Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses."

Transkript

1 5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen", der er omtalt i Jyllandsposten i dag. Sagens reelle indhold "Frilandsgrisen" blev i foråret anmeldt for vildledende markedsføring, idet navnet "Frilandsgris" og de anvendte markedsføringsmaterialer giver forbrugerne indtryk af, at kødet stammer fra grise, der er vokset op på en græsmark. Dette er imidlertid langt fra tilfældet. "Frilandsgrisene" er ganske vist født på friland, og de lever de første fire uger på friland. Men de næste 4-5 måneder, hvor de vokser op, tilbringer de i en stald med en tilhørende løbegård med betongulv. Kravet til udeareal til en gris på 110 kg er 0,55 m2. Hertil kommer et indeareal på 0,6 m2. Dermed har "Frilandsgrisene" omkring 80% mere plads end "industrigrisene". Også på andre områder har "Frilandsgrisene" langt bedre vilkår end "industrigrise". Det er især meget værdifuldt, at søerne lever på friland (=græsmarker). Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses. Problemet er, at den vildledende anprisning af høj dyrevelfærd i "Frilandsgrisen" gør det nærmest umuligt at markedsføre grise, hvor dyrevelfærden er endnu bedre. Det gælder bl.a. de økologiske grise, hvor arealkravet til slagtesvin er næsten dobbelt så stort. Desuden har de økologiske grise på to meget vigtige punkter langt bedre vilkår end 1

2 "Frilandsgrisen": 1. Økologiske smågrise må tidligst fravænnes, når de er 7 uger. Det sikrer sunde og stærke smågrise. "Frilandsgrise" må fravænnes allerede ved 4 uger. 2. Alle økologiske grise skal have fri adgang til grovfoder, hvilket er af meget stor betydning for grisenes mavefunktion, mæthedsfornemmelse og behov for rodeadfærd. Dermed har grovfoder stor betydning for grisenes almene velbefindende. Der er ikke krav om grovfoder til "Frilandsgrise". Dermed kan den vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen" i praksis bremse udviklingen af produktionssystemer med endnu bedre dyrevelfærd end "Frilandsgrisen". Desuden snyder man de forbrugere, der gerne vil støtte dyrevelfærden mest muligt, og som tror at de har gjort de bedste valg i "Frilandsgrisen". Påfaldende slægtskab Anmeldelserne af "Frilandsgrisen" for vildledende markedsføring er udarbejdet og indsendt af to personer, som begge har familiemæssige relationer til mig. Det er selvfølgelig dette forhold, der har givet anledning til spekulationer om brug af ufine metoder med henblik på at pleje Hanegals økonomiske interesser på bekostning af Friland A/S. Dette kan jeg blankt afvise! Min familie har altid været dybt optaget af dyreværnsspørgsmål og dermed også af økologisk husdyrproduktion, som indtil videre er det produktionssystem, der sikrer de bedste vilkår for landbrugsdyrene. Det ligger derfor hele familien stærkt på sinde at gøre en indsats for at skabe de bedste muligheder for en øget udbredelse af økologisk svineproduktion. Den aktuelle anmeldelse af "Frilandsgrisen" for vildledende markedsføring er et naturligt element i en sådan indsats, idet netop vildledende markedsføring af lysegrønne produkter er en af de væsentlige barrierer for udviklingen af økologien. Mit eget arbejde med økologi udspringer også af dette "nedarvede" engagement i dyrevelfærd. 2

3 En gammel historie. Det er i øvrigt ikke nyt for Friland A/S, at betegnelsen "Frilandsgris" kritiseres for at være vildledende. Allerede i forbindelse med den stiftende generalforsamling i Friland A/S i 1991 flere år inden stiftelsen af Hanegal Økologisk Kød A/S - udarbejdede jeg et notat til styregruppen for Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse om problematikken (Bilag 1). Dette ændrede dog ikke på deres holdning, og regelsættet for "Frilandsgrisen" har været stort set uændret i mere end 10 år. Også i de følgende år er Friland A/S jævnligt blevet konfronteret med spørgsmålet om vildledende markedsføring. Med hensyn til Dyrenes Beskyttelse skal det nævnes, at Dyrenes Beskyttelse har påbegyndt et arbejde med forbedring af reglerne for "Frilandsgrisen" allerede inden den seneste anmeldelse for vildledende markedsføring. Øget salg af økologisk svinekød vil primært gavne Friland A/S Det kritiske spørgsmål er selvfølgelig, om den aktuelle sag om vildledende markedsføring af "Frilandsgrisen" kan gavne Hanegal på bekostning af Friland A/S, og om der dermed er tale om en uacceptabel sammenblanding af interesser. Jeg håber naturligvis, at en mere fair markedsføring af "Frilandsgrisen" vil forbedre mulighederne for at markedsføre økologisk svinekød på høj dyrevelfærd, hvilket måske kan øge salget af økologisk svinekød. Men et øget salg af økologisk svinekød vil primært gavne Friland A/S!, som udover salg af "Frilandsgrisen" også står for langt størstedelen af salget af økologisk svinekød i Danmark. Friland A/S slagter omkring økologiske grise om året, hvorimod Hanegal kun slagter ca økologiske grise. Friland A/S er derfor helt dominerende på markedet for fersk økologisk svinekød. På grund af svigtende eksport har Friland A/S for tiden en betydelig overproduktion af økologisk svinekød, som nu lægges på lager. Dette øger den økonomiske fordel for Friland A/S, hvis der kan flyttes omsætning fra "Frilandsgrisen" til det økologiske svinekød. Størstedelen af Hanegals økologiske grise anvendes til økologisk pålæg, hvor 3

4 Hanegal er markedsledende i Danmark Desuden køber Hanegal en del af råvarerne fra Friland A/S. Status for den aktuelle sag Fødevareregion Viborg har i første omgang afvist klagerne, men denne afgørelse er nu anket af forbrugerrådet, se Ulrich Kern-Hansen Redegørelse er sendt til: Friland A/S Dyrenes Beskyttelse Forbrugerrådet Aktive Forbrugere Grønne Familier Økologisk Landsforening JyllandsPosten Politiken Bilag: Notat om "Frilandsgrisen" fra 7. december 1991 stilet til Styregruppen for Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse: Ulrich Kern-Hansen Resenbrovej 29, Voel, 8600 Silkeborg Tlf Foreninqen til Dvrenes Beskvttelse att. Kornerupatt. H.B. Simonsen Styregruppen for Friland A/Satt. Holger Sørensenatt. Anders Andersenatt. Henry Jørgensenatt. Karsten Deibjergatt. Jens Baggeratt. Hans Kr. Hansenatt. Poul Erik Olsenatt. Kresten Pedersenatt. Bent H. Andersen Som nystartet producent af frilands- (evt. økologiske) grise er jeg blevet orienteret om planerne for Friland A/S og det i denne forbindelse etablerede samarbejde mellem Friland A/S og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Jeg skal indledningsvis pointere, at jeg finder projektet særdeles lovende - både for svineproducenterne og for grisene. Og det er utvivlsomt af meget stor værdi, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse aktivt tager de1 i projektet. 4

5 Mit "ærinde" er udkastet til regler for produktion af frilandsgrisen. Størstedelen af de foreslåede regler er fortrinlige, men enkelte af reglerne finder jeg særdeles problematiske både i relation til markedsføringen af produktet "frilandsgrisen"" og i relation til den opnåede husdyrvelfærd. Problematiske er især følgende foreslåede regler for fravænnede qrise og slaqtesvin: "Grisene skal opstaldes i strøede stier, med fri adgang til udendørs areal. Arealkravene er følgende: Totalt area1 pr. gris. Lev vægt: m ,4 0,6 60 0,8 80 1, ,2 Indensdørs liggeareal skal mindst udgøre 0,5 m2 pr. 100 kg gris" Endvidere finder jeg det betænkeligt, at det i f ø l g e de foreslåede regler er tilladt at fravænne smdgrise allerede, når de er 4 uger. Fortolkninq af reqlerne for fravænnede qrise oq Slagtesvin: Der er tale om såkaldte verandastalde med krav om et halmstrøet indendørs liggeareal. Derudover har grisene adgang til et "udeareal", hvor der ikke er specielle krav underlaget/gulvet (udover miljømyndighedernes krav). - I den foreliggende formulering udelukker reglerne således ikke, at udearealet kan have spaltegulv. Arealkravene indebarer, at f.eks. slagtesvin på 60 kg har et udeareal på højst 0,5 m2 pr. dyr. Der er iøvrigt ingen krav til udearealets indretning. Problemer i forbindelse med markedsførinq:produktet kaldes en "frilandsgris", men rent faktisk er den flæskesteg, som forbrugeren køber, kun 15-20% frilandsgris. Grisen har nemlig kun levet på friland de første fire uger af sit liv. Resten af tiden har den tilbragt i en relativ trang verandastald, hvor det eneste, der "lugter" lidt af friland, er luften og lyset. 5

6 Dette er vildledende - og dermed ulovlig - markedsføring. Begrebet "frilandsgris" giver nemlig forbrugeren helt andre associationer om grisens levevilkår, end det der i virkeligheden er tale om. Der er derfor stor risiko for, at både konkurrenter med ringere produkter og konkurrenter med en ægte frilandsgris vi1 anlægge sag om vildledende markedsføring, jævnfør Markedsføringslovens paragraf 2. En sådan sag vi1 let finde vej til avisernes forsider og vi1 uundgåeligt skade troværdighed og omdømme for Friland A/S, men også for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, såfremt foreningen har "blåstemplet" Friland A/S's produkter. Konklusion: "Frilandsgris" er et godt navn at markedføre, men det ender galt, hvis ikke produktet lever op til betegnelsen. Enten må reglerne for fravænnede grise og slagtesvin ændres, så der reelt bliver tale om en frilandsgris. Eller også må produktet markedsføres under en anden betegnelse, der er i bedre overensstemmelse med de foreliggende produktionsregler. Problemer i forbindelse med husdvrvelfærd. Spørgsmålet er her, om reglerne for fravænnede grise og slagtesvin sikrer dyrene så gode levevilkår, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse kan "blåstemple" produktet og aktivt tage de1 i markedsføringen? Også i denne sammenhæng har både Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S et problem. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse kan få skadet sit omdømme, hvis man aktivt anbefaler et produkt, hvor dyrenes velfærd er tvivlsom, især hvis det økonomisk set er realistisk at sikre dyrene væsentligt bedre vilkår. Friland A/S står langt svagere i markedsføringen, såfremt Foreningen til Dyrenes Beskyttelse ikke har "blåstemplet" produktet. I de foreslåede generelle regler for produktion af "frilandsgrisen" lyder det første punkt: "Grisene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd" Der er ingen tvivl om, at dette krav til fulde er opfyldt for søernes vedkommende. Derimod mener jeg - som nævnt indledningsvis - at situationen er mere problematisk for de fravænnede grise og slagtesvinene. 6

7 For det første giver kravene til de beskrevne verandastalde ikke sikkerhed for, at grisene har "mulighed for at udvise normal adfærd": - Der er for lidt plads til det høje aktivitetsniveau (leg?), som flere gange dagligt er naturlig adfærd hos grupper af unge grise. - Svage individer stresses, fordi de har for få muligheder for at undvige stærke individer. - Der er ikke krav om skygge for solen og mulighed for sølebad i varme sommerperioder. Dette er en meget alvorlig mange1 i et delvist udendørssystem, hvor vejrtypen er helt afgørende for "staldklimaet". - Grisene er ikke sikret mulighed for rodeadfærd. Da grundlaget for Friland A/S er at markedsføre produkter, som netop med hensyn til husdyrvelfærd er klart bedre end traditionelle produkter, er man - for mig at se - nødsaget til at forbedre/skærpe reglerne for fravænnede grise og slagtesvin. Idet jeg går ud fra, at man p.t. ikke er indstillet på krav om en ægte frilandsproduktion, vi1 jeg fores1å følgende ændringer og suppleringer af kravene til verandastalden: 1. Arealkravene er følgende: Totalt area1 pr. gris. Lev. vægt m2 20 1,2 40 1,8 60 2,4 80 3, ,6 Indendørs halmstrøet liggeareal skal udgøre mindst 0,5 m2 pr. 100 kg gris. Udearealet skal være indrettet således, at alle grise kan finde skygge for solen. En de1 af udearealet skal være forsynet med tørvestrøelse eller jord, som giver grisene mulighed for rodeadfærd. I sommerhalvåret skal grisene have mulighed for sølebad på udearealet. 7

8 Disse krav har selvfølgelig en økonomisk konsekvens: Det kan anslås, at det øgede arealkrav til udearealet og de ekstra installationer vi1 koste af størrelsesordenen 500 kr pr. stiplads, hvilket svarer til en produktionsomkostning pr. produceret slagtesvin på kr (afhængigt af renteniveau og afskrivningsperiode). En væsentlig forbedring af slagtesvinenes levevilkår kommer saledes til at ø g e produktionsprisen med omkring 30 øre pr. kg. Et andet problem i relation til husdyrvelfærd er den foreslåede fravænningsalder på 4 uger. Megen adfærdsforskning tyder på, at en så tidlig fravænning er problematisk for smågrisene og b1.a. giver sig udslag i patteaktivitet og trynepuffen på kuldsøskende. Dette er medvirkende årsag til, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse hidtil har anbefalet en fravænningsalder på 6-8 uger! (I økologisk svineproduktion må smågrisene tidligst fravænnes når de er 7 uger). Jeg vi1 derfor foreslå, at reglerne for "frilandsgrisen" skærpes, således at smågrisene tidligst må fravænnes, når de er 6 uger. Konsekvens heraf kan være op til 2 færre fravænnede smågrise pr. årsso. Rent økonomisk vi1 dette indebære, at produktionsprisen på smågrisene øges med op til l0%, dvs. med op til omkring 35 kr pr. smågris. Produktionsprisen på slagtesvin vi1 således blive forøget med op til 50 øre pr. kg. - Dette er imidlertid den værst tænkelige situation, nemlig at søerne ikke kommer i brunst i diegivningsperiode. Muligvis kan en tidlig introduktion af en orne fremme brunsten, således at den økonomiske konsekvens i praksis kan blive væsentligt mindre, end de ovenfor anslåede 50 øre pr. kg slagtesvin. Konklusion:De skærpede krav til fravænningsalderen og staldforholdene for fravænnede grise og slagtesvin vi1 således kunne øge produktionsomkostningerne med op til = 80 øre pr. kg slagtesvin. Denne merpris er så begrænset, at den b ø r kunne accepteres, når der er tale om et specialprodukt, der skal markedsføres på husdyrvelfærd. - Og produktet vi1 stadig kunne sælges til stort set samme pris som Antoniusgrisen, der kun har en god kødkvalitet som salgsargument. Afslutning:Jeg har udarbejdet dette notat for at bidrage konstruk- 8

9 tivt til udviklingen af et regelsæt, som på alle punkter vi1 bidrage væsentligt til forbedring af produktionsdyrenes levevilkår, men som også er realistisk, når der tænkes på produktion i praksis, på markedsføring og på mulighederne for at sælge produktet(prisen). Med venlig hilsen Ulrich Kern-Hansen 9

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter

Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter TITEL PÅ FORSLAGET Skærpede retningslinjer for markedsføring af animalske produkter TYPE AF FORSLAG Hvilket politisk ordførerskab er forslaget rettet mod, nævn evt. flere hvis forslaget går på tværs af

Læs mere

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE

FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE STATUS, ÅRSAGER OG UDFORDRINGER I FORHOLD TIL LØSNING AF FORHØJET DØDELIGHED HOS ØKOLOGISKE PATTEGRISE JAN TIND SØRENSEN OG LENE JUUL PEDERSEN DCA RAPPORT NR. 021 JUNI 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA -

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Mere økologisk svinekød

Mere økologisk svinekød ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION Aktuel information til samtlige landbrug november 2009 Mere økologisk svinekød Foto: ulla skovsbøl Rekordsalg hos Friland Friland har aldrig solgt så meget økologisk svinekød

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels

Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels university of copenhagen Økologisk Svineproduktion Tvedegaard, Niels Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologisk svineproduktion Udfordringer, muligheder og begrænsninger John E. Hermansen (Red.) FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Formålet med FØJO

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter university of copenhagen Løse søer Christensen, Tove; Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion

Hold af svin i Danmark. en industriel produktion Hold af svin i Danmark en industriel produktion Indholdsfortegnelse Sammendrag............................... 4 1. Indledning............................. 7 1.1. 13 år med dårlig dyrevelfærd og for lidt

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Stalde til økologiske slagtesvin

Stalde til økologiske slagtesvin Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451

Gallup om SKAT. Gallup om SKAT. TNS Dato: 27. august 2013 Projekt: 59451 Feltperiode: Den 27. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.037 personer Stikprøven er vejet på

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

[deadline mandag kl. 8.30]

[deadline mandag kl. 8.30] [deadline mandag kl. 8.30] Så er det lige før det hele går løs, og vi håber og tror på, at Julebasaren på lørdag, endnu engang bliver alt det store arbejde værd! I løbet af ugen bliver der arbejdet flittigt

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Jacob Mollerup Danmarks Radio. Vedr.: Klage til. burde. kanal til. Fødevarer. Landbrug og. At Landbrug

Jacob Mollerup Danmarks Radio. Vedr.: Klage til. burde. kanal til. Fødevarer. Landbrug og. At Landbrug Lytterne og seernes redaktør Jacob Mollerup Danmarks Radio Fremsendt pr. e-mail: jmol@ @dr.dk 19. november 2013 Dok. Nr. D13-56669 Vedr.: Klage til DR over udsendelse en 'Hele Svineriet' Dyrenes Beskyttelse

Læs mere

INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1

INSTITUTION: LANDBRUG & FØDEVARER 1, VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2 FORFATTER: CHEFFORSKER, DYRLÆGE LIS ALBAN 1 SUNDHEDSTILSTAND FOR ØKOLOGISK OPDRÆTTEDE SLAGTESVIN OG FRILANDSSLAGTESVIN I FORHOLD TIL KONVENTIONELLE SLAGTESVIN VURDERET UD FRA KØDKONTROLMÆSSIGE FUND NOTAT NR.1518 L&F og SEGES har udført en analyse

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markeds - drevet dyrevelfærd Det Dyreetiske Råd Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Veterinærenheden Slotsholmsgade 12

Læs mere

Anders Echberg Dato: 21-03-2014 Guredevej 13 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/65180

Anders Echberg Dato: 21-03-2014 Guredevej 13 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/65180 Anders Echberg Dato: 21-03-2014 Guredevej 13 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/65180 Sagsb.: Henriette Fries Dir.tlf.: 72 36 80 66 E-mail: hfrie@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Afgørelse om emissionsorienteret produktionstilpasning

Læs mere

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide?

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Camilla Udsen, cand.techn.al., ph.d. Fødevarepolitisk medarbejder Forbrugerrådet Fiolstræde 17 Postboks 2188 1017 København K Er sporbarhed et forbrugerkrav????? Eksempler

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ERFARING NR. 1103 En ny farehytte er udviklet til søer på friland. Hytten er større, har bedre ventilation og bedre arbejdsmiljø end traditionelle hytter. Hytten skal fortsat udvikles. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a.

En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a. A d vokat (H), professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF 1. En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a. Kræver ingen tiltag hos den enkelte fond, men skal haves i erindring ved stiftelse

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Fremtidens Landbrugsbyggeri

Fremtidens Landbrugsbyggeri Fremtidens Landbrugsbyggeri sådan fungerer hverdagen. Ved svineproducent Palle Joest Andersen & Bygherrerådgiver Bente Søgaard Bygningskontoret NORD A/S Fremtidens Landbrugsbyggeri sådan fungerer hverdagen.

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere