ZEALANDDENMARK STATUS PÅ HANDLINGSPLAN DET BEDSTE FRA SJÆLLAND EU NYT I 2015

Transkript

1 ZEALANDDENMARK STATUS PÅ HANDLINGSPLAN DET BEDSTE FRA SJÆLLAND EU NYT I 2015

2 Avenue Palmerston 26 B Bruxelles, Belgien Telefon: info@zealanddenmark.eu Medarbejdere: Esther Davidsen, kontorleder Telefon: Mobil: ed@zealanddenmark.eu Liselotte Jensen, projektudvikler Telefon: Mobil: lisjen@zealanddenmark.eu Xenia Lauritsen, projektudvikler Telefon: Mobil: xrl@zealanddenmark.eu Casper Ravnsted-Larsen, redaktør Telefon: Mobil: carav@zealanddenmark.eu Praktikanter forår 2015 Jonas Okkels Pedersen, - Politisk kommunikation og ledelse CBS Clemens Ørnstrup Etzerodt - Offentlig administration, RUC Praktikanter efterår 2015 Pernille Juhl Dagø - Business and development studies, CBS Marc Olivier Sevestre - Forvaltning, RUC Journalistpraktikant efterår 2015 Mikkel Romanius Journalist i løntilskud forår 2015 Nathalie Cederlund Søndergaard Årsrapport: Tryk Glumsø Bogtrykkeri, februar 2016 Papir: Cyclus Offset 70 g. Oplag: 600 Fotos Hvis ikke andet er angivet, er billeder taget af ZealandDenmarks eller Region Sjællands medarbejdere, eller fra Colourbox. Redaktion og layout Casper Ravnsted-Larsen & Lars Svensmark Velkommen Året der gik Klima, energi og ressourceeffektivitet Sundhed Erhverv og innovation Uddannelse og forksning Femern Bælt og Interreg 2015 i tal Kommunikation og interessevaretagelse Handlingsplan Pluk og perspektiv Fra Sjælland EU Nyt Genbrug og symbioser i fokus for cirkulær pakke Sjællandsk affaldsselskab: Cirkulær økonomi er mere end farvel til affald Minister: Energiunion er en forudsætning for Kriegers Flak-succes Sjællandsk hoftesucces skal komme resten af Europa til gavn Analyse: Sundhedsprojekt afslører hindringer for velfærdsteknologi Næstved Sygehus driver nyt skånsomt kræftprojekt til 32 millioner Dansk-tysk enighed om bedre øst-vest-muligheder Flere sjællandske skoler deltager i internationale uddannelsesprojekter Affald bliver til en aktiv ting vi kan bruge Bredbåndsudfordring: Sjællandske borgmestre håber på EU-indgreb Lysende ide giver sikkerhed og mindre energiforbrug Indhold

3 EU som løftestang for vækst og udvikling i Region Sjælland Overskriften er titlen på ZealandDenmarks handlingsplan for og ledetråden for alt, hvad vi gør i Bruxelles. I 2015 har vi arbejdet med at fintune vores indsats for få endnu flere Sjællandske aktører med i EUprojekter, og det er gået ganske godt. Den regionale vækst og udviklingsstrategis ambitioner om at sikre vækst og udvikling med de store anlægsinvesteringer i regionen, øge beskæftigelsen og kompetenceniveauet, fordre bedre ressourceeffektivitet og øge innovationen har været vores mantra. Vi har bombarderet regionskolleger, kommuner, udviklere, vækstorganisationer, virksomheder, skoler og en masse andre i regionen med EU-ord og projektmuligheder. Vi har lagt os i selen for at forstå hverdagen og udfordringerne derhjemme for at indgå i de EU-netværk og partnerskaber, der bedst kan bidrage til at løfte og vækste Region Sjælland. Vi har skrevet mange artikler, analyser og partnersøgninger i Sjælland EU Nyt og på vores nyhedsside. Der er afholdt lobby og informationsmøder mellem EU-politikere og -embedsmænd på den ene side. Og mellem politikere og embedsmænd hjemmefra på den anden. Begge for at skabe den forståelse, der er brug for mellem regionen og EU - i projekter og i udviklingssammenhænge. Vi har netværket og organiseret konferencer, workshops og events både i Bruxelles og i Danmark. Det er blevet til omkring 40 EU-ansøgninger, hvor nogle er meget store, andre meget små, nogle har EU kontoret haft en stor rolle i, andre en lille. Cirka 24 af disse ansøgninger er blevet godkendt til EU-finansiering! Det er vi super stolte af. Vi har lært, at det er nemmere at få finansiering gennem Interreg, end det er gennem Horizon Det er nemmere for virksomheder at få finansiering i Horizon 2020 end kommuner. Det er lettere at få finansieret et skoleprojekt end at opnå midler til at understøtte en kommunal driftsopgave. Men vigtigst af alt har vi lært, at der er muligheder for EU-vidensdeling og netværkssamarbejde om de fleste kommunale og regionale udfordringer, og der er mange dygtige svenskere, tyskere, hollændere, englændere, nordmænd, finner, italienere og spaniere derude, der gerne vil have danske partnere. Udgangspunktet for denne midtvejsstatus på ZealandDenmarks handlingsplan for 2015 og 2016 er derfor optimisme. Som du kan læse på det følgende sider, er vi nemlig allerede nået langt med vores mål og aktiviteter. Og der er allerede mange ideer til nye EU-projekter i Efter status på handlingsplanen præsenterer vi som sidste år et udsnit af årets artikler fra Sjælland EU Nyt. Jeg glæder mig rigtig meget til et fortsat godt samarbejde. God læsning! Esther Davidsen, kontorchef 3

4 Året der gik Klima, energi og ressourceeffektivitet Erfaringer banede vej for flere ansøgninger i Samtidig blev Kalundborg-symbiosen brandet europæisk. Projektudvikling I perioden arbejder ZealandDenmark på det grønne område ud fra et mål om ti ansøgninger indsendt på tværs af de forskellige støtteprogrammer i Interreg, Horizon 2020 og LIFE Klima og Natur. Ved årsskiftet er syv ansøgninger indsendt. Da Horizon 2020 i 2015 ikke længere var nyt, var der mulighed for at hente erfaringer fra 2014-indkaldelserne. Det påvirkede antallet af ansøgninger positivt. Horizon 2020 er præget af stærk konkurrence, men mere erfaring og feedback vil øge chancerne for fremtidige ansøgninger. ZealandDenmark har i samarbejde med Region Sjælland sat fokus på mulighederne i Interreg-programmerne. Det kan være en barriere for nogle, at der er krav om medfinansiering, men en række store projekter er kommet videre. Kontoret vil fortsat hjælpe med ansøgninger til Interreg, fordi flere af dem bliver godkendt end under andre EU-støtteprogrammer. LIFE-programmet har et fast grundlag, som man kan sætte som ydre ramme, men Europa-Kommissionen udvælger hvert år særlige fokuspunkter. Disse kender man først i det sene forår, mens fristerne ligger i september eller oktober. Der var samtidig ansøgningsfrister i andre programmer, og derfor var der ikke nok tid eller ressourcer til at lave ansøgninger til 2015-tidsfristen. Derfor har ZealandDenmark kigget på LIFE-potentialerne og fokuserer på klimatilpasning og ressourceeffektivitetsprojekter med ansøgningsfrist i efteråret Samarbejde ZealandDenmark har tæt samarbejde med en række kerneaktører i relation til projektudvikling inden for energi, klima og ressourceeffektivitet i Region Sjælland. I 2015 er Greater Copenhagen-samarbejdet blevet en del af den fremtidige projektudvikling. ZealandDenmark skaber og vedligeholder løbende vores netværk gennem ERRIN-netværket i Bruxelles, den strategiske platform Smart Cities and Communities, relationen til Interreg-sekretariaterne, EU-DK Support-samarbejdet og DACOB-samarbejdet mellem de regionale EU-kontorer. På reserveliste Horizon Indsendte ansøgninger på tværs af Life, Horizon 2020 og Interreg 3 Afviste 10 Mål Videre til Fase 2 Interessevaretagelse og studieture ZealandDenmark har været ansvarlig for eller involveret i at planlægge fire studieture inden for kompetence, ressourceeffektivitet, grøn energi og innovationsområdet i 2015: BusinessLFs bestyrelse var på studietur til Friesland i Holland med fokus på innovation og EU-projekter i februar. Energiklyngecenter Sjælland deltog ved Europa-Kommissionens infodag om energiprogrammet under Horizon 2020 med tilhørende matchmaking i september. Ved Open Days-festivalen i Bruxelles i oktober deltog Udvalget for internationale relationer under regionsrådet. I forbindelse med Open Days lykkedes det desuden at imødegå målsætningen om at brande Region Sjælland som foregangsregion i EU i forhold til symbioseindsatser, idet EUObservers årlige magasin bragte to artikler om Kalundborg-symbiosen. Energiklyngecenter Sjælland skulle have deltaget som projekttovholder ved ERRIN-netværkets projektudviklingsevent i november. Men på grund af terror blev det aflyst. 7 Status Interreg 1 2 Godkendte 4

5 Året der gik Sundhed og pleje ZealandDenmark har arbejdet for at gøre Region Sjælland, de 17 kommuner og andre regionale aktører til partnere i EU-projekter. Projektudvikling og resultater I 2015 blev seks Horizon 2020-ansøgninger indsendt. En er godkendt. Tre Interreg-ansøgninger blev indsendt: To er er godkendt, mens SCALE ved redaktionens afslutning stadig afventer svar. Der er blevet indsendt én PPI-ansøgning (innovative offentlige udbud), der ikke blev godkendt, og ingen PCP-ansøgninger (præ-kommercielle udbud). Der er ikke udsigt til PPI/PCP-ansøgninger i løbet af 2016, da interessen for denne projektform mangler. Sjællandske kommuner var involveret i tre af ansøgningerne. Især Holbæk kommune har været aktiv. University College Sjælland (UCSj) var involveret i en ansøgning. Horizon 2020s arbejdsprogram for gav regionen anledning til at identificere de vigtigste indkaldelser og rollefordeling i de kommende år. Projektadministration ZealandDenmark har i 2015 været en del af projektadministrationen for tre EU-projekter: ENGAGED-projektet holdt afsluttende konference i juni i Eindhoven. Konferencen havde to repræsentanter med fra Region Sjælland. (Læs mere på side 20.) Administration af to projekter i EU s projektmanagementsystem: ADVANCE og EPP ehealth. Samarbejde og studieture ZealandDenmark er en del af mange europæiske netværk og arbejdsgrupper, heriblandt: Sundhedsnetværket CORAL var medarrangør af workshop ved AAL-Forum i september. Der var fire deltagere fra regionen ved ERRIN Health brokerage event i slutningen af oktober. Arbejdsgrupperne under European Innovation Partnerships on Active and Healthy Aging (EIP- AHA) har affødt en del projektaktivitet. Zealand- Danmark var medarrangør af en workshop ved EIP-AHA-topmødet i marts. Derudover arrangerede ZealandDenmark en række studieture til Bruxelles. Produktion og Innovation var i Bruxelles i juni. Repræsentanter for Næstved Sygehus fremlagde projektide ved AAL Forum i Gent i september. Otte medlemmer af regionsrådet var i Bruxelles i november. Sundhedsmedarbejdere fra Guldborgsund Kommune var på inspirationstur i december. Regions Sjælland-deltagelse ved ERRIN-netværkets projektudviklingsevent i oktober. Indsendte Horizon 2020-ansøgninger 6 15 Mål Status Godkendte Horizon 2020-ansøgninger 1 4 Mål Status Indsendte Interreg-ansøgninger 3 6 Mål Status Godkendte Interreg-ansøgninger 2 3 Mål Status Indsendte PPI/PCP-ansøgninger 1 2 Mål Status 5

6 Året der gik Erhverv og Innovation I 2015 overtog CAPNOVA som tovholder på TIPS-projektet, der også det sidste år har generet EU-støtte til sjællandske virksomheder. Projektudvikling ZealandDenmark arbejder for, at virksomheder i Region Sjælland skal være de bedste i Europa til at arbejde med ressourceeffektivitet, kompetenceudvikling og innovationsløft. Derfor er målene for : Én ansøgning til EU-finansierede klyngeinitiativer 12 EU-ansøgninger, gennem TIPS-indsats To virksomheder deltager i ansøgninger på sundhedsinnovation eller ressourceeffektivitet Et af resultaterne er nået, da INBION er med i en Go Cluster-klyngeansøgning sammen med Agropark. ZealandDenmark har dog ikke givet rådgivning i denne sammenhæng. Interessevaretagelse og samarbejde ZealandDenmark har de sidste fire år været en del af et samarbejde med CAPNOVA, Væksthust Sjælland og Risø DTU om at identificere og sikre EUmidler til virksomheder i Region Sjælland. Samarbejdet blev ledet af ZealandDenmark frem til starten af 2015, hvor CAPNOVA blev tovholder for indsatsen. ZealandDenmark er fortsat medlem af styregruppen. ZealandDenmark er fortsat en del af det fælles, danske rådgivernetværk, EU-DK Support, der fungerer som et samarbejdsnetværk mellem alle EU-projektrådgivere i Danmark. ZealandDenmark deltager aktivt i netværksmøderne, er sidder i styregruppen og indtræder efter planen i pressegruppen i Tips Vidste du, at Tips-projektet % ansøgninger blev indsendt fra sjællandske virksomheder har fået støtte kroner fik de sjællandske ansøgere Det svarer til næsten en tredjedel af det samlede EU-støttebeløb til erhvervs- og innovationsprojekter i Danmark i af Horizon 2020s budget er afsat til innovation i små og mellemstore virksomheder? De skal skabe adgang til risikovillig kapital og til at støtte udvikling af nye og gamle industrier. 6 virksomheder blev screenet 23 søgte EU-støtte eller gik med i EU-konsortier virksomheder blev kontaktet 8 ansøgere modtog EUstøtte kroner modtog de tilsammen. Det svarer til, at for hver krone, der er investeret i TIPSprojektet, blev 17 kroner givet i EU-støtte.

7 Året der gik Uddannelse og Forskning Personalemæssig oprustning har givet gode muligheder for at markedsføre EU s uddannelsesprogrammer gennem hjemmesiden og personlig kontakt med skoleledere. Projektudvikling I 2015 er projektkonsulent Louise Godt blevet ansat på deltidsbasis for at skrue yderligere op for projektudviklingen på uddannelsesområdet hos Zealand- Denmark. Kortlægningen af uddannelsesinstitutionernes internationalisering begyndte i efteråret. Alle folkeskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsskoler er kontaktet for at gøre dem opmærksomme på ZealandDenmark og den service, kontoret tilbyder i form af sparring og hjælp til ansøgninger. I foråret afholdt ZealandDenmark to seminarer om Erasmus+ med omkring 20 deltagere. I december var der over 50 deltagere til et seminar om Erasmus+. Den store tilslutning er kommet efter, at kontoret har arbejdet med at nå bredt ud til institutionerne med direkte markedsføringskampagner om mulighederne for støtte gennem Erasmus+. Indsendte Erasmus+-ansøgninger 30 ikke offentligjort Mål Status Godkendte Erasmus+-ansøgninger Interessevaretagelse Udover at have kontaktet alle uddannelsesinstitutioner i regionen, arbejder ZealandDenmark også for at sikre, at interesserede nemt kan finde relevante informationer. På hjemmesiden og gennem nyhedsbrevet bliver det oplyst, når der er nye aktiviteter, støttemuligheder og der gives eksempler på gode uddannelsesprojekter. 5 Mål 8 Status Samarbejde Samarbejdet med RUC om EU-forskningsmidler er stadig højt prioritet. Derfor er der løbende møder med RUCs EU-konsulent, der har fast plads i DAcoB-arbejdsgruppen for forskning og innovation. DAcoB er samarbejdsplatform for de danske regions- og forskningskontorer i Bruxelles. I foråret har RUC fået godkendt seks Horizon 2020-projekter. Projekterne har ikke været direkte støttet af ZealandDenmark, men et projekt om velfærdsinnovation og et om energirenoveringer dækker fælles interesseområder. Erhvervsskolen CELF er med i et årets sjællandske uddannelsesprojekter og har her besøg af deres partnere. Foto: CELF 7

8 Året der gik Femern Bælt og Interreg I 2015 skruede ZealandDenmark op for indsatsen under Interreg-programmerne. Under Open Days blev der arrangeret workshop om grænseoverskridende samarbejde. Projektudvikling En række sjællandske aktører var med i godkendte ansøgninger til Interreg-programmerne i InnoCan: Innovativ, højteknologisk, skånsom kræftbehandling. Næstved Sygehus og Region Sjælland deltager. (Læs mere på side 21) EU Prometheus: Udvikling af apps til at undervise patienter med enten kræft eller urinvejssygdomme i at varetage deres sygdom. Danske og tyske partnere. FURGY Clean Innovation: Danner en klynge for vedvarende energi, energieffektivitet og integrerede energisystemer. Kalundborg Forsyning deltager. Biogas2020: Skal øge antallet af partnerskaber for udvikling af ny teknologi, instrumenter og metoder til at fremme en øget produktion af vedvarende energi. Flere deltagere fra Region Sjælland: Gas2Move, Energiklyngecenter Sjælland, RUC og Region Sjælland. GREAT-projektet, som Region Sjælland er partner i gennem STRING-samarbejdet, fik 52 millioner kroner i støtte fra den europæiske infrastrukturfond, CEF Transport, i GREATs formål er at etablere ladestandere og brint- og gastankstationer langs blandt andet de sjællandske landeveje. Interessevaretagelse og samarbejde Gennem nyhedsbrevet formidler ZealandDenmark ansøgningsfrister, prioriteter, arrangementer, partnersøgninger og projekt-cases med forbindelse til de seks Interreg-programmer, som Region Sjælland er del af. Der blev produceret en video om den rådgivning, man kan få ved Interreg A-sekretariaterne, i samarbejde med Region Sjællands kommunikationsafdeling. Under regionsfestivalen Open Days i Bruxelles i oktober var ZealandDenmark igen medarrangør af en workshop. Udvalget for Europæiske Relationer repræsenterede regionsrådet ved konferencen og workshoppen. Formand Peter Madsen holdt oplæg om det sjællandske beskæftigelsesinitiativ Quickstart. ZealandDenmark har i løbet af 2015 arrangeret møder med Europa-Kommissionen for regionsrådsfor- Peter Madsen, formand for Udvalget for Europæiske Relationer under regionsrådet, holdt oplæg om Quickstart-initiativet under Open Days. mand Jens Stenbæk og direktionsmedlemmer for at få indblik i de politiske strømninger og få bekræftet, at Femern Bælt-korridoren er en af EU s højeste prioriteter på transportområdet. ZealandDenmark følger udviklingen i ScanMed-korridoren tæt i Bruxelles var generelt præget af politisk uro omkring etableringen af tunnelen, der nu har udsigt til tidligst at stå færdig i

9 2015 i tal 137 gange deltog ZealandDenmarks konsulenter i konferencer, seminarer, workshops og lignende i 82 gange var ZealandDenmarks konsulenter i Danmark. Bruxelles og resten af Europa Vidensindsamling og 44 netværk Rådgivning af aktører i forbindelse med projekter 40 RÅDGIV FORBIN PROJEK Projektrelaterede 93 Øvrig aktivitet; netværk, EU-promovering, etc. 42 ØVRIG A EU-PRO 29 studieture gange var sjællandske aktører i Bruxelles 2 til Holland arrangerede Zealand- Denmark 17 kurser og seminarer holdt ZealandDenmark ZealandDenmark fik 328 henvendelser Fra kommuner i Region Sjælland Fra ansatte i Region Sjælland Om specifikke partnersøgninger i nyhedsbrevet Fra virksomheder i Region Sjælland Om projektrelaterede ting i øvrigt Fra andre aktører i Region Sjælland Fra aktører uden for Region Sjælland 166 Om øvrige ting som netværk, lobbyisme, etc. 9

10 Året der gik Kommunikation og interessevaretagelse Fokus for kommunikationsindsatsen har været at målrette den rigtige information til de rigtige mennesker. Det har givet en mindre tilbagegang i sidevisninger, selvom der er flere unikke besøgende. Der arbejdes samtidig for større synlighed. Unikke besøg på zealanddenmark.eu Hjemmeside og nyhedsbrev I 2015 er der tilføjet yderligere kategorier til nyhedsbrevet for at imødekomme læsernes specifikke behov endnu bedre. Der er oprettet en liste over arrangementer for sjællandske aktører i Bruxelles, Danmark og andre lande. De mest aktuelle arrangementer udkommer med mandagsopsamlingen. ZealandDenmark har som vanligt udgivet artikler med EU-nyheder, ansøgningsfrister og projektmuligheder, men fokuserer i stigende grad på caseartikler med gode projekteksempler, der har relevans for områder, hvor Region Sjælland har brug for at finde løsninger. Det blev i løbet af året til 47 caseartikler. Zealanddenmark.eu havde en mindre tilbagegang i antallet af besøgende. Det kan skyldes interessen for relanceringen i Der er en lille tilbagegang i abonnenter, men der er ikke blevet arbejdet målrettet mod flere abonnenter. Samtidig har nogle kommuner kun én, der modtager nyhedsbrevet, men som distribuerer det videre til relevante kolleger. Alt i alt har fokus væres på optimering af kvalitet. Besøgstid i sekunder Besøg fra mobil og tablet 17,11% ,62% 1, Sidevisninger Antal sider per besøg 2,

11 Markedsføring og interessevaretagelse En rundtur til de regionale, sjællandske medier i årets begyndelse har etableret tættere kontakt, og der er indgået aftaler om, hvordan vi bedst servicerer medier med gode historier. Det har blandt andet ført til en fast klumme i Sjællandske og Dagbladet, der perspektiverer internationale dagsordner til Sjælland. Det blev til tre indlæg i Efter en aktiv indsats kom der to artikler om Kalundborg-symbiosen i EUObservers årlige magasin. Tættere kontakt til presseafdelingen i Region Sjælland har ved flere lejligheder ført til bedre koordinering af budskaber og udgivelse. Under den store, årlige regionskonference, Open Days, i Bruxelles havde ZealandDenmark inviteret en lokal journalist fra Lolland-Falsters Folketidende til byen for at dække blandt andet Northern Connections-arrangementet, som kontoret var med til at arrangere. Europaparlamentariker og Region Sjællands EUambassadør Jeppe Kofod var i oktober på besøg hos Solrød Biogas. Flere besøg planlægges i Første journalistpraktikant var på kontoret i efteråret. Tilstedeværelsen fører blandt andet til øget forståelse af den hjemlige presse- og kommunikationsindsats i Region Sjælland. På de sociale medier har der været fremgang i antallet af likes og følgere, og der er også oprettet en twitterkonto for Sjælland EU Nyt. Top 3 1. Køge Næstved Guldborgsund 34 Roskilde 34 Bund Kalundborg Lejre Solrød 8 Abonnenter på nyhedsbrevet* Herudover er 184 abonnenter ansat i Region Sjælland *Abonnenterne er optalt efter domænenavn i -adresse. Hertil kommer abonnenter ansat i kommunale og regionale institutioner. Abonnenterne i 2015 er optalt den 16. januar Abonnenter i 2014 er optalt den 1. februar De ti mest læste historier i 2015 (antal sidevisninger i parentes) 1. Her er overblikket: Læs om alle de nye Interreg-programmer (439) 2. Her er 6 projekter og 8,5 EU-millioner til samfundsnær RUC-forskning (397) 3. ZealandDenmark søger praktikanter til efterårssemesteret 2015 (372) 4. Sjællandsk hoftesucces skal komme resten af Europa til gavn (358) 5. Bliv klogere på og få idéer til de tre nære Interreg-programmer (318) 6. Bredbåndsudfordring: Sjællandske borgmestre håber på EU-indgreb (310) 7. Lær de danske medlemmer af Europa-Parlamentet at kende (293) 8. Sådan kommer SMV er med i Interreg-projekter (286) 9. SMV-støtte skubber flydende energianlæg til Storbritannien (285) millioner kroner til bæredygtig byudvikling under URBACT III (282 11

12 Genoptryk Oversigt over mål og aktiviteter i Mål og aktiviteter, der refererer til den regionale vækst og udviklingsstrategi, ReVUS: ReVUS-vision Mål Aktiviteter Region Sjælland udnytter de store anlægsinvesteringer og moderniseringen af regionen til at skabe varig vækst og blivende beskæftigelse. Generere to nye PPI (Public Private Innovation) eller PCP (Pre Commercial Procurement) projekter Interessevaretagelse: Gennemføre en profileringskampagne vedrørende Femern og STRING, samt sikre kendskab i EU til regionens styrker (sektorerne). Diskutere mulighederne med de relevante medarbejdere i regionen. Formidling: case-eksempler samt analyserende artikler om EU-projekter og politikker. Løbende formidling af partnersøgninger Projektudvikling: Sparring med aktører på Sjælland i forhold til idé, repræsentation, partner- facilitering og ansøgningsproces om nye udbudsformer Virksomheder i Region Sjælland er de bedste i Europa til at arbejde med ressourceeffektivitet, kompetenceudvikling og innovationsløft En ansøgning til EU-finansierede klyngeinitiativer 12 EU-ansøgninger, gennem TIPSindsats To virksomheder deltager i ansøgninger på sundhedsinnovation eller ressourceeffektivitet To samarbejdsforløb skaffer RUC EU-midler 30 ansøgninger under uddannelsesprogrammerne Fem partnerskabsaftaler mellem skoler Interessevaretagelse: Sikre kendskab i EU til regionens styrker og interesser (temaerne i relation til sektorerne). Diskutere mulighederne med de relevante medarbejdere i regionen. Formidling: case-eksempler samt analyserende artikler om EU-projekter og politikker. Løbende formidling af partnersøgninger Projektudvikling: Sparring med aktører på Sjælland i forhold til idé, repræsentation, partner- facilitering og ansøgningsproces Region Sjælland er i 2020 et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed i metropolregionen. Regionens placering giver unikke muligheder for et sammenhængende arbejdsliv og for eksport og internationalisering med naboregioner Opnå finansiering af teknisk bistand til bredbåndsprojektet En ansøgning genereret af EIP Smart Cities and Communities-netværket Understøtte STRING s CEF-ansøgning om opsætning af ladestandere langs motorvejen Uddannelsesindsatsen understøtter yderområder (mål ovenfor) Et antal nye ansøgninger til Interreg inden for digital infrastruktur, innovation og beskæftigelse samt uddannelses- & sundhedsområdet Interessevaretagelse: Sikre kendskab i EU til regionens styrker og interesser (temaerne i relation til sektorerne). Diskutere mulighederne med de relevante medarbejdere i regionen. Formidling: Case-eksempler samt analyserende artikler om EU-projekter og politikker. Løbende formidling af partnersøgninger Projektudvikling: Sparring med aktører på Sjælland i forhold til idé, repræsentation, partner- facilitering og ansøgningsproces Samlede mål og aktiviteter Arbejdsområde Mål Aktiviteter Klima, energi og ressourceeffektivitet Samlede grønne indsatser på tværs af ReVUS og den regionale klimastrategi Deltagelse i 10 projektansøgninger på tværs af Horizon 2020, LIFE og Interregprogrammerne. Heraf godkendes tre. Repræsentere eller supportere repræsentanter fra regionen eller kommunerne ved ti projektudvikling- og/ eller matchmaking-arrangementer i Bruxelles Et til to EU-projekt- kompetenceudviklingsforløb per år for kommuner og region Deltagelse i ti events Indgå i strategiske partnerskaber og initiativer i Bruxelles og vidensdele om disse til sjællandske aktører

13 ZealandDenmarks handlingsplan Sundhed Samlede sunhedsindsatser på tværs af ReVUS og Sundhedsaftalen for Deltagelse i 15 Horizon 2020-ansøgninger. Heraf fire godkendte. Seks nye Interreg - ansøgninger mindst tre godkendte. Deltagelse i mindst to nye PPI- eller PCP-projekter Et til to EU-projekt-kompetenceudviklingsforløb årligt for kommune og region Gennem de Bruxelles-baserede ERRIN- og CORAL-netværk formidle partnersøgninger fra EU til region, kommuner, UCSJ og hospitaler i regionen. Markedsføring af regionens styrkeområder til CORAL- og ERRINevents og konferencer Ti aktører fra region eller kommuner kommer til Bruxelles for at præsentere deres projektidéer per år Fem generelle eller politiske præsentationer per år. Engelsksproget brochure. Lobbyisme, markedsføring og interessevaretagelse Nøgleaktører i Bruxelles er bekendt med udviklingen i STRING korridoren, Femern-projektet og Greater Copenhagen området Kerneaktører i Bruxelles kender udfordringer og ekspertise Sjælland. Lokale aktører kender relevante initiativer, lovgivning og opfattelser i EU-institutionerne Fastholde høj brugertilfredshed Profileringskampagne over for Europa-Kommissionen og Europa- Parlamentet Arrangere Open Days event, eventuelt deltage i Energy Week og Green Week Understøtte STRING s interessevaretagelse i Helsinki-Valetta-korridoren Medarrangere politisk møde i Bruxelles for STRING den 30. september 2015 Samarbejde med Copenhagen EU Office om events og projektudvikling Promovere Region Sjællands styrker inden for særligt symbiose, bioenergi og ressourceeffektivitet med oplæg fra regionale aktører ved minimum fem events i Bruxelles Sikre kendskab i EU til regionens styrker inden for Sundhedsaftalens temaer. Oplæg ved to events årligt. Arrangere i alt fem besøg af udlændinge i Region Sjælland med henblik på projektudvikling. Fagmedarbejdere i Region Sjælland inddrages i den nyeste viden og opbygger relationer i Bruxelles Skype med relevante medarbejdere i Region Sjælland 1 gang månedligt. Kommunikation og formidlingsindsats Artikler og analyser på zealanddenmark.eu med relevans for aktører og borgere i Region Sjælland og de 17 kommuner 300 flere abonnenter eller 20 procents forøgelse. Ti genoptrykte artikler i lokale medier Beskrivelse af styrkeområder, strategier og projektinteresser på engelsk Samarbejde med Copenhagen EU Office Artikler når repræsentanter fra regionen er i Bruxelles Tre til fem (analyserende) artikler om måneden To case-artikler månedligt Løbende formidling af partnersøgninger og EU-støttemuligheder Øget kontakt til og synlighed i lokale og regionale medier Udbygge engelsk version af Zealand- Denmarks hjemmeside Samarbejdsaftale om kommunikation med Copenhagen EU Office Journalist i løntilskud i foråret 2015 Efterår 2015 og forår 2016 deles to journalistpraktikanter med Regionshuset. Genoptryk

14

15 Pluk og perspektiv fra Sjælland EU Nyt På de følgende sider præsenterer vi en række artikler fra Sjælland EU Nyt, som er udgivet i Artiklerne giver et billede af, hvad EU-systemet og dermed ZealandDenmark har arbejdet med i 2015, men peger også fremad mod de perspektiver, der er for regionen, kommunerne, erhvervslivet og øvrige aktører i de kommende år. De fleste af de gengivede artikler er uddrag. I bunden af hver artikel kan du finde henvisninger til de fulde versioner. God læsning! Casper Ravnsted-Larsen, redaktør

16 Genbrug og symbioser i fokus for cirkulær pakke Den nye politiske pakke om cirkulær økonomi har præsenterer et mere helhedsorienteret syn på håndtering af spildprodukter og affald. Vi skal genanvende mere. I Kalundborg glæder de sig over, at industrielle symbioser spiller en fremtrædende rolle. Af Casper Ravnsted-Larsen Mere genbrug af kommunalt affald og fremme af industrielle symbioser gennem mere ensartede regler og kvalitetsstandarder er to af de ting, der kommer i fokus for den europæiske miljøpolitik i de kommende år. Europa-Kommissionen vedtog i december dens forslag til ændring af affaldsdirektivet og en generel handlingsplan for cirkulær økonomi, som både stiller krav og udstikker retningslinjer for at lukke kredsløbet for produkters livscyklus gennem øget genanvendelse og genbrug, som Kommissionen selv formulerer det. Vores planet og økonomi kan ikke overleve, hvis vi følger den hidtidige devise tag, fremstil, brug og smid væk. Vi er nødt til at bevare værdifulde ressourcer og udnytte deres iboende økonomiske værdi til fulde, siger Kommissionens første næstformand Frans Timmermans. Fordel for symbiosevirksomheder I pakken lægger Europa-Kommissionen op til en standardisering af kvaliteten på såkaldte sekundære råvarer. Det er materialer, der efter at være brugt en gang som ét produkt anvendes igen i produktionen af et nyt produkt. Vi vil fjerne de barrierer, der gør det besværligt for virksomhederne at optimere deres ressourceforbrug, og vi vil fremme det indre marked for sekundære råstoffer, siger Jyrki Katainen, der er kommissær for beskæftigelse, vækst, investeringer og konkurrenceevne. Netop de sekundære råstoffer er de særligt optagede af hos Dansk Symbiose Center i Kalundborg. Centerchef Mette Skovbjerg glæder sig over signalet om at skabe et indre marked for sekundære råvarer, og over at virksomhederne fremover slipper for at slås med flere regelsæt, fordi deres projekter er omfattede af forskellige former for lovgivning. Det er en kæmpe fordel, fordi der i dag ikke er standarder for kvalitet. Så det er op til den enkelte virksomhed at afprøve, om man kan bruge materialerne og finde ud af den nationale lovgivning, siger hun til Sjælland EU Nyt. Lavere affaldsmål En del af pakken består af et ændringsforslag til det eksisterende affaldsdirektiv. Særligt her foreslår Kommissionen lavere målsætninger for affaldshåndtering end i den pakke, som den forrige Kommission foreslog sidste år, men som den nuværende hældte af bordet ved sin tiltræden. Og det selvom løftet dengang var, at de ville præsentere noget mere ambitiøst. I den nye pakke er det fælles EU-mål at genanvende 65 procent af kommunalt affald i 2030, mens den gamle foreslog 70 procent. For emballageaffald er målsætningen nu 75 procent i stedet for 80. Det nye er desuden, at Kommissionen nu tæller genbrug under betegnelsen genanvendelse. Det kan blive en fordel i Danmark, da vi eksempelvis allerede genbruger langt de fleste flasker. Hos kommunerne, der er ansvarlige for håndtering af husholdningsaffald i Danmark, er de umiddelbart positive over for de nye forslag. Jens Ive, næstformand for KL s Internationale Udvalg, glæder sig over, at der er sat fokus på flere dele af værdikæden, relativt høje mål for genanvendelse og ensretning af definitioner. Med pakken kan vi forhåbentlig få igangsat en mere ambitiøs og ansvarlig affaldshåndtering i hele EU, siger han. 16

17 Symbiosetanke godt for regionen Mette Skovbjerg og Jens Ive er begge klar over, at pakken med de sænkede ambitioner ikke får træerne til at vokse ind i den cirkulære himmel. Men de mener begge, at pakken rummer perspektiver. Jeg ser det her som et første skridt til at understøtte den udvikling, der allerede er i gang. Så alene det, at vi er i gang, er positivt og har kæmpe signalværdi, siger Mette Skovbjerg. Vi er glade for at se, at der er fokus på industrielle symbioser, for det synes vi passer utrolig godt sammen med de initiativer, der er i regionen. Region Sjælland er den region i Danmark, der har den tydeligste målsætning inden for symbioser, fordi det står direkte som mål i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, fortsætter hun. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/cirkulaer Få overblik over den cirkulære pakke på zealanddenmark.eu/cirkulaerpakke Sjællandsk affaldsselskab: Cirkulær økonomi er mere end farvel til affald Af Casper Ravnsted-Larsen Den industrielle symbiose i Kalundborg blev til for 50 år siden, fordi et par lokale virksomheder fik den smarte ide at udnytte hinandens affaldsprodukter. Begrebet cirkulær økonomi var således ikke nyheden i sig selv, da Europa-Kommissionen præsenterede en politisk pakke herom. Heller ikke for AffaldPlus seks syd- og vestsjællandske kommuners affaldssammenslutning der ser positivt på pakken. Det er vigtigt, at EU får en fælles retning i forhold til at arbejde med og implementere cirkulær økonomi, lyder det. Det nye er det øgede fokus på at få lukket materialekredsløbene og inddrage andre aspekter i prioriteringen end de rent økonomiske for eksempel geopolitiske hensyn, ressourceknaphed, beskæftigelse med mere, siger Nils Olsen, afdelingschef hos AffaldPlus, til Sjælland EU Nyt. I den forbindelse er det vigtigt, at Kommissionen står fast ved, at cirkulær økonomi skal være andet end blot at snakke end-of-waste. Selvfølgelig skal genanvendeligt affald kunne anvendes overalt i Europa uden unødige bureaukratiske forhindringer, som vi desværre ser det i øjeblikket. Men cirkulær økonomi er andet og mere, fortsætter han. Forskel på kommunalt affald Nils Olsen øjner dog visse udfordringer for kommuner og affaldsselskaber i udspillet. Blandt andet skal kommunerne genanvende 65 procent af affaldet i Europa-Kommissionen medregner erhvervsaffald, når de henviser til kommunalt affald, men de danske kommuner har i dag kun ansvar for forbrændings- og deponeringsegnet affald fra erhvervslivet. Virksomhederne har selv ansvar for genanvendelse. Derfor er kommunernes fokus i dag nok mere rettet mod husholdningsaffaldet, forklarer Nils Olsen. Der ligger en udfordring i, at kommunerne får ansvaret for at nå en genanvendelsesprocent på 65 af også en masse erhvervsaffald, hvis kommunerne ikke får adgang til at etablere ordninger, som de har i forhold til husholdningsaffald. Det er kommunerne afskåret fra med den nuværende affaldsbekendtgørelse, siger han. Kommunerne har dog ansvar for at føre tilsyn med, at virksomhederne opfylder affaldsbekendtgørelsen og reglerne. Papir varer ej evigt Derudover lægger pakken op til, at genanvendelsesprocent ikke længere beregnes ud fra den samlede mængde affald, der leveres til genanvendelsesanlægget, men kun den mængde, der reelt bliver genanvendt. Det er selvfølgelig godt, at der bliver fokus på reel og meningsfuld genanvendelse. Men der vil være fejlsorteringer, og der vil være materialer, som ikke længere har de rette egenskaber til at kunne bruges igen, siger Nils Olsen. Han bruger papir som eksempel. Fibrene i papir bliver kortere jo flere gange de bliver genanvendt, og papirfabrikkerne afviser fibre, der er blevet for korte til at kunne bruges i nye produkter. De vil med andre ord ikke blive talt med som genanvendelse. Skal man straffes fordi materialerne efter flere gange genanvendelse har udtjent deres værnepligt?, undrer han sig. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/affald 17

18 Minister: Energiunion er en forudsætning for Kriegers Flak-succes Det danske energisystem er en rollemodel for den europæiske energiunion, fortæller energiminister Lars Christian Lilleholt, som også mener, at succes for sjællandsk vindmølleprojekt afhænger af god europæisk energiinfrastruktur. Af Casper Ravnsted-Larsen Ude i Østersøen, cirka midt i mellem Møns Klint og det sydvestlige hjørne af Sverige, skal inden 2020 ligge en vindmøllepark, der er stor nok til at forsyne i omegnen af hustandes årlige elforbrug. Men Kriegers Flak, der er opkaldt efter den forhøjning i havbunden, som møllerne skal stå på, bliver kun en succes, hvis de europæiske politikere får etableret en europæisk energiunion og forbundet landenes energisystemer, lyder det fra den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Jeg vil gå så vidt som at sige, at forudsætningen for, at Kriegers Flak bliver en succes, er, at vi får etableret en energiunion. For med Kriegers Flak kommer Danmark endnu højere op i samlet elproduktion baseret på vind, og det vil sige, at vi får en udfordring med i visse perioder at kunne bruge vinden fornuftigt, siger han til Sjælland EU Nyt. Til gavn for elforbrugerne Med energiunionen kan landene bedre udnytte hinandens overskudsenergi og dermed sænke produktionsbehovet. I forhold til Sjælland vil jeg sige, at når vi skal have Kriegers Flak op at køre, er forudsætningen for, at strømmen derfra bliver billig og effektiv, at den er godt forbundet med de omkringliggende lande. Herunder en solid forbindelse til Tyskland. Det betyder meget for, om prisen på den park bliver så lav og konkurrencedygtig som mulig, så forbrugerne er i stand til at betale elregningen, siger Lars Christian Lilleholt. Danmark bliver rollemodel Den danske regering er positivt indstillet over for etableringen af energiunionen, og den danske energiminister glæder sig desuden over den betydelige rolle, som Danmark kommer til at spille i oprettelsen af unionen. I forvejen har Danmark et tæt energisamarbejde med Sverige, Finland og Norge i form af den såkaldte North Pool-energibørs, hvor energileverandører hele tiden kan købe den billigste energi, der er tilgængelig. Jeg forestiller mig, der bliver en europæisk børs, hvor vi kobler markederne sammen og handler el med hinanden og dermed hele tiden får den billigste kapacitet til rådighed, siger Lars Christian Lilleholt efter mødet med sine kolleger, der aktivt henvender sig til ham og nævner den nordiske model som inspiration og rollemodel for den europæiske energiunion. 18 Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/kriegersflak Læs om energiunionen på zealanddenmark.eu/energiunion

19 Sjællandsk hoftesucces skal komme resten af Europa til gavn Prohip har allerede opnået markante resultater, men udviklingen for hofteprojektet skal fortsætte ud over landegrænser og ind på e-health-området, så patienter i resten af EU får samme behandling. Det er ambitionen for projektet, der er på jagt efter internationale partnere. Af Mikkel Romanius Hofteprojektet Prohip fra Næstved Sygehus har haft stor succes. Blandt andet har det formået at nedsætte genoptræningen med et halvt år efter en hofteoperation. Succesen med at nedbringe genoptræningstiden fra ni til tre måneder har fået seniorforsker Britta Hørdam og klinisk udviklingssygeplejerske Bente Rehder til nu at vende snuden mod resten af EU. Sundhed og velfærd skal være frit tilgængeligt og lige for alle. Derfor vil vi udvikle et online-koncept for alle, hvor i første omgang hoftepatienter kan gå ind og få den information om behandling og genoptræning, de har brug for. Det skal være let tilgængeligt og fokusere på inddragelse af patienter og pårørende, siger Britta Hørdam. Onlineplatformen skal være tilgængelig på flere forskellige sprog og skal i første omgang have fokus på patienter og pårørende. Derefter på personalet, og til sidst skal det være muligt at udveksle informationer og stille spørgsmål til fagfolk. I den sammenhæng søger vi partnere, der har erfaring med at etablere den slags med et internationalt snit, fortæller Britta Hørdam. Søger partnere i udlandet Jagten på at finde en eller flere partnere gik i september til Gent, hvor den årlige konference for sund og aktiv aldring åbnede dørene til tre dage med velfærdsteknologi og sundhedsinnovation. Udover søgningen efter nye partnere, var der også inspiration at hente fra andre projekter og udfordringer rundt om i EU. Der er masser af muligheder og viden her. For eksempel er diskussionen om, hvordan vi nedbryder barrieren mellem teknologi og ældre interessant. Der siger vores og andres erfaringer, at når det er relevant, og der er en fordel ved teknologien, så vil de ældre det hele, fortæller Britta Hørdam. Det er Bente Rehder enig i og tilføjer, at en anden vigtig ting at diskutere er de mange aspekter i den forskellige behandling fra land til land. Der er grundlæggende meget forskel på, hvordan vi gør det i de forskellige lande. Det er også derfor, at det er vigtigt med en fælles platform, hvor patienterne går ind og får den bedste og nyeste information, ligesom personalet bliver inspireret til at håndtere behandlingen på en ny og bedre måde, siger Bente Rehder. Eksempelvis bliver patienterne i dag udskrevet markant hurtigere fra sygehuset. Tidligere var patienten indlagt i op til 16 dage, men det er nede på en eller to dages indlæggelse. Det giver personalet begrænset tid til at fortælle om rehabiliteringen og patienterne kortere tid til at stille spørgsmål. Prohip Prohip er et interregionalt projekt, der har til formål at binde Region Skåne og Sjælland sammen. at kompetenceudvikle sundhedspersonalet at optimere rehabilitering for hoftepatienter Støtte Prohip har modtaget støtte fra Interreg-programmet ÖKS Resultater Prohip har blandt andet opnået at nedsætte rehabiliteringen efter en hofteoperation med seks måneder. Det har de gjort ved at bruge en interviewguide, som spørger ind til vigtige faktorer i forhold til patientens rehabilitering. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/hofter 19

20 Analyse: Sundhedsprojekt afslører hindringer for velfærdsteknologi Af Esther Davidsen De største hindringer for udbredelse af velfærdsteknologi er manglende brugerinddragelse, manglende evidens for resultater, forældede forretningsmodeller, samt manglende systemer for læring og videndeling. Det konkluderede EU-projektet ENGAGED, som Region Sjælland har været en del af de seneste tre år. 14 regioner, universiteter og foreninger fra hele EU har deltaget i projektet. Alle partnerne er helt fremme med indførelse af velfærdsteknologi i deres regioner. Deltagelsen i ENGAGED har ført til, at Region Sjælland i 2014 og 2015 er kommet med i mange nye EU-ansøgninger inden for sundhedsinnovation. Herunder præsenterer vi i forkortet udgave de vigtigste konklusioner på projektet og de anbefalinger, som projektpartnerne nu arbejdere videre med at gennemføre i nye EU-projekter. Manglende efterspørgsel fra brugerne Behovet for at spørge og inddrage både de professionelle brugere (plejere), og slutbrugere var et tilbagevendende tema under de mange workshops. Brugerinddragelse er helt centralt, fordi aktive brugere af velfærdsteknologi bliver mere bevidste om deres egen sundhed og tager aktive beslutninger om deres egen sundhed. På denne baggrund arbejder de mange partnere i ENGAGED nu videre med at gennemføre følgende anbefalinger i nye EU-projekter: Brugeren inddrages fra starten i alle processer relateret til personens sundhed. Der benyttes forskellige inddragelsesmetoder for forskellige typer af brugere. De forskellige metoder udbredes effektivt, så man ikke skal starte forfra med at finde på nyt hele tiden. Der etableres brugernetværk, der kan bringe brugernes behov og forslag bedre frem. En eksisterende hjemmeside med god praksis for brugerinddragelse kan være udgangspunktet. Manglende evidens for effekten Der mangler viden om resultater af de mange velfærdsteknologske projekter, som er gennemført i regioner og kommuner i hele Europa. Hvad virker og hvorfor? Hvad kan betale sig? Hvilken investering har den største effekt? Viden om omkostningseffektivitet og evidens for forbedret livskvalitet savnes. Det gør det også svært at sammenligne løsninger mellem regioner og lande, og derfor svært at sælge produkter til andre lande. ENGAGED partnerne vil derfor: Udvikle en europæisk brugerplatform, der indeholder metoder til at indsamle brugererfaringer. Udvikle et sæt kvalitative og kvantiative minimumskriterier, der kan tilpasses de forskellige målgrupper og forskellige regioner i Europa. Forretningsmodeller er forældede Den øgede efterspørgsel på mere velfærd og bedre resultater fra vores velfærdssystemer kan ikke indeholdes i de eksisterende budgetter og forretningsmodeller. Vi skal derfor finde en mere præcis forretningsmodel, der kan hjælpe regioner og kommuner med ikke kun at måle cost-benefit af nye services og teknologi, men også måle service og kvalitet, livskvalitet og værdi for borgerne. Vi taler altså om en forretningsmodel, der: Giver virksomhederne redskaber til at skabe værdi, og som kan bidrage til at dele værdiskabelsen. Giver brugere, patienter, kunder og borgere mulighed for at deltage i design, udformning, produktion og service. Empowerment og patient-feedback bliver den primære kraft i transformationen af sundhedssystemerne. Manglende lærings og videnssystemer En åben samarbejds- og læringsorienteret tilgang er nødvendig for at udbrede velfærdsteknologi og for at skabe det nødvendige, samarbejdende økosystem. Netværk, der deler viden og løsninger og hele tiden vender tilbage til de andre med feedback, er nøglen til fremdrift. Men for at effektiv læring gennem samarbejde skal finde sted, må deltagerne være villige til at dele den viden, de har. Effektiv videndeling kræver: En fælles opgave eller et fælles problem En klar oversigt over relationer og kompetencer for deltagere, en virtuel platform eller organigram for at skabe kommunikation Netværket skal faciliteres og styres for at sikre et afbalanceret forhold mellem deltagerne, et vidensflow, et fælles sprog og regelmæssige aktiviteter Et interaktivt online forum, og brug af sociale medier, men online initiativer skal rettes mod offline aktiviteter Personlige relationer og personlig kommunikation er helt central. Læs konklusionernes fulde ordlyd på zealanddenmark.eu/engaged 20

21 Næstved Sygehus driver nyt skånsomt kræftprojekt til 32 millioner Nyt ambitiøst projekt om kræftbehandling sætter fokus på mere skånsom behandling og hurtigere indgang til sundhedsvæsnet for virksomheder med ny teknologi. Projektet har modtaget 19 millioner kroner i støtte fra Interregprogrammet Deutschland-Danmark. Af Mikkel Romanius Antallet af nye kræfttilfælde stiger med 30 procent i løbet af de næste ti år. Samtidig bliver kræftbehandlingen bedre og bedre, og det betyder, at flere mennesker lever længere med sygdommen. Derfor skal projektet InnoCan, der står for innovativ kræftbehandling, forbedre kvaliteten yderligere. Vi ved, at der kommer flere patienter i fremtiden, og derfor skal vi blandt andet udvikle kortere og mere skånsomme behandlinger, da et langt forløb med kemoterapi og stråling kan have mange bivirkninger, siger Niels Henrik Holländer, ledende overlæge på onkologisk afdeling på Næstved Sygehus, der er Lead Partner i projektet. Den forventede stigning i antallet af kræftpatienter kommer til at lægge pres på sygehusene i regionen, og formålet med InnoCan er derfor blandt andet at give færre behandlinger og samtidig opretholde eller forbedre den nuværende kvalitet. Kort om InnoCan Budget Cirka 32 millioner kroner, hvoraf cirka 19 millioner kroner er støtte fra Interreg Deutschland- Danmark Projektperiode InnoCan varer i tre år, men det er meningen, at arbejdet fortsætter, når den støttede projektperiode slutter. Projektpartnere Tyske: Universitätsklinik Schleswig-Holstein Lübeck, Universitätsklinik Schleswig-Holstein Kiel, Krebsregister Schleswig-Holstein Danske: Sundhedsinnovation Sjælland, Odense Universitetshospital, University College Sjælland, Designskolen Kolding, Opeon (ApS), Kræftens Bekæmpelse Det vil hjælpe os, hvis for eksempel patienten kan teste sit blod hjemmefra for at se, om det overhovedet giver mening at tage turen til sygehuset og blive behandlet. Det kunne spare tid og penge for både patient og personale, siger Niels Henrik Holländer. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/innocan 21

22 Dansk-tysk enighed om bedre øst-vest-muligheder Der er enighed på begge sider af den dansk-tyske grænse om, at sammenlægningen af de dansk-tyske Interreg-programmer giver større muligheder for at lære fra hinanden. Af Casper Ravnsted-Larsen Ved den jyske grænse til Tyskland står et pendlerkontor. Det rådgiver folk og arbejdsgivere om, hvordan det er at bo det ene sted og arbejde det andet. Kontoret er et godt eksempel på et område, som den østlige grænseregion, altså Sjælland og Mecklenburg-Vorpommern, kan lære af den vestlige, mener Stefan Seidler, der er kommitteret for samarbejde med Danmark i den tyske delstat Schleswig-Holsteins Justits-, Europa- og Kulturministerium. Jeg vil sige åbent og ærligt, at vi har et knowhow vest for, fordi selve grænsen nu engang altid er gået der, som jeg synes, at man skal have nytte af øst for. Og det handler simpelthen om, at vi overfører det knowhow og erfaringer fra den vestlige programregion over til Femern Bælt-regionen, siger han. Interreg-programmet Deutschland-Danmark er nemlig en ny konstruktion, hvor det tidligere Femern Bælt-programområde i denne programperiode er slået sammen med det tidligere Syddanmark og Schleswig-K.E.R.N.-område Langt flere muligheder I kølvandet på første ansøgningsrunde er den vigtigste fordel ved sammenlægningen ifølge Stefan Seidler, at det for begge sider har udvidet udbuddet af aktører. Og så er det vist også i orden at sige, at vi sammenlagt har fået flere penge at gøre godt med, så i sidste ende kan vi lave flere projekter. Formanden for Udvalg for europæiske relationer under regionsrådet i Region Sjælland, Peter Madsen, er enig. Det er langt større geografisk område. Der er langt flere virksomheder, vi kan samarbejde med. Derfor bredere muligheder for samarbejde for virksomheder og institutioner, siger han. Peter Madsen mener, at forskellene mellem Region 22

23 Syddanmark og Region Sjælland kan blive en fordel. Man har jo en helt anden erhvervsstruktur med store virksomheder og er dygtige på de områder i Syddanmark. Vi har en helt anden, der er baseret på SMV er. Så der er en masse vi kan lære af hinanden, siger han. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/dansktysk Samarbejde på tværs af grænserne er uundværligt, og mentale barrierer skal nedbrydes, inden Femern-forbindelsen er færdig. Det var de gennemgående budskaber, da Region Sjælland i samarbejde med Northern Connectionskonsortiet under regionsfestivalen Open Days i oktober holdt workshop under titlen Growing together along the Fehmarn Belt and the Jutland Axes. Region Sjælland bidrog med oplæg af Peter Madsen, formand for Udvalget for europæiske relationer, om det sjællandske beskæftigelsesinitiativ Quickstart, der skal sørge for maksimal udnyttelse af arbejdsstyrkens kompetencer i forbindelse med Femern Bælt-tunnelen. I forbindelse med arrangementet talte Sjælland EU Nyt med både Peter Madsen og Stefan Seidler, der er kommissær for samarbejde med Danmark i Schleswig-Holsteins ministerium for europæiske affærer. Resultatet blev et videoindslag, der er optaget og redigeret af journalist Mikkel Romanius. Hvad kan jeg få støtte til? Hvad skal et projekt handle om? Og hvordan skriver jeg en ansøgning? Det er blot nogle af de spørgsmål, man ofte brænder inde med, når man står overfor at skulle i gang med et projekt og søge støtte gennem en af Interreg-programmerne. I en video, som vi producerede i samarbejde med Region Sjælland i forbindelse med et Interreg-seminar i september, kan du blive klogere på, hvordan du kan få rådgivning ved at henvende dig til sekretariaterne. Videoen er optaget og redigeret af journalist Lars Svensmark. Se videoen på zealanddenmark.eu/interreg Se videoen på zealanddenmark.eu/opendays15 23

24 Flere sjællandske skoler deltager i internationale uddannelsesprojekter Otte sjællandske skoler deltog i uddannelsesprojekter under Erasmus ansøgningsrunde. Det er dobbelt så mange som året før. Man lærer en masse nye ting af internationale partnere, siger en af projektdeltagerne. Af Louise Godt I 2015 har dobbelt så mange sjællandske skoler som sidste år fået penge til samarbejdsprojekter inden for EU s uddannelsesprogram Erasmus+. Således fik otte skoler penge til et samarbejdsprojekt inden for prioriteten strategiske partnerskaber i 2015, mod fire i Det er meget positivt, at der er sket en stigning i antallet af bevilgede ansøgninger. Stigningen i antallet af samarbejdsprojekter tyder på at de mobilitetsprojekter, der har været gennemført de tidligere år har ført til en forøget interesse for at indgå i de lidt større samarbejdsprojekter, der også støtter egentlige udviklingssamarbejder på uddannelsesområdet, lyder det fra uddannelseskonsulent Jørgen Grubbe. ZealandDenmark har fra 1. november tilknyttet uddannelseskonsulent Louise Godt til kontoret i Bruxelles for at give skoler og institutioner bedre adgang til de fonde og midler, som ligger i EU-regi. Louise vil sammen med Jørgen Grubbe give sparring og feedback til dem, der måtte ønske at lægge billet ind på Erasmus+-puljen i 2016, hvor der er afsat 165 millioner kroner til danske aktører. Lærte af afslag En af de institutioner, der har fået midler fra Erasmus+ i 2015, er CELF, Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster. Her fortæller projektkoordinator Claus Brandt Kristensen, at de først søgte i 2014 uden held. Men på baggrund af den feedback, de fik i afslaget på deres første ansøgning, kunne de formulere et godt og mere fokuseret projekt, som endte med at få bevilliget lige over en million kroner. CELF har tidligere deltaget i EU-projekter, men det er første gang, de er Lead Partner, altså den partner, der har det helt overordnede ansvar for gennemførelsen af et projekt. Projektet hedder E-Mobility Innovation Network og handler om at udvikle undervisningsmateriale, der skal give elever de rette kompetencer til at arbejde som teknikere på el-biler. Skolerne i samarbejdslandene er erhvervsskoler og et teknisk universitet i Estland. Det er i det hele taget en af de rigtig gode ting ved det nye Erasmus+, nemlig at man kan samarbejde på tværs af sektorer, så en erhvervsskole kan gå sammen med et universitet og de to institutioner kan lære af hinanden, fortæller Claus Brandt Kristensen. Ansøgning bør ikke afskrække Skoler bør ikke lade sig afskrække fra at kaste sig ud i at søge om Erasmus+-midler til et partnerskab eller projekt. Projektkoordinatoren opfordrer til, at man starter som projektpartner, inden man som CELF bliver lead partner: Mit råd til andre er at starte i det små og oparbejde en erfaring med projekter på tværs af nationaliteter, for det er noget særligt at have med partnere fra andre lande at gøre. Man lærer en masse nye ting, men man skal samtidig også være åben for, at vi kommer fra hver vores uddannelsestraditioner og politiske kontekster. Så start med at læne jer op ad de andre, og sug til jer undervejs, lyder opfordringen. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/skoler 24

25 Affald bliver til en aktiv ting vi kan bruge Jeppe Kofod var i oktober på besøg hos Solrød Biogas, hvor han så, hvad lokale initiativer kan gøre for klimaet, varmeregningen og beskæftigelsen. Den slags konkrete eksempler kan han bruge, når europæiske strategier for eksempelvis cirkulær økonomi skal forhandles, fortæller han. Af Casper Ravnsted-Larsen Biogassen udleder ikke CO2, tangen ligger ikke længere på stranden og lugter, landmændene kan komme af med deres gylle, og fabrikkerne kan komme af med deres affald. Tilbage får landbruget mere miljøvenlig gødning, kommunen får sin investering hurtigt tilbage, og borgerne får jobs og billig, CO2-fri el og varme. I Solrød er det abstrakte begreb cirkulær økonomi ret konkret og virkelighedsnært. Der har de netop opført Solrød Biogas-anlægget, der producerer biogas af tang fra Køge Bugt, gylle fra landbruget og affald fra to lokale fabrikker. I det her tilfælde er cirkulær økonomi nogle ønsker om at løse nogle praktiske problemer. Det bliver så til en del af den cirkulære økonomi, fordi man kan bruge restprodukter fra produktion og naturens eget affald til noget fornuftigt, forklarer Jeppe Kofod (A), europaparlamentariker og EU-ambassadør for Region Sjælland, der i oktober besøgte Solrød Biogas. Affald bliver til en aktiv ting, man kan bruge, og dét er noget, vi arbejder med i Bruxelles: Hvordan kan vi lave den her cirkulære, ressourceeffektive økonomi?, lyder det. Et unikt samarbejde Solrød Biogas er blevet til i samarbejde mellem Solrød Kommune, Roskilde Universitet og det lokale erhvervsliv i form af både lokale fabrikker og landbruget og har i planlægningsfasen modtaget godt fire millioner kroner i EU-støtte. Ud over gylle og tang består biogasproduktionen af restprodukter dels fra fabrikken CP Kelco, der producerer stivelsesmidlet pektin af appelsinskaller, og dels fra fabrikken Chr. Hansen, der blandt andet producerer biobaseret gødning til landbruget. Man har en kommune, der siger: Vi har et problem i forhold til tang og algeforurening af Køge Bugt. Hvad gør vi for at løse det? Og ender med at arbejde sammen med private aktører og vidensinstitutioner som Roskilde Universitet om at producere energi, siger Jeppe Kofod og fortsætter: Den initiativkraft, der kommer fra det offentlige, men kun lykkes, fordi der er så mange private aktører med, synes jeg, er det unikke, fortsætter han. Dyr grøn omstilling? Tværtimod Jeppe Kofod hæfter sig desuden ved, at et biogasprojekt som det i Solrød er en god investering. Der er en god business-case i det her, og det, synes jeg, er vigtigt, når man diskuterer det på EU-plan. Nogle hævder, at den grønne omstilling skulle være dyr. Nej, her er beviset for, at det kan være ret billigt og effektivt, siger han. Og man kan jo se her, at det skaber arbejdspladser lokalt i Solrød. Og det er sådan nogle ting, jeg kan bruge til noget i argumentationen for, hvorfor vi skal gå den vej. 25 Vil gerne inviteres Jeppe Kofod selv glæder sig over, at besøget i Solrød blot er startskuddet til, at han kommer rundt i Region Sjælland og ser på de konkrete initiativer og projekter, der er i gang i regionen. Jeg vil meget gerne inviteres. Jeg synes, det er vildt spændende at være ude og se, hvordan folk løser udfordringerne i praksis. Og det, synes jeg, at jeg så et flot eksempel på her. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/solrod

26 Bredbåndsudfordring: Sjællandske borgmestre håber på EU-indgreb Dårligt internet er så stort et problem i sjællandske kommuner, at flere borgmestre håber på, at Europa-Kommissionen med sin digitale plan vil give kommunerne en hånd. Af Nathalie Søndergaard Vi kunne have sparet en administrativ medarbejder om måneden, hvis internettet havde fungeret, lyder det fra Jeppe Graa, der er indehaver af virksomheden Madsynergi i Roholte små ti kilometer fra Faxe. Jeppe Graa er langt fra den eneste i Region Sjælland, der kæmper med en dårlig internetforbindelse, og de sjællandske kommuner har længe døjet med dårligt bredbånd. Det er ikke blot irriterende for borgere, men er også en direkte hindring for vækst, lyder det fra flere borgmestre. Derfor håber de sjællandske borgmestre, som Sjælland EU Nyt har været i kontakt med, at dette vil ændre sig i takt med, at Europa-Kommissionen udruller sin plan for et digitalt indre marked. I et moderne samfund er det ligeså vigtigt, at der kommer en dataforbindelse ud til virksomheder og boliger, som det var at få el ud i det forrige århundrede, siger Knud Erik Hansen (S), der er borgmester i Faxe Kommune. Mest optimalt ville det være, hvis EU med lovgivningen opfordrede den danske regering til at droppe det teleforlig fra 1999, der lige nu bestemmer, at det er markedskræfterne, der er afgørende for, om de tyndtbefolkede områder i Faxe Kommune kan få lagt bredbånd, fortsætter han. EU kan spille en rolle De 17 kommuner i regionen er gået sammen med Region Sjælland om det politiske indspil Stop den digitale ulighed til Folketinget. Det består af forslag til fem initiativer, der kan være med til at forbedre mobil- og bredbåndsdækningen i regionen, og et inspirationskatalog, hvor der er eksempler på, hvad borgere, virksomheder og kommuner har gjort for at forbedre dækningen. Men de sjællandske borgmestre håber også på hjælp endnu højere oppe fra. Kommissionen har vist, at man kan sætte nogle fælleseuropæiske standarder. Det så vi for eksempel med mobiltelefoni og roaming over landegrænser, siger Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune. Jeg tror, man skal stille krav til selskaberne. Ligesom med roaming på det mobile net kan man sætte krav om en fornuftig prissætning for at lægge fiber ud, og man kan forpligte selskaber til i deres dækningsområder at sørge for en bredere dækning, fortsætter han. Vigtigt europæisk fokusområde I sit arbejdsprogram for 2015 meldte Europa-Kommissionen ud, at den digitale agenda for et samlet EU er en vigtig prioritet, fordi det er med til at skabe vækst. Da Kommissionens formand Jean-Claude Juncker præsenterede sin milliardstore investeringsplan, den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), i 2014, tydeliggjorde han også Kommissionens fokus på bredbånd: Det er nu, at vi skal investere i vores fremtid, i strategiske nøgleområder for Europa såsom energi, transport, bredbånd, uddannelser, forskning og innovation, sagde han. De kontrete lovgivningsinitiativer, der indtil nu er kommet som led i Kommissionens strategi for et digitalt indre marked, har ikke haft fokus på bredbånd. Og ifølge diplomatiske kilder, som Sjælland EU Nyt har været i kontakt med, er det langt fra sikkert, at de kommer til det heller. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/bredbaand 26

27 Lysende ide giver sikkerhed og mindre energiforbrug Øresundsregionen skal være verdens førende living lab inden for human-scentric smart lighting til gode for borgerne i regionen. Projektet Lighting Metropolis er ét af 14 projekter, der har fået støtte i første ansøgningsrunde i Interreg ØKS. Af Mikkel Romanius Gadelygterne kører mange steder i regionen på fuldt blus, men det behøver de ikke. Projektet Lighting Metropolis vil forbedre sikkerheden og trygheden for borgerne og sikre jobskabelse samtidig med, at de mindsker energiforbruget, CO2 udledningen og omkostningerne forbundet med belysning på gader og indendørs arealer såsom skoler. Vi kan for eksempel installere LED-lys og lave en dæmpningsprofil til en bestemt vej. Når børnene er mødt i skole eller alle har fået fri, kan vi dæmpe lyset trådløst. På den måde er det tændt, når det skal bruges og dæmpet eller slukket, når det ikke skal, siger Martin Nielsen, medstifter af virksomheden He- SaLight. HeSaLight er en af tre partnere fra Region Sjælland i projektet, der er et samarbejde mellem universiteter, virksomheder og kommuner. De to andre er Roskilde Kommune og DTU Fotonik. Lighting Metropolis har fået knap 27,5 millioner kroner i støtte fra Interreg ØKS, og de vil blandt andet opføre living labs rundt om i øresundsregionen, der fungerer som udstillingsvindue for virksomheders teknologi og løsninger og giver kunderne mulighed De to andre med sjællandsk deltagelse ReproUnion har modtaget cirka 57,5 millioner kroner i støtte og skal sikre den bedste behandling af ufrivillighed barnløshed i EU ved hjælp af fælles forskning og tilbud på det højeste internationale niveau. Partnerne i projektet har forskellige kompetencer, og tilsammen udgør de en stærk gruppe til forsknings- og sundhedsprojektet, der blandt andet tæller Holbæk Sygehus. Biogas 2020 har modtaget knap 44,5 millioner kroner og skal øge antallet af partnerskaber for udvikling af ny teknologi, instrumenter og metoder til at fremme en øget produktion af vedvarende energi. Fra regionen er Gas2Move, som vil etablere en platform for biogas i hele Øresund, Kattegat og Skagerrak-regionen, partner i projektet. Udover Gas2Move deltager Energiklyngecenter Sjælland og Roskilde Universitet i den praktiske og økonomiske implementering af projektet, og Region Sjælland medfinansierer projektet med en million kroner. 27 for at se produkterne. I dag kan vi ikke gå ud og sige, at vi vil afprøve 50 lamper. Det kræver, at vi har en kunde, som er villig til at afprøve dem, men det er svært i denne del af verden. Med living labs får vi afprøvet teknologierne i praksis, siger Martin Nielsen. Giver fordele at være partner Ifølge projektpartnerne vil LED-belysning inden for de næste fem år erstatte størstedelen af belysningen fra almindelige gadelamper. Samtidig bliver belysningen en del af den smart city teknologi, som mange byer og regioner har fokus på. Ved at indgå i det her projekt bliver vi mere synlige og eksponeret på det danske og nordlige marked, som ikke er vores traditionelle marked, siger Martin Nielsen. Ansøgningsprocessen i Interreg eller andre støtteprogrammer i EU kan være lang og kræve meget arbejde af ansøgerne. Derfor kan det være en fordel for virksomheder at indgå som partner i et projekt, hvor Lead Partner har erfaring med ansøgninger. Vi har leveret inputs og fortalt om vores budget til projektet, men andre i konsortiet er dygtige og har stået for selve ansøgningen, siger Martin Nielsen. Tre projekter har aktører fra regionen I alt 14 projekter har modtaget støtte fra Interreg ÖKS programmets første ansøgningsrunde, der støtter og fremmer samarbejde på tværs af grænser i EU. Ud af de 14 projekter har tre af dem partnere fra Region Sjælland. Udover Lighting Metropolis har projekterne ReproUnion og Biogas 2020 sjællandske partnere, som indgår i de tværregionale projekter i Øresund, Kattegat og Skagerrak området. De 14 projekter har tilsammen modtaget omkring 343 millioner kroner i støtte fra første ansøgningsrunde. Læs hele artiklen på zealanddenmark.eu/light

28 Tak for samarbejdet Vi modtager hvert år ros for vores indsats. Her er et udsnit fra Kære Esther og Xenia Her på falderebet til starten af min juleferie vil jeg gerne sige tusind tak til jer begge for godt samarbejde i I har begge leveret en kæmpe indsats, der har sikret, at EU-samarbejdet har fået en meget tydeligere plads i sundhedssamarbejdet på tværs af sektorer i Region Sjælland. Særlig tak til Xenia for en vellykket studietur for Udvalget for Patienten som Partner til Holland i juni. Jeg er ikke i tvivl om, at Regionsrådets beslutning om at udarbejde en strategi for hjemmebehandling/telemedicin i 2016 ligger i direkte forlængelse af studieturen. Dejligt, at I også på den måde kan være med til at sætte en regional dagsorden baseret på et større udsyn. De allerbedste jule- og nytårshilsner til jer og jeres familier. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet sammen med jer i det nye år. De bedste hilsner Anne Hjortshøj Enhedschef Kvalitet og Udvikling - Sund, Region Sjælland Fedt, Liselotte! Godt spottet! Det skal vi altså prøve! Peter Hofmann Holsøe, Fundraiser, Solrød Kommune Vi arbejder på at skrive en KA2 ansøgning til den 30. april. Vi er pt. ved at samle et konsortium på baggrund af den partnersøgning, som I har faciliteret. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet med ZealandDenmark, og det er ikke sidste gang, at jeg vil gøre brug af jeres kompetencer. Claus Brandt Kristensen, Projektkoordinator, CELF Nu har jeg været meldt til jeres nyhedsbrev et stykke tid. Det er klart det bedste nyhedsbrev til partnersøgninger og lignende. Den måde, I håndterer det på rent journalistisk, er rigtig god. Claus Gunge Ellegaard Mortensen, Project Manager, Agro Business Park A/S Hej Liselotte Tak for henvisningerne på det seneste. Jeg kan fortælle at Københavns Kommune går med i ansøgningen om genbrug af elektronikaffald, og Kasper fra Grønt Kors vil kontakte projektlederen for elbil-projektet. Rasmus Aspe Mørk, EU-specialkonsulent, Copenhagen EU Office Kære Liselotte Du ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår blev en spæd start på vores samarbejde, og jeg ser frem til at udbygge og styrke dette yderligere i Tak for din altid positive tilgang til at dele viden og netværk. Håber 2016 bliver et givende og inspirerende arbejdsår for dig og dine kolleger i Zealand Denmark. Anne Holl Hansen Klima- og energikoordinator, Guldborgsund Kommune Kære Esther Tak for sidst. Det var særdeles spændende at besøge ZealandDanmark, parlamentet mv. i Bruxelles sammen med Roskilde Kommune. De forskellige oplæg var relevante på hver deres måde, men fint bundet sammen. Så det har givet anledning til en del tanker vedr. internationalt samarbejde. Vi har i dag drøftet Guldborgsund Kommunes fremtidige internationale strategi, og her var det med besøget i Bruxelles i tankerne, at jeg deltog. Vi vil gerne høre mere om mulighederne for at indgå i projekter eller netværk i forbindelse med innovation og udvikling i indkøb eller lign. Men foreløbig tak for denne gang hils de andre på kontoret fra os. Jakob B. Dirksen, Leder af Finans, Indkøb & forsikring, Guldborgsund Kommune Hej Clemens Tak for hurtig og spot-on hjælp. Jeg kontakter dem straks. Laurids Siig Christensen, Horsekær Hej Casper Dejligt, at hun kom herfra begejstret! Og tak for tippet og det gode samarbejde. Mette Skovbjerg, Centerleder, Dansk SymbioseCenter Kære Esther Lige her inden jeg går på ferie, vil jeg lige huske at skrive til dig, at det var en supergod nyhed I havde om TIPS projektet og jeres flotte resultater fra de første 3 år. Jeg håber vi kommer til at leve op til dem. Vi har tilladt os at sende en LinkedIn-historie ud, hvor vi linker til den (måske har du allerede set det). Katrine Krogh Balslev, Udviklingskonsulent, CAPNOVA