Rigtigt dansk en kort dansk grammatik

Transkript

1 Rigtigt dansk en kort dansk grammatik Rigtigt dansk... 2 Komma... 3 Grundlæggende begreber... 3 Tommelfingerregler: Sådan begynder en ledsætning... 3 Præpositioner... 4 To slags at... 4 Vigtige grammatiske regler... 6 Genitiv og apostrof... 6 Bindestreger (fx -adresse)... 6 Sin eller hans?... 6 Ét eller to ord: over for, overfor; inden for, indenfor... 7 Ét eller to ord: internetadgang/internet adgang, patientbehandling/patient behandling, banegårdscenter/banegårds center... 7 Binde-streg?... 8 Adverbialer med eller uden -t:... 9 Kolon... 9 Kollegie/kollegium studium/studie, gymnasium/gymnasie osv Bekræfte eller bekræftige... 9 Store og små bogstaver Stillingsbetrgnelser Apostrof Af eller ad? Kort om sprog Ord, hvis betydning har ændret sig Er det rigtigt dansk? Godt sprog? Læs mere... 16

2 Rigtigt dansk Korrekt og godt sprog er en forudsætning for professionel kommunikation. Breve, formularer, e- mails, websites mv. skal være af høj kvalitet. Mange mennesker, som er i kontakt med OUH, tror ikke ydelserne er af høj kvalitet, hvis ikke sproget er det. Følger du reglerne i denne meget summariske grammatik, vil du have en god sproglig sikkerhed. Du vil også have redskaber til at undgå og finde de mest almindelige sprogfejl, så du kan forbedre både dine egne og andres tekster. Rigtigt dansk supplerer Skriv bedre håndbog i skriftlig kommunikation for alle ansatte i Fyns Amt. Skriv bedre rummer retningslinjer og gode råd om, hvordan man skriver bedre breve, e- mails osv. Det ikke en egentlig grammatik, som mange ansatte på OUH har ytret ønske om. Denne korte danske grammatik er et forsøg på at imødekomme dette ønske. Ledelsessekretariatet, august

3 Komma Nyt komma såkaldt enhedskomma, var anbefalet af Dansk Sprognævn fra 1996 (2. udg. af Retskrivningsordbogen 1986) til I nyt komma, der afløste det grammatiske- samt pausekommaet, sættes intet startkomma (komma foran ledsætning). Grammatisk komma var dog stadig tilladt. Som følge af ringe tilslutning til enhedskommaet er de officielle kommaregler fra Dansk Sprognævn fra april 2003 identiske med det traditionelle grammatiske komma. Undtagelsen er, at det nu er valgfrit, om man vil sætte startkomma (i denne tekst benyttes traditionelt, grammatisk komma, hvor der altså sættes komma før og efter ledsætninger). Det grammatiske komma blev altså pludselig nyt, og den såkaldte kommakrig blev afblæst. Først var der således det grammatiske komma, som ingen kunne sætte, så kom pausekommaet, så kom enhedskommaet, som døde, fordi alle ville sætte det grammatiske, men fortsat uden at kunne finde ud af det. Det følgende kan forhåbentligt hjælpe lidt på det. Grundlæggende begreber Sætning: En sætning er en helhed, som indeholder et subjekt (grundled) og et verbal (udsagnsled) altså et "kryds" og en "bolle". En sætning er forbindelsen af et subjekt og et verbal. Ledsætning (bisætning): En ledsætning er en sætning, som er en del (et led) af en anden sætning, dvs. en sætning, som ikke kan stå alene. Helsætning (hovedsætning): En helsætning er en sætning, som ikke er en del af en anden sætning, dvs. en sætning, som kan stå alene. Man skal kunne skelne mellem helsætninger (hovedsætninger) og ledsætninger (bisætninger), og man skal kunne se, hvor en ledsætning slutter. Derudover skal man kunne analysere sig frem til, hvor en ledsætning begynder (hvis man vælger at benytte startkomma). Startkommaet er det komma, der sættes foran ledsætninger (der ofte begynder med at, der jf. derkløvning som og hv-ord). Der skal sættes komma mellem helsætninger, i opremsninger, før og efter ledsætninger dvs. ofte foran ord som: at, der, som og hv-ord også, hvor de er udeladt (fx: det var ikke så sært, de var utilfredse). (Altså før og efter ledsætninger, der begynder med: hvem, hvad, hvor, hvilken, hvorfor, hvad for, hvordan m.v.) Hv-ord indleder ledsætningen i spørgende ledsætninger (fx: har du hørt, hvem der kommer...). Jf. det såkaldte idiotkomma fx: Nu har jeg glemt, hvilken af de to computere(,) der har mest hukommelse. Her skal der kun være komma foran hv-ordet, hvor ledsætningen starter. Tommelfingerregler: Sådan begynder en ledsætning Der skal altså sættes komma før og efter ledsætninger. Fx komma før og efter ledsætninger, der begynder med: efter at for, der betyder det samme som thi 3

4 thi for at fordi fx (parentetisk led) før, førend idet selvom siden skønt uanset uden at som, som om så, så at, således at, sådan at Der sættes komma før og efter ledsætninger i sætningskløvninger. (Fx: Det var Søren, der fik øje på...) Der sættes komma ved ordene ved at, når de står lige foran en ledsætning. (Fx: kortet åbnes, ved at man afriver randen...) Der sættes komma omkring indskud. (Fx: De kom, og det er ikke løgn, en time for sent.) Der sættes komma ved tiltaleord, så de adskilles fra resten af ytringen. (Fx: Husk din madpakke, Anne.) Der sættes komma ved udråb (Fx: Øv, nu gik den i stykker.) Ufuldstændige helsætninger behandles på samme måde, som fuldstændige helsætninger. (Fx: Hun tog til Rhodos, han til Kreta.) Man bruger ikke komma og tankestreg sammen. Præpositioner Nogle gange hører præpositionen (forholdsordet, fx: for, med, om, over, på, til, ved) så nøje sammen med ledsætningen, at præpositionen sammen med konjunktionen (småord, som binder sætningsled og sætninger sammen: og, eller, men, fordi, selvom, at) danner en udvidet konjunktion i de tilfælde sættes kommaet foran præpositionen. (Fx: Vi nåede hjem, uden at... jeg kan ikke se, på hvilken... hunden blev lukket inde i garagen, for at...) To slags at Ordet at bruges ikke kun som konjunktion, men lige så tit som infinitivmærke (foran en infinitiv, fx: Hun lovede at ringe, vi prøvede at få hende i godt humør). Ledsætningskonjunktionen udtales med "a", infinitivmærket med "å". Udtales et at som og, er det et infinitivmærke, der ikke sættes komma foran. Fx: Så jeg skal til at skrive stil i morgen. Her er at infinitivmærke (som udtales og) derfor skal der ikke sættes komma før dette at. 4

5 Der sættes komma før og efter parentetiske relativsætninger. (Fx: mine forældre, der aldrig før har været i udlandet, er rejst...) Der sættes komma før og efter parentetiske appositioner (navnetillæg). (Fx: Firmates direktør, Lars Jensen...) 5

6 Vigtige grammatiske regler Genitiv og apostrof (Retskrivningsordbogens retskrivningsregler, 21.) Hovedreglen er, at genitiv-s sættes direkte på et ord uden brug af apostrof. (Fx: Danmarks nationalsang, Sørens fødselsdag, døgnets timer - og Jans Bodega.) Ord, der ender på -s, -z eller x, har genitiv på apostrof. (Fx: dette hus' indretning, Jens' arbejde, Alex' bil, Schweiz' skisportssteder, Bordeaux' vine.) Forkortelser, der ender på forkortelsespunktum, har genitiv på s. (Fx: OUH s ydelser, Kbh.s gader, Margrethe 2.s regeringstid.) Forkortelser, der skrives uden forkortelsespunktum, har genitiv på apostrof + s. (Fx: USA's præsident, EU's lagre, tv's sendetider.) Når sådanne forkortelser kan udtales som rigtige ord, er det også tilladt at sætte -s direkte på forkortelsen. (Fx: UNICEF's el. UNICEFs julekort, en cd-rom's el. en cd-roms kapacitet.) For forkortelser, der ender på -s, -z eller x, gælder den samme regel, som for hele ord, der ender på disse bogstaver. De har altså genitiv på apostrof. (Fx: SAS' personale, aids' følger, Føtex' kundekreds, Jensen A/S' overskud.) Bindestreger (fx -adresse) Der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser. Fx er e'et i en forkortelse for electronic. (Lignende eksempler er fx tv-program, skole-tv, VM-kamp, hf-elev, 2.-plads, B.T.-læsere og ph.d.-studerende). Når sammensætninger med bindestreg indgår som førsteled i andre sammensætninger, sættes der yderligere en bindestreg, før det sidste ord. Der skal altså to bindestreger i -adresse. Ligeledes skal der to bindestreger i fx S-togs-station og skole-tv-program. Sin eller hans? Man bruger sin til at henvise til et subjekt i 3. person ental (singularis) dvs. et subjekt, som kan erstattes af han, hun, den eller det, fx: Kaj vasker sin bil, cyklen står på sin sædvanlige plads. Mange kender det klassiske skrækeksempel: "Manden tog hans hat og gik hans vej". Det skal hedde "Manden tog sin hat og gik sin vej" (hvis han da tog sin egen hat). Vanskeligere bliver det i sætninger som "Han så Poul kysse sin kone". Sætningen er grammatisk korrekt, men hvis kone er det egentlig, der bliver kysset? Hovedreglen for brugen af "sin" og "hans/hendes" er: "Sin" (eller sit eller sine) viser hen til grundleddet i sætningen. "Hans" (eller hendes) viser hen til noget andet end grundleddet. Søren startede sin bil (bilen er Sørens). Søren startede hans bil (bilen tilhører end anden end Søren). Henvisning med "sin" til sætningens grundled kræver dog, at grundleddet er ental. Hvis det er flertal, bruger man "deres". Det hedder således "Mændene tog deres hatte", ikke "sine". Også når grundleddet står efter "sin" (sit, sine), gælder hovedreglen. Efter at have hængt sin jakke på knagen, gik han ind i stuen til de andre. Sine tidligere politiske 6

7 holdninger havde han nu forladt. Indlejrede sætninger Reglen om at bruge "sin" gælder også, når man viser tilbage til grundleddet i en indlejret (skjult) sætning. I sætningen "Vi fandt hende liggende i sin seng" gemmer der sig den skjulte sætning "hende liggende i sin seng". Omskrevet til en rigtig sætning ville den hedde "Hun ligger i sin seng" - derfor "sin". Tilsvarende skriver man også "Jeg bad hende holde sin mund" (jf. "Hun holdt sin mund"). Sammenligninger med end og som I sammenligninger med "end" og "som", bruger man normalt "sin": Trine har længere hår end sin søster. Markus er lige så begejstret for mekanik som sin far. Ét eller to ord: over for, overfor; inden for, indenfor Hedder det: Kom indenfor og få en kop kaffe, eller: Kom inden for og få en kop kaffe? Forbindelsen inden for er et eksempel på ordforbindelser, der både kan skrives i ét og i to ord, men hvor det ikke er lige meget, hvornår man skriver i ét og hvornår man skriver i to ord. Det drejer sig om forbindelser, hvor det første ord er et adverbium, biord, eller kan bruges som et adverbium, og hvor det andet ord er en præposition, et forholdsord, fx inden + for, neden + under, hjemme + fra, over + for osv. Den slags forbindelser skal skrives i to ord, hvis de "styrer" noget, dvs. hvis de tilsammen bliver brugt ligesom en præposition. (Fx: Vi har kompetence inden for it-relaterede ydelser, Han blev glad, når han fik brev hjemme fra Danmark, Der var fest i huset over for vores.) Hvis de ikke styrer noget, dvs. hvis de bliver brugt som adverbier, skrives de derimod i ét ord. (Fx: De sad længe indenfor i stuen, Han blev glad, når han fik brev hjemmefra og Der var fest i huset overfor.) Det, som en præposition styrer, står ofte lige bag efter præpositionen. Det kan dog også stå tidligere i sætningen, være udeladt eller der kan være tale om overført eller billedlig betydning, men adverbium og præposition skal stadig skrives i to ord. (Fx: Det er mig du skal sidde over for, Hvem gik det ud over?, og Vi løser problemerne hen ad vejen.) Ét eller to ord: internetadgang/internet adgang, patientbehandling/patient behandling, banegårdscenter/banegårds center Må fx internet adgang og personale afdeling skrives i to ord, eller skal de skrives i et ord? Nej, de må ikke skrives i et ord i dansk! Sammensatte substantiver skrives i ét ord. De udtales som ét ord, dvs. med hovedtryk på første led, og skal derfor også skrives i ét ord (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 656, 18.1). Forbindelserne internetadgang og personaleafdeling skal altså skrives i ét ord. Hvis man er i tvivl, om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to ord, kan man se på, hvilken slags ord ordforbindelsen består af. Hvis det første ord er et substantiv (navneord) eller et verbum (udsagnsord) og lægger sig til det efterfølgende ord, skal det altid skrives sammen med dette ord. (Fx: internetudbyder, skolemøde, printerrum, læsesal, hyggestund, køleanlæg.) Det er kun adjektiver, der kan stå foran andre ord og lægge sig til dem, uden at de skrives sammen med dem. Man kan fx skrive billig bog, stor magt, lille prins i to ord, men man kan også skrive billigbog, stormagt og lilleprins i ét ord. Skrives de i to ord, er der lige stærkt tryk på første og andet ord. Skrives de i ét ord, er trykket på det første ord stærkere end på det andet, og i de fleste tilfælde er der også en betydningsforskel Et eller to ord: Sådan kan man også sige det? 7

8 Ved mødet med en halv nøgen dame kunne man måske komme i vild rede, men hvad er der egentlig i vejen med at have et par forhold? Nyhedsbrev, 2/ Det giver ingen mening i hvert fald næppe den rette. Inspireret af engelsk sprogbrug breder der sig i dansk en tendens til at skrive sammensatte ord (ordforbindelser) i to ord. Hovedreglen er ellers forholdsvis ligetil og følger udtalen: Hvis der er stærkt tryk på første led og svagere tryk på andet led, skrives ordforbindelsen i ét ord: halvnøgen, vildrede, parforhold, havestol, supercomputer, adamsæble, finmekaniker, tjenestemandsansat, selvmordsforebyggende, diabeteshandlingsplanen. Hvis ordforbindelsen udtales med lige stærkt tryk på begge led, skrives den i to ord: Aluminium er et meget let metal (Men: letmetallet aluminium). Det var en vild laks, så linen knækkede (Men: Det lykkedes ham at fange en vildlaks). Visse ordforbindelser har samme betydning i ét og to ord, og begge skrivemåder er derfor korrekte, fx: et tyndtbefolket område el. et tyndt befolket område, de har fællesøkonomi el. de har fælles økonomi. Binde-streg? De fleste 3-6-årige interesserer sig hverken for 130 km/t-grænsen eller debitorbogholderiprogrammer, men da de som regel er A-mennesker, kan man fange deres interesse med en falde på halen-komedie i morgen-tv, eller (hvis det tavse tv-kiggeri bliver lidt for hold kæft-bolsje-agtigt) med en legetøjs-walkie-talkie eller en (ikke-ftalatholdig) plasticdukke. Nu er det heldigvis ikke så ofte, at man har brug for at skrive ikke-ftalatholdig, men ordforbindelser som -adresse og pil selv-rejer kan også volde problemer. Og nej, trods overskriften er der ikke bindestreg i bindestreg! Man bruger bindestreg i følgende sammenhænge: I sammensætninger med forkortelser, taltegn, enkeltbogstaver og symboler. Ordet skal skrives med bindestreg, fordi e'et i jo er en forkortelse for det engelske "electronic". Noget tilsvarende gælder selvfølgelig, hvis man bruger den danske udgave e- post. Det hedder også morgen-tv, p-plads, KODA-afgift, fodbold-vm, edb-udstyr, wc-papir, ATP-bidrag, ph.d.-afhandling, 3-årig (men treårig), 1.-plads (men førsteplads), 25-øre (men femogtyveøre), 77-eftersyn, A-menneske, C-vitamin, T-shirt, %-sats (men procentsats), 130 km/t-grænsen. Ved forkortelser, der kan udtales som egentlige ord, og som skrives med små bogstaver, er bindestregen valgfri: NATO-øvelse, Nato-øvelse eller Natoøvelse, aids-ramte eller aidsramte. Der bruges ikke bindestreg i ubåd, uland og iland. I usædvanlige sammensætninger kan man bruge bindestreg til at lette overblikket. Det kan fx være debitorbogholderi-programmer, ikke-ftalatholdig, stress-symptomer, bratsch-streng, kilowatt-time (sidstnævnte skal skrives med bindestreg). Ved udeladelse af fælles orddel, fx i søn- og helligdage, gas- og vandmester, 1.- og 2.- pladsen, påskeæg og -pynt. 8

9 I gruppesammensætninger og -afledninger, fx væg til væg-tæppe, science fiction-film, de facto-flygtning, TV 2-program, Søren Ryge-udsendelse, hold kæft-bolsje, pil selv-rejer, ad hoc-udvalg, kalkun-cordon bleu, fuldt stop-skilt, John Wayne-agtig, joint venture-mæssig. I visse fremmedord, fx cha-cha-cha, stand-up-comedy, walkie-talkie, drive-in. I sammensætninger med sidestillede led, fx køkken-alrum, marxismen-leninismen, engelskdansk ordbog, sort-hvid. Obs.: Når ordforbindelser med bindestreg er førsteled i en anden ordforbindelse, skal der også bindestreg før det sidste ord: 3-6-årige, cha-cha-cha-trin, 50-års-fødselsdag, morgen-tvprogram, hold kæft-bolsje-agtig, -adresse. I betydningen fra... til, fx åbent , Århus-Odden, Og så selvfølgelig ved orddelinger i forbindelse med linjeskift. Adverbialer med eller uden -t: Ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t) Hvornår skal der -t i adverbialer (biord), som ordentlig(t), væsentlig(t), særlig(t), hjertelig(t), inderlig(t)? Det skal der, når de optræder som mådesadverbialer, altså når de betegner den måde, noget foregår på. (Fx: Opfør dig nu ordentligt!, De hilste hjerteligt på hinanden.) Egentlig er der tale om adjektiver, der bruges adverbielt. De kan også optræde som gradsadverbialer eller med andre funktioner, og så er der valgfrihed mellem former med og uden -t i de tilfælde, hvor der i opslaget i Retskrivningsordbogen står: som adv. også (jf. 38) uden t. (Fx: Jeg er inderlig(t) ligeglad, Resultatet var væsentlig(t) bedre, end man skulle have troet, Personlig(t) er jeg ikke i tvivl.) Hvis der ikke står sådan, er biords-t'et obligatorisk. Man skal dog være opmærksom på, at der også findes "fødte" adverbier der ender på -lig, og da adverbier ikke bøjes, optræder de altid uden -t: Han kommer antagelig i morgen. Kolon Kolon bruges ofte i samme betydning som ordene følgende, som følger, nemlig, fx, dvs. Skriv med stort efter kolon, hvis det efterfølgende er en helsætning. Skriv med lille efter kolon, hvis det efterfølgende er en ledsætning eller enkelte ord. Kollegie/kollegium studium/studie, gymnasium/gymnasie osv. Hvad er forskellen på studie og studium? Et studium er et fag eller en retning på en højere læreanstalt. Et studie er et lokale, fx filmstudie, lydstudie, eller en betegnelse for en mindre lejlighed, svarende til atelier. En studie (eller et studie) er en afhandling eller et udkast til et kunstværk (jf. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udg., 2001). Der er dog mange, der i talesproget bruger studie i stedet for studium, når de taler om det, man studerer ved en højere læreanstalt. Det er i det hele taget meget almindeligt, at de korrekte -iumformer erstattes af -ie-former i talesproget. Der er med andre ord en del, der siger fx et kollegie i stedet for et kollegium, et gymnasie i stedet for et gymnasium, et kriterie i stedet for et kriterium og et ministerie i stedet for et ministerium (ubestemt ental). Bekræfte eller bekræftige Hedder det bekræfte eller bekræftige? Den korrekte form er bekræfte. Formen bekræftige har aldrig været med i Retskrivningsordbogen. 9

10 Ved flere andre ord kan der være tvivl, om den rigtige form er den lange eller den korte, og hvilken man skal vælge. I en del tilfælde er der valgfrihed mellem de to former, fx: bevilge eller bevillige, indvilge eller indvillige og forpligte eller forpligtige. Og i andre tilfælde er det kun den lange form der er korrekt, fx afskedige og afskedigelse, bemægtige og bemægtigelse, besigtige og besigtigelse, beskadige og beskadigelse. I de tilfælde, hvor der er valgfrihed, beror det på et skøn, hvad man vælger. Store og små bogstaver Egennavne skrives med stort (fx: Børge, Statsministeriet, Østre Landsret). Tiltaleordene du, dig, dine, jer, jeres skrives med lille. Kun De, Dem, Deres og I skrives med stort. Stillingsbetrgnelser Skrives med lille: kontorassistent, direktør, lærer, værkfører (med mindre de står som første ord i en tekst). Det samme gælder fr. og hr. og fx akademiske titler. I særlige titulationer skriver man med stort: Deres Majestæt, Deres Kongelige Højhed osv. Apostrof Hvordan skal man bruge apostrof? Moder s navn er en himmel sk lyd. Sådan lyder Grundtvig s kendte sangtekst eller hva gør den? Her er de vigtigste regler for brugen af apostrof: I forbindelse med forkortelser: Bh er, pc en, cd er (flere compactdiske), MF er (flere medlemmer af Folketinget), FN s mandat, USA s forfatning, 20 km s afstand, 30 % s rabat, tv s indflydelse, FINAX s forretningsbetingelser. Forkortelser, der skrives med punktum, skal ikke tilføjes en apostrof, når der skal sættes ejefalds-s. Det hedder således et 10 kr.s frimærke, B.T.s læsere, Henrik den 8.s koner (men Henrik VIII s koner). I forbindelse med tal: tip en 13 er, 1970 erne, de brølende 20 ere (1920 erne). Der skal ikke apostrof i stedet for manglende århundredbetegnelse i årstal. Derfor skriver man fx efteråret 98. Ved citatord mv.: der er to s er i profession, teksten har for mange og er. I ejefaldsformen af ord, der ender på -s, -x og -z: Hans bog, latex egenskaber, den moderne jazz kunstnere. Apostrof kan også bruges som erstatning for bogstaver, der er udeladt i ord: Hva, væm li, ta, syn s, ku. "Apostrofitis"! "Apostrofitis" er et udtryk for, at man bruger apostrof for meget eller forkert: Rosen s navn, Rembrandt s værker, Buster s verden, slagteren s hjemmelavede, venner s lag. Det er alt sammen forkert! Bortset fra de undtagelser, der er nævnt i punktopstillingen ovenfor, bruger man ikke apostrof i forbindelse med ejefald. Det hedder altså Rosens navn, Rembrandts værker, Busters verden, slagterens hjemmelavede, venners lag Af eller ad? 10

11 Den hyppigste fejl er at skrive af, hvor der skulle stå ad. Er du i tvivl, så vær opmærksom på brugen af ad Ad Ad henviser til en retning fx op ad hullet, ned ad stigen, ud ad vinduet, ind ad. Ad kaldes derfor for et retningsbiord eller retningsadverbium. Efter hen, ind og hjem kan man kun skrive ad. Efter op, ned, ud og frem er ad det mest almindelige. Ad bruges om en vej eller en rute. Dvs. at ad oftest følger en bevægelse. Fx Han gik hjem ad, han gik op og ned ad gulvet, hun kurede ned ad gelænderet, hun gik ud ad døren. Dette ad kan ofte skiftes ud med langs med, gennem eller via: Han løb ned ad gangen Han gik ud ad døren Det gik stejlt opad Ad bruges også om målet for en bevægelse eller ytring. Dette ad kan tit udskiftes med til, i retning af eller hen imod: Han råbte ad hunden Det går ad helvede til Hun smed blomsten ud ad vinduet Af Af bruges om bevægelser bort eller væk fra noget. Dette af kan tit udskiftes med fra: Han tog proppen af flasken. Han tog nøglerne op af lommen. Han steg af hesten. Toget kørte ud af bjerget. Af bruges foran ord, der betegner sindets tilstande: Hun lo af lettelse. Han skummede af raseri. Han rystede på hovedet af fortvivlelse. Han var døden nær af forbavselse Kort om sprog Ord, hvis betydning har ændret sig Tak for bjørnetjenesten! Man kan ikke altid regne med, hvad folk siger. Pendulord er ord, der er kommet til at betyde det stik modsatte af, hvad de oprindelig betød. Ofte anvendes de to betydninger af hver sin generation, som naturligt nok begge vil mene, at netop den har ret. Meget ofte vil de ældre have ret i den forstand, at der er en logik eller baggrundshistorie bag ordets betydning, som ikke er blevet overført til den næste generation. Men hvis tilstrækkelig mange bruger et ord i en ny betydning, så vinder betydningen indpas i sproget, uanset hvor meget de ældre (og nogle yngre) vånder sig! 11

12 Et eksempel er ordet bjørnetjeneste. Bjørnetjeneste betyder traditionelt en velment hjælp, der imidlertid gør mere skade end gavn. Ordet sigter til La Fontaines fabel om bjørnen, som ville vifte en flue væk fra sin herres ansigt, men som derved desværre kom til at slå ham ihjel. Betydningen af ordet bjørnetjeneste er imidlertid svinget over i den modsatte: en stor hjælp (hvilket manden i fablen ville være helt uenig i). Det, at ordene kan have modsatte betydninger, skaber selvfølgelig misforståelser og kan bevirke, at bestemte ord i en periode bliver næsten uanvendelige i hvert fald, hvis man ikke er meget bevidst om, hvilken betydning ens målgruppe lægger i ordet. Her er nogle pendulord: Angivelig: Ældre: Som angives som årsag. Yngre: Påviselig, som kan bevises. Bjørnetjeneste: Ældre: En velment hjælp, som imidlertid gør mere skade end gavn. Yngre: En stor hjælp. Forfordele: Ældre: Behandle ugunstigere end andre. Yngre: Behandle gunstigere end andre. Godt: Ældre: Lidt mere end. Yngre: Lidt mindre end. Imødegå: Ældre: Modsige, afværge. Yngre: Komme venligt i møde. Laps: Ældre: Mand, der er overdrevet elegant. Yngre: Mand, der er sjusket lappet klædt. Lemfældig: Ældre: Lempelig, mild. Yngre: Skødesløs. Overhøre: Ældre: Undlade at høre eller lade som om, man ikke hører. Yngre: Høre noget ved et tilfælde Begge: Eksaminere. Overstå: Ældre: At komme igennem noget vanskeligt. Yngre: At blive færdig (neutralt). 12

13 Rimelig: Ældre: Ganske god, passende eller fornuftig, retfærdig. Yngre: Temmelig, meget. Virak: Ældre: Festligholdelse, ros. Yngre: Postyr, ballade. Er det rigtigt dansk? Patetisk (adj.) betyder traditionelt i dansk følelsesfuld, bombastisk, storladent (jf. med patos). Nu bruges ordet ofte i betydningen ynkelig formodentlig under indflydelse fra engelsk. Både men Traditionelt har både og hørt sammen som en fast forbindelse, men ofte bruges nu både og men i samme betydning som både og i tale og skrift (fx: både i tale, men også i skrift) formodentlig for at understrege, at der er tale om to forhold i den samme sætning. Traditionel (og korrekt!) formulering: Både statsministeren og udenrigsministeren deltog i mødet. Ny formulering: Både statsministeren, men også udenrigsministeren deltog i mødet.) Problem: Både (adv.) sammentrækker og sammenligner, men adskiller. Vi har altså en sammentrækker og adskiller i samme sætning. Der er tale om en syntaktisk fejlslutning. Jamen Jamen (konj.) betyder traditionelt, at man i en dialog har forstået et udsagn, og at man vil tilføje noget til udsagnet eller evt. dreje dialogen i en ny retning (... jeg tror ikke, at den er der, hvor du leder. Jamen så kom selv og se efter). Den moderne brug af ordet er langt bredere. Jamen bruges nu fx ofte som indledning til et hvilket som helst svar på et spørgsmål omtrent som i betydning 'øh' eller jah. Hvordan gik det i dag? Jamen det gik godt. Lokation Erstatter mange steder lokalitet. Direkte oversættelse fra engelsk.... Godt sprog? Undgå papirord - også på papiret Hvor mange kunne finde på at sige følgende ved middagsbordet derhjemme: "Jeg anmoder hermed om at få saltet leveret og skal i den forbindelse understrege, at saltkværnen straks vil blive returneret, når den har været i anvendelse"? Sikkert ikke mange! Men så snart vi sætter os i kontorstolen og bliver professionelle, har den slags ord det med umærkeligt at glide ind i de breve, vi skriver. Papirord kaldes de, og mange af dem stammer fra kancellisproget, som man også kalder forvaltningssproget. Cancelli betyder på latin 'skranke', og man kan nemt komme til at føle, at man står på den forkerte side af skranken, når nogen skriver til en på kancellisprog. Det professionelle sprog behøver ikke at være mere indviklet at læse end dagligsproget. Det er trods 13

14 alt ganske almindelige mennesker, der skal læse det. Tænk derfor på modtageren, og erstat tunge og højtidelige ord og udtryk med mere læsevenlige. Her er en række papirord med forslag til, hvad du kan skrive i stedet: afholder møde = holder møde afsende = sende andrager = er, bliver angående = der angår, der vedrører, om anmode = bede bringe i anvendelse = bruge dersom = hvis et fåtal = få finder = mener forefinde = finde forespørge = spørge foretage en undersøgelse = undersøge forinden = før, inden forløbne = sidste følgelig = derfor, altså gennemføre strukturændringer = ændre strukturen indeværende = dette, denne nærværende = dette, denne for nærværende = i øjeblikket, lige nu omhandle = dreje sig om, handle om påbegynde = begynde (på) retter henvendelse = henvender sig returnere = sende... tilbage, sende... til mig/os udbede sig = bede om udgør = er, danner undertegnede = jeg, vi, mig, os vor, vort, vore = vores. Hyppige stavefejl Nogle ord ser man oftere forkert stavet end andre. Vi har samlet et udpluk af disse ord (+ = rigtigt, - = forkert). + anmassende - anmasende + annullere - anullere + aggressiv 14

15 - agressiv + bekræfte - bekræftige + bolsje - bolche + bræt - brædt + bøf - beuf + chauffør - chaufør + diametral - diamentral + epidemi - epedimi + finansiere - financiere + fås - fåes + hierarki - hieraki + inkl. - incl. + kakao - cacao + klokkeslæt - klokkeslet + korrespondance - korrespondence + postboks - postbox + privilegeret 15

16 - priviligeret + reparation - reperation + tjekke - checke + uvægerlig - uværgelig + ærgerlig - ærgelig Læs mere Dansk Sprognævns hjemmeside her kan man også finde en netudgave af Retskrivningsordbogen. Inspiration til, hvordan man skriver godt til internettet. 16