsgrønlænder: Karina Møller 20 Pulaarpunga Pulaarpunga jeg besøger 22 Aappaluttut marluk, sungaartoq ataaseq, tungujortut marluk, aappalungusersoq ataaseq qasertorlu ataaseq 2 røde, 1 gul, 2 blå, 1 lyserød og 1 grå 24 Assiutit torrannerpaaq Dit bedste billede 25 Inissitsiterineq Indretning 26 Sanaaluffik Værktøjskassen 27 Oqalisissanik allattarfik Debatbrevkassen 28 Isumassarsiatsialak: Sillimmasiineq Boligtip: Forsikringer 30 Ilisarititsineq: Angutitut anaana atisalik Hansignaaraq Olsen Portræt: Mor i mandetøj Hansignaaraq Olsen 32 Unammisitsineq Konkurrence 34 Nutaarsiassaq naatsoq Kort nyt 36 ARABA Kaffit ARABA kaffe 43 Nerisassat ilitsersuutitaat Opskrifter 46 Aliikkutassiat Underholdning 2 isaavik marsi 2012

3 Pingaarnerutitaq Leder Asasara atuartartoq Kære læser ISAAVIK qulissaa saqqummersinneqarpoq. Nalliuttorsiorneq ilaatigut malunnartissavarput Margit Motzfeldt-ip Kim Leine-illu assigiinngitsunik ineqartarsimanerminnik maanilu nunaqarnerminnik misigisalikkersaarutaannik oqaluttuanik imaqartinneqassapput. Inuit taakku marluk oqaluttuarnerminni tikillatsiarpaat inissiat sananeqarnermikkut pitsaassusaat nikerarsinnaasaqisoq, ilutigalugulu marluullutik erseqissaatigaat sumiiffik inillu qanoq pitsaassusaa apeqqutaavallaarunnaartartoq, inuit inuppalaartut asannissutsimillu peqarlutik inussiarnersut akornanniilluni. Suleqat arnaq tatiginartoq angutaanerusut suliarisartagaannik sulialik ataqqiniarneqartariaqarpoq. Sisimiuni najugaqartut immikkoortortaqarfianni ilisarisimaneqarluartoq Hansignaaraq ukiuni 20 inik viceværtitut sulisoq pillugu allaaserisaq atuaruk. Nalliuttorsiornermi kaffillertarneq ileqquuvoq. Nalliuttorsiornermi atu agassiaq Araba Kaffip oqaluttuassartaanik saqqummiissaaq, tassani kaffip mamaqanngitsumiik suliarineqareerluni nunatsinni mamarineqarlualersimasup oqaluttuassartaa atuarneqarsinnaavoq. Araba Kaffip mamaata oqaluttuassartaa nunat ungasissut tikillugit paasisaqarfigaarput. Karina Møller kalaaleq arnaq nuusioqqammersoq nunamullu allamut nunasisimasoq ISAAVIK-p qulissaani saqqummernerani Alaskamiik ulluinnarni inuunini pillugu allagarisimasai tigulaariffigissavagut. Mittarfimmiik Borgmesterip allafiata tungaanut Simon Simonsen Kommune Kujallermeersoq ingiaqatigaarput, tassanilu oqaluttuuppaatigut 50-ileereersimagaluarluni suli siunissamut assigiinngitsunik pilersaarusiortoqarsinnaasoq. ISAAVIK er blevet 10 numre gammelt. Vi fejrer jubilæum og får blandt andet forærende Margit Motzfeldts og Kim Leines fortællinger om deres skiftende boliger og deres oplevelser med at bo her i landet. Begge strejfer boligmassens kun al for velkendte vekslende standard, men ender også op med at understrege, at den unikke gæstfrihed og det store hjerterum meget ofte overstråler sted og stand. Også hatten af for en stabil kvindelig medarbejder i et typisk mandejob. Læs om Hansignaaraq, et kendt ansigt i boligafdelingerne i Sisimiut, der for længst har haft 20 års jubilæum som vicevært. Til ethvert jubilæum hører en kaffemik. Jubilæumsudgaven serverer læsestof om Arabakaffens vej til de grønlandske ganer og kaffebønnens forvandling fra smagløs til smagfuld. Smagen af en kop Arabakaffe kan rejse langt. Pladeaktuelle Karina Møller er ISAAVIK 10s udenlandsgrønlænder. Hun skriver til os fra Alaska om en helt almindelig dag i sit liv. I selskab med Simon Simonsen bevæger vi os fra heliporten til borgmesterkontoret i kommune Kujalleq, mens han indprenter os alle at have fremtidsdrømme, også når vi er fyldt de 50. isaavik marts

4 Isumaq: Uanniit ilinnut Allamiilluni nuannertaqaaq, angerlarsimallunili tamanit ilorrisimaarnarnerpaasarpoq Tamatta tamanna nalunngilarput. Nammineq angerlarsimaffigisamut iserluni immikkut misinnartarpoq. Angerlarsimaffimmi mi toqqissisimaneq ilorrisimaarnerlu atugaasarput. Tassanimi nammi niussuseq ilaquttallu qaninnerpaat najugaqartigineqar tarput. Angerlarsimaffimmilu iikkat oqaluttaraluarpata misigi sanik nuannersorpassuarnik oqaluasassaqassagaluarpugut. Ullormi sulingaatsiarsimalluni allamik pitsaanerusoqarneq ajorpoq angerlarsimaffimmut iserluni, qasuersaalaarniarlunilu isiavinnaamut ingeriarluni isikkat nerriveeqqap qaanut qaqikkaanni qasuernartarluni. Nuannersorsuarmik feeriarsinnarluni angerlarsimaffimmut apuuttarneq nuannerluinnallaaraaq, pigisat sungi ulluarsimasat aallalernermilu qimerluualaarsimasat suli allan ngoratik inissaminniittut tikillugit alutornallaaraat, tassalu misinnartarluni aa kiisami tassa angerlarsimaffinnguatsinnut apuup pugut. Asuli oqartoqarneq ajorpoq ima allamiilluni nuannertaqaaq, angerlarsimallunili tamanit ilorrisi-maarnarnerpaasar poq, tamannalu tamatta misiunnagu misigisarparput. Allatut oqaatigalugu, angerlarsimaffipput tassaavoq sunut tama nut aallaaviusoq. Immikkut illuinnartunik misigisaqarfigisartagarput. Taamaammallu angerlarsimaffitta pingaaruteqartuunera ilisimaarisariaqarparput paarilluartariaqarlugulu. Imaattariaqarporlu, iikkat oqaluttuassanik nunguttussaanngitsunik immersortuartariaqarpagut. Illumut akiligassat akilertaruk Ikittuinnannguit angerlarsimaffitik perorfitik inuunertik naallugu najugarisarpaat. Angerlarsimaffipput qimallugu allamut nuut tariaqartapugut, aappanikkuttalu inissaq annertunerusoq pisariaqartittarlugu, illoqarfimmi allami suliffeqalersinnaasarpugut. Nutaamik angerlarsimaffittaarnermut pissutaasut arlalissuusinnaasarput, nutaamillu angerlarsimaffittaartut initaartik nuannaarutigisarpaat. Angerlarsimaffigisimasami eqqaamasat oqaluttuassartaalu piugorneqarneq ajorput taakkuami nooqataa sutut ittaramik, naak angerlarsimaffigisimasami iikkat isaternagit tassaniiginnaraluartut. Ajuusaarnaraluartumilli aamma inuiaqatigiinni ilaatigut naammattuugassaasoq tassaavoq, arlaannik peqquteqartumik anger larsimaffiup iluamik paaqqutarineqartannginneranik pisoqartar nera. Inoqarpoq qaammammut illumik akiligassamik akiliineq ajortunik, taamaaliornermikkullu pisussaaffimmik tiguseqati gi na ta pissusilersuinnartartunik. Inuiaqatigiiusugut ima katitigaa vugut, nukittunerit suliassat oqimaannerit tigummissavaat. Tamannalu ima oqaatigineqarsinnaavoq, inuit illumut akiliutissaqan ngitsut pisortanit ikiorserneqarlutik boligsikrinngik kut tapiiffi gineqartarput. Illumut akiliinngitsoorsinnaaneq utoqqatsissutissartaqanngilaq. Taamaak-kaluartorli inoqarpoq tamakkuninnga suusupaginnittunik, taamaaliornerlu isumatusaarnerunngilaq. Anisitaaneq allamut inissinneqarneq periarfissaq kingullersaavoq Illumut akiliisarsimanngikkuit angerlarsimaffigisarnit anisitaassaatit. Tassa pissutsit taamaapput. Maanili nunatsinni aqqusiniin narmut anisitsisoqarneq ajorpoq, politiimmi piumasarisarpaat anisitaq allamut inissinneqartariaqassasoq asuli anisiinnar nagu. Anisitanik inisseeqqittarneq illoqarfimmi sorlermi najuga qartuuneq apeqqutaatillugu pisarpoq. Naliginnaanerusarporli allanik ineqateqarluni najugaqalerneq, allanilli aamma periarfissaqarsinnaasarpoq. Nuummi piffissap ingerlanerani anisitanut najugaqarfissiaq pilersinneqartussaavoq, tassani siniffiusinnaa sumik peqassaaq ataatsimoorussamillu isersimaartarfeqassalluni. Tassani pineqartoq tassaanngilaq illu angerlarsimaffigisassaq soorlu illit naliginnaasumik angerlarsimaffittut innani. Tassanili pineqarpoq ini inuit arlallit najugaqarfigigallagassaat, sumiiffissaqarniassagamimmi, tassaniitinneqarallarnerannimi naatsorsuutigineqarpoq inuunertik iluamik aqulissagaat allamillu nutaamik initaarniarnissaminnut tassaniinnertik iluaqutigissagaat. Nammineerlunga kissaatiginartinnerugaluarpara anisitanik inissiigallartarneq pisariaqassanngitsoq.nammineerlunga kissaatiginerugaluarpara inuit angerlarsimaffianniit anisinneqartarnissaat. Illumulli akiliisarsimanngikkaanni allatut ajornaqaaq kisianni anisitaalluni, akiliinermi ajoraanni inuit allat nammaqatiginagit pissusilersornertut oqaatigisariaqarmat, illumummi akiliisartut tassaammata akiliiumanngitsut piliaannik nammattunngortussat. Allatut oqaatigalugu, inuit illumut akiliuumanngitsut inigisaan nit anisinneqartariaqarput, inissiat akiliisinnaassusilinnit attartorneqalerniassammata. Inuit akiliiumassusillit tassaapput inoqatiminnut allanut ataqqinnillutik nammaqataarusuttut. Inuit taamaattut tassaapput nammineerlutik angerlarsimaffeqarnissamut piumassuseqartut. 4 isaavik marsi 2012

5 Klumme: Fra mig til dig Ude godt, men hjemme bedst hjem. Folk, der ikke betaler den månedlige husleje og som på den måde er usolidariske med os andre. Vores samfund er jo netop indrettet sådan, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Det betyder for eksempel, at de mennesker, der ikke har råd til at betale husleje får hjælp af det offentlige blandt andet gennem boligsikring. Vi kender det godt alle sammen. Der er noget ganske specielt over at komme hjem til sig selv. Hjemme er der, hvor der er trygt og rart. Det er der, hvor der altid er en ganske særlig duft af en selv og ens nærmeste. Det er der, hvor væggene kunne fortælle de mest fantastiske historier, hvis de altså kunne tale. Efter en hård dag på arbejde er der da ikke noget bedre end at komme hjem og slænge sig i sin yndlingsstol med benene oppe på sofabordet. Efter en formidabel ferie er det stadig rart at komme hjem til sine egne ting og konstatere, at hjemmet ligner sig selv præcis som da man tog af sted. Det er ikke for sjov, at vendingen Ude godt, men hjemme bedst er blevet en klassiker, som vi alle kan nikke genkendende til. Vort hjem er med andre ord vores faste base. Vores eget helt særlige sted. Det skal vi være bevidste om, og det skal vi værne om. Det skal jo gerne være sådan, at væggene skal fodres med historier i en uendelighed. Betal din husleje Det er dog de færreste af os, der har det samme hjem gennem et helt liv. Vi flytter hjemmefra, vi bliver gift, vi får brug for mere plads, vi får arbejde i en anden by. Årsagerne til at få et nyt hjem kan være mange, og i langt de fleste tilfælde bliver vi hurtigt glade for vort nye hjem. Minderne og historierne flytter nemlig med, selvom de fysiske vægge bliver stående i det gamle hjem. Desværre er der et fåtal i vort samfund, som af den ene eller den anden årsag ikke værner ordentligt om deres Der er således ingen undskyldning for ikke at betale sin husleje. Alligevel er der nogle, der lader være, og det er faktisk en rigtig dårlig idé. Genhusning er sidste udvej Hvis man ikke betaler sin husleje, bliver man nemlig smidt ud af sit hjem. Så enkelt er det faktisk. Her i landet bliver man dog ikke sat på gaden, da genhusning er et krav fra politiet, hvis de skal udsætte lejeren. Genhusning foregår på forskellig vis alt efter, hvor man bor. Det typiske er dog, at man kommer til at dele en lejlighed med flere andre, men der er også andre muligheder. I Nuuk forventer vi i nær fremtid at åbne et genhusningscenter, hvor man sover i en køjeseng og har adgang til et fællesrum. Der er med andre ord ikke tale om et hjem, sådan som jeg forstår et hjem. Der er tale om at skaffe en forholdsvis lille gruppe mennesker et midlertidigt tag over hovedet, så de har et sted at være, mens de får styr på deres liv, og bliver i stand til at lede efter et nyt hjem. Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt med et genhusningscenter. Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt at sætte folk ud af deres hjem. Men det er nu engang sådan, at hvis man ikke betaler sin husleje, så er man usolidarisk med alle andre lejere, da det er disse, der så kommer til at hænge på regningen. Vi er med andre ord nødt til at sætte de mennesker, der ikke vil betale husleje, ud af deres boliger, så boligerne kan blive overtaget af borgere med betalingsvilje. Af borgere, der ser det som en ære at være solidarisk med sine medmennesker. Af borgere, der har lyst til at gøre den pågældende bolig til et hjem. isaavik marts

6 Apeqqarissaarneq ulliliasoq Let til tårer BIR Timmisartornerluttarneq, pissartaaneq ilaquttanullu asan ninnerujussuaq Kommune Kujallermi borgmesterip Simon Simonsenip ilaatigut imarai 2005-mi kommunemut qinersinermi, Simon Simonsen borgmesterinngoqqarpoq. 2001miilli kommunalbestyrelsemi ilaasortaavoq, taamani borgmesterimut Tommy Marømut tullersortaalluni. Amerlaqisut eqqaamassajunnarsivaat, ulloq taanna borgmesterinngoqqaarama, mikrofoni ammasoq oqalugiarlunga qiagama. Anaanaga taamani eqqanniippoq, nalune- BIR Flyskræk, grønlandsmester og stor kærlighed til familien er en del af det kommune Kujalleqs borgmester Simon Simonsen rummer. Det var ved kommunalvalget i 2005, at Simon Simonsen for første gang blev borgmester. Han havde på det tidspunkt været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2001 og viceborgmester for borgmester Tommy Marø. Som mange nok stadig husker, så stod jeg og tudede for åben mikrofon, den dag jeg blev borgmester og holdt min første tale. Jeg havde min mor ved min side, og alle 6 isaavik marsi 2012

7 Interview qan ngilarlu misigissuseqartorujussuusunga. Misigissutsik ka toqqortorneq ajorpakka, takkuppatalu anisariaqarput. Uanga tassaavunga qulliliasoq. Ilaquttat, ikinngutit politikkilu Simon Simonsenip nuliaraa Ellen, pingasunillu meeraqarput. Ilaquttat ungasillugit peroriartorsimanera, inersimasunngorneranut sunniuteqarsimaqaaq. Ilaqutaqarpallaarnanga peroriartorpunga, atsat, ajat ittuk kullu eqqanniissimanngillat. Najaga Henriette angajoqqaakkalu kisiisa ilagalugit Qaqortumi peroriartorpunga. Taamaammat ilaquttakka pingaarnerpaatut inissisimapput, aammalu pilluarlutik toqqissisimallutillu misigisimanissaat. ved, at jeg er et meget følsomt menneske. Jeg gemmer aldrig mine følelser. Når de er der, så skal de ud. Jeg er typen, der har meget let til tårer. Familieliv, venner og politik Simon Simonsen er gift med Ellen og har tre børn. Han voksede op langt væk fra den nærmeste familie, og det har fået stor betydning i hans voksenliv. Jeg er vokset op uden så meget familie, med hverken faster, moster eller bedsteforældre i nærheden. Der var kun mig, min lillesøster Henriette og mine forældre, mens jeg voksede op her i Qaqortoq. Og nu er det mest vigtige i mit liv, at min familie er lykkelig og føler tryghed. Simon Simonsen: Inunngorpoq 16 oktober 1961 Nanortalimmi. Simon Simonsen angajoqqaanilu Nanortalimmiit Qaqortumut 1969-mi nuupput nulia, Ellen Simonsen meeqqat pingasut, nukappiaqqat marluk niviarsiararlu. Jukku, Jens Jakob aamma Melissa ernuttat marluk, Sarah aamma Aningaaq kommunalbestyrelsemut qinigaaqqaarpoq 2001mi Qaqortoq kommunemi Borgmesterinngoqqaarpoq 2005mi Kommune Kujallermi borgmesterinngorpoq 2008mi Ilinniarsimasai; Meeqqat atuarfiani Ilinniartitsisoq, telefonmontør isikkamillu arsarluni sungiusaasutut. Simon Simonsen: Født 16. oktober 1961 i Nanortalik. Simon Simonsen flyttede med sine forældre fra Nanortalik til Qaqortoq i 1969 gift med Ellen Simonsen tre børn: to drenge og en pige. Jukku, Jens Jakob og Melissa to børnebørn, Sarah og Aningaaq valgt ind til kommunalbestyrelsen første gang i 2001 borgmester i Qaqortoq kommune 2005 borgmester i Kommune Kujalleq 2008 uddannet lærer, telefonmontør og fodboldtræner. 7

8 Apeqqarissaarneq Qanigisani ilagalugit aavarneq timmiarniarnerlu aallunniartarpai. Politikkik kulli suliaqartuuneq piffis saaleqititsisarpoq. Ikinngu tikka ilagalugit siornatigut pinialuttaqaanga. Ukiuni arlaqartuni pisarisarsimavakka timmissat, tut tut puisillu. Politikkeriunerulli kingunerisimavaa pinialunnissamut piffissaarunneq. Ukioq kingulleq piniariaavissimanngilanga, aamma mi piffissaqaavinnginnama. Politikeriullunimi angalanaqaaq. Sinnattoq angunngitsuugaq Meerarpassuit allat assigalugit Simon Simonsen ilinniagaqarusulluni sinnattoqarsimavoq. Ilinniarusutaali killilerneqarpoq ersigisaqarami. Meeraagallarama timmisartunik aaqqissuisartunngorusussimagaluaqaanga. Heliporti Qaqortumiittoq qaninniarsimaqaara. Meeqqat atuarfiani atuartillunga suli nermut sungiusarfigaara, aammalu atuareeraangama suliartorfigisarlugu. Aamma aasaanerani atuanngiffeqarnermi Narsarsuup mittarfiani sulisarsimavoq. Ukiulli ingerlanerani paa si lerpaa ersigisaqarluni. Tassalu timmisartornermik ersigi saqarneq. Timmsiartunik iluarsaassisartunngunngitsoornera peqqu te qarpoq timmisartornermik ersigisaqarnera. Timmisartulernerit tamaasa ersisarsimaqaanga. Taamaammat ilinniagassamik allaanerusumik toqaasariaqarsimavunga, tassalu telefonmontøritut ilinniarneq. Qaqortumi Aasiannilu telefonmontøritut ilinniarfimmi iliniarpunga 1985-milu naammassillunga. Ukiut ingerlanerini kujataani borgmesteri timmisartullaqqissiartorsimavoq. Air Greenlandimut sulisuinillu qujassutissaraara, ersisar- Han bruger også gerne tid på rensdyr- og fuglejagt i selskab med sine nære. Men det politiske liv sætter begrænsninger. Før i tiden brugte jeg meget tid på at gå på jagt sammen med mine venner. De sidste mange år, har jeg fanget fugle, rensdyr og sæler. Men politik gør jo, at jeg ikke har haft ret meget tid til at tage på jagt. Sidste år kom jeg slet ikke ud på jagt overhovedet, da jeg simpelthen ikke havde tid. Når man er politiker, så er man jo også meget ude at rejse. En uopnået drøm Som så mange andre børn drømte Simon Simonsen om en uddannelse. Men hans uddannelsesdrømme blev brat stoppet af en fobi. Jeg var vild med tanken om at blive flymekaniker som barn. Hele mit liv handlede om heliporten i Qaqortoq. I folkeskolen var jeg i erhvervspraktik i heliporten og fik også arbejde der efter skoletid. Selv i sommerferien arbejdede han i lufthavnen i Narsarsuaq. Men som årene gik, fandt Simon Simonsen ud af, at han havde en fobi. Han var bange for at flyve. Flyskræk var grunden til, at jeg ikke blev flymekaniker. Jeg var simpelthen skrækslagen, hver gang jeg skulle ud at flyve. Så jeg blev nødt til at finde en anden uddannelse, og det blev telefonmontøruddannelsen. Uddannelsen tog jeg her i Qaqortoq og Aasiaat på telefonmontørskolerne i Som årene er gået, er borgmesteren fra sydgrønland blevet bedre til at flyve. Takket være Air Greenland og den indsats deres medarbejdere har gjort for at hjælpe mig igennem min flyskræk, så er det nemmere at flyve i dag. Jeg har fået lov til at sidde i cockpittet og har deltaget i SAS s flysikkerhedskursus for folk med flyskræk, hvor man brugte flysimulatorer. Det var et fire dages kursus, hvor det blev fortalt, hvorfor folk får flyskræk. Jeg lærte at und- 8 isaavik marsi 2012

9 Interview nin nut aninguinissamut ikiorluartarsimammannga, taamaammat ullumikkut timmisartorneq uannut oqinneruvoq. Timmisartut aquttui issiaqatigisarsinnaasimavakka, aammalu SASip isumannaallisaanermut, timmisartuusaarut atorlugu pikkorissartitsineranut peqataasimallunga. Ulluni sisamani peqataaninni oqaluttuarineqarpoq sooq inuit timmisartornissamut ersisarnersut. Timmisartunngilernermi ilikkarpara uippakkajaartannginnissaq aammalu aallalinnginnermi piffissaqarluarluni eqqarsaatikkut piareersartarnissaq. Pikkorissarsimaneq iluaqutaasimaqaaq. Telefonmontøritut ilinniarsimanerup saniatigut meeqqat atuarfiani ilinniartitsisutut iliniarsimavoq. Pingaarnerpaaq Inuunermi suna pingaarnerpaanersoq Kommune Kujallermi borgmesteri aperigaanni, akiroq soqutigisat aalluttarnissai. Inuup inuunerani pingaaruteqarpoq soqutigisat aallunnisai. Nuannarisaq aalluttariaqarpoq, aammalu suliffimmi nuannersumik ingerlaniaraanni suliffik nuannarisaq siu liffigisariaqarpoq. Aatsaat taamaattoqartillugu inuk inuu nerminik iluarisimaarinnillunilu pilluarlunilu tarnikkut peqqissuusarpoq. Sinerissami aammalu nunani allani isikkamik arsarneq, Simon Simonsenip inuuneranut ilaasimaqaaq. gå stress og give mig selv god tid før en flyvetur for at kunne forberede mig mentalt. Det kursus har hjulpet mig meget. Udover telefonmontør uddannelsen er borgmesteren også uddannet folkeskolelærer. Det vigtigste Når man spørger borgmesteren i Kommune Kujalleq, hvad det er, der er vigtigst i et liv, svarer han - at følge sine interesser. Det der er vigtigst i et menneskes liv er at kunne dyrke sine interesser. Man skal lave det, man har lyst til at lave og have det arbejde, man trives bedst med. Først på den måde bliver et menneske glad og tilfreds med sit eget liv og kan have det godt psykisk. 10 korte spørgsmål: Hvad er din yndlingsret? Kogt ørred eller laks med ris eller kartofler. Hvem er din yndlingspolitiker? Lige nu ser jeg op til præsident Barrack Obama Hvad er din yndlingssport? I sportens verden er fodbold min favorit: La Liga Spanien. FC Barcelona Hvem er dit yndlingshold i engelsk fodbold? I den engelske fodboldverden er mine favoritter LEEDS UNITED. Hvad er det vigtigste i dit liv lige nu? At leve sammen med min familie med glæde, godt helbred og masser af kærlighed. Hvad ville du være som stor, da du var barn? Lige siden jeg var barn og som ung ville jeg gerne være flymekaniker. Hvem er din yndlingsmusiker? Siden jeg var ung, har jeg lyttet til Sume, og når det gælder musik fra udlandet, så er det canadieren Shania Twain, jeg bedst kan lide. Hvad ville du helst være, hvis du var et dyr? En isbjørn, som er verdens mægtigste. Hvad er din yndlingsfarve? Blå, farven når himlen er smukkest. Hvad vil du helst lave, når du har fri? Jeg har dyrket meget sport, men har for tiden ikke meget tid til det, da jeg arbejder meget og rejser meget. Men når jeg får tid, så er det fodbold, jeg bruger tid på. isaavik marts

10 Apeqqarissaarneq Isikkamik arsarneq inuunerma ilarujussuaraa. Nuannareqigakkumi. Sungiusaasutut Ålborgimi ukioq ataaseq ilinniarsimavunga, 1989milu nunarput sinnerlugu sungiusaasunngorpunga, Islandgamesimullu Savalimmiuni ingerlanneqartumi peqataallunga. Sungiusaasutut ilinniarsimanerup saniatigut aamma idrætshøjskolemi borgmesteri atuarsimavoq. Aamma K-33-mi sungiusaasutut ingerlatsinermini nunatsinni pissartanngortitsisivoq ukioq 1987-mi, ajugaanniutivinnermi straffeqattaarnermi K-33 Qaqortumeersoq Nagdlunguamut Ilulissaneersumut ajugaagami. Asanninnerujussuaq Simon Simonsen najaminut Henriette Simonsenimut atasupilussuuvoq. Qatanngutigiit akornanni asanninnerujussuaqartoq uppernarsinarpoq, najaa oqaloqatigalugu. Siimuullu ataqatigiinnerput sakkortoorujussuuvoq. Mee rartaarsinnaanngimmat meeqqannik marlunnik tunivara. Aamma meeqqat peqqutaallutik ilaqutariittut atasupilussuuvugut. Aamma ilaqutariinnitsinni inoqatinut asanninnissaq nuannaartitsinissarlu pingaartipparput. Tamanna aamma takussutissartaqarpoq ulluinnarni suliatsinni. Nammineerlunga sundhedsas- Interessen for fodbold har været en stor del af Simon Simonsens liv i såvel kystbyerne som i udlandet. Fodbold har altid været en stor del af mit liv. Jeg elsker det. Jeg tog faktisk en et-årig træneruddannelse på Ålborg trænerskole, og tilbage i 1989 blev jeg landstræner for fodboldlandsholdet i Island games, der blev afviklet på Færøerne. Udover trænerskolen, har borgmesteren fra sydgrønland også været på Idrætshøjskole. Han har også under sit trænerskab gjort fodboldholdet K-33 til grønlandsmestre tilbage i 1987, hvor finalen mellem K-33 fra Qaqortoq og Nagdlunguaq fra Ilulissat endte med en straffesparkkonkurrence, som K-33 vandt. Kærlighed med stort K Simon Simonsen er tæt knyttet til sin lillesøster Henriette. At der er stor kærlighed mellem søskendeparret, får man virkelig bekræftet, når man snakker med søsteren. Der er et stærkt bånd mellem mig og min bror Simon. Jeg gav ham to af mine børn, da han ikke selv kan få børn. Også på grund af børnene, er vi stadig meget tæt knyttet som familie. I vores familie uddeler vi kærlighed til vores medmennesker med glæde. Det viser sig også i vores daglige arbejde. Jeg elsker mit arbejde med de ældre demente som Apeqqutit naatsumik akisassat qulit: Suna nerissallugu mamarinerpaaviuk? Eqaluk imaluunniit kapisilik uutaq suaasa qaqortulerlugu naatsiialerluguluunniit. Politikerini kina nuannarinerpaaviuk? Maanakkut nuannaartorisara tassaavoq: Præsident Barrack Obama. Timersorneq sorleq nuannarinerpaaviuk? Arsartut timersornermi nuannarinerpaavakka: La Liga Spanien. FC Barcelona. Tuluit arsaattartuini kikkut illersortagaraagit? Tuluit nunaani arsartartuni nuannarisaraakka LEEDS UNITED. Inuuninni maannakkorpiaq suna pingaarnerpaava? Ilaqquttakkalu nuannersumik, asanninneqarfiulluartumik peqqissumillu inuuneqarnissarput. 10 isaavik marsi 2012 Meeraagallaravit inersimasunngoruit sunngorusussimavit? Inuussuttuaranngorlunga Timmisartunik iluarsaasartunngorusunnikuuvunga meeraallungali tamanna pilerigisarakku. Nipilersortartuni kina nuannarinerpaaviuk? Nipilersortartuni inuusuttuaraallungali nuannarinerpaasakka tassaapput SUME, nunanilu allamiuni SHANIA TWAIN Canadamioq nuannarinerpaavara. Uumasuussuuguit suussagaluarpit? Nanoq, nunarsuarmi uummasuni qaasuttuni pissaaneqarnerpaaq. Qalipaat suna nuannarinerpaaviuk? Tungujortoq, qalipaat qilaap kusanarnerpaagaanngami qilapaatigisartagaa. Sunngiffimmi suna sammerusunnerpaasarpiuk? Timersortarnikooqaanga kisianni maannakkut periarfissaaleqisarpunga suliffik ulapiffiullunilu angalaffiunermik, arsartut piffissamik annertuumik sammisarpakka.

11 Interview sistentitut utoqqaat illuani puigortunngortuni sulivu nga, aamma Siimuut inuusuttunik sullissinermik nuannarisaqartuuvoq, ingammik isikkamik arsarneq eqqarsaatigissagaanni, Henriette Simonsen oqarpoq. Kommune Kujallermi borgmesteri aamma isumaqarpoq ila qu tariinnerup iluani ajungnitsumik atugaqarnissaq aammalu peqqissuullunilu toqqissisimanissaq pi ngaa ruteqartoq. Kultoorilerineq timersortulerinerlu maqaasivaa Kikkut tamarmik siunissaq pillugu sinnattoqartaria qaraluarput, aamma imaanngilaq 50-it angugaanni sinnattuerunnissaq, borgmester Simon Simonsen isumaqarpoq. Inuunera naallugu politikkimik suliaqarnissaq naatsorsuuti ginngilara. Inuuneq naappallaaqaaq. Qaammatini ukunani eqqarsaatigeqaara kommunemut qinersinissap tullissaanut sassaqqissanerlunga. Timersornermik kultoorilerinermillu suliaqarneq aamma maqaasigakku. Aammami nuannarisarigakku, suliffigissallugillu sinnattoralugit. Piffissap takutikkumaarpaa politikeritut unissanerlunga ingerlaqqilaassanerlungaluunniit. sundhedsassistent på plejehjemmet, og Simon har haft meget med unge mennesker at gøre, når det gælder fodbold, siger Henriette Simonsen, lillesøster til borgmester Simon Simonsen. Borgmesteren fra Kommune Kujalleq mener også, at et godt forhold til familien, sundhed og tryghed er noget af det vigtigste i et familieliv. Savner kultur og sportsarbejde Alle burde have fremtidsdrømme, og man bør heller ikke stoppe med at drømme, fordi man er blevet 50, mener borgmester Simon Simonsen. Jeg regner ikke med at arbejde som politiker resten af mit liv. Det er livet for kort til. I disse måneder overvejer jeg grundigt, om jeg skal stille op igen til næste kommunalvalg. Jeg savner faktisk at arbejde enten med sport eller kultur. Det er det, jeg holder meget af, og det jeg drømmer om at arbejde med. Men tiden vil vise, om det er nu, jeg skal stoppe som politiker eller fortsætte lidt endnu. isaavik marts

12 Naliuttorsiorneq Ineqarneq pillugu ilisimasassat pingaaruteqartut qulissaata saqqummernera 10 numre relevant viden om boligområdet BEF BEF Siulleq, tullia, pingajua saqqummeriarami massakkut ISAAVIKup qulissaa saqqummerpoq mi ISAAVIK-mut apeqqut siulleq så med ISAAVIK nummer 10 i hænderne. De første Der var et, der var to, der var tre og nu sidder du apeqqutigineqaqqaarpoq, tamatumalu kingorna akissuterpassuit spørgsmål blev stillet i ISAAVIK i 2008, og mange inger lanneqarsimapput. Apeqqutit tamakku taamani apeqqutigineqartut ulloq manna tikillugu ineqarnermut tunngassutillit pingaaruteqar- stadig relevant viden om, på og til boligområdet. svar er givet siden. Langt de fleste af dem rummer put Allerførste ISAAVIK udkom i begyndelsen af Ineqarneq pillugu annertunerusumik paasissutissiisarneq siammasissumillu oqallittarnissaq anguniarlugit INI-p 2008-p aallartisimalernerani om boligområdet. Heri finder du svar på spørgs som INIs invitation til en bred oplyst debat ISAAVIK siulleq saqqummersippaa. Apeqqutit akissutaat uani atuarsinnaavatit ilaatigut makuninnga imaqartut: Inissiat sunaana peqqutigalugu Hvorfor er huslejen som den er? Og hvorfor er mål som: Hvorfor ser boligerne ud som de gør? taama isikkoqartut?inimut akiliutigineqartartoq sooq taamaappa? Inissiat der så relativt få privatejede boliger, som der nammineq pigineqartut suna peqqutigalugu taama ikitsigaat? er? 12 isaavik marsi 2012SAA

13 Jubilæum Ilaatigut ISAAVIK 0208 mi maku atuarneqarsinnaapput: Attartortup inissiami qanoq atuisinnaatitaanera iliorsinnaatitaaneralu inissiami iluarsagassanut assigiinngitsunut tikinneqarput, soorlu attartortup inigisamini igaffiup inillu akornanniittoq iigaq peerlugu iliuuseqarsinnaanera; inigisamik nammineerluni piginnittunngortoqarsinnaanera attartortuujunnaarluni tikinneqarpoq attartortuunerminngaaniit piginnittuunermut aaq qissuussaq tikinneqarmat ; inissiani immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat eqqarsaatigalugit susoqartarneranik immikkoortortaqarfinni siulersuisut qanoq sunniuteqartigisarnerat aamma tikinneqarpoq ISAAVIK-up pingajussaani saqqummernerani atuarneqarsinnaavoq, 2009-p aallartisimalernerani qanoq politikkerit takorluugaqarnersut inuit tamat pitsaasumik naammaginartumillu ineqarniarnermikkut atugassaqartitaanissaannik kissaat piviusunngortinniarneqarsinnaanersoq. Saq qummersumi tassani aammattaaq atuarsinnaavat, toqqaannaq Betalingsservice-i budgetkontolu atorlugit akiligassatit piffissaq eqqorlugu isumannaarsinnaanerlugit, taamaasillutit aningaasat tungaatigut eqqarsuuteqannginnissat anguneqarsinnaasoq, tamakkuttaaq saniatigut tikinneqarpoq, qanoq pingaaruteqartigisut eqqaamiunnut Kalaallit Nunaat pinngortitarlu tamaat eqqarsaatigalugu ataasiakkaarluta eqqagassaatitta isumaginissaannut qanoq isummertariaqarnerput sammineqarpoq. I ISAAVIK 0208 kan du blandt andet læse om: Hvordan råderetten giver lejer ret til forskellige forbedringsarbejder i lejemålet, som for eksempel at fjerne en væg mellem køkken og stue; hvordan man gennem lejer-til-ejer ordningen bliver ejer i stedet for lejer af sin bolig; og hvor stor indflydelse afdelingsbestyrelserne har på, hvad der sker i de enkelte boligafdelinger Tredje nummer af ISAAVIK løfter sløret for, hvordan politikerne i begyndelsen af 2009 forestillede sig at kunne indfri ønsket om acceptable boligforhold for alle. Yderligere kan du eksempelvis læse om, hvordan man med Betalingsservice og en budgetkonto kan få sine regninger betalt til tiden og ro med sin økonomi, samt om hvor stor betydning det har - for nabolaget, for Grønland og for miljøet i det hele taget - hvordan den enkelte forholder sig til sit affald. VIK ISAAVIK-up 0409-imi saqqummernermini ilaatigut apeqqutit maku sammivai: Attartortuulluni inimut akiligassat akilinngitsoorsimagaanni qanoq pisoqassava? Anisitaanermi suliassat INI-p qanoq ingerlattarpai? Kiisalu bolistøttemi/ nammineerluni illuliat illunilluunniit sanaqataanermi piginnittutut akilersuutit naafferaartumik akilersimanngikkaanni qanoq pisoqassava? Aammattaaq tikinneqarpoq akilersuutit qanoq pitsaanerusumik isumannaarneqarsinnaappat aningaasatigut atukkat allanngortinnerisigut? 2010 ISAAVIK-up tallimassaanik saqqummernerani atuarneqarsinnaavoq, aningaasat qanoq amerlatigisut aserorterinermut, eqqakkat suliarineqartarnerannut kiisalu ineqarnermut akiitsut najugaqartut immikkoortortaqarfiisa aningaasartuutigisarneraat, ammattaaq tikinneqarput INIp nittartagaanut iserluni qanoq inigisamik paarlaasseqatigiittoqarsinnaanersoq, aammalu inuutissarsiutigalugu inigisami taassumalu qanoq aaqqissuussaasimanera inigisaq aqqutigalugu sulissagaanni atuarneqarsinnaapput. ISAAVIK 0610-mi atuarsinnaavat, oquup inissiani attartortakkani annerpaamik ajornartorsiutaanera, qanorlu nammineerluni aaqqiissuteqarnikkut pinaveersaatinniarneqarsinnaanera. Tassani aamma paasisinnaavat qanoq ilillutit inigisat allanut atukkiussinnaanerlugu imlt. Ineqarnermut qanoq qularnaarisoqarsinnaanersoq. ISAAVIK 0409 besvarer spørgsmål som: Hvad sker der, hvis man ikke betaler sin husleje som lejer? Og hvordan håndterer INI udsættelsessager? Samt hvad sker der hvis man som boligstøtte-/selvbygger eller medbyggerhusejer ikke betaler sit terminsafdrag? Og hvordan forbedrer man sin betalingsevne med lånomlægning? 2010 Magasin nummer fem gør dig klogere på, hvor mange penge hærværk, affaldshåndtering og huslejerestancer kan koste boligafdelingerne, hvordan man via få klik på INIs hjemmeside kan finde en at bytte bolig med, og hvad der skal til for, at man kan drive virksomhed fra privaten eller lejemål særligt indrettet til erhverv. Allerede tilbage i ISAAVIK 0610 kan du læse om, at skimmelsvamp samlet set er blevet det største problem i lejeboligerne, og hvad du kan gøre for at undgå, begrænse eller udbedre skimmelangrebene. Du kan også få at vide, hvad der skal til for at fremleje sin bolig eller få boliggaranti Med fornyet layout, og som noget nyt nu til afhentning i nærmeste Pisiffik, Pilersuisoq eller INI Boligbutik, ud- isaavik marts

14 Naliuttorsiorneq 2011 Massakkut nutaatut ISAAVIK allatut ilusilerlugu saqqummersinneqartalissaaq, taannalu pisiniarfinni soorlu; Pisiffikmi, Pilersuisoq-mi INIlluunniit allaffiini tiguneqarsinnaalissaaq. ISAAVIK 0711 saqqummersumi atuartartunut qanimut peqatiginnilluni neqerooruteqarpoq. Ilaatigut apeqqutigineqakkajuttut imaapput: Kiassarnermut akiliutaasimasut utertoorutissai qaqugu akilerneqassappat? Inigisannut matuersaat katassimagukku annaasimagukkuluunniit qanoq iliussavit? Allagarsiivinni apeqqutit akissutaat atuarneqarsinnaapput, soorlu qanoq eqqaamiut nipiliortarnerannut iliuusissat? Aamma opvaskmaskiina sumut inissikkukku pitsaaneruva? ISAAVIK-up saqqummernerani apeqqutinut akissutit arlallit atuarneqarsinnaapput, ilaatigut terissat qanoq akiorniarneqarsinnaappat? Atorfinnut atatillugu inigisara qanoq ilillunga nammineerlunga initaarinissaanut qanoq iliussaanga? kommer ISAAVIK 0711 med endnu mere udfoldet fokus på interaktive tilbud til læserne. Her er svar på FAQ som: Hvornår udbetales varmeregning reguleringerne? Og hvad skal du gøre, hvis du har mistet din nøgle til din bolig? Og der er brevkasser med svar på spørgsmål som hvordan skal jeg forholde mig til nabostøj? Og hvor skal jeg placere opvaskemaskinen? Yderligere bringer magasinet blandt meget andet svar på: Hvordan kan mus bekæmpes? Og hvordan konverterer jeg min personalebolig til almindelig bolig? I 0811 liner spørgsmålene sig op: Hvad kan man gøre for at forbedre adgangsforholdene for handicappede? Hvordan skal man forholde sig, når man står foran at skulle flytte hjemmefra? Hvordan planlægges et byrum? Hvordan indretter man en stue til mange mennesker på lidt plads? Hvordan vedligeholder man en emhætte? Og selvfølgelig kender du også svarene, når du ISAAVIK 0811 saqqummersumi apeqqutit imaaginnaavipput: Innarluutillit eqqarsaatigalugit isaarissat qanoq pitsan- er færdig med at bladre dig igennem magasinet. ngorsarneqarsinnaappat? Qanoq iliortoqartarpa angerlarsi maffik qimallugu nammineerluni initaassagaanni? Illo- Hvad skal nye husejere huske? Hvordan samarbejder I niende nummer af ISAAVIK er der svar på såvel: qar fitta periarfissai qanoq pilersaarusiorneqarlutillu ilusiler sorneqarsinnaappat? Inimi anginngitsumi inoqatigiit ar- i Sisimiut for at bekæmpe mus i trappeopgangene? For- afdelingsbestyrelserne i Nuuk? Som hvad gør beboerne lallit najugaanni qanoq ililluni ini aaqqissorneqarsinnaava uden viden om: Hvordan man råmarinerer en sælmørbrad. periarfissaqarnerulerluni? Igaffimmi supoorut emhætte qa noq aserfallatsaaliorneqarsinnaava? Atuagassiaq qupperareerukku aamma suut akissutaanersut nammineerlutit ilisimareerpatit. klog på, og sådan skulle det gerne fortsætte. Derfor er Også nærværende jubilæumsudgave er god at blive du altid mere end velkommen til at kontakte redaktionen isaavik@ini.gl med aktuelle forslag, kommentarer ISAAVIK-up qulingiluassaanik saqqummernermini maku apeqqutit sammivai: Illumik piginnittunngortut nutaat suut og spørgsmål. Lykønskninger med jubilæet tager vi såmænd også gerne imod. sillimaffigalugillu eqqaamassavaat?nuummi immikkoortortaqarfinni siulersuisut qanoq suleqatigiippat? Sisimiuni najugaqartut terissat majuartarfeqarfinniittut pillugit akiuiniarnerminni qanoq periuseqarpat? Ilisimalikkatta Sammisaq: ila gaat: Qanoq puisip ooqanngitsup tartunaanik sernartuliisoqarsinnaanersoq. ISAAVIK A/S Inissiaatileqatigiiffik INImit saqqummersinneqartarpoq Nalliuttorsiornermut atatillugu saqqummersussamut isaavik@ini.gl ilan ngutassat aamma soqutiginaateqarput, taamatullu Allaaserisat tamarmik atuagassiarlu nittartakkamut iserluni aaneqarsinnaapput. sammisaqarneq ingerlalluaannaqqunaqaaq. ISAAVIK-up aaqqissuisoqarfianut siunnersuutit, oqaatigiumasat apeqqutillu pillugit isaavik@ini.gl sukkulluun niit attaveqarnissannut tikilluaqqusaavutit. Nalliuttor si or ner- ISAAVIK udgives af A/S Boligselskabet INI Faktaboks: mut pilluaqqussutinik aamma tigusinissarput ammaffigaarput. Samtlige artikler og hele magasiner isaavik@ini.gl kan downloades fra 14 isaavik marsi 2012SAA

15 Ilinnut iviangikkaamut! Qupp. 34 Til dig med stor barm!! Se side 34 toornara NuNatsiNNi inuusuttunut atuagassaq Nutaaliaasoq siullerpaaq magasin for unge Atuareerpiuk? Har du læst i den? toornara Februar 2012 Nr. 2 Kr. 44,95 TEMA Nunani allani misigisassat/oplevelser i udlandet Qiperugaq / TæT på Peter Lyberth Ullorsiutikka / Min dagbog Torrassuarmik inuusuppaluttumik sinittarfittaarit/ Tips til et lækker teenageværelse Oqaluttariarsornermut misilitsissavit/skal du til mundlig eksamen. ISSN: toornara 1 nr_4.indd 1 1/5/ :19:51 PM pisiniarfinni pisiarineqarsinnaavoq / KaN Købes i butikkerne Toornara pisiniarfinni pisiarisinnaanngikkukku taava iserlutit pisiarisinnaavat Findes Toornara ikke i din by, køb den via Vi ses i - toornara

16 Kalaaleq nunani allani Alaska Kalaaleq nunamut allamut nunasinikoq Udenlandsgrønlænder Nuusioqqammersup Karina Møllerip Alaskami inuunera nalinginnaasoq malinnaaffigilaarlugu En almindelig dag i den pladeaktuelle Karina Møllers liv i Alaska Karina Mølleri kalaaleq nunamut allamut nunasinikoq nipilersoqatigisartakkanilu Pamyua nuusioqqammerput, CDillu taakku naammassingajaliivipput. Aappaa a cappel lat erinarsuutaannik imaqarluni, aappaalu erinarsuutit as singi nipilersoqatigiit angalasarnerpassuarminni nipiler soqa tigiit naapittakkatik peqatigalugit immiussimavaat. Pamyua USA tamakkerlugu kiisalu kinami, Koreami, Canadami, Europami nunat arlallit nipilersorfigisarsimavaat. Udenlandsgrønlænder Karina Møller er pladeaktuel med sit band Pamyua. Deres nye dobbelt CD er lige på trapperne. Den ene skæring er a cappella sange, og den anden er samme sange indspillet med musikere, som Pamyua har mødt på deres utallige turnéer. Pamyua har turneret i hele USA og har været i Kina, Korea, Sydamerika, Canada og selvfølgelig flere steder i Europa og Grønland for at optræde. Eqqumiitsuliortutut inuuneq assigiiaaginnarmik ingerlaneq ajormat matumani annertunngikkaluamik nalinginnartut taallugu ersersinniassavarput Karinap inuunera nalinginnaasoq. Nalunaaqutaq 5:45 Sila 25-inik isippoq. Uanga ataataga Aqissiaq angusisaatigigunarakku ullaaralaarsuaq itertarpunga. Taama pissuseqarluni nalunaaqutaq sianer tussanngortittussaanagu iluaqaaq. Alaskami najugaqarlunga nuan nareqaara, assorsuaq najugaq kusanarami, (kulturitoqaallu) kalaallit kulturiannut assingulluni. Ukiuni 16-ini maani najugaqarpunga. Kaladimik kaffisorujoorpunga (maani kaffinik niioqqutissiortut annersaan- 16 isaavik marsi 2012 Nipilersoriarluta angalanitta ilaani Indiamiut qummuattaataani nattorallip meqqui tunissutissarsiakka. Taakku tunuaniittoq nerleq Anni-imik ateqarpoq. Ørnefjer i en indiansk krukke som jeg har fået på en af vores turneer. Gåsen bagved hedder Anni. Her er et lille glimt af en helt almindelig dag i Karinas liv. Eller så almindelig som det nu kan blive, for livet som kunstner er der ikke meget rutine i. Klokken 5:45 Det er minus 25 grader udenfor. Jeg har det vist efter min far Aqigssiaq at vågne meget tidligt. Det rare er, at vi aldrig behøver at sætte vækkeuret. Jeg nyder at bo i Alaska, som er et utroligt smukt sted, og kulturen (den oprindelige kultur) er tæt på den grønlandske. Jeg har boet her i 16 år nu. Jeg nyder en kop Kaladi Kaffe (det største kaffefirma her). De lancerede en Pamyua Blend for nogle måneder siden, og den smager næsten

17 Udenlandsgrønlænder ninngaanersunik). Qaammatit arlaqanngitsut matuma siorna Pamyua Blend-inik nioqquteqarput, taannalu Araba kaffitut mamartigingajappoq. Eqqissillunga illuarannguanni kaffisorujoorpunga, meerartakka pingasut suli sininneranni. Nalunaaqutaq 6:30 Panikka itersalerpakka, makipput, eqqissiivillutillu ullaakkut immikkut ileqqortik malillugu pikeruusaartarput. Tun aqi 14-inik ukioqarpoq, Ivalu qulingiluanik ukioqarpoq, erneerannguaralu Inuk pinga sunik ukiulik suli uanga siniffinni sinippoq. Anaanatut kisimiittuuvunga, meerartakkalu sapaatip akunnera allorlugu uanniittarput. Meerartagut iluatitsilluarsimapput, asanninnermik naammattumik avatangiiseqarlutik peroriartoramik. Nipiler soriarluta angalagaangatta ataataminiittarput taassumalu (nuliartaavani) Maur luq - iminnilu Yupík toorlugu aanaminniittarlutik. Meerartakka avinnerit qitornaagaluarlutik, asanartorujussuupput, namminersorluarsinnaasut qujamasuttullu tamannalu nuannaarutissaavoq. Ilaqutariit amerlasuujuvugut, akulikitsunillu nereqatigiittarluta nalliuttorsioqatigiittarluta inuuvissiortoqaraangallu ataatsimoortarpugut. lige så godt som Araba Kaffi. Den nydes i stilhed i mit lille hus, da mine tre børn sover endnu. Klokken 6:30 Jeg vækker mine døtre, som står op og har helt deres egen lille morgenrutine. Tun aqi er 14 år, Ivalu er 9 år, og Inuk min lille søn på 3 år sover sødt i min seng endnu. Jeg er alenemor, og har mine børn hver anden uge. De er så heldige, at de altid er omgivet af kærlighed. Hos deres far (og hans nye kone) og hos deres Maur luq (aanaa på Yup ik) hvor de er, når vi er på turné. De er nogle meget kærlige, selvstændige og taknemmelige børn, hvilket jeg tror til dels er et (positivt) resultat af at være skilsmissebørn. Vi er en stor familie, spiser tit middag sammen og fejrer alle højtider og fødselsdage sammen. isaavik marts

18 Kalaaleq nunani allani Paniga Tun aqi. Pamyua nipilersuummik videoliornerata nalaani taanna asseq tigusaavoq. Min datter Tun aqi. Billedet er taget under indspilningen af en Pamyua musik video. 30 grad-it tikillugit issitsigisumi piniariaqataanikuuvunga. Nuannersorujussuuvoq, isseqalunili! Kotzebue p nalaani kammannguara Ross Schaeffer ilagalugu. Den koldeste jagt jeg har været på var i minus 30 grader. En helt fantastisk tur, men kold! Det var med min kære ven Ross Schaeffer i Kotzebue området. Meeqqama aanaat illoqarpoq, Tun aqi meerartaarigakku pisiaminik, ernguttani qanillugit najugaqarusukkami. Nalunaaqutaq 7:45 Niviarsiaqqat atuariartuuttarpakka. Nalunaaqutaq 8:30 Qarasaasiap saavani suliaqartarpunga allagarsiakkalu akisarlugit il.il. Martsimi Hawaii-imi nipilersortussaagatta billetissagut inniminnerlugit. Tassungalu atatillugu angalanissatsinni taama nunami kusanarluinnartigisumiittussaagatta ullut amerlanerulaat najornissaa pilersaarusiorlugu pivugut. Nalunaaqutaq 9:30 Unnugu immiussinissatsinnut nipilersuutinik isumassarsiffigisinnaasannik tusarnaarujoorpunga. Nalunaaqutaq 11:00 Erinarsornermik nipilersornertalimmik ingerlatsinera ulapputigivallaanngikkaangakku ullup affaa pisattanik qangarnitsanik kusanartunik tuniniaaqqittarfimmi sulisarpunga. Nalunaaqutaq 16:00 Sapaatit akunneranut pingasoriarlutik niviarsiaraatikka balletitarmata ingerlattarpakka. Paniga angajulleq balletimik Mine børns aanaa bor i et hus, hun købte, da jeg havde født Tun aqi, så børnebørnene kunne bo tæt på hende. Klokken 7:45 Jeg kører pigerne i skole. Klokken 8:30 Computertid, svarer på s, et cetera. Booker billetter til Hawaii hvor vi skal optræde i marts. Planlægger selvfølgelig at blive der et par ekstra dage, det er så smukt et sted på jorden. Klokken 9:30 Jeg lytter til musikspor for at få ideer til indspilningen i aften. Klokken 11:00 Jeg arbejder deltids i en skøn antik- og videresalgsbutik, når jeg ikke har for travlt med musikken. Klokken 16:00 Jeg kører mine piger til ballet, de går tre gange om ugen. Min ældste datter er en meget talentfuld danser, og jeg glæder mig til, at hun får mulighed for en dag at optræde i Grønland. 18 isaavik marsi 2012

19 Udenlandsgrønlænder Ernera Inuk issumik pinnguassalluni nuannarisaqartuugami, nerisarfipput issunikkajuttarpoq... Min søn Inuk elsker at lege med jord, så det ender tit på spisebordet... Meeqqakka nukarliit marluk Inuk Ivalu-lu sissami najugaqarfitta Anchorage p avatinnguani. Mine to yngste børn Inuk og Ivalu på stranden lige uden for Anchorage hvor vi bor. qi tillaqqissuuvoq, qilanaaraaralu taamaalluni periarfissaqariaruni Kalaallit Nunaanni takutitsisinnaanissaa. Nalunaaqutaq 18:00 Illortaa Anouk aassavara. Illorput meeqqanik ikinngutinillu ulikkaartuaannarpoq, uangalu nerisassiussallunga nuannarisaraara, illu ulikkaarlugu inuit nuannaartut nuannersunillu oqaluttuaqatigiittarneq maani ingerlattarparput. Kalaallit Nunaanni pisiniarfinni kalaaliminernik pisisinnaaneq pissusissaannartut isigineqarpoq, maanili taama ajoraluartumik iliorsinnaanngilagut. Qerititsivimmiik tamulugassanik ikinngutikka pulaartillugit qaqitsisarpunga. Qerititsivissuaqarpunga marlunnik taakkulu nunamiit imarmiunillu uumasunik ulikkaaveqqapput. Ilai nammineerlunga pisaakka ilaali ikinngutinnit tunissutissiakka. Nalunaaqutaq 19:00 Pamyus-ip immiussisarfianut ingerlalerpunga. Unnummut nerinngitsoorama, biilini tuttup panertuinik nerilaaginnassaanga. Nalunaaqutaq 22:00 Kiisami angerlamut apuuppoq, tetsialammillu tetorluni. Klokken 18:00 Jeg henter kusine Anouk. Mit hus er tit fyldt med børn eller venner, og jeg elsker at lave mad og have huset fyldt med grin og gode historier. Man tager jo nok lidt for givet, at man i Grønland kan købe grønlandsk proviant i butikkerne, men det kan vi desværre ikke her. Så jeg tager gerne noget godt op af fryseren, når jeg får venner på besøg. Jeg har to store frysere fyldt med alt godt fra tundraen og havet. Enten noget jeg har fanget selv eller fået af gode venner. Klokken 19:00 Jeg kører til Pamyuas studie. Jeg nåede ikke at spise aftensmad, så jeg spiser lidt tørret rensdyrkød i bilen. Klokken 22:00 Endelig hjemme, drikker en god kop te. isaavik marts

20 Kim Isuma Kim Leine Pulaarpunga Kalaallit Nunaanni ukiuni 15-ini sygeplejerske-itut sulininni 1989-miit 2004-p tungaanut, init neqeroorutaasartut pitsaassusaat nikerartorujussuusimavoq. Nakkaatingajaqqasuniit illussaarsuaasanut ikkunni inissialiortoqaleruttormat inissiat tamakku tuaviuussatut tulleriiaasiinnarlugit inuillu najugaqartussat annerusumik eqqarsaatiginagit sumilu toqqavissai annerusumik eqqarsaatigilluarnagit ikkussupallagaasimassapput. Inissiat allat titartaasartup peqqissaarullugit suliarisimasai, pitsaasumillu ilusilersukkat nuna qaqqallu eqqarsaatigilluarlugit suliaasimapput. Ukiorpassuarni Kalaallit Nunaanni sanaartorneq naammaginanngivissimavoq annertuumillu aningaasartuutitaqarsimalluni. Tamannali qujanartumik allanngoriartulerpoq. Inimik qanorluunniit ikkaluamik tunineqaraangama uanga najorsinnaasarsimavara. Soorunami aamma peqqutaaqataavoq uanga tikisitatut aammalu piffissap ilaannaa maani nunamiittussaanera peqqutigalugu suliffinnut atatillugu inissannik tunineqartarpunga, ilaanni sannarlutanik ilaatigullu kusanarluinnartunik tamakkulu tamaasa misigisaqarfigisarpakka nuannersumik oqaluttualiatullusooq. Soorunami aamma al lanik peqquteqarsinnaasaput misigisartakkakka. Mi silillugu nassuiariaraluassavara suna pinerlugu. Ini siulleq najugara Nuummi narsarsuarmi blok 4-ippoq. Blokkit taakku 10-it aggulunneqarneri inissisi- I de femten år jeg arbejdede som sygeplejerske i Grønland, , vekslede standarden i de boliger jeg fik tildelt kraftigt. Der var alt fra slum til slot. Noget af det var smækket op i tressernes feberbyggerier, slam! slam! slam! på rad og række, uden respekt hverken for de mennesker der skulle bo der, eller stedets egenart der hvor de blev placeret. Andre boliger var placeret med nænsom arkitekthånd, praktisk indrettet og indføjet i klippen med sans for den lokale topografi. Grønland har gennem mange år været et sted hvor man byggede dårligt, og tog sig godt betalt for det. Det er heldigvis ved at ændre sig. Men uafhængigt af boligstandarden har jeg altid trivedes der hvor jeg boede. Det hang selvfølgelig til dels sammen med at jeg som privilegeret tilkaldt arbejdskraft kun var på midlertidigt ophold, og derfor kunne tage det hele, slum eller slot, som en oplevelse, et eventyr. Men det handlede også om noget andet. Jeg skal forsøge at forklare hvad det var. Min første bolig lå i Blok 4 på Sletten i Nuuk. Der er ikke så meget godt at sige om disse ti blokkes indretning og placering, men én ting er der: De var udstyret med svalegange. Denne arkitektoniske detalje vil jeg tillade mig at kalde arkitektens lyse øjeblik (der har ellers været mange mørke øjeblikke). Svalegangen var hovedfærdselsåre for etagens halve snes husstande og alle dem der havde, eller ikke havde, ærinde 20 isaavik marsi 2012