Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer"

Transkript

1 Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer Baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Maj 2005 Materiale udarbejdet til workshop 29. oktober 2004 Revideret udgave, maj

2 INDHOLDSOVERSIGT ENERGISTRATEGI 2025, DELANALYSEN RESSOURCER INDLEDNING OLIE RESSOURCER OLIE RESSOURCER I GLOBALT PERSPEKTIV INDLEDNING ENERGIFORBRUG OLIE SOM DOMINERENDE ENERGIKILDE OLIEPRODUKTION FREMTIDIG OLIEPRODUKTION OLIERESERVER Verdens oliereserver Reservernes historiske udvikling Ikke-konventionelle olieforekomster INDVINDINGSBARE RESSOURCER: RESERVER OG PROSPEKTIVE RESSOURCER Hvornår forventes olieproduktionen at toppe SAMMENFATNING DANSKE OLIE RESSOURCER OG RESERVER OLIEPRODUKTION OLIERESERVER RESERVERNES HISTORISKE UDVIKLING PROGNOSER PROGNOSERNES HISTORISKE UDVIKLING INDVINDINGSGRAD OLIERESSOURCER POTENTIALE FOR TEKNOLOGISK UDVIKLING EFTERFORSKNINGSPOTENTIALE DELKONKLUSION DET INTERNATIONALE OLIEMARKED, PRISDANNELSE OG OLIEPRISER DET INTERNATIONALE OLIEMARKED DEN HISTORISKE UDVIKLING I RÅOLIEPRISEN OLIEPRISEN I 2004 OG 2005 ER DEN HØJ? IEA OLIEPRIS FORVENTNINGER, WEO SKØN FOR YDERGRÆNSER FOR OLIEPRISEN BEREDSKAB, FORSYNINGSSIKKERHED OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE INTERNATIONALT SAMARBEJDE GENNEM IEA OM FORSYNINGSSIKKERHED FOR OLIE EU-REGULERING OM FORSYNINGSSIKKERHED FOR OLIE DET DANSKE BEREDSKAB VEDRØRENDE FORSYNINGSSIKKERHED FOR OLIE NATURGAS RESSOURCER NATURGAS: VERDENS RESSOURCER INDLEDNING VERDENS NATURGASPRODUKTION VERDENS NATURGASRESERVER FREMTIDIG NATURGASPRODUKTION DANSKE GASRESERVER NATURGASPRODUKTION GASRESERVER

3 Reservernes historiske udvikling Prognoser NATURGASRESSOURCER Potentiale for teknologisk udvikling Efterforskningspotentiale DELKONKLUSION NATURGASMARKED DANSKE NATURGASLEVERANCER INFRASTRUKTUR NATURGAS OG DANSK FORSYNINGSSIKKERHED Ny og fremtidig infrastruktur INTERNATIONALE NATURGASRESSOURCER Russiske og andre europæiske naturgasressourcer LNG PRISDANNELSE Gashobs/børs KONKURRENCE PÅ DET EUROPÆISKE MARKED FOR GAS INDLEDNING INTERNATIONALE KONKURRENCEFORHOLD Udviklingen af det indre marked for gas DET FREMTIDIGE NATURGASMARKED Markedsudvikling

4 Energistrategi 2025, Delanalysen Ressourcer 1. Indledning De væsentligste pointer fra arbejdet med olieressourcer, globalt og nationalt, oliemarked, oliepriser og prisdannelse samt forsyningssikkerhed og beredskab refereres kort, se i øvrigt kapitel 2. Ligeledes refereres de væsentligste pointer fra arbejdet med naturgasressourcer, det nationale og internationale naturgasmarked og -priser, jf. kapitel 3. Den globale ressourcesituation. Internationale opgørelser viser betydelige globale forekomster af såvel kul, som olie og naturgas. Det står klart, at produktionen af olie og naturgas i de kommende årtier vil koncentreres i stadig færre lande. Flere af de lande, der i dag og fremover vil blive de største producenter, betegnes som politisk ustabile eller er lokaliseret i politisk ustabile regioner. Denne udvikling kan få økonomiske og politiske konsekvenser. Samtidig er det globale energiforbrug stigende. I IEA s WEO 2004, referencescenario, det vil sige business- as- usual scenario for fremtiden uden forventninger om klima og energipolitisk indgriben i perioden, forventes en årlig stigning i det globale energiforbrug på 1.7 % frem mod Olie vurderes fortsat til at være det fossile brændsel, der dækker den største andel af energiforbruget. De vestlige samfund er blevet stadig mere afhængige af olie, en afhængighed som blev tydelig gennem oliekriserne i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne. Det nye er, at også økonomier som Kina og Indien er relativt afhængige af et olieudbud. Den globale efterspørgsel efter olieprodukter ventes ifølge IEA s WEO 2004, referencescenario at stige jævnt med 1,6 % om året i gennemsnit frem til Stigningen er især stor i Kina med en forventet vækst på 3,4 % om året og er globalt knyttet til transportsektoren. Der argumenteres for, at der fortsat er tilstrækkeligt med olieressourcer med et forbrug på det nuværende i mere end 30 år frem, illustreret ved R/Pforholdet. Inkluderes de ikke-konventionelle olieressourcer argumenteres der for, med forbehold for krav til teknologiudvikling og øget investering i efterforskning, at R/P-forholdet i 2003 var 51, inklusive de ikke-konventionelle olieressourcer, tilsvarende at der er reserver til 51 års uændret produktion. Det understreges, at R/P-forholdet ikke kan anvendes ukritisk, da et R/P forhold på 51 er ensbetydende med, at der i givet fald skal produceres for fuld kraft, lige indtil reserven er helt opbrugt, hvilket er et noget forenklet billede. I et forsøg på at belyse yderpunkterne i debatten vedrørende olieressourcer og fremtiden præsenteres både oliegeologen Colin Campbells ressourcevurderinger samt US Geological Survey vurderinger, som IEA bygger sine fremtidsscenarier på. Uenighederne forsøges skitseret og lettere uddybet, ligesom Teknologirådets arbejde med problemstillingen kort præsenteres. Der synes ikke at være noget entydigt svar på, hvornår den globale olieproduktion kan forventes at toppe. Der argumenteres for, at den begrænsende faktor for olieforsyningen i de næste 30 år ikke vurderes at være den samlede ressource, men derimod om det er muligt at øge produktionen i takt med den forventede stigning i efterspørgselen. Om stigningen i udvindingstempo, stigningen i produktionen fortsat kan følge med stigningen i den internationale efterspørgsel og vil afspejle sig i prisen. Dette forhold vil gøre sig gældende, uanset hvor store de ultimative indvindingsbare reserver viser sig at være. Hvorvidt der er reserver på 2000 mia. tønder eller 3000 mia. tønder olie, er i den sammenhæng ikke væsentligt. 4

5 Det understreges, at der er stor usikkerhed på reserveopgørelser, idet reserverne kan opgøres forskelligt afhængigt af politiske omstændigheder, metoder, varierende omfang af viden osv., og at det er særdeles vanskeligt at forudse, hvordan prisen på både kort og lang sigt udvikler sig, ikke mindst fordi der er usikkerhed på det fremtidige forbrug. Når olieproduktionen topper, kan det skyldes, at efterspørgslen falder, begrænsninger i produktionsapparatet eller at den indvindingsbare olieressource bliver knap. En længerevarende stram forsyningssituation kan ikke udelukkes på mellemlangt sigt (10-20 år). Det begrundes med, at såvel de ikke-konventionelle som væsentlige dele af de konventionelle olieforekomster kræver teknologisk udvikling eller efterforskning og indvinding i vanskeligt tilgængelige dele af verden. Modning af disse potentialer kræver både tid og penge. Kortvarige knaphedssituationer kan opstå som følge af politisk ustabilitet i et eller flere af de olieproducerende lande, hvilket kan medføre periodisk drastisk fald i tilgængelig olie på verdensmarkedet. Der argumenteres for, at der forventes at være den fornødne tilskyndelse til øget efterforskning og til at investere i nye teknologier for olieindvinding, hvis olieprisen fremover holder sig på et højt niveau (omkring US$ pr. tønde eller mere). Samtidig kan der forventes at blive investeret mere i vedvarende energi, så væksten i olieforbruget reduceres. Hvis olieprisen derimod i en længere periode er lav (omkring US$ pr. tønde) vil der ikke være et økonomisk incitament til udvikling af ny indvindingsteknologi, ligesom investering i vedvarende energi bliver mindre attraktivt. Tilskyndelsen til en øget efterforskning og investeringer i EOR 1 vil være lav. Der henvises til afsnittet om olieprisdannelse og priser for en uddybende diskussion. Olieprisdannelsen og de specielle markedskarakteristika præsenteres kort. Med udgangspunkt i IEA s olie prisforventninger i WEO 2002 og i 2004, IEA World Energy Outlook bliver de nuværende oliepriser diskuteret. På udbudssiden er forventningerne til den fremtidige udvikling baseret på en række antagelser om reserver, produktionskapacitet og udvidelse heraf, samt udviklingen i transport og raffinaderi kapacitet. Det nævnes, at eksempler på midlertidige afvigelser, som kan medføre højere oliepriser, kan være politiske uroligheder i et OPEC land, med deraf forventet fald i produktionen. Afhængig af årstid, konfliktens karakter samt status på olielagre i de olieforbrugende lande vil en sådan midlertidig udbudsnedgang medføre en midlertidig større stigning i oliepriserne. I den sammenhæng nævnes, at geopolitiske forhold og selve forventningen om ændringer heri kan betyde forholdsvis store udsving på olieprisen. IEA s og andres forventningerne til olieprisens udvikling på længere sigt bliver præsenteret. Det nævnes, at større svingninger i olieprisen omkring et gennemsnit for en given periode er forventeligt. IEA s p.t. forudsatte niveau ses derfor ikke som værende uforeneligt med en p.t. og periodisk længerevarende høj oliepris. IEA s forventning er, at olieprisen vil holde sig på ca USD/tønde (ca. 23 USD/tønde i dagens priser) frem til USD/tønde er den gennemsnitlige pris Efter 2010 forventes prisen at stige gradvist til USD/tønde i Det begrundes med stigende marginale produktionsomkostninger i takt med, at de største oliefelter udtømmes, og ikke konventionel olie forventes dermed at få en stigende rolle. Det bliver i stigende grad Mellemøsten og det tidligere Sovjetunionen, der kommer til at stå for verdens produktion, og selv om udvindingsomkostninger stadig vil være lave i Mellemøsten, forventes OPEC at kunne udnytte den stigende markedsdominans. Stigningen i priserne forventes dog at blive holdt i ave af producenterne for at forhindre en forceret overgang til ikke-konventionel olie. 1 EOR er en almindelig anvendt forkortelse for enhanced oil recovery 5

6 Energistyrelsen giver til brug for scenariearbejdet i Energistrategi 2025 et bud på fremtidens olieprisspænd. Til brug for de langsigtede scenarieberegninger regner man med at benytte et spænd for den langsigtede oliepris mellem 20 og 50 dollar pr. tønde frem til år Som det anføres, skal grænserne ikke betragtes som absolutte minimums- og maksimumsgrænser, men som beregningsforudsætninger om vurderede ydergrænser for olieprisens gennemsnitlige niveau over længere sigt. Dansk selvforsyning minimum det næste10-år: Danmark vurderes til at være selvforsynende med olie til i hvert fald 2014, hvis Energistyrelsens reserveopgørelse anvendes som afgrænsning for en vurdering af selvforsyningen. Den reelle udvikling i selvforsyningen vil afhænge af, hvor stor teknologiudviklingen vil være, samt i hvilket omfang efterforskningspotentialet realiseres. Med et forbehold for den store usikkerhed på skønnet for teknologi- og efterforskningsbidraget, fremgår det af materialet, at det er sandsynligt, at Danmark vil kunne være selvforsynende med olie hele den behandlede periode til Forsyningssikkerhed og internationalt samarbejde: 1970 ernes og 80 ernes oliekriser synliggjorde afhængigheden af olie og de risici, som dette indebærer, og har i mange lande som i Danmark, resulteret i energipolitikker, der har reduceret denne afhængighed væsentligt. Et af de energipolitiske instrumenter er beredskabet rettet mod forsyningskriser for olie. I materialet beskrives summarisk beredskabet og begrundelsen for det internationale samarbejde, der er etableret. Det internationale samarbejde er baseret på solidaritet mellem landene. Det pointeres, at det i relation til oliekriser principielt er uden betydning, at Danmark p.t. er selvforsynende med råolie, da man i en krisesituation pga. solidariteten vil få de samme problemer som de lande, der importerer olie. Delafsnittet beskriver det internationale samarbejde gennem Det Internationale Energiagentur (IEA) og EU samt det danske beredskab, som er etableret i overensstemmelse med forpligtelserne over for IEA og EU. Det vurderes samlet, at den danske oliesektor har et godt beredskab over for internationale forsyningsproblemer, uheld, naturkatastrofer, terrorangreb mod danske forsyningsanlæg m.m., og at der kun i enkelte særlige situationer forventes at opstå vanskeligheder med at opretholde forsyningerne. Forventninger til fremtidig naturgasefterspørgsel og prisudvikling. Den globale efterspørgsel efter naturgas er steget igennem de seneste årtier. Naturgassens andel af den totale olie- gas produktion steg fra 29 % i 1980 til 39 % i Ifølge IEA WEO 2004 referencescenario forventes naturgasefterspørgslen at stige med 2,3 % i gennemsnit frem til Den øgede produktion og efterspørgsel skyldes blandt andet, at naturgas forventes at overtage en del af kul og kernekraftens rolle i elproduktionen bl.a. på grund af det væsentligt lavere CO 2 -indhold end kul. Gaspriserne er mere regionalt baseret end oliepriserne på grund af transportomkostninger, men følger generelt udviklingen i olieprisen, da produkterne ofte er substitutter. IEA forventer i WEO 2004, at gaspriserne i Europa vil følge oliepriserne fremover, så gasprisen er ca. 75 % af olieprisen målt i USD/GJ. Dvs. 3, USD/MBtu frem til 2010 og derefter gradvist stigende til 4, USD/MBtu i Det afspejler, at forholdet mellem gas- og oliepriserne har været nogenlunde konstant siden midten af 1980 erne, men også at der er modsat rettede tendenser i form af øget liberalisering og konkurrence på den ene side og stigende importafhængighed på den anden. Koblingen mellem olie- og gasprisen kan dog blive slækket, da langtidskontrakter, der knytter gasprisen til olieprisen, måske bliver mindre udbredt i fremtiden. Den danske naturgas udvikling. Den danske naturgashistorie præsenteres kort. I 1979 blev det, foranlediget af oliekriserne i halvfjerdserne og fundet af et større gasfelt samt ønsket om at kunne 6

7 udvinde naturgassen i oliefelter, besluttet at etablere et naturgasnet i Danmark. Produktion af dansk naturgas blev påbegyndt i 1984 fra blandt andet Tyra feltet gennem en rørledning til land ved Nybro. Produktionen er steget støt indtil 1997, hvorefter produktionen af naturgas har været nogenlunde konstant omkring 7 mia. Nm 3 om året. Jf. figur 3.7. Dansk selvforsyning med naturgas i de kommende årtier. Det vurderes, at Danmark kan være selvforsynende med naturgas til omkring 2013, hvis Energistyrelsens reserveopgørelse anvendes som afgrænsning for en vurdering af selvforsyningen. Da prognosen for reservebidraget efter 2010 er stærkt aftagende, får især efterforskningsbidraget afgørende betydning for vurdering af selvforsyningen efter Selvforsyningen med naturgas forlænges til omkring 2018 på grundlag af især efterforskningsbidraget. Der argumenteres for, at teknologi- og efterforskningsbidraget ikke sikrer en dansk selvforsyning efter 2013, men bidragene giver efter 2018 et væsentligt supplement til egenproduktionen, således Danmark forbliver mindre afhængig af importeret gas. Det europæiske naturgasmarked og liberaliseringen. Der argumenteres for, at forsyningssituationen fremover mere skal vurderes i forhold til den geografiske tilgængelighed af naturgasressourcer og nødvendig infrastruktur frem for omfanget af national egenproduktion af naturgas. Naturgasmarkedet i Europa og Danmark gennemgår i disse år store forandringer i forbindelse med liberaliseringen. Den danske naturgasforsyning var indtil liberaliseringen baseret på kontraktfastsatte leverancer fra den danske Nordsø-sektor. En følge af liberaliseringen er, at der i dag sker import af naturgas fra udlandet 2. Med udviklingen af et fremtidigt velfungerende europæisk konkurrencemarked for naturgas, hvor naturgas handelsselskaber i stigende grad opererer på tværs af landegrænserne, må forsyningssituationen i modsætning til tidligere i højere grad betragtes i et bredere europæisk perspektiv frem for et snævert nationalt perspektiv. Stigende europæisk importbehov. Der forventes i de kommende år et betydeligt importbehov af gas til de europæiske markeder, og det indebærer, at EU-landene i stigende grad bliver afhængige af gas fra Rusland, Mellemøsten og Nordafrika. Det vil kræve betydelige investeringer i infrastruktur for at gassen kan nå frem til det europæiske gasmarked. Endvidere argumenteres for, at det yderligere vil være nødvendigt at sikre, at regler og vilkår i de enkelte systemer kan fungere sammen, og at der sikres effektiv grænseoverskridende handel. Naturgaspriser og prisdannelsen. Prisen på naturgas har i vidt omfang været bestemt af olieprisen og af langtidskontrakter. EU- Kommissionen har i de senere år opfordret til, at der opbygges et europæisk marked for naturgas, hvor gasprisen i højere grad kunne fastsættes uafhængigt af prisen på råolie, og hvor gaseksportørerne konkurrerer indbyrdes på et mere spotpræget marked. Slutkundepriserne på naturgas i Europa fastlægges i overvejende grad på grundlag af kundernes alternative brændselsmuligheder. Gasselskabernes købskontrakter hos producenterne har hovedsageligt været baseret på indgåede langtidskontrakter, hvor købsprisen bl.a. er fastsat i forhold til prisen på de alternative olieprodukter. Købsprisen på naturgas er således typisk indekseret i forhold til den internationale notering på fuel- og gasolie. Gasprisen reguleres løbende, således at forholdet mellem prisen på gas og olie opretholdes over tid. Med den fortsatte udvikling i Europa i retning af et mere effektivt konkurrencemarked for naturgas, under forudsætning af, at der etableres et effektivt og velfungerende spotmarked for naturgas, kan det forudses, at der løbende vil ske en harmonisering af priserne for naturgas. Regionale (nationale) forskelle i slutkundepriserne vil især være begrundet i transportudgifter og statsafgifter. 2 Det sker ikke fysisk, men via swop. 7

8 Forventninger til et fremtidigt naturgasmarked. Eu s visioner for det europæiske naturgasmarked er at skabe ét indre marked for handel med gas. Der argumenteres for, at det på kort sigt er sandsynligt, at der opstår regionale markeder, måske med et "ledende" prismarked lokaliseret omkring de store produktions- og transitområder i UK/Holland/Belgien og evt. Tyskland, hvor markederne og dermed likviditeten er størst. 8

9 2 OLIE RESSOURCER 9

10 2.1. Olie ressourcer i globalt perspektiv Indledning I et globalt perspektiv syner Danmark ikke af meget med hensyn til reserver, produktion og forbrug af olie og gas. Ved udgangen af 2003 udgjorde den danske del af de kendte globale reserver således kun 0,15 % af olien og 0,08 % af gassen. Mens den danske produktion udgjorde 0,50 % af den samlede olieproduktion og 0,39 % af den samlede gasproduktion. 3 Diskussioner, om hvornår verdens oliereserver kan forventes at være udtømte, har været pågående i flere år. I starten af 70'erne fremlagde den såkaldte Rom-klub 4 et scenario, hvor det forventedes, at verdens oliereserver var udtømte omkring år 2003 en profeti, som ikke blev opfyldt 5 Som det ses af figur 2.3, er olie på verdensplan en dominerende energikilde og har været det siden 1960 erne. 10% 22% 6% 6% 21% 35% Olie Naturgas Kul Vedvarende energi Atomkraft Vandkraft Figur 2.1: Fordeling af verdens energiforbrug (brændselstyper) Kilde: BP statistical review of World Energy, June samt IEA s database, august Energiforbrug I det globale energiforbrug indgår flere forskellige brændselstyper rækkende fra animalsk gødning til kernekraft. De såkaldt primære energiformer som olie, naturgas, kul, kernekraft og vandkraft handles kommercielt, og forbruget af disse energiformer er derfor forholdsvis veldokumenteret, mens det ikke er tilfældet for en række andre mere biomasse baserede energiformer. Fordelingen er vist på figur 2.1. Den væsentligste energikilde er olie med en andel på ca. 35 %. Dernæst kommer naturgas og kul med omtrent lige store andele på cirka 22 %. Mindre andele er kernekraft og vandkraft med hver ca. 6 % af det samlede forbrug. Vedvarende energi omfatter hovedsagligt biomasse og udgør ca. 10 % af det samlede forbrug. På verdensplan bliver op mod 78 % af det samlede energiforbrug dækket af olie, kul og naturgas. 3 Danmarks olie- og gasproduktion, (Energistyrelsen, 2004) og BP statistical review of World Energy, June Uafhængig gruppe bestående af videnskabsfolk, politikere og økonomer m.m. ( 5 AAPG Bulletin, V. 82, No. 11 (november 1998), p BP statistical review of World Energy, June IEA s hjemmeside, august

11 Hvorledes de forskellige ressourcer bliver anvendt til energiproduktionen adskiller sig geografisk (figur 2.2), og afhænger af hvilke reserver, der er tilgængelige og regionens industrialiseringsgrad. Udviklingslandene, Kina og Indien anvender i større udstrækning kul, da kul som brændsel er billig, og der findes store lokale forekomster. Det produktionsapparat, der er nødvendigt for at konvertere kul til energi er relativt billigt og kræver ikke de store investeringer. Det forventes derfor, at kul fortsat vil være den mest anvendte brændselsform i udviklingslandene nu og i fremtiden 8. Udnyttelsen af naturgas kræver større investeringer, da et transmissionsnet mellem produktionssted og forbruger er nødvendig. Derfor har anvendelsen af naturgas som ressource, historisk set været i regioner, der ligger tæt på store naturgasforekomster, såsom i det tidligere Sovjetunionen. Olieafhængighedsforholdet er størst i OECD landene, hvor olien udgjorde ca. 41 % af det samlede energiforbrug, heraf anvendes halvdelen inden for transportsektoren. 100% Vandkraft Kernekraft 50% Kul Naturgas 0% Kina Indien Verden samlet OECD Det Tidligere Sovjetunionen Olie Figur 2.2: Primære energikilders andel af det samlede energiforbrug fordelt på regioner. Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June Olie som dominerende energikilde Den historiske udvikling af verdens energiforbrug fordelt på energiformer, ses på Figur 2.3. Det ses, at forbruget af de forskellige energiformer generelt har været stigende over årene. Der var en voldsom stigning i olieforbruget indtil 1973, hvor den første oliekrise indtraf (Figur 2.5). Efter nogle udsving begyndte olieforbruget igen at stige i midten af 80 erne, men med en væsentlig mindre stigningstakt. 8 IEA World Energy Outlook, BP statistical review of World Energy, June

12 Der har været en stigende efterspørgsel efter olie, kul og naturgas siden 1980 erne. Der kan observeres enkelte udsving i kulforbruget igennem 1990 erne, hvilket hovedsageligt begrundes med en omlægning i den europæiske energisektor fra kulanvendelse til naturgas 10. Hvorledes udviklingen ville kunne foregå de næste 25 år er illustreret på figur 2.3, hvor IEA s (International Energy Agency) vurdering vises. Prognosen er et reference scenarium, der ikke medtager mulige, potentielle eller sandsynlige energipolitiske initiativer for fremtiden, men forholder sig til, hvordan udviklingen kan forventes at blive med den nuværende kendte implementerede globale energipolitik. Forudsætningerne for prognosen fremgår af boks 1. IEA s reference scenarium bygger på antagelser omkring økonomisk vækst, prisudvikling samt regionale forskelle i ressourcebehov. Endvidere er indberegnet nogle forudsætninger om hvorledes den teknologiske udvikling forventes at blive. Anvendelsen af kul forventes at være stigende, især i udviklingslandene, men naturgasefterspørgslen forventes at stige endnu mere, da flere kulfyrede kraftværker i den industrialiserede verden omlægges til at anvende naturgas. Olien forventes fortsat at være den dominerende energikilde i verden. Væksten i olieefterspørgslen vil primært være i transportsektoren, som vil stå for over 50 % af det samlede olieforbrug. Mio. tons olieækvivalent Prognose (WEO2004) Olie Kul Naturgas Kernekraft Vandkraft Andet* Figur 2.3: Det globale energiforbrug fra , samt prognose for efterspørgslen fra 2000 til 2030 (jf. boks 1). * Energi fra biomasse, affald, geotermisk, sol, vind og bølger Kilde: World Energy Outlook samt IEA s database IEA, World Enrgy Outlook IEA, World Energy Outlook, IEA s hjemmeside, august

13 Boks 1: Forudsætninger for IEA s World Energy Outlook, World Energy Outlook (WEO) er udkommet hvert år siden Publikationen rummer 30 års prognoser for verdens energiudvikling. (Prognoserne udkommer hvert anden år, 2002, 2004 etc.). WEO-serien bliver produceret af IEA, der er et uafhængigt agentur tilknyttet OECD. WEO s analyser er reference scenario, der beskriver en mulig udvikling for verdens olieforbrug og produktion. I analysen medtages adskillige faktorer, der kan have indflydelse på udviklingen, så som olieprisudviklingen, investeringsbehov samt tilgængeligheden af producerbare reserver. Reference scenariet anskues som det mest sandsynlige forløb. De fremskrivninger, der ses for verdens olie efterspørgsel og produktion i rapporten, bygger på den antagelse, at der ikke forekommer nye energipolitiske ændringer og initiativer i reference perioden. Det er svært at forudsige, på hvilke områder nye energipolitiske initiativer vil blive gennemført, og hvordan de vil blive implementeret, samt hvilken indflydelse det vil have på reference scenarioet. I 2004 er WEO 2004 suppleret med et alternativt scenario, hvor man har inkludereret forventede energi og klima politikker, (herunder EU s såkaldte in the pipeline policies ). Olie reserver og ressourcer: IEA tager udgangspunkt i opgørelser af de globale oliemængder fra United States Geological Survey (USGS) jf. boks 5 og tabel 2.3. Opgørelserne bygger på detaljerede vurderinger af de geologiske forhold overalt i verden. USGS har foretaget en følsomhedsanalyse på størrelsen af de indvindelige oliemængder og estimeret sandsynligheden for både høje og lave ressourceantagelser. Reference scenariet ligger mellem de to yderpunkter. Produktion og efterspørgsel: Prognosen bygger på fremskrivninger af den estimerede økonomiske vækst, befolkningsudvikling, energipriser og teknologisk udvikling samt den tilhørende efterspørgsel af energi. IEA har ud over reference scenariet lavet andre scenarier, hvor det er undersøgt hvorledes påvirkningen fra høje oliepriser eller en mangel på olie, vil påvirke efterspørgslen. Grundlæggende forudsætninger for World Energy Outlook, 2004: Globalt forudsættes BNP at stige med gennemsnitligt 3.2 % p.a. i perioden 2002 til (Væksten i BNP var i gennemsnit på 3.3 % p.a. i perioden fra ) Verdens befolkning antages at øges fra 6.2 mia. i 2002 til 8 mia. i Råolieprisen antages at være jævnt stigende til $29/tønde i Historisk set har den industrialiserede del af verden været den største aftager af verdens olie. I 1960 erne blev over 70 % af olien forbrugt af OECD landene. Siden har andelen været konstant faldende og Asien har siden slutningen af 80 erne haft de største stigninger i forbruget. I 2002 stod OECD-landene for 59 % af verdens olieforbrug, og andelen forudses at falde til 47 % i 2030 (Figur 2.4). Den lavere vækst i olieforbruget hos OECD landene overgås af kraftig vækst i de udviklingslande, hvor den økonomiske vækst forudses at blive størst. 13

14 Såfremt IEA s prognose holder stik, vil den øgede efterspørgsel på olie stille et øget krav til olieproduktionen. Fra 2030 vil der ifølge prognosen blive produceret 121,3 millioner tønder pr. dag. Det indebærer, at produktionen skal stige med 1,6 % p.a. over de næste 30 år (figur 2.3) 13, til sammenligning er produktionen steget med 1,3 % p.a. siden De seneste år og specielt i løbet af 2004, har behovet for olie til de økonomiske vækstcentre i Asien, overgået oliemarkedets og producenternes forventninger, og det viser at behovet for olie som energikilde stadig er markant. 15 Mio. tønder per dag Andet* 100 Mellemøsten Afrika Latin Amerika Øvrige Asien 50 Indien Kina Overgangsøkonomier OECD Figur 2.4: IEA s prognose for verdens olieefterspørgsel fordelt geografisk *inkluderer lagerændringer samt forbruget ved international skibsfart. Kilde: World Energy Outlook, World Energy Outlook, OGJ s hjemmeside, august Jf. Tabel 1 i Chinas scramble for energy security: an analysis of recent activities, IEA, Committee on non-member countries, Note by the Secretariat 23-Feb-2005, IEA/NMC(2005)7, I 2004 voksede Kinas olie forbrug med næsten 16 % til 6.38 mb/d, mens der for 2005 forventes en mindre tilvækst på 6.3 %, jf. Oil Market Report, IEA februar World Energy Outlook,

15 Boks 2: Øget efterspørgsel fra Indien og Kina: De seneste års udvikling i Kina med stærk økonomisk vækst har sat sit præg på behovet for olieprodukter til især transportsektoren. Væksten har vist sit udslag ved årlige vækstrater på over 10 % i den kinesiske olieimport, en situation der i 2004 medførte en del nervøsitet på de globale oliemarkeder, for ville tilvæksten i olieproduktionen fortsat kunne følge med så stærk en vækst i efterspørgslen, nu og i fremtiden. En konsekvens af den øgede efterspørgsel nu og i fremtiden for udviklingslande som Kina og Indien, har været, at de nationale olie- og gasselskaber i blandt andet Kina og Indien de seneste år har investeret markant i internationale reserver og produktionsapparater, samt distribution i form af pipelines. Imens de vestlige lande ser forsyningssikkerhed udtrykt ved frie og åbne markeder, lægger udviklingslandene i Asien større vægt på fysisk at kunne kontrollere energikilden. I forhold til de internationale olieselskaber, har de nationale olieselskaber stærk politisk opbakning fra deres regeringer, og de tør derfor tage flere risici og er parate til tjene mindre på deres investeringer. For begge lande er det målet, at de nationale selskaber i 2020 vil kunne dække omkring 20 % af det samlede nationale olieforbrug. En af konsekvenserne heraf ville være en regionalisering af verdens oliemarked og en kamp for at opnå sikkerhed for energiressourcer i et allerede trangt marked. Kilde: Jf. Chinas scramble for energy security: an analysis of recent activities, IEA, Committee on nonmember countries, Note by the Secretariat 23-Feb-2005, IEA/NMC(2005)7 Boks 3: Anvendte kilder ved udarbejdelsen af delanalysen ressourcer Reserve vurderinger Produktionstal Prognoser Oil and Gas Journal (OGJ) x x BP statistical review of world energy x x IEA og World Energy Outlook x x Reserve vurderinger: OGJ s database indeholder data fra 1952, BP s database starter fra Canadisk tjæresand er inkluderet fra 2003 opgørelsen. NGL (Natural Gas Liquids) er ikke inkluderet i OGJ. Produktionstal: BP s opgørelse af produktionstal indbefatter NGL og produktion fra ikkekonventionelle kilder. OGJ opgiver kun råolieproduktionen. Prognoser: IEA publicerer hvert andet år en 30 års prognose for verdens olie-, kul - og naturgasproduktion samt efterspørgsel. Den øgede olieefterspørgsel er især begrundet med at en stadig større del af råolien vil blive anvendt til transportformål, i 2030 forventes således at ca.54 % af råolien anvendes til transportformål, i 2004 er det 47 %. Ikke mindst i udviklingslande som Kina, Indien og Indonesien forventes transportsektoren at blive stærk øget Jf. bl.a. F. Cattier, IEA oplæg ved et NOG netværksmøde i Stockholm den se Hwww.nog.seH 15

16 Olieproduktion Der er veldokumenterede historiske data for råolieprisen og produktion af råolie 18. Figur 2.5 viser verdens råolieproduktion og priserne siden Mio. tønder per dag US$ per tønde Figur 2.5: Verdens råolieproduktion og pris*, *(Råolieprisen er eksportprisen for Saudi Arabian Light i løbende priser) Kilde: Oil & Gas Journals hjemmeside, august Af figur 2.5. fremgår den nævnte markante stigningstakt for olieproduktionen fra 1950 erne indtil begyndelsen af 70 erne. Som det ses, blev produktionen femdoblet i perioden samtidig med, at råolieprisen forblev stabil og lav. Som nævnt udgav den såkaldte Rom-klub 20 i 1972 en rapport, der blandt andet indeholdt en prognose for verdens olieproduktion og et scenario for fremtidigt opbrugte reserver. Prognosen forudsagde på grundlag af den daværende historiske udvikling en eksponentiel vækst i olieforbruget. Billedet ændredes allerede i 1973, da der indtraf en række politiske og økonomiske begivenheder, som afgørende ændrede prognosens forudsætninger. I 1973 og igen i 1979 steg olieprisen, da organisationen af olieeksporterende lande, OPEC, begrænsede udbuddet af råolie til verdensmarkedet. Efter et prisfald i midten af 80 erne steg produktionen igen, men ikke så markant som tidligere. 18 Oil & Gas Journal s hjemmeside, august Oil & Gas Journals hjemmeside, august Uafhængig gruppe bestående af videnskabsfolk, politikere og økonomer m.m. ( 16

17 100% 75% 50% Latinamerika Afrika Mellemøsten Det tidligere Sovjetunionen Europa 25% 0% Reserver Produktion Forbrug Asien og Stillehavet Nordamerika Figur 2.6: Verdens olie-reserver, -produktion og -forbrug, regionalt fordelt. Verdens olie-reserver blev opgjort til mia. tønder i 2003, mens verdens olieproduktion og forbrug udgjorde ca. 27 mia. tønder i Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June På figur 2.6 ses den regionale fordeling mellem reserverne, produktionen og forbruget af olie. Figuren illustrerer de regionale forskelle der er, på hvor olien bliver produceret, og hvor den bliver forbrugt. Tre områder er nettoimportører af olie: Nordamerika, Europa og Asien Stillehavet. I fremtiden forventes der at blive endnu større geografiske forskelle imellem de lande, der forbruger olie og de lande der producerer olie. En geopolitisk udvikling som allerede nu ses illustreret ved lokaliseringen af kendte reserver. Situationen er nu, at Europa og Nordamerika producerer ca. 25 % af verdens olieproduktion, mens Mellemøsten producerer godt 30 % af verdens olieproduktion. Derimod er under 10 % af verdens kendte reserver lokaliseret i Europa og Nordamerika, mens ca. 60 % af verdens kendte reserver er lokaliseret i Mellemøsten. Handelsvejene for verdens olie kan ses på Figur 2.7 og viser, at hovedparten af den producerede olie går til Europa, Asien Stillehavet og Nordamerika. Transport fra produktionssted til forbrugssted foregår via regionale rørledninger samt tankskibe. Fra mellemøsten transporteres olien hovedsagligt via tankskibe, hvorimod rørledninger ses udbygget i Europa, Asien og Nordamerika. De største efterspørgselsstigninger forudses i Asien og Stillehavs regionen. Globalt vil der være en afdæmpet tendens (jf. figur 2.4). Det forøgede skel mellem produktions- og forbrugssted vil medføre mere transport i fremtiden. I World Energy Investment Outlook , forventes, at der skal investeres $ milliarder frem til 2030 i infrastruktur så som rørledninger og tankskibe for 21 BP Statistical Review of World Energy, June IEA, World Eenrgy Investment Outlook Til sammenligning investerede Shell $9.2 milliarder til efterforskning og produktion i 2003 ( 17

18 at kunne opretholde olietransporten fra produktionsstederne til de konsumerende regioner. Hvis skævvridning mellem produktions- og forbrugssted ikke skal forøges, vil der være behov for større investeringer i efterforskning og udbygning i den øvrige verden. Figur 2.7: Handelsvejene for verdens olie. Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June BP Statistical Review of World Energy, June

19 Boks 3: Hvordan opgøres verdens olieproduktion: Verdens olieproduktion beregnes som summen af følgende: Råolie: Direkte produceret fra reservoiret, kan variere i kvalitet. NGL (Natural Gas Liquids): Olie udvundet som kondensat ved naturgas produktionen. Ikke-konventionel olie: Tjæresand mm. Procesforøgelse: Forarbejdning af råolie til petroleumsprodukter (fyringsolie, benzin etc.). Råolien har højere densitet end slutproduktet, hvilket medfører at slutproduktet har et relativt større volumen. IEA opgør verdens olieproduktion i 2000 således (Mio. tønder pr. dag): Råolie 66,9 89,8 % NGL 4,8 6,4 % Ikke-konventionel olie 1,1 1,5 % Procesforøgelse 1,7 2,3 % Verdens Olieproduktion 74,5 100,0 % Kilde: IEA s hjemmeside og World Energy Outlook Fremtidig olieproduktion I IEA s reference scenarium 25 ses fremskrivninger af verdens olieproduktion frem til 2030, jf. figur 2.8. Prognosen er baseret på antagelser om, hvor olieproduktionen kan øges, eller hvor der forventes produktionsnedgang. IEA antager i prognosen, at OPEC s olieproduktion kan dække gabet mellem den resterende verdens olieproduktion og den samlede globale olieefterspørgsel. Det vil sige, når den øvrige verdens olieproduktion ikke mere kan øges, antages produktionen fra OPEC landene at tage over. Nedgangen i OECD s produktion begrundes i, at felterne i Europa og Nordamerika er modne 26. De historiske data fra diverse kendte olie felter dokumenterer, at et felts olieproduktion typisk vil toppe for derefter at falde, og at produktionsfaldet vil kunne mindskes, hvis olieindvindingsmekanismerne løbende udvikles. Typisk kræves der derfor fortsatte investeringer for at kunne opretholde en produktion fra kendte reserver. OPEC, primært Mellemøsten, forventes ifølge IEA fortsat at være den vigtigste lokalitet for verdens olieproduktion. Indenfor den nærmeste fremtid vil olieproduktionen kunne øges uden for OPEC, men efter år 2010 og frem mod 2030 forventes produktionen at stagnere og for enkelte regioner, såsom Europa og Nordamerika, forventes en faldende produktion. Det eneste sted, hvor produktionen kan forøges markant i forhold til de kendte globale reserver, vurderes at være i OPEC landene, især Mellemøsten. OPEC s andel i produktionen på verdensplan forventes at stige fra 37 % i 2002 til 53 % i IEA, World Energy Outlook IEA, World Energy Outlook

20 Fremskrivninger for udviklingen i verdens olieproduktion, kræver visse forudsætninger for at blive opfyldt. Herunder en tilgængelighed af tilstrækkelige oliereserver og tilstrækkelige investeringer til en udbygning af nye reserver, og investeringer for at kunne opretholde det eksisterende produktionsapparat. I IEA s reference scenarium tages udgangspunkt i, at disse forudsætninger vil blive opfyldt, illustreret i Figur 2.8. Produktionskapacitet (Mio. tønder per dag) Investeringsbehov (Mia. US$) Mellemøsten Ikke-konventionel olie Europa Nordamerika Øvrige Figur: 2.8: IEA s forventninger til en udbygning i produktionskapaciteten fra 2002 til 2030, samt en vurdering af det nødvendige investeringsbehov for perioden Kilde: World Energy Outlook, 2004 og World Energy Investment Outlook, 2003 Referencescenariet forudsætter, at olieproduktionen fra Mellemøsten øges med omkring 250 %, til ca. 52 mio. tønder/dag, hvilket vil kræve investeringer på godt 500 mia. USD i prognoseperioden. Til sammenligning forventes der i perioden investeret godt 600 mia. USD 27 i Nordamerika, for at der kan opretholdes en produktion på 10 mio. tønder/dag i 2030, hvilket er omkring 30 % lavere end produktionen i dag. I Mellemøsten er de gennemsnitlige udbygnings- og produktionsomkostninger ca. 50 % lavere end de gennemsnitlige omkostninger globalt, hvilket også ses reflekteret i de forventede omkostninger ved udbygning og videreudviklingen af det eksisterende produktionsapparat i figur 2.8. IEA, WEO 2004 anfører, at det er usikkert, om det er muligt at tiltrække investeringer på det forudsatte niveau til Mellemøsten, blandt andet i lyset af områdets politiske ustabilitet. Derfor arbejdes der i IEA's Restricted Middle East Oil Investment Scenario 28 ligeledes med en 27 Til sammenligning investerede Shell $9.2 milliarder til efterforskning og produktion i 2003 ( 28 World Energy Investment Outlook

21 fremskrivning, der er baseret på en situation med utilstrækkelige investeringer i Mellemøsten. OPEC landene forventer, at de vil kunne håndtere det øgede produktionskrav, samt at investeringsbehovet sandsynligvis ikke er væsentligt større end hvad man historisk til nu har set. Men OPEC er til gengæld usikre på, hvorledes den globale efterspørgsel udvikler sig og vurderer at den største udfordring er at kunne igangsætte investeringerne på det rette tidspunkt og effektivt nok. 29 Produktionen fra Mellemøsten var på sit højeste niveau i slutningen af 1970 erne, og først i de seneste år har det nærmet sig et lignende niveau, men produktionsrekorderne fra 1970 erne 30 er ikke oversteget. En anden væsentlig forudsætning for reference scenariets produktionsprofil er tilgængeligheden af tilstrækkelige olieressourcer. Fremskrivningen i reference scenariet tager udgangspunkt i USGS s 31 middelværdi for ressourceopgørelse, som indebærer, at olieproduktionen forventes at ville toppe omkring IEA har endvidere vurderet konsekvenserne ved en endnu lavere olieressourcesituation i low ressource case, hvori det forventes at produktionen topper indenfor de næste to årtier. Konsekvenserne ved begge de to nævnte alternative scenarier er, at produktionen ikke kan følge med efterspørgslen. En mulig respons i de alternative scenarier kan derfor være relativt stigende oliepriser og en lavere olieefterspørgsel i Nedgangen i den konventionelle olieproduktion forventes i nogen grad at blive modsvaret af en stigende produktion fra ikke-konventionelle oliekilder så som tjæresand, som med højere oliepriser forventes at blive mere rentabelt at producere. Men selv relativt små ændringer i den forventede efterspørgsel, fører til markante ændringer i den fremtidige olieproduktion; se tabel 2.1. I IEA reference scenario forventes olieproduktionen at skulle stige med 1.6 % p.a. indtil 2030, hvorimod EIA forventer at samme produktionsniveau vil skulle opnås allerede i 2025, hvilket betyder en årlig vækst på 1.9 % p.a. fra 2002 niveauet til OPEC er mere tilbageholdende i vækstvurderingerne og forventer en stigning på 1.7 % p.a. mod Vækst i olieefterspørgsel p.a. IEA ( ) 1.6 EIA ( ) 1.9 OPEC ( ) 1.7 Tabel 2.1: IEA, EIA og OPEC s prognoser for den fremtidige vækst i olieefterspørgselen Kilde: Oil Outlook to 2025 OPEC review paper. September 2004, International Energy Outlook 2004, EIA April 2004 og World Energy Outlook, I 2004 var tilvæksten i olie efterspørgsel markant og den største set i flere årtier. Det har betydet, at flere har diskuteret, hvorvidt IEA-, EIA- og OPEC- tilvækstprognoserne for olie er for konservative. Historisk har man kunnet observere at efterspørgslen har svinget fra år til år, med kraftige stigninger det ene år og noget lavere stigninger det næste. Siden 1990 har væksten været 1,3 % p.a. 34, og dette tal indeholder udsving gående fra negativ til en vækst på 2.5 %. 29 Oil Outlook to 2025 OPEC review paper. September BP Statistical Review of World Energy June USGS (United States Geological Survey Assessment International Energy Outlook EIA April Oil Outlook to 2025 OPEC review paper. September OGJ s hjemmeside, august

22 Tilvæksten i olieefterspørgslen forventes er blive mere moderat i , end i 2004, og det kan ikke udelukkes, at den langsigtede tilvækst set i IEA s reference scenario holder stik. I det kortere perspektiv viste den højere efterspørgsel i 2004, at det sætter olieproduktionen under pres. I et længere tidsperspektiv er produktionen mere fleksibel overfor stigende efterspørgsel. Dog vil tempoet for efterspørgslen have stor indflydelse på, om olieproduktionen topper inden for de næste 2 eller 3 årtier Oliereserver Verdens oliereserver Generelt er der internationalt på flere niveauer stor interesse i at kunne estimere verdens oliereserver så præcist som muligt, bl.a. fordi olien er den nuværende vigtigste globale energikilde, og økonomisk har stor effekt både som ressource, vare og som investeringsobjekt. Oliereserver defineres typisk som de mængder af olie, som under de nuværende økonomiske forhold kan indvindes med kendt teknologi fra forekomster, hvor der er påvist olie. Det betyder derfor, at reserveniveau typisk ændres over tid, blandt andet fordi der til stadighed foregår en teknologisk udvikling inden for efterforskning og indvinding af olie, ligesom de økonomiske forhold for olie- og gassektoren varierer (figur 2.5). I opgørelser af verdens oliereserver anvendes ofte termen proven reserves eller påviste reserver, som er reserver, der kan indvindes efter ovennævnte kriterier. Af tabel 2.2 fremgår den geografiske fordeling af verdens påviste råoliereserver pr. 1. jan og produktionen i Påviste reserver pr. 1. januar 2004 Mia. td. Råolieproduktion i 2003 Mio. td./d Nordamerika 217,2 11,4 Latinamerika 98,8 5,6 Europa 19,7 6,1 Det tidligere Sovjetunionen 77,8 9,9 Mellemøsten 726,8 20,8 Afrika 87,0 7,5 Asien og Stillehavet 38,3 7,3 Verden 1265,8 68,5 Tabel 2.2: Råoliereserver pr. januar 2004 og råolie produktion Produktionen omfatter kun råolie (jf. boks 3). Reserveopgørelser fra OGJ, inkluderer ikke-konventionel olie fra canadisk tjæresand OGJ opgørelse af verdens råolie produktion (produktion af NGL er ikke inkluderet) Kilde: Oil and Gas Journal, OGJ,December 20, Oil market report IEA - 10th February I reserveopgørelserne fra OGJ er der som nævnt i tabellen inkluderer ikke-konventionel olie fra canadisk tjæresand, men ikke fra Venezuela. 37 OGJ, december 22,

23 Reserverne kan sættes i et tidsmæssigt perspektiv ved at beregne forholdet mellem reserven og det forrige års produktion. Herved fås det såkaldte R(reserve)/P(produktion)-forhold, som er et mål for, hvor mange år olieproduktionen kan opretholdes på det pågældende niveau. Da R/P-forholdet udgør en beregnet rækkevidde af reserverne, opfattes det positivt, når forholdet vokser, og negativt, når forholdet falder. På baggrund af OGJ s opgørelser over verdens oliereserver kan R/P-forholdet beregnes til 51. Dette betyder tilgængelig olie, svarende til 51 års produktion på 2002 niveau. R/P-forholdet anvendes til at give et sammenligneligt mål for, hvor store reserverne er. RP forholdet kan imidlertid ikke erstatte en egentlig prognose, specielt hvis der forventes store variationer i størrelsen af den fremtidige produktion. R/P forholdet beregnes af BP 38 til at være 41. Forskellen i forhold til OGJ skyldes, at BP vurderer de canadiske reserver til ca. 18 mia. tønder, hvorimod OGJ vurderer reserverne til 180 mia. tønder. Det er en illustration af de forskellige opgørelser og holdninger til reservernes størrelse og gyldighed. Mia. tønder 1200 Nordamerika 900 Latinamerika Asien og Stillehavet 600 Afrika Det tidligere Sovjetunionen 300 Europa 0 Reserveropgørelse 2002 Reserveropgørelse 2005 Mellemøsten Figur 2.9: Fordelingen af verdens råoliereserver pr. 1. januar 2002 og pr. 1. januar Kilde: Oil and Gas Journal: OGJ December 23, 2002 og OGJ; december 20, 2004 Som det fremgår af figur 2.9, har fordelingen af verdens oliereserver ændret sig betydeligt i OGJ s opgørelse i Årsagen er, at verdens oliereserver er blevet opskrevet ved medtagelsen af tjæresand i Canada på ca. 175 milliarder tønder. Dermed reduceres OPEC s andel af verdens reserver fra 66 % til 57 % 40. Det er ikke ukompliceret at medtage tal for det canadiske tjæresand, selvom reserven er opgjort til 175 mia. tønder. Der kræves teknologiske fremskridt samt relativt store investeringer, før disse ikke-konventionelle reserver bidrager væsentligt til verdens olieproduktion. (jf ) 38 BP Statistical Review of World Energy, June OGJ; december 20, OGJ; december 23,

24 Reservernes historiske udvikling En omfattende tidsserie af reserveopgørelser for verdens råolie er udarbejdet af Oil and Gas Journal (OGJ). På Figur 2.10 er vist OGJ s opgørelser af verdens råoliereserver. Tidsserien dækker en periode på mere end 50 år, de blev opgjort første gang pr. 1. januar Reserver af råolie i canadisk tjæresand, mia. tønder Reserver af råolie, mia. tønder Kummulativ produktion siden 1950, mia. tønder Figur 2.10: Verdens råoliereserver Kilde: OGJ, hjemmeside august 2004 og OGJ, december 20, Det kan konstateres, at reserverne er vokset over tid, og at reserverne periodevis er konstante. Dette betyder, at der er foretaget en opskrivning af reserverne af samme størrelse eller større end årets produktion. Når reserverne vokser over tid, skyldes det ikke kun, at der findes nye olieforekomster, men også at en voksende mængde kan indvindes fra de kendte forekomster som følge af bl.a. teknologiudviklingen og økonomiske forudsætninger. 41 OGJ s hjemmeside, august Data er af varierende kvalitet, for eksempel indgår der i datamaterialet reservevurderinger, som udover at bygge på et teknisk grundlag også kan indeholde politisk motiverede opskrivninger. Man kan derfor ikke uden videre sammenligne de forskellige data i tidsserien. 24

25 R/P Figur 2.11: Verdens R/P-forhold Kilde: OGJ s hjemmeside, august 2004 og OGJ, december 20, Det skal endvidere bemærkes, at det beregnede R/P-forhold (Figur 2.11) typisk varierer mellem 30 og 45, og R/P-forholdet har således tilnærmelsesvis været konstant i en periode på omkring 50 år. Råoliereserverne blev i starten af 70 erne opgjort til godt 600 mia. tønder olie. Sammenholdes det tal med den samlede produktionen fra 1970 til 2000, burde reserven i dag være på 0 tønder olie. De opgjorte reserver fra starten af 1970érne er således blevet produceret på under 30 år. Reserverne er p.t. opgjort til ca mia. tønder. Jf. figur Som det uddybes i afsnit , blev oliemarkedet i midten af 80 erne ustabilt på grund af en lavere oliepris og høje produktionsrater. Derfor indførte OPEC-landene i Mellemøsten produktionskvoter med henblik på at styre olieprisen. Kvotetildelingen for de enkelte OPEC lande blev givet på baggrund af det enkelte lands reservetal. Det kan derfor ikke udelukkes, der lå et vist incitament til at opgøre reservetallet så positivt som muligt. Produktionskvoterne medførte, at nogle OPEC-lande opskrev deres reserver betydeligt, uden der tilsyneladende var gjort nye fund. I perioden 1986 til 1990 blev de globale reserver således opskrevet fra 708 mia. tønder til i alt 983 mia. tønder (OGJ 42 ). De globale reserver blev som nævnt igen opskrevet i 2003 ved at inkludere de ikke-konventionelle olieforekomster. Opskrivningen er størst hos Oil and Gas Journal (OGJ), hvor Canadas reserver er opgjort til 178 mia. tønder i I modsætning hertil er Canada s reserver opgjort til godt 18 mia. tønder 1 af BP. Opskrivningen af Canada s reserver bevirker, at det globale R/P forhold stiger fra 42 i 2002 til 51 i Med inkluderingen af Canda s tjæresand forventes verdens produktion beregningsmæssigt at kunne opretholdes ca. 10 år længere. Forskellen illustrerer dilemmaet omkring ikke-konventionel olie, og at beregningerne for, hvor meget olie der er til stede, og hvor meget der kan produceres, kan udlægges ret forskelligt Ikke-konventionelle olieforekomster Konventionel olie er flydende fossil olie, som produceres fra brønde i traditionel forstand, eller som udvindes som Natural Gas Liquids (NGL), dvs. olie udvundet som kondensat ved naturgasproduktion. De såkaldte ikke-konventionelle olieforekomster kan også medregnes i et fremtidigt indvindingspotentiale. Ikke-konventionel olie omfatter svær olie, ekstra svær olie, olie udvundet fra 42 OGJ s hjemmeside, august OGJ, december 20,

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Globale reserver af fossile brændsler

Globale reserver af fossile brændsler NOTAT 2. marts 2010 J.nr. 3401/1002-0061 Globale reserver af fossile brændsler Bestilling fra Klimakommissionen ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne

Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne Udenrigsøkonomisk analyse: Den forventede økonomiske udvikling i Iran efter sanktionsophævelserne Udenrigsøkonomisk analyseenhed i samarbejde med ambassaden i Teheran, MENA og SPK Sammenfatning: Udenrigsministeriet

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton

Markedskommentar Torsdag den 3. januar 2013. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Minus US $ 11,90 pr. short ton Råvare NYT Markedskommentar CHICAGO-BØRSEN sluttede den 2. januar 2013 Sojaskrå Forår 2013 Sommer 2013 Natmarked Minus US $ 13,40 pr. short ton Minus US $ 11,90 pr. short ton MINUS US $ 3,10 pr. short

Læs mere

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From Offshore Center Danmark Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From 1 Program Økonomi, olie og offshore Situationen på oliemarkedet Opsving i offshore-industrien Øvrige branchetrends Konklusion

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025

Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025 Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025 Juni 2005 Indholdsoversigt Forord 5 Indledning 6 DEL 1: Overordnede udfordringer og perspektiver 1. Hovedudfordringer for dansk energiforsyning 8

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens

Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november 2006 Samfundets afhængighed af energi Procesvarme

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Generalforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up

Generalforsamling. April 2010. Generalforsamling. Temaer som back-up Generalforsamling April 2010 Generalforsamling Temaer som back-up Årsregnskab 2009 DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe,

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens energimarked DGF Gastekniske dage - 2011 Naturgassens rolle i fremtidens energimarked - En vigtig del af løsningen Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 6. april 2011 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere