Kriminalforsorgen. Årsberetning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalforsorgen. Årsberetning"

Transkript

1 Kriminalforsorgen Årsberetning 2004

2

3 Kriminalforsorgen Årsberetning 2004

4 2 Indhold Forord Af William Rentzmann 4 Resultatkontrakt Ny flerårsaftale Økonomi Kapacitet og belæg Behandling og beskæftigelse Sikkerhed og orden Økonomiske nøgletal Rigsrevisionens besøg Konsulentanalyse om effektiviseringer Belæg Venterkø Nye pladser Nyt fængsel i Østdanmark Statsfængslet i Østjylland Behandlingsoversigt Nye narkobehandlingsprojekter Alkoholbehandling Akkrediteringspanel Styrkelse af Kriminalforsorgen i Frihed Mentorordning vandt pris i London Voldsforebyggelsesprogram Handleplaner Behandling af seksualkriminelle Tilbagefald (recidiv) Nul-tolerance Perimetersikring Narkotikahunde Konditræning uden misbrug af dopingmidler Voldsomme begivenheder i Nyborg Statsfængsel Særlige afdelinger for negativt stærke indsatte Undvigelser

5 Kriminalforsorgens årsberetning Nye regler IT Kriminalforsorgens Uddannelsescenter Personale Organisation English summary Prøveløsladelsesreglerne Falske afsonere Udeblivelse KIF-området Ny hjemmeside Lokalt intranet Fladskærme til fængslerne Justitsministeriet samler IT i Kriminalforsorgen Klientsystemet fornyet Internet for alle Vagtplanlægning og tidsregistrering Home Use Licenser Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem Konfliktforebyggelse og konflikthåndtering Oprettelse af ekstra klasser Sygefraværet går ned Arbejdsmiljøprojekter Arbejdstilsynet ser på det psykiske arbejdsmiljø Ny løn Menneskerettighedskommissær på besøg Inspektioner Den Grønlandske Retsvæsenskommission

6 4 Forord Alle fængselsfunktionærer begynder sin vagt ved at møde på vagtmesterkontoret. Der får man udleveret radio og nøgler, og samtidig skal man aflevere sit id-kort. Dem der ønsker det, kan klæde om fra civil til uniform på arbejdspladsen, hvor der er omklædningsrum og bad. Årsberetningens fotoserie handler om uddannelsen af fængselsfunktionærer. Der er motiver fra Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, hvor eleverne modtager den teoretiske undervisning, og fra et af praktikstederne Statsfængslet i Vridsløselille. Læs mere om uddannelsen på

7 Kriminalforsorgens årsberetning var det første år med Kriminalforsorgens nye flerårsaftale, som løber til og med Det er Kriminalforsorgens anden flerårsaftale, og indgåelsen af den ser jeg som en blåstempling af måden, vi gennemførte den første flerårsaftale på ( ). Set fra Kriminalforsorgens side er flerårsaftaler en bedre ramme at agere under end etårige bevillinger, som forhandles hvert år, og jeg tror også, at det er bedre for samfundet. Vi leverer ganske enkelt bedre resultater under en flerårsaftale, fordi vi med det langsigtede perspektiv får arbejdsro til at gennemføre bedre og mere fremadrettede løsninger. Den nye flerårsaftale er helt anderledes end den gamle. I 1999 stod vi over for omfattende strukturændringer i fængslerne og direktoratet. Vi skulle stable kæmpestore og komplicerede ITsystemer på benene, som kunne samle og strømline sagsbehandlingen, og vi skulle effektivisere for ganske store beløb. Det tegner til, at forandringerne i den nye flerårsaftale i mindre grad fokuserer på organisationen og IT, og i højere grad på de fængselsfaglige kerneydelser som for eksempel sikkerhed og behandlingsprogrammer. De mest markante projekter handler om: etablering af ekstra fængselspladser, bygning af et nyt lukket fængsel i Østdanmark, implementering af initiativet noget for noget", nul-tolerance over for narko i fængsler og arresthuse og øget misbrugsbehandling. Kriminalforsorgen i Frihed skal også styrkes. Sektoren skal gennemgå strukturelle ændringer i retning af mål- og rammestyring, og behandlingsindsatsen skal styrkes. Arrestsektoren skal også have revideret sin styreform, blandt andet i lyset af den kommende politikredsreform. Der er også en række initiativer, som skal medvirke til at forbedre de ansattes arbejdsforhold og arbejdsmiljø. I løbet af aftaleperioden gennemføres således den længe ventede reduktion af det gennemsnitlige belæg til 92%. Det er noget, som jeg lægger afgørende vægt på. Vi kan ikke byde hverken personale eller indsatte et konstant overbelæg. Desuden indføres strengere sanktioner overfor disciplinære forseelser samt initiativer til nedbringelse af sygefraværet. Afsoning i hjemmet med elektronisk fodlænke introduceres i Det er et spændende område, som vil give nye opgaver og udfordringer mange steder i Kriminalforsorgen. IT-mæssigt vil den nuværende planperiode præges af projekter, som blev igangsat i den gamle planperiode, og som nu rulles ud til institutionerne, men der skal også udvikles og implementeres et nyt ledelses- og statistikinformationssystem. Kriminalforsorgen skal effektivisere for 90 mio. kr. Det er en vanskelig opgave, som begyndte med en ekstern konsulentundersøgelse, hvor konklusionerne blev bearbejdet af Kriminalforsorgen. En række medarbejdere deltog i nogle arbejdsgrupper, og det arbejde dannede grundlaget for Kriminalforsorgens oplæg til politikerne, som forligspartierne godkendte. Besparelserne skal altså gennemføres, men jeg kan godt forstå hvis mange har svært ved at acceptere sammenhængen mellem den aktuelle arbejdssituation og besparelseskravet. For at styre det store arbejde, vi har foran os, bedst muligt inddeles de mange opgaver i projekter. Der bliver ligesom i sidste kontraktperiode tale om cirka 45 projekter, som skal gennemføres i de kommende fire år. William Rentzmann, direktør Direktør William Rentzmann. Foto: Rigmor Mydtskov

8 6 Resultatkontrakt Sagsbehandlingen i Kriminalforsorgen er IT-baseret, og i undervisningen præsenteres eleverne eksempelvis for Klientsystemet.

9 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Ny flerårsaftale I november 2003 fik Kriminalforsorgen en ny flerårsaftale for perioden , og i marts 2004 blev den politiske udmøntningsplan vedtaget. Flerårsaftalen fastlægger de overordnede faglige og økonomiske rammer for Kriminalforsorgen. Udmøntningsplanen beskriver mere præcist de initiativer, Kriminalforsorgen skal gennemføre i aftaleperioden. Aftalen er indgået imellem Venstre, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Den nye flerårsaftale fokuserer i høj grad på Kriminalforsorgens kerneydelser. Som for eksempel sikkerheden i institutionerne og behandlingen af de indsatte. I den nye aftaleperiode skal Kriminalforsorgen også blive bedre til at måle, om behandlingen af de indsatte virker efter hensigten. Endvidere skal der ske en kraftig kapacitetsudvidelse, der indebærer, at der i den nye flerårsaftaleperiode etableres et stort antal nye fængselspladser. Det er en forudsætning for at kunne nedbringe ventetiden og for at kunne håndtere flere og længere straffe blandt andet som følge af strafskærpelser. Kriminalforsorgens samlede kapacitet bringes herved op på knap fængselspladser. I 2001 var der pladser. Kriminalforsorgen er ved at opbygge et it-system til at understøtte behovet for statistik og ledelsesinformation (LIS). Derudover vil den nuværende planperiode præges af projekter, som blev igangsat i den gamle planperiode ( ), og som nu rulles ud til institutionerne. Ligesom i sidste aftaleperiode er der mange projekter, som skal gennemføres i de kommende fire år. Fremgangsmåden er den samme som i den første flerårsaftale ( ), hvor man nedsatte projektgrupper. Erfaringen viste, at det fungerer rigtig godt. De vigtigste initiativer i Kriminalforsorgens flerårsaftale er: En mere effektiv økonomistyring Styrkelse af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) Ny styringsmodel for arresthusene og KiF Etablering af nye fængselspladser Nyt lukket fængsel i Østdanmark Nul-tolerance over for narko i fængsler og arresthuse Noget for noget (tidligere prøveløsladelse) Akkreditering og dokumentation af behandlingsindsats Bedre arbejdsmiljø Udvikling af målsætninger og resultatmål for Kriminalforsorgens virksomhed Den nye flerårsaftale fokuserer på kerneydelser. Foto: Johnny Wichmann

10 8 Økonomi Den teoretiske del af uddannelsen vedrører oplæring i strafferet, kriminalforsorgslære, rapportlære, sociallære, samfundsfag, konfliktløsning, psykologi, pædagogik og idrætsteori. Undervisningen foregår som almindelig klasseundervisning, gruppearbejde og internatkurser.

11 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Økonomiske nøgletal 9 Årsresultatet Kriminalforsorgens driftsresultat for år 2004 viser et samlet forbrug på 1.992,1 mio. kr., ud af en bevilling på 2.045,6 mio. kr. I 2004 havde Kriminalforsorgen altså et mindreforbrug på cirka 53,5 mio. kr., eksklusiv opsparingen fra 2003 på i alt 24,4 mio. kr., og Kriminalforsorgens opsparing var således i begyndelsen af 2005 på 77,9 mio. kr. Dette resultat er tilfredsstillende og bliver en fordel for Kriminalforsorgen, som står over for besparelseskrav i årene fremover. Hertil kommer, at belægssituationen nødvendiggør midlertidige, dyre nødforanstaltninger. Desuden er det sådan, at en væsentlig del af mindreforbruget skyldes udskydelse af udgifter som vedligeholdelsesprojekter, udgifter i forbindelse med Justitsministeriets IT-driftsfællesskab, satspuljemidler mv. Disse udgifter skal dækkes i løbet af I tabellen nedenfor er årets resultat opdelt på institutionstyper. Det fremgår, at langt størstedelen af de samlede udgifter vedrører driften af Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. En lukket fængselsplads koster kroner i døgnet. Foto: Johnny Wichmann Årets resultat opdelt pr. hovedformål i 2004 (mio. kr. årets priser) Indtægter Udgifter Resultat Andel af resultat 1. Fængsler og arresthuse - Lukkede fængsler 6,1 528,4 522,3 27,6 - Åbne fængsler 7,3 405,9 398,5 21,1 - Arresthuse 2,8 307,9 305,1 16,1 - Københavns fængsler (inkl. Sandholmlejren) 10,1 301,4 291,3 15,4 2. Kriminalforsorgen i Frihed 4,1 195,7 191,6 10,1 3. Kriminalforsorgen i Grønland 2,1 41,3 39,2 2,1 5. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 1,1 40,6 39,5 2,1 6. Fællesudgifter 4,7 107,0 102,3 5,4 Total 38, , ,9 100,0 Nettobevilling 22, , ,3 Resultat, netto 15,87 38,5 54,4

12 Økonomi 10 Pris pr. fangedag Det fremgår af tabellen nedenfor, at de gennemsnitlige udgifter pr. fangedag er steget i 2004 i forhold til Dette skyldes blandt andet tilbageførelsen af størstedelen af en ekstraordinær spareplan gennemført i 2003, og at andelen af lukkede pladser og behandlingspladser er steget i Udgifterne er størst i de lukkede fængsler, hvor det i gennemsnit kostede cirka kr. pr. indsat pr. dag. Den tilsvarende udgift var i de åbne fængsler cirka 820 kr., i Københavns Fængsler cirka kr. og i arresthusene cirka 819 kr Lukkede fængsler Københavns Fængsler Arresthusene Åbne fængsler Hæfteanstalter Gennemsnit ) Københavns Fængsler er dyrere end andre arresthuse, fordi fængslet varetager en række landsdækkende funktioner, som fx hospital, transport mm. Rigsrevisionens besøg Rigsrevisionen kiggede blandt andet på byggeriet af Statsfængslet Østjylland. Foto: Jari Kickbusch I 2004 har Rigsrevisionen afsluttet fire undersøgelser af Kriminalforsorgen vedrørende henholdsvis Justitsministeriets økonomistyring, administration af tjenesterejser, det nye fængsel i Østjylland og it-anvendelsen i Kriminalforsorgen. Justitsministeriets økonomistyring I april 2004 offentliggjorde Rigsrevisionen sin beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Det overordnede formål med undersøgelsen har været at gennemgå og vurdere Justitsministeriets koncernstyring og departementets styring af de underliggende institutioner. I den forbindelse har Rigsrevisionen særskilt gennemgået og vurderet Kriminalforsorgens og politiets ressourceog aktivitetsstyring. Rigsrevisionen roser Kriminalforsorgen på flere punkter. For eksempel finder Rigsrevisionen, at indførelse af ressourceallokeringsmodellen har styrket sammenhængen mellem de tildelte ressourcer og fængslernes aktiviteter, ligesom den finder, at fængselskontrakterne er et godt grundlag for den faglige styring på fængselsområdet, og at det er lykkedes at nedbryde Kriminalforsorgens hovedopgave i konkrete målsætninger og resultatkrav. Beretningen peger også på områder, hvor Kriminalforsorgen kan forbedre sig, fx i relation til styringen af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) og arresthusene, idet den tidligere flerårsaftale havde særligt fokus på fængslerne. Der er i forbindelse med den nye flerårsaftale iværksat tiltag på mange af de områder, som Rigsrevisionen peger på.

13 Kriminalforsorgens årsberetning Administration af tjenesterejser Rigsrevisionen gennemførte også en tværgående undersøgelse af administrationen af indenlandske tjenesterejser. Formålet med undersøgelsen var at belyse og vurdere, om en række statslige institutioner administrerer tjenesterejser korrekt og hensigtsmæssigt. Arresthusenes Rejsehold og Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) blev udvalgt til at indgå i undersøgelsen af Kriminalforsorgen. Rigsrevisionen har i deres undersøgelse ikke fundet forhold, som giver anledning til, at Kriminalforsorgen skal ændre praksis i forbindelse med administrationen af tjenesterejser. Det nye fængsel i Østjylland I efteråret foretog Rigsrevisionen revision af projektet Nyt fængsel i Østjylland. Rigsrevisionen så på Kriminalforsorgens varetagelse af bygherrerollen, udbud af entrepriser og kontraktindgåelse, den økonomiske og tidsmæssige styring samt revision af byggeregnskaberne. Det er Rigsrevisionens overordnede vurdering, at projektet på revisionstidspunktet er gennemført tilfredsstillende, og at organiseringen indebærer en styrkelse af Kriminalforsorgens varetagelse af bygherrerollen og økonomistyringen. IT-anvendelsen i Kriminalforsorgen I perioden oktober til november 2004 undersøgte Rigsrevisionen, om IT-anvendelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen kan understøtte Kriminalforsorgens aktiviteter, herunder aflæggelse af regnskab. Det er Rigsrevisionens vurdering, at den generelle IT-sikkerhed samlet set er tilfredsstillende. Konsulentanalyse om effektiviseringer I flerårsaftalen er det forudsat, at Kriminalforsorgen skal effektivisere for 90 mio. kr. i aftaleperioden , og at 20 mio. kr. af besparelserne skal findes i direktoratet. I direktoratet er der derfor i efteråret 2004 gennemført en intern analyse, som resulterede i en etapevis årsværksreduktion i perioden De resterende 70 mio. kr. skal findes i resten af Kriminalforsorgen, og forligspartierne besluttede at igangsætte en konsulentundersøgelse for at finde mulige effektiviseringer og anvisninger af, hvordan de kan realiseres. Undersøgelsen blev ledet af en styregruppe sammensat af repræsentanter fra Finansministeriet og fra Justitsministeriets departement. I maj 2004 fik konsulentfirmaet Ementor opgaven, og i sommerperioden gennemførtes en foranalyse, hvor følgende fire områder blev udpeget til en mere dybdegående undersøgelse: Optimering af vagtplanlægning Bedre anvendelse af ressourcerne i fængsler og arresthuse Centraliseret planlægning/styring af transportaktiviteterne Optimering af ledelsesstrukturen Konsulentfirmaet Ementor afleverede den færdige analyse i slutningen af november De politiske partier bag flerårsaftalen drøftede analysen i december Analysen pegede på effektiviseringsmuligheder for mio. kr. Forligspartierne besluttede på den baggrund at fastholde det effektiviseringskrav, der var forudsat i flerårsaftalen. Forligspartierne ønskede derpå Kriminalforsorgens vurdering af hvordan effektiviseringerne skulle gennemføres. Det arbejde påbegyndtes i Måske skal transportaktiviteterne effektiviseres. Foto: Bibi Kirkegaard

14 12 Kapacitet og belæg For at blive optaget på fængselsfunktionæruddannelsen skal man leve op til nogle fysiske krav. En del af grunduddannelsen foregår også i gymnastiksalen, og her gennemføres en yoyo test, som kan måle elevernes kondital. Der er flere formål med idræt, dels at komme i god fysisk form, men også præsentation af forskellige idrætsdiscipliner med henblik på at sætte eleverne i stand til at kunne varetage idrætsundervisning.

15 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Belæg 13 Den samlede gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i Kriminalforsorgens institutioner blev i 2004 på 96,3%, hvilket er på samme niveau som i 2003, hvor kapacitetsudnyttelsen var rekordhøj på 96,5%. Københavns Fængsler havde en gennemsnitlig udnyttelse på næsten 100%. Arresthusene havde en udnyttelse på godt 97%, mens de åbne og lukkede fængsler havde en udnyttelse på henholdsvis knap 96% og knap 94%. Den høje kapacitetsudnyttelse i arrestsektoren inklusive Københavns Fængsler skyldes blandt andet mange varetægtsfængslinger, ikke mindst på grund af enkelte større aktioner, som fx aktionen mod hashhandel på Christiania. Også en stigning i strafmassen i 2003 på 2% mere end forventet var medvirkende til den høje kapacitetsudnyttelse i Kapacitet Selv om kapacitetsudnyttelsen ikke steg i 2004 sammenholdt med 2003 var det gennemsnitlige belæg alligevel højere, idet et gennemsnitligt belæg på personer blev afviklet på en samlet gennemsnitlig godkendt kapacitet på pladser. I forhold til 2003 var dette en stigning i belægget på 126 personer og en stigning i den gennemsnitlige kapacitet på 139 pladser. Noget for noget Den 1. april 2004 blev der med en ændring af straffeloven etableret hjemmel til tidligere prøveløsladelse af bestemte grupper indsatte efter princippet om noget for noget. Det var forventningen, at der i 2004 skulle frigøres ca. 35 fængselspladser. I 2004 blev der ved noget for noget -princippet frigjort ca. 25 pladser. Overbelægget i 2004 betød, at midlertidig kapacitet måtte tages i brug. Her opstilles en ekstra seng i en fængselscelle. Foto: Jari Kickbusch Venterkø Til trods for den meget høje kapacitetsudnyttelse kunne den løbende tilgang af strafmasse ikke afvikles fuldt ud. Det har bevirket, at den venterkø, der allerede var opstået i 2003, blev øget fra 1850 ved starten af året til 2030 ved årets slutning. Der er også indsatte, som venter på overførsel fra én institution til en anden. Navnlig er der ventetid på overførsel fra arrestsektoren til de lukkede fængsler. På baggrund af voksende belæg og venterkø blev der i 2004 truffet politisk beslutning om en række initiativer, der skulle medvirke til at imødegå belægspresset og afvikle venterkøen i Det drejer sig om højere kapacitetsudnyttelse og åbning af cirka 160 nye pladser.

16 Kapacitet og belæg 14 Nye Pladser Ringmuren til Statsfængslet Østjylland blev bygget i løbet af Foto: Ole Luk Sørensen Kriminalforsorgen blev som følge af det meget høje belæg i 2002 og 2003 tilført 55,8 mio. kr. i 2003 til etablering af 85 lukkede og 15 åbne pladser. De 15 åbne pladser blev allerede etableret i 2003 i Statsfængslet Midtjylland, og her placeredes også de 85 lukkede pladser. Byggeriet af de lukkede pladser blev færdigt og pladserne taget i brug i Dermed har Statsfængslet Midtjylland inklusiv Fængselsafdelingen Kærshovedgård nu en samlet kapacitet på 363 pladser. Kriminalforsorgen blev som led i flerårsaftalen bevilget 50 mio. kr. til etablering af 24 nye åbne fængselspladser, 26 nye arresthuspladser samt 30 nye strafceller. De 24 nye åbne pladser etableredes i Statsfængslet på Søbysøgård. De 26 arresthuspladser er etableret ved ombygninger samt tilbygninger i følgende arresthuse: Assens, Holbæk, Holstebro, Nykøbing Falster, Frederikshavn, Frederikssund, Randers, Tønder og Kolding. Samtlige pladser blev taget i brug i 2004, dog undtagen pladserne i Frederikshavn og Kolding og tolv af de åbne pladser på Søbysøgård, som tages i brug i De 30 nye strafceller etableres i diverse åbne fængsler, således at alle åbne fængsler får strafceller. Flere pladser Ved udgangen af 2003 viste det sig, at tilgangen af straf var større end forventet ved indgåelse af flerårsaftalen. Derfor traf regeringen beslutning om at udvide med yderligere 175 pladser. Til det formål er der afsat 99,0 mio. kr. til etablering af 150 fleksible, halvlukkede pladser i Statsfængslerne på Kragskovhede, i Jyderup og Renbæk. Desuden er der bevilget 18,0 mio. kr. til etablering af 25 celler i Politigårdens Fængsel, og de blev taget i brug den 4. oktober Nyt fængsel i Østdanmark I forbindelse med flerårsaftalen er det aftalt, at der skal bygges et nyt, lukket fængsel i Østdanmark med pladser. Planlægning, projektering og udbud af det nye fængselsbyggeri skal ske i aftaleperioden. De konkrete anlægsplaner skal forelægges forligspartierne med henblik på en endelig vurdering og fastlæggelse af fængslets kapacitet. Som led i udmøntningen af regeringens handlingsplan for offentlige-private partnerskaber er det besluttet, at det skal undersøges nærmere, om opførelse af et nyt, lukket fængsel i Østdanmark hensigtsmæssigt kan gennemføres efter modellen offentlige-private partnerskaber (OPP). Ultimo 2004 bad regeringen og Dansk Folkeparti direktoratet om at undersøge mulighederne for at placere det nye fængsel på Lolland-Falster.

17 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Statsfængslet i Østjylland 15 Første spadestik til det nye Statsfængslet Østjylland blev taget i I 2004 blev opførelsen af den cirka 1400 m lange ringmur gennemført i løbet af første halvdel af året. Den efterfølgende montering af murkronen, som afslutter ringmuren, voldte entreprenøren mere besvær end forventet, hvorfor det samlede arbejde først formelt blev afleveret til bygherren straks efter nytår. Bygningsarbejderne inden for murene, hvor der bygges i alt ni bygninger, blev sendt i EU-udbud i marts Udbudet indeholdt i alt otte stor- og fagentrepriser sideløbende med et særskilt udbud af sikringsprojektet (alarmer, overvågningskameraer mv.). I maj 2004 afholdtes licitationer, således at der i juni kunne indgås kontrakter med entreprenører. I juli/august gik arbejderne i gang på byggepladsen, og i løbet af efteråret rejste de første bygninger sig henholdsvis portbygningen og en normalsektion. Efter planen opføres bygningerne successivt i byggeperioden, der forventes afsluttet medio Inden årets udløb arbejdede op til ca. 100 mand på byggepladsen, som betjente sig af kraner, gravemaskiner og lignende. Det har betydet livlig trafik og aktivitet på byggepladsen. Voldsomme regnbyger gav i efterårets løb forskellige problemer på byggepladsen, dog ikke forsinkelser. Direktoratets Anlægsenhed har i hele perioden fulgt processen tæt i samarbejde med rådgiverne og har blandt andet hyppigt deltaget i diverse byggemøder på byggepladsen. Statsfængslet Midtjylland tog i 2004 en stor ny lukket afdeling i brug. Foto: Bo Bjerre Hansen

18 16 Behandling og beskæftigelse Når de studerende skal lave opgaver, får de ofte brug for faglitteratur, og derfor har Kriminalforsorgens Uddannelsescenter sit eget bibliotek.

19 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Behandlingsoversigt 17 Der er i løbet af de senere år sket en gradvis udbygning af Kriminalforsorgens behandlingsvirksomhed. Kriminalforsorgen tilbyder således i dag en bred vifte på omkring 40 behandlingstilbud mv. målrettet forskellige grupper af kriminelle. Behandlingstilbudene retter sig navnlig mod stofmisbrugere, men der findes også behandlingstilbud særligt målrettet alkoholmisbrugere, unge, voldskriminelle, sexkriminelle, og indsatte med psykiske problemer. Hertil kommer mere almene adfærdskorrigerende programmer. Behandlingstilbudene findes navnlig i fængslerne, men også i et vist omfang i pensioner, arresthuse og KiF-afdelinger. På Kriminalforsorgens hjemmeside findes en samlet oversigt over de behandlingstilbud, som Kriminalforsorgen kan tilbyde. Nye narkobehandlingsprojekter Som en del af satspuljeforliget i 2003 fik Kriminalforsorgen tilført ressourcer til udbygning af stofmisbrugsbehandling. Bevillingen skal ses som første skridt på vejen til at indføre en behandlingsgaranti for stofmisbrugere i lighed med den behandlingsgaranti, som har været gældende i det øvrige samfund siden 1. januar Satspuljemidlerne har resulteret i etableringen af følgende behandlingstiltag i 2004: i samarbejde med FAB og Garvergården (Odense Kommune) og i Århus Arresthus i samarbejde med Socialmedicinsk Klinik i Århus. Et pilotprojekt i Statsfængslet ved Sdr. Omme med henblik på opkvalificering af den i forvejen etablerede kontraktafdeling i samarbejde med behandlingsinstitutionen Springbrættet. Den nye efterbehandlingsafdeling i Statsfængslet i Vridsløselille. Foto: Michael Borg Rasmussen En efterbehandlingsafdeling for langtidsindsatte med 15 pladser i Statsfængslet i Vridsløselille i samarbejde med behandlingsinstitutionen Kongens Ø (Minnesota-model) En afdeling for misbrugere af centralstimulerende midler og hash med 14 pladser i Statsfængslet i Nyborg i samarbejde med Fyns Amts Behandlingscenter (FAB) En afdeling for (alle typer) stofmisbrugere med 18 pladser i Statsfængslet i Horsens i samarbejde med behandlingsinstitutionen Hjulsøgård (psykoterapeutisk metode) Fortsættelse af forbehandlingsprojektet i Esbjerg Arresthus, som påbegyndtes i 2001 i samarbejde med Ribe Amts Misbrugscenter, samt etablering af tre nye tilsvarende projekter. De nye projekter er etableret i henholdsvis Slagelse Arresthus i samarbejde med Vestsjællands Amts misbrugscenter, i Odense Arresthus I slutningen af 2004 påbegyndtes en analyse af behandlingskapaciteten for stofmisbrugere med henblik på at få belyst, hvad der skal til for, at Kriminalforsorgen kan indføre behandlingsgaranti. Resultatet af analysen forventes at indgå i de førstkommende forhandlinger om satspuljemidler i Der blev endvidere udarbejdet en plan for evaluering af igangsatte behandlingstiltag i 2004, og den forventes igangsat i Udover de satspuljefinansierede tiltag blev der i august 2004 etableret en afdeling for svage stofmisbrugere med 20 pladser i Statsfængslet Midtjylland i samarbejde med behandlingsinstitutionen Springbrættet. Det primære mål for arbejdet på afdelingen er en forbedring af de indsattes sociale situation samt en stabilisering i substitutionsbehandling, mens stoffrihed i modsætning til de øvrige behandlingsafdelinger i fængslerne er et sekundært mål for denne gruppe.

20 Behandling og beskæftigelse 18 Alkoholbehandling I 2004 har Kriminalforsorgen udvidet sit behandlingstilbud til alkoholmisbrugere, således at der med udgangen af 2004 findes behandlingstilbud i følgende fængsler: Statsfængslet Midtjylland/Fængselsafdelingen Kærshovedgaard Blå Kors fortsætter arbejdet i behandlingsafdelingen, som åbnede i oktober Afdelingen har 8 pladser, Statsfængslet Møgelkær I foråret 2004 åbnede Statsfængslet Møgelkær en behandlingsafdeling for alkoholmisbrugere med 10 pladser. Behandlingen finder sted i samarbejde med Vejle Amts Sociale Udviklingscenter (VASU), og samarbejdet indebærer blandt andet motivationsbehandling og efterbehandling. Anstalten ved Herstedvester Kriminalforsorgen indgik i efteråret 2004 et samarbejde med Frederiksberg Centeret om afvænningsbehandling for såvel alkohol som andre former for misbrugsstoffer som fx hash efter 12-trinsprogrammet. Tilbudet omfatter domfældte grønlændere i Anstalten ved Herstedvester, og den bærende tanke i behandlingsprojektet er, at misbrugsproblemer udgør en væsentlig belastning i forhold til arbejdet med udslusning af de domfældte. I forbindelse med satspuljeforliget for 2004 blev der afsat midler til etablering af behandlingsgaranti for alkoholmisbrugere i Kriminalforsorgen. For at opfylde det mål vil der i 2005 blive indrettet to nye alkoholbehandlingsafdelinger. Afdelingerne placeres i Statsfængslet i Jyderup og Statsfængslet Renbæk. Akkrediteringspanel Som noget nyt har Kriminalforsorgen fået et såkaldt akkrediteringspanel, som skal vurdere de behandlingsprogrammer, som tilbydes klienterne ud fra en på forhånd fastlagt kvalitetsstandard. Initiativet skal ses som et led i en overordnet målsætning om at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre Kriminalforsorgens behandlingsprogrammer. Panelet består af seks eksterne eksperter, som kommer fra universitetsverdenen og det amtslige og kommunale system. Alle har en forskningsmæssig og/eller behandlingsfaglig viden og ekspertise på de felter, de repræsenterer. Endvidere er tre medarbejdere fra direktoratets straffuldbyrdelseskontor med i panelet og varetager navnlig sekretariatsfunktionen. Den første opgave for panelet var at fastlægge kriterier eller kvalitetsstandarder som behandlingsprogrammerne fremover vil blive vurderet ud fra. Panelet holder to-tre møder om året. Parallelt med panelet arbejder en intern programgruppe, som skal komme med forslag til, hvilke programmer der skal vurderes af panelet, og i hvilken rækkefølge det skal ske. Programgruppen skal være tovholder på arbejdet med at lave ansøgning om akkreditering og skal indledende vurdere, om et givent program er parat til at gennemgå en akkrediteringsprocedure. Anbefalingerne fra panelet vil give Kriminalforsorgen et bedre grundlag for at prioritere blandt de mange forskellige behandlingstilbud, der findes, og vælge dem ud, hvor der foreligger en solid dokumentation for, at programmet har den fornødne kvalitet. Det Kognitive Færdighedsprogram bliver det første program, som panelet skal vurdere.

21 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Styrkelse af Kriminalforsorgen i Frihed 19 En budgetanalyse af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) udarbejdet af Deloitte Consulting viste, at der var for få ressourcer i KiF til at løse opgaverne i overensstemmelse med kravene. I medfør af Kriminalforsorgens flerårsaftale er der derfor i 2004 tilført KiF 12 årsværk til delvis dækning af efterslæbet. Desuden blev der nedsat en arbejdsgruppe, som blandt andet fik til opgave at overveje regelændringer og andre tiltag, der kunne give arbejdslettelser i arbejdet for KiF. Efter høring af tjenestestederne og forhandling med organisationerne er følgende regler blevet ændret: 1) Der kan fremover udarbejdes begrænsede personundersøgelser for visse grupper af klienter 2) Kontaktfrekvensen kan nedsættes for en bestemt gruppe af klienter 3) Der er sket en lempelse af kravet om handleplaner for visse grupper 4) Arresthusbesøg kan aflægges med længere mellemrum. Kriminalforsorgen i Frihed blev styrket. Her fra afdelingen i Roskilde. Foto: Bo Bjerre Hansen Mentorordning vandt pris i London Ved et stort arrangement i London, modtog Kriminalforsorgen en pris for bedste udslusningsprojekt mentorordningen. Den blev overrakt af prinsesse Anne fra det engelske kongehus. Ordningen blev i 2004 indstillet til prisen: "International Community Justice Award 2004" i kategorien Social Inclusion Award. Prisen gives af den engelske Kriminalforsorg i Frihed National Probation Service. Kriminalforsorgens mentorordning blev etableret i 2000 og indebærer, at unge mellem 15 og 25 med en anden etnisk baggrund end dansk kan få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som positiv rollemodel i den unges liv og skal i samarbejde med den tilsynsførende fra kriminalforsorgen støtte og vejlede den unge. Det foregår i sidste del af afsoningen og i tilsynsperioden. Mentorordningen blev evalueret af Ålborg Universitet i foråret 2003, og evalueringen peger på, at ordningen er et vellykket forsøg på at skabe forudsætninger for en kriminalitetsfri tilværelse. Prinsesse Anne overrakte pris til Kriminalforsorgen ved et arrangement i London. Foto: Johnny Wickmann

22 Behandling og beskæftigelse 20 Voldsforebyggelsesprogram Et nyt Voldsforebyggende behandlingsprogram blev taget i brug i Statsfængslet Midtjylland. Foto: Jari Kickbusch I 2004 blev det første behandlingsforløb med et nyt, intensivt voldsforebyggelsesprogram (VFP) iværksat i Statsfængslet Midtjylland. Programmet er målrettet voldsdømte, som udviser tilbagevendende voldelig adfærd. Formålet med programmet er at forbedre denne gruppes kognitive færdigheder for dermed at reducere risikoen for tilbagefald til ny voldskriminalitet. Programmet, der er udviklet i Canada, består af 96 dobbeltlektioner, som afvikles med fire seks lektioner pr. uge over knap fem måneder. VFP er et langt program, som kræver en forholdsvis lang afsoningstid. Psykologer fra den canadiske kriminalforsorg har stået for uddannelsen af de første instruktører og psykologer. Det første forløb med otte deltagere begyndte i oktober Programmet er landsdækkende i den forstand, at dømte fra alle fængsler deltage, forudsat de falder inden for målgruppen og vurderes som egnede til at deltage i programmet. VFP-undervisningen foregår som almindelig klasseundervisning, hvor de indsatte skal få en øget selvforståelse og reflektere over volden. De lærer en anden adfærd og ændrer deres tanker og følelser. Der foretages en evaluering efter det første forløb, og det er planen, at deltagerne, såfremt der gives samtykke hertil, skal følges i en treårs periode efter undervisningen for at få dokumenteret virkningen af programmet. Det næste VFPhold starter sommeren Handleplaner Handleplaner blev evalueret. Foto: Bo Bjerre Hansen I efteråret 2004 udkom den anden evalueringsrapport om handleplaner. Hovedkonklusionen i rapporten var, at arbejdet med handleplaner er forbedret siden den første evalueringsrapport kom i 2002, men at der fortsat udarbejdes for få handleplaner. Dette finder Kriminalforsorgen utilfredsstillende og har derfor indskærpet over for tjenestestederne, at udarbejdelse af handleplaner er et lovkrav. Kriminalforsorgen har derudover iværksat et målrettet arbejde for at forbedre kvaliteten af handleplanerne. Handleplaner indgår for fængslerne som et styringsmål i resultatkontrakterne for Der stilles krav om udarbejdelse af alle de krævede handleplaner, og i resultatkontrakterne er der også gradvist stigende krav til kvalitet og evaluering af handleplanerne. Der vil blive iværksat nødvendig efteruddannelse af personalet.

23 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Behandling af seksualkriminelle 21 I 1997 blev der, som led i en forstærket indsats mod seksualforbrydelser, iværksat en forsøgsordning. Her kan personer, der er dømt for seksualforbrydelser, i forbindelse med fuldbyrdelsen af deres straf indgå i to forskellige ordninger, hvor psykiatrisk-sexologisk behandling indgår som et centralt element for at forebygge tilbagefald til ny kriminalitet. Behandlingen foregår enten ambulant eller under afsoning i et landsdækkende behandlingsnetværk bestående af Rigshospitalet (Sexologisk klinik), Retspsykiatrisk afdeling i Risskov, Retspsykiatrisk afdeling og Psykoterapeutisk afdeling på Fyn samt Anstalten ved Herstedvester. I foråret 2004 afgav netværket Slutrapporten om Forsøgsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for personer, der er dømt for seksualforbrydelser. Rapporten viser forskningsresultater fra de første fem år, hvor behandlingsordningen har eksisteret. Slutrapportens hovedkonklusion er, at det foreliggende datamateriale sammenholdt med den korte observationstid ikke giver mulighed for med tilstrækkelig sikkerhed at vurdere effekten af den behandling, som har været iværksat af behandlingsinstitutionerne i netværket. Det er besluttet, at ordningen skal videreføres, og at der iværksættes et nyt forskningsprojekt med henblik på, at der efter en længere observationsperiode og på grundlag af et større datamateriale bliver bedre mulighed for at vurdere effekten af behandlingen. På baggrund af rapportens anbefalinger og indhold i øvrigt lægger Kriminalforsorgen vægt på, at anvendelsen af kognitiv adfærdsterapi udvides at der lægges mere vægt på misbrugsbehandling at der anlægges en mere restriktiv vurdering end hidtil af motivation og egnethed for behandling for så vidt angår personer, der adskillige gange tidligere er dømt for grov seksualkriminalitet og at der sættes tidligt ind over for personer, der dømmes for seksualkriminalitet for første gang.

24 22 Sikkerhed og orden En del af træningen i konfliktløsning består i øvelser med indsættelse i sikringscelle. Der trænes så realistiske forløb som muligt.

25 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Tilbagefald (recidiv) 23 Kriminalforsorgen opgør årligt, hvor mange dømte der falder tilbage til ny kriminalitet, den såkaldte tilbagefalds- eller recidivprocent. Tallet omfatter de personer, der fik en ny dom til betinget eller ubetinget fængsel inden for en periode af to år fra deres seneste løsladelse eller deres seneste betingede dom. Tilbagefaldsprocenten er inden for de seneste år faldet. Den nyeste opgørelse, der er publiceret i 2005, viser en uændret tilbagefaldsprocent på 27,5% i forhold til opgaven fra Tilbagefald er undersøgt for dømte, der er løsladt eller som er idømt en betinget dom i henholdsvis 2001 og Recidivet har været faldende gennem nogle år. Foto: Johnny Wichmann Søjlerne viser, hvor mange der recidiverer fra fire forskellige domstyper. Recidiv beregnes to år efter løsladelse eller datoen for den betingede dom med eller uden samfundstjeneste 29,5 45 Recidiv-% 29, ,2 28,5 28, ,5 20,3 Gennemsnitlig % 22,5 27, , Tilbagefald inden for to år til betinget eller ubetinget dom, angivet i procent 5 0 Betinget Samfunds- Ubetinget Betinget dom tjenestedom dom benådet Tilbagefald inden for to år til betinget eller ubetinget dom, angivet i procent Nul-tolerance Som led i regeringens politik om nul-tolerance over for narkotika i fængsler og arresthuse blev der den 1. juli 2004 indført regler om stikprøvevis urinprøvekontrol. I den forbindelse blev det bestemt, at alle urinprøver skal screenes lokalt med pladetest, hvorpå positive prøver sendes til et laboratorium, såfremt den indsatte nægter at have indtaget narkotika. Efter en kort indkøringsperiode er der ultimo 2004 taget urinprøver svarende til godt 2% af det daglige gennemsnitlige belæg, hvilket svarer til cirka prøver pr. måned. Alle tjenestesteder indsender månedlige indberetninger, hvoraf det fremgår, hvor mange prøver der er taget, hvor mange af disse, der er positive, og hvad de er positive for. Der har været nogle indkøringsproblemer med opiattestens følsomhed, hvor pladetesten giver udslag ved indtagelse af birkes. Men grænseværdien på denne test vil fra 1. april 2005 blive sat op, hvilket skulle løse dette problem. Der tages ca urinprøver pr. måned. Foto: Bo Bjerre Hansen

26 Sikkerhed og orden 24 Perimetersikring Der blev bygget hegn om flere åbne fængsler. Her i...? Foto: Bo Bjerre Hansen Som led i regeringens politik om nul-tolerance over for narkotika i fængsler og arresthuse fik Kriminalforsorgen 40 mio. kr. til bedre fysisk sikring. Det er opsat hegn og net ved en række institutioner, som skal vanskeliggøre indkastning og indsmugling af narkotika, mobiltelefoner etc. I slutningen af august 2004 godkendtes en række forslag til forbedringer i fængsler og arresthusene. Projektering og planlægning blev herefter straks iværksat. I de lukkede fængsler vil der som udgangspunkt blive etableret høje hegn uden for ringmuren. Arealet mellem hegn og ringmur overvåges af alarmer og kameraer. I de åbne fængsler vil der blive opsat kameraer på master. Det skal give personalet mulighed for at overvåge området, fx ved mistanke om ulovlig indtrængen på området med henblik på aflevering af narkotika, mobiltelefoner mv. til de indsatte. I arresthusene er det besluttet at overdække de gårdtursarealer, hvor det umiddelbart er muligt at indkaste genstande mv., med et fintmasket net. Dette net skal hindre indkastning af mobiltelefoner, våben og narkotika mv. Det er også besluttet, at der i løbet af det første halvår af 2005 skal opsættes et antal metaldetektorkarme i de lukkede fængsler, alle arresthuse og Københavns Fængsler. Metaldetektorkarmene skal anvendes til at undersøge besøgende samt indsatte før og efter fravær fra institutionen. Der er endvidere indkøbt håndholdte metaldetektorer til de lukkede fængsler og arresthuse, som kan anvendes til at undersøge både personer og lokaler for metalgenstande. Der er indkøbt bagagescannere til de fem lukkede fængsler, Københavns Fængsler og den lukkede afdeling i Statsfængslet Midtjylland. Bortset fra ét sted er disse scannere opstillet, og personalet er blevet uddannet i brugen af dem. Narkotikahunde En varm sommerdag fik et par narkohunde en is ved fyraften. Foruden de tiltag der er beskrevet i de foregående afsnit har Kriminalforsorgen også intensiveret indsatsen på narkotikahundeområdet. Antallet af hunde og hundeførere blev i løbet af 2004 udvidet fra syv til tolv. De første hunde forventes at være færdige med oplæringen, så de efter planen kan godkendes i forsommeren Træning af narkotikahundene målrettes sådan, at de er i stand til at finde narkotika nedgravet på fængslernes terræn, narkotika gemt i celler, fællesrum, værksteder o.l. Hundene trænes endvidere i at kunne finde narkotika, som er gemt i madvarer. Narkotikahundeførerne er meget opmærksomme på, at træningen til stadighed tilrettelægges under hensyn til institutionernes skiftende behov. Ved aktioner i 2004 har hundene fundet 5,9 kilo hash, 5 gram kokain, 5,5 gram heroin, 4 breve med heroin, 5,7 gram amfetamin, forskellige piller (herunder også ecstacy og anabolske steroider), 141 mobiltelefoner, forskellige våben, værktøj, hashpiber mv.

27 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Konditræning uden dopingmidler 25 Kriminalforsorgen har i 2004 arbejdet med at indføre den såkaldte Sdr. Omme-model i alle landets fængsler. Grundtanken med modellen er, at de indsatte skal motiveres til at holde sig fra anabole steroider og andre former for doping under afsoningen. Der skal desuden fokuseres mere på kredsløbs- og konditionstræning og mindre på træning med meget tunge vægte. Det er planen, at der indføres et adgangstegn til fængslernes træningslokaler et såkaldt greencard. For at få udstedt et green-card skal den indsatte aflægge en urinprøve, som skal være ren for dopingstoffer. Den indsatte bliver spurgt, om han/hun har indtaget doping før indsættelsen. Er dette tilfældet, kan kortet ikke udstedes, før en ny urinprøve har vist, at indholdet af dopingstoffer er faldende. Den indsatte kan når som helst blive udsat for dopingkontrol både ved konkret mistanke og stikprøvevis. Er urinprøven positiv, bliver den indsattes green-card inddraget i 5 måneder. Når de indsatte skal træne, sker det under kyndig vejledning af en særligt uddannet fængselsfunktionær. De indsatte kan kun træne med løse vægte, når instruktøren er til stede, og de løse vægte må højst have en totalvægt på 30 kg. Sdr. Omme-modellen skaber behov for, at flere fængselsfunktionærer uddannes som instruktører. Efterhånden som fængslerne overgår til Sdr. Omme-modellen, vil fængselsfunktionærerne kunne blive uddannet til idrætsinstruktører på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Uddannelsen vil give merit til Danmarks Idrætsforbunds instruktøruddannelse. Statsfængslet ved Sdr. Omme og Statsfængslet i Ringe har allerede indført modellen, og det er planen, at alle øvrige fængsler skal have indført ordningen med udgangen af Der fokuseres mere på konditræning end på styrketræning. Foto: Johnny Wichmann

28 Sikkerhed og orden 26 Voldsomme begivenheder i Nyborg Statsfængsel Under fangeoprøret i Nyborg blev der sat ild til personalets kontor. Her ses en smeltet kontakt fra kontoret. Foto: Bo Bjerre Hansen Søndag den 15. februar 2004 klokken cirka udbrød der uroligheder blandt 110 indsatte i fængslets fællesskabsafdelinger. De indsatte er fordelt på fire afsnit. Umiddelbart før dette havde de indsatte lokket personalet væk fra afsnittene ved at fingere et slagsmål og dermed udløse en alarm. Mens personalet var væk fra afsnittene til den falske alarm, foretog de indsatte et meget omfattende hærværk på personalefaciliteterne på de fire afsnit. På et af personalekontorerne blev der endda påsat brand. Der blev tilkaldt ekstra personale, ambulance, brandvæsen og politi. Omkring klokken havde fængselspersonalet fået samtlige indsatte lukket ind på cellerne, og skaderne kunne besigtiges. Det deltagende personale fra fængslet gjorde en yderst professionel indsats. Fængslets samlede udgift til genetablering af personalefaciliteterne var over 2 mio. kr. I tiden efter urolighederne var det nødvendigt at stramme regimet væsentligt. Det gjorde man, indtil personalefacilliterne var genoprettet, og i den periode anvendte fængslet yderligere 2 mio. kr. til ekstra personalebemanding. I forbindelse med urolighederne skete der ingen skader på de indsatte og ansatte. Disse forhold har naturligvis påvirket personalet ved fængslet. Derfor blev der nedsat en krisestab, der tog sig af personalet og fik formidlet kontakt til relevante personer. Der blev også afholdt orienteringsmøder for ansatte og deres pårørende. I begyndelsen af maj var den fysiske reparation af afdelingerne tilendebragt, men af sikkerhedsmæssige grunde tog det længere tid at få regimet for de indsatte i fængslet normaliseret.

29 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Særlige afdelinger for negativt stærke indsatte 27 I 1999 besluttede Folketinget at oprette tre særlige afdelinger i de lukkede fængsler til negativt stærke indsatte. Efter store problemer i den ene af de tre afdelinger blev det i starten af 2003 besluttet at etablere endnu en afdeling. I 2004 blev der åbnet en særlig arrestafdeling i Politigårdens Fængsel med plads til 25 indsatte, hvortil man kan overføre negativt stærke indsatte, hvis det er nødvendigt for at forebygge overgreb på personale/medindsatte. Dette er navnlig relevant over for indsatte, der optræder voldeligt eller truende i de eksisterende rockerafdelinger eller i arresthusene. Afdelingen anvendes også til placering af negativt stærke varetægtsarrestanter og afsonere med domme på op til 4 måneder. I Politigårdens Fængsel er der kun mulighed for begrænsede fællesskabsfaciliteter. Der tilbydes cellefællesskab to og to samt nogle få på gårdtur ad gangen. Der er etableret fritidsfaciliteter, og beskæftigelse tilbydes i form af cellearbejde. Forholdene svarer til, hvad der gælder for en række af de øvrige arresthuse/arrestafdelinger. For at skabe mere overblik og fleksibilitet er det endvidere besluttet, at der skal gennemføres en opdeling af de eksisterende afdelinger for negativt stærke til mindre enheder, hvis det er fysisk muligt. Etableringen af de 25 pladser på Politigårdens Fængsel er kun et tiltag i rækken af opstramninger af rockeres afsoningsforhold. Det kan blandt andet nævnes at: Siden juli 2004 kan rockere ikke længere udstationeres til Kriminalforsorgens pensioner Der foretages en skærpet vurdering i forbindelse med frigang, herunder om et arbejdssted kan godkendes og i forhold til kontrol af de rockerrelaterede indsattes frigange Forbuddet mod veste og symboler i fængslerne er udvidet, så personalet ikke skal udlevere dem i forbindelse med udgang Der er etableret en særlig efteruddannelse for personalet i afdelingerne for de negativt stærke indsatte Der er indført et fælles regelsæt for de negativt stærke indsatte med henblik på at sikre ensartede afsoningsvilkår. Blandt andet vedrørende beskæftigelsespligt, besøg og medbringelse af penge og egne effekter Etableringen af arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel så ved årets slutning ud til at være en succes. Tilsyneladende har den haft den tilsigtede præventive effekt. Tilbagemeldingerne fra afdelingerne for negativt stærke på fængslerne har været, at eksistensen af Politigårdens Fængsel tydeligt har lagt en dæmper på de indsattes adfærd. Der blev etableret nye afdelinger for negativt stærke indsatte. Her det genåbnede arresthus i Politigårdens Fængsel. Foto: Bo Bjerre Hansen

30 Sikkerhed og orden 28 Undvigelser I de senere år har der været et fald i antallet af undvigelser. Foto: Ole Luk Sørensen Efter at antallet af undvigelser i de seneste år har været faldende kan der i 2004 konstateres en mindre stigning i undvigelsestallet. I 2004 undveg tre indsatte "over muren" fra lukkede fængsler. Tre indsatte i lukkede fængsler undveg, mens de befandt sig uden for fængslets mure, f.eks. fra retten eller fra sygehus. Fra arresthusene undveg 8 indsatte "over muren", mens 8 undveg under ophold uden for muren. Fra de åbne fængsler undveg 125 indsatte, heraf 117 fra fængslet. Undvigelser "over muren" er tilfælde, hvor en indsat har skullet overvinde en fysisk hindring. Undvigelser i øvrigt er tilfælde, hvor en indsat undviger fra fængslets udeterræn, under transport, fra indlæggelse på hospital, fra retten eller lignende. I forhold til 1998 var der i procent færre undvegne fra lukkede fængsler, 73 procent færre fra arresthusene og 69 procent færre fra åbne fængsler. I de seneste år har nedbringelse af antallet af undvigelser været et krav i de åbne fængslers resultatkontrakter. Endvidere vedtog Folketinget i 2002 en lovændring, der betyder, at det nu er blevet strafbart at undvige. De seneste års fald i antallet af undvigelser kan antages at hænge sammen med såvel den øgede fokus på sikkerheden som med lovændringen. Undvigelse fra åbne fængsler

31 Kriminalforsorgens årsberetning Undvigelser over muren fra lukkede fængsler og arresthuse Arresthuse Lukkede fængsler

32 30 Nye regler Mange indsatte er i en vanskelig situation, og de kan have behov for støtte. Hver indsat har en kontaktperson, som varetager den indsattes interesser, og blandt andet i den forbindelse vil fængselsfunktionæren engang imellem kigge ind på cellen til en samtale.

33 Kriminalforsorgens årsberetning 2004 Prøveløsladelsesreglerne 31 I april blev reglerne om prøveløsladelse ændret, så bestemte grupper af indsatte kan løslades efter afsoning af halvdelen af straffen. Der er to målgrupper for reglerne om tidlig prøveløsladelse. Enten skal den indsatte have gjort en særlig indsats under afsoningen for ikke at komme ud i ny kriminalitet. Eller også skal den dømte have så gode personlige forhold, at det skønnes unødvendigt at hele straffen afsones i fængsel, hvis den dømte i stedet afvikler samfundstjeneste. En særlig indsats kan fx være, at den dømte deltager i behandling for et eventuelt alkoholeller stofmisbrug eller uddanner sig i fængslet. Kravet om særligt gode personlige forhold indebærer blandt andet, at den dømte normalt ikke tidligere har afsonet fængselsstraf, har arbejde eller uddannelse ved løsladelsen, har gode boligforhold, gode familiemæssige og sociale forhold og er uden misbrugsproblemer. Mulighed for tidlig prøveløsladelse omfatter ikke personer, der udviser en negativ eller kriminel adfærd i fængslet, og det er en forudsætning, at afsoningsforløbet har været nogenlunde problemfrit. Af hensyn til retsfølelsen udvises der betydelig varsomhed med tidlig prøveløsladelse af indsatte, der afsoner straffe for grove forbrydelser. Reglerne om prøveløsladelse blev ændret. Foto: Johnny Wichmann Falske afsonere Igennem årene er det i enkeltstående tilfælde konstateret, at en person har ladet sig indsætte i fængsel for en anden (falsk afsoner). I 2004 har der været øget opmærksomhed på denne problemstilling. I relation til falske afsonere indebærer de nye regler, at der nu foretages en mere intensiv kontrol i forbindelse med indsættelse i fængsel. Alle dømte skal medbringe billedlegitimation, og alle, der møder op til afsoning, fotograferes, hvis Kriminalforsorgen ikke allerede har et vellignende foto af den pågældende. Hermed opbygges et omfattende fotoregister. Om nødvendigt samarbejdes med politiet, blandt andet ved sammenligning af fotos og eventuelt fingeraftryk, i det omfang politiet har et foto og fingeraftryk af den pågældende. Også under afsoningen skal personalet være opmærksomme på, om der kan være tale om en falsk afsoner. Det sker for at opfange eventuelle tilfælde, hvor det trods stramningerne alligevel er lykkedes en falsk afsoner at blive indsat. De nye regler understøttes af forskellige tiltag til at sikre løbende fokus på problemstillingen. Fx sikres det via påmindelser fra det elektroniske klientsystem, at proceduren for kontrol i forbindelse med indsættelsen gennemføres.

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Behandlingsafdelinger og programmer i danske fængsler

Behandlingsafdelinger og programmer i danske fængsler Behandlingsafdelinger og programmer i danske fængsler Tilbud målrettet stofmisbrugere 1. Kontraktafdelingen i Statsfængslet i Nyborg. 12 pladser, lukket. 2. Kontraktafdelingen i Statsfængslet i Ringe.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

I den anledning har jeg modtaget breve af 5. januar, 21. februar, 29. marts og 20. april 2007 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I den anledning har jeg modtaget breve af 5. januar, 21. februar, 29. marts og 20. april 2007 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. december 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport nr. 4 vedrørende min inspektion den 9. og 10. juni 2004 af Københavns Fængsler, Vestre Fængsel. I rapporten meddelte jeg at

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

Ad punkt 2.2 Cellerne

Ad punkt 2.2 Cellerne 1/6 Den 27. december 2007 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 2. oktober 2007 af Arresthuset i Ringkøbing. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere angivne forhold. Jeg modtog

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund Frederikssund Kommune ønsker at udgiften til misbrugsbehandling

Læs mere

Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste

Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste UDDANNELSE TIL FÆNGSELSBETJENT 2 KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER Som fængselsbetjent får du: en uforudsigelig hverdag, hvor alt kan ske mulighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Justitsministeriets økonomistyring (beretning

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge) Til samtlige kommuner og regioner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse

Læs mere

Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011

Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00200-1/PLS 2/11 Den 7. november 2011 afgav Folketingets Ombudsmand en endelig rapport om inspektionen den 16. marts 2011 af

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

Indsatser mod misbrug til unge og voksne

Indsatser mod misbrug til unge og voksne Temaoplæg Udvalget for Velfærd Sundhed Indsatser mod misbrug til unge og voksne Kristian Jepsen, Center for Socialt Udsatte - CSU & John Voigt Jensen, Ungecentret 28.1.2015 1 Indsatser mod misbrug til

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

indsats for at beskytte ofre mv. Nyt kapitel

indsats for at beskytte ofre mv. Nyt kapitel Styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet samt styrket indsats for at beskytte ofre mv. Nyt kapitel Danmark skal være et trygt samfund at leve i. Der skal slås hårdt ned

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. november 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 14. januar 2004 af Arrestafdelingen i Horsens. I rapporten tilkendegav jeg at jeg afventede

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: 1/7 Den 22. maj 2008 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 22. og 23. marts 2007 af Statsfængslet på Kragskovhede. I rapporten bad jeg om oplysninger mv. vedrørende nærmere angivne forhold.

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Rita Pedersen Journalnr.: 09/22647

NOTAT. Sagsbeh.: Rita Pedersen Journalnr.: 09/22647 SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN NOTAT Emne: Udfordringer på Familie- og uddannelsesudvalgets område Til: Familie- og uddannelsesudvalget 13. januar 2010, pkt. 1. Dato: 2. januar 2010 Sagsbeh.: Rita Pedersen

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

August 2014. Tilbud og ydelser. blaakors.dk

August 2014. Tilbud og ydelser. blaakors.dk August 2014 Tilbud og ydelser blaakors.dk Se og læs mere på blaakors.dk Blå Kors og godt Denne lille oversigt og præsentation af Blå Kors Danmarks aktiviteter giver dig et hurtigt overblik over vores mange

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 66 Offentlig MINISTEREN Talepunkt til brug ved samråd i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, onsdag den 16. marts 2005.

Læs mere

Jeg noterede mig i opfølgningsrapporten det oplyste og anførte at jeg afventede direktoratets tilbagemelding.

Jeg noterede mig i opfølgningsrapporten det oplyste og anførte at jeg afventede direktoratets tilbagemelding. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. maj 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 8. februar 2001 af Statsfængslet Renbæk. I rapporten bad jeg om underretning mv. om nærmere angivne forhold.

Læs mere

Inspektion af Statsfængslet Østjylland den 9. og 10. oktober 2007

Inspektion af Statsfængslet Østjylland den 9. og 10. oktober 2007 19. januar 2011 Inspektion af Statsfængslet Østjylland den 9. og 10. oktober 2007 OPFØLGNING NR. 3 J.nr. 2007-2705-628/PH 1/12 Indholdsfortegnelse Ad 3.8. Besøgslokaler/-lejligheder... 2 Ad 4.2. Undervisning...

Læs mere

Ad punkt 2.3.3. Køkkenfaciliteter

Ad punkt 2.3.3. Køkkenfaciliteter FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 29. marts 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 11. december 2002 af Arresthuset i Helsingør. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

I rapporten bad jeg arresthuset om at oplyse mig nærmere om tidshorisonten for etablering af varmt vand i alle celler i arresthuset.

I rapporten bad jeg arresthuset om at oplyse mig nærmere om tidshorisonten for etablering af varmt vand i alle celler i arresthuset. Folketingets Ombudsmand 1 Den 15. november 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 21. marts 2000 af Arresthuset i Roskilde. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010

Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010 Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 499 Offentligt Inspektion af Arresthuset i Frederikssund den 27. august 2010 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00123-1/LBI 2/11 Den 23. juni 2011 afgav Folketingets Ombudsmand

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1045 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1045 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 1045 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 18. september 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0643

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Juni 2014. 4 områdedirektører. Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection

Juni 2014. 4 områdedirektører. Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Juni 014 4 områdedirektører Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering af 4 nye områdedirektører

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

S 3999 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 3999 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 3999 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 4. juli 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2007-152-1114 Dok.: ANS41691 Hermed sendes

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 390 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 27. marts 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0498 Dok.:

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. maj 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 6. juni 2001 af Arresthuset i Haderslev. I rapporten bad jeg om oplysninger mv. om nærmere angivne forhold.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 20 Offentligt KRIMINALFORSORGEN STATISTIK

Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 20 Offentligt KRIMINALFORSORGEN STATISTIK Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 20 Offentligt 10 KRIMINALFORSORGEN STATISTIK 2010 10 KRIMINALFORSORGEN statistik 2010 Direktoratet for Kriminalforsorgen juli 2011 2 Indhold Indhold 1. Kriminalforsorgens

Læs mere

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde: Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1536 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsen Dato: 27. oktober Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Inspektion af den sikrede institution Sønderbro den 19. november 2009

Inspektion af den sikrede institution Sønderbro den 19. november 2009 Inspektion af den sikrede institution Sønderbro den 19. november 2009 OPFØLGNING NR. 2 Dok.nr. 12/00076-1/ATG3 2/11 Indholdsfortegnelse Ad 3.6. Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold... 3 Ad 5.

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport Satspuljebevilling 2014-15 til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne Evalueringsrapport Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Bevillingen hvordan blev den brugt?... 4 Samarbejde med kommunerne...

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2006 er: Antallet af varetægtsfængslede i de danske arresthuse tegner

Læs mere

Statistik 2011 1 Kriminalforsorgen Statistik 2011

Statistik 2011 1 Kriminalforsorgen Statistik 2011 Statistik 2011 1 Kriminalforsorgen Statistik 2011 1. Kriminalforsorgens statistik... 5 2. Tilgang af indsatte og klienter... 7 Tabel 2.1. Nyindsættelser i fængsler og arresthuse. Fordelt på køn og alder...

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016

HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 24. maj 2005 udsendte jeg den endelige rapport om min inspektion den 13. december 2004 af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. I rapporten anmodede jeg om udtalelser

Læs mere

Samrådet vedrørende unge Kriminelle

Samrådet vedrørende unge Kriminelle Samrådet vedrørende unge Kriminelle Maj 2011 Pjecen er udgivet af: Samrådet vedr. unge kriminelle første gang juni 2003 Rev. Maj 2011 - Nyt oplag 200 stk. Tekst og Grafik : Arkitekst kommunikation - efterfølgende

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013

Arbejdstilsynets - risikobaseret tilsyn og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Arbejdstilsynets - og detailtilsyn i Kriminalforsorgen 2012 / 2013 Samlet (u. indhold) Tilsynsbesøg V: Varslet G: Gennemført Institution Output Indhold Status Afsl. G 05-09-2012 FÆNGSLER OG KUC: Anstalten

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt december 2008 er: Kriminalforsorgen har vanskeligt ved at tiltrække nok mandskab.

Læs mere

Datatilsynets udtalelse vedrørende Region Midtjyllands fælles elektronisk patientjournal (MidtEPJ)

Datatilsynets udtalelse vedrørende Region Midtjyllands fælles elektronisk patientjournal (MidtEPJ) Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Datatilsynets udtalelse vedrørende Region Midtjyllands fælles elektronisk patientjournal (MidtEPJ) Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000

Læs mere

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 28. juni 2012 Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden 1. Resume Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere