NyS. NyS og artiklens forfatter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NyS. NyS og artiklens forfatter"

Transkript

1 NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 43, 2012, s Udgivet af: URL: NyS i samarbejde med Dansk Sprognævn NyS og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Anmeldelse Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2011 (224 sider). JAN HEEGÅRD INDLEDNING Udgivelsen af Grammatiske grundbegreber, Sætningen, ordet og sproget (GG) i den tidlige sommer 2011 gav forfatteren Susanne Annikki Kristensen (SAK) en del mediebevågenhed, jf. linkene i litteraturlisten. Vinklen var at GG giver læseren, fortrinsvis studerende på højere læreanstalter, en anderledes og ifølge nyhedsdækningen bedre indføring i grammatik. Ifølge pressemeddelelsen fra Syddansk Universitetsforlag tager GG ikke udgangspunkt i ordet og dets form (dvs. ordklasse og bøjning). I stedet tages der udgangspunkt i konstituenterne og deres syntaktiske funktion i sætningen på grund af afhængighedsrelationerne mellem disse sproglige størrelser (Pressemeddelelse, Syddansk Universitetsforlag, 28. juni 2011). Fordi GG er blevet fremhævet som en ny og bedre måde at lave grammatik på, vil jeg i denne anmeldelse lave lejlighedsvise sammenligninger med andre fremstillinger der er tilgængelige på markedet. Det er dog ikke intentionen at lave udtømmende og detaljerede sammenlignende studier mellem GG og konkurrenterne. Sammenligningen vil være baseret på nedslag i udvalgte steder i GG. Svaret på om GG så udmærker sig i sådanne retninger i forhold til konkurrenterne, er kort og godt: nej. Selvom GG sine steder giver en god, om end traditionel indføring i grammatiske grundbegreber, er det ikke åbenlyst for denne anmelder at indføringen er specielt fordelagtig for den sprogstuderende, hverken med hensyn til lingvistisk metode (betoning af afhængighedsrelationerne) eller med hensyn til pædagogisk fremstilling. Anmeldelsen giver først et resume af bogens seks afsnit, og derpå rundes der af med en samlet vurdering. 141

3 Bogens struktur GG s hoveddel består af de seks hovedkapitler der refereres nedenfor. Kapitlerne gennemgår de begreber og analysemetoder der hører til de enkelte emner, og til hvert afsnit undtagen det første er der øvelser til træning af det læste. Øvelserne tager udgangspunkt i tekstuddrag fra den danske oversættelse af Stieg Larssons Mænd der hader kvinder (2005), og de er sammen med løsningerne i appendiks 4 uden tvivl nyttige for læseren der vil tjekke sin forståelse af de gennemgåede principper for grammatisk analyse. Hvert af de tematiske kapitler (dog ikke det introducerende Hvad er sprog?) rundes af med korte redegørelser for udvalgte andre og divergerende synspunkter på de behandlede emner. Efter denne hoveddel følger en litteraturliste der lidt besynderligt ikke indeholder flere af de ovennævnte værker man som underviser i dansk grammatik ellers kan være fristet til at bruge. Litteraturlisten er således ikke en reference til hvad der ellers er på markedet, og som den studerende ville kunne søge alternative forklaringer hos, men først og fremmest en kildeangivelse til forfatterens arbejde. Efter litteraturlisten følger fire appendikser og et fyldigt stikordsregister. Appendiks 1 er en meget nyttig oversigt over grammatiske termer på dansk og latin. Appendiks 2 er en oversigt over anvendte forkortelser og analysesymboler. Appendiks 3 er en oversigt over hvilke typer konstituenter, kompenter i SAK s terminologi, der kan indgå i de beskrevne syntagmer ( fraser ). Hvad er sprog? Med dette kapitel begrunder SAK sit valg for bogens struktur, nemlig at gå fra det højere analyseniveau, sætningen, til det lave, morfemet. SAK tager nemlig udgangspunkt i sprogets basale funktion, at det er et middel til kommunikation mellem mennesker i en given situation, og at denne kommunikation foregår ved hjælp af sprog som er strukturer, hvis produkt er en konstruktion af lyde og skrift med indhold (s. 13). Strukturerne er grammatiske, dvs. båret af principper der sikrer at ord, morfemer og lyde kommer i den rigtige rækkefølge, semantiske, der sikrer at en ytring har en, eventuelt flere sammenhængende meninger, og pragmatiske, der entydiggør meningen med et flertydigt indhold (s. 15). SAK gør flere gange opmærksom på at grammatisk forståelse 142 NYS 43

4 eller bevidstgørelse er et redskab til at forstå og beskrive sprog, og det betones flere gange at sprog er forankret i, produceret i, en meddelelsessituation, altså at konteksten hører med til en forståelse af en given sprogbrug. Dette aspekt er både interessant og vigtigt, men ikke så nyskabende igen. Ole Togebys Fungerer denne sætning? (Togeby 2003) er eksempelvis baseret herpå. Det er denne anmelders erfaring at grammatik, forstået som et principielt ordnet system af strukturer, bliver mere relevant og tilgængeligt for fx danskstuderende på universiteter og seminarier når de grammatiske analyser tager udgangspunkt i hvilken rolle teksten, ytringen eller sætningen spiller i en given situation. At komme sådan en forståelse i møde vil nok kræve en top-down-tilgang, hvor analytikeren tager udgangspunkt i en tekst som helhed (og i hvilken kontekst den er frembragt) og derfra ser på hvilke strukturer og grammatiske elementer der gør teksten sammenhængende (eller ikke sammenhængende). Trods de indledende erklæringer og pressemeddelelsens fremhævelse af grammatiks betydning for kommunikationen har GG desværre ikke dette udgangspunkt. Kronologisk går GG godt nok nedad fra periodestruktur til morfemstruktur, men det fremgår ikke af indføringen at de grammatiske mønstre skulle være i relation til meddelelsessituationen. I afsnittet Andre synspunkter erklærer SAK at der grundlæggende er to måder at lave grammatisk beskrivelse på: Den deskriptive og den formelle. Den deskriptive tager udgangspunkt i de enkelte sprog og bruger fx terminologi der er tilpasset netop dette sprog (s. 17). I den formelle tilgang antages det at der for alle sprog er et underliggende system (s ; SAK mener tilsyneladende at der er ét underliggende system for alle sprog, men det er tvetydigt formuleret), og derfor skal grammatikken og grammatiske begreber defineres så de kan gælde for alle sprog. Og det er det perspektiv der anlægges i GG, idet målet er at definere de grammatiske begreber på en sådan måde, at de står i relation til hinanden, hvorved der dannes begrebsnetværk, der skal illustrere (nogle af) de mentale netværk og processer, der anvendes, når en sprogbruger producerer eller fortolker en sætning (s. 19). 143

5 Tilgangen er altså klassisk strukturalistisk, tilsat en antagelse om at de relationer og netværk som grammatikeren definerer, har en psykologisk korrelation ( mentale netværk og processer ), og GG adskiller sig hermed klart fra Christensen & Christensen (2003), Hansen (2005), Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen (2007) og Becker-Christensen (2010), der alle inddrager deskriptive (i SAK s terminologi) elementer, og Togeby (2003) og Hansen & Heltoft (2011), der som udgangspunkt for grammatikfremstillingen netop har en sætnings funktion i kontekst. Sætningen og dens konstituenter Kapitlet indledes med definition og kategorisering af sætninger på et overordnet plan. En sætning er ifølge SAK en struktur af konstituenter hvoraf subjektet og verbaler er obligatoriske (s. 22). Subjektets og verbalets obligatoriske forekomst er etableret i kraft af en neksusrelation (med behørig henvisning til Diderichsen 1946), dvs. at de står i en gensidig afhængighedsrelation (s. 21). Eventuelle andre konstituenter i en sætning står i relationer af fri afhængighed, hvor den ene størrelse ikke forudsætter den anden (fx i tilfælde af sideordning ved hjælp af og, eller og men), eller af ensidig afhængighed, hvor den ene størrelse forudsætter den anden men ikke omvendt; for eksempel forudsætter et objekt et verbal, men ikke omvendt, et verbal forudsætter ikke et objekt). Sætninger uden neksus er amputerede sætninger : imperativkonstruktioner, verballøse sætninger i stil med overskrifter som mand kørt ned af tog, udråb, fx Av, samt elliptiske sætninger, fx hopper højt i Peter løber hurtigt og hopper højt. Herefter gennemgås på 27 sider konstituenttyperne en for en: Subjekt, foreløbigt subjekt, verbal, objekt, foreløbigt objekt (det i jeg gav det en tanke), indirekte objekt, subjektsprædikativ, objektsprædikativ, adverbial og konjunktional, men frit prædikativ nævnes ikke (fx stille og roligt i stille og roligt entrede han kajakken og han entrede kajakken stille og roligt). Med konjunktional som undtagelse beskrives hver konstituent ud fra dets form (for subjekts vedkommende om det udgøres af et substantiv, et pronomen, en frase, en infinitivsætning eller en finit sætning), dets placering i sætningen, dets semantiske funktion og dets forekomst, dvs. dets relationelle forhold til andre konstituenter i sætningen. Konjunktionaler beskrives ud fra deres funktion som side-, under- eller 144 NYS 43

6 samordnende. Bortset fra udeladelsen af de frie prædikativer er gennemgangen og beskrivelsen af konstituenterne dækkende og konsekvent struktureret ud fra det overordnede princip. Afslutningsvis (s ) refererer SAK andres divergerende synspunkter på hvordan sætningens konstituenter kan identificeres. Spørgemetoden, dvs. hvem gjorde hvad osv., som fx Becker-Christensen (2010) med forbehold anbefaler at bruge til identifikation af sætningens konstituenter, kritiseres for ikke at være tilstrækkelig fordi den baserer sig på analytikerens forhåndsforståelse af en sætning, og ikke vil give et utvetydigt resultat for tvetydige sætninger som Peter giver Yrsa blomster, hvor Peter kan være både subjekt eller indirekte objekt. (SAK gør rigtigt opmærksom på indsættelse af et adverbial, Peter giver ikke Yrsa blomster og Peter giver Yrsa ikke blomster, entydiggør konstituenternes rolle, men hun mener altså ikke at en sådan adverbialtest hører til spørgemetoden, og at denne derfor er utilstrækkelig). En bestemmelse af ledfunktioner ved hjælp af kasus - der henvises til en ældre tysk grammatik, Jørgensen (1970) - afvises også idet dansk som bekendt ikke bruger kasus til kodning af de syntaktiske konstituenter. Sætningen mig og Peter går i svømmehallen, hvor akkusativformen mig indgår i subjektet, bruges som eksempel men SAK undlader bevidst at forklare akkusativformen brugt som subjekt fordi form kun spiller en birolle i forhold til forekomstrelationen, når sætningens konstituenter skal findes (s. 59). Det er en skam, for brugen af mig i denne type sætninger er ellers ikke indlysende men se Hansen & Heltoft (2011: 1194) for en funktionel og kontekstorienteret analyse. Endelig ridser SAK nogle forskelle op i forhold til Dansk Sprognævns definition af en sætnings konstituenter (Galberg Jacobsen 1996). Ifølge denne er til Yrsa ikke et indirekte objekt i Peter giver blomster til Yrsa. Det er Yrsa i SAK s optik idet leddet kan flyttes uafhængigt af til, Yrsa giver Peter blomster til; til hører til verbalfrasen. Sætningsskemaet Kapitlet indledes med en terminologisk afklaring: Til en overordnet beskrivelse af en periodes [min term, JH] sætningsmæssige konstruktion og dennes sætningsmæssige udfyldning bruger SAK begrebsparrene helsætning over for ledsætning og hovedsætning over for bisæt- 145

7 ning. Helsætning-ledsætning betegner forskelle i syntaktisk funktion, hvor en ledsætning er underordnet en helsætning, og en helsætning ikke er underordnet nogen anden sætning. Sætningen Peter vidste at Yrsa ville rejse er en helsætning, og at Yrsa ville rejse en ledsætning. SAK definerer dog ikke en term for oversætningen Peter vidste. Begrebsparret hovedsætning-bisætning anvendes med henblik på en karakteristik af ledstillingen i hel- og ledsætninger, hvor det betones at en helsætning ikke nødvendigvis har en hovedsætningsledstilling. Således klædt på præsenteres læseren for Diderichsenske sætningsskemaer (inklusive Erik Hansen-lånet ekstrapositioner før og efter det centrale skema, jf. Hansen 2005), og deres pladsers mulige udfyldninger; først beskrives hovedsætningsskemaet i oversigtsform (om end noget komprimeret, s. 67), fulgt af en udmærket gennemgang af hvilke led der kan stå på de enkelte pladser, og senere gives en præsentation af bisætningsskemaet. Der ydes særlig opmærksomhed til nominale, adverbielle og relative ledsætninger, og til fokuskonstruktionerne [min term, JH] sætningskløvning og sætningsknude. SAK er også omhyggelig med at fremhæve fundamentfeltets betydning for tekstlingvistikken og stilistikken: [f] undamentet er... en tekstanalytikers bedste ven (s. 68), og hun er tro mod principperne for udfyldningen, og beskriver fundamentfeltsprøven og Hansens (2005) termer infinit- og adverbialtesten. SAK redegør godt for det for den studerende umiddelbart forvirrende forhold at en ledsætning kan have en hovedsætningsstruktur. Kapitlet fremstår overordnet som en udmærket, men også traditionel indføring i (et Diderichsensk og skriftsprogsorienteret) sætningsskema; læseren bliver efter denne anmelders opfattelse taget godt ved hånden. Men man kunne godt have ønsket at SAK i større grad havde taget den kommunikative eller kontekstuelle tråd op i forbindelse med omtalen af fundamentfeltet. Den kække bemærkning om en tekstanalytikers ven kunne sagtens være efterfulgt af præcise eksempler på hvorfor et sådant venskab opstår, hvad der igen efter denne anmelders mening yderligere kunne have befordret den studerendes forståelse af fundamentfeltets betydning for syntaktisk og kontekstuel velformethed, og dermed for grammatikkens rolle uden for perioden. Herved ville SAK også have kunnet eksemplificeret de indledende bemærkninger om den grammatiske analyses relevans for sproget basale funktion: 146 NYS 43

8 kommunikation. Et par henvisninger til mere uddybende redegørelser for fundamentfeltets betydning kunne have rådet bod på udeladelsen, men på dette punkt lades læseren altså i stikken. Frasen og dens komponenter Hvor kapitlet om sætningsskemaerne lægger sig tæt op ad andre grammatikker, skiller SAK s analyse af fraser (i andre fremstillinger kaldet syntagmer) sig ud fra andre grammatikkers. Blandt andet definerer SAK fraser ud fra typer af afhængighedsforhold og introducerer i den anledning en utraditionel terminologi. Det følgende er et resume af SAK s terminologiske introduktion til frasekapitlet. Der er tre fraser, nominalfraser, adverbialfraser og verbalfraser. De er hver især defineret ud fra deres specifikke fraserelation, dvs. relation mellem et habitat (annoteret med h) og en specifikation. En frase har altid et og kun et habitat ( kerne i andre fremstillinger) og mindst én specifikation. Der findes to typer specifikation, obligatoriske (som svarer til præpositioner og bestemmere i andre fremstillinger, og som er annoteret med g) og fakultative (som svarer til beskrivere og styrelser, og som annoteres med j). (Denne anmelder har ikke forstået rationalet bag disse symboler). De obligatoriske specifikationer kan kun forekomme i få typer fraser, de fakultative specifikationer kan forekomme i alle fraser. I en præpositionsfrase som i antikvariatet er antikvariat habitatet og i obligatorisk specifikation, obligatorisk fordi specifikationen ikke kan undværes. SAK følger også Hjelmslev (1943[1993]) her og kalder forholdet mellem de to komponenter for et gensidigt afhængighedsforhold. Et habitat og en fakultativ specifikation, fx i helt hjem, står derimod i et ensidigt afhængighedsforhold da helt er afhængig af hjem, men ikke omvendt. En fakultativ specifikation kan i modsætning til en obligatorisk specifikation fungere som et habitat, fx i helt små hunde, hvor små er specifikation til hunde og samtidig habitat for helt. En anden forskel mellem de to typer specifikation er at der i princippet kan være et uendeligt antal fakultative, men kun to obligatoriske specifikationer, og i så fald er de af hver sin type, som fx i og det i i det lille, nybyggede, smukke røde hus. To fakultative specifikationer kan også indgå i et frit afhængighedsforhold, fx lille og søde i den lille og søde hund. Habitater kan ikke indgå i et frit afhængighedsforhold der 147

9 kan nemlig kun være ét og kun ét habitat i en frase, men et habitat kan godt i en subfrase indgå i en fakultativ specifikation, fx grønne i meget grønne bukser. Det er ikke klart for denne anmelder at denne beskrivelse af hvad en frase (dvs. et syntagme) er, skulle være indlysende nemmere at forholde sig til for den studerende end traditionelle beskrivelser. Tilgangene hos Jensen (1985) og Becker-Christensen (2010) der betoner udskiftelighed og muligheder for udeladelse, forekommer mig at være noget nemmere at forholde sig til, om end syntagmelære tilsyneladende altid er svært for sprogstuderende. Det er heller ikke klart for mig hvorfor habitat og specifikation frem for kerne og adled skulle gøre fraselære nemmere. SAK konkluderer noget forvirrende med at opliste fire forskellige fraserelationer (s. 99): h (habitat), hj (habitat der også indgår i en specifikation), j (fakultativ specifikation) og g (obligatorisk specifikation). Forvirringen opstår for det første fordi SAK nu omtaler frasens komponenter (markeret med h, j og g) som relationer det er de ikke, de er komponenter der indgår i bestemte typer relationer (gensidig afhængighed osv.). For det andet er det klodset at kalde en nydefineret analyseenhed som g obligatorisk i den opsamlende fremstilling, for så efterfølgende at fortælle læseren at den ikke er obligatorisk i den forstand at den altid skal forekomme, men kun altid i bestemt type fraserelation. Det er ikke gennemtænkt pædagogisk, og det er den efterfølgende gennemgang af de tre typer fraser desværre heller ikke. Min anke mod kapitlet om fraser går ikke på at det er forkert hvad der står i kapitlet ud fra den strukturalistiske relationstilgangs præmisser. Problemet er at det af de her anførte grunde simpelthen er svært at forstå fremstillingen. Der mangler helt den stringens og konsekvens man ser hos Jensen ( ), Christensen & Christensen (2006) og Becker-Christensen (2010: ). Hertil kommer at læseren rent grafisk mangler pejlemærker og overskrifter der fortæller hvad den enkelte paragraf omhandler. Perifere grammatiske konstruktioner med efterstillede adled af typen Erik den røde behandles grafisk og afsnitsstrukturelt på niveau med centrale konstruktionstyper. Hertil kommer at der introduceres ny terminologi ad hoc, fx sub-frase (s. 102), fuldverbum (s. 125) og derivativ, som er det infinitivmærket at er i objektet i Peter ønsker at spise is (s. 104). Ud over at det for denne 148 NYS 43

10 anmelder er noget overraskende at kalde et infinitivmærke for et derivat, er det også noget utraditionelt at at ikke er en komponent, et konjunktional, hvis rolle der skal redegøres for relationelt i SAK s tilgang. Der defineres også løbende nye betingelser for identifikation af frasekomponenterne habitat og specifikation i en præpositionsfrase (styrelsen er habitat, får vi at vide, fordi det kun er den der kan specificeres, fx i med røde huer med kan ikke specificeres af noget, må læseren altså slutte, s. 102). Endelig er kapitlet unødvendigt snakkende; de lange forklarende tekstafsnit drejer den famlende grammatikstuderendes fokus væk fra det væsentlige; og det hjælper heller ikke til forståelsen at annotationspraksissen med h, hj, j og g mildest ikke er intuitivt indlysende. Kapitlet afsluttes med en diskussion af GG s fremstilling over for Diderichsen (1946) og Erik Hansen (1997) og der konkluderes at GG s terminologi og relationstilgang har fordele over for de to nævnte tilgange. Det fører for vidt her at resumere diskussionen, endsige fælde en afgørelse, blot opfordres forfatteren til at folde den ud i en anden type publikation. Ordklasserne SAK slipper noget mere heldigt fra sin beskrivelse af ordklasserne, bl.a. fordi der her er stringens i præsentationen: Hver ordklasse beskrives systematisk ud fra type, form, syntaktisk funktion og semantisk funktion. Med type menes fx for verber om de er modalverber, hjælpeverber eller fuldverber. Lidt utraditionelt behandles demonstrative, personlige, possessive, relative, interrogative og ubestemte pronominer dog ikke som typer af pronominer. I stedet er de paragraf- og afsnitsmæssigt alle på et og samme overordnede niveau. To af de store spøgelser i dansk ordklasseteori er hvorvidt som og der er relativpronominer eller ej, og hvor mange verber der er modalverber. Dette problematiseres ikke synderligt i GG. SAK beskriver slet og ret som og der som ubøjelige pronominer der i lighed med andre relativpronominer også kan fungere som konjunktionaler med nominal funktion. Modalverberne, kunne, skulle, måtte, ville, turde, gide, orke, behøve, defineres formelt ud fra morfologiske kriterier og det ledsagende fuldverbums form, som er infinitiv uden infinitivmærke (s ). 149

11 Det fremhæves i kapitlets afsluttende bemærkninger, hvor der kort opridses hvordan ordklassen substantiver behandles i enkelte andre fremstillinger (fx Galberg Jacobsen 1996, Togeby 2003 og Becker- Christensen & Widel 2003), at GG har en fordel over for disse idet ordklassernes syntaktiske funktion inddrages i definitionen af dem. Her står GG dog ikke alene, jf. Becker-Christensen 2010: ). Ordets form Kapitlet er delt i to; i første del gives en meget kortfattet introduktion til dansk orddannelsesmorfologi, i anden del præsenteres de nominale og verbale bøjningskategorier. Det er tydeligt at denne del af dansk grammatik ikke har haft SAK s store interesse. Både orddannelseprocesserne og bøjningskategorierne er noget nødtørftigt præsenteret, og en sådan strategi må nødvendigvis indebære at der er elementer der ikke tages op. En sådan afgrænsning ekspliciteres imidlertid ikke, og kapitlet fremstår derfor som en ret kortfattet redegørelse for dansk morfologi. Så meget desto mere grund er der til at være præcis i sine formuleringer, men desværre glipper det enkelte steder. Hvad angår orddannelse, redegøres der kortfattet og traditionelt for de tre morfemtyper: rødder, derivativer og fleksiver. SAK slår fast at rødder kan indgå i åbne og, for visse typer, også lukkede paradigmer [typisk funktionsord, JH]. Fleksiver kan indgå i lukkede og i faste paradigmer. Forskellen mellem lukkede og faste paradigmer er dog ikke helt klart beskrevet. At nogle paradigmer er lukkede, betyder ifølge SAK at det kun består af et begrænset antal morfemer inden for samme klasse; modalverber og pronominer er eksempler på ordklasser der har selvstændige rødder, men indgår i lukkede paradigmer. At et paradigme er fast betyder at de morfemer som indgår i paradigmet, altid er de samme morfemer, og at de altid vil kunne bruges i forbindelse med en hvilken som helst rod inden for det leksikalske paradigme (s. 166). Regelmæssige fleksiver tilhører altid et fast (og lukket) paradigme. Som et eksempel på et lukket, men ikke fast fleksivparadigme angiver SAK bøjningsparadigmet for de uregelmæssige verber, hvor vokalalternationen i perfektum participium ikke kan forudsiges ud fra præsens- og præteritumbøjningen, jf. hjælper-hjalp-hjulpet og synger-sangsunget over for skærer-skar-skåret. Forvirringen opstår imidlertid først 150 NYS 43

12 når det anføres at også de perifrastisk bøjede adjektiver indgår i et fast paradigme (blå, (mere) blå, (mest) blå), for vel kan bøjningen siges at være uregelmæssig (der er ingen endelser), men adjektivrødder må da vel tilhøre de åbne paradigme, og sådanne rødder kan ikke indgå i faste paradigmer i henhold til definitionen s I beskrivelsen af derivativer fremgår det at de indgår i lukkede men ikke faste paradigmer, idet de ikke kan forudsiges ud fra den rod de affigeres på. Det fremgår ikke hvordan infinitivmærket at kan tilhøre denne grammatiske kategori, som det ellers hævdet s. 104 (jf. ovenfor), hvis det ellers er den samme kategori læseren får ikke hjælp her. Efter derivativerne gives der et ultrakort rids af komposita (sammensætninger). Dansk morfologis problembarn samdannelserne, rundkindet, koldblodig, fi skehandler, husholdning osv., nævnes ikke med et ord, og ligeså undgår pseudoaffikser (Jarvad 1995), som auto- og -nomi, og knapt så produktive men dog i øjnefaldende orddannelser som førstegangsble o.a. SAK s opmærksomhed. I gennemgangen af de nominale og verbale bøjningskategorier slår det denne anmelder at SAK mener at substantiver som pronominer har en akkusativform. Denne er identisk med nominativformen, men den kan fastslås hvis man kender det givne substantivs syntaktiske funktion (s ). På dette punkt adskiller SAK sig fra de andre grammatiske indføringer citeret i denne anmeldelse. Disse mener ikke at danske substantiver har en akkusativform. Et vanskeligt forhold i dansk bøjningsmorfologi er hvordan man skal analysere manifestationen af numerus og genus i adjektivformer som i det røde hus, de røde huse og røde huse (jf. Heltoft 1998 og Hansen & Heltoft 2011: ). I den grammatiske litteratur er det diskuteret om -e er at betragte som et numerusmorfem, et bestemthedsmorfem eller et fusionsmorfem, altså en endelse der udtrykker numerus og bestemthed på én gang. SAK ser ud til at hælde til det sidste synspunkt, i hvert fald gives der analoge eksempler til at vise numerus, de rød-e biler, og bestemthed, den rød-e bil (s , mine understregninger). Og efterfølgende anføres det så at adjektiverne i bestemt form kun forekommer hvis der også forekommer en foranstillet bestemmer, fx i form af et demonstrativt pronomen, en artikel eller et genitivisk element, og udtrykket røde heste beskrives som ubestemt (s. 174). Fleksivet -e kan altså både udtrykke flertal og bestemthed 151

13 uden at det dog siges eksplicit; faktisk fremstilles adjektivernes bøjning i numerus og bestemthed som principielt helt adskilte. Samlet vurdering GG har bestemt nogle gode afsnit, og fremstillingen er overbevisende hvor forfatteren har fulgt en systematisk skabelon der dels er traditionel grammatisk i sin fremtræden, dels ikke har givet plads til overflødige forklaringer. Det er en god ide med små øvelser (og facit til dem), og oversigterne over grammatiske symboler og grammatiske termer er nyttige for brugeren. Men samlet set er SAK ikke sluppet heldigt fra sin indføring i grammatiske grundbegreber. Jeg har ovenfor fremhævet inkonsistenser, uklarheder og uheldige formuleringer. Det er på sin plads også at fremhæve at en skarpere forlagsredaktion eller kritisk læser kunne have hjulpet forfatteren. En påpasselig redaktør ville have kunne rydde op i ordflommen og unødvendige gentagelser, og det ville have hjulpet pædagogisk med flere skematiske fremstillinger (fx i form af tabeller og figurer) og med en mere lækker layout til de tabeller der faktisk er de fremstår som var de blot indsat som defaulttabeller fra et gængs tekstbehandlingsprogram uden nogen typografi som hjælp til afkodning. Forfatter og forlag kunne med fordel have studeret Becker- Christensen (2010) for et eksempel på hvordan den kan skæres. Hertil kommer at SAK s skrivestil er kategorisk, grænsende til det selvhævdende, især sidst i hovedkapitlerne hvor der gøres ansatser til diskussion med andre introducerende værker. Men det er pseudodiskussioner der føres. For det første føres de ikke igennem, og det er vel heller ikke meningen i en indføring i grammatik, og for det andet kunne andre værker lige så vel være inddraget i diskussionen, hvis den tages for at oplyse læseren om alternative synspunkter, fx de indføringer der ovenfor er brugt som reference (jf. Galberg Jacobsen & Skyum-Nielsen 2007 for en eksemplarisk brug af referencer til andres arbejder). Det synes imidlertid ikke at være formålet at informere læseren om at han kan søge anden eller mere information andre steder alle gange konkluderes det at GG har fortrin over for de anførte værker. Denne anmelder har stor forståelse for at der ikke skal diskuteres teori i en indføring, men hvorfor så medtage det? Det virker som om SAK både vil give en indføring i grammatik for den sprogstuderende 152 NYS 43

14 og samtidig argumentere for en tilgang til sproganalyse der kræver diskussion med andre værker. Det holder ikke. En målgruppebevidst redaktør burde have forlangt at diskuterende teori blev forlagt til andre udgivelser eller, igen, have lade sig inspirere af Becker-Christensen (2010), hvor andre synspunkter resumeres koncist og neutralt i ekskurser der med en mindre skrifttype også grafisk fremtræder som sådan. Som GG fremstår, er den ikke en indføring der formår at sælge en relationel tilgang til grammatik. Den skulle have været bearbejdet med en kritisk og frem for alt pædagogisk hånd. Jan Heegård Department of International Business Communication Copenhagen Business School 153

15 LITTERATUR Becker-Christensen, Christian (2010) Dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse. København: Samfundslitteratur. Becker-Christensen, Christian & Peter Widell (2003) Nudansk grammatik. København: Politikens Forlag. Christensen, Robert Zola & Lisa Christensen (2006) Dansk grammatik. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Diderichsen, Paul (1946) Elementær Dansk Grammatik. København: Gyldendal. Galberg Jacobsen, Henrik (1996) Grammatisk talt. [Dansk Sprognævns skrifter 24]. København: Dansklærerforeningen. Galberg Jacobsen, Henrik & Peder Skyum-Nielsen (2007) Dansk sprog. En grundbog. Århus: Forlaget Schønberg. Hansen, Erik (1997) Dæmonernes port. Materiale til studier af dansk sprog. [2. udgave]. København: Hans Reitzel. [3. udgave 2005]. Hansen, Erik & Lars Heltoft (2011) Grammatik over det Danske Sprog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Syddansk Universitetsforlag. Heltoft, Lars (1998) "Det danske morfologiske system". Selskab for Nordisk Filologis Årsberetning København: Selskab for Nordisk Filologi Hjelmslev, Louis (1943) [1993] Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse. København: The Linguistic Circle of Copenhagen. Jarvad, Pia (1995) Nye ord hvorfor og hvordan? København: Gyldendal. Jensen, Per Anker (1985) Principper for grammatisk analyse. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Jørgensen, Peter (1970) Tysk grammatik. Bind 2. København: Gads Forlag. Togeby, Ole (2003) Fungerer denne sætning? København: Gyldendal Akademisk. 154 NYS 43

16 LINKS Sproglaboratoriet: Videnskab.dk: 155

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

En analyse og vurdering

En analyse og vurdering En analyse og vurdering af sprogkvaliteten af Hun græder ikke af Naja Marie Aidt Eksamensopgave i Tekstanalyse med henblik på sprogligkvalitet og æstetisk vurdering under tilvalget Skrivekunst ved Syddansk

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik. Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Teksten i grammatikken

Teksten i grammatikken Teksten i grammatikken Thomas Hestbæk Andersen Alexandra Emilie Møller Holsting Teksten i grammatikken Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 University of Southern

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark. KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard

Læs mere

Forfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik

Forfatter: Sanne Nørgaard Larsen Cand.mag. i retorik, grafiker og kommunikationskonsulent hos Rambøll By og Trafik En god visuel fremstilling kan skabe overblik, vise sammenhænge og levere blikfang. Men hvordan gør man? Den praktiske side giver råd til at få din visuelle kommunikation til at hænge sammen. Bibliografisk

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Sprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning

Sprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning Sprog og sprogundervisning Syntaks og tegnsætning Program (28.14) 1. Sætningsledsanalyse gennemgang af elevtekst ved Thilde og Susanne 2. Sætningen repetition af teori omkring sætningen med udgangspunkt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om producentskifte

Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om producentskifte 1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Center for Landbrug/Miljø & Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000004 Dato: 26. februar 2015 BAKA Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK

VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK VEJLEDNING TIL LÆSEKREDSE AARHUS KOMMUNES BIBLIOTEKER AAKB.DK INDHOLD 4 Introduktion til vejledningshæftet 5 Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvor skal I mødes?

Læs mere

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik. Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere