TWIST-ID TWIST-ID. Torben Svanholm Jensen / Jonathan Fromholt Larsen / semester B4.

Transkript

1 Gruppe 8 - Twister - Lett Advokater, Jonathan Fromholt Larsen / Gruppe 8 - Twister - Lett Advokater, Torben Svanholm Jensen / Jonathan Fromholt Larsen / Gruppe 8 - Twister - Lett Advokater, Torben Svanholm Jensen / Gruppe 8 - Twister - Lett Advokater, TWIST-ID TWIST-ID

2 TWIST-ID Det skjulte er vigtigt Med udgangspunkt i tre kontormiljøer fokuserer Twist-id på det, der forsøges skjult eller er overset, da det ofte er vigtigt for vores trivsel. Vi sanser udsving i indeklima og påvirkes f.eks. af strømudfald, men vi ser f.eks. ikke temperatur, luftfugtighed og strøm. Objekter og elementer, der fordeler strøm og håndterer forskellige parametre for indeklima, er måske af denne grund ikke traditionelt genstande for visuel og formgivningsmæssig fokus, men tværtimod forsøgt skjult. Twist-it finder, at det visuelle og taktile, dvs. det æstetiske, ligeledes har stor betydning for vores trivsel, velbefindende samt glæde og ønsker derfor at sætte fokus på og skabe æstetisk bevidsthed omkring disse objekter og elementer. Tre virksomheder De tre kontormiljøer er advokatfirmaet Lett, det kreative kontorfællesskab Lynfabrikken og læreværelset på Jellebakkeskolen, alle i Århus. De repræsenterer indbyrdes forskellige arbejdsformer, sociale omgangsformer og stiller forskellige krav til kontorindretning. Fælles for de tre arbejdsmiljøer er dog at de er afhængige af strøm og indeklima, hvilke er områder, der traditionelt har haft mere pragmatisk end æstetisk fokus. Twister undrer sig over dette. Hvorfor lige netop dem? De tre kontormiljøer er valgt ud fra et ønske om at kunne få et bredt overblik over forskellige arbejdssituationer og registrere eventuelle overlappende problemstillinger. TWIST-ID undrer sig Projektet udspringer af en undren over designfeltets udstrækning i kontormiljøer. Hvorfor er visse elementer ikke genstande for designbevidsthed og -perception? Fokus Ofte har disse oversete objekter stor betydning for kontorets fremtræden og brug samt medarbejdernes trivsel, men objekterne søges skjult eller ignoreres som ikke-eksisterende. Twist-id retter fokus mod disse objekters designpotentiale. Kontekstregistreringer Twist-id registrerede designtomrum i det A) gennemdesignede advokatkontor, konventionelle løsninger på det B) æstetisk eksperimenterende kreative kontorfællesskab og ufleksible løsninger i det C) multifunktionelle læreværelse. FORHOLD TIL SLIP A) Lett. På trods af et stort fokus på design og æstetik registrerede Twister objekter til indeklima med stort designpotentiale. Kontorfaciliteterne er under indretning i en bygning tiltænkt privat beboelse og derfor er udluftning ikke indlagt men efterfølgende adderet, hvilket er problematisk, da etageadskillelserne ikke har en dybde, der kan indeholde udluftning til erhverv. Resultatet er synlig rørføring på loftfladerne i alle rum og kontrasten til det rensede, minimalistiske udtryk er derfor stor. Gulvvarme var ikke indlagt og temperaturregulering var derfor i form af synlige og gængse radiatorer. HR-chefen hos virksomheden udtalte at, målet for deres indkøb af designinventar var at signalere det moderne, dynamiske og friske da firmaet var under omdannelse til fra traditionelt advokatkontor til videnshus. Twist-id registrede at stikkontakter var nedlagt i gulvet alle steder, men at stikdåser blev brugt i stedet for med udtag langs væggen. B) Lynfabrikken Twist-id registrede et stort fokus på designede løsninger ifht kontorinventar og produkter. Kontorfællesskabet brugte designede stikdåser fra Ikea (der har sponsoreret det meste inventar). Twist-id registrede dårligt indeklima, der var varmt og tørt. Twist-id bifaldt de anderledes radiatorer, der alle var placeret under vinduer og forsøgt skjult. Disse radiatorer kan dog ikke placeres anderledes. Twist-id registrede en stor mangel på stikkontakter. Æstetikken på Lynfabrikken er rå og kontrastfyldt og vægten er lagt på det overraskende design. Rørføringer var synlige og fremhævede. Det var ledninger fra kontorartikler til gengæld ikke, de var forsøgt skjult, hvilket skabte en kontrast til de ellers æstetiske og fremhævede ledninger til loftlamper. Det åbne kontorlandskab med delvist fritstående borde skabte mange ledningsreder, der tydeligt ikke var en del af indretningen. Twist-id undrede sig over dette. Professionerne repræsenteret på Lynfabrikken var alle kendetegnet ved at være kreative og have et stort behov for elektronisk udstyr. C) Læreværelse på Jellebakkeskole Læreværelset var kendetegnet ved et dårligt indeklima, der var koldt og fugtigt. Radiatorer og udluftning placeret langs vægge og under smalle borde ved vinduer. Twist-id registrede at der på læreværelset er hele 17 stikkontakter, hvoraf dog kun én sidder centralt og denne oppe i 4,5 meters højde, resten langs vægge (heraf tre i tre meters højde) og ved dørkarme. Læreværelset skal kunne bruges til forskellige formål, herunder forberedelse. Hypotesen er her, at fremtidens lærer benytter bærbare computere og som andre professioner er afhængige af sparing og samarbejde og dermed af en vis fleksibilitet. Twist-id registrerede stort designpotentiale for fleksibel indretning af det store rum mht. imdeklima og strømadgang. Fælles for disse objekter er deres tilknytning til indeklima og strøm og deres betydning for trivslen på arbejdspladsen, æstetisk såvel som funktionelt.

3 Individuelt program Jonathan Fromholt Emne Jeg ønsker at arbejde med fordeling af strøm ud fra både en æstetisk og en funktionel vinkel. Projektet vil i form som objekt til fordeling af strøm sætte fokus på egenskaber, æstetik og design: at gøre strømfordeling og forlængning til et æstetisk objekt og derved at åbne op for en alternativ æstetik ved at udfordre hvad der anses for rodet og visuelt mindre tiltalende og derfor må skjules. Skala Projektets skala er både ID og Rum, da det skal kunne optræde som mindre designelement/produkt samt indgå i større rumsammenhæng som udsmykning. Baggrund Flere arbejdspladser i dag karakteriserer sig som vidensfællesskaber med behov for vidensdeling og sparing for at opnå innovation og synergieffekt. Centralt for disse arbejdspladser er at den enkelte medarbejder kan indgå i forskellige og skiftende arbejdsrelationer og situationer og dele arbejdserfaringer og resultater i en fortløbende arbejdsproces. Dette stiller nye krav til opfattelsen af kontoret, herunder den gældende æstetik, da normaliserende æstetik kan lede til arbejdsklima præget af konformitet og kassetænkning. Happiness på arbejdspladsen kampen mod normalitet og konformitet En måde at skabe et givende, inspirerende arbejdsklima og dermed en større grad af glæde på arbejdspladsen kan være at fokusere på medarbejderens muligheder for at placere sig frit. Men flere arbejdsredskaber og arbejdssituationer kræver i dag elektricitet, og adgangen til og fordelingen af strøm kan være sparsom, da der ofte ikke er tilstrækkeligt med stikkontakter i ældre byggerier samt at de, der findes, ofte er placeret på kanten af rummet, i vægge, langs fodlister mv. Uanset kontormiljø og -indretning er behovet for strøm stort pga. en stor mængde af elkrævende arbejdsredskaber. Hvorfor? Arbejdsredskaberne på kontorer fås alle som designobjekter, hvilket blandt andet kan forklares som en følge af en generel designbevidsthed hos forbrugeren, som tegn på engagement for og glæde ved designede objekter med æstetiske kvaliteter og grundlæggende fordi vi interesserer os æstetisk for det, vi sanser i vores omgivelser. Strøm er et begreb, der traditionelt har været behandlet som pragmatisk designemne trods dets massive tilstedeværelse og nødvendighed blandt og for designobjekter. Strøm og adgang til samt fordeling af dette er overset ifht design på trods af at det er en vigtig del af flere designobjekters æstetiske udtryk. Vision om en mulig ny kontoræstetik Projektet vil fokusere på designpotentialet i det at fordele og forlænge elektricitet. Traditionelt er objekter med dette formål kun blevet opfattet som middel, som abstrakte strømadgangsgeneratorer, strømfordelingspunkter og som strømafstandsminimerende elementer, aldrig som objekter i sig selv med egen designpotentiale og æstetiske kvaliteter. Succeskriterier er at strømforlængere og fordeleres egenskaber forbedres og fornyes, samt disse bliver designobjekter med æstetiske kvaliteter. Visionen er at strømforlængere og fordelere skal æstetisk kunne påvirke et rum positivt. Udfordringen Udfordringen ligger i anskueliggørelsen af fordelingen og forlængelsen af strøm som udgangspunkt for skabelsen af en ny æstetik, der kombinerer det underfundige og uhøjtidelige udtryk med det mere formelle og funktionelle, samt det rå og synlige med det forfinede. Krav Kravet til objektet er at det skal udgøre en del af en større produktfamilie, hvoraf projektet vil fokusere på en mindre bordmodel samt en større til placering på gulv eller til ophængning i loft. Altså vil objektet skulle kunne fungere i flere skalaer. Indlæringsmål Jeg ønsker at lære at strukturere min arbejdsproces samt at lære den komplekse proces fra abstrakt idé til håndgribelig virkelighed med alle dens faser og generelle optimale rækkefølge, altså kombinationen af den almene struktureringslogik i den kreative proces og den særegne for den kreative designproces. Metoder Mapping af eksisterende stikkontakter og stikdåser i relation til elkrævende enheder i de valgte kontormiljøer. Fotos. Uformelle interviews, gentagne uformelle besøg på forskellige tidspunkter. Analyser Formanalyser af eksisterende stikdåser. Farveanalyser. Viser generel styling. Kan inspirere og indkredse æstetik positivt/negativt. Betjeningsanalyse, problemstillinger vedr. brug. Funktionelle analyser af eksisterende stikdåser, herunder længden af ledninger, samlinger og antallet af stik pr stikdåse og eventuelle andre egenskaber såsom afbryderknap, strømforbrugsindikator mm. Overordnet analyse af placering af eksisterende stikdåser på markedet ifht pris, segment og egenskaber mining på nettet og i udvalgte forretninger.

4 Litteratur Om æstetik på arbejdspladsen. Samarbejde og åbne kontorlandskaber. Om struktur i kreative processer. Tidsplan Fase 5: 19/11 2/12 Brainstorming, mindmapping, tænkeskrivning. Rhizomatisk idégenerering (Gilles Deleuze og Felix Gautari, Tusind Plateauer), idédivergens, udvælgelse, konvergens og endelig udvælgelse, alt ifht strømfordeling og elektricitetsforlængelse. Ønske: Nye idéer og større spilerum. Fase 6: 3/12-16/12 Hurtig visualisering; analog 2-dimensionel skitsering, herunder markertegning. Hurtig visualisering; digital 3-dimensionel skitsering, Rhino, bruges som underlag til videre analog tegning. Kan vise komplekse krumninger og formkonsekvensen af det fra flere vinkler. Modellering i diverse materialer. Assemblage af forskellige materialer til undersøgelse af materialesammensætning og mulige former. Hurtig prototyping; 3-dimensional skitsering. Quick dirty; fokus på udvalgte områder. Ergonomi, tyngde eller betjening. Diverse materialer. Metoderne vil tages i brug skiftevis. Ønske: Flere muligheder afsøges, den bedste udvælges ifht. æstetiske og funktionelle parametre. Fase 7: 17/12-22/12 Detaljering i model og skitsering analogt og digitalt. Forbedring. Evt ændring af detaljer. Ønske: Et mere gennemarbejdet objekt. Større bevidsthed om samlinger, materialer etc. Fase 8: 27/ / Visualisering i model og skitse. Analogt og evt digital (Rhino). Udprint 8/ Ønske: Planche der kan formidle idéen bedst muligt; markedsføring ; overbevisende objekt og formidling af koncept og idé. Fase 9: 9/1-16/ Reflektionark. Læringsmål opnået? Proces struktreret? Opnået hvad jeg ville? Evt. forbedringer. Opnåede redskaber og deres relevans. Præsentation 1:1 model. 1 A0 planche. Powerpoint. DEN RÅ ÆSTETIK DET SKJULTES SKØNHED Individuelt program Torben Svanholm Jensen Emne Jeg ønsker at arbejde med temperaturregulering ud fra en æstetisk og funktionel vinkel. Projektet vil i form som temperaturfordelende objekt sætte fokus på egenskaber, æstetik og design: at gøre temperaturfordeling til et æstetisk objekt, udfordre den klassiske opfattelse og at få brugeren til af reflektere over vante rutiner og adfærd ved brugen, og derved åbne op for en alternativ æstetik. Skala Projektets skala bevæger sig et sted mellem ID og Møbel, da det skal kunne optræde som udfordrende designelement/produkt samt tilføre temperaturfordelingen en alternativ funktionallitet og æstetik. Baggrund Flere arbejdspladser er i dag bevidste omkring design og udviser et bredt engagement for og glæde ved designede objekter. Kaster man et blik på det æstetiske udtryk for temperaturfordelende installationer som vi registrede på de tre kontorer, følger de i høj grad ukritisk funktion. Der bliver gjort et stort stykke arbejde for at udvikle nye og innovative produkter inden for denne branche. Produkterne er implimenteret overalt og skal derfor spille op mod mere designede produkter. Der afspejles dog en generel mangel på design-bevidsthed omkring temperaturfordelende objekter i de registrede kontekster. Installationerne forsøges gemt væk, hvilket bevirker at de til en vis grad bliver gjort ufunktionelle i det daglige og det selvom de er nødvendige for at vi kan opretholde det indeklima, som vi forbinder med velvære på arbejdspladsen i den moderne vestlige verden. Happiness på arbejdspladsen bevidsthed omkring det skjulte og nødvendige En måde at skabe et givende, inspirerende arbejdsklima og dermed en større grad af glæde på arbejdspladsen kan være at fokusere på bevidstheden omkring hvilke objekter vi omgiver os med, i lige så høj grad som med dem vi har i hjemmet. I takt med at vi bruger mere tid på arbejdspladsen end tidligere skabes derfor et naturligt større fokus på arbejdspladsen. Det som tidligere blot var en nødvendighed for at udføre arbejdet, er nu oftere også designede objekter, som kan tilføre den enkelte medarbejder/bruger en fornemmelse af merværdi. Der er en vis inkonsekvens i den måde de teperaturfordelende installationer er behandlet på hos de registrede kontormiljøer, installationerne har stort designpotentiale og dermed mulighed for bedre samspil med de tilstedeværende designobjekter. Hvorfor? På trods af den massive tilstedeværelse og store udvikling inden for

5 disse objekter har der uden for branchen generelt set ikke været den store bevidtshed omkring det æstetiske udtryk for de temperaturfordelende installationer. Mange faktorer spiller ind, men det kan bl.a. skyldes en manglende branding af disse produkter som designobjekter. Der er et stort behov for at tilpasse sig på forhånd givne ramme når man som erhversdrivende skal installere sig på en ny adresse. Det kan betyde at installationer, der ikke er tænkt som synlige, bliver fritlagt og skal indgå i indretningen på lige fod med de nøje udvalgte designermøblers klare æstetiske udtryk. Vision om positiv påvirkning af rum Projektet vil fokusere på designpotentialet i det at fordele varme. Traditionelt er objekter med dette formål kun blevet opfattet som middel, som abstrakte klimainstallationer og temperaturfordelingspunkter, aldrig som objekter i sig selv med eget designpotentiale og æstetiske kvaliteter. Succeskriterier er bl.a at temperaturinstallationerne kan få nye egenskaber samt at installationer bliver designobjekter med æstetiske kvaliteter. Visionen er at fordelingsinstallationer bringes frem som æstetiske og funktionelle elementer og dermed skal kunne påvirke et rum positivt. Udfordringen Udfordringen ligger i anskueliggørelsen af fordelingen af temperatur og dets naturligt følgende installationer som udgangspunkt for skabelsen af en ny æstetik, der kombinere et mere udfordrende udtryk i former, materialer og placering med det mere formelle og funktionelle. Krav Kravet til objektet er at det skal udfordre opfattelsen af temperaturfordelings-installationens æstetik og funktion og skabe en ny oplevelse ved brugen og dermed en merværdi (som set i designs fra Droog). Projektet ønskes at kunne implimenteres i flere forskellige kontekster, med forskellige æstetiske udtryk. Metoder Mapping af eksisterende temperaturfordelende installationer i relation til indeklima i de valgte kontormiljøer. Fotos. Uformelle interviews, gentagne uformelle besøg på forskellige tidspunkter. Analyser Formanalyser af eksisterende temperaturfordelende installationer. Farveanalyser. Viser generel styling. Kan inspirere og indkredse æstetik positivt/negativt. Betjeningsanalyse, problemstillinger vedr. brug. Funktionelle analyser af eksisterende temperaturfordelende installationer, herunder omfanget af rør og/eller ledninger, samlinger og eventuelle andre egenskaber såsom temperaturregulering og forbrugsindikator. Overordnet analyse af placering af eksisterende fordelende installationer på markedet ifht pris, segment og egenskaber mining på nettet STARCK - STAMME M RYG STARCK - BEDSIDE PISTOL DROOG - OPBEVARINGSTRAPPE DROOG -SKUFFEKOMODE og i udvalgte forretninger. Litteratur Om æstetik på arbejdspladsen. Samarbejde og åbne kontorlandskaber. Om temperaturfordelende installationers udvikling. Tidsplan Fase 5: 19/11 2/12 Brainstorming, mindmapping, tænkeskrivning. Rhizomatisk idégenerering (Gilles Deleuze og Felix Gautari, Tusind Plateauer), idédivergens, udvælgelse, konvergens og endelig udvælgelse, alt ifht varmefordeling og elektricitetsforlængelse. Ønske: Nye idéer og større spilerum. Fase 6: 3/12-16/12 Hurtig visualisering; analog 2-dimensionel skitsering, herunder markertegning. Hurtig visualisering; digital 3-dimensionel skitsering, Rhino, giver et overblik fra flere vinkler. Modellering i diverse materialer. Hurtig prototyping; 3-dimensional skitsering. Quick dirty; fokus på udvalgte områder. Ergonomi og betjening. Diverse materialer. Metoderne vil tages i brug sideløbende og skiftevis. Ønske: Flere muligheder afsøges, den bedste udvælges ifht. æstetiske og funktionelle parametre. Fase 7: 17/12-22/12 Detaljering i model og skitsering analogt og digitalt. Forbedring. Evt ændring af detaljer. Ønske: Et mere gennemarbejdet objekt. Større bevidsthed om samlinger, materialer etc. Fase 8: 27/ / Visualisering i model og skitse. Analogt og digitalt (Rhino). Udprint 8/ Ønske: Planche der kan formidle idéen bedst muligt; markedsføring ; overbevisende objekt og formidling af koncept og idé. Fase 9: 9/1-16/ Reflektionark. Læringsmål opnået? Proces struktreret? Opnået hvad jeg ville? Evt. forbedringer. Opnåede redskaber og deres relevans. Model til præsentation i enten 1:1 elelr 1:5. Præsentation 1:1 el. 1:5 model. 1 A0 planche. Powerpoint.

6 EN LEDNING HØRER TIL SAMMENFIL- IFÆR ENER- GIZONE GE OG DØRE SKABER PER- TIL STRØM LANGS VÆG- PLACERING AF ADGANG EN LEDNING HØRER TIL PLACERING AF ADGANG TIL STRØM LANGS VÆGGE SK- ABER ENERGITOMRUM CEN- TRALT DIAGRAMMATISK PLAN AF REGISTRERING FRA KONTEK- STER. PLACERING AF ADGANG TIL STRØM LANGS VÆG- GE OG DØRE SKABER PER- IFÆR ENER- GIZONE HVAD? PLACERING AF ADGANG TIL STRØM LANGS VÆG- GE OG DØRE SKABER PER- IFÆR ENER- GIZONE SAMMENFIL- EN LEDNING HØRER TIL HVAD? SAMMENFIL- DIAGRAMMER OVER KONTEKSTREGISTRERINGER HVAD? DIAGRAMMER OVER KONTEKSTREGISTRERINGER EN LEDNING