Rapport fra fact-finding mission til Irak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra fact-finding mission til Irak"

Transkript

1 Udlamdingestyrelsen L H J I+[Y - oon 3 P". n,./ Rapport fra fact-finding mission til Irak marts 200 1

2 Oversigt over fact-finding rapporter m.v. udgivet i 2000 og 2001: - Rapport fra faet-finding mission til Ukraine, marts 2000:l - Rapport fra faet-fibding mission til Cairo, Ægypten og Geneve, Schweiz, april 2000:2 - Rapport fra faet-finding mission til Punjab, Indien, maj 2000:3 - Rapport fra flyvende attache mission til Aserbajdsjan, Armenien og Rusland, august 2000:4 - Rapport fra fl~wende attache mission til Georgien, december 2000:5 Report on minority groups in Somalia Joint British, Danish and Duteh faet-finding mission to Nairobi (Kenya), december 2000:6 - Rapport fra flyvende attache mission ti1 Jordan januar 2001:l - Rapport fra faet-finding mission til Pakistan (om Afghanistan) april 2001 :2 - Rapport fra faet-finding mission til Belarus april 2001 :3 - Rapport fra faet-finding mission til Douala og Yaounde, Cameroun og Paris, Frankrig maj 2001 :4 - Rapport fra flyvende attaché mission til Kosovo maj 2001 :5 Rapport fra- fact-finding mission til Iran juni 2001:6 Rapport fra fact-finding mission til Irak juni 2001 :7 Grafisk produktton Glurnsa BaglrykNen A/S

3 Rapport fra fact-finding mission til Irak marts 2001

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG KOMMISSORIUM DEN NUMANITÆRE SITUATION I IRAK BEVÆGELSESFRIHED INTERNT I IRAK BEVÆGELSESFRIHED MELLEM DET MYNDIGHEDSKONTROLLEREDE IRAK OG DET KURDISK- KONTROLLEREDE NORDIRAK BEVÆGELSESFRIHED MELLEM DE KURDISKE OMRADER BEVÆCELSESFRIHED I DET MYNDIGHEDSKONTROLLEREDE IRAK MUI~IGHED FOR SKIFTE BOPÆL 4. UDSTEDELSE AF PAS OG UDREJSEVISUM UD- OG INDREJSE AF IRAK II 6. FAMILIERETDQKUM[ENTER TIL BRUG FOR FAMILIESAMMENFORINGSSAGER

5 1. Indledning og kommissorium Et stort antal irakiske statsborgere har gennem de seneste år s0gt asyl i Danmark. I de sidste 3 år har irakiske statsborgere udgjort den stgrste gruppe af registrerede asylansegere med henholdsvis personer i 1998,1.822 i 1999 og i For at kunne behandle de mange ansegninger hurtigt og korrekt har det længe være Udlændingestyrelsens enske at få et dybere og mere nuanceret indtryk af situationen i Irak. Blandt andet på grund af sanktionerne mod landet, herunder at Danmark ikke siden 1991 har haft en ambassade i Bagdad, har det imidlertid ikke indtil videre været muligt i fuldt omfang gennem de sædvanlige kilder at indhente oplysninger om forholdene i Irak med henblik på behandlingen af asylans0gningeme og ansegninger om familiesammenf0ring. Gennem assistance fra Udenrigsministeriet har 2 medarbejdere fra Udlændingestyrelsen i perioden marts 2001 fået mulighed for at besgg Irak og felgende kommissorium besvaret: "Der Ønskes oplysninger om de irakiske ud- og indrejseprocedurer, herunder hvilke dokumenter en irakisk statsborger skal vere i besiddelse af ved henhold~vis ud- og tilbagerejse af Irak. Der Ønskes i deri forbindelse iser oplysninger om, hvilket reaktionsmønster de irakiske myndigheder udviser overfor en irakisk statsborger, der vender tilbage til Irak efter et ophold i Vesteuropa. tillige oplysninger om familieretlige forhold i Irak, herunder hvilke myndigheder, der Iiur kompetence til atforetage vielser i Irak og hvilke dokumenttyper, der rlokumerztation for et egteskabs indgrielse. Der Ønskes endvidere oplysninger om procedurerne ved udstedelsen af ID-kort og om ID-kortenes karakteristika. Endeligt Ønskes Øvrige der har relevans for meddelelsen af opholdstilladelse til irakiske.statsdorgere,belyst i det omfang det skulle vise sig muligt. Oplysningerne bedes si? vidt muligt indhentet fra srivel de irakiske inyndigheder, soinfra iiitertiationale organisationer, vestlige diplomatiske reprreserztationer, NGO'er og lignende. " Delegationen har i Bagdad talt med alle de diplomatiske reprzsentationer og internationale Iluinanitzre organisationer, man havde mulighed for at m0de. Der er tale om vestlige diplomatiske reprresentationer, FN-organisationer og andre velkendte internationale organisationer, der i Irak er lvolveret i humanitzrt arbejde. Der er således tale om kilder, der har et f0rsteh3ndskendskab til plysninger herfra er alene blevet anset for relevante i det omfang, de har kunnet bekrzftes af de

6 Adspurgte kilder i Irak - såvel de diplomatiske reprzsentationer, som de internationale humanitzre organisationer - har Ønsket at blive refereret i rapporten som henholdsvis en "vestlig diplomatisk reprzsentation" og en "international humanitzr organisation". ansket om anonymitet skyldes blandt andet hensynet til at kunne arbejde i Irak, hemnder også at kunne samarbejde med de irakiske myndigheder. I rapporten er hver kilde blevet nummereret, så det er muligt at få et indtryk af antallet af kilder, der har udtalt sig om de forskellige sp~rgsmål. En organisation i Amman, Jordan har Ønsket at blive betegnet som "en FN-organisation i Amman, der arbejder med flygtninge" (An UN-agency in Amman dealing with refugees). Udlzndingestyrelsen har efterfolgende forelagt en sammenfatning af nzrvzrende rapport for en FN-organisation i Geneve. Organisationen har meddelt, at oplysningerne i rapporten stemmer overens med organisationens oplysninger om forholdene i Irak, hemnder forholdene for irakere, der vender tilbage til Irak efter et udlandsophold. Udlzndingestyrelsen har endvidere forelagt for en FN-organisation i Amman, der arbejder med flygtninge, de dele af rapporten, hvor organisationen er kilde til oplysningerne. Organisationen har meddelt, at rapporten korrekt refererer organisationens oplysninger. Det skal understreges, at nzrvzrende rapport ikke indeholder en fremstilling af de krznkelser af menneskerettighederne, som finder sted i Irak. Rapportens indhold afspejler hovedsagelig en rzkke andre forhold, som også er af betydning for behandlingen af ansegninger om asyl fra irakiske statsborgere i Danmark. Den irakiske befolkning tzller omkring 22 millioner. Den stgrste gruppe er araberne efterfulgt af kurderne. Herudover består befolkningen af turkmenere, assyrere, yezidier og armenere. Langt hovedparten af den irakiske befolkning er muslimer. Den st0rste gruppe er shiamnslimerne, der fortrinsvis bor i det centrale og sydlige Irak. Sunnimuslimerne bor fortrinsvis i det centrale og nordlige Irak. Befolkningen består herudover af kristne, et lille antal mandzere og nogle få j~der. Iraks styrende elite har traditionelt vzret rekrutteret fra den sunnimuslimske minoritet, og der har gennem Iraks historie ofte vzret konflikter mellem denne gruppe og shiamuslimerne i det sydlige Irak, samt kurderne i det nordlige Lrak. Menneskerettighedssituationen i Irak beskrives i en lang rzkke rapporter - herunder det amerikanske udenrigsministeriums "2000 Country Report on Human Rights Practices - Iraq, Febmary 2001", "UNHCRs Background Paper On Refugees and Asylum Iraq, June 2000" og "Report of the Special Rapporteur on the situation of human rights in Iraq, January 2001" - som szerdeles kritisabel. Det fremgår heraf, at det irakiske regime kontrollerer et omfattende sikkerhedsapparat, der slår hårdt ned på enhver opposition gennem henrettelser, fzngslinger, tortur og forsvindinger, og en lang rzkke fundamentale menneskerettigheder overtrzdes.

7 2. Den humanitære situation i Irak 2.1 Introduktion En international humanitzr organisation (3) oplyste, at Irak fer 1990 var blandt de ferende lande i for så vidt angik sociale ydelser, uddannelse, sundhed og lignende. Den irakiske stat s~rgede tidligere for det meste, mens der nu er en generel opløsning af hele sociale system. En vestlig diplomatisk reprzsentation (3) beskrev den som en af verdens sidste socialistiske Økonomier primzrt baseret på olieproduktionen. Kilden tilfejede, at Rusland, Frankrig og Kina er Iraks vigtigste handelspartnere. 2.2 Olie for mad programmet En international humanitzr organisation (4) henledte opmzrksomheden på, at Irak allerede i 1991 blev tilbudt et "Olie for mad program". i december 1996 (Sikkerhedsrådsresolution 986) blev "Olie for mad programmet" ivzrksat. Programmet har således nu lebet i 4 år. I begyndelsen var det tilladt Irak at szlge olie for USD 2 milliarder hvert halvår. I år 2000 blev salget frit, og Irak solgte olie for USD milliarder. To tredjedele af indtzgterne fra programmet er 0remzrkede til humanitære formål som mad, boliger, medicin og infrastruktur. Fra 1990 til 1996 havde Irak nzsten ingen import eller eksport. Forholdene er blevet forbedret siden De kan blive endnu bedre, men det var vurderingen, at det vil tage tid at nå tidligere tiders niveau. Kilden beskrev situationen som "not good, but improved". Kilden påpegede, at situationen varierer geografisk. Situationen er bedre i byerne end på landet og bedre i Bagdad i det centrale Irak end i Basra i den sydlige del af landet. Allerbedst er situationen i de knrdiskkontrollerede provinser i nord på grund af international bistand, toldindtzgteme fra samhandelen med Tyrkiet samt "Olie for mad programmet", der gremzrker 13 procent af indtzgterne til brug for ligeholde det. Nu bruges der USD 8 millioner om året på vedligeholdelse. en oplyste endvidere, at ingen behgver at sulte i Irak, og at rationeringssystemet, distributionen (med eksempelvis 10 personer pr. husstand) szlger dele af deres rationer. En vestlig reprzsentation (1) oplyste, at 70 procent af den irakiske befolkning modtager mad via

8 2. Ben humanitære situation i Irak 2.1 Introduktion En international humanitzr organisation (3) oplyste, at Irak f0r 1990 var blandt de førende lande i MellemØsten for s3 vidt angik sociale ydelser, uddannelse, sundhed og lignende. Den irakiske stat sgrgede tidligere for det meste, mens der nu er en generel opløsning af hele sociale system. En vestlig diplomatisk repræsentation (3) beskrev den irakiske Økonomi som en af verdens sidste socialistiske Økonomier primzrt baseret på olieproduktionen. Kilden tilfgjede, at Rusland, Frankrig og Kina er Iraks vigtigste handelspartnere. 22 Olie for mad programmet En international humanitzer organisation (4) henledte opmzrksomheden på, at Irak allerede i 1991 blev tilbudt et "Olie for mad program". FØrst i december 1996 (Sikkerhedsrådsresolution 986) blev "Olie for mad programmet" ivzerksat. Programmet har således nu i 4 år. I begyndelsen var det tilladt Irak at szlge olie for USD 2 milliarder hvert halvår. I år 2000 blev salget frit, og Irak solgte olie for USD milliarder. To tredjedele af indtægterne fra programmet er Øremzrkede til humanitzre formål som mad, boliger, medicin og infrastruktur. Fra 1990 til 1996 havde Irak nzsten ingen import eller eksport. Forholdene er blevet forbedret siden De kan blive endnu bedre, men det var vurderingen, at det vil tage tid at nå tidligere tiders høje niveau. Kilden beskrev situationen som "not good, but improved". Kilden påpegede, at situationen varierer geografisk. Situationen er bedre i byerne end på landet og bedre i Bagdad idet centrale Irak end i Basra i den sydlige del af landet. Allerbedst er situationen i de kurdiskkontrollerede provinser i nord på grund af international bistand, toldindtzgterne fra samhandelen med Tyrkiet samt "Olie for mad programmet", der Øremzrker 13 procent af indtzgteme til brug for Nordirak. Sithationen i det sydlige Irak er vzrst på grund af problemer med vandforsyning og sanitære forhold. Ifglge en international humanitzr organisation (3) havde Irak f ~ 1990 r et sofistikeret spildevandssystem. Der blev tidligere brugt USD 100 millioner om året på at vedligeholde det. Nu bruges der USD 8 millioner om året pi vedligeholdelse. Kilden oplyste endvidere, at ingen beh0ver at sulte i Irak, og at rationeringssystemet, distributionen af f~devater med videre fungerer effektivt, men påpegede, at der eksisterer en stemning af håbl~shed. Kilden understregede, at det er ngdvendigt med mere end blot mad for at overleve. Således szlger nogle irakere i de månedlige rationer for at få penge til tøj og lignende. En vestlig diplomatisk reprzsentation (2) forklarede, at blandt andet manglen på rent vand i det sydlige Irak, får mødre til at szlge t0rmzelkspulveret. Samme kilde oplyste, at rationeme koster 250 dinarer pr. person om måneden. Det svarer til ca. en krone. For samme belgb kan man kebe en pakke cigaretter, eller en sodavand eller 0,5 kilo sukker. Kilden forklarede videre, at det sker, at større familier (med eksempelvis 10 personer pr. husstand) szlger dele af deres rationer. En vestlig diplomatisk reprzsentation (1) oplyste, at 70 procent af den irakiske befolkning modtager mad via "Olie for mad programmet" marts

9 En international humanitzr organisation (6) påpegede ligeledes, at "Olie for mad programmet" har sikret en positiv udvikling, og denne har fra 1996 til 2000 vzret markant positiv. Situationen kan dog stadig vzre vanskelig, og nogle familier sztter deres bedste ting til salg for at skaffe penge. Kilden forklarede, at irakerne sammenligner situationen i Irak med tilstanden f0r Det fører til en tilstand af frustration og stress, og der er ikke så meget tale om en social, men en mental katastrofe. Kilden oplyste, at 60 procent af befolkningen lever i de fem største byer i kak, og at det relative fattigdomsproblem er størst i det sydlige Irak. "Olie for mad programmet" har if0lge en anden international humanitzr organisation (3) ikke forbedret situationen, men udelukkende forhindret, at situationen er blevet vzrre. Ifgilge en vestlig diplomatisk reprzsentation (2) fordeles de fgdevarer, der importeres via "Olie for mad programmet", med lastbiler til 15 varelagre. Regeringen har en liste over detailvirksomheder, der fordeler fødevareme til irakerne. Der eksisterede tidligere et rationeringssystem i Irak, og det nuvzrende rationeringssystem bygger på den gamle ordning. Kilden oplyste, at samarbejdet mellem FN og den irakiske regering er godt, og der foregår ingen st0rre fgdevareindsrnugling. Kilden forklarede videre, at rationerne sikrer fundamentet for overlevelse, men ikke indeholder kgd, fisk eller tilstrækkeligt med vitaminer. En medarbejder på en vestlig diplomatisk reprzsentation (5) bekrzftede, at de månedlige rationer pr. person koster 250 dinarer. Samme kilde oplyste, at indholdet kan variere, men typisk indeholder 2 stykker szbe, 2,5 kilo ris, 2 kg sukker (sukkeret bruges til syltning, fremstilling af marmelade), 9 kg mel, 150 gram tørret te, madolie og nogle tilfzlde 250 gram terrede b0nner. Normalt indeholder den månedlige ration 500 gram tørmzlk, men for tiden (medio marts 2001) indeholder rationerne kun 50 gram t0rmzlkspulver. Kilden oplyste, at det skyldtes, at regimet havde besluttet, at under den palzstinensiske opstand skal tørmzlkspulveret deles med palæstinenserne. Samme kilde oplyste, at nogle irakere sulter. Det drejer sig om zldre irakere, der er pensionerede og ikke har et socialt netvzrk, men udelukkende må leve af deres pension. En vestligdiplomatisk reprzsentation (3) oplyste, at toplenninger for de irakiske embedsmznd er på omkring dinarer (USD 20) om måneden. Det er derfor almindeligt, at offentligt ansatte har jobs ved siden af, eller når de er i en position, hvor det er muligt, supplerer deres indtzgt med modtagelse af bestikkelse. En international humanitzr organisation (6) beskrev det irakiske system som bundkorrupt. En international huinaiiitzr organisation (5) betegnede den herskende atmosfzre i Irak som en atmosfzre uden tro på fremtiden. Kilden forklarede, at f0r 1990 havde udenlandsk arbejdskraft i Irak talt en million personer. Den udenlandske arbejdskraft bestod af alt fra videnskabsmznd til skopudsere. Kilden forklarede, at irakerne for oliepengene havde sig til det meste. Irakerne havde ~nsket at uddanne sig til prestigefyldte jobs, og kilden gjorde opmzrksom på, at eksempelvis indenfor sundhedsvzsenet er der prestige i at blive kirurg, mens jobbet som sygeplejerske ikke bliver anset for attraktivt. Som heraf havde Irak beskzftiget sygeplejersker fra Egypten og Libanon. Det havde vzret med til at forstzrke Iraks problemer, at en stor del af den udenlandske arbejdskraft forlod Irak efter Problemerne var yderligere blevet forstzrket af, at der heller ikke findes nyuddannede til at besztte de ledige stillinger marts 2001

10 En intemational humanitzr organisation (5) påpegede ngdvendigheden af et stgrre "cashcomponent" i "Olie for mad programmet", så indtzgteme fra olien i stgrre grad kunne anvendes til tjenesteydelser, som eksempelvis transport, der ligger udover rent humanitzre formål. Embargoen har ifølge en vestlig diplomatisk reprzsentation forholdene for middelklassen og skabt en klasse af nyrige, der tjener penge på embargoen. En international humanitzr organisation (4) oplyste, at af de USD 12 milliarder på kontoen for oliesalget, er alene de 9 milliarder blevet bmgt. Kilden konkluderede, at den irakiske regering gnskede at lzgge pengene til side til "a rainy day". 2.3 Arbejdsl~shed Ifglge en international humanit~r organisation (6) er arbejdslgsheden i Irak omkring 60 procent. En vestlig diplomatisk reprzsentation (4) anslog arbejdslgsheden i Irak til omkring 70 procent og vurderede, at det er en af grundene til den udbredte opfattelse blandt irakerne af, at der ikke er nogen fremtid for dem i Irak. 2.4 Sundhed Ifglge en international humanitzr organisation (6) er sundhedssystemet brudt sammen. Kilden forklarede, at sundhedssystemet er tostrenget med dels et "top-level", dels et "community-level". Hele systemet på community level, der bestod af små hospitaler, er vzk. Kilden understregede, at der er social usikkerhed, men ingen dgr af social ngd. En vestlig diplomatisk reprzsentation (3) oplyste, at på statshospitaler skal man betale for at komme til at tale med nogen, bestikke personalet for at komme på operationslisten, betale yderligere for at komme på toppen af operationslisten. Endelig skal der i forbindelse med operationen betales bestikkelse til Izger, sygeplejersker mv. En international humanitzr organisation (3) oplyste, at over de sidste 10 år er dgdeligheden for under fem årmere end fordoblet. Samme kilde oplyste, at et ud af fem lider af fejlernzring. Bgrnedgdeligheden i Irak for under 5 år er nu sammenlignelig med den i Pakistan og Haiti. Ifglge organisationen er der mange tilfzlde af luftvejssygdomme. En international h~imanitzr organisation (3) oplyste, at der ankommer medicin til Irak, men påpegede ligeledes behovet for et "cash component" i "Olie for mad programmet" til brug for betaling af transport, opbevaring, osv. 2.5 Uddannelse F0r 1990 var Irak blandt de fgrende lande i MellemØsten for så vidt angår uddannelse, og en international humanitzr organisation (4) betegnede irakerne som dygtige og veluddannede, men tilfgjede, at der i dag er mangel på adgang til uddannelse. Ifglge en international humanitzr organisation (3) er 50 procent af grundskolerne i en stand, der dem uegnede til undervisningsformål. "Olie for inad programmet" har ifglge denne organisation ikke en forbedring af situationen inden for uddannelsessektoren. Undervisningen foretages marts 2001 ' 7

11 i to- eller treholds skift, fordi der ikke er tilstrzkkeligt med undervisningslokaler. Organisationen oplyste, at grundskolen er obligatorisk, men b ~rned til 12 år må have erhvervsarbejde, for at familierne kan overleve. En international humanitzer organisation oplyste, at ifølge de seneste tal, der er fra 1987, var analfabetismen henholdsvis 20,2 procent for mznd og 34,5 procent for kvinder. Umiddelbart efter 1987 blev der ivzrksat en stor indsats for at lzre irakiske analfabeter at lzse og skrive. Det måtte derfor forventes, at procenten af analfabeter i årene derefter er faldet. Med faldet i investeringer i uddannelsessektoren efter 1990 måtte det ligeledes forventes, at procenten senere er steget igen. If~lge fornzvnte internationale humanitzre organisation er skzevheden mellem k~nnene, for så vidt angår uddannelse, forgget. En intemational humanitzr organisation (6) forklarede, at det irakiske uddannelsessystem, som lzgger sig op ad den engelske skole, stadig er relativt godt, men med en arbejdsl0shed på 60 procent er der ingen motivation til at uddanne sig. Unge under 14 år udg0r 40 procent af befolkningen. En vestlig diplomatisk reprzsentation (2) oplyste, at det ikke er nedvendigt at vzre medlem af Baath-partiet for at blive optaget på universitetet. En FN-organisation i Amman, der arbejder med flygtninge, forklarede, at Ønsker en iraker at studere medicin, atomfysik og naturvidenskab eller lzse til ingeniør på universitetet, er medlemskab af Baath-partiet n0dvendigt. Samme kilde tilfejede, at kunstnere, der Ønskede at udstille, ligeledes skal have gode forbindelser til Baathpartiet marts 2001

12 3. Bevægelsesfrihed internt i Irak 3.1 Bevægelsesfrihed mellem det myndighedskontrollerede Irak og det kurdisk-kontrollerede Nordirak Irak har siden 1991 vzret delt i mellem det myndighedskontrollerede Central- og Sydirak og det kurdisk-kontrollerede Nordirak. De kurdisk kontrollerede områder udggres stort set af de tre nordlige provinser Suleymaniyah, Arbil og Dohuk, samt kurdiske områder af provinsen Nineveh. I 1994 udbrgd der kampe mellem de to kurdiske organisationer PUK og KDP. Siden har der ikke vzret nogen fælles kurdisk ledelse, og området har de facto vzret delt i to administrative regioner. KDP kontrollerer i dag det nordvestlige område, der grænser op til Tyrkiet og Iran, samt en enkelt grznseovergang til Syrien i hjgrnet mellem Syrien, Tyrkiet og Nordirak. KDP kontrollerer de to stgrre byer Arbil og Dohuk. PUK kontrollerer den sydgstlige del af det kurdisk-kontrollerede område. Området grænser op til Iran. Områdets hovedby er Suleymaniyah. En international humanitzr organisation (4) forklarede, at grænsen ikke er synlig i form af pigtråd eller minerede områder. Det er muligt at krydse grænsen til fods, og det bliver stadigt nemmere at rejse mellem de kurdisk-kontrollerede områder og det myndighedskontrollerede Irak. Kilden oplyste i gvrigt, at interaktionen mellem de kurdisk kontrollerede områder og det gvrige Irak er lille. Adskillige vestlige diplomatiske reprzsentationer og internationale humanitatre organisationer oplyste samstemmende, at det er muligt for irakiske statsborgere at bevæge sig mellein det myndighedskontrollerede Irak og det kurdisk kontrollerede område i Nordirak. En enkelt kilde oplyste heroverfor, at arabiske irakere ikke har mulighed for at rejse mellem de to områder. En vestlig diplomatisk reprzsentation (5) oplyste, at ved rejse mellem det myndighedskontrollerede Irak og de kurdisk-kontrollerede områder, betales der ved den interne grznse et mindre belgb til såvel irakiske som kurdiske myndigheder på grrensen. Samme kilde oplyste, at turen fra Bagdad til de kurdisk- kontrollerede områder kan foretages i taxi, privatbil eller bus til eksempelvis '~osul i det myndighedskontrollerede nordlige Irak og derefter videre til eksempelvis Arbil i det kurdiskkontrollerede Nordirak. En medarbejder fra en international humanitzr organisation (2) forklarede, at irakere fra det myndighedskontrollerede Irak uden problemer kan besøge slzgtninge i det kurdisk-kontrollerede Nordirak. Ved grrensen skal der præsenteres ID og eventuelt betales et lille belgb. En anden international humanitzr organisation (4) oplyste, at det er muligt for nogle irakiske statsborgere at rejse fra Nordirak til Central- og Sydirak, mens andre irakiske statsborgere ikke har samme mulighed. En anden vestlig diplomatisk repræsentation (3) oplyste,at en irakisk statsborger kan rejse til det kurdisk-kontrollerede Nordirak, medmindre vedkommende står på en liste over eftersflgte. Kilden oplyste, at der betales et mindre belgb på grznsen. Mod betaling af 1000 til 2000 irakiske dinarer (USD 95-1) til grznsekontrollen er det ifglge en vestlig diplomatisk reprzsentation (1) muligt i taxi at krydse den interne grænse mellem de 2

13 områder. Kilden forklarede, at det kan ske, at der lukkes for passage og tilfgjede, at det er nemmere at komme fra Nordirak til Bagdad end omvendt. En medarbejder på en vestlig diplomatisk repræsentation (4) oplyste, at alene kurdiske irakere frit kan reise frem og tilbage mellem det kurdisk-kontrollerede nordlige Irak og det mynd~ghedskon~oller~de Irak. Arabiske irakere havde ifglge kildin ikke samme mulighed. En medarbejder fra en international humanitzr organisation, (6) forklarede derimod, at der er fri adgang for irakiske statsborgere uanset etnisk tilhgrsforhold til at bevzge sig mellem det myndighedskontrollerede Irak og det kurdisk-kontrollerede Nordirak. Kilden understregede, at også arabiske irakere har mulighed for at rejse mellem de 2 områder. Medarbejderen rejser mellem områderne i forbindelse med sit arbejde for en international humanitzr organisation. En international humanitzr organisation (2) oplyste, at det kan vzre vanskeligt for ikke-irakiske medarbejdere i internationale organisationer at rejse til Nordirak. Flere vestlige diplomatiske reprzsentationer oplyste, at det for tiden er umuligt for diplomater at få tilladelse til at rejse til det kurdiske-kontrollerede område. 3-2 Bevegelsesfrihed mellem de kurdiske områder Det er ifglge en international humanitær organisation (5) muligt at rejse mellem den PUKkontrollerede del af Nordirak og den KDP-kontrollerede del. Samme kilde forklarede, at bevzgelsesfriheden mellem de kurdiske kontrollerede områder er stgrst for kvinder og mere begrznset for mznd i den kampduelige alder. En vestlig diplomatisk reprzsentation (3) oplyste, at der er trafik mellem PUK- og KDPkontrollerede områder. Samme kilde tilfgjede, at personer fra det PUK-kontrollerede område kan tage ophold i det KDP-kontrollerede område og omvendt. En international humanitzr organisation (4) forklarede, at det kan vzre forbundet med problemer for irakere fra KDP-kontrolleret område at indrejse og tage ophold i PUK-kontrolleret område og omvendt. Samme kilde oplyste, at det er muligt at krydse den interne kurdiske grænse uden at opdage, at det er sket. En medarbejder fra en international humanitzr organisation (6) oplyste, at de to rivaliserende kurdiske organisationer benytter hver sit flag, og at det udelukkende bemzrkes, at den interne kurdiske grznse er krydset, nås man ser, at flagene har skiftet farve. Samme medarbejder forklarede, at det i teorien er muligt for personer fra det PUK-kontrollerede område at tage ophold i det KDP-kontrollerede område og omvendt. Personer fra området vil dog vzre tilbageholdende hermed, da der er en vis usikkerhed omkring, hvad der kan ske. 3.3 Bev~gelsesfrihed i det myndighedskontrollerede Irak En international humanitzr organisation (4) oplyste, at hvor der i 1996 var checkpoints for hver 100 kilometer, er det nu muligt at kgre de ca. 400 km. fra Bagdad til Mosul og kun opleve checkpoints udenfor Bagdad og Mosul. Delegationen observerede i forbindelse med ind- og udrejse af Bagdad, samt i forbindelse med besgg i Samarra, Kerbala, Najaf og Babylon, at der var checkpoints ved indfaldsvejene til Bagdad Et checkpoint er typisk et skur i vejsiden, samt 3-5 uniformerede soldater, hvoraf alene nogle marts 2001

14 bzrer håndvåben. Trafikken passerede uhindret gennem disse checkpoints. Delegationen oplevede ikke checkpoints udenfor de Øvrige byer, der ligger 100 til 200 kilometer fra Bagdad. 3.4 Mulighed for skifte bopæl En medarbejder fra en international humanitzr organisation (2) forklarede, at irakiske statsborgere kan zndre bopzl i Irak. Der kan i den forbindelse vzre formaliteter vedrørende registrering i forhold til rationeringskontor mv. En medarbejder på en vestlig diplomatisk reprzsentation (4) oplyste, at irakiske statsborgere frit kan flytte og tage ophold internt i Irak. Der er dog et område i Bagdad, hvor irakiske statsborgere alene kan tage ophold i det tilfzlde, hvor pågzldende har haft bopæl i området før 1957.

15 4. Udstedelse af pas og udrejsevisum Når en irakisk statsborger Ønsker at få udstedt nationalitetspas, skal pågældende personligt henvende sig på et af pasdirektoratets kontorer og udfylde en ans~gning. Ingen af de adspurgte kilder var bekendt med, at der i forbindelse med pasansggningen skulle anføres oplysninger om den påtænkte rejses destination eller udstrækning. Alle de adspurgte kilder oplyste, at pasdirektoratet hgrer under Indenrigsministeriet og fuldstzndig er under sikkerhedstjenesternes kontrol. Kilderne var enige om, at ingen irakisk statsborger, der har et udestående med myndighederne, vil kunne få udstedt nationalitetspas, ferend det udestående problem var ]Øst. Kriminalregistre og andre relevante registre vil blive nøje gennemgået i forbindelse med pasudstedelsen. En international humanitær organisation (1) oplyste supplerende, at irakiske mænd skal have aftjent vzrnepligten, inden pas kan udstedes. En international humanitzr organisation (4) oplyste, at der i de seneste år er blevet oprettet flere pasudstedelses-kontorer i Irak, hvorfor adgangen til at få udstedt pas er blevet lettere. Samme organisation tilføjede, at det var meget almindeligt, at indbyggere i de kurdiske provinser rejste til det myndighedskontrollerede Irak og fik udstedt nationalitetspas. En humanitær organisation (5) oplyste supplerende, at nogle irakere, herunder enkelte lokale medarbejdere i organisationen, - havde fået afslag -. på udstedelse af pas, mens andre har fået pas udstedt i ]$bet af relativt kort tid. Der var ikke givet nogen begmndelse for afslagene fra irakisk side. En vestlig diplomatisk repræsentation (2) oplyste, at mandlige irakere er blevet opfordret til at melde sig frivilligt til en ekspeditionsstyrke, der angiveligt skal bruges i stridighederne mellem palæstinenserne og Israel. Kilden forventede en stigning i visumansøgningerne, hvis de frivillige faktisk bliver indkaldt til og lignende. En vestlig diplomatisk repræsentation (I) oplyste, at visse grupper af irakere har forbud mod at få udstedt pas og udrejsetilladelse. Det drejede sig blandt andet om universitetsprofessorer, akademisk ansatte i ministerierne, visse grupper af ingeniører og læger, officerer og politi. Listen over persongrupper, der har udrejseforbud er offentlig, og fremgår ifølge kilden af det irakiske statstidende (Official Gazette of the Republic of Iraq). Ofte indgives ansggning om udrejsetilladelse samtidig med ansøgning om nationalitetspas. Det er imidlertid også muligt at indgive ans~gning om udrejsetilladelse efter pasudstedelsen, hvilket vil være tilfældet, når den pågzldende foretager flere udrejser af Irak. AnsØgning om udrejsetilladelse indgives ligeledes til et af pasdirektoratets kontorer. Samtlige adspurgte kilder oplyste, at prisen for at få udstedt et udrejsevisum er dinarer, hvilket svarer til ca. USD 230. For så vidt ansøgningen om udrejsetilladelse ikke indgives samtidig med pasansøgningen, vil der ligeledes if~lge samtlige kilder ske en nøje gennemgang af de forskellige registre for at sikre, at ans~geren ikke har noget udestående med myndighederne. En diplomatisk reprzsentation (2) oplyste supplerende, at de irakiske sikkerhedstjenester har meddelere placeret i beboelseskvarterer, hvorfor forberedelse til udrejse, f.eks. salg af fast ejendom, møbler, husgeråd etc., straks vil blive marts 2001

16 rapporteret til myndighederne. Alle de adspurgte kilder var enige om, at ingen irakisk statsborger, der har noget alvorligt udestående med myndighederne, legalt vil kunne få udstedt udrejsetilladelse. IfØlge 2 vestlige diplomatiske reprzsentationer (4+5) og 2 internationale humanitzre organisationer (2+5) fremgår det ikke af ansogningen om udrejsetilladelse, hvortil rejsen påtznkes at gi og hvor lang tid udlandsopholdet planlzgges at vare. IfØlge en international humanitzr organisation (l) var det oplagt, at ansøgeren blev spurgt herom. Hvorvidt oplysningerne efterfdgende blev registreret, var kilden uvidende om. En lokal ansat hos en international humanitzr organisation (2) oplyste, at der gzlder szrlige regler for irakiske kvinder, der søger om udrejsetilladelse. Ingen irakisk kvinde, der ikke har opholdstilladelse i et andet land, må udrejse af Irak uden at vzre eskorteret af sin zgtefzlle eller anden mandlig slzgtning. Det betyder, at der i forbindelse med indleveringen af ansøgningen om udrejsetilladelse, ligeledes skal indleveres en anskigning fra den mandlige eskorte. Der skal ligeledes betales dinarer for den mandlige eskortes udrejsevisum. Den pågzldende medarbejder havde derfor s ~gt og fået opholdstilladelse i Dubai, samtidigt med at hun fortsat arbejdede I Bagdad. Ved at fremvise opholdstilladelsen fra Dubai på pasdirektoratets kontor, undgik hun kravet om mandlig eskorte under udlandsopholdet. Angiveligt bliver den mandlige ledsager holdt ansvarlig for kvindens tilbagevenden. Mandlige irakiske statsborgere skal have aftjent vzrnepligten, førend udrejsetilladelse udstedes. Samme kilde oplyste supplerende, at udrejsetilladelsen var et stykke papir, der blev sat fast i passet med en hzfteklamme. En vestlig diplomatisk reprzsentation (1) og en international humanitzr organisation (4) oplyste, at det kunne virke tilfzldigt, til hvem myndighederne udstedte udrejsetilladelse. Det var svzrt for. udenforstående at gennemskue, hvorfor nogle fik udstedt udrejsetilladelse, medens andre fik afslag. Det var ofte n~dvendigt at betale bestikkelse for at få udstedt udrejsetilladelse, også selvoin man ikke havde noget udestående med myndighederne De adspurgte kilder oplyste samstemmende, at korruptionen er meget udbredt i hak. Det er således helt almindeligt at betale bestikkelse til offentlige ansatte i forbindelse med modtagelsen af tjenesteydelser. En FN-organisation i Ainrnan, der arbejder med flygtiiinge, oplyste supplerende, at det kunne tage op til 12 måneder at få udstedt pas i Irak. Betalte man bestikkelse kunne ekspeditionstiden begrznses vccseiitligt. Det samme var tilfældet i forbindelse med hospitalsindlzggelse, ansggning om byggetilladelse etc. Samme organisation anså det for muligt at fa udstedt pas og udrejsetilladelse, selvom rnan havde et udestående med myndighederne. Man havde tillige kendskab til, at en irakisk militzrlzge mod bestikkelse havde fået zndret sin stillingsbetegnelse, hvorefter der kunne udstedes pas og udrejsetilladelse. En humanitzr organisation (2) og 2 vestlige diplomatisk reprzsentationer (3+5) anså det for usandsynligt, oinend ikke helt umuligt, at personer med et alvorligt modsztningsforhold til myndigheder vil om pas og udrejsetilladelse. I givet fald måtte bestikkelsesbeløbet vzre hejt, idet de involverede mbedsinznd risikerede alvorlige repressalier, såfremt det blev at de havde udstedt pas til fters~gte personer. En international humanitzr organisation (5) tilf~jede, at de pågældende i. så Ide måtte have en høj position i pasdirektoratet.

17 En international humanitzr organisation (4) oplyste, at det forekom væsentligt lettere at opnå udrejsetilladelse i dag end tidligere. En FN-organisation i Amman, der arbejder med flygtninge, tilf~jede hertil, at forklaringen kunne vzre, at de irakiske myndigheder Ønskede at lzgge pres på de europ~iske regeringer med et stort antal irakere, der søgte asyl. En anden forklaring kunne vzre, at en stigning i udrejsetallet kunne nedbringe antallet af personer, der modtog rationer og derved lette presset på den humanitzre situation i Irak. Dertil kom ifølge kilden, at eksilirakere normalt sender penge hjem til den tilbageblevne familie, hvilket forbedrede den alvorlige mangel på konvertibel valuta i Irak marts 2001

18 5. Ud- og indrejse af Irak Chefen for den irakiske paskontrol på grznseovergangen mellem Syrien og Irak oplyste, at omkring 30 procent af de personer, der indrejser i (det myndighedskontrollerede) Irak vestfra anvender denne grznseovergang. Resten anvender grznseovergangen mellem Jordan og Irak. Irakere, der er legitimeret med et udenlandsk rejsedokument må forinden indrejsen i Irak have fået udstedt visum på en af de irakiske diplomatiske reprzsentationer i udlandet. Det irakiske paspoliti kontrollerede dagligt irakere, der indrejste via Syrien legitimeret med udenlandske rejsedokumenter. Der var typisk tale om amerikanske, canadiske, tyske og skandinaviske rejsedokumenter. Det var ifølge chefen for grznsekontrollen helt normalt, at irakere med udenlandske rejsedokumenter vender tilbage til Irak for at holde ferie, besoge familie, gøre forretninger etc. Ved indrejsen skal den rejsende udfylde en entry-exit blanket, hvor personlige data, pasnummer, visanummer, besøgsadresse og besggets formål skal anf0res. Indrejsestationen beholder den ene halvdel af blanketten. Den anden halvdel skal afleveres ved udrejsen. En vestlig diplomatisk reprzsentation (3) oplyste, at irakere fra den centrale og sydlige del af Irak, der var kominet i et modsztningsforhold til myndighederne, ville udrejse til Iran, fordi det er mindre risikabelt at krydse grznsen til Iran illegalt end tilsvarende til Syrien og Jordan. En vestlig diplomatisk reprzsentation (2) oplyste, at irakere, der af forskellige årsager Ønskede at forlade det myndighedskontrollerede Irak illegalt, ville udrejse via de kurdiske provinser i nord. Den omfattende grznsekontrol ved overgangsstederne til Jordan og Syrien, hvor flere myndighedspersoner var involveret, og hvor der blev anvendt compute~egistreringer over personer med udrejseforbud, gjorde det mindre sandsynligt, at man kunne bestikke sig igennem kontrollen. En international humanitær organisation (l) oplyste, at det var muligt at bestikke grznsekontrollen ved overgangene til Syrien og Jordan til at tillade udrejse. En FN-organisation i Amman, der arbejder med flygtninge, oplyste, at den irakiske grznsekontrol var mindre strikt i dag end tidligere, måske fordi myndighederne kan se en fordel i, at en del irakere forlader landet. Organisationen rettede henvendelse til den jordanske grznsekontrol i de tilfzlde, hvor en irakisk asylans0ger anførte at vzre udrejst illegalt. De jordanske myndigheder kunne herefter oplyse, hvorvidt den pågzldende var legalt indrejst i Jordan, legitimeret med zgte irakisk nationalitetspas. Det var muligt at udre.jse på forfalskede dokumenter til Jordan, ligesom bestikkelse af grznsekontrolpersonalet var en mulighed. En vestlig diplomatisk reprmentation (I) oplyste, at det ikke var inuligt at bestikke grrensekontrollen til Jordan og Syrien til at tillade udrejse, hvis man ikke var i besiddelse af pas og udrejsetilladelse. Det var muligt i Bagdad at alle slags forfalskede dokumenter. Hvorvidt det var muligt at udrejse på et forfalsket pas og en forfalsket udrejsetilladelse, havde reprzsentationen ingen oplysninger om. En international humanitzr organisation (5) oplyste, at almindelige irakere ikke ville have råd til den store bestikkelse, det i givet fald ville vare n0dvendigt at betale grznsekontrollen for at få lov til at udrejse uden gyldigt pas og udrejsetilladelse. For så vidt angår eventuelle sanktioner overfor irakiske statsborgere, der er udrejst legalt af Irak for efterf~lgende at indrejse i Irak legitimeret med enten irakisk pas eller s id en land ske rejsedokumenter

19 oplyste en international humanitær organisation (l), at man ikke havde oplysninger, der tydede på, at de irakere, der blev tvangsmæssigt tilbagesendt til Irak efter at være blevet meddelt afslag på asyl i Jordan, blev forfulgt ved tilbagevenden til Irak. Organisationen havde ikke kunne finde en differentiering i de irakiske myndigheders behandling af irakiske asylansggere, der vendte tilbage til Irak fra henholdsvis o ord an og fra EuropaIAmerika. De irakiske statsborgere, der vendte hjem efter en asylansøgning i Europa, kunne vzre medlemmer af en af de irakiske sikkerhedstjenester, eller simpelthen "nut cases", det vil sige personer, der tager chancen. Det var imidlertid svært at sige noget generelt om de irakiske myndigheders hvorfor der måtte foretages en individuel vurdering i hver enkelt sag. Det var umuligt at give nogen garanti for de irakiske myndigheders opfgrsel, der forekom noget arbitrzr. Det var ikke muligt generelt at udelukke, at en tidligere asylansøger kunne pådrage sig myndighedernes vrede. Hvis den hjemvendte iraker havde forladt Irak på grund af oppositionelle aktiviteter eller havde vzret involveret i sådanne aktiviteter udenfor Irak, ville de irakiske myndigheder med sikkerhed reagere med repressalier. Alle irakiske diplomatiske repræsentationer var blevet instrueret om at lette tilbagerejsen for irakere, der måtte gnske at vende hjem. Omkring irakere, der i længere tid havde opholdt sig i Iran, var ved hjælp af organisationen vendt tilbage i 1999 og Man havde ikke kunnet få en aftale i stand med de irakiske myndigheder om at monitorere irakernes reintegration i det irakiske samfund, og kunne derfor ikke udtale sig med sikkerhed om situationen for de hjemvendte irakere. Man havde imidlertid ikke indtil videre modtaget oplysninger om, at de pågældende var blevet forfulgt eller systematisk diskrimineret. En international humanitzr organisation (2) oplyste, at irakiske statsborgere, der var udrejst legalt af Irak, ikke ved en tilbagevenden til Irak ville have problemer med myndighederne på grnnd af udlandsopholdets Izngde eller destination. Organisationen havde flere lokale medarbejdere, der regelmæssigt rejste til vestlige lande for at besgge familiemedlemmer, få lægebehandling og lignende. Medarbejderne kunne rutinemæssigt blive udspurgt af myndighederne ved tilbagekomsten, inen ingen var blevet forfulgt eller chikaneret på grund af udlandsopholdet. En lokal ansat hos organisationen oplyste supplerende, at hun 2 gange havde vzret på udlandsrejse. Den ene gang ledsaget af en bror, den anden af en onkel. Hverken hun eller ledsagerne var blevet udspurgt/afhørt af myndighederne ved tilbagekomsten. Hun havde familie i Danmark og flnskede at besgge landet, såfremt hun kunne få dansk visum. En international humanitzr organisation (3) oplyste, at man ikke havde oplysninger om de irakiske myndigheders reaktionsmfinster overfor irakere, der vendte hjem efter legalt al have forladt landet. En international humanitær organisation (4) oplyste, at irakiske statsborgere, der var udrejst legalt af Irak ikke ved en tilbagevenden til Irak ville have problemer med myndighederne på grund af opholdets Izngde eller destination. Man måtte dog forvente at blive afhgrt om udlaiidsopholdet, herunder om fonnålet med rejsen. Myndighederne har i dag stgrre forståelse for, at irakere rejser til udlandet og sgger opholdstilladelse. For så vidt udrejsen skyldtes de forhold i Irak, som de irakiske myndigheder tilskriver sanktionspolitikken, ville en eventuel asylansggning indgivet i besøgsiandet ikke zndre de irakiske myndigheders reaktionsmønster overfor den tilbagevendende person marts 2001

20 En international humanitzr organisation (5) oplyste, at lokale medarbejdere regelmzssigt besggte organisationens trzningscenter i Jordan. De havde ingen problemer med myndighederne ved tilbagekomsten til 1rakr Andre lokale medarbejdere havde vzret på familiebesg i flere uger i Rom, London og Bangkok og havde ikke haft problemer med myndighederne efter tilbagekomsten til Irak. Man havde kendskab til en anden irakisk statsborger, der havde opholdt sig 2 måneder i Schweiz. Han var vendt tilbage til Irak uden at blive forfulgt eller chikaneret af myndighederne. Han var dog blevet udspurgt om formålet med udlandsopholdet. En international humanitzr organisation (6) oplyste, at irakere, der legalt havde forladt Irak, ikke ville få problemer med myndighederne ved tilbagekomsten til Irak på grund af udlandsopholdet. Det var også tilfzldet, såfremt den pågzldende havde s0gt asyl i besggslandet. De irakiske myndigheder vidste, at ansggning om asyl var et middel til at opnå opholdstilladelse og ikke ngdvendigvis indikerede, at den pågzldende var aktiv indenfor oppositionspolitik. En om udlandsopholdet måtte den tilbagevendte imidlertid nok forvente. En international humanitzr organisation (7) oplyste, at man havde kendskab til 2 irakere, der havde flygtningestatus i Danmark, og som i havde holdt "barselsorlov" i Irak. Organisationen havde også kendskab til andre irakere, der legitimeret med skandinaviske og tyske fremmedpas, indrejste i Irak for at indgå zgteskab, besgge familie, forretninger etc. Man havde endeligt kendskab til en iraker, der havde flygtningestatns i New Zealand og som regelmzssigt rejste ind- og ud af Irak uden at få problemer med myndighederne. Da de irakiske myndigheder ved at udstede pas og udrejsetilladelse havde indikeret, at man ikke havde noget udestående med de udrejsende, ville de pågzldende, selv om de havde s0gt asyl i opholdslandet, ikke få problemer med myndighederne ved tilbagekomsten. Det var organisationens opfattelse, at alene hvis de pågzldende under opholdet i udlandet havde-engageret sig i oppositionel politisk virksomhed, kunne de forvente forf0lgelse ved tilbagekomsten. Organisationen havde endeligt i nogle tilfzlde havde bemzrket sig, at der i Bagdad kgrte irakere mndt i biler med vesteuropziske nummerplader. En FN-organisation i Amman, der arbejder med flygtninge, oplyste, at man ugentligt modtog omkring 60 asylansggninger fra irakiske statsborgere. På årsbasis blev procent af disse meddelt status, resten fik afslag. De irakere, som fik afslag på deres asylansggning, risikerede at blive Ivangsmzssigt tilbagesendt til Irak af de jordanske myndigheder. Det vil sige, at organisationen ved asylvurderingen var bekendt med, at de irakere, der fik afslag, risikerede blive udsendt til Irak, med mindre de frivilligt udrejste. Man havde ikke kendskab til, at de irakere, der havde s ~gt asyl og efterfølgende var blevet tvangsmzssigt returneret fra Jordan, blev forfulgt af de irakiske myndigheder. Man modtog regelmzssigt asylans0gninger fra gengangere, det vil sige irakere, der tidligere havde asyl og som var blevet tvangsmzssigt tilbagesendt. Man havde ikke kendskab til, at de irakiske myndigheder skulle forholde sig anderledes overfor irakere, der havde s~gt asyl i Europa og som efter et afslag var vendt tilbage til Irak. Den mest almindelige begrundelse for at søge om asyl var relateret til den anstrengte humanitzre situation i Irak, herunder især de manglende fremtidsudsigter, manglende lzgelig ekspertiselmedicin ved alvorlige sygdomme og lignende. Man havde i den seneste tid set eksempler på, at irakere, der havde fået afslag på asyl, søgte at skabe et (sur place) grundlag for en ny ved at udfgire aktiviteter for oppositionsgrupper, f.eks. ved at skrive regimekritiske artikler i oppositionsblade og marts

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Danmark - Åben for forretning og ferie. Sådan ansøger du om visum til Danmark

Danmark - Åben for forretning og ferie. Sådan ansøger du om visum til Danmark Danmark - Åben for forretning og ferie Sådan ansøger du om visum til Danmark Du kan læse mere om regler og procedurer for visum til Danmark i denne folder Visum til Danmark Hvis du ønsker at besøge Danmark

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Indhold Pas og andre personlige dokumenter s. 2 Underskrift på ansøgningsskemaer den herboende reference skal være myndig s. 2 Opholdskort til visiterede

Læs mere

UDLÆNDINGEAFDELINGEN bilag 9 LANDEBESKRIVELSER

UDLÆNDINGEAFDELINGEN bilag 9 LANDEBESKRIVELSER UDLÆNDINGEAFDELINGEN bilag 9 LANDEBESKRIVELSER Afghanistan Albanien Algeriet Angola Armenien Aserbajdsjan Bangladesh Belarus (Hviderusland) Bosnien-Hercegovina Burundi Cameroun Cuba Den Demokratiske Republik

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Ansøgningsskema Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Rejsedokument for flygtninge (konventionspas). Fremmedpas.

Læs mere

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik.

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Partshøring En udlænding fik af udlændingemyndighederne afslag på sin ansøgning

Læs mere

Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet.

Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION Dato: 8. november 2004 Kontor: Ø/A Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet. 1. Gennemførte initiativer 1.1

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER

UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Invitation Invitation til brug for ansøgning om visum VU2_da_150415_v1.1 1. Information om værten - dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Fornavn Efternavn Bopælsadresse i Danmark Nationalitet

Læs mere

Informationspakke om indvandringsprøven

Informationspakke om indvandringsprøven Informationspakke om indvandringsprøven Til ansøgere om ægtefællesammenføring i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om indvandringsprøven er udarbejdet til ansøgere om ægtefællesammenføring

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde

GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Ansøgningsskema GL/AR1_da_150814 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på baggrund af lønarbejde Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

2. Information om værtsfirmaets kontaktperson dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER

2. Information om værtsfirmaets kontaktperson dig, der inviterer UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER Invitation - forretningsvisum Invitation til ansøgning om forretningsvisum VU1_da_150415_v1.1 1. Information om værtsfirmaet Firmanavn Hjemmeside Firmaadresse i Danmark Telefax Branche CVR-Nr. 2. Information

Læs mere

Afviste asylansogere og andre udlaendinge i udsendelsposition i Danmark

Afviste asylansogere og andre udlaendinge i udsendelsposition i Danmark Afviste asylansogere og andre udlaendinge i udsendelsposition i Danmark O INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER Udredning nr. 6 Institut for Menneskerettigheder 2009 Indholdsfortegnelse Resumé 10 Kapitel 1.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2014-961-0020 Dok.: 1109664 Bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen)

Læs mere

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sverige- løsningen - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sådan flytter du til Sverige ved hjælp af EU-reglerne Bopæl

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE

STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE November 2012 POLITIOMRÅDET Nationalt Udlændingecenter (NUC) STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE Denne redegørelse indeholder en status på politiets

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Historie 2009 Skotske asfalts arbejdere i København 2010 Østeuropæere hærger København 2 Roma-aktioner på Amager Den varme seng 2010 Arbejdsgruppe nedsætte mhp.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2010/0011 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Dubai. 30.10.-7.11.09 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV I alt 8.236 kr. Afvist i Kastrup lufthavn pga.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Visumansøgninger fra Temarejsers kunder vil blive håndteret af Visumservice ApS.

Visumansøgninger fra Temarejsers kunder vil blive håndteret af Visumservice ApS. Visumservice ApS Postboks 815 2100 København Ø VEDRØRENDE VISUM TIL INDIEN Vi håber, at du glæder dig til den spændende rejse, du har bestilt. Visumansøgninger fra Temarejsers kunder vil blive håndteret

Læs mere

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

Lovgivning, regler og procedurer. DanAdopt. Danish Society for International Child Care Lovgivning, regler og procedurer DanAdopt Danish Society for International Child Care At adoptere et barn vil sige, at man tager det til sig, som var det ens eget. Når man adopterer et barn, får man samme

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Ansøgningsskema XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2013/0257 afsagt den 28. august 2014 ****************************** KLAGER RE (2 pers.) SALGSBUREAU ARRANGØR Top Tours ApS Top Tours ApS REJSEMÅL Bali, Indonesien

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0037 li. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted

Klagerne. J.nr. 2011-0037 li. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S Græsted Hovedgade 4a 3230 Græsted Nævnet har modtaget klagen den 28. februar 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ]

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ] 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Gert Stokkendal Dæmningen 64 7100 Vejle Nævnet har modtaget klagen den 9. december 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.01. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011 18. juli - 8. august 2011 Be Khosh Amadid velkommen til! Uanset om du har stor viden om s sociale og politiske forhold eller knap nok ved, hvor landet ligger, er det sikkert, at mødet med vil gøre et enestående

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Til ægtefællesammenførte i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er udarbejdet til ægtefællesammenførte

Læs mere

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør?

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør? Husk at læse vejledningen på siderne 2 og 3, før du udfylder blanketten Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2) Ansøgerens oplysninger EØS 1 01-2015 Navn CPR-nummer

Læs mere

Arbejdsgang ved repatrieringssager

Arbejdsgang ved repatrieringssager Arbejdsgang ved repatrieringssager Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning Udarbejdet af: Katrine Buus Nielsen og Trine Engrob Birkmose Særligt om niveau eller beslutninger : Dansk Flygtningehjælp(DFH)

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år Nyt fra December 2014 Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år For første gang er der gennemført en egentlig analyse af, hvor mange illegale indvandrere der opholder sig i Danmark.

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Dato: 16. januar 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret. J.nr.: 2006/4129-12 Sagsbeh.:

Dato: 16. januar 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret. J.nr.: 2006/4129-12 Sagsbeh.: Dato: 16. januar 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2006/4129-12 Sagsbeh.: LHA Afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

Ansøgning om 1 års ophold i Transportvirksomhed i Canada

Ansøgning om 1 års ophold i Transportvirksomhed i Canada Ansøgning om 1 års ophold i Transportvirksomhed i Canada NB: Inden du udfylder ansøgningen, bør du læse vejledningen grundigt igennem. Fulde navn: Cpr.nr.: Adresse: Postnr., by: e-mail: Mobiltelefonnr.:

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere