Hvilken the byder du uventede gæster?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken the byder du uventede gæster?"

Transkript

1 pionermongolerne REJSEHØJSKOLE MONGOLIET HASLEV UDVIDEDE HØJSKOLE INDTRYK OG OPLEVELSER 2003 Hvilken the byder du uventede gæster? KULTURMØDE af Marianne M. Simonsen Det jeg finder mest interessant, ved at rejse til fjerne lande er, at møde og opleve kulturen. Se hvordan folk lever, og opleve hvordan mennesker har en helt anden hverdag, end vi har i Danmark. Når vi sidder hjemme i lænestolen og ser rejseprogrammer med Flemming Jensen er dét, billederne på skærmen viser, alt for fjernt fra vores virkelighed. Det er umuligt at sætte sig ind i, hvilket liv disse mennesker lever. Hvordan forløber deres dag? Hvad tænker de på? Hvad har værdi for dem? Sådanne spørgsmål stiller jeg ofte mig selv og indimellem kan det blive en hel besættelse for mig, at lære alle kulturer at kende. Jeg kan ikke udholde tanken om, at der lever folk ude i verden med en fuldstændig anden og anderledes kultur end vores, og uden at jeg kender noget til den. At møde alle kulturer er dog noget af en mundfuld, men jeg har taget det første skridt, ved nu at have oplevet Mongoliet indefra. Det var især på vores 2-ugers tur rundt i landet sammen med de mongolske spejdere, at vi oplevede mongolerne og deres gæstfrihed. At komme ud af hovedstaden, var som at træde ind i en helt anden tidsalder en anden verden, som man slet ikke troede fandtes på vores klode. Byerne bestod af små faldefærdige træhytter, der stod meget tæt, adskilt af et ligeså faldefærdigt træstakit. På de små grusveje trak mændene deres heste og yakokser af sted. Indimellem var der en lille delgur (butik), hvor man kun MAD side 11 lige kunne få de vigtigste madvarer. Frugt, grønt og andre luksus-varer var der ikke noget af. Umiddelbart virkede det hele meget trist og usselt, men det så nu ud til, at folk trivedes godt. Ude på landet var det helt anderledes. Her bor mongolerne i deres gerer, som viser sig som små hvide prikker spredt ud over den mongolske steppe. Det er en fordel at rejse med andre mongoler, så man har en mulighed for at kommunikere med de lokale indbyggere. På vores tur med spejderne fik vi et stort indblik i mongolernes liv. Om aftenen når maverne begyndte at rumle, gjorde bussen holdt ved den nærmeste ger, og vores mongolske venner... fortsættes side 7 Vinderhesten...Efter vinderen blev fundet, blev der pludselig livlig trafik på pladsen, og man skulle nu være meget omhyggelig, med hvor man gik for ikke at blive redet ned af en rytter på sin hest. Grunden til denne trafik var, at de mange tilskuere nu skulle hen og røre ved vinderhesten. Det siges nemlig, at vinderhestens sved bringer held... NAADAM side 5 Mødet med Gyatso...Efter hvert spørgsmål holder Gyatso et øjebliks pause, inden han eftertænksomt svarer. Den buddhistiske tankegang er kompliceret, men han forsøger tappert at forklare mig sammenhængene. Og jeg vil gerne forstå, jeg tror det er vigtigt at turde forsøge... BUDDHISME side 6 Nomader i en storby...ifølge FN er en tredjedel af landets indbyggere fattige. Mange mennesker er flyttet fra det svære nomadeliv ind til byerne, hvor slumkvartererne er hastigt voksende. I byens yderkanter bor folk i telte uden vand og el. Stor arbejdsløshed og total mangel på sociale ydelser ødelægger mange familier... UDVIKLINGSBISTAND side 8 RELIGION OG TRADITION midtersiderne KULTUR side 2 Tidslommer...Lejren var endnu en af disse næsten intakte tidslommer fyldt med idealistiske sportspiktogrammer og falmede, nationalromantiske vægmalerier. Selv den russiske bjørn Misha kunne anes endnu på muren til en af sovesalene. Hen over plænen var udlagt faldefærdige træstier, som børnene stadig holdt sig på, og de nummererede toiletskure vidnede ligeledes om stedets orden og regelmæssighed... INDBLIK side 4

2 2 Pionermongolerne REJSEHØJSKOLE MONGOLIET REDAKTION: Pionermongolerne, Rejsehøjskole Mongoliet, HuH F2003 UDGIVER: Haslev udvidede Højskole Højskolevej Haslev Tlf OPLAG: 5000 TRYK: Skive Folkeblad LEDER En SMS lugter ikke! SMSere, internet og andet elektronisk legetøj gør os i stand til at komme i kontakt med hinanden, når det passer os. Det er praktisk og smart og måske tilmed sejt. Vi mødes, når det passer os. Men hvorfor er det så lige, at man skal flytte sammen med fremmede mennesker på en højskole? Og hvorfor rejse helt til Mongoliet, eller tage et 1 2 år på højskole for at mødes? Hvorfor sidde i en togkupé i 5 døgn, og via den transsibiriske jernbane nå frem til små mennesker, der ser gamle ud og lever fattigt i en ørken-, bjerg- og steppe-stat, hvor de spiser indvolde og snakker et fremmed sprog? Fordi man ikke får noget ud af livet, hvis man holder sig på afstand. Vil man mærke livet, må man møde andre menneskers liv. Ikke at man af den grund altid forstår dem. Sommetider ender det med kulturchok og konflikter, fordi een kommer fra Skjern en anden fra Vesterbro og en tredje fra Ullaan Batar. Et kulturmøde gir os øje for vores dumsmarte bemærkninger og vaner, vores egne pudsigheder, men også for vores værdier. At mødes kræver tid. Og det kræver, at man er så tæt på, at man kan se hinanden i øjnene. Kan man stadig ikke forstå hinanden, kan man jo gi sig til at gøre noget sammen bygge en ger, vandre i bjerge, spille en fodboldkamp eller gå i gang med rengøringen. På Internettet kan man ikke gøre rent sammen, og man kan heller ikke gi eller få et knus. Man kan sende en SMS, mens man sidder på hesteryg på en mongolsk græssteppe og drikker gæret hoppemælk. Men man kan ikke sende smagen og lugten og oplevelsen. En SMS lugter ikke. Det er derfor, du skal tage på højskole og rejse til Mongoliet. Indledningsvis... Avisen du holder i hænderne er blevet til efter 4 måneders linjefagsundervisning på Haslev Udvidede Højskole og måneds rejse i Mongoliet i foråret og sommeren 2003.»Rejsehøjskolen«er oprettet i samarbejde med KFUM-spejderne i Danmark, der i 2002 indledte et 5-årigt samarbejdsprojekt med Scouts Association of Mongolia. Tanken med linjefaget var at give en gruppe unge mulighed for at fordybe sig i Mongoliets historie og kultur med et længere undervisningsforløb og ophold i landet. Højskoleeleverne deltager blandt andet i en folkeoplysningskaravane sammen med unge fra den mongolske spejderbevægelse. I januar 2003 begyndte de otte elever på det første rejsehold -»Pionermongolerne«. I undervisningen gennempløjede de historiske kilder, diskuterede kulturmøde, traditioner, samfundsforhold og menneskerettigheder, rejste et mongolsk nomadetelt og terpede det kyrilliske alfabet. De forberedte sig på mødet med det enorme land, som er i gang med at opbygge et demokrati efter Sovjetunionens opløsning. Et land hvor halvdelen af befolkningen stadig lever en udsat tilværelse som nomader, hvor gadebørn er et voksende problem, og hvor Djengis Khan atter er folkehelt. Den eventyrlige rejse førte os 7000 kilometer fra Moskva til Beijing med den transsibiriske og transmongolske jernbane og gennem det halve Mongoliet i en gammel russisk bus, med minivan og på hesteryg. En rejse fyldt med oplevelser, der gjorde et uudsletteligt indtryk på os alle. Det er de oplevelser, møder, tanker og erfaringer, der er grundstoffet i denne avis. Alle eleverne valgte inden rejsen et område, som blev deres særlige fokus på turen. Emnerne spænder vidt, og mange af dem kan du læse om på de følgende sider. Du kan finde faktastof, baggrundsartikler og rejsebeskrivelser, og på Børnesiderne er der desuden ideer til mongolske lege og aktiviteter. Har historierne fra den Blå Himmels Land vakt din nysgerrighed, kan du bruge vores henvisninger og få mere at vide om Mongoliet og dets folk. Rigtig god fornøjelse med avisen! FAKTABOKS Rejsehøjskole Mongoliet Rejsehøjskolen er et 5-årigt samarbejde mellem Haslev udvidede Højskole, KFUM-Spejderne i Danmark og den mongolske spejderbevægelse. Både spejdere og ikke-spejdere er velkomne på Rejsehøjskolen. Linjefaget består af tre måneders undervisning på højskolen, måneds rejse til Mongoliet og to ugers afsluttende højskolekursus. Folder og oplysning om datoer, pris m.v. kan fås ved henvendelse til Haslev udvidede Højskole. Læs også mere på Jørgen Kvist Jensen forstander for Haslev udvidede Højskole 4. MAJ - Rusland 8. MAJ - Den transsibiriske jernbane 12. MAJ - Børnehjem 12. MAJ - Mongolsk Armbøjninger på den Røde Plads i Moskva der er noget at fortælle børnebørnene!«- LIZA»Jeg synes, det er meget spændende at følge med i landskabet uden for togets vindue. Helt specielt er det når man kommer til byerne. De faldefærdige huse med skæve stakitter rundt om, affald, der flyder rundt omkring utroligt, at man kan leve sådan.«- KALLESØE»De mongolske børn kiggede underligt på os lyse europæere, der åbenbart så meget sjove ud«- MUNK»Den ene af vores medstuderende er allerede ret psykisk medtaget, virker nervøs og forpint efter tre dages undervisning.«- LIZA

3 KULTUR Pionermongolerne 3 Ger - en ukendt nomadebolig KUNST OG KULTUR af Ane Kirstine Brunbjerg Stemningen i de små»huse«var helt speciel. Når man trådte ind af den altid sydvendte dør, kom man ind i en verden af mønstre, symboler og skikke. Ger et ord, der skulle have stået efter»gepard«og før»gera«i Den Store Danske Encyklopædi, men som af uvisse grunde slet ikke optræder i dette oplagsværk. Derfor kræver dette ord:»ger«, som i øvrigt har en helt central plads i det mongolske sprog, en særlig forklaring. Ger: Et rundt mongolsk filttelt m 2. Er ideel til landets klima og nomadeliv. Kan nemt pakkes sammen, flyttes og sættes op igen uden at miste formen. Geren består af 2 materialer: filt og træ. De sammenklappelige vægge, støttepindene i midten, det store røghul og»tagstængerne«er lavet i træ og malet orange med mønstre. Store tilskårne filttæpper lægges på tag og vægge og bindes fast med reb lavet af heste- eller kamelhår. En, to, mange timer Første gang mine rejsekammerater og jeg stiftede bekendtskab med en ægte mongolsk ger var d. 3. april Som et led i vores udforskning af Mongoliet var det nødvendigt ved aktiv indlæring at få en fornemmelse af, hvad en»ger«var. Vi startede denne kolde aprilmorgen kl På dette tidspunkt var geren en bunke orange pinde og nogle store filttæpper. Vi havde inviteret 2 mongolske kvinder til at hjælpe os med geropsætningen. Vi var altså 9 danskere, 2 mongoler og en ger. Vi startede dagen ved godt mod, med tanken om hvor fint geren om få timer ville komme til at pryde højskolens græsplæne. Desværre skulle det vise sig, at selvom vi vidste nok så meget om Mongoliet og filttelte, var det nødvendigt med øvelse for at sætte en ger op på 2 timer. Efter 2 mislykkede forsøg, flyttede vi geren til et mere jævnt sted og prøvede en sidste gang. Det lykkedes, selvom gejsten 5 timer efter første forsøg var dalet en del. En ger kan sættes op af 2 personer på 11 2 time hvis man vel at mærke er en lille smule garvet mongol. Kunst og udsmykning Senere på vores rejse skulle vi opleve flere beboede og møblerede gerer, som på ingen måde kunne sammenlignes med vores egen tomme ger. Stemningen i de små»huse«var helt speciel. Når man trådte ind af den altid sydvendte dør, kom man ind i en verden af mønstre, symboler og skikke. Mongolernes hjem og ting viser tydeligt, at de har et stort behov for at udsmykke med farver og mønstre. De har en rig tradition for at dekorere sadler, hovedtøj, filttæpper, snusflasker, støvler, gerdøre og mange andre ting. Kunsten og håndværket er en måde at opveje det barske nomadeliv på. Samtidig er det også for at hylde naturen gennem de mange naturalistiske symboler, de bruger i udsmykningen. Bølger, skyer og dyr er f.eks. motiver, som ofte går igen i udsmykning af de forskellige genstande. For mongolerne har de forskellige farver, der dekoreres med, også en speciel betydning. De farver, som benyttes mest, symboliserer følgende: Hvid: Er farven på solens lys. Hvid betyder renhed, ærlighed, venlighed og hellighed Sort: uheld, ulykker, trusler, ensomhed og fattigdom Stemningen i de små»huse«var helt speciel. Når man trådte ind af den altid sydvendte dør, kom man ind i en verden af mønstre, symboler og skikke. Blå: Er himmelens farve. Blå symboliserer evighed, visdom, pålidelighed og trofasthed. Desuden er midterfeltet i det mongolske flag blåt. Rød: Er glædens farve. Rød står for lykke, sejr, gæstfrihed og stolthed. To felter i det mongolske flag er røde. Gul: Er farven af guld og dermed en meget respekteret farve. Grøn: Er græssets farve og dermed landet og jorden. Orange: Symboliserer solen Indretning I midten af geren står ovnen, som man fyrer op i om vinteren og når der skal laves mad. Til dette bruges træ eller tørret ko-lort. Ovnen eller ilden er hellig for mongolerne, så enhver respektløshed over for ilden er en skændsel mod gerens ejer. Rundt langs væggen står diverse møbler og senge. Mod vest er mændenes side. Her opbevares saddel, hovedtøj og redskaber. Mod øst er kvindernes side her er hovedsageligt køkkenredskaber. Vestsiden beskyttes af himmelen og østsiden af solen. Det mest ærværdige sted findes mod nord. Her finder man familiens alter med røgelsesskåle og billeder af Buddhaer. Mod nord opbevares også mandens våben, musikinstrumenter og hovedtøjet til hans hest. På de karakteristiske orange germøbler står fotografier af familie og venner. Ned fra røghullet, som i øvrigt er det eneste vindue, hænger et blåt tørklæde med korn i. Det blev hængt op, da geren var ny eller skiftede ejer. Det er et symbol på og ønske om, at glæden må mangedobles som kornet, og livet i geren må blive rent og smukt. Ane Kirstine Brunbjerg Ane Kirstine Brunbjerg er 19 år og har i forbindelse med turen til Mongoliet fokuseret hovedsageligt på mongolsk kunst og håndværk. Dette blev hun inspireret til, da kunst og udsmykning er af stor betydning i mongolernes hverdag, og derfor viser sig i mange sammenhænge. Mongolsk musik Mongolerne er generelt meget glade for musik. Det oplevede vi bl.a. på vores ridetur ved Khövsgul Nuur, hvor vores 3 guider underholdt med gamle mongolske folkesange ved lejrbålet. Til folkemusik hører»hestevioliner«, som er et meget traditionelt mongolsk instrument. Den minder lidt om en cello blot med en firkantet krop. Oprindelig var violinens hoved dekoreret med dragehoveder, men gennem en lang udvikling er de blevet erstattet med hestehoveder og deraf navnet. I Mongoliet fortælles en myte om hvordan hesteviolinen blev til: En mand havde en hurtig og bevinget hest. En misundelig kvinde dræbte hesten ved at skære vingerne af den. Den sørgende mand ville vise sin kærlighed til den døde hest og lavede en violin hvor violinhovedet var formet som et hestehoved og strengene var lavet af hårene fra hesten. Når han spillede på den, kunne man tydeligt høre hestens vrinsk og hovslag. Strubesang Til den traditionelle mongolske folkemusik hører også strubesang. Denne helt specielle type sang er en slags overtonesang, som praktiseres af mandlige mongoler (det er ikke bandlyst for kvinder, men det kræver stor fysisk styrke at få den rigtige lyd frem). Strubesang siges at være opstået da mennesket lavede den første melodi ved at efterligne vandløbets rislen og ekkoet i bjergene. Om dette bare er en myte, er ikke til at vide, men mærkeligt lyder det i hvert fald, når de synger. Det lyder nærmest som 1 mand der både fløjter, spiller på jødeharpe og synger på samme tid. Pop En helt anden musikgenre er mongolsk pop. Det kom vi efterhånden til at kende en del til. Til sidst kendte vi en del af de største hits så godt, at vi kunne synge med, når de blev spillet i radioen. Hvordan vi er blevet så godt integreret i det mongolske musikliv, er en anden historie. Den handler om, at vi kørte 14 dage i en russisk bus med de mongolske spejdere. Bussen humplede og skumplede så meget, at det var svært at lave andet end at høre musik. Desværre fandtes der kun 1 bånd i denne ellers vidunderlige bus. Det resulterede i, at vi allerede efter 3 dage kunne den mongolske top 10. Her vil jeg nøjes med en top 3 så hvis I skulle komme til Mongoliet, ved I hvad I skal lede efter. (AK) MONGOLSK POP TOP 3 1. Camerton: Chica odor Camerton er et forholdsvis nyt drengeband, som for tiden hitter på de mongolske radiostationer. 2. Aruunaa: The Children s Song Den kvindelige popstjerne Aruunaa har været berømt i mange år. Unge som gamle er vilde med mee hendes uimodståelige charme og smukke sangstemme. 3. Nomin Talst: Shånå dundin bolzoo Nomin Talst tja det er nok det band, som har den mest erotiske forside på deres cover. Mongolerne er desuden meget begejstret for vestligt musik og specielt pop i den sødere ende af skalaen er populært.»it s sad«med Blue og Elton John er for eksempel et kæmpehit i Mongoliet. 24. MAJ - Vandretur 1. JUNI - Parade på Childrens day 13. JUNI - Oplysningskaravane 14. JUNI -...maybe»i kategorien kryds floden udmærkede 9 unge sig, og fortjener alle en 1. plads.«- JESPER»Dagens absolutte højdepunkt var, at vi dansede boogie woogie sammen med børnene foran den mongolske præsident!«- KALLESØE»Altaa fortæller om luftoverførte sygdomme, mens jeg smilende ser til, og indimellem klapper en lille foldemongol på hovedet.«- MUNK» jeg har efterhånden vænnet mig til ikke at vide noget om, hvad der skal ske, for informationerne fra mongolerne er omtrent lige så klare som himlen udenfor. Og ja, det er overskyet og blæsende.«- PETER

4 4 Pionermongolerne INDBLIK Mongoliets historie BAGGRUND af Jesper Lunau Jesper Lunau er 21 år og har gennem lang tid interesseret sig for historie og har med det som udgangspunkt skrevet en kort gennemgang af Mongoliets historie. Djengis Khan Djengis khans navn før han blev udnævnt til khan var Temudjin. Temudjins stammes navn var Mongoli, og det er den, der danner baggrund for et egentlig folkeslag ved navn Mongolerne og landet Mongoliet. Før den tid, hvor Temudjin levede, er der ikke noget historisk nedskrevet om Mongolerne andet end de folkeviser og lign., som man kender det fra Danmark, som også kun er blevet overleveret mundtligt. Temudjin bliver høvding i sin stamme omkring år 1200 og begynder langsomt at samle de mongolske stammer. Han gjorde det enten ved overtalelse eller ved magt. I 1206 bliver han valgt til leder og får navnet Djengis Khan. Han har nu titel af superkhan. Efter at have overtaget herredømmet i det nordlige Kina i 1215, underlægger Djengis Khan sig næsten hele Asien og dele at Østeuropa. Djengis dør i 1227 under et felttog mod Kina. Djengis Khans sønnesøn, Kublai Khan bliver mongolernens superkhan i Han udnævner sig selv til Kejser af Kina og grundlægger dermed Yuan dynastiet ( ) På dette tidspunkt er det mongolske storrige, som Djengis Khan skabte, blevet delt op i mindre lande med hver deres hersker. Kublai Khan dør I Under Kinas herredømme Ming-dynastiet ( ) smider mongolerne ud på den anden side af den kinesiske mur og jager dem langt op nordpå det område vi i dag kender som Mongoliet. Manchuerne et folk fra det nordligste Kina tog magten i Kina og grundlagde Qing-dynastiet( ). De allierede sig med en af de stærkeste mongolske stammer chakharmongolerne. Det, som i dag betegnes som Indre Mongoliet, samt en del af det nuværende Mongoliet blev indlemmet i riget I 1685 gjorde chakharmongolerne et forsøg på at vinde noget af det tabte tilbage, de nordlige kinesiske provinser blev angrebet, men forsøget mislykkedes blev det Ydre Mongoliet (det nuværende Mongoliet) underlagt Manchuerne, og hele Mongoliet blev nu regeret fra Kina. Løsrivelsen fra Kina I 1919 sendte Kina tropper ind I Mongoliet. Mongolerne allierede sig med Sovjetunionen og i fællesskab nedkæmpede mongolske modstandsgrupper og sovjetiske hære de kinesiske styrker. De mongolske styrker blev ledet af Sukhe Baatar (Sükhbaatar). Den hellige konge Bogdo Gegen, der var en levende Buddha blev leder af landet. I 1921 dannede Sukhe Baatar det første parti, det Mongolske Folks Revolutionære Parti. Bogdo Gegen døde i 1924, og fra 1921 havde Sukhe Baatar ledet en regering, som i 1924 fik sin berettigelse med hjælp fra Sovjetunionen, da den Mongolske Folkerepublik blev dannet. Landet var den første kommunistiske stat uden for Sovjetunionen og gennemgik en modernisering efter sovjetisk forbillede. Kommunismens indtog Der blev med hjælp fra Rusland bygget fabrikker, byer, veje og jernbaner. Der blev bygget skoler og hospitaler i alle små og store byer i hele Mongoliet. Alle borgere fik arbejde, uddannelse og mulighed for behandling, hvis de blev syge Kommunismens indtog betød en hård kamp mod religion. Af de munke (1/3 af den mandlige befolkning), der var i 1920, svandt tallet ind til bare munke omkring Dette skete ved henrettelser. 700 klostre blev jævnet med jorden. De kommunistiske principper blev diktatorisk gennemført af Choybalsan( ) og ved hans død overtog Tsedenbal( ) præsidentposten. Principperne blev videreført, om end mindre diktatorisk end tidligere. En stærk, statskontrolleret industrialisering blev sat i gang i 1960 erne. Industrien fik en fremtrædende rolle og var i 80 erne den dominerende sektor. Sovjetiske og østeuropæiske specialister udgjorde en vigtig del af arbejdsstyrken. Al import af maskiner og olie foregik via Sovjetunionen. Mongoliets demokrati Sovjetunionens sammenbrud Den afholdt Mongoliet sit første frie valg. Et flerpartisystem blev indført og kommunistpartiet mistede sin ledende rolle. Da Sovjetunionen brød sammen og Mongoliet samtidig skar båndet til kommunismen, forsvandt de sovjetiske specialister samt den sovjetiske import af maskiner og olie og dermed langsomt industrien. Det der stod tilbage var de russiske maskiner, 70 års kommunistisk styre og en traditionel nomadetilværelse Tanker fra en tidslomme INDBLIK af Liza Schmidt I Mongoliets hovedstad Ulaan Baatar vrimler det med internetcaféer og mobiltelefoner. Nye boligblokke skyder op sammen med vestlige restauranter og cafeer, og de nyrige skifter den russiske Furgon ud med Landrovers. På landet kan man se ger er med parabolantenne og solceller, og nomader på motorcykel. Men selv om Mongoliet er et land i forandring, er det også et land fyldt med tidslommer. Paradepladser og kulørte flag Jeg står oven på vores røde, russiske bus og ser ud over den kæmpestore betonplads med statuen af en revolutionshelt i den ene ende og byens temmelig ramponerede rådhus i den anden. Musikken fra vores lånte båndoptager gjalder ud over den endnu næsten tomme plads for at trække folk til. Vores»Global Development Village Caravan«er ankommet til endnu en by på den 3000 kilometer lange rute, vi skal gennemkøre på 14 dage. Den trøstesløse rådhusplads er ved at blive pyntet med balloner, kulørte flag og de farvestrålende plancher, som mongolske spejdere og danske højskoleelever har tegnet, klippet, klistret og syet sammen på en uges tid. Her er oplysninger om alt fra diarré til menneskerettigheder - store, glade bogstaver blandet med makabre billeder og pædagogiske tegninger. Som jeg står heroppe med udsyn over hele sceneriet og den bagende sol i ansigtet, får jeg pludselig en svimlende fornemmelse af at være stået ud af en tidsmaskine engang i 70 erne. Tape, saks og papir Jeg er nok lige ti år for gammel til at være naturligt dus med computere og er langt mere tryg ved lim, saks og papirlayout end ved at manøvrere gennem PhotoShop. Vores mongolske spejdervenners urokkelige tro på klisterbåndets velsignelser faldt mig derfor ikke umiddelbart for brystet. Men der er temmelig langt fra danske unges fornemmelse for tjekket design og pædagogisk blikfang til de plancher, vi fik produceret sammen. Når hverken tiden eller midlerne er til det, må man vel bare give slip på de store æstetiske krav og kaste sig ud i det glade farveladeshow. Og her hvor jeg iagttager, hvordan flagguirlanderne blive trukket møjsommeligt fra stålpæl til stålpæl på den store plads, virker det faktisk oplagt, at vi slæber så meget liv og farve ind Store, glade bogstaver blandet med makabre billeder og pædagogiske tegninger i bybilledet, som vores lille karavanebus kan rumme. Sovjet i gadebilledet Efter at det kommunistiske Rusland befriede mongolerne for hvidgardisten med det mundrette navn Baron von Ungern-Sternberg og Mongoliet blev verdens 2. kommunistiske stat i 1921, begyndte betonbyer som denne at skyde op i takt med en langsommelig industrialisering af nomadesamfundet. Byerne fungerer som administrative centre med en bykerne af etagebyggeri omgivet af gerdistrikter. Den karakteristiske sovjetarkitektur og kunst præger unægtelig gadebilledet i de mongolske byer. De røde stjerner, statuerne af revolutionens fædre, de stiliserede gavlmalerier, der priser den mongolske arbejders indsats - det hele er her endnu. Ensretningen falder i øjnene, men idealismen og de gode intentioner anes også i byplanlægningen med legepladser i hver en baggård, informationstavler og udlægning af midterrabat på gaderne, hvor svedent græs er kantet med kunstfærdige metalhegn. Pionerlejren En tidligere kollega fra Slovakiet fortalte mig engang levende om sin tid som ungpioner i 70 erne og 80 erne. Hans lærer var en dag kommet umanerlig ophidset ind i klasseværelset, havde peget på Stanislav og beordret ham til straks at svare på, hvem der ville menneskeheden ondt. Det prompte svar»ronald Reagan«havde heldigvis beroliget læreren. Jeg kom i tanker om historien, da vi en dag stod ansigt til ansigt med en mongolsk ungpioner - komplet med rødt tørklæde, uniform og trompet. Den kække knægt, hvis slags man tydeligvis trygt kunne overlade landets fremtid til, var malet på indgangsporten til en tidligere pionerlejr, som også var et stop på karavaneturen. Lejren var endnu en af disse næsten intakte tidslommer fyldt med idealistiske sportspiktogrammer og falmede, nationalromantiske vægmalerier. Selv den russiske bjørn Misha kunne anes endnu på muren til en af sovesalene. Hen over plænen var udlagt faldefærdige træstier, som børnene stadig holdt sig på, og de nummererede toiletskure vidnede ligeledes om stedets orden og regelmæssighed. Man kunne fantasere om, hvad der førhen har lydt af opbyggelige sentenser ud gennem højtalerne, der var placeret overalt. En væsentlig Liza Schmidt Linjefagslærer i»rejsehøjskole Mongoliet«på Haslev Udvidede Højskole fra januar Cand. Mag i engelsk og russisk fra Københavns Universitet. forskel fra 70 erne til nu er, at prisen for et ophold i en børnesommerlejr siden dengang er steget flere tusind procent. Tilbage til nutiden Arkitekturen i enhver by vidner naturligvis om de forskellige idealer og bevægelser gennem historien. Får man dem i så rendyrket en udgave som i Mongoliets provinsbyer, bliver historien pludselig meget levende. Imidlertid lander jeg igen i juni 2003, den store betonplads foran mig er ved at være fyldt med mennesker, de lokale spejdere går i parade, og podiet med mikrofonerne er gjort klar til de officielle velkomsttaler. Interessen fra byens borgere er helt overvældende. Informationsfolderne bliver revet væk, og børnene står på nakken af hinanden for at deltage i vores lege og aktiviteter. Man kommer efterhånden til at holde af de kulørte plancher - og faktisk næsten vænne sig til omgivelserne. Som den rammende overskrift lød til en artikel om Ulaan Baatar:»Så grim at man bliver i godt humør«. 15. JUNI - Mongolian tradition 26. JUNI - De skulle skamme sig! 29. JUNI - På hest i Khövskhöl 7. JULI -...efter en uge» Vi fik en skål kogt yoghurt og smagte hans hjemmebrændte vodka, inden vi så, hvordan man malker geder på mongolsk.«- ANE KIRSTINE»Vi irriteres over den mængde europærere/ amerikanere, der fylder Ulaan Baatars gader med deres arrogante, pengefyldte lommer «- JESPER»Der ventede os (nogen af os) en meget stor udfordring i form af heste!«- METTE»Når man sidder på sin hest i den smukke, mongolske natur, kan man synke helt ind i sin egen tankeverden.«- LINE

5 KULTUR Pionermongolerne 5 Naadam - alle mongolers fest NATIONALFEST af Marianne Kallesøe D juli var vi med til at fejre den årlige Naadam. Dette var en fantastisk oplevelse. At være med til denne tradition, som er så gammel, og at komme tæt på deres kulturelle tilværelse, som er så meget anderledes fra vores, gjorde stort indtryk på mig. Naadam er Mongoliets årlige og største folkefest. Det er Mongoliets nationaldag hvor fædrelandet og revolutionen bliver fejret. Dette er en gammel tradition og sportsgrenene til Naadam stammer helt tilbage fra Djengis Khans tid. I år havde Naadam 82 års jubilæum, og det blev selvfølgelig fejret med mange mennesker, godt humør og en masse gode oplevelser. Festen starter normalt den 11. juli og fortsætter officielt til den 13. Folk kommer her og ser de traditionelle sportskampe, som er meget kendte i Mongoliet, og dem går de meget op i. Disse kampe er brydning, bueskydning, hestevæddeløb og den nyeste, knoglekastning. Ordet Naadam kommer fra ordet naad og betyder»at lege«. Men Naadam siges også at betyde»ferie«eller»festival«. Nogen kalder det også»at have god tid sammen«eller»de tre mandige lege«og det passer meget fint dertil. Naadam bliver nemlig specielt brugt til at være sammen med familien og sammen går de så ud og ser på hvad årets festival byder på. Naadam - en stor fest Rundt i hele Mongoliet holdes der Naadam, men den største af alle holdes i landets hovedstad, Ulaan Baatar. Her starter den om morgenen d. 11. juli på rådhuspladsen, Sükhbaatar Square, med et stort optog, der går fra pladsen og ned til det store stadion, hvor det meste kommer til at foregå. På stadion starter Naadam med en stor åbningsceremoni. Da vi var der blev der opført små historier om Djengis Khan, mens andre optrådte med danse i shamanistiske kostumer. Denne ceremoni bød på hundredvis af mennesker som medvirkede i flotte, traditionelle kostumer med sange, folkedans og forskellige optrin i diverse kostumer - bl.a. shamanistiske. Deltagerne er for det meste skuespillere og arbejdere fra teater og cirkus. Sammen med dem kommer de konkurrerende deltagere også ind på pladsen før de forskellige sportskampe kan gå i gang. Åbningsceremonien var en fantastisk oplevelse, specielt for alle turisterne som kommer Når vinderen er fundet, danser han igen som en ørn og taberen må gå bort med bøjet hoved under vinderens højre arm. særligt i denne tid, hvor der holdes Naadam. Ude på landet bliver der ikke gjort helt så meget ud af Naadam og ikke nær så mange deltager her. Her bliver der gjort mere ud af samværet med familien og selvfølgelig også af de tre sportskampe. De mennesker, der bor på landet, gør i øvrigt også meget ud af måltiderne. De spiser mange kartofler og meget salat og nogle slagter endda en af deres heste til denne særlige højtid. Men særligt bliver der drukket meget airagh i denne tid, den gærede hoppemælk som mongolerne drikker meget af, og bliver fulde af. Ofte er de fulde alle dage, mens nogen bruger tredjedagen på at pleje tømmermændene. Brydning en mandesport En af de meget populære sportskampe i Mongoliet er brydning. Det er en dyst hvor kun mænd må deltage. Dette års brydning bød på 512 muskuløse brydere. Mændene som ofte er store og godt bygget, bærer stramme, små dragter. Dette er for, at modstanderen ikke skal kunne få fat. Dragten består af små korte bukser, kaldet shuudag. Et par store støvler, gutul. På overkroppen bærer de en tætsiddende trøje, zodog, lavet af ko-læder. Den sidder meget stramt og dækker kun lige ryggen og ærmerne og bindes sammen om maven. En gammel historie fortæller at disse dragter blev til efter at en kvinde for mange år siden havde klædt sig som en mand og stillede op til brydning. Hun lagde her alle modstandere på jorden, inden det blev opdaget at hun var en kvinde. Herefter kom disse dragter frem for at forhindre kvinder i at deltage. Der er ingen vægtklasser, så brydere af alle størrelser kan deltage. Inden kampen starter, danser bryderne med udstrakte arme løftet over hovedet rundt på pladsen. Denne dans kaldes»ørnedansen«. Ved siden af hver bryder går hans sekundant. Han skal sørge for at bryderne yder deres bedste. En mongolsk brydekamp kan vare i flere timer, der er nemlig ingen tidsgrænse. Bryderne, som står overfor hinanden, bevæger sig næsten ikke, det gælder om hele tiden at holde balancen og koncentrationen. Man har nemlig tabt, hvis bare man rører jorden med knæ, albue eller ryg. Pludselig sker der så endelig noget og i løbet af ingen tid kan en af bryderne komme ned at ligge. Så det er ærgerligt, hvis man i et øjeblik ikke er opmærksom som tilskuer. Det kan let ske, især hvis bryderne har stået stille i for lang tid. Når vinderen er fundet, danser han igen som en ørn og taberen må gå bort med bøjet hoved under vinderens højre arm. Bryderne får uddelt nogle titler alt efter hvor godt det er gået dem og hvor mange kampe de har vundet. Hvis en bryder vinder over fem modstandere i det nationale stævne, bliver han udnævnt til»falk«. Vinder han efter syv kampe, må han kalde sig»elefant«. Vinderen af det nationale Naadam og efter 9. runde bliver udnævnt som»giganten«. Dette år er der blevet introduceret en ny lov. Denne lov medfører, at der ikke kun bliver givet titler til vinderne af og 9. runde men nu også til den 6. og 8. runde, vinderne hertil bliver kaldt Høg og Garuda. Bueskydning en dyst for alle Bueskydning var tidligere den mest populære del af de tre lege; det er den ikke mere. Den har dog stadig sin plads som en gammel tradition til Naadam, hvor alle kan deltage - små som store. Den mongolske bue stammer helt tilbage fra 1100-tallet. Tidligere blev den brugt til at jage. Den er sammensat af træ, horn og sener, og har stor elasticitet. Inden bueskydningen begynder bliver dommerne introduceret på banen. Herefter bliver deltagerne vist frem for publikum. Så kan konkurrencen gå i gang. Traditionen tro er både dommere og deltagere klædt i del. De mandlige konkurrenter står 75 m fra skydeskiven mens de kvindelige står 60 m fra den. Børn under 18 år som deltager i bueskydningskonkurrencen står i en distance som afhænger af deres alder. Drengene står 4 m væk pr år de er. For pigerne er det 3 m pr år. På skydeskiven er der en masse læderringe, som deltagerne sigter efter. Hver gang de rammer, lyder der et kort råb fra dommerne som står ved skydeskiven med hænderne i vejret (og som mirakuløst aldrig bliver ramt). Råbet er forskelligt, alt efter hvor godt deltagerne rammer. Vinderen som rammer skydeskiven flest gange, bliver udråbt som årets bedste bueskytte. Tilskuerpladserne var helt fyldt op og folk sad spændt og ventede på støvskyen, der efterhånden begyndte at vise sig ude i det fjerne Hestevæddeløb hestenes gerninger Personligt synes jeg, det var sjovest at være til hestevæddeløb. Det var den sidste dag, vi var af sted, og det var her finalisterne blev fundet. Denne fantastiske oplevelse skal man, efter min mening, bare have med hvis man er i Mongoliet til Naadam. Vi måtte køre langt ud på landet for at nå ud til stedet, hvor det hele løb af stablen. Hestevæddeløbene bliver nemlig altid holdt ude på landet, hvor hestene kan ride på lange strækninger. Så også i Ulaan Baatar, hvor den største Naadamfest bliver holdt, må man køre langt for at se hestevæddeløbet. Stedet hvor det foregik, var helt bart, men langt ude i horisonten kunne man skimte nogle høje bjerge. Hundredvis af ger er var stillet op. Det var folk ude fra landet, der kom tættere på hovedstaden for at se eller deltage i hestevæddeløbet. Nogle havde lavet deres ger om til en restaurant, hvor man kunne komme og købe»buuz«og»hushur«og andre af de mongolske specialiteter. Stedet var fyldt med mongoler, der red rundt på deres heste. Det var en meget mærkelig fornemmelse at være fuldstændig omringet af heste. Heste betyder meget for mongolerne og allerede i en tidlig alder begynder de at ride. Deltagernes aldersgruppe i denne konkurrence er også noget lavere end i de to forrige. Deltagerne er nemlig piger og drenge i alderen 5-13 år. De er så unge fordi vægten ikke må være for høj når hesten skal kunne ride hurtigt og langt. Jeg snakkede selv med en mongolsk pige, Zaya, som i 5 år har deltaget i hestevæddeløbet til Naadam. På det tidspunkt var hun i alderen 4 9 år. Allerede en måned inden Naadam skulle afholdes, begyndte hun at træne hesten op, så den kunne klare de 30 km, den skulle løbe. Enkelte gange er hun faldet af hesten, men ikke noget der var mere alvorligt, end at hun kunne komme op på hesten igen. Tiden op til Naadam skal hesten passes og plejes omhyggeligt. Og for ikke at blive for tyk og derfor komme til at ride for langsomt, kommer den på en kur, hvor den får en speciel kost. For at ære hesten bliver der ofte sunget en sang før og efter løbet. Og vinderhesten får bundet et blåt tørklæde i dens manke og hale. Rytteren på hesten betragtes ikke som vinder og får kun en skål Marianne Kallesøe 21 år. Er født og opvokset i Holstebro Har været KFUK-spejder i 13 år og gennem de senere år fungeret som en del af et lederteam. Har interesse i andre kulturer og traditioner og har derfor beskæftiget sig med Mongoliets årlige og største folkefest, Naadam, da dette er en af de traditionelle højdepunkter gennem de sidste mange år i Mongoliet. airag (gæret hoppemælk) som hyldest. Det er hesten der får hele æren og bliver derfor dagens helt pga. sin hurtighed. Vi var også med, da vinderhesten til årets Naadam blev fundet. Tilskuerpladserne var helt fyldt op og folk sad spændt og ventede på støvskyen, der efterhånden begyndte at vise sig ude i det fjerne. Det var de mange heste, der kom ridende. Omkring 300 børn deltog i hestevæddeløbet og de var alle meget små. Det var meget rørende at se hestene komme i mål, specielt vinderhesten og dens lille rytter, der kom ridende ind på førstepladsen. Det var tydeligt at se, at alle hestene var trætte og udmattede, men de mange børn blev ved med at»smælde«på hestene, indtil de kom i mål. Enkelte heste kom også tilbage uden ryttere, som sandsynligvis var faldet af undervejs. Da vinderen var fundet blev der pludselig livlig trafik på pladsen, og man skulle nu være meget omhyggelig med hvor man gik, for ikke at blive redet ned af en rytter på sin hest. Der var så meget trafik fordi de mange tilskuere skulle hen og røre ved vinderhesten - det siges nemlig, at vinderhestens sved bringer held. Knoglekastning et spørgsmål om koncentration Den sidste og nyeste sportsgren inden for Naadam er knoglekastning. Den blev indført for omkring 5 år siden. Knoglekastning går ud på at knipse en»knogle«og ramme efter en planke. Dette kræver en dyb koncentration. På lige rækker sidder deltagerne overfor hinanden og konkurrerer. Overfor de konkurrende sidder dommerne, som giver point ved at synge. Jo længere de synger, jo bedre er kastet. Så i teltet, hvor der spilles, lyder en masse sang, som de forskellige dommere synger i munden på hinanden. Nu forstår jeg, hvorfor mongolerne gør så meget ud af Naadam. Det er tre gode, stemningsfyldte dage, som de gør meget ud af og har gjort det gennem mange år. Nogle virkelig gode dage og en stor oplevelse som jeg er glad for at havde fået. 11. JULI - Naadam 15. JULI - Popkoncert 19. JULI - Kina 20. JULI - Tilbage i Danmark»Efter åbningsceremonien begyndte brydningen, og hvilket syn! Små drenge og store mænd i små fikse trusser, som kaster rundt med hinanden.«- HENNING»Da vi havde siddet og ventet i 4 timer, kom Aruuna skridende ind på scenen og væltede, da det silende regnvejr havde gjort scenegulvet meget glat.«- LINE»Hvis man ikke har taget et billede af Den Forbudte by, har man ikke været der!«- LIAN, kinesisk guide»pludselig kan vi ikke længere tale højt om andre, for de forstår næsten alle sammen dansk. Er vi i tvivl om noget, spørger vi og får med det samme det rigtige svar på vores eget sprog. Meget mærkeligt.«læs mere i rejsebreve og fællesdagbog på

6 6 Pionermongolerne RELIGION Religionens historie af Kenneth Holm Missionær i Mongoliet Mongolernes religiøse rødder kommer fra Shamanismen, der var den dominerende religion i Mongoliet under det Mongolske Storrige indtil det 14. århundrede, hvor den blev afløst af Buddhismen som statsreligion. Den form for Buddhisme der dominerer i Mongoliet kom fra Tibet på invitation fra Kublai Khan og sidst i det 14. århundrede tog det for alvor fat da der blev bygget hundredvis af templer over hele Mongoliet og tusinder af Mongolske mænd gik i kloster Den kommunistiske revolution ændrede dette billede dramatisk, da diktatoren Choibalsan i 1930 erne indledte en grusom forfølgelse af Buddhistiske munke. Ud af 700 klostre blev alle, bortset fra 4, ødelagt og det menes at omkring munke blev henrettet eller døde i Sibiriske fangelejre. Siden kommunismens fald i 1990 har Buddhismen haft en opblomstring hvor templer er blevet genopbygget og folk har genoptaget de gamle traditioner der var forbudt under kommunismen. I dag vil de fleste Mongoler betegne dem selv som buddhister. Kristendommen har haft trange kår i Mongoliet men med religionsfriheden i de nye forfatninger efter 1990 er kirken vokset fra omkring 0 til omkring døbte. Mange tilslutter sig kirkerne men også mange forlader kirken igen efter den første interesse har lagt sig. FACTS I Mongoliet var al religiøsitet forbudt under kommunismen fra Mongoliet har et muslimsk mindretal på cirka 4 % af befolkningen. Det er Kazakherne, der bor i den vestligste aimag Bayan-Olgiy. I 1920 var der omkring 700 templer og munke i Mongoliet dvs. en tredjedel af den mandlige befolkning. I dag er findes der cirka 260 templer og kirker i landet. 150 er registrerede, deraf 90 buddhistiske og 40 kristne. Ulaan Baatars mange kirkesamfund omfatter blandt andet mormoner, protestanter, katolikker, adventister og Jehovas vidner. At turde forstå... BUDDHISME af Peter Vittrup I sofaen foran mig sidder 59-årige Thubten Gyatso, den mand jeg er kommet til Ulaan Baatar Buddhist Center for at møde. Egentlig ligner han en hvilken som helst anden vesterlænding, men hans millimeterkorte klipning og den dybrøde kjole afslører ham; Gyatso er munk og underviser til daglig i den buddhistiske lære. MØDET Det er morgen i Mongoliets hovedstad. Gadehandlerne har åbnet deres boder langs vejen, hvor taxierne for længst har indledt den daglige, halsbrækkende kamp om at komme hurtigst frem. For kort tid siden gik jeg ude mellem dem. Nu sidder jeg imidlertid i en blød lænestol, indenfor og i et rum, der nærmest udstråler det modsatte af hovedgadens kaos. Ikke fordi her på nogen måde er enkelt og stilrent. Tværtimod. Eksperter fra Helt Solgt og Roomservice ville korse sig over de farverige malerier og tørklædeindrammede billeder af skaldede mænd. Men æstetik er ligegyldigt her og atmosfæren er afslappet og rolig. Jeg er på besøg hos den australske, buddhistiske munk Gyatso, udstyret med en diktafon og spørgsmål om den kompilcerede religion. følgende halvanden time fortæller han om meditationsmetoder og begreber. Om mongolerne og deres religiøsitet og om hans baggrund for at være blevet munk. Jeg bliver bombarderet med oplysninger. Men et af de roligste og mest respektfulde bombardementer jeg endnu har oplevet. LIDELSE, MEDFØLELSE OG KARMA»Buddha sagde selv; Det centrale i min lære er, ikke at gøre skade på andre«sådan svarer Gyatso på spørgsmålet om, hvad der er essensen i Buddhismen. Men som han tilføjer, så opnår buddhisten først denne medfølelse når han har forstået teorien og den er meget, meget omfattende.»det er helt grundlæggende, at vores verdslige liv er lidelse. Selvfølgelig i form af smerte, sygdom, sult og psykiske lidelser. Men i den buddhistiske lære kan selv glæde være en form for lidelse.«gyatso uddyber:»enhver nydelse, der skaber et lyst til mere er lidelse, fordi det får os til at leve vores liv i en konstant forfølgelse af nydelsen. Og så sinder vi ikke hvile og fred med os selv«. Hmmm livet er lidelse Dertil kommer så hele læren om karma, der refererer til de handlinger vi gør motiveret af uvidenhed, vrede og afhængighed. Hvis vi for eksempel gør ondt mod andre, vil det medføre lidelse for os i dette eller et senere liv.»målet er at overvinde karma, og dermed også genfødslen i det ordinære liv, ved at generere de modsatte følelser; Visdom, medfølelse og forsagelse. På den måde kan vi til sidst selv blive Buddha«Efter hvert spørgsmål holder Gyatso et øjebliks pause, inden han eftertænksomt svarer. Den buddhistiske tankegang er kompliceret, men han forsøger tappert at forklare mig sammenhængene. Og jeg vil gerne forstå, jeg tror det er vigtigt at turde forsøge. Men det er svært også fordi noget af det helt åbenlyst kolliderer med min tro - kristendommen. For eksempel læren om karma, der for mig at se er nærmest det modsatte af Guds kærlighed og tilgivelse. Det modsatte af min tro på, at jeg altid har en chance til uanset hvad. I buddhismen ligger du jo mere eller mindre som du selv har redt. Jeg spørger Gyatso om det ikke er en kæmpe byrde, at en dårlig handling nødvendigvis medfører et dårligere liv? Han svarer denne gang uden af tøve:»jo, det er en kæmpe byrde, men det er virkeligheden. Det er ikke opfundet af Buddha. Buddha sagde: Se, det er sådan her det er. Indse at du alene er ansvarlig for din fremtid«det er tydeligt, at det her er centralt i Gyatsos og buddhismens virkelighedsopfattelse.»buddha sagde: Se, det er sådan her det er. Indse at du alene er ansvarlig for din fremtid«gyatso DENGANG MIT NAVN VAR ADRIAN En gråstribet kat hopper op i skødet på Gyatso, der på min opfordring nu er i gang med at fortælle sin livshistorie. Det er ualmindeligt interessant, men også mærkeligt at forestille sig den munken i sine unge dage - dengang han brugte sit borgerlige navn Adrian Feldman og hverken var buddhist eller på anden måde religiøs. Adrian voksede ellers op i Australien med en jødisk far og en kristen mor, men forældrene var gode socialister og opdragede ikke deres børn med en religion.»vi skulle have ret til at træffe vores egne beslutninger«, fortæller han. I 68 blev han færdiguddannet som læge ved Melbourne universitet.»på det tidspunkt var jeg fuldt ud videnskabelig rationalist og afviste enhver form for religion«. Han fortsætter i en næsten overbærende tone:»jeg var den store læge, jeg var videnskabsmanden, jeg vidste alt om denne verden. Det var jeg overbevist om«. I de følgende år arbejde Adrian Feldman som læge forskellige steder i verden, inden han senere rejste til østen med en gruppe kammerater.»vi var på noget LSD og forskellige ting, men vi var samtidig oprigtigt interesserede i at opleve virkeligheden«, fortæller han. I Pakistan mødte han en afslappethed og visdom hos muslimerne, som han misundte, og for først gang blev han interesseret i religiøsitet. Tilbage i Australien døde Adrians mor pludselig, han havde nogle kæresteproblemer og samtidig begyndte en ven at fortælle ham om buddhisme. På et tidspunkt tog han til Kathmandu og deltog i et længere meditationskursus.»det var interessant. Jeg så at buddhismen faktisk var psykologi. Men karma og reinkarnation kunne jeg ikke forholde mig til«. Der gik noget tid inden han i Australien gennemførte 3 måneders meditation i bushen.»det overbeviste mig. Ikke bare om at buddhismen er sand, men om at blive munk«. Adrian Feldman blev munk i 1975, og fik det tibetanske navn Thubten Gyatso. Siden har han fortsat studierne og også selv undervist - som her i Mongoliet»Så i virkeligheden er det ligegyldigt om du tror på Gud eller på karma. Det giver det samme resultat«gyatso TO RELIGIONER SAMME RESULTAT Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig om den rolige, buddhistiske munks fortid. Men at han engang har været på stoffer og er uddannet læge? Tja... Det forklarer selvfølgelig udgaverne af»the New Scientist«, et videnskabeligt tidsskrift, der ligger på bordet mellem os. Gyatso ser altså heller ikke religion og videnskab som modsætninger?»nej, overhovedet ikke«, svarer han.»jeg ser slet ingen konflikt mellem min biologiske viden og læren om karma og reinkarnation. Det giver mig tværtimod svar på mange spørgsmål, som videnskaben ikke kan svare på.«jeg nikker. For mig er foholdet mellem religion og videnskab også uproblematisk. Alligevel overrasker mig lidt, at alt tilsyneladende kan passes ind i den abstrakte buddhistiske tankegang. Selv kristendommen, der som Gyatso selv påpeger, umiddelbart er meget anderledes. For eksempel har man ikke en almægtig og skabende Gud i buddhismen.»vi mener alting kommer fra karma. Karma er i vores eget sind«, forklarer han.»det er ikke noget eksternt«. Men for Gyatso er alt det blot forskellige begnelser for det samme. Den kristne tanke om himmel og helvede eksisterer også i buddhismen, bare som resultat af karma - altså i vores eget sind.»på den måde er det kun teorien i de to religioner er forskellige. I praksis medfører de det samme«han fortsætter:»så i virkeligheden er det ligegyldigt om du tror på Gud eller på karma. Om du gør hvad Gud siger eller om du handler som følge af læren om karma. Det giver det samme resultat.«der er en lang pause. Jeg ville egentlig helst modargumentere, men denne gang lader jeg hans udtalelse stå og tænker i stedet over hvad han sagde. Det bliver til et par spørgsmål mere. Gyatso svarer, jeg spørger, han svarer - og snart har jeg kun tilbage at takke for en meget tankevækkende samtale. Jeg forlader Ulaan Baatars buddhistiske center og bevæger mig igen ud i byens gader. Der er sikkert stadigvæk kaos herude, men der er som om mine sanser har frasorteret larm og bilos. Mit hoved er opfyldt af indtryk fra besøget, og tanker der langsomt skal bearbejdes. Det er fremmed og det er svært, men jeg prøver at forstå. Peter Vittrup er 21 år og opvokset med almindelig folkekirkekristendom hjemme og i KFUM og KFUK. I 2003/2004 er han ansat som den ene halvdel af Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelses UngdomsTeam, der tager rundt til gymnasieklasser med oplæg og til spørgsmål og debat om kristendom!

7 TRADITION Pionermongolerne 7 Fra steppe til tallerken SLAGTNING AF EN GED af Marianne M. Simonsen Flere gange på vores rejse oplevede vi den store ære, det er, når nogen slagter et dyr for én. Følgende er en beretning om, hvordan nogle venlige mongoler købte en ged og slagtede den for os, for at vise deres taknemmelighed over vores besøg. I Mongoliet slagter man på en lidt anden måde end vi er vant til. Mens nogle stykker holder geden nede, skærer en af mændene et hul i brystkassen på dyret, stikker hånden ind, tager fat om hovedpulsåren og klemmer til indtil dyret var dødt. Hele vejen igennem klager geden på den ynkeligste og mest pinefulde måde; et hyl der sætter sig i hjertet på os danskere og er blevet der. Jeg kan tydeligt høre Hvilken the byder du......fortsat fra forsiden gik ind og spurgte, om vi måtte lave mad hos dem. Hvad havde I gjort hvis der pludselig stod 20 mennesker uden for jeres dør, og spurgte om de måtte låne jeres komfur? Alle de mongoler vi troppede op ved åbnede døren og bød os allesammen indenfor. Her blev vi budt på diverse mongolske specialiteter som mælkethe, yoghurt, bortsok (små kager) og vodka. Jeg nød at sidde ligeså stille og indsuge atmosfæren. Der bor altid mange mennesker i sådan en ger. Flere generationer lever sammen i det ene rum, geren består af. Og når der kommer gæster, samles alle beboerne for at hilse på, og høre om der er nogle nyheder. Mændene samles i den ene side og byder hinanden snus fra deres små snus-flasker, de har i lommerne. De er alle vejr-bidte, huden er mørk og rynket, og deres del (den mongolske klædedragt) er en det for mit indre øre, når jeg mindes begivenheden. Slagtningen af dyr sker på denne måde, fordi det ifølge buddhismen ikke er tilladt at spilde blod. Nu gik parteringen i gang. Én af mændene skar for hvilket i øvrigt foregik med en lille spejder-lommekniv med KFUM-spejdernes logo. Andre havde travlt med at hænge kød op i træerne, for at herreløse hunde ikke skulle stjæle smule beskidt efter dagens arbejde med dyrene. Kvinderne står omkring ildstedet, og har travlt med at beværte gæsterne, hvilket mændene dog også gerne hjælper til med. På gulvet leger børnene. De har røde, runde kinder og ser friske og sunde ud. Man kommer altid i godt humør, når man besøger mongolerne i deres hjem. De elsker at få besøg og virker glade og ubekymrede. Gid denne gæstfrihed kunne indføres i Danmark og blive en naturlig del af danskernes mentalitet. det, pigerne skyllede tarme og alle indvolde blev rengjort. Samtidig blev bålet tændt op, og så snart kødet var skåret i stykker, blev det, sammen med kartofler og gulerødder, på en gang kogt og stegt i en gryde med varme sten i. Til sidst lå kun skindet, hovedet og klovene tilbage i græsset. Skindet skulle sælges næste dag. Middagen kunne nu serveres, men først blev de varme sten fra bålet sendt på omgang. Ifølge mongolsk tradition er det godt for helbredet at tage de varme sten fra kødgryden og kaste dem fra hånd til hånd. Har man smerter, lægger man en sten på den pågældende legemsdel; dette skulle have en helbredende effekt. Da dette var gjort, kunne vi spise, og det var virkelig en festmiddag. Der var dækket op med tørrede frugter, æbler, kiks og kager. Kødet smagte godt, og det var en dejlig afveksling fra fåresuppe, som vi ellers havde spist meget i løbet af de forrige dage. Da vi havde spist os mætte, kom det, som mongolerne havde glædet sig mest til: INDVOLDENE!!! Den store blikgryde blev sendt rundt, og nu blev der rigtig taget for sig af hjerte, lever, nyre, mavesæk og tarme med blod. Det Marianne Munch Simonsen Har stor interesse i andre kulturer og lyst til at udforske verden og de mennesker der lever i den. Som spejderleder har hun valgt at engagere sig i Mongoliet, da dette giver en mulighed for at kombinere spejderarbejde og kulturelle oplevelser. Ud af hendes 21 år lange liv, har hun været spejder i 13 år. hele var blevet kogt, og suppen fra kogningen blev også drukket. For mongolerne er alt dette virkelig en lækkerbisken. Vi danskere spiste høfligt noget lever og hjerte og nøjedes med en lille smagsprøve af resten. Det var en oplevelse at overvære mongolsk slagtning og tilberedning af kød, og jeg er meget beæret over vores værters gæstfrihed. Og selv om vi måske ikke syntes lige godt om det hele, var det sjovt at prøve. Munken, mormonen og missionærerne MISSION af Peter Vittrup Kommunismens sammenbrud i 1990 betød også religionsfrihed i Mongoliet. Efter mere end 60 år i det skjulte skulle mongolerne nu forsøge at genfinde et religiøst ståsted. Samtidig strømmede kristne missionærer fra hele verden ind over landets grænser. Men hvordan missionerer man med respekt for tradition og religiøse rødder? Der var over 20 mænd og kvinder i rummet. De var alle sammen mongoler og de var kommet for at blive døbt i den kristne tro her i hovedstadens Sunrice Center. Det var et besynderligt syn. Jeg har aldrig tidligere overværet en voksendåb, og da slet ikke i et sådan et omfang. Men en efter en gik unge og gamle mongoler ned i vandet til præsten, blev velsignet og nedsænket. Da de straks efter igen kom op over overfladen, var det til sang og klappen anført af præstens guitarspillende datter.»massedåben«var et af de første møder med de meget forskellige kirker i Mongoliets hovedstad. Det var en anderledes, men i sig selv ganske positiv oplevelse med masser af glade mennesker. Den satte dog samtidig nogle tanker igang i mit hoved. For hvordan foregår mission egentligt i Mongoliet? Jeg måtte på jagt. Jeg måtte søge efter et svaret. Hos munken, mormonen og missionærerne. MUNKEN Hvordan har det traditionelt været med mission i Mongoliet? Hvordan er det med mission indenfor den buddhistiske lære? Jeg spurgte den australske munk, Gyatso:»Traditionelt, hvis nogen spørger en buddhistisk lærer efter undervisning; Nej! Anden gang; Nej! Tredje gang, hvis personen er virkelig oprigtig, vil læreren måske gå med til det«han forklarede det på denne måde»i kristendommen har der altid været et stærkt bud om at gå ud og sprede læren. Lige fra begyndelse har det i buddhismen næsten været modsat. Her er det vigtigste at aktualisere læren i dit eget sind. Og så skal folk komme til dig. For hvis folk ikke virkeligt gerne vil lære, er det spild af tid.«mormonen»jesu Kristi kirke af sidste dages hellige«er et af de største kirkesamfund i Ulaan Baatar med omkring 5000 medlemmer. Efter en gudstjeneste hos dem, opsøgte jeg derfor en af kirkens præsidenter, Gary R. Ribbons. Han fortalte om måden den amerikanske kirke missionerer på:»mongoliet har religionsfrihed så hvis de vil høre, underviser vi dem. Vi har omkring 40 amerikanske missionærer her, der underviser i engelsk 16 timer om ugen på skolerne. De fleste børn der ved godt hvem vi er, og de der er interesserede, taler vi med. Men vi må ikke gøre det på nogle af de steder, vi underviser.«at undervisning ofte bliver brugt som indgangsvinkel til mission, bekræftede min mongolske spejderven Gantulga. Han havde selv flere gange forsøgt at komme i kristne kirker, men var ikke så vild med det. Han uddybede ikke hvorfor, men fortalte at en af dem, en kirke fra Korea, underviste dem gratis i engelsk og koreansk. De havde mange medlemmer... MISSIONÆRERNE Kenneth Holm og Grethe Kock er begge missionærer i Mongoliet og udsendt af Danmission. De arbejder også begge med sociale projekter, men deres indgangsvinkel er forskellig. I en længere snak om blandt andet religion, fortalte Grethe:»Bottom line er, at vi gerne vil dele evangeliet med folk, der ikke kender til Jesus. Jeg var ikke herude i Mongoliet, hvis det ikke var for at dele evangeliet med mongolerne. Og det er derfor Danmission eksisterer.jeg var ikke herude i Mongoliet, hvis det ikke var for at dele evangeliet med Mongolerne«GRETHE Men også mellem danske missionærer, er holdningen til missionsbegrebet delte. Kenneth var i hvert fald ikke enig med Grethe:»Det er en forsnævret tolkning af missionsbegrebet, at det dybets set er evangalisation. Det at lave kristent hjælpearbejde er også en del af missionsbefalingen lige såvel, som det er at forkynde evangeliet. For mig er det sociale arbejde et mål i sig selv, og det tror jeg også, det er det for Danmission.For mig er det sociale arbejde et mål i sig selv«kenneth SANDHEDEN......konklusionen, facit, svaret. Mine besøg rundt i Ulaan Baatars religiøse landskab gav mig indblik i mange forskellige syn på religion og mission. Jeg spurgte, lyttede, snakkede og brugte deres holdninger til at afklare min egen. Men det ene rigtige svar - svaret - fandt jeg ikke. For det findes ikke! Jeg tror netop det er centralt, når det handler om mission. Man kan tro på at man selv har sandheden, men man må vide, at det ikke er 100 procent sikkert. På den måde kan man gå åben ind i en dialog uden en utroværdig bagtanke om omvendelse. Åben og med risiko for at blive klogere og måske endda selv at rykke sig. VIDSTE DU AT... Shamanisme Shamanismen er mongolernes traditionelle tro på, at der er ånder overalt og i alt. Enkelte ophøjede personer, kaldet shamaner, kan skabe kontakt mellem den menneskelige og den åndelige verden. For at få et godt og lykkeligt liv, skal ånderne værdsættes. I dag har buddhismen i Mongoliet optaget mange af de shamanistiske ritualer, så de mongolske traditioner ofte ikke kan skilles fra den mere filosofiske buddhisme. Ovoo Ovoo en er en shamanistisk tradition, der ses overalt i den mongolske natur. Det er en hellig stenbunke, der dog ofte også indeholder ting som vodkaflasker, krykker og pengesedler. Passerer mongolerne en ovoo, ofrer de en sten eller andet og går tre gang rundt om den. Det skulle bringe lykke på den videre rejse.

8 8 Pionermongolerne BAG FACADEN FAKTABOKS Med FN s fattigdomsgrænse på 1$ om dagen som mål, er en tredjedel af befolkningen fattige. Siden 1995 er andelen af familier, der lever under fattigdomsgrænsen steget fra 14% til 33%. Mongoliet har i forholdt til mange andre u-lande den gene, at der kke er sol og sommer året rundt. Om vinteren kan det blive ned til -50 C. En stor del af året er mad derfor ikke den væsentligste faktor for overlevelse, men derimod brænde. Det gør livet for de fattigste familier meget svært i Mongoliet. Korruptionen i det offentlige system i Mongoliet er steget. Det viser undersøgelser lavet af FN. I et distrikt i Ulaan Baatar er befolkningen fordoblet i løbet af 3 år. Der er ikke bygget hverken nye skoler eller hospitaler til at hjælpe de mange flere mennesker. Læs mere på: Udviklingens ujævne vej UDVIKLINGSBISTAND af Line Andersen Fattigdom er en svær størrelse at arbejde med. Den kan måles og beregnes, hvis man er økonom. Den kan betragtes, hvis man som mig bare er taget ud for at opleve verden nogle steder er den ikke til at få øje på. Nogen steder handler det slet ikke om penge, men mere om struktur og kultur. Facade og virkelighed»er landet egentlig fattigt?«blev jeg spurgt som noget af det første af nogle andre danskere, vi mødte. For på gaden ses mobiltelefoner, smart tøj og overdimensionerede, blankpolerede firhjulstrukne køretøjer. Og jo, mange mongoler har meget lidt, når man vender blikket andre steder hen end lige hovedgaden i Ulaan Baatar. Ifølge FN er en tredjedel af landets indbyggere fattige. Mange mennesker er flyttet fra det svære nomadeliv ind til byerne, hvor slumkvartererne er hastigt voksende. I byens yderkanter bor folk i telte uden vand og el. Stor arbejdsløshed og total mangel på sociale ydelser ødelægger mange familier. Et tydeligt vidnesbyrd om denne situation er de mange gadebørn, som man lynhurtigt møder som turist i Mongoliet. Forhindringer for fremskridtet Mongoliet har en lang historie om lukkethed såvel ud mod verden som ind til regeringsbygningens gange og kontorer. Der er et meget stort skel mellem den løn, en embedsmand, selv af højeste rang, får udbetalt, og de store biler, man ser på gaden. Der er ingen tvivl om, at mange penge I byens yderkanter bor folk i telte uden vand og el. Stor arbejdsløshed og total mangel på sociale ydelser ødelægger mange familier. er i omløb uden for det officielle system. Korruptionen skyldes blandt andet den lange sovjetiske tradition for, at kvinden på gaden kun ved meget meget lidt om, hvad der foregår i det offentlige system. Desuden har man alt for mange ansat der ses politifolk på hvert eneste gadehjørne, og mange af dem laver ikke dagens gerning. Resultatet er, at hver enkelt får en meget lille løn, så det at modtage bestikkelse er nødvendigt for at forsørge en familie. Korruptionen er nok en af de største hindringer på vejen mod et velfungerende land, såvel demokratisk som økonomisk. Hjælpen er nær Det skorter ikke på hjælp til det store land. FN s udviklingsorganisationer har et stort kontor, og utrolig mange private, vestlige organisationer er rejst ud for at hjælpe mongolerne med at give oprejsning til det kriseramte samfund. De enkelte projekter spænder over alle mulige ting som børnehaver til gadebørn, undervisning i husdyrhold eller seksualundervisning til de uoplyste nomadefamilier. Man kan blive helt imponeret over den kreativitet, folkene bag de mange projekter udviser. Dan og Lauren-Lea Ralph er et amerikansk missionærpar,som jeg besøgte i deres lejlighed i Ulaan Baatar. Med deres 4-årige datter er de rejst fra Michigan til Mongoliet, hvor de arbejder på at hjælpe landet ud af fattigdommen og føre mongolerne til den kristne tro. I en landsby 10 timers kørsel fra Ulaan Baatar har de etableret et stort drivhus, hvor de underviser de lokale bønder i havebrug og grønsagsdyrkning. Line Andersen 20-årig højskoleelev med interesse for mennesker og samfund. I gymnasietiden brændte hun for Operation Dagsværks arbejde, mens tiden efter højskolen skal bruges som volontør for KFUK s sociale arbejde i Århus.»Vi valgte jordbruget, fordi det er et område, mongolerne traditionelt kender meget lidt til. De lever stort set kun af kød, mælkeprodukter og fedt.«siger Dan Ralph. Mongolerne ved kun meget lidt om, hvordan grønsager skal passes at de skal have masser af vand i Mongoliets tørre klima.»vi håber at de vil lære, hvordan man vedligeholder en have år efter år.«parret har selv indsamlet pengene til projektet fra familie og venner, og deres uddannelsesmæssige baggrund for et sådant jordbrugsprojekt er, at Lauren-Lea er opvokset på en gård Dan er uddannet i IT. Helt anderledes er det arbejde, der foregår i FN s store kontorbygning i Ulaan Baatar. I de kølige, topmoderne kontormiljøer sidder økonomer, sociologer og andre højtuddannede folk og administrerer de 4 millioner amerikanske dollars, der hvert år bliver tilført landet som udviklingsbistand. FN s udviklingsarbejde omfatter bekæmpelse af korruption, arbejde for overholdelse af menneskerettigheder, udlåning af midler til opstart af små virksomheder og meget andet. Arbejdet mod korruption foregår på flere fronter. Gennem medierne forsøges at skabe en folkestemning mod korruption. Derudover er der udarbejdet en national handlingsplan, som i første omgang skal sikre, at i hvert fald dommere går fri af korruption. Det er en langsommelig proces, fordi det som oftest er en dårlig forretning for de offentligt ansatte at skulle sige nej tak til de bestikkelsespenge, som gør det muligt at købe store Mercedes er.»hvis Mongoliet forstod at udnytte deres muligheder, kunne de blive et rigt land..«helene LILLEØR Svære vilkår for hjælpearbejdet Min rejse til Mongoliet var den første gang, jeg var uden for Europas grænser. Trods mongolernes store hang til facadebyggeri, var det meget slående, at det er et u-land. Mange af de ting, man i Danmark opfatter som selvfølgelige, eksisterer eller fungerer ikke i Mongoliet. For organisationer, der arbejder i landet giver det mange problemer. Eksempelvis er det svært for medarbejderne ved FN at gennemføre de undersøgelser, der skal ligge til grund for udviklingen af deres projekter. Det er ikke ret mange mongoler som har den krævede uddannelse til at planlægge og udføre interviews eller lave statistikker over fundet materiale. Infrastrukturen i landet er meget mangelfuld, og ofte kræves flere dages transporttid, hvis de projekter, man arbejder på, ikke ligefrem er placerede i Ulaan Baatar. Nomadebefolkningen er trods næsten 100 års stærk statslig styring ikke blevet sat inden for faste rammer. Den gamle kultur, som rejser når der opstår problemer, lever i bedste velgående, selv blandt Ulaan Baatars storbymennesker. Således er planlægning, organisering og effektivisering meget anderledes i Mongoliet end i den vestlige verden, hvor de fleste pengedonorer kommer fra. Mange gange oplevede vi på vores tur, at et par timers forsinkelse ikke opfattes som noget stort problem, og at man i stedet for at planlægge tingene, og forudsige hvad der måtte gå galt, bare fandt på noget, når der opstod problemer. Det kan godt være vanskeligt at samarbejde med et folk, som tænker så meget anderledes end en selv. Til gengæld for alle problemerne er det positive ved at lave udviklingsarbejde i Mongoliet, at der er meget få psykologiske barrierer i forhold til at ændre på tingenes tilstand, samt en meget stor vilje til at gennemføre projekter og initiativer fra Vesten. Mulighedernes land»hvis Mongoliet forstod at udnytte deres muligheder, kunne de blive et rigt land i løbet af de næste 10 år,«udtaler Helene Lilleør, som er økonom for FN. Mongolerne har generelt en høj rate af boglighed, stammende fra det sovjetiske uddannelsessystem. Det sætter mongolerne i en meget mere fordelagtig position end de fleste andre u-lande. Der er masser af resurser i landet, som kan bringe velstand, hvis de forvaltes rigtigt. Mongoliet er et stort land med masser af plads til eksempelvis kvægindustri og ikke mindst turisme. Også undergrunden gemmer på store værdier:»hvis mongoler- ne kan bestyre guldminerne godt, kan de blive som Norge! Guldet må ikke ryge ud af landet, uden at de får glæde af det selv,«siger Helene. Grunden er lagt - og materialerne ligger klar! Min egen oplevelse er, at den mongolske kultur er meget stærk. Mongolerne har en meget stor selvforståelse, og de er utrolig stolte over deres lands historie og traditioner. Der er ingen tvivl om, at der er langt fra Mongoliets situation til den vestlige velstand. Alligevel mener jeg, at den store imødekommenhed over for nye initiativer, som alle udviklingsarbejdere beskriver og det solide fundament er et godt springbræt mod et bedre land. Politisk overblik MPRP, det tidligere kommunistparti, har styret landet siden 1921 kun med en kort afbrydelse fra 1996 til 2000, hvor det liberale The new Democratic Coalition havde regeringsmagten. Da landet i 1991 blev selvstændigt, blev der indført demokrati og ved valget i 1992 blev MPRP, efter at have haft monopol på magten i 70 år, valgt til at fortsætte. Statsminister Enkhbayar har Tony Blair som forbillede og erklærer, at MPRP ikke længere er et kommunistisk parti, men placerer sig samme sted som New Labour i Storbritannien. Partiet står nu i spidsen for en privatisering og udstykning af Mongoliets jord. MPRP har lagt planer, der skal skabe økonomisk vækst og opbygge industri og infrastruktur. Det er solide planer, der kunne gennemføres, hvis Mongoliet havde nogle udenlandske investorer. Men udlandet er ikke interesseret i Mongoliet, og der er ingen investorer til at sætte gang i økonomien. (MMS)

9 BAG FACADEN Pionermongolerne 9 De glemte børn GADEBØRN af Mette Vig Østergaard Gadebørn er et uundgåeligt syn, hvis du går ned af hovedgaden i Ulaan Baatar. De er beskidte, nogle har store huller i tøjet, hvor man kan se helt ind til skindet. Hvis man er turist, kan man være sikker på, at de kommer for at tigge til dagen og vejen. Hvis ikke de får nok penge, må de stjæle for at få mad. Sikkerhedsmanden i State Department Store skyder sin knippel efter dem, hvis han bare ser dem. En barsk hverdag som gælder overlevelse. Ud over at skaffe mad skal de også kæmpe mod de rivaliserende gadebørnsgrupper på gaden. Dette er kårene for gadebørn i Mongoliet. I kommunismens kølvand Efter Sovjetunionen i 1990 trak sig ud af landet, har der være store sociale problemer. For det første er arbejdsløsheden steget helt kolossalt. For det andet har der været et par isvintre med fatale konsekvenser for nomaderne. Der var mange nomader, som mistede alt, hvad de ejede. Dette har medført en folkevandring mod byerne hovedsagligt mod Ulaan Baatar for at søge lykken. Antallet er anslået til om året, og det foregår oftest illegalt. Staten har forsøgt sig med flere forskellige foranstaltninger for at hindre folkevandringen mod Ulaan Baatar. For at få lov til at flytte, skal man igennem en bureaukratisk jungle, som de færreste orker at komme igennem. Man skal rejse måske flere tusinde kilometer til Ulaan Baatar for at udfylde papirer, og det bare for få tilladelse til at flytte. Derudover skal man betale en mindre formue for at få lov til at flytte ind i Ulaan Baatar. Alle disse foranstaltninger gør bare problemerne større, for folk rejser alligevel til Ulaan Baatar. Det har de konsekvenser, at folk står uden et id-kort. Et idkort som bl.a. giver dem lov til at arbejde. Uden kortet har de heller ikke adgang til de sociale ydelser - hele det sociale netværk bliver utilgængeligt for dem. Maden bestod af mælkete og brød tre gange om dagen med det til følge, at børnene var underernærede Konsekvenserne af den sociale elendighed Derfor er der mange af disse nomader, som ikke har job. Kombinationen af, at de har mistet alt hvad de ejede og ikke kan få job, får mange til at søge trøst i alkoholen. Alkoholisme er også et stigende problem. Oftest bliver det, der skulle have været lykken i byen, den rene elendighed. Flere ender på gaden voksne som børn. Hele familier kan bo i kloakkerne. En desværre helt almindelig historie for børnene er, at de har alt for travlt med at hjælpe til i hjemmene. Det får indflydelse på deres skolegang. Oveni det får de tæsk af deres fædre, som er frustrerede og på druk. Dette og den sociale elendighed får børnene til at stikke af. Gadebørn fra hele Mongoliet samles i Ulaan Baatar i håbet om en bedre hverdag. Langs den transmongolske jernbane er problemet størst, her springer mange på toget og tager hele turen til Ulaan Baatar. At bo på gaden i 50 minusgrader Mongoliet har et meget ekstremt fastlandsklima, hvor temperaturen svinger fra gennemsnitligt 20 grader om vinteren til + 25 om sommeren. Temperaturen kan dog falde helt ned til 50 grader og stige op til +40 grader. De hjemløse overlever kun ved at søge ned i kloakkerne, hvor de sover omkring fjernvarmerørene, som giver varme til boligblokkene. Det er dog ikke uden risiko; det sker, at rørene springer, hvilket resulterer i forbrændinger på hele kroppen. Mange gadebørn er også misbrugere, de drikker og sniffer lim/gummi. Staten gør ikke så meget ved problemet med gadebørnene. For det første vil de ikke rigtig erkende problemet - for det andet har de heller ikke de finansielle resurser til at gøre noget ved det. Heldigvis er der rigtig mange udenlandske organisationer, som har projekter i Mongoliet. Gadebørnene på institutionerne På min tur til Mongoliet besøgte jeg flere forskellige institutioner med forskellig baggrund. En ting, som er fælles for dem alle er, at det børnene søgte mest af alt var kærtegn og opmærksomhed fra voksne. Det var meget forskelligt, hvordan de opsøgte den. Nogle råbte højt og var nogle rødder for at tiltrække sig opmærksomheden. Dermed blev andre skubbet lidt i baggrunden, men for dem var det De hjemløse overlever kun ved at søge ned i kloakkerne, hvor de sover omkring fjernvarmerørene, som giver varme til boligblokkene nok at få lov til at sidde hos en voksen og blive holdt lidt i hånden. Det var en dejlig fornemmelse at give dem lidt i en ellers sørgelig hverdag, som består af overlevelse. Hele tiden foregik der en kamp om at være den stærkeste, hvor børnene med den mest belastede fortid ikke havde nogen chancer. Det gjorde ondt at se på de børn, som bare lod sig kue, fordi de ikke havde kræfter til at gøre andet. De blev hele tiden skubbet i baggrunden, slået på og grinet af. Oftest måtte de gå grædende ud til siden, hvor de så på, at resten havde det sjovt. Der blev ikke gjort noget ved det fra medarbejdernes side, og det var ret begrænset, hvad vi kunne gøre. Overalt hvor vi kom frem, var børnene utrolig taknemmelige for selv det mindste smil. Hvor kommer pengene fra At gadebørnene ikke er statens pengesluger er tydeligt at se. Der var store kontraster mellem statsejede børnehjem, det statsejede psykiatriske hospital og de private organisationers projekter. På det psykiatriske hospital har de handikappede børn ikke ret mange rettigheder. Mange mongoler tør ikke røre ved handikappede. De mener, at de er fyldt med ondskab. Maden bestod af mælkete og brød tre gange om dagen med det til følge, at børnene var underernærede. De blev ikke stimuleret fysisk eller psykisk. Autisterne sad hele dagen ude ved væggen og rokkede, og ofte blev alle børnene lukket inde i legerummet en hel dag uden at komme ud. Hvorimod de privatejede børnehjem gav undervisning i forskellig håndarbejde og i brug af computere. De forsøgte at give børnene kompetencer, som de kunne bruge efter børnehjemmet. The Verbist Care Center havde så meget overskud, at centret hver onsdag var åbent for andre hjemløse, hvor de kunne få et bad og et måltid mad. Præsten, der er leder for centret, kravler selv ned i kloakkerne for at se, om der skulle være kommet nye børn til. For hvis børnene er på gaden i mere end seks måneder, er der ikke meget håb for dem. Det mest vellykkede projekt jeg så, var et projekt DaMost kører. DaMost er Dansk-Mongolsk selskabs sociale arbejde i Mongoliet. DaMost har deres egen bestyrelse i Mongoliet, som kører projekterne. De har købt to huse i et gerdistrikt, som de har stillet til rådighed for 15 gadebørn. Det er anden gang projektet kører. Første gang boede den stærkeste gadebørns gruppe der deriblandt Galsan og Bilge. Efter et stykke tid Mette Vig Østergaard er 22 år. Hun er vokset op i Vestjylland på en nedlagt gård, hvor fritiden har været brugt til fra håndbold, fodbold, gymnastik, KFUM og KFUK til ungdomstræner i håndbold. Hun har en interesse for udsatte og glemte børn, og det personlige projekt er gadebørn. fik de selv styringen med huset, og fik alle kontakt til deres familier igen. I dag arbejder to af dem på det nye projekt. Det må give den nye generation af de gadebørn et enormt håb at se, Galsan og Bilge kom ud af livet på gaden og nu har skabt sig en familie. Mongoliets fremtid Mongoliet er en meget ung stat med en meget skæv aldersfordeling, næsten 50% af befolkningen er under 18 år, 37% er under 15 og 75% er under 35. Samtidigt er det nu hver tredje person, som lever under fattigdomsgrænsen. Staten står derfor over for et problem, de ikke kan blive ved med at afvise. De skal have involveret ungdommen i Mongoliets fremtidsplaner. Det gælder hele ungdommen, også de som har levet på gaden det meste af deres liv. Mongoliet skal have noget forebyggende arbejde i gang, hvor der skal arbejdes med forældrene. Der skal gang i det sociale netværk, som sikrer mongolerne mod total fattigdom. Det er oftest fattigdommen, som er skyld i de fleste problemer. Der er altid håb, aldrig har jeg mødt et folk, som er så stolte over at tilhøre det land, som de bor i. VIDSTE DU AT... Nogle shamanister og buddhister ikke vil røre ved handicappede, da de tror de er besat af onde onder Man anslår antallet af gadebørn i Ulaan Baatar til omkring 4000 På børnehjemmene kommer nogle af børnene aldrig kommer ud, da de ellers ville stikke af. Hver tredje mongol lever under fattigdoms grænsen. Djengis lever! Stadig, den dag i dag, er Djengis Khan mongolernes store helt. Han har utrolig stor betydning for mongolernes selvforståelse, og der er stolthed i stemmen, når de omtaler ham. Selv små børn kender ham. De har læst børnebøger om ham og har fået fortalt historier af forældre og bedsteforældre. I Ulaan Baatar kan man ikke gå mange meter uden at se noget til Djengis Khan. Der er Djengis-ba- rer, Djengis-klubber og Djengisplakater på lygtepælene. Går man ind i en butik, kan man købe Djengis-vodka, Djengis-øl, Djengis-cigaretter, Djengis-chokolade. Også Djengis tidligere navn Timujin, optræder i diverse forretninger og barer. Det er ikke så mærkeligt, at Djengis Khan er så vigtig for mongolernes identitet. I dag er Mongoliet et land, der ikke har meget at skulle have sagt i verdenspolitikken. De har lidt nederlag for både Rusland og Kina, og landet er plaget af fattigdom og sociale problemer. Men at mongolerne engang har været et stort, rigt og magtfuld folk, der har hersket over store dele af verden, giver dem en stolthed, som gør, at det hele er lidt lettere at bære. Og alt det takket være Djengis Khan. (MMS)

10 10 Pionermongolerne LIV OG LEG Et legelystent folkefærd KRONIK af Henning Markvart I Mongoliet var sproget var den mindste hindring, når det gjaldt om at lege. Aldrig har jeg mødt et så legelystent folkefærd som mongolerne meget lærenemme og ikke mindst lærevillige. Mongolernes gæstfrihed er noget, man bemærker som det første, når man rejser i Mongoliet. Så længe man bare selv er åbensindet og tager initiativ til at gå folk i møde, får man hurtigt nogle store oplevelser og kommer tæt på lokalbefolkningen. Her skal det dog ikke VIDSTE DU AT... Del Den traditionelle mongolske klædedragt kaldes en del (udtales»dell«), og er en slags lang frakke med knapper i siden? Delen bruges f.eks. som tæppe, jakke og til at skjule sig under, når man er på»toilet«på den åbne steppe. Delen er også opbevaringssted for drikkeskåle, snusflasker og andre nyttige ting, som er rare at have lige ved hånden eller inde på maven.. Zud Zud er det mongolske ord for en ekstrem kold vinter hvor temperaturen når ned under -50. Husdyrene dør, og mange nomader mister alt hvad de har. I de 4 forrige år har zud en kostet Mongoliet 11,8 millioner husdyr eller en trediedel af Mongoliets samlede husdyrbestand. handle om mongolernes gæstfrihed, men derimod deres imødekommenhed. Inden jeg tog af sted, havde jeg besluttet mig for at lære en masse lege, når jeg kom til Mongoliet. Jeg havde igennem mit spejderarbejde i Danmark lært en masse danske sanglege og gennem mit arbejde i et børne- og ungdomscirkus lært at jonglere, lave akrobatik m.m. Dette skulle vise sig at være et godt sted at starte. Vi skulle 14 dage på oplysningskaravane med de mongolske spejdere, og da vi skulle køre næsten 3000 km, var der masser af tid i bussen til at lære hinanden at kende og udveksle lege. Det blev et let projekt at lære nogle mongolske lege, da det første mongolerne gjorde, da vi var taget af sted, var at stemme i med en masse sange. De aktiverede straks hele bussen, og stemningen var høj fra starten. De sang i timevis og kunne tilsyneladende blive ved i flere dage. Det meste sang de udenad, og der er ingen tvivl om, at det er noget, de har gjort hele deres liv igennem. De har en fantastisk udstråling og viser en stor glæde, når de synger. Vi kvitterede med nogle danske sange, og mongolerne lyttede med stor interesse. Af danske sanglege kan bl.a. nævnes»åh boogie woogie«og»nu skal vi ha en tossesang«, som var populære blandt de mongolske børn (»Nu skal vi ha en tossesang«findes også på mongolsk:»daans mi labbado«).»i m Singing in the Rain«var et andet godt bud, og generelt kan det siges, at de elskede sange og lege, Det var en dejlig fornemmelse at ride igennem landskabet med disse folkesange i baggrunden, og om aftenen ved bålet foldede guiderne sig rigtigt ud hvor man fik lov til at te sig lidt tosset. Ude på landet oplevede vi, at børnene var meget generte, men efter en af ovennævnte sange blødte de hurtigt op. Mange af de sange, som vi bruger hos spejderne i Danmark, har de også i Mongoliet blot på deres eget sprog. Vi fandt derfor hurtigt et helt repertoire, hvor alle kendte melodierne. Så gjaldt det bare om at følge med, så godt man nu kunne, når sangene blev sunget på fremmedsproget. Syngende guider At mongolerne er glade for musik kommer også til udtryk i deres hverdag. Da vi var på ridetur ved Khövsgul Nuur, sang vores guider næsten konstant mongolske folkesange. Det var en dejlig fornemmelse at ride igennem landskabet med disse folkesange i baggrunden, og om aftenen ved bålet foldede guiderne sig rigtigt ud. De var lidt generte, når vi spurgte direkte, om de ikke ville synge, men som regel lykkedes det, og da de først kom i gang, kunne de ikke stoppe igen. I mongolsk folkemusik bruger de af og til nogle anderledes rytmer, end vi er vant til herhjemme, og de har det med at glide meget hen over tonerne. Det er en noget anderledes sang, men den er i særdeleshed smuk og stemningsfuld. Hvis man har et billede af den mongolske steppe i hovedet, kan man kun blive glad, når man hører disse sange. En spejderdans De mongolske spejdere, samt alle andre unge i Ulaan Baatar, hører utrolig meget af den samme musik, som vi hører herhjemme. Vi var med spejderne på diskotek et par gange, og specielt popmusik med en hård dunkende rytme faldt i deres smag. Spejderne har også deres helt egen spejderdans, som alle spejdere i hele Mongoliet bruger. De danser den til»cotten Eye Joe«, og de har haft en professionel koreograf til at hjælpe sig. Her i Danmark var dette country- / pop- / technonummer meget po- pulært først i halvfemserne, og vi har ikke hørt meget til det siden. I Mongoliet lever det dog stadigvæk i bedste velgående. Pludselig, når»cotten Eye Joe-nummeret«går på, stiller de sig op i formation og begynder at danse en synkroniseret hiphopdans. Det var fantastisk at opleve. Vi sprang naturligvis hurtigt op for at deltage, men man kunne godt mærke, at de havde brugt tid på at lære dansen. Vi nåede i hvert fald aldrig at lære den helt! Intelligenslege Det er naturligvis ikke kun sange og bevægelseslege, vi har leget, mens vi har været i Mongoliet. Mongolerne har en stor interesse for små intelligenslege, og ikke sjældent er remedierne lavet i træ. Det kan være forskellige terninger, som kan skilles ad og derefter skal samles igen, forskellige rebtrick, små tryllenumre, tændstiktrick; små træbrikker, som kan danne adskillige figurer og meget andet. Ofte er opgaverne præget af, at der skal tænkes en del, og så skal man have god tid. Knobbinding var naturligvis også en disciplin, som vi spejdere, ikke kunne holde fingrene fra. Jeg har selv arbejdet en del med knob tidligere og kunne derfor lære mongolerne nogle pynteknob. Jeg har sjældent oplevet mennesker, som var så ihærdige og opmærksomme, når de skulle lære noget nyt! De sad dybt koncentrerede og blev ved med at prøve, indtil de kunne binde knobene selv. Ofte kom de dagen efter og spurgte, om jeg ikke lige ville vise dem knobene igen, så de fik dem repeteret. Det er en fornøjelse at lære fra sig, når man har så lærenemme»elever«. Hårdføre børn i»to-mand-høj«brydning er en anden disciplin, som de mongolske drenge udøver en del. Brydning er en af disciplinerne ved den store nationalfestival, Naadam, og det er nok også derfor, det er så populært. Ofte bliver en pause brugt på at bryde. af med T-shirten og ud Mongolerne har en stor interesse for små intelligenslege, og ikke sjældent er remedierne lavet i træ. Henning Markvart er 21 år og har været KFUM-spejder i 6. Odense gruppe siden Her har han bl.a. været leder for bæverne, som er børn i alderen fra 6-8 år. Han har desuden været medlem af Odense børnecirkus, Cirkus Flik-Flaks, ungdomstrup siden 1994, som har turneret rundt i landet hver sommer. En uge af sommerferien er også altid blevet brugt på at lave sommercirkus sammen med 200 børn. Først som deltager og senere som instruktør/leder. på græsset! En anden mere stille leg er mongolernes leg med fåreankelknogler. De hedder Sharai i Mongoliet, og mongolerne har utallige spil, som kan spilles med disse knogler. Næsten ethvert hjem har en pose knogler liggende, og de bliver brugt af såvel børn som voksne. Vi arbejdede på børnehjem, de første 14 dage vi var i Mongoliet, og også her fik vi leget en masse med børnene. Vi havde sat os for, at børnene bare skulle have nogle sjove oplevelser, og derfor legede vi fortrinsvist med dem. Det var det bedste bidrag, vi kunne give, når vi ikke skulle være der i længere tid. Langt de fleste børn var gadebørn, som var blevet samlet op og placeret på dette statsbørnehjem. Børnene havde en hård omgangstone indbyrdes, men så længe vi kunne aktivere dem med leg, var der ingen problemer. Børnene fulgte godt med på de danske sanglege, og»andersine, Anders and«faldt specielt i god jord. Jeg lavede lidt akrobatik med nogle af børnene, og de fleste var frygtløse og hoppede straks op på skuldrene af mig for at lave»to-mand-høj«. Der er ingen tvivl om, at de var vant til at bruge deres krop, og man kunne hurtigt lære dem nogle små akrobatiske trick. Børnene var ikke pivede. En af mine rejsefæller kom på et tidspunkt til at træde et af børnene over tæerne med sine store vandrestøvler. Barnet kiggede kort op på hende, men fortsatte derefter bare legen, som om intet var sket! Børnene i Mongoliet er hårdføre, og det kunne også mærkes, da vi kom ud på landet. Alle hjælper til i hverdagen, nærmest fra før de har lært at gå. De opholder sig på steppen, og som nomader lever de af deres dyr og meget lidt andet. De flytter flere gange årligt for at finde græs nok til dyrene, og de lever under enorme temperatursvingninger. Alligevel virker det til at være et veltilfreds folkefærd, som er glade i hverdagen.

11 LIV OG LEG Pionermongolerne 11 Hest Kamel Mongolske sharaispil Knoglerne, som bruges til disse spil, er fåreankelknogler, og disse kaldes på mongolsk for Sharai. Næsten ethvert hjem i Mongoliet har en pose af disse knogler liggende, som børn og barnlige sjæle kan lege med. Mange af spillene handler om mongolernes hverdag, og på denne måde afspejler spillene en del af deres kultur. Sharaiknogler fra andre dyr indsamles også, men disse er ofte for store og ikke velegnede til spil. En Sharaiknogle har 4 forskellige sider, og disse har værdi som henholdsvis hest, kamel, får og ged. Det er disse fire dyrearter, der har størst betydning for de mongolske nomader. Det vigtigste dyr er hesten, der- Sharai-knogle-spådomsspil Intelligens... En af de små mongolske intelligenslege Tegn modellen til højre af eller tag en kopi (vi forventer naturligvis ikke, at du klipper i den fine avis), klip ud og forsøg at danne de viste figurer med de 4 brikker. Får næst kamel, får og ged. De to smalle sider på knoglen er hest og kamel. Kamelen er den side, der går nedad i knoglen. Hestens side er mere flad eller buer en anelse opad. Fårets side er den mest jævne og runde af de brede sider (rundingen buer opad), og gedens side er den mest kringlede. Hvis knoglen lander på højkant er det en ko, men det er yderst sjældent, at dette forekommer, og man benytter ikke koen i spil. God fornøjelse! (HM) Ged Dette spil er et forsøg på at forudsige fremtiden, og et levn fra shamanismen. Kast de 4 knogler, og de vil vise dig din skæbne! FACTS Kan din hund forstå mongolsk? En eftermiddag da vi lå og solede os ude på steppen, kom en flok køer pludselig forbi. Der er ikke hegn i Mongoliet, så man løber tit ind i store flokke af køer, heste, kameler, geder og får for ikke at tale om de mange løse hunde. Disse her køer syntes vist, det var en hyggelig plet, vi havde fundet. De besluttede sig i hvert fald for at blive hængende. Ude på landet tilbringer mongolerne meget tid med deres dyr. De synger sange for hestene og nogle klipper endda lidt af pelsen som minde, hvis de sælger et får eller en ged. Faktisk er mongolerne så tæt på deres dyr, at de mener, de kan snakke med dem. Det fandt vi ud af, da vores mongolske venner denne eftermiddag sprang op og råbte»rutj!«efter de nysgerrige køer. Den lyd bruges nemlig kun til at få køer væk, og sådan er der en lyd for alle mongolernes dyr. (LS) Det skal du sige, for at få dyrene til at gå: Ko:»Rutj«(og»uuv«for at kalde på dem) Kamel:»Khaa«Hest:»Tju«Hund:»Djav«Geder og får:»tjar«(og»tsoo, tsoo«, hvis du kæler med dem!) Hest Kamel Får Ged Forklaring: 4 Den bedst tænkelige kombination; Held, lykke og godt helbred. 4 Alle dine ønsker vil gå i opfyldelse. 4 Evigt held. 4 Andre vil prøve at skade dig, tag dig i agt. 3 1 Du vil snart få besøg. 3 1 Der er ingen forhindringer på din vej. 3 1 Alt vil falde lige heldigt ud Lykke Held Du vil have held på kort sigt med dit forehavende. 2 2 Du vil have held med dit forehavende. 2 2 Du vil nå dine mål. 2 2 Du vil støde på forhindringer. 1 3 Langvarig lykke. 1 3 Du har sikkerheden på din side. 1 3 Sladder og skænderier Bagtalelse og fjendskab En anden vil tage æren for dit arbejde Godt helbred og lykke Ingen vanskeligheder Du vil høre godt nyt Meget godt Det er ikke klart, at alt vil lykkes. 2 2 Tingene er til din fordel, men ikke fuldstændig. 2 2 Ingen problemer Dit forehavende mislykkes Heldet er ikke på din side. 1 3 Nederlag. 1 3 Kræfter udefra vil påvirke dig 3 1 Dit forehavende lykkes stort set 2 2 Succes 1 3 Uheld Mad Mongoliet er et mejeriland; befolkningen lever af det, de kan få fra deres dyr. De spiser altså kød og mælkeprodukter. Om sommeren tilberedes mælkeprodukterne, så de kan holde vinteren over. Tørret yoghurt spises som snacks. Nogle former er så hårde, at man risikerer at knække en tand, hvis man prøver at tygge dem. På landet har man ikke ovne i de små gerer, så dampede retter er meget brugt. Buuz og huushuur, er Mongoliets nationalretter, de består af hakket fårekød i dej, der er henholdsvis dampet og kogt i olie. Mongolerne elsker kød. Oftest spiser de får, som serveres i en suppe eller i retten tsuivan som er stegte nudler og fårekød. Normalt foretrækker de dog kødet kogt, så lige meget hvor man kommer, er der en lugt af fårekød. Mælkethe drikker mongolerne flere gange om dagen året rundt. Også arag er meget brugt, og kendes kun i Mongoliet. Det er lavet af hoppemælk, der har gæret så det er blevet alkoholisk VIDSTE DU AT... i Mongoliet giver man»point«med fingrene. En strakt tommelfinger betyder som hos os»rigtig godt«, mens lillefingeren betyder»meget dårligt«. Hvis du viser langemanden til nogen, betyder det altså i Mongoliet bare»middel«opskrift på Buuz: Dej: 650 g mel 1 tsk. salt 4-5 dl. vand Mel og salt blandes. Vand tilsætte lidt ad gangen indtil dejen virker blød og elastisk. Lad dejen hvile. Fars: 1 kg. hakket oksekød 250 g hakket hvidkål 250 g revet gulerod 2 fed presset hvidløg 2 små eller 1 stort hakket løg salt og peber Rør farsen sammen. Rul dejen ud så den er ca 5 mm tyk og skær små kvadrater ud i ca. 5 x 5 cm. Læg en skefuld fars i midten af hver kvadrat. Saml hjørnerne fra hver kvadrat og klem dem sammen, så farsen er i en lille dej-pose. Buzz skal dampes i 20 minutter, Mongolerne har en Steamer men man kan også dampe dem på en rist der står i en gryde med lidt vand i bunden.

12 12 Pionermongolerne BAGSIDEN steppens liv VIDSTE DU AT... It works in Mongolia I Mongoliet stødte vi på mange særlige skikke og råd. Som de forklarede os:»it works in Mongolia«det skulle altså virke i Mongoliet... Det betyder uheld at sælge dyr og mælk tirsdag, lørdag og ved fuldmåne. Efter kastrering af husdyr må man ikke flytte ger en eller bære affald ud i tre dage ellers dør der et dyr. Det betyder uheld at råbe ad en gravid kvinde. Køresyge kan kureres med en lille sten i navlen og et tørklæde rundt om maven. Hvis man forurener en flod, f.eks. ved at spilde mælk i den, dør der nogen i nærheden. Kvinder og børn må ikke overvære en slagtning. Man må aldrig stige op på en hest fra højre side. Klog kone eller finurlig fusker WORKS IN MONGOLIA af Mette Vig Østergaard At mongoler er et meget hjælpsomt og gæstfrit folkefærd, hersker der ingen tvivl om. Lige meget hvilken situation man kommer i, kommer de straks og tilbød deres hjælp. Derfor blev Tuul min veninde fra det mongolske spejderkorps - straks meget bekymret, da hun så, at jeg havde problemer med min skulder. Det mente hun ikke ville være så godt at døje med på den efterfølgende karavane. Hun kendte en klog kone/alternativ behandler, som muligvis kunne hjælpe. På tur i gerdistrikterne Vi tog en mikrobus, og det skal nok lige forklares, hvordan de fungerer. Det er noget helt specielt i Mongoliet. Der kører små busser rundt på forskellige ruter. Når de holder ind ved et busstoppested, er der en person som stikker hovedet ud og råber, hvor de kører hen man skal dog helst være mongol for at forstå det. Vi kørte langt ud i forstæderne, som også kaldes gerdistrikter. Vi gik gennem de meget kringlede gader, som virker til at være placeret rimelig tilfældigt. Gererne og de små huse er omgivet af små hegn. Derfor føler man at man går i en labyrint. Da gerdistrikterne i den oprindelige byplanlægning kun var en midlertidig løsning, findes der ingen kloaksystem til de mange tusinde mennesker, der bor i distrikterne. I den kloge kones hus Tuul og jeg mest Tuul fandt frem til stedet, og en ældre smilende dame bød os velkommen. Jeg fik forklaret problemet via Tuul, og konen gav sig til at massere. Hun konstaterede hurtigt at der var noget galt - men ikke noget alvorligt. Det var dejligt at få massage af den ældre dame. Man kunne mærke hvor stærke fingre hun havde. Hun kløede også håret meget hårdt og trykkede ved tindingerne. Det skulle hjælpe mod spændinger og hovedpine. Da jeg troede, at jeg var færdig, kom hun frem med en kuffert. Jeg blev straks nervøs for, hvad det var. Det sidste jeg var blevet advaret imod, inden jeg tog af sted, var nåle! Så jeg forestillede mig allerede mig selv med en masse usteriliserede nåle stikkende ud af mig. I stedet fandt konen nogle instrumenter frem, som jeg kun har set benyttet i film, hvor handlingen har foregået i 1800 tallet. Jeg har senere fundet ud af, at behandlingen hedder kopsætning. Kopsætning er stadig meget udbredt verden over undtagen i de skandinaviske lande, hvor behandlingen ophørte for cirka 100 år siden. Man kan behandle med både varme og kolde kopper mod bl.a. bylder, myoser, barnløshed, stive og smertende muskler og til at sætte blodomløbet og stofskiftet i gang. Den kolde gelose afprøves Jeg prøvede den kolde eller blege gelose. Det foregik ved at 4 klokkeformede glas blev placeret på min skulder, hvorefter alt luften blev suget ud. Huden blev suget et godt stykke op i klokken. De skulle sidde der i ca. 10 minutter. Da de blev taget af igen efterlod de 4 store blå-røde sugemærker, som så ret voldsomme ud! Princippet i det var - ifølge Tuul - at trække smerten ud. Smerten var værst på de steder, som havde fået den mest markante farve. Senere hen på aftenen skulle jeg have et te-omslag om skulderen for at lindre på smerterne. Te-omslaget, føler jeg helt bestemt, var til overs. Hvorimod jeg føler mig overbevist om, at kopsætningen hjalp. Min skulder fungerede stadig ikke helt optimalt, men der var en helt klar forbedring. Og det på trods af, at jeg kun nåede at få èn behandling med kopper. Af vi 9 danskere, som var i Mongoliet, var jeg nok den helt rette, der endte hos den kloge kone. Det er ikke uudforsket område for mig at benytte mig af alternative behandlere. Tidligere har jeg haft dårlige erfaringer med læger, som har sendt mig hjem uden at gøre noget ved mine gener. Så jeg har følt mig nødsaget til at gå til alternative behandlere. Min interesse for kroppen har altid været der. Jeg har dyrket meget idræt, og efter højskoleopholdet skal jeg læse til fysioterapeut. BAGGRUND PORTRÆTTER ARTIKLER DAGBOG REJSEBREVE BILLEDER klik ind på vores hjemmeside

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Jeg gi r dig ære. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Jeg gi r dig ære. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Om lovsang og tilbedelse Mål: At forklare børn, hvorfor og hvordan vi giver Gud ære igennem lovsang. At motivere børn til at deltage aktivt i lovsang og tilbedelse også når hele menigheden samles til at

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

I Jesus fodspor -1. Jesus elsker

I Jesus fodspor -1. Jesus elsker I Jesus fodspor -1 Jesus elsker Mål: At opflamme et ønske i børnene om at gøre og være som Jesus og elske andre, som Jesus elsker dem. Lær børnene, at Jesus elsker. Jesus elsker alle, og han elsker altid.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr. 1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små

Læs mere

Lad det vokse -3. Intet må stå i vejen for min tro på Gud.

Lad det vokse -3. Intet må stå i vejen for min tro på Gud. Lad det vokse -3 Intet må stå i vejen for min tro på Gud. Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst. Børn lærer, hvilke ting der kan stå i vejen for vækst. Børn indser, at ikke alle, som tror på Jesus,

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Med Jesus i båden - påske

Med Jesus i båden - påske Med Jesus i båden - påske Jesus tilgiver Mål: Forklar børnene, at Jesus altid elsker os og ønsker at tilgive os alle vore fejl. Tekst: Joh. 21, 1-19 (Peter bliver tilgivet). Visualisering: Pynt rummet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer

5.3 Will you follow? din by. Check-in. Introduktion til denne Ud-aften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer 53 Will you follow? - Udaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 53 Will you follow? Introduktion til denne Ud-aften I aften skal vi hænge flødeboller op i træerne og sige tak for, at vi har en dejlig by - og

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere