Eksamensopgave. Emne: EU og demokratisk underskud. Bilag:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgave. Emne: EU og demokratisk underskud. Bilag:"

Transkript

1 Eksamensopgave Emne: EU og demokratisk underskud Bilag: 1) Parlamentet er blevet voksent, Jyllands-Posten, ) Lobbyisme er en fare for demokratiet, Ugeavisen NOTAT, ) Skrappe regler truer EU s demokratiforsøg, Ugebrevet A4, Nr ) Professor: Danmark bør afvise at følge EU-dom, Jyllandsposten,

2 Jyllands-Posten sektion Side ord artikel-id: e189fa57 Parlamentet er blevet voksent EU-parlamentet får stadigt større indflydelse på europæisk lovgivning og dermed på hverdagen for unionens 500 millioner borgere. Alligevel gider over halvdelen af vælgerne ikke stemme i næste uge. Af JESPER KONGSTAD Jyllands-Postens korrespondent BRUXELLES Sofavælgerne tager fejl, hvis de tror, at valget næste søndag til EUparlamentet er ligegyldigt. Den ofte hånlige opfattelse af forsamlingen som et Mickey Mouse-parlament, en snakkeklub og en elefantkirkegård for afdankede politikere passer ikke længere. Selv om myterne og øgenavnene stadig trives i bedste velgående, er sandheden, at EUparlamentet efter en række traktatændringer i 1990' erne er blevet en reel magtfaktor med omfattende indflydelse på langt over halvdelen af EU's lovgivning. De folkevalgte har blandt andet afgørende ind-flydelse på vigtige forhandlinger om miljø, klima, forbrugerbeskyttelse, legetøj, kemikalier, finansverdenen og arbejdsmiljø. Mere magt i vente Hvis Lissabon-traktaten som forventet træder i kraft til nytår, får parlamentet yderligere magt og kan blokere og kræve ændringer i næsten hele EU's lovgivning. Parlamentet bliver således medlovgiver på hele 36 nye politiske områder. Det drejer sig blandt andet om store dele af det retslige samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse og EU's landbrugs-og fiskeripolitik, som regeringerne hidtil har styret på egen hånd. Det bliver stort set kun i udenrigs-og forsvarspolitikken, at de 27 medlemslandes regeringer stadig kan afgøre tingene selv bag lukkede døre i Ministerrådet uden indblanding fra de 736 folkevalgte.

3 Lobbyisterne sværmer Både EU-diplomater og tusindvis af lobbyister har også fået øjnene op for EUparlamentets voksende rolle som lovgiver. Den danske EU-ambassadør i Bruxelles har flere gange taget den lange tur til Strasbourg i et forsøg på at påvirke vigtige forhandlinger, ligesom de danske EU-parlamentarikere i stigende grad bliver kontaktet af ivrige lobbyister fra erhvervslivet og organisationer, der vil presse deres mærkesager igennem. Kommissær blev afvist I den forgangne valgperiode har EU-parlamentet flere gange spillet med musklerne og er trådt i karakter som en rigtig lovgivende forsamling og en demokratisk vagthund. I 2004 afviste et flertal af parlamentarikerne italieneren Rocco Buttiglione som EUkommissær på grund af hans diskriminerende udtalelser om homoseksuelle og kvinder, hvilket var et pinligt nederlag for stats-og regeringscheferne. Derefter lykkedes det for EU-parlamentet at presse sit eget kompromis om det såkaldte servicedirektiv igennem stort set uændret hos de europæiske stats-og regeringschefer. Det var første gang, at EU-parlamentet på egen hånd fik gennemført lovgivning, der var i direkte strid med det oprindelige udspil fra EU-kommissionen. ( ) Vi gider ikke Der er altså mange gode grunde til at tage EU-parlamentet alvorligt. Alligevel tyder alt på, at over halvdelen af de 380 millioner europæiske vælgere ikke gider stemme i næste uge. Ved det seneste valg i 2004 var stemmeprocenten blot 45 pct. Parlamentets image-problemer skyldes ikke kun, at EU-lovgivningen er kompliceret og svær at forklare til vælgerne, og at nationale politikere ofte bruger EU som syndebuk i upopulære sager. Parlamentarikerne mangler også stadig at bevise, at de har styr på sig selv og pengene. Flere skandalesager om svindel og folkevalgtes misbrug af rejsepenge og diæter er også en del af historien om det nuværende parlament, ligesom vælgerne har svært ved at forstå, at det absurde rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg bare skal blive ved og ved.

4 Nordkystvejen 2 F 8961 Allingåbro tlf fax Lobbyisme er en fare for demokratiet 1. april 2008 Lobbyisme giver fordele til stærke økonomiske spillere. Det er særligt et problem i EU, mener flere eksperter. Af Kenneth Haar lobbyister. Så mange mennesker anslås at arbejde professionelt i Bruxelles med at påvirke beslutningstagerne i Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet. Og langt de fleste af dem, mindst 70 procent, arbejder for erhvervslivet. Der findes mange eksempler fra de senere år på at lobbyister har haft afgørende indflydelse på udformningen af EU-lovgivningen. Så mange at det er blevet bredt anerkendt som et demokratisk problem. En af de bekymrede kritikere er professor Gert Tinggaard Svendsen fra Århus Universitet der for nylig udgav bogen»lobbyisme i EU«:»Problemet opstår, hvis den ene side høres meget mere end den anden. Producentgrupperne er stærkt organiserede og har mange ressourcer bag, mens forbrugerne er svage. Forbrugerne er ganske vist også lobbyister, men de er meget svagere,«siger han. Særligt i EU For Gert Tinggard Svendsen skyldes lobbyisternes magt i EU nogle grundlæggende træk ved institutionerne:»det er et afgørende punkt at i EU har Kommissionen initiativretten. Det er ikke som i et normalt demokrati hvor det er valgte lovgivere der kan fremsætte forslag. Her er det bureaukratiet som sætter lovgivningen i gang,«siger han.»eu blev jo grundlagt på en tanke om at de oplyste bureaukrater skulle beskytte borgerne. En idé som stammede fra Jean Monnet. Derved skulle nye krige undgås. At forhindre nye krige er naturligvis en smuk vision som er værd at forsvare, men selve magtcentraliseringen i bureaukratiet giver nogle alvorlige problemer i forhold til lobbyisme.det er jo nemmere at overbevise nogle få bureaukrater end at overbevise et flertal af politikerne. Og da der derudover er tale om et meget lukket system, er der ingen offentlighed til at holde lobbyisterne i skak. De får langt friere spil end de har f.eks. i Danmark«, siger han. Erik Wesselius er leder af forsknings- og kampagnegruppen Corporate Europe Observatory i Amsterdam som holder et vågent øje med erhvervslivets lobbyisme. Han er enig i at EU's institutioner giver lobbyister let spil, men problemet er ikke bare Kommissionen, mener han:

5 »Også mange medlemmer af EU-Parlamentet spiller tæt sammen med lobbyister og arbejder uden den mindste kontakt til deres vælgere og til debatten hjemme. Det grundlæggende problem er fraværet af en europæisk offentlighed,«siger han.»det der foregår i Bruxelles, behandles kun sjældent i medierne, og befolkningen har ringe mulighed for at følge med. Presset på beslutningstagerne er derfor mindre.«frihandel eller ej Gert Tinggaard Svendsen mener især at den indflydelse enkelte producentgrupper kan skaffe sig gennem lobbyisme, hurtigt kommer til at give dem særlige privilegier der strider mod de frihandelsprincipper EU bygger på. Han nævner en sag om import af sko fra Kina. Her lykkedes det sydeuropæiske skoproducenter at få begrænset importen, fordi de kinesiske sko var billigere end de europæiske. Erik Wesselius er enig i at skosagen var forkastelig, men han mener Gert Tinggaard Svendsens kritik som han betegner som en»typisk liberal kritik af lobbyismefænomenet«overser noget:»den hollandske koncern Philips er f.eks. en stærk spiller på lobbyscenen, og de kunne ikke drømme om at fremme andet end en frihandelsdagsorden. I det hele presser de store koncerner i EU typisk hårdt på for at fremme frihandel fordi frihandel som regel er i deres interesse,«siger han. Også herhjemme Også Mads Christian Esbensen der selv er lobbyist ved bureauet Public Affairs Group, og som har skrevet bogen»public Affairs Lobbyisme i praksis«, er i princippet enig i at lobbyisme rejser nogle særlige spørgsmål, blandt andet fordi EU flytter beslutningerne længere væk, og fordi EU er meget kompleks. Men han understreger samtidig at det kan være svært at skille niveauerne helt ad. Meget er det samme på EU-niveau som på nationalt niveau:»lobbyister aktiverer i lige så høj grad landenes regeringer. Det kunne man se under behandlingen af kemikaliedirektivet REACH hvor industrien brugte kampagner om tab af arbejdspladser til at tvinge de store lande ind på banen i kampen mod direktivet,«påpeger Mads Christian Esbensen. Åbenhed Gert Tinggaard Svendsen mener EU burde bevæge sig i retning af et normalt demokrati, og for ham betyder det at magten i højere grad skal placeres i EU-Parlamentet. Det vil gøre det sværere at erobre lovgivningsprocessen med lobbyisme. Men også inden for rammerne af det eksisterende EU mener han at meget kan blive bedre. Han peger på spørgsmålet om åbenhed om lobbyisme, herunder registrering af lobbyister. På det område er EU-reglerne meget svage, og nye regler er derfor til diskussion netop i øjeblikket. Gert Tinggard Svendsen mener kravet bør være fuld åbenhed, og peger på de amerikanske regler hvor der er obligatorisk registrering, hvor lobbyister skal afrapportere, og hvor oplysningerne er let tilgængelige på internettet.

6 Mads Christian Esbensen er enig i behovet for registrering og etiske regler i EU og i Danmark. For lobbyisme er ikke et forbigående fænomen, mener han:»der kommer mere lobbyisme i fremtiden, og vi kan ikke skrue tiden tilbage, ligesom vi ikke kan beslutte at ophæve tyngdeloven hvis vi skulle blive irriteret på den. Men vi kan være fødselshjælpere for regler som sikrer åbenhed om lobbymiljøets værktøjer og tilgange.«hvem er de lobbyister? Der er flere forskellige typer lobbyister. Nogle er professionelle, andre repræsenterer forskellige interesser. I dette nummer af NOTAT ser vi primært på erhvervslivets lobbyister. Da de professionelle lobbyister stort set kun arbejder for erhvervslivet, er det da også den gruppe som dominerer. Det anslås at ca lobbyister arbejder i Bruxelles. Ifølge professor Gert Tinggaard Svendsen kommer over 60 procent fra erhvervslivet, mens knap 20 procent kommer fra faglige organisationer, forbrugerorganisationer og andre græsrodsorganisationer. Omkring 10 procent kommer fra regioner, byer og internationale organisationer.

7 2010 AF LOUISE WENDT JENSEN NR Skrappe regler truer EU s demokratiforsøg Underskriftindsamlinger skal give borgerne mere direkte indflydelse i EU. Men kravene til indsamlingerne er alt for skrappe, lyder kritikken fra græsrodsbevægelser og parlamentarikere. De frygter, at kun store, pengestærke organisationer får glæde af det nye initiativ, mens det i praksis bliver umuligt at gennemføre for mindre organisationer og borgergrupper. PSEUDO-DEMOKRATI Indsaml en million underskrifter og vær med til at sætte dagsordenen for EU s lovgivning. Sådan lød et af de største slagnumre, da den stormomsuste Lissabontraktat, der trådte i kraft 1. december sidste år, skulle sælges til europæerne. Det såkaldte borgerinitiativ skal skabe demokrati nedefra, engagere de europæiske borgere og skabe en følelse af selv at kunne påvirke EU-systemet, lød salgstalen. Initiativet blev hilst velkommen fra næsten alle sider. Men i dag, hvor reglerne for hvordan borgerinitiativet skal skrues sammen, er ved at tage form, hagler kritikken ned over projektet.»vi frygter, at det kun bliver store, økonomisk stærke organisationer, der vil kunne gøre brug af det, fordi reglerne er alt for bureaukratiske,«siger Carsten Berg. Han er koordinator i ngo en græsrodsbevægelsen Democracy International, den europæiske afdeling af den tyske ngo Mehr Demokratie, som arbejder for at fremme direkte demokrati i Europa. Democracy International står bag kampagnen ECI, som forsøger at fremme et så borgervenligt borgerinitiativ som muligt. Lagt op til slagsmål Rammerne for borgerinitiativet er allerede lagt i Lissabontrakten. Ifølge artikel 11.4 kan man ved at indsamle underskrifter fra mindst en million borgere i et betydeligt antal medlemsstater opfordre EU-kommissionen den eneste instans i systemet, som kan foreslå ny EU- lovgivning til at fremsætte eller skrotte et lovforslag. Eneste betingelse er, at lovgivningsområdet skal ligge inden for rammerne af kommissionens beføjelser. Man kan altså ikke bede kommissionen fremsætte et lovforslag om, at alle cancerpatienter i Europa skal behandles inden for en måned. Det er nemlig medlemslandene selv, der har det overordnede ansvar for sundhedsområdet.

8 Man kan heller ikke bede om at få ændret i traktaterne, for der kan kun foreslås lovgivning, som ligger inden for de traktater, der allerede er vedtaget. Det diskvalificerer derfor på forhånd den nok mest kendte underskriftindsamling One-seat-kampagnen. Den har allerede indsamlet over en million underskrifter for at få lukket Europa-Parlamentet i Strasbourg, så de 736 parlamentarikere og deres ansatte ikke behøver at flytte fra Bruxelles for at arbejde i Strasbourg en uge hver eneste måned. Det står nemlig indskrevet i traktaten, at parlamentet også skal have sæde i Strasbourg. EU-kommissionen kom i marts med sit udspil til, hvordan reglerne nærmere skal skrues sammen, og i juni godkendte medlemslandene i Ministerrådet så en lettere ændret version, som Europa-Parlamentet nu skal kigge på i løbet af efteråret. Og her er der lagt op til et opgør.»det kan godt blive lidt af et slagsmål, for det er en debat, der handler om EU s demokratiske omdømme. Det er vigtigt, at folk får en fornemmelse af, at borgerinitiativet kan gøre en reel forskel og ikke bare en symbolsk. Det har vi alle en mening om,«siger Emilie Turunen (SF), medlem af De Grønne i parlamentet, som har arbejdet meget med borgerinitiativet. Hun er også kritisk over for det forslag, EU-kommissionen og Ministerrådet har fremlagt.»som det ser ud nu, er det for stramt og svært at bruge for mindre grupper. Der er alt for mange forhindringer,«mener Emilie Turunen. For store krav Ifølge forslaget skal den ene million underskrifter komme fra mindst ni forskellige EU-lande med et minimum antal stemmer fra hvert land. I Danmark skal man indsamle mindst underskrifter. Og det skal ske inden for et år fra den dag, man registrerer forslaget hos EU-kommissionen. Underskriverne skal have opnået valgret, og underskrifterne skal ud over adresse være forsynet med enten pas- eller id-nummer, så personernes identitet kan kontrolleres. Kommissionen forbeholder sig retten til at nægte at registrere initiativer, som går imod unionens værdier, eller som er direkte fjollede. Man kan altså ikke foreslå, at dødsstraffen skal genindføres, eller at skuespilleren Ulf Pilgaard skal være formand for Ministerrådet. Men derudover er den eneste begrundelse for at afvise et forslag, at det ligger uden for EU-kommissionens beføjelser. Og en vurdering af, om forslaget ligger inden for eller uden for beføjelserne, kan man først bede om, når man har indsamlet underskrifter fra mindst tre forskellige lande. Oprindeligt havde kommissionen ønsket sig en tærskel på underskrifter, men medlemslandene satte den ned. De har dog ikke ønsket at få den så langt ned, som ngo erne og flere parlamentarikere har talt for. Det er nemlig medlemslandenes opgave at foretage stikprøvekontrol af underskrifterne for at kontrollere, at de er ægte, og det store arbejde vil landene kun gå i gang med, hvis der er bred opbakning til indsamlingen. Men det argument køber fortalerne for et let anvendeligt borgerinitiativ ikke.

9 »Vi vil gerne have tærsklen ned til eller underskrifter. Der er ingen grund til, at folk bruger unødige ressourcer og spilder deres tid, hvis ikke deres forslag ligger inden for rammerne af et borgerinitiativ,«siger Emilie Turunen. Hun vil også gerne have, at stemmerne skal komme fra færre lande og ser helst, at man ikke skal opgive id, når man skriver under. Netop id er også en kæphest for Greenpeace.»I for eksempel Tyskland og Storbritannien går man ikke rundt med sit id-kort eller pas, så hvordan skal man så deltage i en underskriftindsamling på gaden? Det krav gør borgerinitiativet alt for svært at bruge i praksis,«siger Mark Breddy, informationsansvarlig for Greenpeace i Bruxelles. Han medgiver, at der skal være stikprøvekontroller af underskrivernes rette identitet, men han mener, at en adresse er nok.»i en tid, hvor folk er bange for, at deres data bliver misbrugt, vil det afholde mange fra at være med, hvis man skal opgive den slags oplysninger,«siger Mark Breddy, der også gerne vil have en længere frist end et år til at indsamle en million underskrifter.»for en organisation så stor som vores kan det godt lade sig gøre, men for mindre organisationer er det et kæmpearbejde at indsamle så mange underskrifter i flere forskellige lande. Derfor bør fristen være længere,«siger Mark Breedy. Ingen garanti for ny lov At fristen er for kort for små aktører kan Birte Hald bevidne. Hun er bestyrelsesformand for Concord Danmark, som er den danske platform for Concord Europe en paraplyorganisation, hvis formål er at arbejde for fattigdomsbekæmpelse på EU-niveau. Som et politisk stunt lancerede Concord Danmark et borgerinitiativ ét minut over midnat 1. december sidste år, da Lissabontraktaten trådte i kraft. Initiativet foreslår, at det skal være bindende for EU-landene at leve op til de bistandsmål, de har sat sig.»siden 1. december har vi ved én mands hjælp indsamlet underskrifter, og det er vores erfaring, at hvis man skal lave et seriøst bud på et borgerinitiativ, så skal man have et europæisk netværk og professionelle folk til at designe en kampagne. Det er ikke noget hr. og fru Jensen bare kan gøre,«siger Birte Hald.»Det her henvender sig primært til organisationer, der har en europæisk infrastruktur. Som for eksempel De Europæiske Socialdemokrater, der har sagt, at de vil lave et borgerinitiativ for at få indført skat på finansielle transaktioner,«siger Birte Hald. Spørgsmålet er, om det er den slags politiske kampagner, der var tanken.»umiddelbart ikke, men der er ingen begrænsninger på, hvem der kan starte et borgerinitiativ. Det kan både være en enkeltperson, en politisk bevægelse eller en fagbevægelse. Det handler om at opfylde de objektive krav. Derefter tager kommissionen stilling til, om det er forslag, den vil forfølge,«siger Jens Nymand- Christensen, direktør i kommissionens generalsekretariat, som har udfærdiget buddet på reglerne.

10 Og om kommissionen vil forfølge eller afvise, er der ingen garanti for.»det kan man aldrig få. Det vil være traktatstridigt. Traktaten er skrevet således, at den ikke berører kommissionens initiativret til at stille lovforslag. Derfor kommer det ikke på tale at få kommissionen til at tage stilling, før der er indsamlet en million underskrifter,«siger Jens Nymand-Christensen, der medgiver, at man ikke skal undervurdere den indsats, der skal lægges i at indsamle en million underskrifter. Men han tror alligevel, at borgerinitiativet vil gøre EU mere demokratisk.»det er centralt for et demokrati, at der er en offentlig debat, og al offentlig debat om EU har indtil nu været meget national og indadskuende. Det her kan bidrage til, at borgere i et stort antal lande organiserer sig og debatterer noget, de virkelig brænder for, og som de gerne vil sætte på dagsordenen,«siger Jens Nymand- Christensen. SF s medlem af parlamentet Emilie Turunen er mere skeptisk:»jeg tror ikke, det vil gøre en kæmpe forskel for de europæiske borgere. Når der ikke er nogen garanti for, at det bliver taget alvorligt, og det bare kan smides i skraldespanden, så bliver det et tandløst initiativ. Det spændende er, hvor mange forslag kommissionen kan holde til at skrotte.«

11 Jyllands-Posten sektion Side ord artikel-id: e28915ad Professor: Danmark bør afvise at følge EU-dom Udlændinge: Den seneste dom fra EU-domstolen fjerner med ét slag mange af de barrierer for familiesammenføring, som Danmark har bygget op igennem 10 år, advarer professor i EU-ret. Af ORLA BORG CHRISTINA AGGER Den danske regering bør meddele EU-kommissionen, at Danmark ikke vil følge den dom, som EU-Domstolen i Luxembourg afsagde tidligere på ugen. For dommen fratager på længere sigt det danske folketing retten til at afgøre, hvilke borgere der må opholde sig i Danmark. Det mener professor i EU-ret Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet, som siger:»den aktuelle dom er langt mere vidtgående end alle tidligere domme fra EU-Domstolen, fordi den nu tillægger unionsborgerskabet en helt ny og meget større betydning. Konsekvensen bliver, at Danmark ikke længere selv vil kunne bestemme, hvem landet vil give opholdstilladelse til. Derfor bør regeringen allerede nu sige fra. Desuden bør den første danske principsag med udgangspunkt i den nye dom, straks bringes hele vejen til Højesteret, som så bør bruge grundloven til at stå fast på Danmarks selvbestemmelsesret. «I den såkaldte Zambranosag, der blev afgjort ved EUDomstolen tidligere på ugen, er substansen følgende: Gerardo Ruiz Zambrano og hans kone kom begge fra Colombia til Belgien, hvor de søgte om politisk asyl. Under ventetiden på en afgørelse, fik parret to børn, som - da de er født i Belgien - i henhold til belgisk lov automatisk blev belgiske statsborgere og dermed fik EU's unionsborgerskab. Da Gerardo Zambrano og hans kone søgte om opholdstilladelse i Belgien i henhold til en undtagelsesordning for familiemedlemmer til en belgisk statsborger - dvs. hans børn - fik han afslag. Derpå rejste han sagen ved de belgiske domstole, og den endte for EU- Domstolen. Protesterne blev afvist Under retssagen kom ikke alene en række medlemslande, herunder Danmark, med protester mod, at Zambrano skulle have opholdstilladelse. Også EU-kommissionen selv protesterede og søgte at argumentere for, at der hverken ifølge EU-traktater eller EU-direktiver skulle være noget grundlag for at give Zambrano opholdstilladelse.

12 Men EU-Domstolen afviste protesterne; den afsagde en dom, der giver Zambrano opholdstilladelse, og begrundelsen var følgende: Zambrano har ifølge EUDomstolen ret til at opholde sig i Belgien eller i et hvilket som helst andet EU-land, fordi hans børn er statsborgere i et EU-land. Når børnene har fået unionstatsborgerskabet, har forældrene ret til også at være i samme land, som de børn, de forsørger, fastslår EU-Domstolen. Der var altså ikke tale om, at domstolen på nogen måde henviste til reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, sådan som det skete i den meget omtalte Metockdom. Zambrano og hans børn havde da heller ikke flyttet sig hen over nogen grænse i EU. Der var heller ikke tale om, at EU-Domstolen henviste til Den Europæiske Menneskerettighedserklærings artikel 8 om retten til et familieliv, hvilket ellers kunne have været relevant. Der var alene tale om, at domstolen tillagde selve begrebet "unionsborger" en betydning, som går længere, end domstolen hidtil er gået. Derfor vakte dommen ifølge Jyllands-Postens kilder stor opsigt i EU-Kommissionen, og man anser Zambrano-dommen for at stække medlemslandenes selvbestemmelse i langt højere grad end Metock-dommen. Det er heller ikke sædvanligt, at kommissionens protester i sager af så principiel karakter bliver ignoreret af EU-Domstolen. En vigtig dom I en officiel kommentar skriver EU-kommissionen:»Dette er en vigtig dom, idet den ændrer status og betydning af unionsborgerskabet ved at anerkende, at enhver unionsborger har rettigheder og pligter, alene som et resultat af deres unionsborgerskab. EU-kommissionen er nødt til nu at studere dommen i detaljer for at kunne opgøre dens konsekvenser.«eu-kommissionen kan dog ikke gøre meget andet end at bede medlemsstaterne rette ind efter domstolens afgørelse, for domstolens afgørelse er EU-lov. Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup, siger, at partiet vil have den nye integrationsminister Søren Pind (V) til at gå sammen med andre lande, der er kritiske over for dommen, for at få den gjort om.»hvis det ikke lykkes, er vi nødt til at stramme de danske regler for at få statsborgerskab yderligere,«siger Peter Skaarup. Integrationsminister Søren Pind (V) siger, at han har til hensigt at følge dommen fra EU- Domstolen. Men han tilføjer, at han vil rejse sagen i Ministerrådet i EU for at sikre, at dansk udlændingepolitik kan fortsætte i videst muligt omfang.

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 11. marts 2011 Zambrano-dom:

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Tolkning af Zambrano og Singh i Danmark

Tolkning af Zambrano og Singh i Danmark Valby d. 28. marts 2012 Tolkning af Zambrano og Singh i Danmark Vores medlem Bilal Isa har fået tilsendt det vedhæftede brev fra den juridiske rådgivningstjeneste The AIRE Centre (Advice on Individual

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Notat Modtager: SU-forligskredsen 10. april 2015 Konsekvenser af EU-Domstolens dom i C-359/13, Martens Den 26. februar 2015 afsagde

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Hr. Hans Gammeltoft Hansen Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K København, den 19. august 2008 Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Ægteskab

Læs mere

EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM

EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM EU og Folketinget STUDIEHÆFTE OM EU og Folketinget 2 Kolofon EU og Folketinget Studiehæfte om EU og Folketinget Udgiver Folketinget 3. udgave Marts 2012 Bestilling www.ft.dk/publikationer Illustration

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes

Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes Valby d. 23 maj. 2011 Integrationsministeren har fremsat et ændringsforslag til L168, som ganske vist vil medføre en lettere adgang til ægtefællesammenføring

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Author: Kristine Jul Andersen National nominee for Denmark Media: Dagbladet, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske, 01/11/2008 Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Alle borgere i EU skal have

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Alternativet til EU er demokrati om folkestyre og EUs demokratiske underskud. Folkebevægelsen mod EU s delegation i GUE/NGL

Alternativet til EU er demokrati om folkestyre og EUs demokratiske underskud. Folkebevægelsen mod EU s delegation i GUE/NGL Alternativet til EU er demokrati om folkestyre og EUs demokratiske underskud Folkebevægelsen mod EU s delegation i GUE/NGL Indholdsfortegnelse Forord af MEP, professor Ole Krarup 3 Hvorfor er der demokratisk

Læs mere

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11). Dato: 14. august 2012 Kontor: EU- og Menneskeretsenheden Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2012-6140-0224 Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2014 COM(2014) 382 final 2014/0202 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse

Læs mere

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 1. juni 2016 Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Læs mere om udgivelsen på  Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.

Læs mere

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt

Læs mere

Unionsborgernes lovgivningsinitiativ

Unionsborgernes lovgivningsinitiativ Unionsborgernes lovgivningsinitiativ af Bugge Thorbjørn Daniel 1. Indledning»Fuldstændig valgret for Unionsborgere i den medlemsstat, hvori de er bosat«,»harmonisering af regler om mediepluralisme«,»fradrag

Læs mere

EP-VALGAVIS. En stærk kvinde i EU

EP-VALGAVIS. En stærk kvinde i EU EP-VALGAVIS Britta Thomsen En stærk kvinde i EU Hurtig og nyttig viden om EU Den Europæiske Union (EU) 28 medlemslande (nyeste medlem er Kroatien, som blev medlem 1. juli 2013) 505,7 mio indbyggere Areal

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 16-105

ÆNDRINGSFORSLAG 16-105 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 16.12.2011 2011/0217(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 16-105 Udkast til udtalelse Ilda Figueiredo (PE475.999v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Baggrundsnotat til Det europæiske borgerinitiativ: Rent vand og sanitet er en menneskeret!

Baggrundsnotat til Det europæiske borgerinitiativ: Rent vand og sanitet er en menneskeret! Baggrundsnotat til Det europæiske borgerinitiativ: Rent vand og sanitet er en menneskeret! Historie Ved deres kongres i 2009 besluttede de europæiske offentlige tjenesters fagforeninger (EPSU) at tage

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU-konsulenten EU-note Dato: 21. oktober 2016 Integrationsydelsen og EU-retten Denne

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER

FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE FORMIDLINGEN AF EU TIL BORGERNE: STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER SAMMENDRAG Resumé Denne undersøgelse

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog.

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog. The European Dream Indledning Nationalstaternes suverænitet er illusionen, der gør Europa sygt. Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på fremtidens Europæiske Union. Det er vores drøm for Europa og vores

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 38 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 38 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 38 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 10. marts 2011

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2016 COM(2016) 184 final 2013/0081 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

EU i demokratisk opløsning

EU i demokratisk opløsning En artikel fra KRITISK DEBAT EU i demokratisk opløsning Skrevet af: Jakob Lindblom Offentliggjort: 14. december 2010 Det er velkendt at demokratiet har trange kår i EU. Selv hærdede EU-tilhængere i såvel

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere