EXIT PROSTITUTION. FORSTUDIE 1. DELRAPPORT 02:2013 ARBEJDSPAPIR FORSKNINGSAFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRDSYDELSER

Transkript

1 02:2013 ARBEJDSPAPIR LOUISE GLERUP ANER THERESA DYRVIG HENRIKSEN IBEN BORUP LØVSCHALL LENE SKYTTE CHRISTENSEN ANE KRESTINE ØGÅRD LARSEN EXIT PROSTITUTION. FORSTUDIE 1. DELRAPPORT FORSKNINGSAFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRDSYDELSER

2 EXIT PROSTITUTION FORSTUDIE 1. DELRAPPORT LOUISE GLERUP ANER THERESA DYRVIG HENRIKSEN IBEN BORUP LØVSCHALL LENE SKYTTE CHRISTENSEN ANE KRESTINE ØGÅRD LARSEN Socialpolitik og velfærdsydelser Arbejdspapir 02:2013 SFI's arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser eller forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirerne publiceres på hjemmesiden som grundlag for faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter..

3 EXIT PROSTITUTION FORSTUDIE 1. DELRAPPORT LOUISE GLERUP ANER THERESA DYRVIG HENRIKSEN IBEN BORUP LØVSCHALL LENE SKYTTE CHRISTENSEN ANE KRESTINE ØGÅRD LARSEN KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4

5

6 Dette er den første delrapport, udarbejdet af SFI, i forbindelse med projektet Exit Prostitution. Delrapporten beskriver resultaterne fra SFI s forstudie i projektet, og omsætter dette til den metode, som de fire projektkommuner skal afprøve i en pilotfase i deres sociale arbejde med projektets målgruppe. Metoden præsenteres i kapitel 6. Delrapporten er at betragte som et arbejdspapir, hvilket betyder, at der er tale om foreløbige konklusioner. Læseren bør derfor være opmærksom på, at konklusioner og fortolkninger i den færdige rapport vil kunne afvige fra delrapporten. Endvidere bør læseren være opmærksom på, at den metode som præsenteres i delrapporten fortsat er under udvikling og vil som et led i dette undergå en pilotafprøvning, hvorefter forskellige elementer i metoden vil blive justeret/præciseret. Præciseringerne kan eksempelvis være i forhold til CTI-medarbejderens arbejdsopgaver og samarbejdet med bl.a. myndighedssagsbehandlere samt aktiviteter i forbindelse med konsolidering. Forstudiet bygger dels på et litteraturstudie og dels på en interviewundersøgelse blandt aktive og tidligere prostituerede fra målgruppen samt blandt kommunale fagpersoner og andre danske og udenlandske videnspersoner på området. Alle interviewede er anonymiserede i rapporten og vil derfor fremgå under pseudonymer. Se bilag 1 og 2 for flere detaljer om litteraturstudiet og empiriindsamlingen.

7 Det overordnede formål med Projekt Exit Prostitution er at udvikle og gennemprøve en metode, som landets kommuner kan tage i anvendelse, hvis de ønsker at støtte deres borgere i forhold til problemer, borgerne kan have i forbindelse med prostitution. Her er det formålet at øge borgernes livskvalitet, og for en del af målgruppen er det formålet at komme ud af prostitution. Det gøres ved at støtte prostituerede med en sammenhængende og koordineret social indsats 1. Konkret arbejder projektet med to delmålgrupper. Den ene delmålgruppe omfatter de, der ønsker en vej ud af prostitution og har et ønske om at ophøre med at sælge seksuelle ydelser. Den anden delmålgruppe er de udsatte prostituerede, som ikke umiddelbart ønsker en vej ud af prostitution, men har behov for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for at forbedre deres aktuelle livssituation. Målgruppen omfatter således prostituerede på tværs af prostitutionsarenaer, hvilket vil sige, uanset om de prostituerer sig på gaden, på klinik, privat/diskret, via escort eller på bar. Der skeles ikke til om den prostituerede kvinde eller mand sælger seksuelle ydelser inden for en eller flere prostitutionsarenaer. Målgruppen er dog afgrænset til prostituerede, der har et gult sundhedskort og bopæl i en af de fire projektkommuner. Det er vanskeligt at estimere antallet af personer, som vil være en del af målgruppen. På baggrund af data fra SFI s kortlægning af prostitution fra 2011 og data fra Danmarks statistik vurderer Socialstyrelsen dog, at målgruppen som minimum vil være på 400 personer (se evt. Socialstyrelsens projektbeskrivelse). 1 SFI s kortlægning af prostitution fra 2011 viste, at prostituerede, der har et ønske om at forlade prostitution, ofte ikke finder de eksisterende sociale tilbud tilstrækkelige, sammenhængende og relevante (Kofod m.fl., 2011).

8 Ligesom de prostituerede er en heterogen gruppe, er deres hverdag meget forskellig, og det betyder, at kendskabet til sociale tilbud også varierer (Kofod m.fl., 2011). Gadeprostituerede har typisk et godt kendskab til tilbud, mens flere prostituerede inden for de andre prostitutionsarenaer mangler kendskab til disse tilbud og vurderer, at der ikke findes tilbud rettet præcist mod den situation, de befinder sig i (ibid.). I de fire projektkommuner (København, Odense, Århus og Ålborg) er der også forskel på, hvordan de håndterer prostitutionsproblematikker. Københavns Kommune har en række forskellige indsatser rettet specifikt mod prostitution og indsatser rettet mod specifikke prostitutionsarenaer. Endvidere er der mange NGO er i København (fx Livarehab, Svanerne og Reden), der har indsatser rettet mod både danske og udenlandske prostituerede. Indsatser i et tilsvarende omfang eksisterer ikke i Odense, Århus og Aalborg. I Odense og Århus er Reden dog tilstede, og Kompetencecenter Prostitution under Socialstyrelsen udfører landsdækkende opsøgende medarbejdere. Den metode, der skal afprøves i projektet, tager udgangspunkt i metoden Critical Time Intervention (CTI), hvor der gives en intensiv indsats i en afgrænset periode. CTI er afprøvet i forhold til hjemløshed, hvor evalueringer peger på, at en intensiv kontinuerlig indsats mindsker risikoen for tilbagefald til hjemløshed. CTI-metoden er en case management-metode (dvs. borgeren tilknyttes en koordinerende sagsbehandler), som anvendes for at sikre en vellykket overgang for den enkelte borger fra en problematisk situation til en mindre problematisk situation. For de prostituerede skal der sikres en overgang fra en situation præget af afhængighed af indkomsten fra prostitution til en uafhængighed af denne indtægt eller en forbedret livssituation. Selve metoden beskrives mere udførligt i kapitel 6. Projektet indeholder følgende tre faser:

9 1. Planlægnings- og udviklingsfase (april 2012 maj 2013) 2. Pilotfase (juni 2013 december 2013) 2 3. Implementerings- og afprøvningsfase (januar 2014 december 2015). I første fase har hovedopgaverne været at få sat rammerne for projektet i form af samarbejdsaftaler mv. med projektkommunerne. Herudover er det i denne fase, at der er foretaget et forstudie, som er mundet ud i den metode, som nu skal afprøves i pilotfasen. Den udviklede metode testes og justeres i projektets anden fase pilotfasen og i tredje fase sker den endelige implementering af metoden i kommunerne, og den endelige resultat- og procesevaluering gennemføres. Projektet afsluttes med udgivelsen af en SFI-rapport samt afholdelse af et seminar om projektets resultater (gåhjemmøde). Med henblik på at sikre entydig kommunikation på tværs af projektets aktører (kommuner, NGO er, styrelse og SFI) er det væsentligt, at der foreligger en klar definition af begrebet prostitution og af prostitutionsrelaterede begreber, og vi anvender Socialstyrelsens definition (Wittrup- Jensen, 2010). Socialstyrelsen definerer prostitution, som en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser køber og sælger en prostitutionsydelse mod betaling (Wittrup-Jensen, 2010, s. 17). Begrebet er inden for Serviceloven benævnt som et socialt problem og omfatter af strafferetlige årsager ikke forhold, hvor personer under 18 år er involveret, eller hvor personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. Selve prostitutionsydelsen er en aftalt seksuel ydelse mellem to personer, der har fysisk kontakt (ibid.). Denne afgrænsning betyder, at porno og strip og ydelser leveret over internettet eller pr. telefon (fx telefonsex) ikke betragtes som prostitution. En seksuel ydelse er dog ikke kun penetration i forbindelse med samleje m.v.. Det betyder, at seksuelle ydelser som for eksempel dominaers korporlige afstraffelser og lignende af kunderne ligeledes vurderes som værende en seksuel ydelse og er således også omfattet af prostitutionsbegrebet (Kofod m.fl., 2011). Betalingen for en prostitutions- 2 Pilotfasen er blevet forkortet i forhold til den tidsramme, der er anbefalet i SFI s evalueringsdesign. Se i øvrigt kapitel 7.

10 ydelse er jf. Socialstyrelsens begrebsarbejde defineret som kontanter eller andre modydelser, og betalingen for prostitutionsydelsen aftales og foregår som hovedregel, inden ydelsen leveres (Wittrup-Jensen, 2010, s. 17). Med henblik på at kvalificere exit-projektets metode er der i forstudiet gennemført dels et litteraturstudie og dels en række kvalitative interview. Litteraturstudiet har haft til hensigt at få overblik over eksisterende undersøgelser og videnskabelig litteratur på området med særligt fokus på at identificere elementer, som kan henholdsvis hæmme og fremme den forandringsproces, som exit-projektets metode skal igangsætte hos målgruppen. Litteraturstudiet viser, at der er der en tendens til, at forskning og litteratur om emnet fokuserer på de mere åbenlyse dele af prostitutionsfeltet. Det er dels de synlige elementer i form af gadeprostitution og dels emner, som i særlig grad tiltrækker sig opmærksomhed i medierne (Kingston & Sanders, 2010). Exit fra prostitution er derfor som oftest studeret i forbindelse med studier af gadeprostitution, og centrerer sig derved om en mindre del af målgruppen. Der er således generelt mangel på større undersøgelser, som behandler sociale indsatser i forhold til en bred prostitutionsmålgruppe, sådan som det gøres i dette projekt. Forstudiets kvalitative interview har medvirket til en dybere forståelse af målgruppens heterogenitet og udfordringer i forhold til det sociale arbejde med målgruppen. Konkret er der indsamlet 34 interview med udenlandske videnspersoner; fagpersoner hos henholdsvis kommuner, Kompetencecenter Prostitution og NGO er samt blandt projektets målgruppe og tidligere prostituerede. Fordelingen af interview er følgende: 12 interview med nuværende og tidligere prostituerede (både danske og personer med udenlandsk baggrund) 6 interview med udenlandske videnspersoner i form af repræsentanter fra staten eller fagpersoner, som har daglig kontakt med prostituerede.

11 16 interview med danske fagpersoner i form af repræsentanter fra projektkommunerne samt fra NGO er og offentlige myndigheder Udover ovennævnte interview inddrager delrapporten empiri fra SFI s kortlægning Prostitution i Danmark (Kofod m.fl., 2011). Generelt bør det bemærkes, at den viden som viderebringes i denne delrapport bygger på kvalitative interview og skal derfor tages med et vist forbehold og ikke opfattes som værende repræsentativ for populationen. Delrapporten består af syv kapitler. Dette første kapitel har introduceret de overordnede rammer for projektet i form af projektets formål, målgruppe, kontekst, metode og overordnet tidsplan. Projektets målgruppe er meget heterogen, hvorfor vi i andet kapitel går i dybden med målgruppens forskelligheder og forskelligartede problemstillinger. I første del af kapitlet anvendes viden fra SFI s kortlægning af prostitution Prostitution i Danmark til at beskrive forskellige oplevelser af at sælge sex (Kofod m.fl., 2011). I den resterende (og overvejende) del af kapitlet bruger vi empiri fra både forstudiet og fra kortlægningen til at fremlægge en række problemstillinger, som vil være væsentlige for kommunernes fremtidige arbejde med målgruppen. Selve arbejdet med målgruppen er omdrejningspunktet for kapitel 3, hvor vi, på baggrund af empiri fra forstudiet og kortlægningen, beskriver nogle af de barrierer, der er i kontakten mellem de prostituerede og de sociale tilbud. Yderligere indeholder kapitlet en analyse af, hvordan kommunerne kan arbejde med rekrutteringen til projektet. I kapitel 4 ser vi på selve exit-processen. Forskningen i prostitution giver flere eksempler på de barrierer, der kan være for et ophør fra prostitution. Det er vigtigt at være opmærksom på disse i forbindelse med arbejdet med den pågældende del af målgruppen. I kapitel 5 samler vi de anbefalinger, som der kan udledes på baggrund af forstudiet. Det drejer sig dels om de anbefalinger, som kan udledes på baggrund af den eksisterende forskning og tidligere undersøgelser på området. Dels de anbefalinger, som kan udledes fra interviewene med de prostituerede selv, med tidligere prostituerede, med fagfolk i projektkommunerne og NGO er samt fra udenlandske videnspersoner. I kapitel 6

12 ekspliciteres den metode, der er udviklet i projektet og som skal pilottestes i den resterende del af Selve pilottesten gennemgås i kapitel 7, der bl.a. beskriver de evalueringsværktøjer, som anvendes i pilotfasen. Kapitlet afsluttes med en tidsplan for pilotfasen.

13

14 Målgruppens heterogenitet har stor betydning for metodeudviklingen. Derfor sætter dette kapitel fokus på de centrale forskelligheder, der gør sig gældende inden for målgruppen, og som har betydning for kommunernes videre arbejde med denne gruppe. Først præsenteres en overordnet forståelse af, hvordan prostituerede oplever og forholder sig til deres prostitution. Målgruppens heterogenitet illustreres ved en matrix udviklet til SFI s kortlægning af prostitution vedrørende den prostitueredes egen oplevelse af henholdsvis tvang og frihed forbundet med salg af sex (Kofod m.fl., 2011). Herefter anvendes empiri fra såvel kortlægningen som dette projekts forstudie til at gå i dybden med forskellige problematikker, som det forventes, at målgruppen for indsatsen vil have. Denne del af kapitlet belyser dermed både årsager til indtræden i prostitution samt motiverende og fastholdende faktorer. Derudover belyses sociale problematikker, som knytter sig til et liv i prostitution. Målgruppebeskrivelsen munder ud i en række specifikke anbefalinger til kommunernes videre arbejde i henhold til Projekt Exit Prostitutions formål.

15 I forbindelsen med SFI s kortlægning af prostitution (Kofod m.fl., 2011) udvikledes en matrix (figur 2.1), som illustrerer de forskellige måder prostituerede oplever og forholder sig til deres prostitution på. Et centralt aspekt her er, i hvor høj grad den prosituerede oplever at være tvunget ind i prostitution fx på grund af økonomiske forhold og mangel på andre muligheder for indkomst. Et andet aspekt er, i hvor høj grad den prostituerede føler sig henholdsvis socialt inkluderet eller ekskluderet i samfundet. Differentieringsprincipperne ses i figurens to akser, og idealtypisk kan man tale om, at der i den ene ende er de økonomisk uafhængige prostituerede, som oplever høj grad af social inklusion i samfundet (figurens nederste, højre hjørne). Typisk vil disse personer også føle, at de nemt kan forlade prostitution. På den anden side er der den meget økonomisk afhængige prostituerede, der føler sig ekskluderet af samfundet og lever en høj grad af dobbeltliv (figurens øverste, venstre hjørne). Her er der tale om en person, som ikke ser andre muligheder end prostitution, eller som er tvunget ind i det af andre personer. Personen har ingen eller kun svage sociale relationer både i og uden for prostitutionsmiljøet. Dog er der ikke altid overensstemmelse mellem det at føle sig integreret i samfundet og at føle sig integreret i prostitutionsmiljøet. Som figuren viser, findes der grupper af prostituerede, som oplever høj grad af social eksklusion samtidig med, at de føler sig økonomisk uafhængige (figurens øverste højre felt). Dette gælder fx for nogle af de udenlandske kvinder, både gade- og klinikprostituerede, som sælger sex i isolerede miljøer og har et mål om at tjene penge nok til at kunne rejse hjem, at kunne forsørge deres familie og fx starte en forretning i deres hjemland. Prostituerede med god social integration, men høj økonomisk afhængighed (figurens nederste, venstre felt) repræsenteres blandt andet ved nogle klinikprostituerede, som har gode sociale relationer i og uden for prostitutionsmiljøet, men som mener, at de ikke kan klare sig uden indtægterne fra prostitutionen. På grund af det økonomiske pres tager de derfor flere vagter, end de egentlig bryder sig om og ville sandsynligvis have svært ved at forlade prostitutionen, hvis de ønskede det.

16

17 Kapitlets næste del anvender empiri fra både SFI s kortlægning (Kofod m.fl., 2011) og dette projekts forstudie til at gå yderligere i dybden med målgruppens heterogenitet. Først vil vi opridse nogle generelle problemstillinger, hvorefter vi vil gennemgå mere gruppe-specifikke problemstillinger. De gruppe-specifikke problemstillinger relaterer sig til tre kategorier under målgruppen: De særligt udsatte, de udenlandske med lovligt ophold og de dobbeltstigmatiserede. Det er dog vigtigt at påpege, at disse kategorier ikke skal betragtes som statiske og isolerede, men at der med stor sandsynlighed vil være mange sammenfald og overlap mellem de respektive målgrupper. Som nævnt er hensigten med denne del af kapitlet at bruge den indsamlede viden fra henholdsvis kortlægning og forstudiet til at fremsætte en række anbefalinger til kommunernes videre arbejde. Det betyder, at de aspekter ved prostitution, som fremlægges i kapitlet, er udvalgt ud fra, hvad vi vurderer som vigtigt i forhold til den hjælp, som skal iværksættes i projektkommunerne. For en bredere beskrivelse henvises til SFI s kortlægning af prostitution i Danmark (Kofod m.fl., 2011) samt øvrig litteratur på området. På baggrund af såvel kortlægningen som forstudiet er det muligt at pege på forskellige problemstillinger, som kan føre til, at en person går ind i prostitution eller forbliver i prostitution. Disse problemstillinger kan derfor også spille en rolle i forhold til det sociale arbejde med målgruppen. Økonomi spiller i mange tilfælde en afgørende rolle for påbegyndelse af salg af seksuelle ydelser (Kofod m.fl., 2011, s ). For eksempel kan akutte økonomiske problemer være udslagsgivende for påbegyndelse af prostitution. Det gælder eksempelvis skilsmisser eller lignende skelsættende hændelser. Eksempler på dette findes også i interviewene i forstudiet, hvor tidligere prostituerede forklarer, at de så prostitution som en løsning på økonomiske problemer efter en skilsmisse. Andre forklarer, at de ikke kunne få økonomien til at løbe rundt, fordi de var på overførselsindkomst (kontanthjælp, SU eller førtidspension) og samtidig skulle forsørge deres børn.

18 Økonomi optræder også som en fastholdende faktor, idet prostituerede oplever en økonomisk afhængighed af prostitutionen, hvad enten indtjeningen fra prostitution bruges til at dække basale leveomkostninger, sikre en højere levestandard, finansiere et misbrug eller give adgang til materielle goder (Kofod m.fl., 2011, s. 255 samt interview til forstudiet). I hjælpen rettet mod denne gruppe bør der således skabes alternative indtjeningsmuligheder, som kan erstatte indtjeningen fra prostitutionen samt tilbydes økonomisk rådgivning. For nogle prostituerede er en motiverende faktor bekræftelse fra kunderne (Kofod m.fl., 2011, s , samt interview til forstudiet). Fagpersoner fra NGO er og tidligere prostituerede fortæller ydermere, at prostituerede kan have problemer med lavt selvværd. Line, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, fortæller: På bordellet blev jeg faktisk bekræftet i, at jeg så godt ud, og der var helt vildt mange mænd, der gerne ville have en. Det havde jeg jo ikke været vant til vel, så min selvtillid fik egentlig et boost. En enkelt nævner spænding som en motiverende faktor for at påbegynde og være i prostitution. I forlængelse heraf kan spændingen, bekræftelsen og pengene ifølge nogle af interviewpersonerne skabe en form for afhængighed af prostitutionen. Gitte, som er tidligere escortprostitueret, forklarer: På et eller andet tidspunkt gik det op for mig, at det her [prostitutionen] er et misbrug ligesom at spise for meget for at dulme følelser. Som stofmisbrug og alkohol og så videre. Hanne, en tidligere klinikprostitueret, fortæller om sit forhold til penge tjent på prostitution: Jeg sidestiller det [prostitution] med ludomani. Misbrug. Når du først har haft en god vagt og har x antal kroner med hjem, så er du fanget i spillet, og så tænker du: Når du kan lave x antal kroner i dag, så gør du det bare igen i morgen, men sådan foregår det bare ikke. Du er fanget.

19 I indsatsen tilrettelagt denne målgruppe er det derfor relevant at eliminere afhængigheden af spændingen, bekræftelsen og pengene ved at erstatte disse faktorer med noget andet. For nogle vil det også være relevant at arbejde med at opbygge selvværdet. Eksempelvis fortæller nogle interviewpersoner, at de efter prostitutionsophør er begyndt at lave frivilligt arbejde, og på den måde kan være noget for andre mennesker. Det har givet dem en oplevelse af at være betydningsfulde og at blive værdsat for andre kompetencer end dem, de hidtil er blevet bedømt på. Flere omtaler muligheden for at kunne omsætte oplevelserne fra tiden i prostitution til noget konstruktivt fx via frivilligt arbejde, job eller uddannelse. For nogle handler det også om at blive bevidste om årsagen til afhængigheden fx gennem terapiforløb. Svigt i barndommen ser ud til at kunne være en del af årsagen til at en person går ind i prostitution. Flere aktive og tidligere prostituerede fortæller om omsorgssvigt i de nære relationer, fx om forældre med alkoholeller stofmisbrug. Konsekvensen heraf beskrives som evnen til at gå ud af egen krop, tilsidesætte egne behov og fokusere på at gøre andre glade og tilfredse. Gitte fortæller, hvordan hun ser en sammenhæng mellem barndommen og prostitution: Det er sådan en rød tråd der er jo en grund til, at jeg har det der pleaser-gen. Mine forældre er begge to misbrugere, og jeg har været vant til som lille, at jeg kun fik deres kærlighed og anerkendelse, hvis jeg tilsidesatte mig selv. Og det er jo det samme med prostitutionen, jeg får anerkendelsen og bekræftelsen og de der ting, men prisen er bare, at jeg skal lave mig selv om. Det er jo facaden. Ligesom jeg har været vant til at have facaden på hele tiden, dengang jeg var lille.[ ] sådan er det jo også et skuespil med dem [kunderne]. Kortlægningens kvalitative interview indikerer i forlængelse heraf, at der er en sammenhæng mellem påbegyndelsen i prostitution og seksualisering i en tidlig alder på grund af seksuelle overgreb eller seksuelle tilnærmelser fra voksne i en ung alder (Kofod m.fl., 2011, s ). Tidligere prostituerede, der er blevet interviewet i forstudiet, nævner, at individuel- eller gruppeterapi har været gavnligt for dem. Det har blandt andet været en hjælp til at bearbejde oplevelser i barndommen

20 og til at skabe en forståelse for, hvordan oplevelser i barndommen har været medvirkende til, at de er gået ind i prostitution. Aktive prostituerede nævner også, at nogle i branchen kunne drage nytte af psykologhjælp til at bearbejde negative oplevelser fra fx barndom og forhold. Derfor bør psykologhjælp, gruppe- eller individuel terapi være et tilbud, som indgår i kommunernes arbejde med projektets målgruppe. Tidligere og aktive prostituerede, der er interviewet til forstudiet, oplever, at en fordel ved at være i prostitution er, at man er herre i eget hus man bestemmer selv, hvor meget man vil sælge sex, og rammerne er fleksible i og med, du selv tilrettelægger dine vagter. En enkelt nævner, at denne fleksibilitet passer godt til hendes psykiske helbred, hvor hun finder det vanskeligt at indgå under faste arbejdstider. Nogle interviewpersoner giver også udtryk for, at det er rart at få pengene i hånden med det samme. Maria, som er aktiv escortprostitueret, forklarer: Du skal ikke vente en måned på at få pengene udbetalt. Du kan vælge i aften, at du tager en vagt i morgen. På den måde adskiller det at sælge sex sig fra mange almindelige job, hvor der er faste arbejdstider, faste retningslinjer, og hvor lønnen udbetales månedligt, hvilket formodentlig kan være en barriere for at indgå på det almindelige arbejdsmarked og blive i prostitution. I indsatsen tilrettelagt denne målgruppe er det derfor relevant at tage højde for de forhold, der gør, at et fleksibelt og selvstændigt job foretrækkes. Eksempelvis fortæller nogle interviewpersoner, at de har brug for fleksibilitet i forhold til deres psykiske diagnoser, at selvstændigheden ved prostitutionen gør, at de føler, at de har kontrol over deres eget liv, eller at nogle har dårlige erfaringer med mobning på arbejdspladsen. Det fremgår af kortlægningens kvalitative datamateriale, at stigmatisering af prostituerede opleves som en stor ulempe ved jobbet, og der er indikationer på, at denne stigmatisering kan påvirke de sociale relationer uden for branchen og således være årsag til, at mange gør sig overvejelser om, hvorvidt det vil være godt for dem at fortælle netværket om prostitutionen (Kofod m.fl., 2011, s. 180, 184). Kortlægningens kvantitative data-

21 materiale viser ydermere, at en stor del af de prostituerede hemmeligholder prostitutionen for deres omgangskreds, og i kvalitative interview fremgår det, at årsagen til dette er frygt for andres reaktioner såsom fordømmelse, at miste venskaber, job og børn (Kofod m.fl., 2011, s ). Som konsekvens af hemmeligholdelsen lever mange et dobbeltliv. Flere af de tidligere prostituerede fra forstudiets interview nævner, at de fjernede sig mentalt og fysisk fra venner, familie og børn som konsekvens af dobbeltlivet. Line forklarer: Man kan sige, at prostitutionen gjorde, at jeg trak mig socialt fra venner og familie. Fordi jeg skulle hele tiden finde på noget med, at jeg jo lige var ude at gøre rent ved en advokat, og jeg var jo lige, og jeg var jo lige løgn på løgn på løgn. Annemette, en tidligere klinikprostitueret, fortæller, hvordan løgnen kom imellem hende selv og hendes børn: Jeg blev mere og mere dissocieret. Jeg blev mere og mere åndsfraværende. Det var som om, at der hele tiden var det her imellem os løgnen og bedraget. Og det, at jeg jo på den ene side var en rollemodel for mine børn de syntes, at jeg var en god mor, en god rollemodel, og på den anden side vidste jeg godt, at jeg gjorde noget, som jeg ikke ville byde mine børn. Interviewene indikerer, at der er stor forskel på de prostitueredes sociale netværk. Blandt andet er der forskel på antallet af bekendtskaber og venner i og uden for prostitutionsmiljøet samt på, hvorvidt familie, venner og bekendte uden for prostitutionsmiljøet kender til prostitutionen. Nogle vælger at hemmeligholde prostitutionen af frygt for fordømmelse, mens andre fortæller det til både venner og familie. Det er vigtigt, at sagsbehandlerne er opmærksomme på denne forskellighed i forbindelse med inddragelse af netværk. Hemmeligholdelse af prostitutionen og frygt for fordømmelse afspejler sig også i mødet med kommunale sagsbehandlere. Her er det vigtigt, at målgruppen føler, at de kan komme og fortælle om alle deres problemer, uden at blive mødt med en negativ reaktion, hvad enten det er fordomme eller sanktioner. Interview med tidligere prostituerede fra forstudiet understreger, at sagsbehandlerens indstilling har stor betydning for, om de tør fortælle om prostitutionsbaggrunden. Her fremhæves

22 sagsbehandlerens kendskab til prostitution og personlige engagement som afgørende for at bryde med hemmeligholdelsen. Derudover nævnes en anerkendende og fremadskuende tilgang ved sagsbehandlere og system samt muligheden for anonymitet ved henvendelsen som afgørende. Kortlægningens kvalitative datamateriale og interview fra forstudiet indikerer, at nogle tidligere klinikprostituerede oplever psykiske følgevirkninger af deres tid i prostitution. I kortlægningen identificeres følgevirkninger såsom depressioner, posttraumatisk stresssyndrom, manglende lyst til sex, besvær med at sætte grænser og vide, hvem man kan stole på (Kofod m.fl., 2011, s ). Enkelte af de tidligere prostituerede interviewet i forbindelse med forstudiet udtrykker også, at de har oparbejdet et misbrug for at fjerne symptomerne fra psykiske følgevirkninger af prostitutionen. Kirsten, en tidligere gadeprostitueret, beskriver starten af hendes misbrug således: Jeg fandt jo hurtigt ud af i det begyndende vilde byliv, at hvis jeg skulle være sammen med nogen og prøve at være frisk, prøve at være attraktiv, så var det lettere for mig, når jeg havde drukket noget. Det hjalp rigtig meget for mig. Og det brugte jeg jo så bare videre, også når jeg stod på gaden. Jeg havde fået noget at drikke, og jeg havde taget nogle piller. Så var det hele meget lettere for mig. Nogle tidligere prostituerede nævner en grundlæggende mistillid til mænd, som en konsekvens af prostitutionen, hvor der sættes spørgsmålstegn blandt andet ved hensigten bag deres venlighed. Denne mistillid beskriver Line således: Jeg er virkelig skeptisk overfor andre mennesker, specielt mænd. Så var jeg i sådan noget sort arbejde ved en gartner, hvor han kørte mig hjem, og hvor jeg hele tiden tænkte, hvad forventer han, hvorfor er han så flink, og hvorfor kører han mig hjem, og hvorfor runder han min timeløn op og sådan noget? Jeg blev ved at tænke, der er et eller andet her, jeg kunne slet ikke have, at han var så glad for mig, og han synes, at jeg var så god og flink. Det havde jeg det rigtig svært med.

23 Det er vigtigt at pointere, at det ikke er alle tidligere prostituerede, som oplever psykiske følgevirkninger. Ydermere er det vigtigt at pointere, at det kan være svært at definere, i hvor høj grad psykiske symptomer er følgevirkninger af prostitutionen eller er følgevirkninger fra andre personlige omstændigheder. Tidligere prostituerede, som har oplevet følgevirkninger fra prostitutionen, udtrykker vigtigheden af tilbud om terapiforløb og professionel psykologhjælp. Derudover udtrykkes der behov for et solidt efterværn med mulighed psykologisk støtte flere år efter, at de er trådt ud af prostitution. I det følgende skitseres, hvordan nogle problemstillinger kan være mere fremherskende for bestemte grupper af prostituerede. Som nævnt tidligere er målgruppen for projektet meget heterogen og følgende opdeling i henholdsvis særligt udsatte, prostituerede med udenlandsk baggrund og dobbeltstigmatiserede er et forsøg på at illustrere forskelligartetheden i målgruppens problemstillinger. I forbindelse hermed præsenteres personprofiler baseret på henholdsvis kortlægningens og forstudiets empiri. Igen skal vi dog gøre opmærksom på, at heterogeniteten, også indenfor grupper af prostituerede, er stor. I det følgende fremstilles de til en vis grad som idealtyper. Forstudiets interview med fagpersonale i NGO er samt prostituerede indikerer, at der er en gruppe af særligt udsatte prostituerede. De er kendetegnede ved at have mange forskellige uløste problemstillinger i deres liv. Ofte har de flere psykiske diagnoser og en bred kontakt til det offentlige behandlingssystem. Prostitutionen kan for denne gruppe være en sideeffekt af andre uløste problematikker. Denne gruppes motivation for at være i prostitution er hovedsageligt af økonomisk karakter eller i form af social anerkendelse fra kunderne. Både fagpersonale og prostituerede nævner følgende problemstillinger som dominerende for gruppen: Stofmisbrug, alkoholmisbrug, hjemløshed og ensomhed. Det kvantitative materiale fra kortlægningen viser, at 54 pct. af de gadeprostituerede har årsagen finansiering af et misbrug som vigtigste grund til at begynde at

24 sælge sex. Det indikerer, at mange af de gadeprostituerede tilhører denne gruppe af særligt udsatte(kofod m.fl., 2011, s. 168). En udpræget ensomhed ses hos denne gruppe, og de oplever, at de står alene med deres problemer og ikke har nogen at dele deres erfaringer og tanker med. Dette beskriver Merethe, som er aktiv gadeprostitueret, således: Man skal jo tænke på, at jeg har gået i gaden og arbejdet som prostitueret ikke? Og på et eller andet tidspunkt, der får du det jo dårligt, ikke. Der er jo meget, der kan komme snigende, når man har levet som narkoman i mange år, altså hardcore narkoman. Og så komme til at leve et normalt liv, hvor du ikke snakker med nogen om, hvordan du har det, eller har haft det, så kommer det bare snigende, indtil du til sidst har det dårligt. Og hvem skal du snakke med det om? Skal jeg snakke med min bror om, hvordan det var at arbejde som prostitueret eller min mor, ikke? De gange jeg har haft blodpropper, ikke? Eller med min datter, om de gange jeg blev overfaldet og voldtaget? Hvem skal man snakke med det om? Fagpersoner fra NGO er påpeger i forstudiets interview, at udsatte prostituerede ofte lever et kaotisk liv, og derfor skal der kunne gives akut hjælp, lige når motivationen for livsforandringer er til stede. Fagpersoner, aktive og tidligere særligt udsatte prostituerede påpeger desuden vigtigheden af, at socialarbejderen eller sagsbehandleren er tålmodig og i høj grad anerkendende og fleksibel. Yderligere udtrykkes der fra de særligt udsatte prostituerede en særlig tilfredshed ved at få struktur i hverdagen. Det kan være ved at få et hjem, at have et værested, at tage en uddannelse og generelt, at have nogle ting at stå op til om morgenen. Disse elementer bør tænkes ind i en helhedsorienteret indsats for særligt udsatte prostituerede.

25 Dette afsnit beskriver de særlige udfordringer der er for prostituerede med udenlandsk baggrund. Der er udelukkende fokus på personer med gult sygesikringskort, da det er disse, der indgår i målgruppen for Exit Prostitution. Forstudiets kvalitative interview med prostituerede med udenlandsk baggrund og socialfagligt personale indikerer, at denne gruppes motivation for at prostituere sig hovedsageligt er penge både til dem selv og ofte også til familier i hjemlandet. Mange befinder sig i prostitution i mangel på alternative indtjeningsmuligheder. Fællestræk blandt de interviewede prostituerede med udenlandsk baggrund er, at de har lidt eller ingen uddannelse, og de har et netværk, der hovedsageligt består af udlændinge i lignende situationer som dem selv. Nogle prostituerede med udenlandsk

26 baggrund taler og forstår ikke dansk, og det kan derfor være svært for en dansk socialrådgiver at opbygge det nødvendige tillidsforhold for et samarbejde. Nogle mangler derfor forståelse for det sociale system, hvilket kan komme til udtryk i en mistillid. Derudover kan prostituerede med udenlandsk baggrund mangle viden om deres rettigheder og muligheder. Holly, en tidligere udenlandsk prostitueret, udtrykker denne manglende viden således i et interview: Jeg har altid gerne ville stoppe, men før jeg mødte min sagsbehandler vidste jeg ikke, at jeg kunne få hjælp. Jeg var syg og kunne ikke danse så meget. Min sagsbehandler spurgte til, hvor mange penge jeg skulle bruge til at leve for, om det var ok med kontanthjælpen. Via min sagsbehandler fik jeg en billig lejlighed, og på den måde kunne jeg godt få det til at køre rundt. Jeg har aldrig før i mit liv haft mit eget sted at bo. I Københavns Kommune er der ansat en kvinde med thailandsk baggrund, som fungerer som kulturformidler, opsøgende medarbejder og brobygger. I interview med brobyggeren og de borgere hun har kontakt med, gives der udtryk for, at sproglig og kulturel indsigt samt fleksibilitet i kontaktformer og kontaktsteder er vigtige egenskaber ved en socialarbejder og sagsbehandler. Både forstudiet og kortlægningen indikerer, at indsatser målrettet de udenlandske prostituerede med lovligt ophold kunne være oplysning om rettigheder, økonomisk rådgivning, sprogskole, uddannelse, jobsøgning og hjælp til at skaffe bolig. Der kan muligvis med fordel benyttes kultur-og sprogkyndige til at lave en brobygning til kommunerne.

27 I kortlægningen fremgår det tydeligt, at der opleves en større stigmatisering blandt de grupper, som udover prostitutionen har flere marginaliserede roller, såsom transkønnede prostituerede, prostituerede stofmisbrugere og homoseksuelle prostituerede (Kofod m.fl., 2011, s. 186). Homoseksuelle mandlige prostituerede, interviewet i forbindelse med kortlægningen, fortæller, hvordan flere i deres omgangskreds tog afstand fra dem, da de sprang ud som homoseksuelle. De lever med den fordomsfuldhed og stigmatisering over for homoseksualitet, hvilket har skabt en større angst for at være åbne om deres job som prostituerede.

28 Angsten for fordomme ses også blandt de transseksuelle prostituerede, og interview fra forstudiet med fagpersoner og tidligere transseksuelle prostituerede peger på, at et fællestræk for transseksuelle prostituerede kan være problemer med social anerkendelse af deres køn og en oplevelse af manglende muligheder for at få et arbejde udenfor prostitution. Som yderligere fællestræk ses en begrænset kontakt med det offentlige system, udenlandsk baggrund samt et begrænset kendskab til deres rettigheder og til sociale tilbud. Det tyder på, at det kan være en fordel at tilrettelægge en særlig indsats målrettet de dobbeltstigmatiserede prostituerede. En indsats som omfatter hjælp til at komme i arbejde eller uddannelse, tilbud om psykologhjælp og hjælp til at skabe nye netværk. Derudover understreger fagpersonale fra NGO er og dobbeltstigmatiserede, at det er vigtigt at socialarbejderen er anerkendende og har viden om livet som dobbeltstigmatiseret prostitueret.

29 De gruppespecifikke problemstillinger er relateret til mindre gruppe af projektets målgruppe. Majoriteten af Projekt Exit Prostitutions målgruppe er altså en heterogen gruppe, hvor motivationen for at gå ind i prostitution varierer. Også i gruppens uddannelsesmæssige baggrund er der stor diversitet mellem alt fra folkeskole til lang videregående uddannelse. Derudover er det forskelligt, om personerne udelukkende lever af prostitutionen, om prostitutionen er et supplement til overførselsindkomst eller SU, eller om personen har et job ved siden af. Til forskel fra de særligt udsatte, som er karakteriseret ved, at mange er på overførselsindkomst og har en stor berøring med det offentlige system, er der ved majoriteten af de prostituerede stor variation i, i hvor høj grad de modtager bistand og andre kommunale støtteordninger. I interview med tidligere prostituerede udtrykker nogle, at de har været helt selvkørende økono-

30 misk, mens de var i prostitution, mens andre har haft en kontinuerlig kontakt til sagsbehandlere og har modtaget bistand ved siden af at være i prostitutionen. På grund af forskelligheden af problemstillinger i majoritetsgruppen er det af stor vigtighed, at der i indsatsen er mulighed for lave individuelt tilrettelagt indsatser, hvor man har øje for forskellige behov til at kunne øge livskvaliteten.

31 Dette kapitel har givet en beskrivelse af målgruppens forskelligheder, idet forståelsen heraf er et væsentligt element i forbindelse med udviklingen af den metodiske model, som skal ligge til grund for det sociale arbejde i projektkommunerne. Metoden skal således både kunne rumme den prostituerede, der kan være afhængig af indkomsten fra prostitution og som evt. har svære sociale, psykiske, økonomiske og misbrugsproblemer og den prostituerede, som oplever en uafhængighed af indkomsten fra prostitution og kun prostituerer sig lejlighedsvis. I henhold til den todelte målgruppe betyder dette, at vi i den konkrete strategiudvikling oversætter formålene med indsatsen til at fokusere på at nedbryde afhængighed af prostitution, således at mulighederne for at komme ud af prostitution øges, og at de, der fortsætter i prostitution, får en bedre livskvalitet.

32 I dette kapitel ser vi nærmere på kontakten mellem kommunerne og målgruppen og beskriver centrale udfordringer i forbindelse hermed. Denne viden leder over i en analyse af, hvordan kommunerne kan arbejde med kommunikationen med målgruppen i forhold til rekrutteringen til nærværende projekt. Kapitlet består således af to dele. Første del er en tematisk behandling af centrale problemstillinger i kontakten mellem den prostituerede og de sociale myndigheder. Afsnittet skitserer, hvordan videnspersoner samt aktive og tidligere prostituerede oplever mødet mellem borgeren og det sociale system. Formålet med afsnittet er at identificere og belyse nogle eksisterende problematikker projektkommunerne bør tage højde for i arbejdet med aktive og tidligere prostituerede. Anden del af kapitlet behandler kommunikation og rekruttering. Forudsætningen for at exit-strategien kan igangsættes i kommunerne er, at det lykkes at rekruttere prostituerede, der har et ønske om at indgå i et CTI-forløb. I afsnittet belyses derfor de udfordringer, der kan være i forbindelse med rekruttering af målgruppen, og hvad kommunerne skal være særligt opmærksomme på i projektets indledende fase. Formålet med afsnittet er at kvalificere indsatskommunernes rekrutteringsstrategier med viden fra både fagfolk og strategiens potentielle målgruppe. Hele kapitlet bygger på viden indsamlet til henholdsvis forstudiet og kortlægningen (Kofod m.fl., 2011).

33 Denne del af kapilet belyser de aspekter af sagsbehandlingen, der skaber mistillid, og derfor hindrer et vellykket møde mellem den prostituerede og det offentlige system. Interviewpersonernes overvejelser vedrørende kontakt til kommunen bygger på tidligere erfaringer og er derfor relevante at inddrage i udviklingen af en CTI-metode til nærværende projekt. Af forstudiets interview med kommunale sagsbehandlere fremgår det, at sagsbehandlerne i kommunerne som regel ikke ved, at borgeren er involveret i prostitution. Ofte kommer prostitutionserfaringen først frem i lyset efter længere tids sagsbehandling. Nogle kommunale sagsbehandlere oplever således, at borgere hemmeligholder prostitutionen, og det kan gøre det vanskeligt at iværksætte den rigtige hjælp og koordinere tiltag. Prostitutionsproblematikker kommer oftest i spil ved henvendelser formidlet gennem de prostitueredes kontakter med andre organisationer såsom Reden og Kompetencecenter Prostitution. En årsag til hemmeligholdelsen af prostitutionserfaringen kan være frygt for anklager om socialt bedrageri eller tvangsfjernelse af børn. Line, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, og som gennem de sidste 3 år har været i kontakt med det offentlige system, udtaler: Jeg sagde faktisk til min læge, at jeg var i prostitution, at jeg gerne ville ud af det, og at jeg var bange for, hvad der ville ske med min søn. Og der sagde han: Hør her, sagsbehandlerne sidder med masser af forældre, der sidder og fixer, og det der er værre. Så det skal du altså ikke være bange for de tager ikke dit barn, fordi du er prostitueret! Så tænkte jeg okay, så tør jeg faktisk godt. Lignende oplevelser er gengivet i kortlægningen, der peger på, at prostituerede på grund af frygt for sanktioner vælger først at henvende sig anonymt til NGO er i stedet for kommunen for at få hjælp (Kofod m.fl., 2011, s. 261). Tidligere prostituerede fra forstudiet udtrykker i forlængelse heraf, at de har haft positive oplevelser med NGO ernes tilbud om bisidning ved møder i kommunerne. De forklarer, at det skaber en tryghed at have

34 en med, som kan tale ens sag, og som har et bedre udgangspunkt for at forstå det lovmæssige aspekt. For at imødekomme mistilliden, som nogle prostituerede har overfor kommunen og sagsbehandlerne, anbefaler vi at oplyse klart om, hvilke rettigheder de prostituerede har, og om hvordan sagsbehandlingen kommer til at foregå. Tidligere prostituerede og NGO fagpersonale fra forstudiet foreslår anonymitet i forbindelse med henvendelse. Derudover anbefaler tidligere prostituerede, at tilgangen til den prostituerede i sagsbehandlingen bør være at se fremad. Flere NGO-repræsentanter og tidligere prostituerede interviewet til forstudiet understreger vigtigheden af, at sagsbehandlere i kommunerne har et bredt kendskab til prostitution som problematik og som en måde at tjene penge på. Kendskabet kan hjælpe sagsbehandlere til at identificere prostituerede, italesætte den prostitueredes problemer og erfaringer og dermed til at kunne tilrettelægge relevante tilbud samt have en god kommunikation med borgeren. Amalie, tidligere klinikprostitueret, påpeger: Mange af dem [sagsbehandlere] siger: Vi er bange for at spørge: Er du prostitueret? Hvad kan jeg gøre for dig? Hvordan kan jeg hjælpe dig ud, eller har du overhovedet lyst til at komme ud? Når man når til det punkt, hvor man er træt af at være prostitueret, så har man det rigtig skidt, og der begynder at være krakeleringer i illusionen, så det kræver virkelig, at der er nogle professionelle, som tør at tale lige ud af posen. Anette, tidligere klinik- og escortprostitueret, mener, berøringsangsten bunder i, at sagsbehandlere simpelthen er i tvivl om, hvad de skal spørge om, og at de derfor bør klædes på til at opfange tegn på en eventuel prostitutionsproblematik: Måske kan man give dem nogle sætninger. Sådan lave en eller anden form for spørgeguide, ligesom man har i psykiatrien. Der er en risiko for, at tabuet om prostitution forstærkes gennem sagsbehandlerens berøringsangst, og derfor er det vigtigt, at prostitution bliver en del af sagsbehandlerens sprog og tankegang, så prostitutionen bli-

35 ver italesat. En kommunal fagperson oplever det ligeledes som positivt for relationen mellem sagsbehandler og borger at være åben omkring prostitution: Hvis man tør bruge ordet og tør sige til borgeren Jeg ved, du er prostitueret, så bliver det ofte også mere afslappet. En anden central problematik, identificeret i forstudiet, er, at mistilliden til kommunerne kan opstå på grund af mange skift i sagsbehandlere. Flere af de interviewede aktive og tidligere prostituerede har kontakt med flere sociale instanser og kontaktpersoner. I alle interview med tidligere prostituerede fremgår det, at det generelt er hårdt at skulle genfortælle sin historie til nye sagsbehandlere. De mange skift i kontaktpersoner giver borgeren en oplevelse af, at sagsbehandlerne blot engagerer sig midlertidigt. Dette beskrives i følgende citat af den tidligere klinik- og escortprostitueret, Line, som efter egen beretning, har haft over 50 kontaktpersoner i det offentlige system gennem de sidste 3 år: Så er jeg blevet sendt i det ene program efter det andet. Så har jeg fået en ny hjemmevejleder, der er stoppet, en ny sagsbehandler, der er stoppet og en tredje, der gik på barsel og altså læger, psykologer og terapeuter projekter og alt muligt! Sideløbende, da jeg kontaktede jobcenteret, gik jeg inde på Kompetencecenteret [Prostitution]. Dem har jeg været i kontakt med i 4-5 år, for det er jo ubegrænset, og det har jeg været så glad for man kan komme, når man vil, men man kan også lade være. Så kan der gå 10 år, og jeg kan ringe til hende [kontaktpersonen fra Kompetencecenter Prostitution] alligevel. Det er jo det, man har brug for at høre, at hun er der ligegyldigt hvad Fordi alt det andet er jo midlertidigt to måneder der og to måneder her, man bliver jo rykket rundt i systemet, ikke. De laver om og om hele tiden og flytter på kontorerne hele tiden Der er bred enighed blandt de interviewede fagpersoner i NGO erne og de tidligere prostituerede at det at have én fast koordinerende kontaktperson ville betyde, at det psykiske pres på den prostituerede i forhold til sagsbehandlingen ville aftage. Forstudiet indikerer endvidere, at der internt i kommunerne er forskellige forståelser af, i hvilke situationer det gavner borgeren at fortælle om prostitutionsbaggrund. Ligesom skift i

36 sagsbehandlere er denne mangel på strømlining også med til at skabe usikkerhed omkring sagsbehandlingen. Problematikken er belyst i nedenstående case fra forstudiet, som er baseret på et interview med en aktiv prostitueret. Mistillid kan opstå som et resultat af manglende udvikling i de prostitueredes sager. Flere tidligere prostituerede oplever, at der bliver indkaldt til mange møder, uden at der igangsættes konkrete tiltag. De beskriver desuden mødesituationer, hvor de føler sig psykisk pressede og frustrerede over ikke at forstå, hvad der egentlig foregår. Line, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, beskriver det således: Sidste gang jeg var til sådan et netværksmøde, der brød jeg jo sammen. De ville mig det jo så godt, og de snakkede og de snakkede omkring jobprøvning og praktik. Og de spurgte mig: Hvad vil du helst? Jamen, i forhold til hvad? Jeg forstår ikke, hvad du spørger om? Det var et helt andet sprog. De talte om regler og regler, og jeg fattede ikke en skid altså, hvorfor er der ikke bare én af dem, der siger: Så er det sådan og sådan. At sagsbehandlingen kan være nedslidende for selvværdet indikeres i flere af forstudiets interview med tidligere prostituerede. Her beskrives stoppet fra prostitutionen som et identitetstab. I forbindelse med ventetiden forbundet med at søge fx flexjob, aktivering, revalidering eller lignende er de nu tidligere prostituerede gået fra at have en arbejdsidentitet og beskæftigelse i hverdagen til ikke at have nogen identitet eller noget at lave i hverdagen. Dermed bliver sagsbehandlingen og ventetiden til et svært og nedslidende forløb, indtil der påbegyndes et nyt forløb, som kan

37 give indhold i hverdagen. Det anbefales derfor, at sagsbehandlingstiden reduceres, samt at der under sagsbehandlingen sættes nogle meningsfyldte aktiviteter i gang for den enkelte. Her nævnes af de interviewede tidligere prostituerede muligheder for uddannelse og frivilligt arbejde som former for aktivering i hverdagen. Set i lyset af de problemstillinger der er i mødet mellem den prostituerede og det offentlige system, vil følgende afsnit fokusere på kommunikation og rekruttering til projektet startende med en kort gennemgang af, hvordan kontakten etableres på nuværende tidspunkt (dvs. inden implementering af exitprojektets metode). Rekruttering af prostituerede er en forudsætning for, at exit-strategien kan igangsættes i kommunerne. Derfor er formålet med dette afsnit at belyse de kommunikative udfordringer, rekrutteringen står overfor samt kvalificere indsatskommunernes rekrutteringsstrategier med viden fra både fagfolk og strategiens potentielle målgruppe. Det er generelt for kommunerne, at de prostituerede, som ønsker hjælp, benytter sig af de samme indgange som øvrige borgere. Dvs. socialcenter, jobcenter og andre ydelses- eller rådgivningscentre. I Københavns kommune har alle socialcentre, rådgivningscentre og jobcentre, som led i Københavns kommunes exit-pakke 3, dog udpeget to brobyggere, der tager sig af sager vedrørende prostitution. Kommunens exit-pakke er en handlingsplan lavet af Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kompetencecenter Prostitution rettet mod kvinder, der ønsker at forlade prostitution. De prostituerede modtager et såkaldt VIP-kort på gaderne og på klinikker, som gør, at de med det i hånden anonymt kan få en aftale med en brobygger. Brobyggerne tilbyder anonym rådgivning til prostituerede og kan bistå kvinderne med at søge kon- 3 Københavns Kommune har i de seneste år arbejdet med en såkaldt exit-pakke, der er en handleplan målrettet prostituerede, som enten ønsker at stoppe med at sælge sex eller har brug for anden hjælp relateret til deres prostitution. Københavns kommunes exitpakke er således ikke oprettet i forbindelse med nærværende exitprojekt, men har eksisteret i en årrække.

38 tanthjælp, bolig, danskundervisning eller andet, der kan hjælpe dem i deres vej ud af prostitution. I de fire projektkommuner etableres kontakten desuden på forskellig vis via andre parter i form af NGO er og Kompetencecenter Prostitution. Aarhus, Odense og Københavns kommune har en driftsaftale med Reden i den pågældende by og i både Odense og København laver jobcentret fremskudt sagsbehandling på Reden. I Aalborg kommune, som ikke har tilbuddet Reden, fremhæves Kompetencecenter Prostitution som det initiativ, der har den bedste berøringsflade til de prostituerede. Nedenstående figur 3.1. illustrerer, hvordan kontakten mellem kommune og prostitueret, som ønsker hjælp, etableres på nuværende tidspunkt. Borger med prostitutionserfaring Kompetencecenter Prostitution NGO Kommune fx jobcenter og socialcenter. I Københavns kommune mulighed for anonym henvendelse til brobyggere Efter kontakten er indledt vurderes det af en sagsbehandler, hvilken hjælp den prostituerede har brug for. Kommunerne har en række etablerede sociale tilbud til udsatte borgere såsom sundhedsklinikker, juridisk

39 rådgivning, mentorordninger i fbm. uddannelsesforløb, gældsrådgivning, livsstilvejledning m.v. Generelt anvender kommunerne egne sociale tilbud eller for Århus, Odense og Københavns vedkommende Redernes tilbud. Kommunerne har således ikke tilbud eller sagsbehandlingsprocedurer, som er særligt tilrettelagt borgere med prostitutionserfaring. Dette projekt indskriver sig således i en kontekst af flere eksisterende tilbud om hjælp til at komme ud af prostitution. Ikke desto mindre viser tidligere undersøgelser, at der blandt prostituerede generelt set ikke er et udbredt kendskab til sociale tilbud (Kofod m.fl., 2011, s. 262). Fra kortlægningens kvantitative materiale fremgår det, at kun 6 pct. af alle prostituerede oplever, at der i høj grad eller i meget høj grad eksisterer tilbud, som kan hjælpe dem med problemstillinger i forbindelse med at stoppe i prostitution. 30 pct. finder, at der slet ikke eksisterer sådanne tilbud (Kofod m.fl., 2011, s. 264). Der ses blandt danske og udenlandske prostituerede inden for alle prostitutionsarenaer et overordnet behov for større kendskab til eksisterende tilbud, regler og retningslinjer (Kofod m.fl., 2011, s. 278). Kortlægningen viser en tendens til, at kendskabet til sociale tilbud i høj grad hænger sammen med prostitutionsarena. Ifølge undersøgelsen har gadeprostituerede og danske kvindelige klinikprostituerede størst kendskab til og erfaring med sociale tilbud. Dette skal ses i lyset af omfanget af det opsøgende arbejde, der udføres blandt de to grupper. For gadeprostituerede fungerer de sociale tilbud ofte som bindeled mellem dem og det kommunale system, hvilket de ofte allerede er i kontakt med i forbindelse med andre sociale problemstilligner. Kendskabet til sociale tilbud er meget lille blandt escort- og udenlandske prostituerede. For escortprostituerede kan dette hænge sammen med, at de ikke nødvendigvis er en del af miljøet, hvorfor de er svære at nå i forbindelse med det opsøgende sociale arbejde. I forhold til prostituerede med udenlandsk baggrund indikerer kortlægningen, at de almindeligvis ikke har noget netværk uden for prostitutionsmiljøet. Samtidig er denne gruppe karakteriseret ved at have mistillid til offentlige instanser (herunder politiet), hvilket kan gøre det svært at overbevise dem om, at der kan være hjælp at hente i kommunalt regi (Kofod m.fl.,

40 2011, s ) 4. Kortlægningens kvalitative materiale indikerer endvidere, at der er meget få mandlige prostituerede, der efterspørger hjælp fra sociale tilbud. Dette kan skyldes, at der ikke er sociale tilbud, som særligt er rettet mod mænd, hvilket kan afspejle manglende erkendelse af, at mænd også prostituerer sig (Kofod m.fl., 2011, s ). Det begrænsede kendskab til sociale tilbud kan således skyldes, at det opsøgende arbejde som udgangspunkt er rettet mod visse arenaer, men kan samtidig også være et udtryk for, at de pågældende prostituerede ikke ser sig selv som del af den målgruppe, der har brug for hjælp. For nogle er det en overraskelse at det at stoppe med prostitutionen, er en proces, der kan være sværere end forventet, hvilket betyder, at mange prostituerede ikke nødvendigvis er interesserede i at høre om hjælpetilbud (Døssing m.fl., 2012, s. 23). I et interview lavet til forstudiet fortæller Hanne, der er tidligere prostitueret, følgende om usikkerheden omkring det at søge hjælp: Vi havde sagt [Hanne og en anden prostitueret] på et eller andet tidspunkt skal vi ud af det her, men vi vidste faktisk ikke hvordan og hvorledes, og hvordan fanden vi lige gjorde, og hvad gør man, og hvem retter man henvendelse til? Og skal vi ha hjælp? På baggrund af ovenstående anbefaler SFI, at den opsøgende indsats, med henblik på at udbrede kendskabet til exitstrategiens hjælpemuligheder, bør øges. Dette gælder særligt blandt de grupper af prostituerede, som kommunen ikke i forvejen har en stor berøringsflade med. Det skal være tydeligt, at man kan få hjælp, der afspejler de prostitueredes livssituation, og som opleves relevant. Kompetencecenter Prostitution og NGO'er kan være centrale samarbejdspartnere i den sammenhæng. For at nå den tiltænkte målgruppe er det afgørende at have kendskab til og forståelse for, hvem vi søger at kommunikere med. Følgende afsnit redegør for mulige kontaktflader og rekrutteringsudfordringer i en kommunikationsoptik. Rekruttering handler om planlagt kommunikation, der sikrer, at afsender (i dette tilfælde kommunerne) formidler det tiltænkte budskab til modtageren (i dette tilfælde projektets målgruppe). 4 Det bør understreges, at der i kortlægningen ikke skelnes mellem udenlandske prostituerede med gult sundhedskort og udenlandske prostituerede uden, hvorfor indikationerne fra kortlægningen ikke er direkte sammenlignelige med Exit-projektets målgruppe.

41 Dette kræver selvsagt indgående kendskab til målgruppen, da denne viden vil gøre målgruppen mere synlig for sagsbehandlerne. I mange tilfælde vil sagsbehandleren ikke have kendskab til en given borgers prostitutionserfaring, men vil måske have kendskab til andre personlige forhold og problemstillinger. Det er derfor nødvendigt at kunne italesætte prostitutionen i sagsbehandlingen for også at kunne rekruttere borgere, som allerede er i kontakt med sagsbehandlere, og for hvem et CTI-forløb kunne være relevant. Rekrutteringsprocessen vanskeliggøres dog af, at de prostituerede sandsynligvis vil have en kritisk indstilling til det kommunale system (som beskrevet tidligere i dette kapitel). Line, tidligere klinikprostitueret, fortæller i forstudiet, hvordan dette har været tilfældet for hende: Man har selv totalt mange fordomme om systemet, ikk. Fordommene, man har, er, at de har fordomme om én, og ja, sådan går det begge veje jo egentlig. Ydermere skal man være opmærksom på at, sagsbehandlere er en del af en politisk kontekst, hvor de implementerer en politik, der opfatter prostitution som et socialt problem. Selvom dette ikke nødvendigvis italesættes i sagsbehandlingen, kan det være svært for den enkelte sagsbehandler at sige sig fri af den politiske kontekst. En aktiv klinikprostitueret udtrykker sin holdning til den politiske kontekst således: Det, at man bliver betragtet som et socialt problem, allerede dér ryger tilliden. Det kan således afholde nogle fra at søge hjælp, fordi de bliver skræmt væk af den politik, der ligger til grund for de forskellige sociale tilbud. Line fortæller: Jeg arbejdede sammen med en pige, [ ] og hun sagde, at hun ikke kunne henvende sig, fordi så ville de bare sige, at hun skulle stoppe. Denne fremstilling af prostitution som et problem afspejles også i exitstrategiens navn, der kan opfattes som havende et ensidigt fokus på exit, hvilket kan virke stigmatiserende og offergørende på modtageren. Det er derfor essentielt, at afsenderen kommunikerer, at projektet også rummer

42 prostituerede, der ikke har et ønske om at stoppe med at sælge sex. Det er derfor vigtigt at undgå en klientgørende tilgang, hvor sagsbehandlerne definere den prostitueredes problemstillinger. Derimod skal de prostituerede, der er interesserede i at ændre deres livssituation, imødekommes, således at ejerskabet og motivationen for forandringen kommer fra den prostituerede selv. Forståelsen for den naturlige distance, der kan være mellem modtager og afsender, er vigtig for at forstå udgangspunktet for rekrutteringsprocessen og derved for etableringen af kontakt til målgruppen. Som beskrevet i afsnittet Kendskab til sociale tilbud rummer de forskellige prostitutionsarenaer forskellige muligheder for kommunikation. Mens opsøgende arbejde allerede foregår på gaden og i klinikker, er det langt sværere at komme i kontakt med prostituerede, som ikke på samme måde er synlige i prostitutionsmiljøet, eller som ikke opfatter sig selv som værende del af målgruppen. Dette kan medvirke til, at nogle ikke finder eksisterende sociale tilbud relevante, og derfor ikke søger hjælp til trods for et behov herfor. Selvom der i forstudiets interview med aktive og tidligere prostituerede hersker en generel velvilje i forhold til det opsøgende arbejde, falder det dem således ikke nødvendigvis naturligt at se sig selv som del af målgruppen, hverken nu eller på sigt. Tidligere klinik- og escortprostituerede Maria havde det også sådan, inden hun forlod prostitution: Jeg synes, at det var rart, at de var der [de opsøgende medarbejdere]. Men der havde jeg ikke troet, at det var noget, jeg fik brug for i den forstand. Og jeg kan godt huske, at jeg tænkte, at det er smart nok, men det er til nogen, som ikke har de ressourcer, jeg har. For at sikre at indsatskommunerne når målgruppen, anbefaler vi, at tænke flere kommunikationskanaler ind i rekrutteringsprocessen. Forstudiet indikerer, at det opsøgende arbejde ikke alene skal foregå på gade- og klinikplan, men at det ligeledes kan være relevant at gøre brug af internet chatfora og datingsider. Her vil man også have mulighed for at nå de prostituerede, der ikke nødvendigvis er del af et socialt netværk i miljøet. Tidligere prostituerede understreger i forstudiet vigtigheden af, at kommunernes opsøgende medarbejdere får formidlet, at projektet ikke kun

43 omhandler exit, men er en del af en helhedsorienteret indsats, hvor det også er muligt at få hjælp til problematikker af eksempelvis økonomisk, helbredsmæssig eller uddannelsesmæssig karakter, selvom man ikke har et ønske om at stoppe i prostitution for øje. Forstudiet peger desuden på, at mund-til-mund anbefalinger i miljøet oftest er den måde, de prostituerede hører om sociale tilbud, og derefter opsøger dem. Ofte er det, når de prostituerede hører om sociale tilbud fra en kollega, veninde eller en socialarbejder, som de har tillid til, at de beslutter sig for at opsøge hjælp. Enkelte af de interviewede har selv opsøgt et tilbud på baggrund af besøg på en hjemmeside. Samtidig oplever Kompetencecenter Prostitution samt Rederne, at motivationen for at søge hjælp hos dem også er baseret på gode rygter i miljøet, hvilket understreger vigtigheden af, at kommunerne får kommunikeret det rigtige budskab til målgruppen, således at man undgår misforståelser om, at projektet eksempelvis udelukkende omhandler exit. Herudover er det vigtigt, at projektet er synligt for målgruppen. Tidligere escort- og klinikprostitueret Hanne fortæller: Altså, når jeg kommer på kommunen, så ligger der jo sedler, om er der alkohol i familien, stofmisbrug eller ønsker du at læse på VUC? Alle de der pjecer ligger der, men der ligger ikke en skid til os. Intet. Ikke så meget som et lille visitkort. Det skal der være. I interview fra forstudiet med repræsentanter fra NGO erne opfordres der desuden til, at der i højere grad gøres brug af plakater og flyers til at annoncere sociale tilbud. Det anbefales, at materialet er tilpasset de tilbud, der gør sig gældende i hver enkelt kommune. En tidligere prostitueret udtaler, at diskretionen er vigtig, og et forslag lød på at skrive kontaktinformationer så stort på plakater, at de kan ses på afstand, og derfor diskret noteres ned. Samtidig kan kommunikationsplatformen, ifølge forstudiet, med fordel udvides til at inkludere andre steder, hvor der ligeledes bliver informeret om andre sociale tilbud såsom hos praktiserende læger og på biblioteker. Her kan de kontakter Kompetencecenter Prostitution allerede har med fordel udnyttes. Amalie, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, påpeger:

44 Det er vigtigt, at man informerer læger og sagsbehandlere om, at det findes. Fordi opsøgende arbejde, det kan du gøre på bordellerne og på gadeplan, men for den enlige mor til to, som ikke står hernede på hjørnet, hvem finder hende, og hvem fanger, at hun har problemer det gør hendes egen læge som regel eller måske hendes sagsbehandler, som har en fornemmelse af, at der er et eller andet, der ikke helt fungerer. Derudover bliver massemedier og lokalpressen nævnt som muligheder for at informere om de forskellige hjælpetilbud, der gør sig gældende i de enkelte kommuner. Endelig indikerer forstudiet, at det vil være relevant at inddrage NGO er som medie med henblik på at skabe kontakt. Gennem deres arbejde har de allerede en etableret kontakt og tillid til målgruppen og kan således fungere som bindeled mellem de prostituerede og kommunens CTI-medarbejder. Her er det vigtigt, at NGO erne ved, hvilke tilbud exit-strategien indeholder, så de har mulighed for at henvise de prostituerede, der giver udtryk for at have brug for hjælp. Inddragelse af tidligere prostituerede i det sociale arbejde har været et gennemgående ønske fra de tidligere prostituerede i forstudiet. Fordelen ved en sådan peer-to-peer tilgang i rekrutteringsfasen er, at man gennem den tidligere prostituerede sandsynligvis vil have lettere adgang til målgruppen og hurtigere kan opbygge tillid. Som tidligere klinikprostitueret Hanne siger: Jeg tænker, at det nok skulle være nogen af os, som har været i faget, som skal tage henvendelsen. Jeg tænker, at vi vil ha nemmere ved det, end hvis I [SFI] kom, eller en fra Kompetencecenter eller en fra kommunen kom, de siger simpelthen luk [viser med den ene arm, hvordan en dør smækkes i]. Anette, som er tidligere klinik- og escortprostitueret og nu arbejder som kontaktperson for tidligere prostituerede, fortæller om fordelen ved at have personlig erfaring med prostitutionsmiljøet: Det er jo ikke sådan, at jeg sidder og tærsker min historie, men det at de ved, at jeg har været der, og jeg kan genkende, hvad de taler om gør altså, at der er lidt hurtigere vej igennem. Det åbner lige lynhurtigt nogle døre. [ ] Man skal kunne sige pik og pat-

45 ter, og man skal kunne rumme at høre om de her ting. De her fortællinger, som er så klamme. Flere af de interviewede tidligere prostituerede fra forstudiet mener således, at en tidligere prostitueret bedre kan sætte sig i den prostitueredes levevilkår. Samtidig får denne også en funktion som rollemodel og kan fungere som den gode fortælling og som bevis på, at det er muligt at ændre livsbane. Den tidligere klinikprostituerede Maria mener i forlængelse heraf, at systemet sender et forkert signal ved ikke at inddrage dem, der har en personlig erfaring med prostitution. Hvis man fornægter dem, der ved noget om det, og siger du er ikke god nok, eller du er for farvet, du er ikke klog nok, [ ] så sender man også et signal om, at vi [tidligere prostituerede] alligevel ikke er gode nok. [Så længe] vi lige er kommet op over vandet, så er det ellers lige meget, om vi ikke kommer længere. Flere tidligere prostituerede udtrykker i forstudiet et ønske om at få lov hjælpe andre mennesker i problemer. De peger på, at det vil give dem en følelse af værdi, samtidig med at deres erfaringer fra tiden i prostitution kan få en mening, idet erfaringen derfra bliver indgangsvinklen til at hjælpe andre. Fagpersoner interviewet til forstudiet pointerer dog, at det ikke er en kvalifikation i sig selv at være tidligere prostitueret, og at den tidligere prostituerede skal have nogle socialfaglige redskaber og være i stand til ikke udelukkende at fokusere på egne oplevelser, men lade den andens problemstillinger være i centrum. Derudover kan der ifølge fagpersoner være direkte ulemper forbundet med at involvere tidligere prostituerede i arbejdet, idet der kan være grupperinger og konflikter i miljøet, som den tidligere prostituerede kan være del af. Det er således ikke alle tidligere prostituerede, der er vellidt og kan skabe en god relation til alle i målgruppen. Dette kapitel peger altså på, at der kan være nogle problematikker forbundet med kontakten mellem den prostituerede og det kommunale system, som man bør tage højde for i rekrutteringen og arbejdet med målgruppen.

46 Formålet med dette kapitel er at give en indsigt i, hvordan et ophør fra prostitution udspiller sig som en proces. At ophøret er en proces betyder, at ophøret ikke indtræder fra den ene dag til en anden, men over en længere periode og med sandsynlighed for tilbagefald. I kapitlet ekspliciteres dermed nogle generelle tematikker i forandringsprocesser, som kan udspille sig, omend personen ønsker at forlade prostitution, reducere omfanget af prostitutionen eller forsat vil blive i prostitution med et ønske om en bedre livskvalitet. En viden om disse processer er relevant for arbejdet med projektets todelte målgruppe. Analysen af ophørsprocessen er fortaget på baggrund af interview fra forstudiet med prostituerede, som er ophørt eller er i gang med at ophøre fra prostitution 5, viden fra Kortlægningen (Kofod m.fl., 2011) samt teorier fra litteraturstudiet. Afsnittet er struktureret i to analysedele: 1) Faktorer, der kan lede til ophør eller et ønske om ophør og 2) Den kognitive ophørsproces. 5 Flere af de interviewede er kun nyligt stoppet i prostitution, og nogen er ikke helt stoppet, men betegner sig selv som værende mere ude end inde i prostitution. De indgår alle under betegnelsen tidligere prostituerede

47 Kortlægningens kvalitative datamateriale indikerer, at de primære faktorer, som motiverer til at forlade prostitution, er alder og dårlige oplevelser. Dertil kommer faktorer som en anden og eventuelt bedre indtægtskilde, et nyt parforhold og stress. Frygten for at blive opdaget kan også være en motivation for at stoppe (Kofod m.fl., 2011, s ). Sådanne faktorer kan også betegnes som turning points Månsson og Hedin 6 (1999). Månsson og Hedin opdeler turning points i tre forskellige typer: 1) En øjen-åbnende begivenhed. Denne type turning point indtræder oftest for kvinder med relativt lidt erfaring med branchen, og det kan fx være oplevelser af, at ens grænser bliver presset på en uhensigtsmæssig måde, og hvor det efterfølgende går op for vedkommende, at det er begyndelsen på en forkert livsbane. 2) En traumatisk begivenhed. Det kan være en begivenhed af voldelig karakter (både psykisk og fysisk). Det kan også være intervention fra politiet eller de sociale myndigheder. 3) En positiv livsbegivenhed. fx forelskelse, graviditet, nyt job, uddannelse, misbrugsbehandling eller et andet socialt tilbud. Sådanne begivenheder kan føre til, at den prostituerede redefinerer sit liv og skaber en ny mening i tilværelsen (Månsson & Hedin 1999, s. 71). Et eksempel på dette er Kirsten, som er interviewet til forstudiet og er tidligere gadeprostitueret. For Kirsten var det både en øjen-åbnende begivenhed og en positiv livsbegivenhed at starte som frivillig på et kvindekrisecenter: Jeg stoppede med gadeprostitution, fordi jeg blev frivillig på et kvindekrisecenter. Og efter jeg havde været der et stykke tid, så kunne jeg lige så stille begynde at se, at det jeg egentlig gjorde mod mig selv også var vold. Det var vold mod mig. Det kunne jeg ikke få til at harmonere med det, at jeg var frivillig. [ ] Jeg kom mere og mere ind i arbejdet; fik med børnene at gøre, kom med i bestyrelsen, fik nogle veninder. Så var det lige som lidt en anden verden, der åbnede sig for mig, hvor jeg syntes, at den havde jeg det godt nok i, og jeg fik ikke penge for det. Jeg befandt mig faktisk godt mellem de voldsramte kvinder og børnene og ligesom kunne mærke, at jeg kunne godt udfylde en rolle der, så stoppede det [prostitutionen] lige så stille efterhånden. 6 Månsson og Hedin er inspireret af Ebaugh Fuchs (1988) role exit model.

48 For Kirsten var ophøret således en proces, som dog var knyttet til en skelsættende ændring i hendes dagligdag i form af det frivillige arbejde. Ifølge Månsson & Hedins kan ophøret ofte betragtes som en serie af begivenheder. Ophørsmønstret inkluderer i denne sammenhæng dels en omstrukturering af dagligdagen og dels tilstedeværelsen af kritiske hændelser (1999, s. 72). Den tidligere klinikprostituerede Marias historie er et eksempel på, at ophøret fra prostitution kan være en længerevarende proces, hvor forskellige begivenheder indtræder, dagligdagen omstruktureres og en ny mening med tilværelsen skabes, hvilket i Marias tilfælde er uddannelse. Tidligere prostituerede beskriver i forstudiet, at til trods for en erkendelse af prostitution som et problem, kan der gå et eller til flere år, før de aktivt handler på det, fx ved at opsøge Kompetencecenter Prostitution eller andre sociale tilbud. Et andet perspektiv på exit-processen repræsenteres ved Sanders (2007) teori om ophøret som en kognitiv transformationsproces 7. Sanders ar- 7 Teorien har Sanders hentet fra Giordano m.fl. 2002, som har udviklet den i forbindelse med et studie af kriminelle kvinder for at belyse, hvordan en kognitiv transformationsproces gør kvin-

49 gumenterer for, at de prostitueredes bevægelse ind og ud af prostitution er et led i en transformationsproces. Den indebærer dels kognitive transformationsprocesser, dels ændringer i strukturelle omstændigheder såsom mulighed for bolig, misbrugsbehandling og få et arbejde. Den kognitive proces foregår på fire stadier: 1) En grundlæggende åbenhed overfor forandring, 2) Tilstedeværelsen af hooks of change såsom sociale relationer (fx familie og børn, beskæftigelse, misbrugsbehandling eller religion, 3) Replacement of self : At kunne forestille sig en ny identitet og 4) En transformation væk fra relevansen og levedygtigheden af den eksisterende livsstil med prostitution (2007, s ). De fire stadier danner rammen for den følgende analyse, der med udgangspunkt i forstudiets interview med tidligere prostituerede vil belyse exitprocessen. Det første stadie en grundlæggende åbenhed overfor forandring kan ses i lyset af Månsson og Hedins teori om turning points, hvor en begivenhed, eller en række af begivenheder kan føre til et ønske om ophør i prostitution. Forstudiet indikerer, at åbenheden overfor forandring også kan komme snigende mere eller mindre ubevidst som en gradvis erkendelsesproces. Eksempelvis udtrykker nogle af de tidligere prostituerede i forstudiet, at de kunne mærke, hvordan de fjernede sig følelsesmæssigt fra deres børn, isolerede sig fra venner eller familie og oplevede kaos i tilværelsen, hvilket ledte til en stigende væmmelse ved prostitutionen. Flere beskriver, at disse erkendelser er opstået via samtaler med en psykolog eller terapeut, hvor de begynder at kunne mærke sig selv. Flere udtrykker også, at de på den måde opnår en erkendelse af, at de har levet på en illusion om, at prostitution var en positiv livsbane. Gitte, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, fortæller: Jeg kan ikke slå hjernen fra mere, som jeg har kunnet, fordi jeg er blevet bedre til at mærke mig selv gennem terapien. [ ] Dengang var jeg ikke bevidst om, hvad det var, og hvilke følelser der gjorde, at jeg gik ind i det [prostitutionen], det kan jeg måske se lidt mere i dag. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke se det, der var det: Ej, det skal jeg prøve, det er sjovt eller jeg bildte mig ind, at det var sjovt. derne i stand til at opleve en kognitiv og identitetsmæssig forandring væk fra deres afvigende adfærd. Denne teori overfører Sanders til sit studie af prostitution.

50 Tilstedeværelsen af specifikke hooks of change synes afgørende for et succesfuldt ophør. For Maria, hvis historie blev beskrevet i afsnittet om faktorer, som kan lede til ophør, var bl.a. uddannelse en betydningsfuld faktor i hendes exit-proces. Forstudiet indikerer, at netop uddannelse, men også frivilligt arbejde og andre aktiveringstilbud er vigtige faktorer i exit-processen, fordi det er motiverende at have noget at stå op til om morgenen og at indgå i en hverdag uden prostitution. Gitte, som er tidligere klinik- og escortprostitueret og deltager i et kommunalt ressourceafklaringstilbud, fortæller: Når jeg sådan kigger på det [det kommunale tilbud], så er det noget med at have struktur og at have noget at komme op til. At have et sted, hvor jeg ligesom føler mig som en del af en gruppe, altså de er også ligesom mig, de er også lidt uden for, og de er også lidt specielle, de har også nogle vanskeligheder. Hvor hvis jeg fx er i en skoleklasse eller på en uddannelse, så føler jeg mig uden for, jeg føler mig ikke som en af dem. Hanne, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, fortæller om behovet for at få en almindelig dagligdag: Det, jeg synes har været godt for mig, er, at jeg kommer ud blandt andre, hvor de ikke ved, hvad jeg har lavet. Jeg trænger til noget input udefra noget helt normalt, en helt normal dagligdag. Det higer jeg efter, og det er det, jeg prøver at søge selv ved for eksempel at melde mig på sådan en massøruddannelse og ved at komme på caféen [et værested, hvor Hanne er frivillig], hvor brugerne godt nok er lidt til en side, men skide være med det, de, der er ansat der, er til gengæld super søde. Forstudiet indikerer i forlængelse heraf, at det er afgørende, at noget bliver sat i stedet for prostitutionen. Hanne forklarer yderligere: Jamen, jeg sørger for at beskæftige mig. Jeg har tilmeldt mig massøruddannelsen og caféen. Altså, jeg prøver på at komme ud og at lade være med bare at sætte mig derhjemme, fordi så er det, at jeg tænker; så kan jeg sgu lige så godt lave det, jeg ved, jeg kan [prostitutionen].

51 For nogle af de tidligere prostituerede har deltagelse gruppeterapiforløb som Svanegrupperne 8 eller Kompetencecenter Prostitutions netværksgruppe betydet, at de kunne vedholde deres proces ud af prostitution. Kirsten, som er tidligere gadeprostitueret, fortæller: I min periode i Svanegrupperne har jeg følt det som kærlige hænder, der tager omkring en og holder fast i at lære mig at se på, hvem jeg er og finde de gode ting i mig, så jeg ikke behøver at søge dem ude. [ ] Det var et trygt sted at være, synes jeg. Så holdt jeg også mere og mere op med at finde de kontakter der [kunder]. Tidligere prostituerede fra forstudiet nævner også, at den vedvarende støtte og opbakning fra eksempelvis en psykolog eller en ansat fra et socialt tilbud eller Kompetencecenter Prostitution har en afgørende betydning i deres exitproces. Det tredje stadie i Sanders teori er forestillingen om et nyt selv. Forstudiet indikerer, at det i nogle tilfælde indebærer et brud med et negativt mønster fra barndommen. Et mønster, som kan beskrives ved tilsidesættelse af egne behov og ved at finde sit værd i kraft af andres bekræftelse. Flere af de interviewede udtrykker, at terapi og psykologhjælp har været en god hjælp i forbindelse med dette, da de således er blevet bevidste om disse mønstre. Amalie, som har gået i et gruppeterapiforløb for kvinder, som har forladt prostitution, forklarer: [de ansatte] har været rigtig gode til at hjælpe folk med at kigge indad. Og det er nogen gange med udgangspunkt i, at man måske ved, at man måske godt kan lide farven blå, men det er sådan set også det eneste, man ved, alt andet handler om, hvad andre vil have. Og det er virkelig med det udgangspunkt, at mange af kvinderne i gruppen starter, og det har det også været for mig. Elementer, såsom frivilligt arbejde og uddannelse, kan også spille en vigtig rolle i forestillingen om et nyt selv, da de interviewede forklarer, at de 8 Svanegrupperne har siden 2006 fungeret som støttegruppe for kvinder, der har forladt eller ønsker at forlade prostitution. Det er dog et krav, at kvinderne skal tale dansk og være stoffrie.

52 derigennem oplever anerkendelse. Dette fremgår ligeledes af Kirstens citat fra afsnittet om faktorer, der kan lede til ophør, hvor hun oplevede at kunne udfylde en rolle hos voldsramte kvinder på et kvindekrisecenter. Line, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, beskriver sin oplevelse af at være startet som frivillig på et projekt: Det er simpelthen anerkendelse og troen på, at jeg kan faktisk godt nogle ting, hvor jeg havde gået lidt og sumpet rundt i det der jobprøvning og projekter, og hvad er det, jeg er dårlig til, og hvad er det, der er svært? Hvor derover [på det frivillige arbejde] har jeg fået lov til at sige, hvad jeg var skidegod til. Og det betyder så meget altså. De kigger bare på alle de gode ting, man har, altså alle de idéer jeg er kommet med, så siger de: Jamen, det lyder da bare som en mega god idé!. Altså virkelig at blive anerkendt for det man er som person. Forstudiet indikerer, at den oplevede stigmatisering fra samfundet kan være en barriere i forbindelse med at skulle forestille sig et nyt selv. En af de interviewede udtrykker, at hun følte, at ordsproget en gang luder, altid luder hang over hende, og hun havde svært ved at tro på, at hun kunne bryde med dette. En anden har erfaret, at selvom man har ændret sin egen opfattelse af sig selv, er det ikke ensbetydende med, at andre har det. Det fjerde stadie indebærer ifølge Sanders en transformation væk fra relevansen og levedygtigheden af prostitutionen. Som vi var inde på i forrige afsnit, kan anerkendelse, som tilegnes fx i kraft af frivilligt arbejde eller uddannelse være med til at eliminere behovet for at prostituere sig, såfremt prostitutionen hænger sammen med et behov for bekræftelse. Forstudiet indikerer ydermere, at psykologhjælp eller terapi kan være medvirkende til at fjerne relevansen af prostitutionen. Gitte, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, forklarer eksempelvis, at tidligere handlede pct. af prostitutionen om spænding og bekræftelse, hvor det i dag, efter at hun har gået i terapi gennem flere år, kun er 20 pct. bekræftelse og spænding og pct. penge. Kirsten, der oplevede at kunne udfylde en rolle hos de kriseramte kvinder, deltager ligeledes i et gruppeterapiforløb og beskriver, at hun derigennem lærer at finde værdi i sig selv, hvormed relevansen af prostitutionen efterhånden er forsvundet.

53 En anden tidligere klinikprostitueret, Maria, beskriver, at det er vanskeligt at fjerne relevansen af prostitutionen, fordi det er nemt og genkendeligt: Men det er et eller andet sted igen nemmere, når jeg har skole og har mange problemstillinger, børn og lektier, så er det lidt nemmere at gå hen til noget, du kender. Så kan du sidde og læse og gøre nogle ting, og så kommer der en engang imellem kunder. Det er noget, man kender, og man ved, man mestrer det rigtig godt, du har et kundeunderlag, der kommer, og du ved, at du altid går hjem med et eller andet. En afgørende barriere for at fjerne relevansen af prostitutionen er den økonomiske afhængighed. For enkelte figurerer prostitution således som en vedvarende mulighed, som man kan anvende, hvis der opstår et økonomisk behov. Derfor kan der være en overvejende risiko for tilbagefald. Situationen er eksempelvis sådan hos Maria, der forklarer, at hendes dobbelte SU stopper, når hendes søn fylder 18 år, og at hun ikke kan forestille sig, hvordan hun skal klare sig for en almindelig SU. Hun vil derfor ikke udelukke, at hun vil vende tilbage til prostitution, hvis det bliver økonomisk nødvendigt. Hanne, som er tidligere klinik- og escortprostitueret, fortæller om en stor gæld og mener, at systemet tvinger hende tilbage til prostitution, fordi hun ikke kan få gældsanering. Også ifølge kortlægningens kvantitative data er økonomi for mange et incitament til at påbegynde prostitution. 85 pct. af respondenterne i kortlægningens spørgeskemaundersøgelse angiver, at økonomi har været en af de vigtigste grunde til, at de begyndte at sælge sex (Kofoed m.fl. 2011). Det økonomiske aspekt kan således betragtes som en sandsynlig barriere i exit-processen, hvorfor tilstedeværelsen af økonomisk tryghed må være et afgørende element i et succesfuldt ophør.

54 I de foregående kapitler har vi illustreret målgruppens heterogenitet og påpeget de forskelligartede problemstillinger, som målgruppen står overfor. Herudover har vi belyst nogle af de barrierer, som er forbundet dels med det praktiske arbejde med målgruppen og dels med selve exitprocessen. I dette kapitel anvender vi denne viden til at udlede en række anbefalinger til udviklingen af projektets metode. Med henblik på at kvalificere metoden yderligere supplerer vi dog først den allerede beskrevne empiri med praksiserfaringer fra Norge, Sverige og Holland. I den resterende del af kapitlet samler vi de anbefalinger, som kan udledes på baggrund af de foregående kapitler. I forbindelse med projektets forstudie er der lavet interview med repræsentanter fra Procentret i Oslo, fra Exittilbuddet PNG 292 i Amsterdam og fra prostitutionsenheden i Stockholm, som alle har daglig kontakt med prostituerede. Derudover er der interviewet repræsentanter fra staten i henholdsvis Norge og Holland, i form af Justitsministeriet i Holland og Sundhedsstyrelsen i Norge. Disse instanser er med til at sætte rammerne for prostitutionsindsatsen i de to lande.

55 For alle tre lande gælder det, at tendensen de senere år er gået i retning af etablering af tilbud, hvor fokus ligger på at hjælpe prostituerede ud af prostitution. I Sverige og Norge er der derudover forsøg på at hjælpe kunderne til at ophøre med at købe seksuelle ydelser. Til trods for forskellige lovgivninger på området har både Holland, Norge og Sverige således fokus på de prostituerede, som ønsker at forlade prostitution. Eksempelvis beskrives det i det gældende norske regeringsgrundlag, at regeringen ønsker at udforme gode og målrettede tiltag for at hjælpe prostituerede ud af prostitution (Arbeiderpartiet m.fl., 2009). I det følgende beskrives mere konkrete forslag til tiltag fra Norge, Sverige og Holland, som anbefales at være en del af en dansk metode. Hverken Norge eller Sverige opererer med en formaliseret exit-strategi på linje med den, der planlægges i nærværende exit-projekt. I begge lande lægges vægt på en individbaseret tilgang, hvilket i praksis betyder, at et evt. exit-forløb bliver baseret på individuelle ønsker. Baggrunden herfor er, at man lægger vægt på, at arbejdet med exit må være en proces, som løbende kan tilpasses den prostitueredes behov. I Norge og ikke mindst i Oslo er det særligt Procentret, der varetager kontakten til de prostituerede (specielt de gadeprostituerede). Herudover varetages kontakten bl.a. af Kirkens Bymission, PION (Prostitueredes interesseorganisation i Norge) og andre NGO er. Generelt er Procentrets arbejde centreret omkring skadereducerende tiltag og tiltag, der kan sikre en forbedring af brugernes levevilkår. I Norge har man (på linje med Holland) erfaret, at aktiviteterne og kontakterne i prostitutionsmiljøet med succes kan erstattes af lønnede aktiviteter. Dette har i Norge konkret udmøntet sig i et projekt, hvor de prostituerede tre dage om ugen har mulighed for at arbejde på Procentret i tre timer ad gangen med forskellige opgaver. De prostituerede fik 200 kr. pr. dag, de deltog. Indtjeningen for den prostituerede var skattefri, idet skatten i stedet blev betalt af Procentret, og den prostituerede blev herudover ikke trukket i eventuelle sociale ydelser. I både Sverige og Norge har man ligeledes gode erfaringer med forskellige terapeutiske tiltag både i selve exit-processen, men også for tidligere prostituerede og for kunder.

56 I Holland har man i modsætning til Norge og Sverige arbejdet med forskellige formaliserede exit-tiltag. Eksempelvis blev 13 kommuner i opfordret til at oprette exit-initiativer for prostituerede. Der var afsat midler til denne indsats, og 12 af kommunerne oprettede initiativer bl.a. i form af exit-planer. Opsamlingen på disse projekter rummer en huskeliste med opmærksomhedspunkter, men der findes kun sparsom viden om projekternes resultater et år efter projekternes etablering. I Den Haag fik 143 prostituerede udarbejdet planer. Af disse var 29 i permanent job et år efter. I Rotterdam fik 90 udfærdiget planer, og 12 var i permanent job et år efter. I Dammen fik 18 udfærdiget en plan, og 12 var i permanent job efter et år. I Amsterdam er exit-indsatsen primært fokuseret omkring PNG 292 Prostitution and Health Centre, der er et center, som støtter kvinder og mænd, som ønsker at forlade prostitution. 9 Centret tilbyder bl.a. hjælp fra sygeplejersker, som hjælper de prostituerede med gynækologiske undersøgelser, medicin og reservation af tider hos praktiserende læge og lignende. De prostituerede kan tillige få afklarende samtaler med socialrådgivere i forbindelse med at indlede exit-forløb. På centret lægger de, ligesom i Norge og Sverige, vægt på individuel tilpasning af planer og på tålmodighed i forhold til exit. De oplever flere genoptagelser af prostitution, og dette sker særligt, når den prostituerede ikke er klar til at gå væsentligt ned i indtægt og ikke er klar til den store udfordring som jobsøgning (med et hul i CV et) kan være. De lægger endvidere vægt på, at dagen fyldes ud med fx frivilligt arbejde, således at de tidligere prostituerede får aktiviteter og kontakter andre steder end i prostitutionsmiljøet. Tillige tilbyder man i Amsterdam i meget begrænset omfang boliger til de prostituerede, der er på vej ud af prostitution. Dette flytter dels værdifulde dele af netværket fra prostitution væk fra miljøet og understøtter dels exit en fra miljøet. 9 PNG 292 Prostitution and Health Centre er et relativt nyt initiativ i Amsterdam. Centret supplerer de øvrige kristne organisationer i Amsterdam, som tidligere har støttet Amsterdams ca prostituerede. Centeret har åbent fra 12 til 22 på hverdage. Til sommer skal det suppleres af yderligere et tilbud, der har åbent i weekenden. Ideen til PNG 292 er kommet fra en exprostitueret. Hendes idé rummede både beliggenheden og de services, som stedet rummer. PNG 292 i Amsterdam er en del af en større NGO (Scharlaken Koord), som arbejder med sociale projekter overalt i Holland. Dette rummer for eksempel hjemløse og andre socialt udsatte grupper. PNG 292 er åbent for både hollandske og udenlandske prostituerede, og brugerne er garanteret fuld anonymitet. Hvis den prostituerede indgår i et forløb, som indbefatter sociale ydelser fra kommunen, skal vedkommende dog opgive en række informationer om sig selv.

57 Som nævnt indledningsvist i rapporten er det primære formål med projektets forstudie at skabe et fundament for udviklingen af projektets metode. Her peger forstudiet på to forhold, som ser ud til at være af afgørende betydning for kommunernes arbejde med projektets målgruppe. For det første bør arbejdet være baseret på gensidig tillid og respekt jf. pointen om, at en væsentlig barriere for arbejdet med målgruppen er, at der er manglende tillid fra nogle prostituerede til det kommunale system bl.a. grundet følelse af stigmatisering. For det andet skal det økonomiske grundlag være i orden. Det vil sige, at der skal arbejdes på at gøre den prostituerede mindre afhængig af indkomsten fra prostitution. Samtidig er det som nævnt tidligere afgørende, at der bliver rekrutteret deltagere til projektet, hvorfor vi også har lavet en række anbefalinger til dette. En væsentlig forudsætning for projektets succes er, at der anvendes en metode, som kan favne målgruppens forskelligartede problemstillinger, uanfægtet om der er tale om problematikker relateret til eksempelvis økonomi, misbrug, helbred, uddannelse eller en kombination heraf. På baggrund af forstudiet har SFI udledt følgende anbefalinger til tilbud, som dækker disse problemstillinger. Økonomiske problemer er en stor barriere for at forlade prostitution. Derfor vil det for nogle være en præmis for, at ophøret kan lykkes, at der skabes alternative indtjeningsmuligheder, eller findes et andet økonomisk grundlag, som kan erstatte indtjeningen fra prostitutionen. Der udtrykkes et ønske fra aktive prostituerede om økonomisk rådgivning, da det kan være vanskeligt at forstå og efterleve moms- og skatteregler, hvilket kan resultere i økonomiske sanktioner, som kan føre til gæld. Gæld kan samtidig også være en barriere for at kunne forlade prostitution, hvis dette på et tidspunkt ønskes. Efter endt prostitution eller en nedgang i prostitutionsfrekvensen, vil der være et hul i dagligdagen, hvilket med fordel kan fyldes ud med aktivi-

58 teter såsom kursusforløb, projekter, frivilligt arbejde m.m., uddannelse og/eller arbejde. Tilstedeværelse af sådanne aktiviteter kan være med til at give mening i hverdagen. Sådanne aktiviteter kan give en oplevelse af at blive anerkendt og bekræftet for noget andet end prostitutionen, og dermed kan de være en kilde til øget selvværd. Erfaring med frivilligt arbejde eller en uddannelse kan endvidere kvalificere og inspirere den prostituerede til at gå nye veje og møde nye mennesker. For nogle prostituerede kan det være en stor hjælp i forhold til at skabe en ny identitet og opnå forståelse for deres egen påbegyndelse i prostitution at få psykologhjælp eller deltage i et terapiforløb. Samtaler med en psykolog har også for nogle ført til et ønske om at stoppe i prostitution, selvom ønsket ikke var der i udgangspunktet. Nogle oplever psykiske følgevirkninger af prostitutionen, hvorfor psykologhjælp eller terapiforløb kan være en hjælp i bearbejdelsen af tiden i prostitution. Nogle mærker først følgevirkningerne flere år efter ophøret fra prostitution. Der er derfor behov for et efterværn med mulighed for psykologhjælp eller terapiforløb, som målgruppen kan benytte sig af efter afsluttet CTI-forløb. Nogle prostituerede isolerer sig fra deres sociale netværk, mens de er i prostitution. Der skal derfor skabes mulighed for at indgå i nye sociale fællesskaber eller genetablere gamle netværk. Det opleves af mange som noget positivt at lære nye mennesker at kende og være en del af en gruppe fx i forbindelse med frivilligt arbejde, uddannelse eller andre aktiviteter. Gruppeterapi kan ligeledes være en god måde at møde ligesindede på, som man kan få støtte fra, og som man kan dele sine erfaringer fra tiden i prostitution med uden at blive fordømt. Nogle prostituerede kan have problemer med et stof- eller alkoholmisbrug, og da dette finansieres af prostitutionen, må misbruget behandles, for at den økonomiske afhængighed af prostitutionen enten kan forsvinde eller mindskes.

59 Særligt udsatte prostituerede kan have problemer med hjemløshed og har derfor brug for at få stillet en bolig til rådighed. En særlig problematik for nogle udenlandske prostituerede kan være, at de ikke har nogen privatbolig og bor på eller i forbindelse med klinikken. Selve CTI-forløbet kan være udfordrende for målgruppen bl.a. på grund af mistillid, utryghed og lang varighed. Vi har derfor valgt at lave en række anbefalinger, der skal hjælpe til at fastholde borgeren i forløbet samt sørge for, at forløbet bliver en positiv oplevelse for borgeren såvel som for CTI-medarbejderen. Det kan være en stor tryghed for nogle, særligt den udsatte del af målgruppen, at have en bisidder med til de første møder med CTImedarbejderen. Det kan fx være en NGO eller Kompetencecenter Prostitution. Trygheden består i, at bisidderen har et udgangspunkt for at forstå indholdet af møderne og borgerens særlige situation. For at imødekomme mistilliden, som nogle prostituerede har overfor systemet, anbefaler vi at oplyse klart om, hvilke rettigheder borgeren har og om, hvordan sagsbehandlingen kommer til at foregå. Da det kan være en barriere for nogle prostituerede at skulle henvende sig hos en kommune bl.a. på grund af frygt for anklager om socialt bedrageri, vil det være en fordel at lade et eller flere indledende møder foregå anonymt fx over telefon, da det således vil være nemmere for borgeren at tage den indledende kontakt samt at fortælle om prostitutionen. Hvis en enkelt medarbejder står for at koordinere indsatsen rettet mod den enkelte borger, vil forløbet være mere overskueligt og gennemskueligt for borgeren og derfor mindre psykisk belastende, da den prostituerede bl.a. vil undgå at skulle fortælle sin historie flere gange til forskellige mennesker.

60 Kommunens og sagsbehandlerens træffetider er begrænsede, hvilket er endnu en grund til at inddrage NGO er, der ofte har mere fleksible rammer. Selve det at træde over dørtrinnet til kommunerne kan særligt for den udsatte del af målgruppen virke uoverskueligt, og derfor anbefaler vi, at samtaler med CTI-medarbejderen i nogle tilfælde kan foretages hos en NGO, hvis borgeren har regelmæssig kontakt til en sådan og hvis borgeren ønsker det, eller på mere anonyme steder såsom i en privat lejlighed eller lignende. Prostitutionen kan blive holdt hemmelig af borgeren på grund af frygt for anklager om socialt bedrageri. Det er derfor vigtigt, at kommunen kommunikerer, at de arbejder fremadrettet med borgerens sag, så denne frygt ikke afholder nogle fra helt at deltage i forløbet. De professionelle og personlige kompetencer ved CTI-medarbejderen er vigtige for, at borgeren oplever et positivt møde med systemet medarbejderen er systemets ansigt og borgerens advokat og støtteperson. Vi har derfor lavet en række anbefalinger, som omhandler CTImedarbejderens menneskelige og faglige kompetencer. For at undgå at den prostituerede bliver væk fra møder på kommunen, skal CTI-medarbejderen være villig til at holde møder med borgeren, der hvor denne føler sig tryg (eller af andre grunde helst opholder sig) fx hos en NGO eller på privatadressen. Det er afgørende, at CTI-medarbejderen har et udbredt kendskab til prostitution, så personen kan sætte sig ind i borgerens situation. Derudover er det vigtigt, at CTI-medarbejderen tør italesætte prostitutionen og spørge om den, så medarbejderen ikke er med til at fastholde et tabu omkring borgerens situation. Det er endvidere vigtigt for den gode relation, at CTI-medarbejderen møder borgeren i øjenhøjde, så vedkommende ikke føler sig set ned på. Derudover skal CTI-medarbejderen være empatisk, da borgeren har brug for at føle sig forstået og tålmodig,

61 fordi det kan være en langvarig proces, med risiko for tilbagefald, at skulle forlade prostitution. For at opbygge og bevare en god relation mellem borger og CTImedarbejder er det vigtigt, at CTI-medarbejderen er tilgængelig dvs. tager telefonen, når borgeren ringer, eller gør det tydeligt, hvornår vedkommende ikke kan træffes. For at sikre dette anbefaler vi, at der eksempelvis kan holdes kontakt over sms. Som nævnt indledningsvist er det udslagsgivende, at der i projektet bliver rekrutteret deltagere til forløbet. Derfor har vi lavet en række anbefalinger til, hvor og hvordan kommunerne kan rekruttere til projektet ud fra analysen, samt hvordan projektet kan kommunikeres til målgruppen. Kommunerne kan med fordel bruge NGO er som bindeled mellem den prostituerede og Projekt Exit Prostitution, da NGO erne i deres arbejde i forvejen har kontakt til dele af målgruppen. I den henseende er det vigtigt, at kommunerne giver NGO erne viden om exit-strategien, så de har mulighed for at henvise prostituerede, som er i målgruppen til projektet. Kommunerne kan med fordel benytte flere forskellige kommunikationskanaler for at få budskabet om Projekt Exit Prostitution udbredt til målgruppen. Vi anbefaler at lave opsøgende indsats, da kommunerne således vil nå ud til den del af målgruppen, som ikke i forvejen er en del af det sociale system eller er i kontakt med NGO er. Det kan også være relevant at gøre brug af internet chatfora og lignende, da kommunerne her vil kunne nå de prostituerede, der sælger sex privat, og derfor ikke nødvendigvis er del af et netværk i miljøet. Samtidig kan kommunikationsplatformen med fordel udvides til at inkludere praktiserende læger, biblioteker og kommunen selv, som i forvejen uddeler information til udsatte borgere. Kommunerne kan også udbrede kendskabet til exit-strategien via massemedier eller den lokale presse.

62 Da prostitution er tabubelagt er diskretion vigtigt. Vi anbefaler fx, at der på brochurer eller plakater er skrevet telefonnummer eller til kontaktperson hos kommunen med store bogstaver, så den prostituerede kan få oplysninger uden at skulle tage brochuren. Derudover skal informationsmateriale indeholde en klar beskrivelse af kommunens tilbud, så den prostituerede får konkret viden om, hvad vedkommende går ind til. For også at imødekomme den del af målgruppen, som ikke ønsker at forlade prostitution, er det vigtigt, at kommunen kommunikerer klart ud til borgeren, at det ikke er en præmis at have et ønske om at forlade prostitution for at være en del af exit-strategien. Samtidig er det vigtigt ikke at støde prostituerede, som på et senere tidspunkt måtte bliver en del af projektets målgruppe. Mange prostituerede anser ikke sig selv som værende ofre, og det er derfor vigtigt, at kommunerne ikke i deres kommunikation til borgeren antyder dette. Kommunerne kan overveje om der i visse tilfælde kan være tidligere prostituerede, som kan være en ressource i forhold til rekruttering af deltagere. Argumentet for inddragelse af det være en fordel at inddrage tidligere prostituerede i rekrutteringen er, at de sandsynligvis vil have lettere adgang til miljøet og hurtigere vil kunne opbygge tillid.

63 I dette kapitel gennemgår vi projektets metode. Metoden skal afprøves i de fire projektkommuner i en pilotfase i den resterende del af På baggrund af erfaringer i pilotfasen tilrettes metoden, så den kan blive endeligt implementeret i I kapitlet gennemgår vi først det metodiske udgangspunkt for metoden nærmere betegnet CTI-metoden (Critical Time Intervention). Herefter præsenterer vi selve CTI-forløbet til Projektet Exit Prostitution, og afslutningsvis beskriver vi forskellige kerneudfordringer ved anvendelse af metoden. I dette afsnit ser vi nærmere på grundlaget for modellen i form af CTImetoden, der udgør modellens overordnede ramme. CTI-metoden er således et fælles metodisk udgangspunkt, som skal danne grundlag for de fire involverede kommuners arbejde med målgruppen og sikre, at kommunerne arbejder med målgruppen på samme måde. CTI-tilgangen er blandt andet anvendt i forbindelse med hjemløsestrategien , hvor den er blevet afprøvet i 13 danske kommuner. Der er nogle fællestræk ved problematikker omkring hjemløshed og

64 prostitution samt i forandringsprocesser hos hjemløse og prostituerede. Det drejer sig hovedsageligt om kompleksiteten i problematikkerne og forandringsprocesserne og om behovet for én central støtteperson i forandringsprocessen. Derfor er metoden i Projektet Exit Prostitution stærkt inspireret af de erfaringer, der er gjort på hjemløseområdet. Som bekendt arbejdes der i Exit Prostitution med to delmålgrupper og dermed med to endemål. Til begge målgrupper er det CTImetoden, der skal anvendes. Tilgangen til borgerene og den overordnede metode er således gennemgående for alle borgere, der indgår i projektet, mens den specifikke sammensætning af tilbud vil variere efter den enkeltes behov og i forhold til endemålet. CTI-metoden er kendetegnet ved en intensiv kontinuerlig indsats centreret omkring en koordinerende støtteperson (herefter omtalt som CTI-medarbejderen). Konkret betyder det, at CTI-medarbejderen optræder som en støtteperson for borgeren i forandringsprocessen og hjælper borgeren til at opnå magt over eget liv. Et grundprincip i CTImetoden er et empowerment-perspektiv på borgeren. Det vil sige, at CTI-medarbejderen skal støtte borgeren i at udvikle kompetencer til at tage kontrol over eget liv og hverdag. CTI-metoden bygger i forlængelse heraf på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen, for at den kan lykkes. Derfor har borgeren en afgørende rolle, når målene for CTI-forløbet skal defineres og i selve planlægningen af forløbet. CTI-medarbejderen optræder dermed ikke som ekspert, men snarere som en sparringspartner eller katalysator, og samarbejdet mellem borgeren og CTI-medarbejderen er ligeværdigt. Det er CTI-medarbejderens opgave gennem samarbejdet med og støtten til borgeren at sætte ham eller hende i stand til selv at handle og opnå kontrol over eget liv. I CTI-metoden sker dette over en afgrænset periode fordelt på tre faser: Fase 1: Afklaring og planlægning Fase 2: Afprøvning og tilpasning Fase 3: Ansvarsoverdragelse og forankring af forandringer. Indsatsen er mest intensiv i den første fase, mens man gradvist gennem forløbet arbejder på, at borgeren bliver mere og mere selvhjulpen, og at indsatsen forankres i lokalmiljøet og hos relevante indsatser. CTI-

65 forløbet består således af en individuelt tilpasset kombination af tilbud, som bliver formidlet meget intenst til målgruppen. Målet med at bruge CTI, som det metodiske udgangspunkt, er, at skabe rammerne for en individorienteret proces, der er centreret omkring et koordineret og tidsafgrænset samarbejde mellem den prostituerede og CTI-medarbejderen (samt de støttepersoner, der involveres i processen). Herved minder processen på flere måde om en rehabiliteringsproces, sådan som den er beskrevet i Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, hvor fokus ligeledes er en målrettet, tværfaglig og tidsbestemt samarbejdsproces (Rehabiliteringsforum Danmark & Marselisborgcentret, 2004, s. 16). Samlet set skal en model, der bygger på en CTI-metode, som minimum overholde følgende principper: Borgeren tilknyttes en CTI-medarbejder. Arbejdet med borgeren tager udgangspunkt i en individuelt tilpasset proces, der er baseret på den enkeltes støttebehov vurderet ud fra en indledende status over vedkommendes støttebehov på en række områder. Indsatsen er tidsbegrænset og følger de beskrevne faser. CTI-medarbejderen og borgeren udarbejder i fællesskab en plan for CTI-forløbet ud fra den udviklede procesmodel. CTI-medarbejderen sikrer koordinering til andre planer (herunder sammenhængen med 141 handleplanen), som kan være udarbejdet for borgeren i andet regi. CTI-medarbejderen skal sikre, at der etableres et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandleren. CTI-medarbejderen arbejder løbende med at skabe stærke bånd til behandlings- og støttetilbud samt familie og venner, som kan støtte borgeren efter CTI-forløbets ophør. CTI-medarbejderen skal i samarbejde med borgeren udarbejde en langsigtet udviklingsplan. CTI-medarbejderen optræder ikke som ekspert, men som sparringspartner/katalysator. CTI-medarbejderen yder praktisk og social støtte til borgeren i hverdagen. CTI-medarbejderen yder en psykosocial indsats som primær støtteperson for borgeren. CTI-medarbejderen er mobil, og møder med borgeren foregår enten hjemme hos borgeren eller der, hvor borgeren ønsker det.

66 CTI-medarbejderen har viden om prostitution. I dette afsnit beskriver vi indholdet i CTI-forløbet i Projekt Exit Prostitution. Afsnittet har til hensigt at konkretisere forløbets indhold. I CTI-metoden i Exit Prostitution er fokus rettet mod at yde støtte til personerne i de to delmålgrupper fra det øjeblik, de ytrer ønske om at forlade prostitution eller ønske om hjælp til at forbedre deres aktuelle livssituation. Formålet er at udvikle og styrke specifikke kompetencer hos den prostituerede, så han eller hun får en forbedret livssituation og/eller mindsker hyppigheden af salg af sex. Konkret tilknyttes den pågældende borger en CTI-medarbejder, der udover at have en koordinerende funktion også vil være en gennemgående støtteperson, som yder den primære psykiske og sociale støtte til vedkommende igennem CTI forløbet. CTI-medarbejderen har således tæt kontakt til borgeren i hverdagen og hjælper bl.a. borgeren med praktiske problemer og tilrettelæggelse af aktiviteter i hverdagen. På baggrund af forstudiet ved vi, at der kan være forskellige barrierer i forbindelse med kommunale medarbejderes arbejde med målgruppen. Disse barrierer er eksempelvis, at den prostituerede ikke har tillid til den kommunale medarbejder og derfor ikke ønsker at få hjælp i kommunalt regi. Derfor forventer vi, at det forud for igangsættelsen af et CTI-forløb med en prostitueret fra målgruppen vil være nødvendigt at skabe kendskab til projektet, gennemsigtighed om betydning af deltagelse samt at etablere en tillidsfuld relation mellem borger og CTImedarbejder. Det betyder konkret, at der før CTI-indsatsen kan påbegyndes, ligger et arbejde omhandlende orientering om og rekruttering til projektet. Kontakten kan evt. etableres på baggrund af henvendelser fra den prostituerede selv, henvendelser gennem NGO er og Kompetencecenter Prostitution, eller der kan være tale om borgere, som kommunen allerede har kontakt til i andet regi eller får kontakt til via opsøgende arbejde. I forbindelse med projektets pilotfase udarbejdes rekrutteringsplaner tilpasset den enkelte kommune. Planerne skal inddrage de samarbejdspartnere, som den enkelte kommune forventer at inddrage i udmøntningen af modellen, dvs. i det sociale arbejde med den prostituerede.

67 Ifølge Socialstyrelsens projektbeskrivelse er det Kompetencecenter Prostitution, Rederne og andre NGO'er samt kommunerne, der i samarbejde er ansvarlige for rekrutteringen. I orienteringsmodulet afdækkes det (i dialog mellem CTImedarbejderen og den prostituerede), om et CTI-forløb er det rette tilbud til den prostituerede. I pilotfasen arbejdes med nogle relativt åbne inklusionskriterier. I løbet af pilotfasen vil disse i samarbejde mellem SFI, Socialstyrelsen og projektkommunerne blive udviklet og specificeret yderligere. I pilotfasen gælder følgende kriterier: Prostitution skal være en central udfordring for personen. Som nævnt i afsnittet om målgruppen for projektet arbejdes der i pilotfasen med en bred målgruppe, hvor personer som er på vej ind i eller ud af prostitution også kan inkluderes. Den prostituerede udtrykker ønske om at komme ud af prostitution eller at forbedre sin livskvalitet og ønsker at arbejde med faktorer i livet, som øger deres afhængighed af prostitution. Den prostituerede skal være parat til at indgå i et CTI-forløb og få tilknyttet en CTI-medarbejder. Når orientering og rekruttering til projektet er gennemført, starter det egentlige CTI-forløb. Både de, der ønsker at komme ud af prostitution og de, der ønsker at forbedre deres livskvalitet gennemgår CTI-forløbet. Det vil sige, at selve måldefinitionen og sammensætningen af de konkrete tiltag i forløbet varierer og tilpasses den enkelte, mens CTI-tilgangen og forløbet er det samme for hele målgruppen. Forløbet vises i figur 6.1, der illustrerer, hvordan metoden er sammensat. Metoden indeholder dels et planlægningsspor og dels et tilbudsspor. Planlægningssporet omfatter selve den overordnende planlægning af processen, som foregår i et samarbejde mellem den prostituerede og CTI-medarbejderen. På baggrund af de samlede erfaringer fra litteraturstudiet og interviewindsamlingen finder vi, at planlægningssporet med fordel kan opdeles i syv moduler startende med orientering om muligheden for at indgå i en CTI-proces og sluttende med planlægning af konsolidering af processens resultater. Som nævnt indeholder et CTI-forløb tre faser, og som det ses af figur 6.1, indeholder hver fase to-tre moduler. Metodens andet spor tilbudssporet er tematisk opdelt i henhold til de problemstillinger, der, på baggrund af forstudiet og den eksi-

68 sterende viden på området, kan siges at udgøre væsentlige problematikker for målgruppen. Tilbudssporet omfatter således selve indholdet af den enkeltes proces i form af, hvilke tilbud den prostituerede tilbydes. I henhold til CTI-metodens princip om tidsafgrænsning vurderer SFI, at denne tidsperiode minimum bør vare 1 år, da eksempelvis Roe- Sepowitz m.fl. identificerer, at den afgørende forandring i forhold til genoptagelse af salg af sex finder sted 10 måneder efter starten på et exitforløb (Roe-Sepowitz m.fl., 2011). Som udgangspunkt er faserne lige lange det vil sige, at hver fase varer maksimalt fire måneder. I det følgende gennemgås planlægningssporet, da sporet udgør en fælles metodisk ramme for, hvordan arbejdet med en CTI-model på prostitutionsområdet gribes an. Gennemgangen er opbygget på fase-niveau og beskriver således først CTI-fasen og dernæst de moduler, som er en del af den pågældende fase. Orienteringsmodulet er som nævnt ikke en del af de tre CTI-faser og beskrives derfor separat.

69 Tilbudsspor Planlægningsspor 1. CTI-fase 2. CTI-fase 3. CTI-fase Orientering Afklaring af status over basisaspekter Aktivitetsplan Udførelse af plan Evaluering Afrunding Plan for konsolidering Bolig Økonomi Netværk Psykisk helbred Fysisk helbred Arbejdsmarkedskompetencer Daglige aktiviteter