Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses."

Transkript

1 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen", der er omtalt i Jyllandsposten i dag. Sagens reelle indhold "Frilandsgrisen" blev i foråret anmeldt for vildledende markedsføring, idet navnet "Frilandsgris" og de anvendte markedsføringsmaterialer giver forbrugerne indtryk af, at kødet stammer fra grise, der er vokset op på en græsmark. Dette er imidlertid langt fra tilfældet. "Frilandsgrisene" er ganske vist født på friland, og de lever de første fire uger på friland. Men de næste 4-5 måneder, hvor de vokser op, tilbringer de i en stald med en tilhørende løbegård med betongulv. Kravet til udeareal til en gris på 110 kg er 0,55 m2. Hertil kommer et indeareal på 0,6 m2. Dermed har "Frilandsgrisene" omkring 80% mere plads end "industrigrisene". Også på andre områder har "Frilandsgrisene" langt bedre vilkår end "industrigrise". Det er især meget værdifuldt, at søerne lever på friland (=græsmarker). Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses. Problemet er, at den vildledende anprisning af høj dyrevelfærd i "Frilandsgrisen" gør det nærmest umuligt at markedsføre grise, hvor dyrevelfærden er endnu bedre. Det gælder bl.a. de økologiske grise, hvor arealkravet til slagtesvin er næsten dobbelt så stort. Desuden har de økologiske grise på to meget vigtige punkter langt bedre vilkår end 1

2 "Frilandsgrisen": 1. Økologiske smågrise må tidligst fravænnes, når de er 7 uger. Det sikrer sunde og stærke smågrise. "Frilandsgrise" må fravænnes allerede ved 4 uger. 2. Alle økologiske grise skal have fri adgang til grovfoder, hvilket er af meget stor betydning for grisenes mavefunktion, mæthedsfornemmelse og behov for rodeadfærd. Dermed har grovfoder stor betydning for grisenes almene velbefindende. Der er ikke krav om grovfoder til "Frilandsgrise". Dermed kan den vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen" i praksis bremse udviklingen af produktionssystemer med endnu bedre dyrevelfærd end "Frilandsgrisen". Desuden snyder man de forbrugere, der gerne vil støtte dyrevelfærden mest muligt, og som tror at de har gjort de bedste valg i "Frilandsgrisen". Påfaldende slægtskab Anmeldelserne af "Frilandsgrisen" for vildledende markedsføring er udarbejdet og indsendt af to personer, som begge har familiemæssige relationer til mig. Det er selvfølgelig dette forhold, der har givet anledning til spekulationer om brug af ufine metoder med henblik på at pleje Hanegals økonomiske interesser på bekostning af Friland A/S. Dette kan jeg blankt afvise! Min familie har altid været dybt optaget af dyreværnsspørgsmål og dermed også af økologisk husdyrproduktion, som indtil videre er det produktionssystem, der sikrer de bedste vilkår for landbrugsdyrene. Det ligger derfor hele familien stærkt på sinde at gøre en indsats for at skabe de bedste muligheder for en øget udbredelse af økologisk svineproduktion. Den aktuelle anmeldelse af "Frilandsgrisen" for vildledende markedsføring er et naturligt element i en sådan indsats, idet netop vildledende markedsføring af lysegrønne produkter er en af de væsentlige barrierer for udviklingen af økologien. Mit eget arbejde med økologi udspringer også af dette "nedarvede" engagement i dyrevelfærd. 2

3 En gammel historie. Det er i øvrigt ikke nyt for Friland A/S, at betegnelsen "Frilandsgris" kritiseres for at være vildledende. Allerede i forbindelse med den stiftende generalforsamling i Friland A/S i 1991 flere år inden stiftelsen af Hanegal Økologisk Kød A/S - udarbejdede jeg et notat til styregruppen for Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse om problematikken (Bilag 1). Dette ændrede dog ikke på deres holdning, og regelsættet for "Frilandsgrisen" har været stort set uændret i mere end 10 år. Også i de følgende år er Friland A/S jævnligt blevet konfronteret med spørgsmålet om vildledende markedsføring. Med hensyn til Dyrenes Beskyttelse skal det nævnes, at Dyrenes Beskyttelse har påbegyndt et arbejde med forbedring af reglerne for "Frilandsgrisen" allerede inden den seneste anmeldelse for vildledende markedsføring. Øget salg af økologisk svinekød vil primært gavne Friland A/S Det kritiske spørgsmål er selvfølgelig, om den aktuelle sag om vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen" kan gavne Hanegal på bekostning af Friland A/S, og om der dermed er tale om en uacceptabel sammenblanding af interesser. Jeg håber naturligvis, at en mere fair markedsføring af "Frilandsgrisen" vil forbedre mulighederne for at markedsføre økologisk svinekød på høj dyrevelfærd, hvilket måske kan øge salget af økologisk svinekød. Men et øget salg af økologisk svinekød vil primært gavne Friland A/S!, som udover salg af "Frilandsgrisen" også står for langt størstedelen af salget af økologisk svinekød i Danmark. Friland A/S slagter omkring økologiske grise om året, hvorimod Hanegal kun slagter ca økologiske grise. Friland A/S er derfor helt dominerende på markedet for fersk økologisk svinekød. På grund af svigtende eksport har Friland A/S for tiden en betydelig overproduktion af økologisk svinekød, som nu lægges på lager. Dette øger den økonomiske fordel for Friland A/S, hvis der kan flyttes omsætning fra "Frilandsgrisen" til det økologiske svinekød. Størstedelen af Hanegals økologiske grise anvendes til økologisk pålæg, hvor 3

4 Hanegal er markedsledende i Danmark Desuden køber Hanegal en del af råvarerne fra Friland A/S. Status for den aktuelle sag Fødevareregion Viborg har i første omgang afvist klagerne, men denne afgørelse er nu anket af forbrugerrådet, se Ulrich Kern-Hansen Redegørelse er sendt til: Friland A/S Dyrenes Beskyttelse Forbrugerrådet Aktive Forbrugere Grønne Familier Økologisk Landsforening JyllandsPosten Politiken Bilag: Notat om "Frilandsgrisen" fra 7. december 1991 stilet til Styregruppen for Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse: Ulrich Kern-Hansen Resenbrovej 29, Voel, 8600 Silkeborg Tlf Foreninqen til Dvrenes Beskvttelse att. Kornerupatt. H.B. Simonsen Styregruppen for Friland A/Satt. Holger Sørensenatt. Anders Andersenatt. Henry Jørgensenatt. Karsten Deibjergatt. Jens Baggeratt. Hans Kr. Hansenatt. Poul Erik Olsenatt. Kresten Pedersenatt. Bent H. Andersen Som nystartet producent af frilands- (evt. økologiske) grise er jeg blevet orienteret om planerne for Friland A/S og det i denne forbindelse etablerede samarbejde mellem Friland A/S og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Jeg skal indledningsvis pointere, at jeg finder projektet særdeles lovende - både for svineproducenterne og for grisene. Og det er utvivlsomt af meget stor værdi, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse aktivt tager de1 i projektet. 4

5 Mit "ærinde" er udkastet til regler for produktion af frilandsgrisen. Størstedelen af de foreslåede regler er fortrinlige, men enkelte af reglerne finder jeg særdeles problematiske både i relation til markedsføringen af produktet "frilandsgrisen"" og i relation til den opnåede husdyrvelfærd. Problematiske er især følgende foreslåede regler for fravænnede qrise og slaqtesvin: "Grisene skal opstaldes i strøede stier, med fri adgang til udendørs areal. Arealkravene er følgende: Totalt area1 pr. gris. Lev vægt: m ,4 0,6 60 0,8 80 1, ,2 Indensdørs liggeareal skal mindst udgøre 0,5 m2 pr. 100 kg gris" Endvidere finder jeg det betænkeligt, at det i f ø l g e de foreslåede regler er tilladt at fravænne smdgrise allerede, når de er 4 uger. Fortolkninq af reqlerne for fravænnede qrise oq Slagtesvin: Der er tale om såkaldte verandastalde med krav om et halmstrøet indendørs liggeareal. Derudover har grisene adgang til et "udeareal", hvor der ikke er specielle krav underlaget/gulvet (udover miljømyndighedernes krav). - I den foreliggende formulering udelukker reglerne således ikke, at udearealet kan have spaltegulv. Arealkravene indebarer, at f.eks. slagtesvin på 60 kg har et udeareal på højst 0,5 m2 pr. dyr. Der er iøvrigt ingen krav til udearealets indretning. Problemer i forbindelse med markedsførinq:produktet kaldes en "frilandsgris", men rent faktisk er den flæskesteg, som forbrugeren køber, kun 15-20% frilandsgris. Grisen har nemlig kun levet på friland de første fire uger af sit liv. Resten af tiden har den tilbragt i en relativ trang verandastald, hvor det eneste, der "lugter" lidt af friland, er luften og lyset. 5

6 Dette er vildledende - og dermed ulovlig - markedsføring. Begrebet "frilandsgris" giver nemlig forbrugeren helt andre associationer om grisens levevilkår, end det der i virkeligheden er tale om. Der er derfor stor risiko for, at både konkurrenter med ringere produkter og konkurrenter med en ægte frilandsgris vi1 anlægge sag om vildledende markedsføring, jævnfør Markedsføringslovens paragraf 2. En sådan sag vi1 let finde vej til avisernes forsider og vi1 uundgåeligt skade troværdighed og omdømme for Friland A/S, men også for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, såfremt foreningen har "blåstemplet" Friland A/S's produkter. Konklusion: "Frilandsgris" er et godt navn at markedføre, men det ender galt, hvis ikke produktet lever op til betegnelsen. Enten må reglerne for fravænnede grise og slagtesvin ændres, så der reelt bliver tale om en frilandsgris. Eller også må produktet markedsføres under en anden betegnelse, der er i bedre overensstemmelse med de foreliggende produktionsregler. Problemer i forbindelse med husdvrvelfærd. Spørgsmålet er her, om reglerne for fravænnede grise og slagtesvin sikrer dyrene så gode levevilkår, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse kan "blåstemple" produktet og aktivt tage de1 i markedsføringen? Også i denne sammenhæng har både Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S et problem. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse kan få skadet sit omdømme, hvis man aktivt anbefaler et produkt, hvor dyrenes velfærd er tvivlsom, især hvis det økonomisk set er realistisk at sikre dyrene væsentligt bedre vilkår. Friland A/S står langt svagere i markedsføringen, såfremt Foreningen til Dyrenes Beskyttelse ikke har "blåstemplet" produktet. I de foreslåede generelle regler for produktion af "frilandsgrisen" lyder det første punkt: "Grisene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd" Der er ingen tvivl om, at dette krav til fulde er opfyldt for søernes vedkommende. Derimod mener jeg - som nævnt indledningsvis - at situationen er mere problematisk for de fravænnede grise og slagtesvinene. 6

7 For det første giver kravene til de beskrevne verandastalde ikke sikkerhed for, at grisene har "mulighed for at udvise normal adfærd": - Der er for lidt plads til det høje aktivitetsniveau (leg?), som flere gange dagligt er naturlig adfærd hos grupper af unge grise. - Svage individer stresses, fordi de har for få muligheder for at undvige stærke individer. - Der er ikke krav om skygge for solen og mulighed for sølebad i varme sommerperioder. Dette er en meget alvorlig mange1 i et delvist udendørssystem, hvor vejrtypen er helt afgørende for "staldklimaet". - Grisene er ikke sikret mulighed for rodeadfærd. Da grundlaget for Friland A/S er at markedsføre produkter, som netop med hensyn til husdyrvelfærd er klart bedre end traditionelle produkter, er man - for mig at se - nødsaget til at forbedre/skærpe reglerne for fravænnede grise og slagtesvin. Idet jeg går ud fra, at man p.t. ikke er indstillet på krav om en ægte frilandsproduktion, vi1 jeg fores1å følgende ændringer og suppleringer af kravene til verandastalden: 1. Arealkravene er følgende: Totalt area1 pr. gris. Lev. vægt m2 20 1,2 40 1,8 60 2,4 80 3, ,6 Indendørs halmstrøet liggeareal skal udgøre mindst 0,5 m2 pr. 100 kg gris. Udearealet skal være indrettet således, at alle grise kan finde skygge for solen. En de1 af udearealet skal være forsynet med tørvestrøelse eller jord, som giver grisene mulighed for rodeadfærd. I sommerhalvåret skal grisene have mulighed for sølebad på udearealet. 7

8 Disse krav har selvfølgelig en økonomisk konsekvens: Det kan anslås, at det øgede arealkrav til udearealet og de ekstra installationer vi1 koste af størrelsesordenen 500 kr pr. stiplads, hvilket svarer til en produktionsomkostning pr. produceret slagtesvin på kr (afhængigt af renteniveau og afskrivningsperiode). En væsentlig forbedring af slagtesvinenes levevilkår kommer saledes til at ø g e produktionsprisen med omkring 30 øre pr. kg. Et andet problem i relation til husdyrvelfærd er den foreslåede fravænningsalder på 4 uger. Megen adfærdsforskning tyder på, at en så tidlig fravænning er problematisk for smågrisene og b1.a. giver sig udslag i patteaktivitet og trynepuffen på kuldsøskende. Dette er medvirkende årsag til, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse hidtil har anbefalet en fravænningsalder på 6-8 uger! (I økologisk svineproduktion må smågrisene tidligst fravænnes når de er 7 uger). Jeg vi1 derfor foreslå, at reglerne for "frilandsgrisen" skærpes, således at smågrisene tidligst må fravænnes, når de er 6 uger. Konsekvens heraf kan være op til 2 færre fravænnede smågrise pr. årsso. Rent økonomisk vi1 dette indebære, at produktionsprisen på smågrisene øges med op til l0%, dvs. med op til omkring 35 kr pr. smågris. Produktionsprisen på slagtesvin vi1 således blive forøget med op til 50 øre pr. kg. - Dette er imidlertid den værst tænkelige situation, nemlig at søerne ikke kommer i brunst i diegivningsperiode. Muligvis kan en tidlig introduktion af en orne fremme brunsten, således at den økonomiske konsekvens i praksis kan blive væsentligt mindre, end de ovenfor anslåede 50 øre pr. kg slagtesvin. Konklusion:De skærpede krav til fravænningsalderen og staldforholdene for fravænnede grise og slagtesvin vi1 således kunne øge produktionsomkostningerne med op til = 80 øre pr. kg slagtesvin. Denne merpris er så begrænset, at den b ø r kunne accepteres, når der er tale om et specialprodukt, der skal markedsføres på husdyrvelfærd. - Og produktet vi1 stadig kunne sælges til stort set samme pris som Antoniusgrisen, der kun har en god kødkvalitet som salgsargument. Afslutning:Jeg har udarbejdet dette notat for at bidrage konstruk- 8

9 tivt til udviklingen af et regelsæt, som på alle punkter vi1 bidrage væsentligt til forbedring af produktionsdyrenes levevilkår, men som også er realistisk, når der tænkes på produktion i praksis, på markedsføring og på mulighederne for at sælge produktet(prisen). Med venlig hilsen Ulrich Kern-Hansen 9

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

Lovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

UDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar

Læs mere

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi

Læs mere

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion

DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament

Læs mere

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark

BRANCHEAFTALE. Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark BRANCHEAFTALE Vedrørende supplerende regler for produktion af økologiske svin, der opdrættes i Danmark KAPITEL I 1. FORMÅL Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i

Læs mere

ANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE

ANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE ANBEFALINGER TIL ØGET DYREVELFÆRD VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE GRISE KAPITEL I 1. FORMÅL Disse frivillige anbefalinger supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske grise.

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR 219 Et halvår med udfordringer Et halvår med udfordringer Hermed en status på første halvår af regnskabsåret 218/19, der på nogle områder ikke er gået, som vi havde

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød

Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning for svinekød Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Att.: Jørgen Kruhl Jensen 31. august 2016 Dok. Nr. D16-199250 Høringssvar bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkning

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/kise Sagsnr.: 2014-15-30-00003 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S

Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program frem til kl 15 Friland A/S et afsætningsselskab v/ Marketingchef Maria Bast Kontraktlevering, kvalitetskrav og afregning

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Bedre velfærd for svin

Bedre velfærd for svin Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.

Læs mere

Hvilken vej bevæger svineproducenterne sig?

Hvilken vej bevæger svineproducenterne sig? Hvilken vej bevæger svineproducenterne sig? Direktør Nicolaj Nørgaard Staldsystemers udvikling 0 pct. 0 pct. 100 pct. 0 pct. 0 pct. 100 pct. 3-4 pct. 96-97 pct. Hvor skal dansk svineproduktion hen? Afvikling

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup #split# SVINEAVL - V/BRIAN MARTIN SØRENSEN V Thorupvej 19 9330 Dronninglund Plan og Miljø Dato: 03-05-2016 Sags. nr.: 09.17.44-P19-4-16 Sagsbeh.: Lise Laursen Lokaltlf.: +4599455520 Ny Rådhusplads 1 9700

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Effektivitsrapport for avlsdyr

Effektivitsrapport for avlsdyr Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted HVILKEN HISTORIE ER VIGTIG AT FORTÆLLE? Udvikling i produktion, efterspørgsel, a fregning Rammerne Produktionssystemer Produktionsresulta ter Den gode historie Udfordringer

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne 4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Observationer i el-markedet set med grønne øjne

Observationer i el-markedet set med grønne øjne Observationer i el-markedet set med grønne øjne Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vilje til at betale mere... Forbrugeren står med en ekstra 10-øre i hånden, når hun køber el. Hvordan skaber hun størst

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering

Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering I de seneste år er der kommet stigende fokus på, at landbrugsproduktionen i fremtiden skal ses som en del af den cirkulære bioøkonomi. En af de teknologier,

Læs mere

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt

www.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Friland A/S Brårupgade 3 DK-7800 Skive Tel: +45 8919 2760 Fax: +45 8919 2351 e-mail: frilandinfo@friland.dk

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Svineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget

Svineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4

Læs mere

DYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER

DYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER DYREVELFÆRD SOM KONKURRENCEPARAMETER Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Tove Christensen IFRO (SCIENCE) www.dyreetik.dk www.animalethics.net Sted og dato Dias 1 TO SIDER AF SAMME MØNT? Dyrevelfærd

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

Anmeldelse af ændret dyrehold efter 29 på ejendommen Hanerupvej 17, 4420 Regstrup

Anmeldelse af ændret dyrehold efter 29 på ejendommen Hanerupvej 17, 4420 Regstrup Henrik Larsen Mørkøv Kirkeby 10 4440 Mørkøv VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 11. december 2017 Sagsb.: Henrik Rasmussen Sagsnr.: 17/29078 Dir.tlf.: 72 36 41 20 E-mail: heras@holb.dk Anmeldelse af ændret dyrehold

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Teknik og Miljø Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej 19, 6862 Tistrup 20.

Teknik og Miljø  Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej 19, 6862 Tistrup 20. Niels Thing Snorupvej 14 6862 Tistrup Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

25. marts Jens Chrestian Jensen Svennesmølle Sydals

25. marts Jens Chrestian Jensen Svennesmølle Sydals 25. marts 2013 Jens Chrestian Jensen Svennesmølle 36 6470 Sydals Afgørelse om anmeldelse af skift i dyretype, Svennesmølle 36, 6470 Sydals Sønderborg Kommune har d. 20. marts 2013 modtaget en anmeldelse

Læs mere

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017. EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med svinebesætninger Kapitel 3 Krav til slagterier Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder Kapitel 5 Krav

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Afgørelsen er meddelt i medfør af 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2.

Afgørelsen er meddelt i medfør af 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. Teknik og Miljø Ornestationen Mors ApS Gl. Møllevej 97 7970 Redsted M Dato: 12-09-2016 Sagsnr.: 773-2016-18187 Navn: Malene Fogh Direkte tlf.nr.: 99707074 E-mail mfo@morsoe.dk Anmeldelse af skift mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)

Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1) BEK nr 1220 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00420 Senere ændringer

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

FLASKEHALSE I SOHOLDET

FLASKEHALSE I SOHOLDET FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?

Læs mere

Fakta om den danske svinebranche

Fakta om den danske svinebranche Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober Konsulent Gitte Hansen VKST mail: gh@vkst.dk Kan du forbedre udnyttelsen af din stald Din virksomhed Staldanlæg/

Læs mere

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på V. Thorupvej 16, 9330 Dronninglund

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på V. Thorupvej 16, 9330 Dronninglund #split# SVINEAVL - V/BRIAN MARTIN SØRENSEN V Thorupvej 19 9330 Dronninglund Plan og Miljø Dato: 07-09-2015 Sags. nr.: 09.17.44-P19-6-15 Sagsbeh.: Lise Laursen Lokaltlf.: +4599455520 Ny Rådhusplads 1 9700

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1342 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Salling produktion v. Helle Jensen Havbakkervej 2 A 7870 Roslev. henrik@havbakke2a.dk. Den 25. august 2015

Salling produktion v. Helle Jensen Havbakkervej 2 A 7870 Roslev. henrik@havbakke2a.dk. Den 25. august 2015 Salling produktion v. Helle Jensen Havbakkervej 2 A 7870 Roslev henrik@havbakke2a.dk Den 25. august 2015 Havbakkervej 2 A 7870 Roslev - Anmeldelse 31 Skift i dyretype - ingen nabohøring. Skive Kommune

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper

Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper Afdeling: Byg og Miljø Dato: 3. juli 2015 TEKNIK BYG OG OG MILJØ MILJØ Afgørelse om ikke godkendelsespligtig skift mellem dyretyper Grønnevej 11/13 8500 Grenaa Efter 17, stk. 3 i lov om miljøgodkendelse

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere