Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses."

Transkript

1 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen", der er omtalt i Jyllandsposten i dag. Sagens reelle indhold "Frilandsgrisen" blev i foråret anmeldt for vildledende markedsføring, idet navnet "Frilandsgris" og de anvendte markedsføringsmaterialer giver forbrugerne indtryk af, at kødet stammer fra grise, der er vokset op på en græsmark. Dette er imidlertid langt fra tilfældet. "Frilandsgrisene" er ganske vist født på friland, og de lever de første fire uger på friland. Men de næste 4-5 måneder, hvor de vokser op, tilbringer de i en stald med en tilhørende løbegård med betongulv. Kravet til udeareal til en gris på 110 kg er 0,55 m2. Hertil kommer et indeareal på 0,6 m2. Dermed har "Frilandsgrisene" omkring 80% mere plads end "industrigrisene". Også på andre områder har "Frilandsgrisene" langt bedre vilkår end "industrigrise". Det er især meget værdifuldt, at søerne lever på friland (=græsmarker). Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses. Problemet er, at den vildledende anprisning af høj dyrevelfærd i "Frilandsgrisen" gør det nærmest umuligt at markedsføre grise, hvor dyrevelfærden er endnu bedre. Det gælder bl.a. de økologiske grise, hvor arealkravet til slagtesvin er næsten dobbelt så stort. Desuden har de økologiske grise på to meget vigtige punkter langt bedre vilkår end 1

2 "Frilandsgrisen": 1. Økologiske smågrise må tidligst fravænnes, når de er 7 uger. Det sikrer sunde og stærke smågrise. "Frilandsgrise" må fravænnes allerede ved 4 uger. 2. Alle økologiske grise skal have fri adgang til grovfoder, hvilket er af meget stor betydning for grisenes mavefunktion, mæthedsfornemmelse og behov for rodeadfærd. Dermed har grovfoder stor betydning for grisenes almene velbefindende. Der er ikke krav om grovfoder til "Frilandsgrise". Dermed kan den vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen" i praksis bremse udviklingen af produktionssystemer med endnu bedre dyrevelfærd end "Frilandsgrisen". Desuden snyder man de forbrugere, der gerne vil støtte dyrevelfærden mest muligt, og som tror at de har gjort de bedste valg i "Frilandsgrisen". Påfaldende slægtskab Anmeldelserne af "Frilandsgrisen" for vildledende markedsføring er udarbejdet og indsendt af to personer, som begge har familiemæssige relationer til mig. Det er selvfølgelig dette forhold, der har givet anledning til spekulationer om brug af ufine metoder med henblik på at pleje Hanegals økonomiske interesser på bekostning af Friland A/S. Dette kan jeg blankt afvise! Min familie har altid været dybt optaget af dyreværnsspørgsmål og dermed også af økologisk husdyrproduktion, som indtil videre er det produktionssystem, der sikrer de bedste vilkår for landbrugsdyrene. Det ligger derfor hele familien stærkt på sinde at gøre en indsats for at skabe de bedste muligheder for en øget udbredelse af økologisk svineproduktion. Den aktuelle anmeldelse af "Frilandsgrisen" for vildledende markedsføring er et naturligt element i en sådan indsats, idet netop vildledende markedsføring af lysegrønne produkter er en af de væsentlige barrierer for udviklingen af økologien. Mit eget arbejde med økologi udspringer også af dette "nedarvede" engagement i dyrevelfærd. 2

3 En gammel historie. Det er i øvrigt ikke nyt for Friland A/S, at betegnelsen "Frilandsgris" kritiseres for at være vildledende. Allerede i forbindelse med den stiftende generalforsamling i Friland A/S i 1991 flere år inden stiftelsen af Hanegal Økologisk Kød A/S - udarbejdede jeg et notat til styregruppen for Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse om problematikken (Bilag 1). Dette ændrede dog ikke på deres holdning, og regelsættet for "Frilandsgrisen" har været stort set uændret i mere end 10 år. Også i de følgende år er Friland A/S jævnligt blevet konfronteret med spørgsmålet om vildledende markedsføring. Med hensyn til Dyrenes Beskyttelse skal det nævnes, at Dyrenes Beskyttelse har påbegyndt et arbejde med forbedring af reglerne for "Frilandsgrisen" allerede inden den seneste anmeldelse for vildledende markedsføring. Øget salg af økologisk svinekød vil primært gavne Friland A/S Det kritiske spørgsmål er selvfølgelig, om den aktuelle sag om vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen" kan gavne Hanegal på bekostning af Friland A/S, og om der dermed er tale om en uacceptabel sammenblanding af interesser. Jeg håber naturligvis, at en mere fair markedsføring af "Frilandsgrisen" vil forbedre mulighederne for at markedsføre økologisk svinekød på høj dyrevelfærd, hvilket måske kan øge salget af økologisk svinekød. Men et øget salg af økologisk svinekød vil primært gavne Friland A/S!, som udover salg af "Frilandsgrisen" også står for langt størstedelen af salget af økologisk svinekød i Danmark. Friland A/S slagter omkring økologiske grise om året, hvorimod Hanegal kun slagter ca økologiske grise. Friland A/S er derfor helt dominerende på markedet for fersk økologisk svinekød. På grund af svigtende eksport har Friland A/S for tiden en betydelig overproduktion af økologisk svinekød, som nu lægges på lager. Dette øger den økonomiske fordel for Friland A/S, hvis der kan flyttes omsætning fra "Frilandsgrisen" til det økologiske svinekød. Størstedelen af Hanegals økologiske grise anvendes til økologisk pålæg, hvor 3

4 Hanegal er markedsledende i Danmark Desuden køber Hanegal en del af råvarerne fra Friland A/S. Status for den aktuelle sag Fødevareregion Viborg har i første omgang afvist klagerne, men denne afgørelse er nu anket af forbrugerrådet, se Ulrich Kern-Hansen Redegørelse er sendt til: Friland A/S Dyrenes Beskyttelse Forbrugerrådet Aktive Forbrugere Grønne Familier Økologisk Landsforening JyllandsPosten Politiken Bilag: Notat om "Frilandsgrisen" fra 7. december 1991 stilet til Styregruppen for Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse: Ulrich Kern-Hansen Resenbrovej 29, Voel, 8600 Silkeborg Tlf Foreninqen til Dvrenes Beskvttelse att. Kornerupatt. H.B. Simonsen Styregruppen for Friland A/Satt. Holger Sørensenatt. Anders Andersenatt. Henry Jørgensenatt. Karsten Deibjergatt. Jens Baggeratt. Hans Kr. Hansenatt. Poul Erik Olsenatt. Kresten Pedersenatt. Bent H. Andersen Som nystartet producent af frilands- (evt. økologiske) grise er jeg blevet orienteret om planerne for Friland A/S og det i denne forbindelse etablerede samarbejde mellem Friland A/S og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Jeg skal indledningsvis pointere, at jeg finder projektet særdeles lovende - både for svineproducenterne og for grisene. Og det er utvivlsomt af meget stor værdi, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse aktivt tager de1 i projektet. 4

5 Mit "ærinde" er udkastet til regler for produktion af frilandsgrisen. Størstedelen af de foreslåede regler er fortrinlige, men enkelte af reglerne finder jeg særdeles problematiske både i relation til markedsføringen af produktet "frilandsgrisen"" og i relation til den opnåede husdyrvelfærd. Problematiske er især følgende foreslåede regler for fravænnede qrise og slaqtesvin: "Grisene skal opstaldes i strøede stier, med fri adgang til udendørs areal. Arealkravene er følgende: Totalt area1 pr. gris. Lev vægt: m ,4 0,6 60 0,8 80 1, ,2 Indensdørs liggeareal skal mindst udgøre 0,5 m2 pr. 100 kg gris" Endvidere finder jeg det betænkeligt, at det i f ø l g e de foreslåede regler er tilladt at fravænne smdgrise allerede, når de er 4 uger. Fortolkninq af reqlerne for fravænnede qrise oq Slagtesvin: Der er tale om såkaldte verandastalde med krav om et halmstrøet indendørs liggeareal. Derudover har grisene adgang til et "udeareal", hvor der ikke er specielle krav underlaget/gulvet (udover miljømyndighedernes krav). - I den foreliggende formulering udelukker reglerne således ikke, at udearealet kan have spaltegulv. Arealkravene indebarer, at f.eks. slagtesvin på 60 kg har et udeareal på højst 0,5 m2 pr. dyr. Der er iøvrigt ingen krav til udearealets indretning. Problemer i forbindelse med markedsførinq:produktet kaldes en "frilandsgris", men rent faktisk er den flæskesteg, som forbrugeren køber, kun 15-20% frilandsgris. Grisen har nemlig kun levet på friland de første fire uger af sit liv. Resten af tiden har den tilbragt i en relativ trang verandastald, hvor det eneste, der "lugter" lidt af friland, er luften og lyset. 5

6 Dette er vildledende - og dermed ulovlig - markedsføring. Begrebet "frilandsgris" giver nemlig forbrugeren helt andre associationer om grisens levevilkår, end det der i virkeligheden er tale om. Der er derfor stor risiko for, at både konkurrenter med ringere produkter og konkurrenter med en ægte frilandsgris vi1 anlægge sag om vildledende markedsføring, jævnfør Markedsføringslovens paragraf 2. En sådan sag vi1 let finde vej til avisernes forsider og vi1 uundgåeligt skade troværdighed og omdømme for Friland A/S, men også for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, såfremt foreningen har "blåstemplet" Friland A/S's produkter. Konklusion: "Frilandsgris" er et godt navn at markedføre, men det ender galt, hvis ikke produktet lever op til betegnelsen. Enten må reglerne for fravænnede grise og slagtesvin ændres, så der reelt bliver tale om en frilandsgris. Eller også må produktet markedsføres under en anden betegnelse, der er i bedre overensstemmelse med de foreliggende produktionsregler. Problemer i forbindelse med husdvrvelfærd. Spørgsmålet er her, om reglerne for fravænnede grise og slagtesvin sikrer dyrene så gode levevilkår, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse kan "blåstemple" produktet og aktivt tage de1 i markedsføringen? Også i denne sammenhæng har både Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S et problem. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse kan få skadet sit omdømme, hvis man aktivt anbefaler et produkt, hvor dyrenes velfærd er tvivlsom, især hvis det økonomisk set er realistisk at sikre dyrene væsentligt bedre vilkår. Friland A/S står langt svagere i markedsføringen, såfremt Foreningen til Dyrenes Beskyttelse ikke har "blåstemplet" produktet. I de foreslåede generelle regler for produktion af "frilandsgrisen" lyder det første punkt: "Grisene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd" Der er ingen tvivl om, at dette krav til fulde er opfyldt for søernes vedkommende. Derimod mener jeg - som nævnt indledningsvis - at situationen er mere problematisk for de fravænnede grise og slagtesvinene. 6

7 For det første giver kravene til de beskrevne verandastalde ikke sikkerhed for, at grisene har "mulighed for at udvise normal adfærd": - Der er for lidt plads til det høje aktivitetsniveau (leg?), som flere gange dagligt er naturlig adfærd hos grupper af unge grise. - Svage individer stresses, fordi de har for få muligheder for at undvige stærke individer. - Der er ikke krav om skygge for solen og mulighed for sølebad i varme sommerperioder. Dette er en meget alvorlig mange1 i et delvist udendørssystem, hvor vejrtypen er helt afgørende for "staldklimaet". - Grisene er ikke sikret mulighed for rodeadfærd. Da grundlaget for Friland A/S er at markedsføre produkter, som netop med hensyn til husdyrvelfærd er klart bedre end traditionelle produkter, er man - for mig at se - nødsaget til at forbedre/skærpe reglerne for fravænnede grise og slagtesvin. Idet jeg går ud fra, at man p.t. ikke er indstillet på krav om en ægte frilandsproduktion, vi1 jeg fores1å følgende ændringer og suppleringer af kravene til verandastalden: 1. Arealkravene er følgende: Totalt area1 pr. gris. Lev. vægt m2 20 1,2 40 1,8 60 2,4 80 3, ,6 Indendørs halmstrøet liggeareal skal udgøre mindst 0,5 m2 pr. 100 kg gris. Udearealet skal være indrettet således, at alle grise kan finde skygge for solen. En de1 af udearealet skal være forsynet med tørvestrøelse eller jord, som giver grisene mulighed for rodeadfærd. I sommerhalvåret skal grisene have mulighed for sølebad på udearealet. 7

8 Disse krav har selvfølgelig en økonomisk konsekvens: Det kan anslås, at det øgede arealkrav til udearealet og de ekstra installationer vi1 koste af størrelsesordenen 500 kr pr. stiplads, hvilket svarer til en produktionsomkostning pr. produceret slagtesvin på kr (afhængigt af renteniveau og afskrivningsperiode). En væsentlig forbedring af slagtesvinenes levevilkår kommer saledes til at ø g e produktionsprisen med omkring 30 øre pr. kg. Et andet problem i relation til husdyrvelfærd er den foreslåede fravænningsalder på 4 uger. Megen adfærdsforskning tyder på, at en så tidlig fravænning er problematisk for smågrisene og b1.a. giver sig udslag i patteaktivitet og trynepuffen på kuldsøskende. Dette er medvirkende årsag til, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse hidtil har anbefalet en fravænningsalder på 6-8 uger! (I økologisk svineproduktion må smågrisene tidligst fravænnes når de er 7 uger). Jeg vi1 derfor foreslå, at reglerne for "frilandsgrisen" skærpes, således at smågrisene tidligst må fravænnes, når de er 6 uger. Konsekvens heraf kan være op til 2 færre fravænnede smågrise pr. årsso. Rent økonomisk vi1 dette indebære, at produktionsprisen på smågrisene øges med op til l0%, dvs. med op til omkring 35 kr pr. smågris. Produktionsprisen på slagtesvin vi1 således blive forøget med op til 50 øre pr. kg. - Dette er imidlertid den værst tænkelige situation, nemlig at søerne ikke kommer i brunst i diegivningsperiode. Muligvis kan en tidlig introduktion af en orne fremme brunsten, således at den økonomiske konsekvens i praksis kan blive væsentligt mindre, end de ovenfor anslåede 50 øre pr. kg slagtesvin. Konklusion:De skærpede krav til fravænningsalderen og staldforholdene for fravænnede grise og slagtesvin vi1 således kunne øge produktionsomkostningerne med op til = 80 øre pr. kg slagtesvin. Denne merpris er så begrænset, at den b ø r kunne accepteres, når der er tale om et specialprodukt, der skal markedsføres på husdyrvelfærd. - Og produktet vi1 stadig kunne sælges til stort set samme pris som Antoniusgrisen, der kun har en god kødkvalitet som salgsargument. Afslutning:Jeg har udarbejdet dette notat for at bidrage konstruk- 8

9 tivt til udviklingen af et regelsæt, som på alle punkter vi1 bidrage væsentligt til forbedring af produktionsdyrenes levevilkår, men som også er realistisk, når der tænkes på produktion i praksis, på markedsføring og på mulighederne for at sælge produktet(prisen). Med venlig hilsen Ulrich Kern-Hansen 9

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering

Læs mere

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program frem til kl 15 Friland A/S et afsætningsselskab v/ Marketingchef Maria Bast Kontraktlevering, kvalitetskrav og afregning

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted HVILKEN HISTORIE ER VIGTIG AT FORTÆLLE? Udvikling i produktion, efterspørgsel, a fregning Rammerne Produktionssystemer Produktionsresulta ter Den gode historie Udfordringer

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup #split# SVINEAVL - V/BRIAN MARTIN SØRENSEN V Thorupvej 19 9330 Dronninglund Plan og Miljø Dato: 03-05-2016 Sags. nr.: 09.17.44-P19-4-16 Sagsbeh.: Lise Laursen Lokaltlf.: +4599455520 Ny Rådhusplads 1 9700

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Friland A/S Brårupgade 3 DK-7800 Skive Tel: +45 8919 2760 Fax: +45 8919 2351 e-mail: frilandinfo@friland.dk

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

DYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER

DYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER DYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Tove Christensen IFRO (SCIENCE) www.dyreetik.dk www.animalethics.net Sted og dato Dias 1 TO SIDER AF SAMME MØNT? Dyrevelfærd

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

DESIGN- MANUAL. Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.1 FEBRUAR 2017 SIDE 1

DESIGN- MANUAL. Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.1 FEBRUAR 2017 SIDE 1 DESIGN- MANUAL Dyrevelfærdsmærket VERSION 1.1 FEBRUAR 2017 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 3 Introduktion Side 14 Produktlogoerne Frizone Side 4 Mærket er forbrugertestet Side 15 Produktlogoer hældning

Læs mere

Observationer i el-markedet set med grønne øjne

Observationer i el-markedet set med grønne øjne Observationer i el-markedet set med grønne øjne Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vilje til at betale mere... Forbrugeren står med en ekstra 10-øre i hånden, når hun køber el. Hvordan skaber hun størst

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Produktionskoncept. - En god begyndelse

Produktionskoncept. - En god begyndelse Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af

Læs mere

Salmonellaforekomster hos svin

Salmonellaforekomster hos svin Salmonellaforekomster hos svin Høring om salmonella, 11. november 1998 Danmark har haft en handlingsplan for svin siden 1993/94. Er virkemidlerne tilstrækkelige og retter de sig mod årsagerne? Indlæg af:

Læs mere

Temagruppeseminar 2011

Temagruppeseminar 2011 Temagruppeseminar 2011 Grundlag for anmeldeordningen MKN rapport fra ekspertudvalg Bent Ib Hansen 1 Lovforslag L12 - anmeldeordning Dyrevelfærd (2013) Dyrehold kan forblive uændret Kun ændringer som relaterer

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Økologisk svineproduktion I den økologiske svineproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper

Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper Afdeling: Byg og Miljø Dato: 3. juli 2015 TEKNIK BYG OG OG MILJØ MILJØ Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper Grønnevej 11/13 8500 Grenaa Efter 17, stk. 3 i lov om miljøgodkendelse

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse

Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Tillægsgodkendelse -nye fodervilkår Samt anmeldelse af udskiftning af arealer Falkensteenvej 7a, 4200 Slagelse Stamoplysninger Virksomhedens navn: Virksomhedens placering: Matrikel nr. Virksomhedens art:

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

i staldene på Klintrup Hedevej 15, der er markeret med rødt på kortet herunder.

i staldene på Klintrup Hedevej 15, der er markeret med rødt på kortet herunder. BORUM ØSTERGÅRD A/S Lis Wendelbo Brund Borumvej 105 Borum 8471 Sabro Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Afgørelse

Læs mere

Salling produktion v. Helle Jensen Havbakkervej 2 A 7870 Roslev. henrik@havbakke2a.dk. Den 25. august 2015

Salling produktion v. Helle Jensen Havbakkervej 2 A 7870 Roslev. henrik@havbakke2a.dk. Den 25. august 2015 Salling produktion v. Helle Jensen Havbakkervej 2 A 7870 Roslev henrik@havbakke2a.dk Den 25. august 2015 Havbakkervej 2 A 7870 Roslev - Anmeldelse 31 Skift i dyretype - ingen nabohøring. Skive Kommune

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade Nordborg. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg

Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade Nordborg. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade 31 6430 Nordborg Afgørelse om anmeldelse af skift i dyretype, Pøl Søndergade 21, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har d. 7. maj 2015 modtaget en anmeldelse

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia

Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal

Læs mere

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6

KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE 6 Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET

Læs mere

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Hans Aarestrup, direktør, Landsforeningen af Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker, Landsforeningen af Brancheforeningen Bedre end gennemsnittet 94 % af de adspurgte

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. Assens Kommune Miljø og Natur (Vedhæftet skema 87.959 i husdyrgodkendelse.dk) Vissenbjerg, den 02.05.2016 Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. På vegne af Steen Stenskrog,

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat

Læs mere

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger

Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Input fra workshop 29.1.2015 på Sabro Kro Forbedrede udearealer og staldforhold til slagtesvin i frilands- og økobesætninger Marie Buus, Udviklingscenter for Husdyr på Friland mabu[a]udviklingscenter.com

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Ole Nannerup Jungetvej Roslev Den 17. juni 2013

Ole Nannerup Jungetvej Roslev Den 17. juni 2013 Ole Nannerup Jungetvej 25 7870 Roslev ole@nannerup.net Den 17. juni 2013 Jungetvej 37 7870 Roslev - Afgørelse - 19 d - Skift i dyretype. Skive Kommune har den 15. maj 2013 modtaget anmeldelse efter 19

Læs mere

Miljøafdelingen 2015. Miljøgodkendelse. Ydunvej 4 4241 Vemmelev

Miljøafdelingen 2015. Miljøgodkendelse. Ydunvej 4 4241 Vemmelev Miljøafdelingen 2015 Miljøgodkendelse Ydunvej 4 4241 Vemmelev INDHOLD Anmeldelse af skift i dyretype... 4 Baggrund... 4 Afgørelse... 4 Øvrige bestemmelser... 4 Partshøring... 4 Bortfald... 4 Delvis udnyttelse...

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485 Mogens Elnegaard Haveskovvej 2 5932 Humble Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 21-04-2015

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 22. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 358 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere