Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby

Transkript

1 #cpr# Silkeborg Kommune Natur og Miljø Kun sendt pr. e-post 20. oktober 2014 Tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 2 tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby, som angivet i følgende afsnit. Ansøgningen omhandler åbning og genslyngning af det rørlagte forløb samt udlægning af sten og grus. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen, dvs. 17. november Søgsmålsfristen er fastsat til 20. april Venlig hilsen Martin Andersen Biolog Katrine Meisner Biolog 1 Lov om vandløb: lovbek. nr af 30. september Bek. nr af 11/ om vandløbsregulering og restaurering mv. Martin Andersen Natur- og Miljøsektionen Direkte tlf.: martin.andersen@silkeborg.dk Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Ansøgning Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, har udarbejdet en projektbeskrivelse vedr. restaurering af Bjørnholt Bæk ved Toustrup Stationsby. Projektbeskrivelsen omhandler genåbning, genslyngning og udlægning af sten og grus. Restaureringsindsatsen er omfattet af den statslige vandplan for oplandet til Aarhus Bugt med indsatsnummer AAR Fig. 1: Oversigtskort Tilladelse til restaurering Der meddeles i henhold til af vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. tilladelse til restaurering af Bjørnholt Bæk på følgende vilkår: 1) Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Denne er vedlagt som bilag. 2) Der må ikke anvendes materialer, der er behandlede med miljøskadelige stoffer i og ved vandløbet. Side 2

3 3) Vandløbets afstrømning må ikke ændres. 4) Alle dræn i området skal føres videre til det nye vandløbstracé. 5) Ved projektets gennemførelse skal sandvandring og materialevandring så vidt muligt undgås og det skal sikres, at der ikke sker væsentlig aflejring af materiale i Bjørnholt Bæk. 6) Silkeborg Museum skal kontaktes ved fund af fortidsminder. 7) Silkeborg Kommune skal underrettes straks, såfremt der sker ændringer i forhold til det ansøgte. Projektoplysninger Silkeborg Kommune har som led i implementering af vandplanerne udarbejdet er projekt for restaurering af Bjørnholt Bæk. Ved restaureringen åbnes og genslynges en del af vandløbet, og der udlægges sten og grus. Projektet gennemføres på matrikel 23 b, 19 a, 11 b 11 h, 41, 11 f og 11 c, Tovstrup By, Dallerup. Formål Projektets formål er ved åbning og genslyngning at forbedre vandrende arters vandringsveje og gydepladser, samtidig med at de fysiske forhold i bækken forbedres ved at udlægge gydegrus og sten. Herved skabes der mulighed for gyde- og opvækstmuligheder for laksefisk. Det er samtidig sandsynligt at forholdende for smådyrsfaunaen forbedres, hvorved faunaklassen for området øges. På den baggrund vurderes det muligt at der kan opnås god økologisk tilstand i vandløbet. Projektbeskrivelse Bjørnholt Bæk er på indsatsstrækningen rørlagt på en 232 meter lang strækning. På grund af rørets længde, vurderes det at udgøre en totalspærring for vandrende fisk og anden akvatisk fauna. Ved fjernelse af rørlægningen vil der blive åbnet op for ca. 3 km vandløbsstrækning opstrøms. Overordnet set omfatter projektet følgende tiltag: Delvis opgravning og bortkørsel af rør samt brøndmateriale. Etablering af 348 m nyt forløb igennem engen. Det nye forløb etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 1 m og et brinkanlæg på 1:2. Det nye forløb starter i kote 49,38 m og slutter i kote 47,07 m, og får således et gennemsnitligt fald på 6,6. Forløbet kommer til at bestå af to delstræk: 1. Delstræk: 155 m langt og med et fald på 8,8. 2. Delstræk: 193 m langt og med et fald på 4,8. Der ryddes for træer/buske i det foreslåede tracés udstrækning inden gravearbejdet påbegyndes. Opgravet materiale spredes ud på nærliggende arealer udpeget af lodsejer. Side 3

4 Etablering af 4 gydebanker på nederste delstræk af 10 m udstrækning og 25 cm lag af grus. Materialets sammensætning er bestående af 75 % nødder (16-32 mm) og 25 % singles (32-80 mm). Udlægning af variationsskabende sten i størrelsen mm 1-2 pr lbm. Etablering af lukket drænrør med tilhørende samle-/sandfangs brønd på østlig side af det nye forløb, som ledes i vandløbet ved slutningen af det genåbnede stræk. Sammenkobling af det nye tracé med eventuelle dræn samt med vandløbet fra nordøst. Projektet vil lokalt hæve vandløbsbunden samtidig med at der vi blive gravet et nyt vandløbstracé. Dette kan i mindre grad påvirke vandspejl og vandføringsevne. Det vurderes dog ikke at have en væsentlig indflydelse, da de vandløbsnære arealer ikke er i omdrift. Projektet forventes at blive udført i perioden oktober 2014 marts Silkeborg Kommune har ansøgt og fået tilsagn om et tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen på 100 %. Omkostningerne forventes at blive kr. Offentliggørelse Projektet har været annonceret på kommunens hjemmeside i otte uger fra 20. juni 2014 til 15. august NaturErhvervsstyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst i Randers, har skrevet, at der ikke er indvendinger mod gennemførelse af projektet som fremlagt. Kommunen har ikke modtaget bemærkninger fra andre. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden tre år fra tilladelsesdatoen. Vandområdet Bjørnholt Bæk er et tilløb til Lyngbygård Å. Vandløbet udspringer nord for Sorring Skov, hvor vandløbet er rørlagt en større del af strækningen. Vandløbet er privat. Hovedløbet af Bjørnholt Bæk er i Regionplan 2005 for Aarhus Amt målsat B1 lige efter projektstrækningen. I den kommende vandplan 1.7 for Aarhus Bugt er Bjørnholt Bæk nedstrøms rørlægningen målsat til at have god økologisk tilstand, og opfylder derved målet om god økologisk tilstand. Projektstrækningen er ikke målsat, da der er tale om en rørlagt strækning. Bjørnholt Bæk vurderes på flere strækninger at have potentiale som gyde- og opvækstvand for ørred. Der er således flere partier med fin gydebund, samt skjul og underskårne brinker. Side 4

5 Teknik- og Miljøafdelingens vurdering Det er kommunens vurdering, at vandløbsrestaureringen vil bidrage positivt, at Bjørnholt Bæk opnår miljømålene i projektområdet. Der kan derfor meddeles tilladelse til vandløbsprojektet. Forhold til anden lovgivning Naturbeskyttelseslovens 3 Restaureringen kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Dispensationen er meddelt særskilt. VVM-bekendtgørelsen Restaureringen er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (1654 af 27/12/2013), bilag 2, punkt 11f. Projektet er VVM-screenet, og kommunen har 13. oktober 2014 truffet afgørelse om, at en særlig vurdering af virkninger på miljøet fra det ansøgte projekt ikke er nødvendig. Afgørelsen er truffet efter 3 i VVM-bekendtgørelsen. Påvirkning af Natura2000-områder Bjørnholt Bæk ligger ca. 22 km vest for fra EF-habitatområde 233, Brabrand Sø med omgivelser, og ca. 6,5 km fra EF-habitatområde 45, Gudenå og Gjern Bakker. Udpegningsgrundlagene er følgende: Nr Habitatområde Udpegningsgrundlag 233 Brabrand Sø med omgivelser Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis dasycneme) Odder (Lutra lutra) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Rigkær Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 45 Gudenå og Gjern Bakker Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bæklampret (Lampetra planeri) Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis dasycneme) Odder (Lutra lutra) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Vandløb med vandplanter Side 5

6 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld I habitatområderne vurderer kommunen, at på grund af projektets begrænsede omfang og afstanden til Natura 2000 områderne vurderes der ikke at være risiko for mulig påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget for disse internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen vurderer, at projektet vil kunne gennemføres uden at habitatområderne påvirkes i negativ retning. Bjørnholt Bæk er ikke i hydraulisk kontakt med habitatområde 45, hvorfor det vurderes, at projektet ikke vil have en indflydelse på dette habitatområde. Bilag IV-arter Odder findes sandsynligvis i området. Odderen er afhængig af god biologisk vandløbskvalitet, hvorfor projektet udelukkende forbedrer leve- og fourageringsmulighederne for arten. Grøn Kølleguldsmed findes sandsynligvis ikke på den pågældende vandløbsstrækning da den foretrækker brede vandløb med hurtigt strømmende vand. Stor vandsalamander og damflagermus findes sandsynligvis i området. Projektet forventes ikke at påvirke arterne, da de ikke er knyttet til vandløb og vandløbsnære arealer. Desuden er det sandsynligt, at der forekommer andre flagermusarter i området samt spidssnudet frø, som er Bilag IV-arter. Det vurderes, at de ikke vil blive påvirket negativt af projektet, da projektet ikke ændrer disse arters leve- eller fourageringsområder. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i henhold til 26 i Bekendtgørelse nr af 11/ om vandløbsregulering og -restaurering m.v. samt 37 i vandløbsloven. Tilladelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i vandløbslovens kap. 16. Klageberettigede er Adressaten for afgørelsen Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagen En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund Side 6

7 Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen, 20. oktober En eventuel klage skal være skriftlig og bedes så vidt muligt sendt elektronisk til teknisk@silkeborg.dk, og ellers pr. brev til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør 17. november 2014, der er dagen for klagefristens udløb. Kommunens åbningstider fremgår af hjemmesiden Kommunen sender eventuelle klager videre til Natur- og Miljøklagenævnet med det materiale, der er anvendt ved behandling af sagen. En klage har opsættende virkning på adressatens ret til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Naturog Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller hvis klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger emd afgørelsns adressat og/eller førstinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klage trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klage trækkes tilbage meget sent, herunder at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Side 7

8 En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra tilladelsesdatoen. Kommunen skal gøre opmærksom på, at involverede parter i sagen har ret til aktindsigt. Hvis du vil anmode om aktindsigt eller har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte Martin Andersen på tlf eller martin.andersen@silkeborg.dk Denne afgørelse er sendt til: Steen Larsen, Toustrup Stationsvej 51 Ole Aaes, Toustrup Stationsvej 20 Steffen Howard Jensen, Toustrup Stationsvej 54 Naturstyrelsen Kronjylland (kjy@nst.dk). Danmarks Naturfredningsforening (dnsilkeborg-sager@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk, lbt@sportsfiskerforbundet.dk, og ta@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Gjern Natur (post@gjern-natur.dk) Friluftsrådet (soehoejlandet@friluftsraadet.dk) Silkeborg Museum: (info@silkeborgmuseum.dk) Silkeborg Fiskeriforening (formanden@sfs-1869.dk) Bilag: Projektbeskrivelse Lodsejerliste: Steen Larsen Toustrup Stationsvej Sporup Ole Aaes Toustrup Stationsvej Sporup Steffen Howard Jensen Toustrup Stationsvej Sporup Nicolai Røgen Bilde Johannes Jensens Vej Sorring Side 8

9 Side 9

10 Projektforslag På baggrund af besigtigelserne og opmåling af koter langs det gravede forløb samt ned gennem moseområdet, er der udarbejdet et projektforslag for indsatsen. Indeværende afsnit indeholder en beskrivelse af de overordnede projekttiltag, mens de enkelte tiltag detailbeskrives i afsnit 0. Da det gravede forløb ikke vurderes at være beliggende i beskyttet natur foreslås det at lade det åbne forløb blive liggende her. Som en del af projektet projekteres der med at den gravede rende bearbejdes således at den kommer til at fremstå som et velfungerende vandløb, der lever op til kriteriebekendtgørelsens krav. Endvidere etableres der et forløb ned gennem mosen. Det udarbejdede løsningsforslag for indsatsen fremgår af Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-1. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-1. Oversigtskort med det projekterede scenarie. Projekterede tiltag Overordnet omfatter projektet følgende tiltag: Tilpasning af brinker langs den gravede grøft til 1:1,5 Etablering af 179,5 m nyt forløb ned gennem mosen Det nye forløb udgøres af fire delstræk: 1. Delstræk: 12,5 m langt og med et fald på 24,1. 2. Delstræk: 35 m langt og med et fald på 17,9. 3. Delstræk: 59 m langt og med et fald på 4,6. 4. Delstræk: 73 m langt og med et fald på 2,8.

11 Det nye forløb etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 80 cm og med et gennemsnitligt brinkanlæg på 1:1,5. Det nye forløb starter i kote 56,3 m og slutter i kote 54,89 m. Etablering af spang. Udlægning af 10 cm grus (16-80 mm) fra indsatsens begyndelse til forløbet rammer mosen. Udlægning af variationsskabende sten ( m) langs hele strækningen. Etablering af et midlertidigt sandfang. Fjernelse af ulovlig vejoverkørsel ved rørlægningens oprindelige begyndelse Opgravning og bortkørsel af materiale, samt blokering af gammelt rørindløb. Afværgeforanstaltninger for dræn. Detailprojektering Indeværende afsnit beskriver de enkelte tiltag på detailniveau. Adgangsforhold Adgang til projektlokaliteten skal opnås fra ejendommen beliggende på Ovstrupvej 95, 8472 Sporup. Udlægning af køreplader Den del af området, hvor der skal etableres et nyt forløb, er beliggende i et moseområde, hvorfor der muligvis er behov for at anvende køreplader under anlægsarbejdet. Det anbefales at anlægsarbejdet udføres om sommeren, hvor der er mest tørt, for at mindske behovet for køreplader. Der er i det økonomiske overslag afsat 200 m 2 køreplader til anlægsarbejderne. Tilpasning af brinker langs den gravede grøft Brinkerne på det eksisterende 188 m lange gravede forløb, er under de nuværende forhold meget stejle og opfylder ikke kriteriebekendtgørelsens krav. Derfor tilpasses disse langs hele strækningen og anlægges med en hældning på 1:1,5. Dette betyder at der her bortgraves ca. 65 m 3 jord. I forbindelse med tilpasningen af forløbet vil det kanaliserede forløb blive anlægt mere naturligt.. Fjernelse af ulovlig vejoverkørsel Der hvor bækken strømmer ud i skoven, er der på et ukendt tidspunkt blevet etableret en ulovlig vejoverkørsel af gamle murbrokker. Vandet er ført herigennem via et underdimensioneret rør, der ligger over vandoverfladen i tørre perioder, og dermed udgør det en spærring. Det projekteres at denne vejoverkørsel fjernes fuldstændigt, og at bundkoten på dette sted bliver den samme som umiddelbart nedstrøms røret. Det forventes, at vandløbet opstrøms langsomt vil grave sig ned til den oprindelige bund, der i dag er dækket af sediment og organisk materiale, som er ophobet over tid. Etablering af nyt forløb ned gennem mosen Fra grøftens slutning løber bækkens vand ned mod mosen uden et egentlig forløb. Der projekteres et 179,5 m langt forløb på denne strækning (Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-2). Den nyetablerede strækning anlægges med en bundbredde på ca. 80 cm, svarende til

12 den nedstrøms strækning af den gravede grøft. Brinkanlæggene etableres i forholdet 1:1,5, hvorved de lever op til de krav, der stilles i kriteriebekendtgørelsen. I mosen blev der observeret okkerudvaskning flere steder, hvorfor vandløbet på denne strækning projekteres meget terrænnært ca. 25 cm under terræn. På strækningen gennem mosen forventes det, at profilet kan blive oversvømmet i våde perioder. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-2. Længdeprofil af nyt forløb igennem mosen. Anlægsteknisk udgøres det nye forløb af fire delstræk: - 1. Delstræk er 12,5 m langt, startende i kote 56,30 m og sluttende i kote 56,00 m. Det etableres således med et fald på 24,1 og et gennemsnitligt anlæg på 1:2 jf. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet Delstræk er 35 m langt, startende i kote 56,00 m og sluttende i kote 55,37 m. Det etableres således med et fald på 17,9 og et gennemsnitligt anlæg på 1:1,5 jf. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet Delstræk er 59 m langt, startende i kote 55,37 m og sluttende i kote 55,10 m. Det etableres således med et fald på 4,6 og et gennemsnitligt anlæg på 1:1,5 jf. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet Delstræk er 73 m langt, startende i kote 55,10 m og sluttende i kote 54,89 m. Det etableres således med et fald på 2,8 og et gennemsnitligt anlæg på 1:1,5 jf. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-6. Etablering af spang Da det nyetablerede forløb fra slutningen af den eksisterende gravede grøft og ned gennem moseområdet kommer til at løbe tværs gennem engen, projekteres en mindre spang, der giver den

13 berørte lodsejer mulighed for at udnytte hele sin matrikel. Spangen etableres, så den kan anvendes til traktorkørsel. Udlægning af sten og grus Som følge af at det eksisterende forløb for nylig er blevet gravet, er bunden meget ensformig og uden variationsskabende substrat. Der projekteres med udlægning af 10 cm grus langs de første 206 m startende fra den tidligere spærring i skoven. Grusfraktionen vælges som en blanding, der kan anvendes som gydegrus af ørreden dvs. ca. 50 % nødder (16-32 mm), ca. 25 % singles (32-64 mm) og ca. 25 % mm. Desuden udlægges der for hver løbende meter 1 stk. variationsskabende sten i størrelsen mm. Tilpasning af dræn Da drænenes præcise placering og afvandingsdybde er ukendt, kan det som følge af etableringen af det nye forløb være nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger i forhold til dræntilløbene. Som udgangspunkt ledes alle dræn ud i det genåbnede forløb. Der kan dog være tilfælde, hvor de ligger for dybt til at blive åbnet i vandløbsbrinken. I sådanne tilfælde omlægges de, så de får et fald på minimum 1, samt et udløb minimum 20 cm over vandløbsbunden. Etablering af midlertidigt sandfang Da fjernelse af spærringen samt tilpasning af brinkanlæg kan føre til en del sandtransport, etableres der inden dette påbegyndes et midlertidigt sandfang. Dette placeret for enden af det af lodsejer opgravede forløb. Som udgangspunkt laves sandfanget 10 m langt og vandløbsbredden udvides med 1 m ved hver brink samt overuddybes med 1 m. Sandfanget tømmes/vedligeholdes jævnligt under hele entreprisen, og slutteligt tømmes det, så det har fuld kapacitet ved projektafslutningen. Bortkørsel af opgravet materiale Da det nye forløb ligger henholdsvis langs kanten og i et område omfattet af 3 beskyttet natur projekteres det med at al opgravet jord bortkøres fra projektlokaliteten. Blokering af gammelt rørindløb I forbindelse med anlægsarbejderne er det vigtigt at få blokeret gamle rør i området. Dette gælder i særdeleshed det store rørindløb øverst i systemet, men der er sandsynligvis flere rør ned igennem engen/mosen, som potentielt kan dræne vandløbet. Konsekvensvurdering Indeværende afsnit beskæftiger sig med konsekvenserne såfremt ovenstående projektforslag gennemføres. Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold Da der i mosen allerede er konstateret et frit vandspejl, vurderes etablering af et terrænnært forløb, ikke at få betydning for afvandingsforholdene. I de følgende fire figurer ses de projekterede vandstande og

14 profiler på de 4 delstræk. Vandløbet ligger dybest i terræn på den øvre del, hvilket er valgt for at mindske faldet på denne strækning, hvor terrænets fald er ret højt. På de nederste stræk er vandløbet meget terrænnært, og profilet etableres nærmest blot ved at fjerne vegetationslaget. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-3. Forventet vandstand ved middelvandføring. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-4. Forventet vandstand ved middelvandføring.

15 Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-5. Forventet vandstand ved middelvandføring. Figur Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.-6. Forventet vandstand ved middelvandføring.