Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering for Dansk som 2. sprog. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering for Dansk som 2. sprog Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for Dansk som 2. sprog Formålet med i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur, sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Bemærk venligst: Beskrivelserne har ikke været tilgængelige, mens arbejdet med evalueringsopgaverne har stået på. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i trin- og slutmål. 2

4 Det talte sprog Efter 2. klassetrin Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger ved skolestart. forstå ord og vendinger knyttet til dagligdagen og emner i dansk og andre fag Rollespil med hånddukker (kendt eller frit indhold). Gennem leg vise at man kan udføre forskellige handlinger ud fra instruktioner fra lærer eller elev. At se, lytte og forstå er fundamentet i begynder. Dokumentation: Optages på video eller læreren observerer (skriver noter). Fx gennem ture og oplevelser uden for skolen får eleverne fælles erfaringer, som kan danne udgangspunkt for. lytte til lærerens oplæsning og fortælling, når den understøttes af illustrationer, og deltage i små rollespil og dramatiseringer af udvalgte fortællinger Genfortælle eller agere en vending. Lave replikker til rollespil ud fra den oplæste/fortalte historie. Tegne til historien og genfortælle handling ud fra tegning. Roller i historien gives til eleverne. Der knyttes en aktivitet til rollen, der skal udføres hver gang rollens navn nævnes. Eleverne skal opleve sproget ved at lytte og deltage i fælles sange, lege og rollespil. Billeder og andre visuelle udtryk anvendes til at støtte forståelsen. Læreren bruger mimik og gestik til at understrege det sproglige udtryk. Undervisningen bygger i høj grad på, at sprog og handling kædes sammen. deltage i samtaler om forskellige temaer, som klassen arbejder med Dokumentation: Optages på video eller læreren observerer (skriver noter). Efter temaarbejde fortælles der om udvalgte portfolioarbejder for klassen, en kammerat el. forældre. Dokumentation: Observation af samtaler om givet tema (noter/båndoptagelser) Fortsættes side 4! samtale om alderssvarende billedmedier Fremadrettede spørgsmål til det, der skal ses. Fokuspunkter til efterfølgende samtale. Meddigtning til billeder fra TV, film. Dokumentation: Optages på bånd. Der arbejdes med varierede lyt- fortælle forståeligt om egne oplevelser og følelser og beskrive daglige Dagen begyndes og afsluttes med faste ritualer dag, måned, hvad lavede du i weekenden? osv. 73

5 Det talte sprog Efter 2. klassetrin Det talte sprog Fortsat fra side 3! Bånd og video skal især omhandle nære og genkendelige emner, således at elevernes forforståelse kan støtte afkodningen af sproget. Der arbejdes med varierede lytteaktiviteter med forskellige formål: eleverne skal blive fortrolige med sprogets intonation og udtale, og de skal lære at koncentrere sig om at modtage en fælles besked eller instruktion. Der arbejdes med udtale gennem leg med sproget, fx ved at bruge rim og remser, således at eleverne erfarer, at talesproget kan deles i mindre enheder såsom ord, stavelser og lyd. fortælle forståeligt om egne oplevelser og følelser og beskrive daglige gøremål knyttet til skole, hjem og fritid Dagen begyndes og afsluttes med faste ritualer dag, måned, hvad lavede du i weekenden? osv. Fotos fra elevernes hverdag bruges til at lave div. spil (eksempelvis vendespil og billedlotteri). Samtale om billeder fra hverdagen to og to eller i grupper. Bruge hverdagsoplevelser som emne i Fortællekredsen. Ved konflikthåndtering at udtrykke følelser og behov. Dokumentation: Læreren observerer (noter/båndoptagelser) 4

6 Det skrevne sprog Efter 2. klassetrin Det skrevne sprog Eleverne skal erfare, at det at læse er kimen til oplevelse og information. Læseindlæringen må derfor tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og erfaringer med at lytte til, forstå og tale dansk. De første læsetekster kan være skrevet på kort med ord eller sætninger og tekster, som elever og lærer laver i fællesskab. Derefter introduceres små bøger med et kendt indhold. Fokus er såvel på sikkerhed i læsningen som forståelsen af indholdet. udnytte billedstøtte i forbindelse med læsning læse og forstå korte sprogligt enkle tekster, hvor indholdet er kendt tegne, genfortælle eller dramatisere handlingen i en tekst Hjemkundskab opskrift med ord og billeder. Billedsamtale før og efter læst tekst. Dokumentation: Observation (noter) Genfortælle læst tekst (evt. på bånd), gå ind i teksten: finde navne, beskrive ting etc. Tegne til eller lave tegneserie ud fra læst tekst. Fotos fra elevernes hverdag lav tekstkort, historier. Eleverne læser for hinanden læser udfører instrukser. Dokumentation: Noter. Elevprodukter. Båndoptagelser. Elevfortælling. Drama over givet tekst. Tegninger der understøtter drama. Der arbejdes med bogstavernes navn, form og lyd, først i bogstavlydrelationen i lydrette ord og efterhånden i vanskeligere ord. I dette arbejde inddrages forskellige sanser. Forsættes side 6! kende til børnelitteratur og eventyr fra forskellige kulturer Dokumentation: Bånd- og videooptagelser. Elevprodukter. Boganmeldelse (tegne, børnestave), genfortælle, rollespil, dukkespil. Fortællekredsen : Hvis jeg var i et eventyr, ville jeg være, fordi Dokumentation: Lærerens noter. Elevprodukter. Der arbejdes med forskellige stave- og læsefremgangsmåder, lydstavning, stavelsesdeling, rytmisk skrive enkle ord, udtryk og sætninger om nære og genkendelige emner som egen person, familien, skole og Billeder af elevernes familie og nærmiljø skriv navn, alder osv. ID-kort, stam-træ. Fotos elever laver ordkort til billederne. Knytte ord til billeder el. tegninger. 5

7 Det skrevne sprog Efter 2. klassetrin Det skrevne sprog Fortsat fra side 5! Der arbejdes med forskellige stave- og læsefremgangsmåder, lydstavning, stavelsesdeling, rytmisk stavning, ordbilleder, bogstavkombinationer etc. Højtlæsning bruges i forbindelse med parlæsning eller læsning i mindre grupper. Der arbejdes med forudsigelser af tekstens indhold skrive enkle ord, udtryk og sætninger om nære og genkendelige emner som egen person, familien, skole og fritid vide, at der er sammenhæng mellem tale og skrift skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift Billeder af elevernes familie og nærmiljø skriv navn, alder osv. ID-kort, stam-træ. Fotos elever laver ordkort til billederne. Knytte ord til billeder el. tegninger. Lave lille bog, planche el. andet evt. til portfolio. Dokumentation: Elevprodukter. Lave talte eller skrevne replikker til tegning. Udfylde tomme talebobler på tegning. (Elev el. lærer skriver.) Dokumentation: Elevprodukter. Dokumentation: Elevprodukter. skrive på computer Alle historier, ord til billeder, børnestavning kan skives på computer. PC-kørekort. Dokumentation: Elevprodukter. 6

8 Sprog og sprogbrug Efter 2. klassetrin Sprog og sprogbrug Eleverne lærer at blive fortrolige med sprogbrugen i almindeligt forekommende situationer, og byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem sanglege, rim og remser udvikles elevernes udtale og intonation. Eleverne tilegner sig et ordforråd gennem lytning, handling, leg, rollespil, læsning, selvproducerede ordbøger og tekster. Eleverne bliver fortrolige med bogstavernes navn, form og lyd gennem forskellige aktiviteter. For at give eleverne mulighed for at sammenligne de danske skrifttegn med modersmålets kan de forskellige alfabeter gøres synlige i klassen. udtrykke sig mundtligt på et forståeligt dansk anvende og forstå et elementært ordforråd, så de sprogligt kan fungere i sociale sammenhænge med elever, der har dansk som modersmål kende skrifttegnenes navn, form og lyd og om muligt sammenligne dem med eget modersmål Give længere eller kortere beskeder, som skal forstås af modtager. Eks: To og to: giv/modtag beskriv hvad man vil have. Skærmøvelser, kommunikative øvelser. Dokumentation: Båndoptagelse, videooptagelse, elevprodukt. Eleven beskriver emne, billede (evt. fra Trin for trin ) el. velkendt situation (frikvarter, leg) Fortællekredsen om fællesskab hvad er en god ven etc. Udnytte spisesituationen til at tale om pli. Udnyt sproget i konfliktsituationer (bl.a. mediation). Rollespil ud fra givne dagligdags situationer. Hvornår gør man og siger man hvad til hvem og hvorfor. Arbejde m. ordforråd, der knytter sig til social træning, trivsel og konflikthåndtering, som anvendes i klassen. Dokumentation: Lærerens observation. Evt. bånd- og videooptagelse. Arbejde med børnestavning elevens egne tekster. Dokumentation: Elevprodukter. (elevprodukt) Fortsættes side 8! fortælle, i hvilke situationer og med hvem, de taler henholdsvis dansk og modersmålet Tag fotos af forskellige personer omkring børnene. Eleverne samtaler parvis eller i grupper om hvem de er sammen med. Hvilket sprog taler du med? Og hvorfor? Eleverne beskriver deres dagligdag eller interviewer hinanden. 7

9 Sprog og sprogbrug Efter 2. klassetrin Sprog og sprogbrug Fortsat fra side 7! fortælle, i hvilke situationer og med hvem, de taler henholdsvis dansk og modersmålet Tag fotos af forskellige personer omkring børnene. Eleverne samtaler parvis eller i grupper om hvem de er sammen med. Hvilket sprog taler du med? Og hvorfor? Eleverne beskriver deres dagligdag eller interviewer hinanden. Dokumentation: Optages på bånd. 8

10 Viden om sprogtilegnelse og egen læring Efter 2. klassetrin Viden om sprogtilegnelse og egen læring Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt. Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision. Der tales med eleverne om, hvad forskellige ord hedder på elevernes modersmål, og at der er forskel på sprog. Og der tales om, hvordan man lærer sprog, fx gennem undervisning og gennem leg og spil i og uden for skolen. Fortsættes side 10! deltage i små samtaler om sprog, og hvordan man lærer sprog anvende enkle kommunikationsstrategier på opfordring, bl.a. omskrivning, brug af overbegreber og synonymer, mimik og kropssprog spørge direkte eller ved indirekte appel gøre opmærksom på, at noget ikke er forstået lytte med opmærksomhed til andres oplæsning eller fortælling Dokumentation: Lærerens observation. Forklare ord og begreber via. forskellige kommunikationsstrategier. Beskrive en genstand uden at sige, hvad det er en anden gætter par el. gruppe. Lave ord- og begrebstræer. Lave små spil f.eks. med overbegreber. Mimelege andre gætter. Dokumentation: Videooptagelse. Elevprodukter. Observation (noter). Fortæl om udvalgte emner til portfolio i par eller gruppe. Andre elever stiller opklarende spørgsmål. Dokumentation: Daglig observation (noter.) Elever fortæller om portfolio eller oplevelser el.lign. Aktiv lytning med øjenkontakt. Dokumentation: Observation (noter). Videooptagelse. turde gætte på betydningen af ukend- Detalje fra foto Hvad er det? Hvem tør gætte på, hvad det er? Stoppe op i højtlæsning, få elever til at forklare hvad ord/begreb betyder. 9

11 Viden om sprogtilegnelse og egen læring Efter 2. klassetrin Viden om sprogtilegnelse og egen læring Fortsat fra side 9! Hvis eleverne mangler ord til at komme videre med en fortælling, opfordres de til at sige det på en anden måde, og de gøres opmærksomme på, hvordan de ved at bruge kommunikationsstrategier alligevel kan få sagt det, de ønsker. Kommunikationsstrategier kan udvikles gennem lege, spil og drama. Der er opmærksomhed på elevernes forståelse af fx en forklaring eller en kollektiv besked, og eleverne opfordres til altid at spørge, hvis noget ikke er forstået. turde gætte på betydningen af ukendte ord og begreber samtale om, hvad man bruger læsning og skrivning til benytte billedordbøger som kommunikationsmiddel Detalje fra foto Hvad er det? Hvem tør gætte på, hvad det er? Stoppe op i højtlæsning, få elever til at forklare hvad ord/begreb betyder. Dokumentation: Observation (noter) Dokumentation: Lærerens observation. Fortælle om handlingen i billedbog par eller gruppe. Anvende billedordbog som samtalebilleder. Dokumentation: Observation (noter) Lærerens oplæsning og fortælling afpasset efter elevernes sproglige niveau og understøttet af billeder er med til at opøve elevernes koncentrationsevne. Forsættes på side 11! 10

12 Viden om sprogtilegnelse og egen læring Efter 2. klassetrin Viden om sprogtilegnelse og egen læring Fortsat fra side 10! Eleverne opmuntres til at gætte på ord og begreber, de ikke helt forstår betydningen af. Gennem skrivning og læsning af fx små beskeder, skilte og reklamer erfarer eleverne, at læsning og skrivning har en praktisk funktion, som har betydning i deres liv. Billedordbøger er et vigtigt hjælpemiddel til kommunikation og forklaring for både lærer og elever. Der bør derfor være forskellige slags billedordbøger i klassen. 11

13 Sprog, kultur og samfundsforhold Efter 2. klassetrin Sprog, kultur og samfundsforhold Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder, og fx gennem ture og oplevelser uden for skolen får eleverne erfaringer med dagligliv i Danmark, som kan danne udgangspunkt for samtaler. Klassebiblioteket rummer, ud over eventyr og fortællinger fra forskellige kulturer, også små bøger om børn i andre lande. I stifter eleverne bekendtskab med et rigt udvalg af sange, rim, remser og fortællinger fra Danmark og andre lande, hvilket giver mulighed for sammenligninger og undren. Lærerens oplæsning og fortælling danner udgangspunkt for samtaler om familieliv, skole og fritid for børn i hele verden. Gennem små rollespil og dramatiseringer lever eleverne sig ind i andres situation. samtale om dagliglivet i Danmark på baggrund af egne iagttagelser og erfaringer kende til danske fortællinger, sange, rim og remser og sammenligne med tekster fra andre kulturelle traditioner samtale om sociale forhold i familie, skole og fritid ud fra lærerens oplæsning, fortælling og elevernes små rollespil Temaer om nærmiljø, portfolio, digitalkamera, små spil med billeder til indlæring af fagudtryk. Kendskab til fagudtryk observeres via. billedsamtaler. Ud i marken fortælle tegne /skrive. Rollespil om dagliglivet. Dokumentation: Videooptagelse, fotos, observation (noter). Udvalgte sange/rim/remser/historier dramatisere, genfortælle, illustrere. Findes samme el. lign. historie også i en anden kultur? Dokumentation: Videooptagelse, fotos, båndoptagelse, optræden, observation (noter) Samtale om socialt samvær vha. eks. Fortællekredsen el. Classroom Management. Tilbagevendende evt. ugentlig snak. Evt. som optakt til rollespil. Evt. besøg af familiemedlemmer. Dokumentation: Observation (noter), videooptagelse. 12

14 Det talte sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes alder og faglige forudsætninger fra eventuel skolegang i hjemlandet og i de sproglige forudsætninger, eleverne har fra modersmålet eller andre sprog. forstå ord og vendinger knyttet til dagligdagen og emner i dansk og andre fag, når de er tilpasset elevernes alder og sproglige niveau forstå talt dansk, når der tales direkte til eleven Brainstorm ud fra oplæg eller fællesoplevelse fra fagene. Planlæg og gennemfør et interview med en kammerat ud fra brainstormen. Dokumentation: Elevprodukter i form af brainstorm, noter, båndoptagelser. Fokus på kommunikationsstrategier. Dokumentation: Lærerens observation. Eleverne får fælles erfaringer, som kan danne udgangspunkt for, fx gennem ekskursioner og oplevelser uden for skolen. indgå i enkle rollespil og dramatiseringer Dokumentation: Lærerens observation af elevens behov for støtte til aktiv deltagelse. Videooptagelse. Læreren bruger mimik og gestik til at understrege det sproglige udtryk. I s første fase er det vigtigt, at sprog og handling kædes sammen, og at oplæsning og fortælling understøttes af illustrationer. deltage i samtaler om forskellige temaer, som klassen arbejder med forstå og uddrage hovedindholdet af en kortere lyttetekst, evt. understøttet af illustrationer Dokumentation: Lærerens observation af elevens deltagelse i samtaler. Videooptagelse. Lytteøvelser med udvalgte fokuspunkter. Dokumentation: observation, bånd- og videooptagelser, elevprodukter i form af tegninger eller skriftligt arbejde. Fortsættes side 14! Der arbejdes med varierede lyt- følge med i lyd- og billedmedier om emner, der er centrale for eleverne, og gøre rede for hovedindholdet Mundtligt referat og resumé evt. ud fra støttespørgsmål. Dokumentation: Lærerens observationer, båndoptagelser. 13

15 Det talte sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det talte sprog Fortsat fra side 13! Der arbejdes med varierede lytteaktiviteter med forskellige formål. I begyndelsen skal eleverne blive fortrolige med sprogets intonation og udtale og at modtage en fælles besked eller instruktion. Senere arbejdes der med mere varierede lytteforståelsesaktiviteter, der inddrager førlytte, lytte og efterlytteaktiviteter. Der arbejdes med at gætte kvalificeret. Eleverne skal bl.a. acceptere, at det ikke er nødvendigt at forstå hvert ord i en lyttetekst for at uddrage hovedindhold eller detaljer. følge med i lyd- og billedmedier om emner, der er centrale for eleverne, og gøre rede for hovedindholdet fortælle forståeligt, evt. med accent, om egne oplevelser og følelser og beskrive daglige gøremål knyttet til skole, hjem og fritid Mundtligt referat og resumé evt. ud fra støttespørgsmål. Dokumentation: Lærerens observationer, båndoptagelser. Fortællekredsen. Elevsamtalen. Dokumentation: Lærerens observation, video- og båndoptagelser. Fortsættes side 15! Der arbejdes med lyd- og ordskelneøvelser og imitationsøvelser. 14

16 Det talte sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det talte sprog Fortsat fra side 14! Der arbejdes med lyd- og ordskelneøvelser og imitationsøvelser. Det prioriteres, at eleverne er aktive sprogbrugere, og skal lægge op til situationer, hvor samtalen er omdrejningspunktet. Gennem rollespil, improvisation og drama træner eleverne forskellige samtalesituationer, der har betydning i deres hverdag, fx indkøbssituationer og telefonsamtaler. Forsættes side 16! Der arbejdes med forskellige kommunikationsøvelser- og spil, der udvikler elevernes evne til at diskutere og argumentere på 15

17 Det talte sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det talte sprog Fortsat fra side 15! Der arbejdes med forskellige kommunikationsøvelser- og spil, der udvikler elevernes evne til at diskutere og argumentere på dansk. Bånd og video skal omhandle genkendelige emner, således at elevernes forforståelse kan støtte afkodningen af sproget. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på dansk, og at de tør tage denne risiko. Selv om eleverne mangler ord og viden om sprogets systematik, skal de til stadighed opfordres til at udtrykke sig på dansk. 16

18 Det skrevne sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det skrevne sprog Læse- og skriveindlæringen på dansk tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger fra tidligere skolegang. Mange af eleverne har lært at læse og skrive på deres modersmål. Blandt dem er der dog elever, der kun er tekniske læsere. En del elever kan uden større vanskelighed overføre deres læsefærdighed til dansk, selvom skriftsystemet er forskelligt fra det latinske alfabet. Elever, der allerede kan læse på modersmålet, bør opfordres til at fortsætte denne aktivitet. Andre er analfabeter og skal først i gang med en egentlig læseindlæring. Disse elever har brug for et særligt læse- og skriveindlæringsforløb i lighed med udviklingen frem mod 2. klassetrin. udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning læse og forstå sprogligt enkle tekster om kendte emner udvalgt efter elevernes alder og modenhed under hensyntagen til, om eleven var alfabetiseret ved skolegangens begyndelse genfortælle hovedindholdet i en enkel tekst forholde sig til indholdet af litteratur svarende til alder og modenhed, når den bliver læst op Meddigtning ud fra billede eller lyttet tekst. Dokumentation: Elevtekster inden for det udvidede tekstbegreb. Kolonnenotat. Referat. Cloze. Multiple Choice. Genreskrivning efter arbejde med en given genre. Der arbejdes med procesorienteret skrivning. Dokumentation: Idémylder. Elevtekst. Kolonnenotat. Kolonnenotat med givne overskrifter. Eleven genfortæller skriftligt med støtte fra kolonnenotatet. Dokumentation: Kolonnenotat. Elevtekst. På forhånd kendte spørgsmål besvares skriftligt efter lærerens oplæsning. Herefter gruppedrøftelse. Multiple Choice. Dokumentation: Elevprodukter. Forsættes side 18! Læse tager udgangspunkt i de ord og begreber, eleverne efterhånden lærer på uddrage informationer af enkle tekster under hensyntagen til, om Fag- og skønlitterære læsekurser med inddragelse af lærerstyret kolonnenotat. Multiple Choice. 17

19 Det skrevne sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det skrevne sprog Fortsat fra side 17! Læse tager udgangspunkt i de ord og begreber, eleverne efterhånden lærer på dansk, og de første tekster kan være ordkort, kort med sætninger og tekster formuleret i fællesskab. Efterhånden indføres alderssvarende tekster tilpasset elevernes sproglige og faglige niveau. Fokus er såvel på sikkerhed i læsningen som forståelsen af indholdet. Der arbejdes med bogstavernes navn, form og lyd, først i bogstavlydrelationen i lydrette ord og efterhånden i vanskeligere ord. I dette arbejde kan inddrages forskellige sanser. Forsættes side 19! Der arbejdes med forskellige stave- og læsefremgangsmåder, lydstavning, stavelsesdeling, rytmisk stavning, ordbilleder, boguddrage informationer af enkle tekster under hensyntagen til, om eleven var alfabetiseret ved skolegangens begyndelse skrive korte sammenhængende tekster om vedkommende emner med hjælp fastholde informationer og tanker, bl.a. ved hjælp af logbog deltage i procesorienterede skriveforløb, herunder udveksle ideer gennem brainstorming, skrive første udkast og modtage respons Fag- og skønlitterære læsekurser med inddragelse af lærerstyret kolonnenotat. Multiple Choice. Dokumentation: Elevens kolonnenotat. Multiple Choice-opgaven. Procesorienteret skrivning. Dokumentation: Idémylder. Elevtekst fra første til sidste udkast. Rettenøgle. Redegøre skriftligt for eget udbytte af fællesoplevelser. Der kan bl.a. skrives ud fra fotos. Dokumentation: Elevtekster. Elevens egen rettenøgle. Idémylder evt. ud fra elevens egen tegning. Dokumentation: Idémylder. Rettenøgle. Første til sidste udkast af elevtekst. skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift Dokumentation: Elevprodukter. 18

20 Det skrevne sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det skrevne sprog Fortsat fra side 18! Der arbejdes med forskellige stave- og læsefremgangsmåder, lydstavning, stavelsesdeling, rytmisk stavning, ordbilleder, bogstavkombinationer etc. Højtlæsning bruges i forbindelse med parlæsning eller læsning i mindre grupper. Efterhånden, som eleverne udvikler deres læsefærdigheder, skal deres læselyst stimuleres gennem læsning af alderssvarende tekster inden for forskellige genrer. Eleverne skal læse ofte, gerne som selvstændig læsning med støtte i billeder og læseopgaver. De opfordres til også at læse i skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift skrive på computer Dokumentation: Elevprodukter. Procesorienteret skrivning. Dokumentation: Elevfiler fra dokumentmappen. Observation af elevens arbejdsmetode. Forsættes side 20! fritiden både på dansk og evt. på modersmålet. Gennem lærerens oplæsning af sprogligt sværere tekster får eleverne mulighed for 19

21 Det skrevne sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det skrevne sprog Fortsat fra side 19! fritiden både på dansk og evt. på modersmålet. Gennem lærerens oplæsning af sprogligt sværere tekster får eleverne mulighed for indlevelse og oplevelse. Læsning af bøger indtalt på bånd og tekstede tv-programmer støtter elevernes læsesikkerhed og styrker deres fornemmelse for sprogets intonation og rytme. Det er en fordel, at teksterne indgår i en tematisk sammenhæng, da det støtter elevernes sprogtilegnelse og ordforrådsindlæring. Forsættes side 21! Der arbejdes med forudsigelser af tekstens indhold gennem samtale om bl.a. billeder og overskrifter. 20

22 Det skrevne sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det skrevne sprog Fortsat fra side 20! Der arbejdes med forudsigelser af tekstens indhold gennem samtale om bl.a. billeder og overskrifter. Elevernes forforståelse i forhold til en given tekst eller et emne afdækkes inden selve tekstlæsningen. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, læsning af teksten og efterbearbejdning. Eleverne bør have adgang til ordbøger fra modersmålet til dansk og fra dansk til modersmålet. Forsættes side 22! De skønlitterære tekster skal give mulighed for identifikation, og lærerens oplæsning af sprogligt sværere tekster giver eleverne mulighed for indlevelse og ople- 21

23 Det skrevne sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det skrevne sprog Fortsat fra side 21! De skønlitterære tekster skal give mulighed for identifikation, og lærerens oplæsning af sprogligt sværere tekster giver eleverne mulighed for indlevelse og oplevelse. Der arbejdes med elevernes indholdsforståelse gennem genfortælling og diskussion af de læste tekster. Til støtte for indholdsforståelsen kan teksten evt. deles op i mindre enheder, så der foretages en løbende opsamling af indholdet. Der arbejdes med at uddrage information fra sagtekster. Forsættes side 23! Eleverne bør skrive meget allerede fra starten af forløbet. I begyndelsen er der ingen krav om for- 22

24 Det skrevne sprog Efter 2 års undervisning for elever, der er ankommet til Danmark efter 2. klassetrin. Alder år Det skrevne sprog Fortsat fra side 22! Eleverne bør skrive meget allerede fra starten af forløbet. I begyndelsen er der ingen krav om formel korrekthed, men efterhånden stilles der større krav afhængig af den enkeltes forudsætninger. Elevernes skrivelyst videreudvikles både gennem skrivning af faglige tekster og gennem kreative skriveaktiviteter som digte, breve og s, historier og skuespil. Logbogen indføres som en hjælp til at fastholde informationer og tanker. I begyndelsen som afskrift fra tavlen, men gradvist bliver eleverne i stand til selv at formulere sig. Hvis eleverne kan skrive Forsættes side 24! på deres modersmål, er logbogen en mulighed for, at eleverne holder sig skriftligt aktive. 23