Ånden i frivillighed: Marcel Mauss og gaveudveksling i frivilligt socialt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ånden i frivillighed: Marcel Mauss og gaveudveksling i frivilligt socialt arbejde"

Transkript

1 Ånden i frivillighed: Marcel Mauss og gaveudveksling i frivilligt socialt arbejde Tina Nør Langager, Kamilla Terp Larsen, Ia Brix Ohmann Essay, maj 2012 Masterstuderende, MSE hold 5, modul 1 Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitetscenter Vejleder: Gurli Jakobsen Side 1 af 20

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Marcel Mauss og hans tid Problemformulering Definition af frivilligt socialt arbejde Nøglebegreber i Mauss gaveteori Analyse: Frivilligt socialt arbejde set ud fra Mauss gaveteori... 8 Borger Frivillig Borger Frivillig organisation Frivillig Frivillig organisation Stat Konklusioner Perspektivering Litteraturliste Side 2 af 20

3 1. Indledning Der er aktuelt fokus på frivilligt socialt arbejde og den rolle, som frivillighed spiller i det danske velfærdssamfund, hvor frivillige omtales både som velfærdssamfundets redningsmænd (Mandag Morgen 2010) og som serviceleverandører (Mandag Morgen & Ældre Sagen 2011). Der tales også ofte om frivillighedens potentiale i forhold til at sikre innovation (Regeringen 2010). Interessen koncentrerer sig særligt om frivilligt arbejde på det sociale og sundhedsmæssige område, hvor en stram økonomisk dagsorden sætter kommunerne under pres. Der er stor politisk interesse for frivillighed, som kan ses både i den forrige V-K regerings Civilsamfundsstrategi og i regeringsgrundlaget for S-SF-R regeringen (Regeringen, 2011: 50). Frivillighed kan defineres på mange måder. Vi vil i dette essay tage udgangspunkt i den definition af frivilligt socialt arbejde, som benyttes af Center for frivilligt socialt arbejde 1, hvor frivillighed defineres som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg. Frivilligt arbejde kan ligeledes organiseres på mange måder. Vi vil i essayet se på det frivillige sociale arbejde, som i dag er organiseret i rammerne af en frivillig forening. Vi vil tage for givet, at frivillighed ofte udgør en væsentlig ingrediens i socialt entreprenørskab, jf. fx EMES netværket og også Hulgårds konstatering af, at netværk indgår på lige fod med materielle ressourcer, frivilligt arbejde og en professionel indsats som nødvendige ressourcer (Hulgård 2007: 61, vores fremhævning). Frivilligt arbejde og frivillige organisationer placerer sig midt i civilsamfundet og defineres ofte i modsætning til enten det offentlige eller det private. Når enten stat eller frivilligorganisation hylder det frivillige arbejde, taler begge parter ofte om det særegne ved frivillighed, som adskiller det fra fx offentlige serviceydelser eller kommercielle produkter. Samtidigt postuleres det, at frivilligt arbejde er medvirkende til at skabe social kapital. Men hvad består det særegne i? Hvad foregår der, når et menneske uden betaling i form af løn giver et andet menneske tid, nærvær og omsorg? Hvorfor er frivilligt arbejde ikke det samme som gratis arbejdskraft? Vi undrer os over, at vi finder masser af omtale af det særegne i frivilligheden, 1 Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence-, og udviklingscenter, der blev oprettet i Centret er organiseret som selvejende institution under Social- og Integrationsministeriet. Bestyrelsen er beskikket af social- og integrationsministeren og repræsenterer ministeriet, Frivilligrådet, Kommunernes Landsforening, forskningen, det private erhvervsliv og andre relevante interessenter. Side 3 af 20

4 men at det, der foregår i frivilligt socialt arbejde, hovedsageligt beskrives i instrumentelle og markedsøkonomiske vendinger. Vi tror, at noget af det særegne i frivilligheden er knyttet til relationerne. Derfor har vi lyst til at prøve at belyse de relationelle aspekter i frivillighed med Mauss teori om reciprocitet i gaveudveksling mellem individer og fællesskaber. 2. Marcel Mauss og hans tid Marcel Mauss ( ) skrev i 1924 Essai sur le don Essayet Gaven, om ceremonielle udvekslinger blandt stammefolk i arkaiske samfund. Ifølge antropologen Anne Knudsens forord til den danske udgave af Gaven, skrev Mauss sit essay i en tid, hvor modernitetens selvklare baggrund var evolutionisme, der uden videre gik ud fra, at de vestlige, industrialiserede markedsøkonomier for det første var alle tidligere eller anderledes samfundsindretninger overlegne, for det andet var den uundgåelige konklusion på historien og for det tredje adskilte sig radikalt fra tidligere eller anderledes samfund (Knudsen i Mauss 2000: 9). Mauss var i opposition til sin tids samfundsdiskurs. Han anså mennesket som mere end et biologisk væsen, som bestående af både det fysiske, psykiske og åndelige. Alle studerer eller burde iagttage adfærden hos det hele menneske og ikke stykke dem op i egenskaber (Mauss 2000: 107). Med Gaven stillede Mauss spørgsmålstegn ved det uundgåelige ved sin tids homo oeconomicus, det økonomiske menneske, som alene blev ledt af viden og fornuft. Mennesket har meget længe været noget andet; og det har ikke ret længe været en maskine, slet ikke en regnemaskine. I øvrigt er vi heldigvis stadig fjernt fra denne evige og iskolde nyttekalkule (Mauss 2000: 102). For Mauss var der tre hovedtemaer i gaveudvekslingen: Pligten til at give, pligten til at tage imod og pligten til at gengælde. De tre temaer er universelle og gør sig gældende i mange af verdens samfund (Mauss 2000: 15). For Mauss var gaveudvekslingen selve grundlaget for sociale fællesskaber. Der udveksles hele tiden både til hverdag og fest, og gaveudvekslingen er grundlaget for velstand internt i samfundet og for fredelig sameksistens mellem nationer (Mauss 2000: 14-15). Gaveudveksling skal ifølge Mauss forstås som et totalt socialt fænomen, som involverer alle samfundets institutioner, dvs. religiøse, juridiske, moralske, økonomiske og sociale institutioner (Fæster i Andersen m.fl., 2009: 43). Forståelsen af sammenhængen mellem samfundets forskellige institutioner har haft stor betydning for eftertidens antropolo- Side 4 af 20

5 giske og sociologiske studier (Douglas i Mauss 1990: xvi-xix). Mauss teorier finder således anvendelse i aktuel forskning, bl.a. i Ph.d.-studerende Christine Revsbechs analyse af den frivillige indsats i City Year, hvor hun med udgangspunkt i Mauss benytter begreberne solidaritetsøkonomi og udvekslingskompetence 2. Mauss søgte med sine sammenligninger af såkaldte primitive samfund at beskrive en udviklingsmodel for det moderne samfund, der ikke endte med at konkludere, at det industrialiserede markedssamfund var det mest civiliserede og højst udviklede af alle kendte samfundstyper. Ifølge Knudsen var der i Mauss essay en indbygget kritik af det industrialiserede markedssamfund. Hvis enhver materiel transaktion straks blev afsluttet ved at betalingen faldt som på det anonymiserede marked var sammenhængskraften i det sociale efter Mauss opfattelse i fare (Knudsen i Mauss 2000: 10). Mauss kan dermed placeres iblandt nutidens kritiske stemmer over for rational-choice teoriens myte om egen vinding (Hulgård 2007: 29). Mauss viser med Gaven, at han er uenig med grundantagelsen om, at alle handlinger har en rationel karakter i den forstand, at mennesker bevidst kalkulerer de individuelle gevinster, en handling vil medføre (Hulgård 2007: 30). Knudsen runder sit forord til Gaven af med at fremhæve, at Mauss også har noget at byde på i dagens debat om velfærdssamfundet: I det globale samfund her ved årtusindeskiftet er det mere åbenbart end i Mauss Europa anno 1923, at pengenes almene ækvivalent kun udgør en enkelt, begrænset del af sandheden om forholdet mellem menneskene og tingene og menneskene og menneskene (Knudsen i Mauss 2000: 12). 3. Problemformulering Mauss har i sin forståelse af det sociale menneske relevans for vores forståelse af relationerne i frivilligt socialt arbejde. Vores problemformulering lyder derfor: Hvordan kan Mauss teori om gaveudveksling belyse relationerne i frivilligt socialt arbejde? 2 Revsbech 2012: Solidaritetsøkonomi et økonomisk antropologisk perspektiv på læring i frivillige organisationer med eksempler fra ph.d. feltarbejde, forelæsning Side 5 af 20

6 4. Definition af frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde 3 defineres overordnet set som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Ved frivilligt arbejde forstås ifølge Center for frivilligt socialt arbejde den indsats, der: Er frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (f.eks. afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. Ikke er lønnet. Dette udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transportog telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde. Udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer. Er til gavn for andre end én selv og ens familie. Er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra Brugsen og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. Er aktiv. Dvs. medlemskab af en forening er ikke frivilligt arbejde. Frivillige sociale organisationer beskrives som meget forskelligartede organisationer, hvor de fælles karakteristika, som indikerer tilhørsforholdet til den frivillige sektor, bestemmes af fem kriterier 4 (Ibsen & Habermann i Boje m.fl,, 2006). I vores analyse ser vi på et specifikt eksempel på frivillighed. Det er vores udgangspunkt, at frivilligt socialt arbejde foregår i mødet mellem to mennesker. Det ligger implicit heri, at frivil- 3 I vores essay anvender vi frivillighed som fælles betegnelse for frivilligt socialt arbejde og de frivillige organisationer inden for det sociale område. Vi anvender definitioner fra Center for frivilligt socialt arbejde samt fra Frivillighedsundersøgelsen fra De fem kriterier er: formel organisering, uafhængig af det offentlige, nonprofit, selvbestemmende, frivilligt engagement og deltagelse. Side 6 af 20

7 ligheden foregår i nuet, at der er tale om unikke møder, samt at der er et element af uforudsigelighed. Vi ser relationen mellem en frivillig og en borger som en grundessens i det frivillige sociale arbejde, hvorfor vi i analysen af frivilligheden vil se på besøgsvenneordningen, hvor der udspiller sig en relation 1:1 mellem en borger og en frivillig. Inden vi vender os mod selve analysen, vil vi se på nogle af Mauss væsentligste begreber. 5. Nøglebegreber i Mauss gaveteori Mauss gavebegreb er meget rummeligt. Det er ikke kun ting, mennesker udveksler: Det er frem for alt høflighedsbeviser; festmåltider, ritualer, militærtjeneste, kvinder, børn, danse, fester, markeder, hvor handel kun er en af faktorerne, og hvor cirkulation af rigdomme kun er et af målene (Mauss 2000: 18). Gaveudveksling har en social værdi. At mennesker giver, modtager og videregiver gaver, er med til at opretholde sociale relationer mellem mennesker samtidigt med, at ritualerne omkring gaveudvekslingen opretholder fælles værdinormer (Mauss 2000: 14). Parterne i udvekslingen bliver del af et fællesskab, og samtidigt viser det gensidig anerkendelse parterne imellem at give gaver. Fri vilje og forpligtelse går hånd i hånd i gaveudvekslingen det er en iboende dobbelthed, som Mauss kalder gavens reciprocitet. Man kan ikke fritages fra at gengælde, og det er således gavens lov, at den ikke kan være gratis (Mauss 2000: 9, 20, 53). Ifølge Mauss giver man noget af sig selv med den gave, man giver, og efterfølgende har gaveobjektet en iboende kraft hau som skaber et bånd mellem giver og modtager (Mauss 2000:15, 49, 58-59). Denne del af gaveteorien handler om gensidigheden i de sociale relationer, man skaber over tid, når man udveksler med hinanden, giver hinanden noget af sig selv og dermed skaber en særlig relation og forbundethed. Man sikrer en samhørighed ved at give og modtage gaver. Samtidigt indebærer samhørigheden over tid, at man er forpligtet til at give gaver. Mauss' idé om ånden i gaven kan kaste et interessant lys over relationerne, der er mellem parterne i det frivillige arbejde. Et andet vigtigt aspekt i Mauss gaveudvekslingsteori er ritualet omkring gaveudvekslingen. Årsagen og måden, en gave overdrages på, kan være vigtigere end selve gaven. Gaveudveksling er altid forbundet med højtidelighed i respekt for modtageren. En gave må aldrig over- Side 7 af 20

8 drages på en ligegyldig måde, idet det sender et signal til modtageren om, at vedkommende ikke er betydningsfuld. Samtidig er pligten til at modtage implicit en afvisning af gaven er ifølge Mauss det samme som en krigserklæring (Mauss 2000: 26). Potlatch det rivaliserende gavebytte er et indiansk ord for at ernære eller fortære. Indianerne på den nordamerikanske vestkyst afholdte potlatch-fester, hvor værdier i alle former blev udvekslet og overbudt og i sin yderste konsekvens tilintetgjort. Men potlatch handler om mere end ødelæggelse (Mauss 2000: 55-57). Det handler om anerkendelse, ære, prestige og manaen gavens magt. Hvis man som modtager ikke er i stand til at gengælde gaven, så ødelægger man hellere noget af sin egen rigdom end at tabe ansigt, ære og prestige (Mauss 2000: 21). Overfører vi den forståelse til relationerne i frivilligt socialt arbejde, kan det forklare, hvordan udvekslingen indebærer en sårbarhed, fordi gaverne tid, nærvær og engagement er knyttet til personen. At blive overbudt ved ikke at kunne gengælde gaven, kan opleves som en trussel, der medfører destruktion af egne værdier med risiko for mindsket selvværd (Revsbech 2012). 6. Analyse: Frivilligt socialt arbejde set ud fra Mauss gaveteori I et Mauss-perspektiv kan man kalde frivilligt arbejde et totalt socialt fænomen. Hvis frivilligt socialt arbejde er et totalt socialt fænomen, skal vi forstå frivilligt arbejde i relation til de omkringliggende institutioner, dvs. marked, stat og civilsamfund. Dette krydsfelt mellem sektorerne er det frivillige arbejdes vilkår på godt og ondt. Mauss nævner ikke frivillighed eller frivillige organisationer, som vi kender dem i dag, men vi kan se paralleller i hans menneskesyn og analyse af klaners ritualer i det nutidige frivillige sociale arbejde og den rolle, som de frivillige organisationer spiller. Vi vil belyse relationerne i frivilligt socialt arbejde konkretiseret i en idealiseret case: Aktiviteten Besøgsvenner, som finder sted i regi af en større frivillig organisation, eksempelvis Ældre Sagen. Vi vil se på de involverede omkring tilbuddet: Borgeren, der får besøg, den frivillige besøgsven, den frivillige organisation og staten samt deres indbyrdes relationer. Ved hjælp af Mauss begrebsverden vil vi forsøge at indkredse de relationer, der opstår på kryds og Side 8 af 20

9 tværs. Sammenkædet med ritualets betydning bliver det interessant at se på, at udvekslingen finder sted, og hvad det betyder for parterne, at man udveksler. Vi kan se mindst tre niveauer i vores analyse af frivilligt socialt arbejde: Individniveauet, hvor den enkelte frivillige indgår i en relation ift. en enkelt borger Organisationsniveauet, hvor frivillige organisationer indgår i en koordinerende relation ift. at koordinere mange frivilliges indsats ift. mange borgere Samfundsniveauet, hvor frivillige organisationer indgår i en relation med staten Relationerne kan illustreres ved følgende figur: Stat Frivillig organisation Frivillig Borger Christine Revsbech har i sin kommende Ph.d.-afhandling om solidaritetsøkonomi og læring i frivillige organisationer beskrevet tre samfundsmæssige økonomiske niveauer: Reciprocitet, redistribution og markedsøkonomi 5. Her er graden af solidaritet afhængig af niveau, og der er størst solidaritet på det reciprokke niveau eller det, vi kalder individniveauet i vores analyse, og mindst solidaritet på markedsøkonomisk niveau, eller det vi kalder samfundsniveau. 5 Reciprocitet er kendetegnet ved at være decentraliseret, solidaritetsopbyggende Redistribution er kendetegnet ved at være centraliseret, handler om fordeling af goder, og fordrer en accept af central magt Markedsøkonomi er kendetegnet ved at være anonym, gør brug af penge og er en upersonlig samhandlingsform (Revsbech 2012: Solidaritetsøkonomi et økonomisk antropologisk perspektiv på læring i frivillige organisationer med eksempler fra ph.d. feltarbejde, forelæsning ). Side 9 af 20

10 Borger Frivillig Umiddelbart er forestillingen om en frivillig besøgsven, at der er tale om et forhold, hvor borgeren er ensom og har behov for besøg, og den frivillige derfor kommer på besøg. Der er tale om et forhold hvor borgeren får, og den frivillige giver. Ved at analysere besøget med udgangspunkt i Mauss, kan vi også se et forhold, hvor borgeren bliver vært og den frivillige bliver gæst. Så sker der noget med forholdet, fordi det bliver tydeligt, at begge parter gensidigt udveksler gaver med hinanden. Der er velkendte ritualer forbundet med at være vært og at være gæst. I indledningen af Gaven citerer Mauss fra Hávámaol, et gammelt skandinavisk Eddadigt (Mauss 2000: 13): Veed du en Ven, som vel du troer og vil du Godt af ham vinde: Sind du blande med ham og Gaver skifte, ofte gå ham at gjæste. Når værten i vores case får besøg, bydes gæsten ofte på kaffe. Gæsten kan have en værtindegave med måske på traditionel vis med kage til kaffen. Der kan således godt være fysiske objekter involveret. Men gaverne kan også være immaterielle. Gæsten kan påtage sig forskellige opgaver i værtens hjem, fx højtlæsning eller stolegymnastik. Værten giver noget igen ved fx at dele sin livshistorie, men først og fremmest tilbyder han gæstfrihed, som for Mauss tillægges stor symbolsk værdi (Mauss 2000: 26). Som det fremgår af Eddadigtet, skiftes gaver og sind blandes. Når besøget bliver en fast aftale, skabes der over tid en gensidig relation mellem gæst og vært. Begge parter giver hinanden tid og nærvær. Det særegne i relationen er således det immaterielle tid og nærvær udtrykt som interesse for hinanden. De fysiske gaver, som gæsten har med, er et udtryk for, at man gengælder værtens gæstfrihed, en værtindegave som begge parter accepterer, fordi gaven har en værdi som middel til at forstærke den sociale relation, parterne er involverede i. Da besøgsven og -værter frivilligt vælger hinanden med samværet som primært formål, anser vi samværet og personernes personlighed, engagement og fælles interesse for hinanden som det væsentligste element gaveudvekslingen. Herved bliver både gæst og vært modtagere og givere i besøget, og begge parter bærer ansvaret for, at begivenheden Side 10 af 20

11 bliver god. Det giver en gensidig anerkendelse, som Mauss beskriver som gavens ånd og magt (Mauss 2000: 25). Går vi skridtet videre i analysen, kan vi postulere, at værten ud over tid og opmærksomhed får en værdighed via sin værtsrolle og gæstfrihed. Den frivillige får identitet som ressourcestærk, uanset sin alder, fordi vedkommende via besøget kan vise sit overskud. Den frivillige får en følelse af at gøre en forskel, at være noget for nogen, at være en del af en forpligtende relation. Det kræver udvekslingskompetence fra begge parter (Revsbech 2012). At turde sætte sig selv i spil kræver selvværd, og demokratisk dannelse, forstået som evnen til at italesætte egne behov og ressourcer. Disse sociale kompetencer er grundlaget for, at der kan skabes læring, solidaritet og social værdi gennem social interaktion. Ligeværdigheden i relationen er vigtig. Hvis den frivillige alene ser sin vært som et offer og tilbyder for meget hjælp uden at se det andet menneskes ressourcer, er der risiko for det, som Mauss så i potlatch-ritualerne, og som Revsbech genfinder i det frivillige sociale arbejde og kalder for destruktion af egne værdier. Frivillige organisationer i dag tager således ofte afstand fra tidligere tiders hattedamer kvinder af det bedre borgerskab, der praktiserede velgørenhed over for de stakkels fattige fordi den form for indsats skaber et asymmetrisk forhold mellem frivillig og borger. Mauss var også opmærksom på dette forhold: Velgørenhed er stadigvæk sårende for dem, der tager imod den, og enhver moralsk anstrengelse går i retning af at fjerne den rige almisseuddelers ubevidste fornærmende patronisering (Mauss 2000: 89). Teologen Bjarne Lenau Henriksen, som gennem mere end 40 år har arbejdet for en af de største frivillige sociale organisationer i Danmark, Kirkens Korshær, definerer relationen i frivilligt arbejde med mere nutidige ord: Frivillighed handler om respekt og ligeværdighed. Det handler om at undgå ovenfra-og-ned hjælpen. Det handler om at fremme gensidigheden, også når der hjælpes. Vi tror måske, at den der hjælper, kommer med overskuddet, mens den der hjælpes sidder med underskuddet. Virkeligheden er dog nok den, at den, der sidder med underskuddet, ved meget mere om livet end den, der kommer med overskuddet (Henriksen 2011: 21). Gensidigheden i det ligeværdige forhold, hvor man giver noget af sig selv og modtager noget fra den anden for så at give igen, skaber bånd mellem giver og modtager i en cir- Side 11 af 20

12 kulær bevægelse. Ved at give og modtage gaver skabes en samhørighed. Samtidigt indebærer samhørigheden over tid, at man er forpligtet til at give gaver. Borger Frivillig organisation Frivillig Når vi bevæger os fra reciprociteten mellem frivillig og borger op på et organisatorisk niveau, er der tale om mere komplekse relationer, og uden empirisk grundlag er analysen vanskeligere. Revsbech beskriver en bevægelse fra et niveau, hvor det er reciprocitet, der gælder, til et niveau, der er kendetegnet af redistribution. Det betyder, at udvekslingen ikke længere foregår alene som en direkte relation, men i højere grad kan sammenlignes med Mauss beskrivelse af høvdingens centraliserede fordeling af goder. Vi vil nu se på, hvad der sker på det organisatoriske niveau mellem frivillig organisation og hhv. frivillig og borger. Den frivillige organisation kan siges at spille en rolle som mediator mellem frivillig og borger. Organisationen skaber forbindelsen, da første kontakt mellem besøgsven og -vært sker via den frivillige organisation. Organisationen fungerer således som brobygger og sikrer, at spilleregler eller ritualer i Mauss optik er på plads. I Ældre Sagens besøgstjeneste er der en kontaktperson, der matcher frivillig med borger, aftaler tid for mødet og er til stede som facilitator ved det første møde. Hun sikrer, at der er en aftale mellem besøgsven og besøgsvært omkring eksempelvis tid og tidsramme for kommende besøg, og gennemgår spilleregler som fx tavshedspligt. Kontaktpersonen er den frivillige organisations repræsentant og vedkommende bidrager således til at mødet bliver vellykket, og at muligheden for at etablere en værdig og gensidig relation er til stede. Vi ser her en parallel, hvor frivilligorganisationernes funktion i dag kan sammenlignes med klanerne og de ritualer, der underbyggede udveksling mellem forskellige aktører. Vi kan også se, at der foregår en form for udveksling mellem den frivillige, der gerne vil gøre en forskel for et andet menneske, og den frivillige organisation. Frem for at gå over til genboen og banke på og tilbyde sin hjælp med risiko for enten at blive afvist eller blive udnyttet til mere, end man har lyst til kan den frivillige via den frivillige organisation få garanti for, at netop rammerne for udvekslingen er på plads jf. Mauss tre temaer: pligten til at give, pligten til at modtage og pligten til at gengælde. Side 12 af 20

13 Den frivillige får samtidigt via den frivillige organisation mulighed for at indgå i et fællesskab eller netværk med andre frivillige, herunder deltage i fælles arrangementer. Revsbech har set lignende fænomen blandt frivillige i USA. Manglende reciprocitet fra indsatte i det pædagogiske forhold kompenseres af Gud eller fællesskabet (Revsbech 2008: 93). Hun har via interviews med frivillige erfaret, hvordan der i den virkelige verden findes ikke-ligeværdige relationer, hvor gengældelse af gaven tilflyder de frivillige også fra andre end borgeren. Endelig er der en symbolværdi på spil for den frivillige i at kunne sige, jeg er frivillig, jeg gør en forskel for andre, hvilket giver en form for identitet. Den frivillige organisation får også noget den anden vej. I diskursen om frivillighed og nødvendigheden af at skaffe flere frivillige (Regeringen 2010), kan den frivillige organisation tælle sine frivillige sammen som en form for arbejdskraft, hvor antallet af frivillige ind i mellem bliver omsat til arbejdstimer 6. Den frivillige giver med sin tid og sit engagement således organisationen status og legitimitet. Ofte italesætter organisationen sit bidrag til den frivillige som konsulentstøtte, undervisning, forsikring, transportgodtgørelse og ID kort men som nævnt oven for, er det væsentligste nok snarere, at den frivillige får en meningsfuld identitet. Der kan således godt være en diskrepans i oplevelsen af, hvad den frivillige modtager, og hvad organisationen siger, den giver. Revsbech er sit speciale om misbrugsforebyggende arbejde hos unge inde på modtagerperspektivet, som betragtes ud fra et gaveudvekslingsperspektiv (Revsbech 2008). Hun understreger, at ikke gavens art ment netop giverens motiv og dermed ånden i gaven har stor betydning for, om udvekslingen lykkes. Og hun konkluderer, at Det er tanken, der tæller, fordi reciprocitetsformen er generaliseret og ikke balanceret eller negativ (Revsbech 2008: 93). For borgeren er der ligesom for den frivillige tale om, at den frivillige organisation er mediator mellem borger og frivillig, og besøget således bliver organiseret og dermed ritualiseret. Den frivillige organisation tilbyder også supplerende aktiviteter, eksempelvis aflastning for pårørende, hvilket kan opfattes som andet en relationen mellem borger og frivillig i sig selv. Borgeren, der henvender sig til en frivilligorganisation og efterspørger en besøgsven, giver 6 I Ældre Sagens frivilligpolitik står der således, at Ældre Sagen er stolt af at vi er over frivillige. Indsatsen svarer til mere end fuldtidsansatte og skaber hver dag glæde og livsmod hos andre mennesker (Ældre Sagen, 2011: 2). Side 13 af 20

14 organisationen legitimitet en form for eksistensberettigelse. Organisationen har i bund og grund brug for de ufrivilligt ensomme, så der er efterspørgsel på de frivillige tilbud. Der er tale om gensidighed i relationen i det fælles sociale system, som parterne indgår i. Frivillig organisation Stat I relationen mellem den frivillige organisation og staten er vi på et nyt og tredje niveau, som vi har kaldt samfundsniveau. Revsbech nævner i sin analyse af solidaritetsøkonomi ligeledes et tredje niveau, som hun kalder markedsøkonomi (Revsbech 2012). På dette niveau, forklarer Revsbech, er relationerne anonyme, og samhandlingsformen er upersonlig og styret af penge. Det er også penge, der er en af de centrale dimensioner i relationen mellem frivillig organisation og stat. Staten giver på sin side anerkendelse af det frivillige arbejde og den koordination, som den frivillige organisation står for, via kroner og ører. At være satspuljemodtager kan således ses som en form for blåstempling af organisationen og dens frivillige sociale indsats. Er en frivillig organisation anerkendt via en bevilling, er der også øgede muligheder for indflydelse og for at blive taget med på råd. Gennem bevillinger ønsker staten at modtage innovation og helhedstænkning, og dermed muligvis bedre løsninger på sociale problemer. Fra den frivillige organisations perspektiv ses fx et bidrag i form af frivillige, der kan kitte lokalsamfundet sammen og gøre ældre til en ressource frem for en byrde (Ældre Sagen 2011). Samtidigt sker det, at når staten har behov for vished om at få løst sociale problemer, får de frivillige organisationer flere krav om at kunne dokumentere effekterne af det frivillige arbejde, et såkaldt socialpolitisk paradoks ifølge 18-redegørelsen for Nu er det staten, der ensidigt sætter rammen og definerer nogle krav, som også kan forstås som ritualer. Paradokset er følgende: Hvordan kan den særlige egenart i det frivillige sociale arbejde respekteres og måske endda videreudvikles, når der samtidigt i de nye samarbejder og partnerskaber med kommunale og statslige instanser stilles større krav om specifikke målbeskrivelser, om særlige performancekrav, om særlige tidsfrister for menneskers udvikling? (Center for Socialt Entreprenørskab 2008: 19). Side 14 af 20

15 Frivillige organisationer italesætter på dette niveau også deres frivillige arbejde som et komplementært tilbud til borgeren, som skal ses i sammenhæng med de ydelser, som borgeren modtager fra det offentlige (Center for Socialt Entreprenørskab 2008: 13). Her er der således fare for, ifølge Bjarne Lenau Henriksen, at frivilligt arbejde bliver integreret i det almindelige udbud af offentlig service. Resultatet er at den frivillige sektor mister sin egenart (Hulgård 2007: 92). Kunne man i Mauss terminologi se forholdet mellem stat og frivilligorganisation som en form for potlatch, hvor den frivillige organisation destruerer egne værdier? 7. Konklusioner Essensen i Mauss teori om gaveudveksling er pligten til at give, til at modtage og til at gengælde. Denne teori kan åbne blikket for, hvad der sker på det individuelle niveau i mødet mellem en frivillig og en borger. Den kan også give et perspektiv på det frivillige sociale arbejde, organiseringen af dette og på frivillighedens rolle i samfundet. Vi anvender Mauss iagttagelser af de primitive samfund som totale sociale fænomener, hvor gaveudvekslingen er omdrejningspunktet. Mauss teori om udvekslingens iboende reciprocitet kan vi med fordel overføre til de menneskelige relationer i frivilligt arbejde, hvor pligten til at gengælde en gave og den udveksling, det skaber, beskriver de særlige kvaliteter, som frivilligheden har. Her har begrebet om ånden i gaven kunnet indkredse det cirkulære i gaveudvekslingen, mens ritualet som begreb kan forklare vigtigheden af den organisatoriske ramme. Vi belyser i vores essay frivilligheden ud fra en idealiseret forestilling om mødet mellem to ligeværdige parter, besøgsvennen og -værten, mens der i relationerne på organisationsniveau og i særdeleshed på samfundsniveau kan være tale om manglende ligeværd. Dette ses i analysen som en diskrepans mellem, hvad det den ene part oplever at give og den anden part oplever at modtage i udvekslingen. Det er eksempelvis også på disse niveauer, vi kan se tegn på Mauss potlatch, hvor den ulige udveksling af værdier risikerer at gøre den ene part underdanig. Men det også her, at vi savner, at Mauss forholder sig konkret til magt og det ulige magtforhold. Derfor finder vi det mindre frugtbart at anvende Mauss til at belyse det organisatoriske og samfundsmæssige niveau i hvert fald uden empiri. Det falder også i tråd med, at Side 15 af 20

16 Mauss selv siger, at hans essay ikke er en færdig analyse, men alene en skitse til fremtidig forskning (Mauss 2000: 104). Så kan vi til gengæld bruge Mauss teori til at sætte fokus på de sociale bånd, der opstår, når der foregår gensidig udveksling, som forudsætter gensidig anerkendelse. På den måde kan relationsarbejdet i den frivillige sektor træde ud af konstruktionen med den ene part som hjælper og den anden som modtager. Der opstår i stedet et møde mellem to mennesker, et møde som den frivillige organisation har mulighed for at arrangere i praksis, og som staten kan vælge at fremme gennem økonomisk støtte. Vi efterlyser i indledningen en beskrivelse af det særegne i frivillighed. Vi finder gennem vores analyse, at Mauss teori om gaveudveksling kan nuancere synet og belyse netop det særegne element ved frivilligheden på 1:1 niveau, som vi ser det udfolde sig i reciprociteten, i den ritualiserede gensidige udveksling af gaver, som skaber social sammenhængskraft. 8. Perspektivering Mauss beskriver gaveudvekslingen først og fremmest på mikrosociologisk niveau. Udvekslingen foregår mellem de enkelte høvdinge, der repræsenterer deres klaner. Da han skriver i en tid før begreber som netværk og social kapital er blevet en del af den sociologiske diskurs, bruger han ikke disse begreber. Men ligesom senere tiders sociologer, er han ikke kun optaget af handlingerne på individniveau, men på et organisatorisk eller institutionelt niveau. Mauss ville nok være enig i, at man for at forstå individuelle handlinger og resultatet af individuelle handlinger må undersøge dem i deres sociale og politiske rum (Hulgård 2007: 58). Ligesom Hulgård i dag siger, at social entreprenørskab ikke kun er en betegnelse for en aggregering af individuelle valg (Hulgård 2007: 58), siger Mauss at gaveudvekslingen skal forstås som en del af de relationer og den omverden, som den foregår i. Men vi oplever, at Mauss med sit mikrosociologiske udgangspunkt, ligesom Putnam, kommer til kort når det handler om at analysere magt på det institutionelle niveau (Hulgård 2007: 70). Tilsyneladende opererer alle klaner og stammer i Mauss optik med fælles forståelse af værdier, og den eneste form for uligevægt bliver udtrykt i potlatch, hvor forskellige stammer prøver Side 16 af 20

17 på at overgå hinanden ud fra samme værdier. På studieturen for MSE Hold 4 og Hold 5 den 21. april 2012 gik turen til Christiania. Vi hørte om perioden i 1980erne, hvor rockerne satte dagsorden på Pusher Street. Det gældende konsensusdemokrati stod magtesløst over for rockernes trussel om vold, indtil politiet fandt et lig, og derpå arresterede alle med rygmærke. Der var umiddelbart stort diskrepans mellem de to grupperingers værdier. Ville Mauss se relationen mellem rockere og christianitter som en form for potlatch? Essayets teoretiske analyse skaber grundlag for at undersøge feltet empirisk. Det kunne være interessant at undersøge parternes handlinger og oplevelser i deres indbyrdes relationer ved observation og interviews. Når vi anvender Mauss gaveudvekslingsperspektiv tilført Revsbechs udvekslingskompetence får vi lyst til at undersøge fx via interview, om det også er sådan parterne i en besøgsvenneordning opfatter sig selv og deres indbyrdes relation. Tilsvarende kunne det være interessant at undersøge, om den udveksling, vi forestiller os foregår på det organisatoriske niveau mellem den frivillige, borgeren og den frivillige organisation, også er sådan disse parter ser deres indbyrdes udveksling. Vi har bl.a. identificeret den frivillige organisation som brobygger, men Mauss har ikke identificeret denne rolle i sin beskrivelse af gaveudvekslingen, måske fordi han ikke selv har lavet empiriske undersøgelser. Endelig er der det tredje samfundsmæssige niveau, hvor vi både kunne gå tættere på forskellige tekster, eksempelvis Civilsamfundsstrategien, et udvalg af kommunale frivilligpolitikker samt en række frivilligorganisationers formuleringer vedr. samarbejdet med det offentlige. Her kunne vi lave en egentlig diskursanalyse og så samtidigt undersøge, hvordan de involverede parter oplever deres indbyrdes udveksling. Vores tese er, at der er større diskrepans mellem motivationen og intentionen bag udvekslingen jo mere abstrakt den bliver hvilket vi kunne undersøge igen via interview med repræsentanter for udvalgte interessenter, eksempelvis frivilligorganisationer. I forlængelse af det socialpolitiske paradoks, som beskrives kritisk i 18-redegørelsen (Center for Socialt Entreprenørskab 2008) finder vi det fx interessant at se, hvordan frivillighe- Side 17 af 20

18 dens vilkår beskrives i Den frivillige sociale indsats (Center for frivilligt socialt arbejde 2011) 7. I årsrapporten beskrives den frivillige sociale indsats i positive vendinger som skaber af synergi og helheder til gavn for os alle, ligesom indsatsen skal udfylde de forskellige og særlige behov, som opstår i samfundet (Center for frivilligt socialt arbejde 2011: 8,15). Samtidig indsættes frivilligheden i en retorik om offentlig opgaveløsning og vækst, idet den skal tjene som et supplement til den kommunale opgaveløsning, og organisationerne skal være serviceydere (Center for frivilligt socialt arbejde 2011: 9,42). Rapporten priser det frivillige sociale arbejdes særegenhed, men de værdier er indlejret i en markedsøkonomisk kontekst, hvilket vi finder tankevækkende, om ikke problematisk. Hvordan vi taler om, i dette tilfælde, frivilligheden, er væsentligt, og Pascal Dey konstaterer, at vi netop skaber virkeligheden gennem den måde, vi italesætter den på (Dey 2006: 122). Derfor ville det være interessant at foretage en analyse af de mange forskelligartede ytringer om frivilligheden. Italesættelsen af at alle borgere er en ressource for fællesskabet, er for nylig blevet præsenteret af Mandag Morgen med begrebet Den aktive borger. Retten til at være noget for nogen bliver defineret som en borgerrettighed i velfærdssamfundet anno Der er ikke tale om ansvaret tilbage til den enkelte. Ansvaret skal tilbage til fællesskabet på en ny måde. Det handler om at bevæge diskursen fra uafhængighed til forbundenhed, hvor samfundet skal understøtte rammerne for borgernes muligheder for at indgå i relationer både i familie, lokalområde, fritidsaktiviteter og arbejde (Mandag Morgen 2012: 3,14). I den sammenhæng ville det være interessant at se på, om Mauss teori kan bidrage til et nyt perspektiv, idet Mauss også forudså, at vi som samfund altid vender tilbage til en til en form for gruppemoral (Mauss 2000: 92). "Fra uafhængighed til forbundenhed" leder også tanker hen mod empowermentbegrebet. Empowerment kan være såvel mål som proces og har relevans, hvis man ønsker en grundlæggende ændring i svage gruppers indflydelse på og kontrol over eget liv, for at opnå en større lighed i samfundet (Hvas & Thesen 2002: 164: ). I modsætning til Mauss er en af styrkerne i empowermentteorien, at den forholder sig til magt og er bevidst om, at magtrelationerne altid er i spil. Med det udgangspunkt kan empowerment være et supplerende perspektiv til Mauss gaveudveksling i relation til frivillighed på såvel individ, organisatorisk og samfundsniveau. 7 Denne seneste årsrapport fra 2011 er den første af sin slags og er at betragte som en statslig ytring om den rolle, frivilligheden skal spille i Danmark. Side 18 af 20

19 9. Litteraturliste Center for frivilligt socialt arbejde 2011: Den frivillige sociale indsats. Årsrapport 2010, Socialministeriet, København. Center for frivilligt socialt arbejde 2012: Center for Socialt Entreprenørskab 2008: Kommunernes samarbejde med de frivillige sociale foreninger. En casebaseret analyse udarbejdet af Center for Socialt Entreprenørskab, 18- redegørelsen 2007 kvalitativ del, Velfærdsministeriet, København. Dey, Pascal 2006: The rhetoric of social entrepreneurship: paralogy and new language games in academic discourse, i: Chris Steyaert & Daniel Hjorth red.: Entrepreneurship as Social Change. A Third Movement in Entrepreneurship Book, Edward Elgar Publishing. Douglas, Mary 1990: No free gifts. Foreword, i: Marcel Mauss: The Gift. The form and reason for exchange in archaic societies, Routledge, London. Fæster, Monika 2009: Socialt entreprenørskab i spændingsfeltet mellem det sociale og økonomi, i: Linda Lundgaard Andersen, Torben Bager & Lars Hulgård red.: Socialt entreprenørskab. GEM-antologi 2009, Syddansk Universitetsforlag, Odense. Hvas, Anne Charlotte & Thesen, Janecke 2002: At styrke patientens egne kræfter og at modvirke undertrykkende kræfter:»empowerment«i et medicinsk perspektiv i: Ugeskrift for Læger 2002; 164: Henriksen, Bjarne Lenau 2011: Nu kan det snart være nok! om frivillighedens uanede ressourcer, i: uden for [nummer], årg 12, 2011, nr. 23, s Hulgård, Lars 2007: Sociale entreprenører. En kritisk indføring, Hans Reitzels Forlag, København. Ibsen, Bjarne & Habermann, Ulla 2006: Definition af den frivillige sektor i Danmark, i: Thomas P. Boje, Torben Fridberg & Bjarne Ibsen red.: Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning, Socialforskningsinstituttet, København. Knudsen, Anne 2000: Forord, i: Marcel Mauss: Gaven. Gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund, Spektrum forlag, Oslo. Mandag Morgen 2010: Velfærdens Iværksættere en dansk strategi for socialt iværksætteri, Mandag Morgen, København. Mandag Morgen & Ældre Sagen 2011: Vel fair? Et debatoplæg om velfærd og frivillige, marts 2011, Ældre Sagen, København. Mandag Morgen 2012: Den aktive borger Hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet, Mandag Morgen, København. Side 19 af 20

20 Mauss, Marcel 2000: Gaven. Gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund, Spektrum forlag, Oslo. Regeringen 2010: National Civilsamfundsstrategi. En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats, oktober 2010, Socialministeriet, København. Regeringen 2011: Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag, oktober 2011, København. Revsbech, Christine 2008: Tanken der tæller. En pædagogisk antropologisk analyse af udveksling og gavegivning i PRIDE Youth Programs, USA, Speciale, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, København. Revsbech, Christine 2012: Solidaritetsøkonomi et økonomisk antropologisk perspektiv på læring i frivillige organisationer med eksempler fra ph.d. feltarbejde, forelæsning , Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitetscenter. Ældre Sagen 2011: Ældre Sagens frivilligpolitik, april 2011, København. Side 20 af 20

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis

Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis Ia Brix Ohmann Frivilligafdelingen, Ældre Sagen Rådet for frivilligt socialt arbejde 2004-2008 03-04-2008 Ældre Sagen master 1 Definitioner:

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund 11. August 2015 Uddannelsens udviklingskonference, Brejning Gunner Gamborg gg@etf.dk Udviklingskonference 2015 Gunner Gamborg 2 Min dagsorden i dag 1. Ergoterapeutforeningens

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere