Skolestruktur 1. juli Ny Skolestruktur. Udkast til beslutningsgrundlag

Transkript

1 Ny Skolestruktur Udkast til beslutningsgrundlag Juli

2 Indhold Resumé... 5 Oversigt over forslag til ændret skolestruktur... 5 Eksempler på kvalitetsforbedrende indsatser... 8 Indledning Politisk beslutning Formalia og proces ved ændringer i skolestrukturen Folkeskolens bestemmelser Processen i Nyborg Kvalitetsmæssige overvejelser Forskning og viden Anbefalinger fra Skolens Rejsehold Forslag til kvalitetsforbedrende indsatser A: Videreuddannelse af personale B: To-lærerordning C: Undervisningsassistenter D: Videncentre, specialundervisning E: Holddannelse F: Rullende indskoling G: Nedbringelse af fravær: Op lille Hans H: Familieklasse-kurser I: Forpligtende samarbejder J: IT-området Opgørelse over skolerne it-udstyr pr. 1. juni Opgørelse over antal interaktive tavler pr. 1. juni K: Profilskoler L: Styrkelse af 2-sprogsområdet Økonomiske overvejelser Demografi Befolkningsprognoser og skoleprognoser Elevtalsprognoser klassetalsudvikling Pris pr. elev Klassekvotienter

3 Organisering af skoleledelse - Bæredygtig ledelse Model I alle skoler har sin egen skoleledelse Fælles skoleledelse Model II Model III Århusmodel Specialundervisning Referencer Forslag til ny organisering af specialundervisning Strategisk målsætning Nye styringsprincipper for den inkluderende specialundervisning To videncentre Status Model A: Samling af specialklasser på Lindholmskolen Model B: Delvis samling af specialklasser på Lindholmskolen Nuværende skolestruktur Bevarelse af den nuværende skolestruktur Ramme for beskrivelse af forslag Forslag 1: Lukning af Juulskovskolen ( 78 elever ) Forslag 2: Lukning af Langtved Skole (90 elever) Forslag 3: Lukning af Skellerup Skole (103 elever) Forslag 4: Lukning af Herrested Skole (109 elever) Forslag 5: Lukning af Skovparkskolen (368 elever) Forslag 6: Lukning af Juulskovskolen og Langtved Skole Forslag 7: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole og Skovparkskolen Forslag 8: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole og Herrested Skole Forslag 9: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole og Skovparkskolen 79 Forslag 10: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen Forslag 11: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Frørup Skole og Skovparkskolen Forslag 12: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Vindinge Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen

4 Forslag 13: Etablering af 4 skoledistrikter Distrikt Birkhovedskolen Distrikt Borgeskovskolen Distrikt Ullerslev Distrikt Ørbæk Forslag 14: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Aunslev Skole, Vindinge Skole, Frørup Skole og Skovparkskolen Forslag 15: Forslag vedr. oprettelse af forskoler Overordnet vurdering af de trafikale forhold Længere skolevej Fynbus skøn Aktuelle temaer ved effektivisering af skolestrukturen Ressourcetildelingsmodel Klassetildeling Elevtildeling Ledelsestildeling Souschefer i SFO Nye klassedannelser Flytning af hele klasser Opsplitning af klasser Elevernes timetal Kommunal fastsat timetal Lokal fastsat timetal Skolebestyrelsernes situation / nyvalg Konklusion Bilag

5 Resumé Denne rapport har til formål at kvalificere beslutningen vedrørende kommende skolestruktur i Nyborg Kommune. Rapporten omhandler formalia, kvalitetsmæssige overvejelser, forslag til kvalitetsforbedrende indsatser, økonomiske overvejelser, skoleprognoser, ledelsesmæssige overvejelser, forslag vedr. organisering af specialundervisningen samt 15 forslag til en ændret skolestruktur. Desuden indgår overvejelser/ vurdering af de trafikale forhold. Rapporten afsluttes med en gennemgang af aktuelle temaer ved effektivisering af en ændret skolestruktur, herunder overvejelser om ressourcetildelingsmodel, nye klassedannelser, elevernes timetal samt skolebestyrelsernes situation. Endelig er der til allersidst et afsnit med konklusioner. Oversigt over forslag til ændret skolestruktur Nedenstående skema viser en oversigt over forslag Til beregning af eventuelle lokaleinvesteringer er det nødvendigt at forholde sig til specialklassernes organisering. Dette er beskrevet som hhv. model A og B. Lokaleinvesteringer er anført med hhv. prisen for nybyggeri og brug af pavilloner (.../...) Ved nybyggeri er der tale om anlægsudgifter og ved pavilloner er der tale om den årlige lejeudgift. De anførte beløb i skemaets højre kolonne skal opfattes som en bruttobesparelse. Diverse forbehold kan læses i afsnittet om økonomiske overvejelser. Forslag Antal skoler der lukkes Beskrivelse Eleverne flyttes til.. Transportudgifter (overslag) Lokaleinvesteringer (overslag) Bruttobesparelse (Læs bemærkninger side 28) Specialundervisning Model A Oprettelse af videnscenter på Lindholmskolen. Samling af specialklasser på Lindholmskolen Lindholmskolen Specialundervisning Model B Delvis samling af specialklasser Borgeskovskolen Ullerslev Centralskole Lindholmskolen Forslag 1 Forslag 2 Lukning af 1 skole Lukning af Juulskovskolen Lukning af Langtved Skole Ørbæk Skole Kr. 0,5 mio Ingen Kr. 4,138 mio. Ullerslev Centralskole Kr. 0,5 mio Ingen Kr. 4,774 mio. 5

6 Forslag 3 Lukning af Skellerup Skole Ullerslev Centralskole Kr. 0,5 mio Ingen Kr. 4,268 mio. Forslag 4 Lukning af Herrested Skole Ørbæk Skole Kr. 0,5 mio Kr. 2,4 mio/ Kr. 2,822 mio. Forslag 5 Lukning af Skovparkskolen Borgeskovskolen Kr. 1,0 mio A: Ingen B: kr. 3,6 mio/ Kr. 8,374 mio. Forslag 6 Lukning af 2 skoler Lukning af Juulskovskolen og Langtved Skole Ørbæk Skole og Ullerslev Centralskole Kr. 1,0 mio Ingen Kr. 8,906 mio. Forslag 7 Lukning af 3 skoler Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole og Skovparkskolen Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Ørbæk Skole Kr. 2,0 mio A: Ingen B: kr. 3,6 mio./ Kr. 17,289 mio. Forslag 8 Lukning af 4 skoler Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole Skellerup Skole og Herrested Skole Ørbæk Skole og Ullerslev Centralskole Kr. 2,6 mio A: kr. 7,2 mio./ B: 10,8 mio./1,08 mio Kr. 15,626 mio. Forslag 9 Lukning af 5 skoler Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole og Skovparkskolen Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Ørbæk Skole Kr. 3,6 mio A: kr. 7,2 mio./ B: kr. 14,4 mio./1,44 mio. Kr. 23,992 mio. Forslag 10 Lukning af 6 skoler Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Ørbæk Skole Kr. 4,5 mio A: kr. 10,8 mio./1,08 mio B: 19,2 mio./1,92 mio. Kr. 28,403 Forslag 11 Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Kr. 4,5 mio A: kr. 13,2 mio/1,32 mio B: kr. 20,4 Kr. 28,292 mio. 6

7 Herrested Skole, Frørup Skole og Skovparkskolen Ørbæk Skole mio./2,04 mio. Forslag 12 Lukning af 7 skoler Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Aunslev Skole, Vindinge Skole og Skovparkskolen Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Ørbæk Skole Kr. 5,3 mio A: kr. 18,0 mio./1,8 mio. B: kr. 26,4 mio./2,64 mio. Kr. 31,597 mio. Forslag 13 Lukning af 8 skoler Etablering af 4 skoledistrikter med afdelinger Birkhovedskolen Borgeskovskolen/ Vindinge Skole Ullerslev Centralskole/Aunslev Skole Kr. 3,6 mio A: kr. 7,2 mio/ B: kr. 14,4 mio/1,44 mio. Kr. 25,821 mio. Ørbæk Skole/ Frørup Skole Forslag 14 Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Aunslev Skole, Vindinge Skole, Frørup Skole og Skovparkskolen Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole, Ørbæk Skole Desuden fortsætter Birkhovedskolen Kr. 6,1 mio A: kr. 24,0 mio/2,4 mio. B: kr. 32,4 mio./3,24 mio. Kr. 35,896 mio. Forslag 15 Oprettelse af forskoler Indskolingselever i Ullerslev og Ørbæk-området samles på hhv. Juulskovskolen, Herrested Skole, Langtved Skole og Skellerup Skole. Kr. 2,7 mio Ingen Kr. 5,259 Besparelser via ændringer af strukturen frembringes ved at eleverne i Nyborg Kommunes skolevæsen samles på færre skoler 7

8 at der etableres et færre antal klasser i det samlede skolevæsen at klassekvotienten forhøjes i forhold til skoleåret 2010/11 at antallet af medarbejdere og ledere reduceres at de samlede driftsomkostninger nedbringes Forslagene har dermed samlet set til hensigt at skabe et driftmæssigt billigere skolevæsen men samtidig også sikre økonomi til en kvalitetsudvikling af skolevæsenet, hvilket bl.a. opnås ved at harmonisere klassestørrelserne.. I skoleåret 2009/2010 har Nyborg Kommunes klassestørrelser varieret mellem 9 og 27 elever. Forskningsresultater peger på, at klassestørrelsen ikke viser sig at have nogen nævneværdig effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Dog kan der i de yngste klasser ses en effekt af flere lærere pr. elev. (Kilde: McKinsey, 2007) Eksempler på kvalitetsforbedrende indsatser Nedenstående skema viser en oversigt over de omtalte kvalitetsforbedrende indsatser. Hver indsats er nærmere beskrevet i rapporten. Den politiske udmelding har været, at man ønsker at bruge noget af effektiviseringsgevinsten på kvalitetsforbedringer. Man må således foretage en prioritering af, hvilke af de nævnte kvalitetsforbedringer, der er råd til. Mængden af mulige kvalitetsforbedringer afhænger af, hvor mange skoler man er indstillet på at lukke. Kvalitetsforbedrende indsats Kort beskrivelse Økonomiske konsekvenser Videreuddannelse af personale Årlig pulje til kompetenceudvikling Kr To-lærerordning Dansk og matematik i 1., 2. og 3. klasse Kr Undervisningsassistenter Videncenter Heldagsskolen Videncenter Lindholmskolen Undervisningsassistenten er en hjælp til læreren. Assistenten kan yde omsorg til børn med særlige behov, støtte børn med koncentrationsvanskeligheder, yde lektiehjælp mv. Videreformidling til skolerne af viden om og praktiske erfaringer med den inkluderende specialundervisning, jf. SATSpuljeprojektet Kr pr. klasse I alt ca Kr. ca

9 Nedbringelse af fravær Kontakt til forældre til elever, der ikke møder op til undervisning samt evt. afhentning Kr Familieklassekurser 12-ugers forløb, hvor eleven 1-2 formiddage om ugen er i skole med sin mor eller far. Kr pr. familieklasse IT Profilskoler Interaktive tavler Fungerende trådløst netværk mv. Specialiserede folkeskoler med særlig fagprofil, værdigrundlag eller linieudbud Kr i anskaffelse Kr til løbende udskiftning Kr Kr til løbende drift Ukendt afhængig af konkret indhold. 2-sprogsområdet Øgning af niveauet for faget Dansk som Andetsprog til niveauet fra 2009 Kr for 2011 Derefter Kr årligt Der er tillige angivet forslag til kvalitetsforbedringer, der ikke kræver øgede ressourcer. Allersidst i rapporten er anført nogle konklusioner. De vedrører overvejelser, der bør indgå ved beslutning om ny skolestruktur. 9

10 Indledning Politisk beslutning Skolestruktur er et af de områder, som Byrådet har valgt at sætte fokus på. Følgende udmeldinger var resultatet af det nyvalgte byråds strategiseminar den 21. og 22. januar Udmeldingerne kan sammenfattes som følger: Der er enighed om, at Byrådet straks sætter et arbejde i gang vedr. den samlede fremtidige skolestruktur i Nyborg kommune. Målet er, at en ny skolestruktur eller dele af den kan igangsættes fra skoleåret 2011/12. Det betyder at en egentlig politisk beslutning skal træffes senest 1. december Der er bred enighed om, at Byrådet ønsker en fordomsfri og åben debat og dialog om emnet og Byrådet ønsker at inddrage alle interessenter så tidligt som muligt i processen Det betyder, at Byrådet ønsker at få præsenteret så mange modeller med fordele/ulemper og konsekvenser som muligt inden en egentlig politisk beslutning. Der er enighed om, at Byrådet ikke blot ønsker en debat om store contra små skoler. Alle bolde kastes op i luften og drøftes og vurderes. Byrådet er også enige om, at formålet er at skabe et endnu bedre skolevæsen med udviklingsmuligheder og dermed få mere og endnu bedre undervisning end i dag. Derfor skal den økonomiske gevinst ved en ændret skolestruktur gavne såvel skolernes fremtidige økonomi som den samlede kommunale økonomi. Skole- og dagtilbudsudvalget går straks i gang med at udarbejde en samlet tids - og procesplan som hurtigst muligt vedtages i Byrådet. Formalia og proces ved ændringer i skolestrukturen Hvis ændringerne af skolestrukturen indebærer egentlige skolelukninger, gælder der særlige procedureregler for beslutningen. Disse regler er fastsat af Undervisningsministeren med hjemmel i folkeskoleloven. Reglerne om skolelukninger indebærer, at en skolelukning altid skal finde sted i forbindelse med et nyt skoleår. Endelig beslutning om skolenedlæggelsen skal træffes af Byrådet senest 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted. Forud for den endelige beslutning skal der være en offentlighedsfase på min. 8 uger, og der skal være mindst 4 uger fra afslutningen af offentlighedsperioden og den endelige beslutning i Byrådet. Altså skal man allersenest 12 uger før den 1. december sende beslutningsgrundlaget ud til offentligheden. I praksis 10

11 skal Byrådet således afslutte det forberedende arbejde i august måned året før ændringen skal træde i kraft. Fra 1. august 2010 ændres fristen for beslutning om skolenedlæggelser fra den 1. december til 1. marts, jf. ændring i Folkeskoleloven. Folkeskolens bestemmelser LBK nr. 593 af 24/06/2009 (Folkeskoleloven) 24 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted. Beslutninger vedrørende skolestrukturen, herunder antallet af skoler, træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. BEK nr. 615 af 19/07/1993 Bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse 2. Forslaget offentliggøres med en tilhørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forslagets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kommunen. 3. Forslaget offentliggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen. BEK nr. 500 af 13/06/ Bekendtgørelse om fælles ledelse for flere folkeskoler (Fælles ledelse) Hvis en skole henlægges under en anden skoles ledelse, skal proceduren i forbindelse med ændring af skolestrukturen som følge af en skolenedlæggelse anvendes. (Folkeskoleloven med kommentarer, Dafolo, 2010, side 142). BEK nr. 802 af 13/07/ Bekendtgørelse om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter m.v. (Samdrevne institutioner) Kommunalbestyrelsen har hjemmel til efter indstilling fra skolebestyrelsen og dagtilbuddets forældrebestyrelse at godkende at er kan ske samdrift mellem et kommunalt dagtilbud og en folkeskole med eventuelt tilknyttet fritidsordning. (Folkeskoleloven med kommentarer, Dafolo, 2010, side 145). Processen i Nyborg Byrådet vedtog på møde i februar 2010 denne proces- og tidsplan. Primo marts 2010: Offentligt møde 9. marts Politisk udmelding om, hvad man ønsker sig (jf. udmeldingerne fra strategiseminaret) Gennemgang af diverse faktuelle forhold om nuværende struktur, befolkningsudviklingen, økonomi, lovgrundlag osv. 11

12 Opfordring til at etablere arbejdsgrupper, der kommer med forslag, synspunkter osv. Primo marts til ultimo maj 2010: Arbejdsgrupperne er i gang. På kommunens hjemmeside oprettes et særligt område, hvor diverse baggrundsoplysninger findes Nye oplysninger lægges på, hvis de opstår Man kan tilmelde sig som abonnent på nye oplysninger Arbejdsgrupper og enkeltpersoner kan stille spørgsmål og få svar via hjemmesiden Alle kan se alle spørgsmål og alle svar Alle indkomne forslag og synspunkter lægges ligeledes på hjemmesiden. Juni og juli 2010: Bearbejdning af forslag. Bl.a. på baggrund af de indkomne forslag opstilles og konsekvensberegnes et antal modeller. August 2010: Politiske drøftelser. Der forhandles hvilket forslag til skolestruktur, der skal sendes ud i offentlighedsfasen Samtidig forhandles budget På byrådsmødet 24. august besluttes, hvad der skal indgå i offentlighedsfasen Borgermøde 26. august med mulighed for dialog med Byrådet September oktober 2010 (uge 35 uge 42 incl.): Offentlighedsfase. Møder i diverse formelle organer Afgivelse af høringssvar Oktober november 2010 (uge incl.): Fire-ugers periode. På baggrund af indsigelser fremsat i offentlighedsfasen, kan der komme yderligere bemærkninger Supplerende politiske drøftelser Endelig vedtagelse på byrådsmødet 23. november December 2010 juni 2011: Forberedelse af gennemførelse af ny struktur. August 2011: 12

13 Ikrafttræden af ny struktur. I perioden februar-juni 2010 har Skole- og Dagtilbudsudvalget arbejdet intenst med at få indsigt i det nuværende skolevæsen og med at se på, hvorledes kvaliteten kan højnes yderligere. Kvalitetsmæssige overvejelser Forskning og viden I det følgende fremlægges konklusionerne af en række nyere forskningsresultater indenfor undervisning og læring. Der trækkes på oplysninger fra: - Undervisningsministeriet og Skolestyrelsen - Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) o Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - KL samt de faglige foreninger - Skolerådet - Dansk Center for Undervisningsmiljø ( DCUM) - PISA 1. Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole (Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2008) Undersøgelsen er et systematisk review, hvilket betyder at det er en syntese af pædagogisk, empirisk forskning. I dette tilfælde er 70 undersøgelser fra perioden blevet studeret ud fra spørgsmålet: Hvilke lærerkompetencer kan vises at øge elevlæring?. Undersøgelsen udleder 3 lærerkompetencer, som bidrager til læring hos børn og unge: a) Relationskompetence (dvs. evnen til i relation til den enkelte elev at indgå i en social relation). b) Regelledelseskompetence (dvs. evnen til at lede klassens undervisningsarbejde) c) Didaktikkompetence (dvs. evnen til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning) (link til DPU) 2. How the world s best performing schools systems come out on top (McKinsey, 2007) Rapporten har undersøgt 25 af verdens skolesystemer heriblandt 10 af de bedste for at finde frem til hvad der gør de bedste skolesystemer bedre end de dårlige. Rapporten tager udgangspunkt i en række internationale undersøgelser heriblandt PISA og PIRLS med henblik på at identificere de parametre, som de bedste skolesystemer i verden adskiller sig på i forhold til de systemer, som klarer sig mindre godt. Der er desuden foretaget en lang række interviews med eksperter og politikere samt adskillige skolebesøg i de deltagende lande. 13

14 Der er ifølge rapporten tre overordnede årsager til, at de bedste skolesystemer er gode: 1) De rekrutterer de rette mennesker til at blive lærere. 2) De udvikler disse til at blive effektive (høj kvalitet i læreruddannelsen). 3) Undervisningen målrettes den enkelte elev. Desuden peger rapporten på, at en lavere lærer-elev-ratio (antal lærere pr elev) ikke viser sig at have nogen nævneværdig effekt på elevernes udbytte af undervisningen. Det er således kun i de yngste klasser, der kan ses en effekt af flere lærere per elev. ng%20og%20kvalitetsudvikling/mckinsey_best%20performing%20schools.ashx 2. Fælles viden fælles handling (KL m.fl. 2009) Vedr. fællesskab og trivsel I forskningen er der stor enighed om, at fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring og læringslyst: o o o Et læringsfællesskab starter med at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som en, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Børn og unge har brug for autentiske voksne. Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge Læs evt. mere i publikationen Fælles viden fælles handling fra KL m.fl. Læs også om trivselens betydning for læring her: olke/2010/mar/100325%20trivsel%20er%20forudsaetningen%20for%20god%20undervisning.a spx God trivsel på skolerne er en af de allervigtigste forudsætninger for, at eleverne kan lære noget. Det er ude i klasserne, blandt børnene og lærerne, at det gode skolemiljø skabes og opretholdes. Samtidig er det vigtigt, at rammerne for skabelse af det gode undervisningsmiljø er i orden. Undervisningsministeriet 14

15 har meget fokus på området og har taget og tager en række initiativer med henblik på at forbedre trivslen på skolerne, f.eks.: o o o Lov om antimobbestrategi Sammen mod mobning 360 graders eftersyn af folkeskolen 3. OECD-rapport om undervisning af tosprogede Selvom Danmark har skabt gode rammer for undervisning af tosprogede elever i folkeskolen og erhvervsuddannelserne, præsterer indvandrere og efterkommere dårligere i uddannelsessystemet end etniske danskere. Det viser en ny rapport fra OECD, Migrant Education, der viser resultaterne af en undersøgelse af de mest effektive tilgange til undervisning af indvandrere og efterkommere i seks europæiske lande. I OECD-rapporten bliver det derfor anbefalet, at: 1. Udviklingen af danske ledere og læreres kompetencer styrkes, fordi mange lærere ikke føler sig tilstrækkeligt kvalificerede til opgaven med at undervise tosprogede elever. 2. Der sikres en større ensartethed i støtten til indvandrerelever i alle skoler og kommuner, for eksempel i undervisningen i dansk som andetsprog. 3. Den igangværende udvikling af en evalueringskultur videreføres og styrkes, for eksempel ved at kommuner og skoler sætter specifikke mål for at reducere tosprogede elevers faglige efterslæb. I rapporten fremhæves det, at: Danmark allerede har udviklet gode rammer for at kunne give alle lige muligheder i uddannelsessystemet. Der er taget væsentlige skridt til at styrke evalueringskulturen og skabt rammebetingelser, der i rapporten betegnes som ambitiøse og lovende. Der findes mange eksempler på lovende praksis i kommuner og skoler. Der er et veludviklet system for sprogvurdering og sprogstøtte af førskolebørn. Regeringen, virksomhederne og erhvervsskolerne de seneste ti år med succes har forbedret erhvervsuddannelsernes evne til at håndtere unge med indvandrerbaggrund. Særligt er der gjort vigtige fremskridt med at forbedre vejledningen og mentorordninger i erhvervsskolesystemet. 4. Rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut a) Den afdelingsopdelte skole (2007) I dag er 79 % af landets folkeskoler opdelt i afdelinger alt efter klassetrin, fx i indskoling, mellemtrin og udskoling. Fordelene er bl.a. at lærerne specialiserer sig inden for bestemte 15

16 alderstrin, og at eleverne oplever at blive set på med friske øjne når de skifter afdeling og får nye lærere. Men det er samtidig en udfordring for skolen at skabe systematik omkring overleveringen af elever fra afdeling til afdeling, ligesom det er en udfordring at dæmme op for tendensen til en opdelt kultur blandt lærerne. På nogle skoler er det ikke muligt at få fagfordelingen til at gå op inden for afdelingerne på en sådan måde, at alle lærere underviser i deres linjefag. Nogle lærere oplever at de er låst fast og ikke har mulighed for at bruge alle deres faglige ressourcer, når de kun underviser i én afdeling. På nogle skoler løses dette ved at lærere, hvis fagsammensætning ikke passer til at være i én afdeling, i nogle tilfælde underviser i flere afdelinger. På andre skoler har man i stedet valgt at fastholde princippet om at lærerne kun er tilknyttet én afdeling. b) It i skolen (2009) Konklusioner fra undersøgelsen: It skal integreres bedre i fagene Videndelingssystemerne anvendes primært administrativt og organisatorisk Praksisnær og anvendelsesorienteret kompetenceudvikling efterspørges Skolens ledelse skal prioritere og følge op på anvendelsen af it Der er adgang til it men ikke nødvendigvis fungerende it c) Undervisningsmidler i folkeskolen (2009) Undersøgelsen identificerer tre faktorer der har betydning for lærernes valg og brug af undervisningsmidler: Den pædagogiske og sociale kontekst De eksterne krav Tilgængeligheden af ønskede og egnede undervisningsmidler. d) Særlige ressourcepersoner i folkeskolen (2010) Særlige ressourcepersoner er eksempelvis læsevejledere, AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel), it-vejledere eller vejledere i dansk som andetsprog. Konklusion fra undersøgelsen: Arbejdet som ressourceperson fungerer bedst, når ledelsen er engageret i området. Det er derfor afgørende med ledelsens opbakning. Desuden anbefales det at arbejde med at udvikle gode rammer for vejledningsprocesser, således det ikke kun handler om hurtige spørgsmål hen over et frikvarter. 5. PISA-undersøgelser Resultaterne fra den seneste af OECD's PISA-undersøgelser offentliggøres i december Undersøgelsen er gennemført i foråret 2009, hvor unge fra 63 lande fik testet deres kompetencer i læsning, naturfag og matematik. Hensigten med PISA-undersøgelsen er at måle, hvor godt 15-årige er rustet til at bruge deres kunnen i det virkelige liv. For første gang blev de unge også testet i en computerbaseret læsetest, som 16

17 supplerer den papirbaserede læsetest. Den computerbaserede læsetest måler elevernes evne til at læse tekster, indsamle informationer og orientere sig i elektroniske medier. Den seneste offentliggjorte PISA-undersøgelse blev gennemført i 2006 deraf navnet PISA Resultaterne af PISA 2006 blev offentliggjort i december Unge fra 57 lande blev i PISA 2006 testet i deres kompetencer i naturfag, læsning og matematik. Fra Danmark har elever fordelt på 211 skoler og ungdomsuddannelser deltaget i undersøgelsen. De fleste af eleverne gik i 9. klasse, da testen blev taget, mens en mindre del gik i 10. klasse eller var i gang med en ungdomsuddannelse. Danmarks resultater i PISA 2006: PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet naturfag. Figuren herover viser udviklingen i Danmarks resultater i de tre runder af PISA. I matematik ligger Danmark stabilt over gennemsnittet i OECD - men ikke blandt de allerbedste. I læsning ligger Danmark som tidligere omkring gennemsnittet i OECD. I naturfag er Danmarks resultat markant forbedret, så vi i stedet for at ligge under OECD-gennemsnittet nu ligger omkring gennemsnittet. De stiplede linjer i figuren herover angiver, at udviklingen mellem to runder skal tages med forbehold for justeringer i testens indhold. Eleverne har i PISA 2006 besvaret flere naturfagsopgaver end ved tidligere PISA-undersøgelser, og dermed er resultaterne for 2006 ikke direkte sammenlignelige med 2000 og (Kilde: Skolestyrelsen) 17

18 Anbefalinger fra Skolens Rejsehold Skolens Rejsehold blev nedsat i januar 2010 for at kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole og komme med anbefalinger, så skolen i 2020 er blandt de fem bedste i internationale sammenligninger. Skolens Rejsehold har i juni 2010 offentliggjort 3 rapporter: - Rapport A Anbefalinger - Rapport B Baggrundsrapport - Rapport C Casekatalog De 10 anbefalinger er følgende: 1. Lærernes kompetencer skal styrkes 2. Hæv kompetencen hos skolelederen 3. Styrket forskning i skoleudvikling 4. Tydelige mål for, hvad elever skal lære 5. Stærkere fokus på skolens resultater 6. Langt færre elever skal i specielle tilbud 7. Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte 8. Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skoler 9. Flere valg og mere it 10. Styrket faglighed gennem større skoler Læs evt. mere på 18

19 Forslag til kvalitetsforbedrende indsatser I det følgende afsnit er der oplistet en række forslag til kvalitetsforbedrende indsatser. Forslagene er markeret A-L, og indeholder alle en kort beskrivelse af indsatsen samt de økonomiske konsekvenser. Det har været en klar holdning fra Byrådet, at man ud over strukturændringer også ønsker at hæve kvaliteten. A: Videreuddannelse af personale Som beskrevet i afsnittet om forskning og viden, er der tre væsentlige lærerkompetencer, der bidrager til læring hos børn og unge. Disse kompetencer er: - Relationskompetence - Regelledelseskompetence - Didaktikkompetence Efter- og videreuddannelse af personalet i forhold til opkvalificering af disse tre kompetencer er derfor relevant. I skoleåret 2009/2010 har Skole- og Kulturafdelingen tilrettelagt et lokalt kursuskatalog, hvor der har været fokus på især relationskompetence og klasseledelse. Anvendte midler i alt: Ca. kr Disse midler var afsat i forbindelse med visionsarbejdet men blev fjernet fra budgettet ved sparerunden i I årene har staten givet tilskud til uddannelse af læsevejledere, matematikvejledere og linjefag inden for det naturvidenskabelige område. Desuden har flere ledere taget diplomuddannelse eller dele af en diplomuddannelse. Anvendte midler i alt: Ca. kr Økonomiske konsekvenser: Skolens rejsehold peger på. at der bør afsættes 3-5 % af lønudgifterne til kompetenceudvikling. 3 % af lønsummen svarer til 3,2 mio. kr. Skolerne har i forvejen ca. kr til området, så derved bliver beløbet reduceret til. 2,4 mio. kr. B: To-lærerordning Som beskrevet i afsnittet om forskning og viden henviser rapporten How the world s best performing schools systems come out on top (2007) til, at der kan ses en effekt af flere lærere pr. elev i de yngste klasser. Det må derfor anses som et kvalitetsmæssigt løft hvis der kan etableres to-lærerordning i dansk og matematik i 1., 2. og 3. klasse. Økonomiske konsekvenser: 19

20 En sådan indsats vil ved brug af læreruddannet personale betyde en udgift på kr. ca. kr. 12 mio. Det nøjagtige beløb vil afhænge af, hvor mange skoler, der er tilbage. Beløbet kan reduceres, hvis ikke ordningen omfatter alle timer i matematik eller dansk eller hvis ordningen f.eks. ikke omfatter 3. klasse. C: Undervisningsassistenter Erfaringer fra Finland Finland har i en årrække benyttet sig af undervisningsassistenter, hvilket beskrives som en af faktorerne, der kan forklare landets gode resultater i PISA-undersøgelserne. I Finland udløser hver 100 elever en undervisningsassistent på fuld tid. Derudover kan der sættes ekstra assistenter ind i en særligt krævende situation eller som støtte til en særligt krævende elev. De finske assistenter har ikke forberedelsestid, da de ikke har noget ansvar for undervisningen og skal derfor i den sammenhæng blot følge, hvad lærerne har planlagt. Undervisningsassistentordningen indebærer, at lærerne kan koncentrere sig om at gennemføre undervisningen, mens undervisningsassistenten kan give omsorg til børn med særlige behov og støtte børn, der har svært ved at koncentrere sig og være stille i en del af undervisningen. Undervisningsassistenten kan også yde lektiehjælp fx i undervisningen eller efter skoletid. Mange af de elever, der klarer sig dårligt i den danske folkeskole, og som efterfølgende har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, kommer fra familier, som ikke altid kan give deres børn den fornødne støtte til at klare skolegang og lektier. Samtidig er der flere elever, der forstyrrer i undervisningen. Det betyder, at lærerne i stigende grad oplever problemer med at gennemføre den planlagte undervisning. Erfaringer fra Nyborg Kommune Nyborg Kommune har i skoleåret 2009/2010 modtaget midler fra Skolestyrelsens skoleudviklingspulje til forsøg med undervisningsassistenter (kr ). Forsøget har krævet tilsvarende beløb i kommunal medfinansiering. De foreløbige erfaringer er meget positive. Både elever og lærere oplever mange forskellige fordele ved ordningen, som beskrives nærmere i projektets evaluering ultimo Økonomiske konsekvenser Det anbefales at skoler opdeles i to kategorier i forhold til budgettildeling til undervisningsassistenter. Disse er hhv. for skoler med klassetrin og overbygningsskoler med klasse. Der kan f.eks. afsættes kr pr. skole med klassetrin. Det svarer til kr. pr. klasse. Skoler med overbygning tildeles ligeledes kr. pr. klasse Afhængigt af hvor mange klasser, der er tilbage efter strukturændringen, vil det koste ca. 3 mio. kr. pr år. 20

21 D: Videncentre, specialundervisning SATS-projektet Inddragelse af Nyborg Heldagsskoles kompetencer i udviklingen af et inkluderende læringsmiljø på folkeskolerne i Nyborg Kommune er blevet gennemført i Målgruppen var elever med AKT-problematik (adfærd, kontakt og trivsels problemer) og elever med indlæringsmæssige problemer. Formålet med projektet var at overføre relevant teoretisk viden og relevante praksismetoder fra Heldagsskolen til folkeskolerne med henblik på at nedbringe henvisningsfrekvensen, øge rummeligheden og styrke fagligheden. Med udgangspunkt i de positive erfaringer fra SATS-projektet, foreslås organiseringen af specialundervisning justeret i forhold til den nyeste viden og erfaring på området. Det foreslås derfor at Nyborg Heldagsskole og Lindholmskolen fremover fungerer som videncentre for kommunens øvrige folkeskoler. Videncenter Heldagsskolen, som har ekspertise på området for Elever med store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Videncenter Lindholmskolen, som har ekspertise på området for Elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Videncentrenes opgave bliver i denne sammenhæng at sørge for, at viden om og praktiske erfaringer med den inkluderende specialundervisning bliver aktiveret og omsat på skolerne i kommunen med henblik på at få nedbragt antallet af elever, der henvises til specialundervisningsforanstaltninger udenfor den almene undervisning. Økonomiske konsekvenser Til varetagelse af opgaven ved Nyborg Heldagsskole afsættes lønbudget svarende til 1 lærer og 1 pædagog fra Nyborg Heldagsskole, som allerede i dag kører SATS-projektet. Ved anvendelse af gennemsnitslønninger på Nyborg Heldagsskole fås en årlig udgift på kr Til varetagelse af opgaven ved Lindholmskolen afsættes lønbudget svarende til ½ lærer og ½ pædagog fra Lindholmskolen. Ved anvendelse af gennemsnitslønninger på Lindholmskolen fås en årlig udgift på kr E: Holddannelse Folkeskolelovens 25 beskriver rammerne for holddannelse: Hovedprincippet for organisering af undervisningen er den udelte skole, hvor klassen er den grundlæggende enhed. Loven giver dog mulighed for oprettelse af hold på forskellig vis af praktiske og pædagogiske grunde. Når små skoler har klasser der omfatter flere klassetrin, der undervises sammen i den overvejende del af undervisningstiden, og har samme klasselærer, betegnes de som ikke fuldt årgangsdelte. 21

22 Samordnet indskoling er et begreb der dækker over fælles undervisning af elever fra børnehaveklasse og 1./2. klasse. Selv om der ved en skole er etableret samordnet indskoling, skal nogle af timerne foregå adskilt, klassetrin for klassetrin. Aldersintegrerede klasser er et begreb der dækker over klasser der omfatter elever med forskellig skolealder. En sådan ordning kan kun besluttes af kommunalbestyrelsen. Også på de ældste årgange er der mulighed for at etablere hold på forskellig vis. F: Rullende indskoling Folkeskoleloven har åbnet op for øget mulighed for rullende skolestart: 25 (uddrag) Stk. 3. For børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin kan der ske samordning af dele af undervisningen. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at samordning af undervisningen foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin. Stk. 4. I børnehaveklassen og på klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Ideen om rullende skolestart stammer oprindeligt fra New Zealand. I New Zealand begynder børnene i skole på deres femårsfødselsdag, hvilket giver en rullende indskoling. Filosofien er, at der bliver taget godt imod den enkelte elev, barnet kommer ind i en allerede fungerende klasse, og læreren har tid til at hjælpe barnet godt ind i miljøet. Rullende skolestart er imidlertid et begreb, der i Danmark dækker over forskellige modeller, eksempelvis: - Skolestart flere gange om året f.eks. o hver gang et barn fylder 6 år o én gang om måneden o 3-4 gange om året. - SFO-start i foråret Erfaringer fra Århus Kommune Capacent har i marts 2010 udarbejdet en midtvejsevaluering, der beskriver de foreløbige erfaringer med et pilotprojekt i 3 skoledistrikter i Århus Kommune. Læs evt. hele rapporten her: 1mar2010.ashx Erfaringer fra Vejle Kommune Asgård indskolingsafdeling ved Bredagerskolen i Jelling Med den rullende skolestart, ønskes følgende: - at det enkelte barn oplever at blive mødt med udgangspunkt i dets behov. 22

23 - at de modtagende børn er med til at integrere de nye børn i gruppen - at forældre oplever tryghed ved skolestarten - at forældre oplever fleksibilitet i forhold til skolestart. - at forældre og børn hurtigt bliver fortrolige med hverdagen på Asgård. Der er tre skolestartsdage: primo marts, medio august og primo november. Det er retningsgivende, at når barnet er 6 år, begynder det i skole til den næstkommende skolestartsdag. Det er forældrene, der beslutter, hvilken skolestartsdag barnet skal benytte. Børnehaverne er rådgivende. Den rullende skolestart blev indført i Erfaringerne peger på, at både elever, forældre og personale trives rigtig godt i strukturen. De aldersintegrerede grupper giver mulighed for at give optimal udfordring til hver enkelt elev. Erfaringer fra Hedensted Kommune Løsning Skole - Skolestart én gang om måneden På Løsning Skole starter børnene, når de fylder 6 år. Skolen har siden 2005 haft rullende skolestart, og det betyder at hvert barn begynder i skole den 1. i måneden efter seks års fødselsdagen. De nye elever kommer ind i en af indskolingens tre store grupper hver gruppe er et spor, og her går barnet fra dag ét til det skal begynde i 3. klasse. Skolebestyrelsen på Ørbæk Skole har indsendt forslag vedrørende rullende indskoling. Forslaget indebærer at kommende elever i 0. klasse begynder i SFO 1. april inden skolestart i august. Der findes endnu ikke kommuner, der har indført rullende skolestart overalt i deres skolevæsen. Men der, hvor rullende skolestart er afprøvet, ønsker man at fastholde det. Rent økonomisk er der ingen merudgifter ved ordningen. Hvis den konkrete udformning indebærer, at børnene i gennemsnit starter tidligere i skole vil der kunne være en mindre besparelse. Den opstår ved, at det er billigere at have et barn i skole end i børnehave. G: Nedbringelse af fravær: Op lille Hans Et stigende antal elever har af den ene eller anden grund et bekymrende antal fraværsdage i folkeskolen. Fraværet kan give eleven dårlige betingelser for at klare sig senere i livet - i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Da fraværet samtidigt er udtryk for mistrivsel, er det vigtigt med en hurtig og målrettet indsats. Som et supplement til skolernes, og i visse tilfælde Socialafdelingens, indsatser, er der pr startet et pilotprojekt i regi af Nyborg Ungdomsskole, hvor en medarbejder står til rådighed for at hjælpe skolerne med at kontakte forældre til elever som ikke møder op til undervisning på skolen, samt evt. hente eleven. 23

24 Økonomiske konsekvenser: Det forventes at der skal afsættes 10 timer pr. uge i 40 uger. Dette giver en samlet årlig udgift på kr H: Familieklasse-kurser Familieklasser henvender sig til elever, der af forskellige adfærdsmæssige grunde ikke får det forventede og nødvendige udbytte af undervisningen i skolen. Et kursus i familieklassen strækker sig over 12 uger, hvor eleven er i familieklassen om formiddagen 1-2 gange om ugen sammen med sin mor eller far. Resten af tiden går eleven helt almindeligt i skole i egen klasse. Der kan typisk gå op til 6-7 elever i familieklassen. I familieklassen underviser forældre deres eget barn i samarbejde med læreren. Der er altid en specialpædagog og en lærer tilstede i klassen. De vigtigste formål med familieklasser er: At forbedre elevernes trivsel i skolen både fagligt, socialt og emotionelt At inddrage forældrene i skolearbejdet At bevare eleven i normalsystemet At reducere henvisninger til psykologiske undersøgelser Det er målet med undervisningen at få barnet til at overvinde sine vanskeligheder og forbedre sin adfærd. Forældrene får ansvar for en del af barnets undervisning og er i det hele taget omdrejningspunkt for indsatsen. Forældreinddragelsen skal således hjælpe til at støtte barnet i at handle fornuftigt i konfliktsituationer og støtte strategier, der gør barnet socialt velfungerende. Familieklassen er et skoletilbud, der ikke involverer de sociale myndigheder. Læreren kan vælge at gøre forældrene opmærksomme på familieklassen i tilfælde af bekymring for elevens skolegang. Økonomiske konsekvenser: Familieklasser oprettes med deltagelse af 1 lærer og 1 pædagog. Der afsættes 10 undervisningstimer ugentligt. Ved anvendelse af en gennemsnitstimepris på kr. pr. år pr. pædagog og kr. pr. år pr. lærer giver dette en årlig lønudgift på kr pr. familieklasse. I: Forpligtende samarbejder I forbindelse med at kravene til de mindste skoler i udgangspunktet er de samme som til de største, vil der være gevinster at hente i et øget samarbejde mellem skoler, der har en naturlig samhørighed. Det vil kunne dreje sig om mindre skoler og deres tilknyttede overbygningsskole. Samarbejdet skal bla. dreje sig om temaer, hvor fælles indsats vil være til gavn for eleverne og personalet. Temaerne kunne være: 24

25 - Håndtering af elever med særlige behov (specialundervisning), hvor et samarbejde om fælles tilbud kunne medvirke til at flere elever kunne forblive i normalområdet - Overgang fra den lille skole til den store efter 6. klasse. Her er et samarbejde naturligt for at skabe en glidende overgang. - Fællesskab omkring samarbejde med eksterne ressourcepersoner fra et evt. kompetencecenter for specialundervisning. - Fælles udnyttelse af ressourcepersoner. - Administrative opgaver vil kunne centraliseres og derved samlet fylde mindre tidsmæssigt. - Kompetenceudvikling, hvor samarbejdende skoler vil have en personalemæssig og økonomisk større tyngde og dermed bedre vilkår for iværksættelse af initiativer. - Samarbejde mellem faggrupper, hvor faglærerne fra de mindste skolerne kunne få sparringspartnere. - Osv. De forpligtende samarbejder vil kunne udvikles i en proces i samarbejde med skolerne. J: IT-området Fælles Mål 2009, faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen beskriver 4 temaer, som tilsammen skal understøtte elevernes digitale dannelse. I indledningen kan man bl.a. læse følgende: It kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj eller en teknologi, som står alene og rummer sin egen, afgrænsede faglighed. Tilsvarende kan vi ikke længere tænke på digitale færdigheder som udelukkende det at kunne betjene it. Informations teknologien og it-relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. (Faghæfte 48) Staten og kommunerne stiller krav til borgerne om at kunne fungere i en digital offentlighed. En række offentlige serviceydelser, der omhandler fx skat, boligforhold, betalinger og lignende, udvikles primært til digital betjening. Og på det politiske plan er web 2.0-ressourcer nu blevet en del af kommunikationen og formidlingen i de demokratiske processer. Hertil kommer, at nyhedsformidlingen er blevet digital og benytter flere medier i konkurrencen om at formidle først og bredest muligt. Behersker man som borger ikke de nye demokratiske og nyhedsformidlende medier, risikerer man at blive hægtet af. Gode it- og mediekompetencer, og evnen til at ajourføre dem, er derfor blevet væsentlige forudsætninger for, at man som borger kan tage aktivt del i et moderne, demokratisk og digitaliseret samfund. (Faghæfte 48) Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb. (Faghæfte 48) Opgørelse over skolerne it-udstyr pr. 1. juni 2010 Skole Antal bærbare pc er Antal stationære pc er Over 5 år gammel Under 5 år gammel Over 5 år gammel Under 5 år gammel 25

26 Aunslev Skole Birkhovedskolen Borgeskovskolen Skovparkskolen Vindinge Skole Langtved Skole Skellerup Skole Ullerslev Centralskole Frørup Skole Herrested Skole Juulskovskolen Ørbæk Skole Skole Antal bærbare pc er Antal stationære pc er Over 5 år gammel Under 5 år Over 5 år Under 5 år gammel gammel gammel Lindholmskolen Nyborg Heldagsskole Langemosen Skole Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) Aunslev Skole 2,9 Birkhovedskolen 3,9 Borgeskovskolen 4,9 Skovparkskolen 3,0 Vindinge Skole 2,7 Langtved Skole 2,6 Skellerup Skole 2,4 Ullerslev Centralskole 4,8 Frørup Skole 2,6 Herrested Skole 2,0 Juulskovskolen 2,2 Ørbæk Skole 8,3 Gennemsnit 2009/2010 3,6 Gennemsnit 2008/2009 4,8 Opgørelse over antal interaktive tavler pr. 1. juni 2010 Skole Antal interaktive tavler Aunslev Skole 2 Birkhovedskolen 11 heraf 10 i 10. klassecenteret Borgeskovskolen 10 Skovparkskolen 4 Vindinge Skole 1 Langtved Skole 1 Skellerup Skole 1 Ullerslev Centralskole 3 26

27 Frørup Skole 1 Herrested Skole 1 Juulskovskolen 1 Ørbæk Skole 1 Skole Antal interaktive tavler Lindholmskolen 11 Nyborg Heldagsskole 3 For at kunne leve op til Fælles Mål på it- og medieområdet kræves der prioritering af tidssvarende udstyr. Minimumskrav er: - Fungerende trådløst netværk - Løbende udskiftning af hardware (max 5 års levetid pr. pc) - Tidssvarende software/undervisningsprogrammer - Interaktive tavler Skolerne har gennem længere tid oplevet problemer med netværket, herunder lange log-on tider og ustabil forbindelse. I den nuværende netværksløsning er det desuden vanskeligt for eleverne at benytte egen bærbar pc. Løsningen på et forbedret netværk på skoleområdet er en udvidelse af det netværk, som benyttes i administrationen, hvilket giver mulighed for overvågning og mere effektiv administration. Økonomiske konsekvenser Såfremt der installeres interaktive tavler i alle klasser vil det betyde en udgift på kr. ca. 2,4 mio. (pris pr. stk. ca. kr ). Tavlerne forventes at have en levetid på ca. 5 år, hvorefter de bør udskiftes eller erstattes med et tidssvarende produkt. Der må således afsættes 0,5 mio. kr. pr. år til løbende udskiftninger. Trådløst netværk/infrastruktur: kr. ca. 2,1 mio. Derudover skal der afsættes kr til at sikre løbende drift. K: Profilskoler Nogle folkeskoler har valgt at specialisere og markedsføre sig med en særlig fagprofil, f.eks. musisk-kreative fag, sprog, naturfag eller idræt, bl.a. for at tage konkurrencen op med privatskolerne. Så længe en skole holder sig inden for rammerne af folkeskoleloven, kan den frit udbyde en særlig fagprofil. Overordnet er der følgende muligheder: Skoler, der bruger de lokale muligheder for fastlæggelse af timetal til at lave en profil, eksempelvis ekstra idrætstimer til en idrætsprofil, ekstra musiktimer til en musikprofil eller udnytter mulighederne for holddannelse og valgfag. Skoler, der gerne vil markere et værdigrundlag og fx profilere sig som mobbefri skole, sund skole m.v. 27

28 Skoler, der profilerer sig gennem specielle linjer som f.eks. En internationel linie på årgang. Generelt kan det være svært for en folkeskole at skabe sig en identitet, så man kan fastholde nogle af de forældre, som ellers vælger at sende deres børn i de frie skoler. En offentlig skole kan ikke profilere sig så stærkt, at man kan kalde sig et alternativ til det bestående, da folkeskolerne alle skal leve op til folkeskolelovens formålsparagraf. Derfor er tankegangen, at ved at blive en profilskole tiltrækker man sig opmærksomhed og fortæller omgivelserne, at der sker noget af interesse for såvel elever, forældre som lærere. En profilskole skal ud over profilen leve op til kravene i folkeskoleloven og tilbyde de fag og timer som kræves af loven, og som loven er i dag, skal tilbuddene være et tilbud til alle elever. Erfaring fra flere steder i landet viser, at skoler med profil tiltrækker elever og er populært blandt forældrene. Økonomiske konsekvenser Økonomisk vil specielle linjer kræve ekstra ressourcer til oprettelse, uddannelse af lærere mm. Profiler med ekstra timer til bestemte fag kan kræve ekstra tildelinger til skolerne. Derimod kan profiler omkring værdigrundlag mm. gennemføres uden ekstra tildelinger af ressourcer. L: Styrkelse af 2-sprogsområdet I forbindelse med besparelser til skoleåret 2009/2010 og frem blev besluttet en reduktion af ressourcerne til 2-sprogsområdet på kr for elever i årgang og kr for elever i årgang om året. Det betød at timerne til faget Dansk som andetsprog blev nedsat fra 30 timer årligt til 20 timer årligt for årgang og fra 15 timer årligt til 10 timer årligt til fra årgang. I flere kvalitetsrapporter på skoleområdet har der været fokus på området, da al viden på området viser, at indsatsen for disse elever i folkeskolen er af stor betydning for deres videre uddannelsesforløb. I forbindelse med besparelsen blev iværksat en kraftig prioritering af de resterende timers anvendelse, så de mest trængende elever blev udvalgt til at få glæde af ressourcerne. Det betød samtidig at en del elever ikke længere kunne få hjælpen. Forslaget indebærer en tilbagevenden til niveauet i perioden før budgetreduktionen. Økonomiske konsekvenser En øgning af niveauet for faget Dansk som Andetsprog til niveauet fra 2009 for alle aldersgrupper vil betyde en merudgift i 2011 på kr og derefter kr pr. år. 28

29 Økonomiske overvejelser Der er i denne rapport opstillet flere scenarier for mulige organisatoriske og strukturmæssige ændringer på skoleområdet. Der er for hver af disse scenarier foretaget økonomiske konsekvensberegninger. Til beregning af de økonomiske konsekvenser ved skolelukninger og øvrige reorganiseringer på området, er der udarbejdet en beregningsmodel på baggrund af gældende ressourcetildelingsmodeller for skoleåret 2010/11. Da ressourcemodellerne på skoleområdet ikke omfatter alle tildelte budgetter, er disse suppleret med øvrige nødvendige budgetmæssige forudsætninger. De nugældende ressourcetildelingsmodeller for hhv. løn og øvrig drift er anvendt til beregning af de direkte effekter af ændringer i skolestruktur i Nyborg Kommune. Dvs. hvad er de økonomiske effekter af en skolelukning i forhold til budgettildeling til den skole, der modtager elever, og den skole der skal af med sine elever. Ud over de tildelinger, som foretages i de to ressourcetildelingsmodeller, ligger der på skolerne budget til afholdelse af andre udgifter. Herunder f.eks. udgifter til sekretær, pedel, personale med tilskud, rengøring, forsikringer, el, vand og varme. Det er antaget, at disse udgifter spares ved en skolelukning. Ved beregning ud fra ovennævnte fremkommer en direkte besparelse ved f.eks. en skolelukning. Det er endvidere forudsat, at en besparelse vil have helårseffekt fra 2012 og 5 måneder i I det følgende oplistes antagelser/forudsætninger i forhold til de foretagne beregninger, hvor der vil være behov for supplerende beregninger. Faldende børnetal Der er i de økonomiske konsekvensberegninger anvendt forventet børnetal for Der forventes i skoleprognosen et fald i børnetal frem til Dette vil betyde faldende klassekvotienter og kan ved den nuværende ressourcetildelingsmodel betyde fremtidigt behov for kapacitetstilpasning. Alternativt vil det medføre stigende driftsudgifter pr. elev, hvilket vurderes at Nyborgs økonomiske situation ikke tillader fremadrettet. Et alternativ til yderligere kapacitetstilpasninger i fremtiden, ved svindende elevtal kunne være en ny ressourcetildelingsmodel, der er elevbaseret i stedet for klassebaseret, sådan som den er i dag. Såfremt forudsætninger anvendt i befolknings- og skoleprognose ændres, vil dette have effekt på det forventede elevtal. Herunder kan f.eks. forudsætninger fra boligbyggeprogrammer mv. fremhæves. Privatskoler Lukning af kommunale folkeskoler kan erfaringsmæssigt medføre flere børn i privatskoler, dvs. både til eksisterende og eventuelt nyoprettede privatskoler/friskoler. Dette vil betyde færre elever i folkeskoler og mindre klassestørrelse uden at dette nødvendigvis fører til en reduktion i antallet af klasser og lavere ressourcetildeling i den nugældende ressourcetildelingsmodel. 29

30 En stigning i antallet af elever i privatskoler vil dog medføre en stigende udgift til staten. Der er i beregningsforudsætningerne forudsat uændret elevtal på privatskoler. Skolestørrelse og antal klasser på hvert alderstrin Rejseholdet har anbefalet en skolestørrelse med mindst 3 klasser på hvert trin. Antallet af klasser på hvert trin efter strukturtilpasningen ligger for de fleste af forslagene under denne anbefaling. Uændret ressourcetildelingsmodel Der er forudsat uændret klassebaseret ressourcetildeling i de foretagende beregninger. Der foreslås fremadrettet udarbejdet forslag til en ressourcetildelingsmodel pr. elev. Dette vil i givet fald betyde færre ressourcer til skoler med få elever i hver klasse. Tilsvarende vil skoler med meget store klasser få ekstra ressourcer, så klasser f.eks. kan deles, hvis faglokaler er for små. i en ny ressourcetildelingsmodel skal der også tages højde for, hvorledes tid til ledelse og administration skal tildeles, hvis der opstår skoler, der er større end de største af de nuværende. Driftsreserve til uforudsete udgifter Der bør afsættes et engangsbeløb til uforudsete udgifter. Der er endnu ikke lavet skøn over sådanne udgifter. Faste omkostninger på lukkede skoler Der er i beregningerne forudsat at samtlige faste omkostninger til bl.a. ledelse, sekretær, pedeller, energi, bygningsvedligeholdelse, forsikringer, rengøring m.v. bortfalder i forbindelse med lukning af skoler. Indtil bygningerne er solgt vil der være minimale omkostninger til varme mm. på bygningerne. Feriekort og fratrædelsesomkostninger Der er ikke afsat budget til engangsudgifter i forbindelse med nedlæggelse af stillinger (udbetaling af feriekort, fratrædelsesomkostninger m.v.). Udgifter af denne art kan først beregnes når det konkrete forslag foreligger. Udgifter til transport af elever Kommunen skal betale for transport af elever i forbindelse med farlig skolevej og gældende afstandskriterier. I samarbejde med Fynbus er lavet skøn over befordringsudgifterne ved de forskellige modeller. Se nærmere om forudsætningerne i bilag 2. Skolefritidsordning Der er i beregningerne forudsat, at børn i SFO fortsætter på andre skoler. Der er således ikke indregnet en afledt mindre besparelse i SFO i forhold til ledelse m.v. Hvis børnehavedelen i de integrerede SFO er fortsætter uændret efter skolelukning (Langtved, Skellerup, Juulskov), vil der være merudgifter til opvarmning, rengøring osv. af de lokaler, der skal bruges til 30

31 børnepasning. Hvis børnepasning fastholdes alle 3 steder, er der tale om kr. pr. år, der skal fratrækkes besparelsen. Indtægter ved salg af bygninger Der er ikke indregnet provenu ved salg af bygningerne vedrørende lukning af skoler. Beregningerne ved de 15 forslag er således foretaget efter ensartede principper. At kalkulere hvert eneste forslag i bund vil være meget ressourcekrævende. Skønnet over afledte anlægsudgifter er ligeledes summarisk i form af et beløb pr. ekstra klasselokale. Afhængigt af helt lokale forhold ved den/de berørte skoler vil prisen for en passende lokalemæssig løsning kunne afvige fra dette tal. Når det måtte være kendt hvilken/hvilke modeller der foretrækkes, skal der selvfølgelig zoomes ind og laves et præcist budgetforslag. Demografi Befolkningsprognoser og skoleprognoser Befolkningsprognosen for Nyborg Kommune anvendes i skoleprognosen til at frembringe det forventede antal af undervisningspligtige børn i årene fremover. Befolkningsprognosen er udarbejdet med udgangspunkt i prognose-modellen KMD Opus Simulering Befolkning. Der er tale om en teoretisk velfunderet og sammenhængende model, der bygger på modeller udarbejdet af professor Jens Jeppesen, Statistisk Institut ved Århus Universitet. Prognosen er udarbejdet på baggrund af lokalt boligbyggeprogram og befolkningssammensætningen pr. 1. januar 2009 opgjort af Danmarks Statistik. Det er en grundlæggende antagelse for prognosemodellen, at befolkningsudviklingen i kommunerne og kommunens delområder, afhænger af det lokale boligbyggeprogram, men udviklingen er i høj grad også afhængig af den generelle udvikling i et større område (arbejdskraftoplandet). Til at beregne befolkningsudviklingen i arbejdskraftoplandet anvendes Danmarks Statistiks prognose, som er en befolkningsfremskrivning baseret på de seneste års demografiske udviklingstendenser med hensyn til fødselshyppighed, dødelighed og flytninger. Elevtalsprognoser klassetalsudvikling I forbindelse med det igangværende arbejde omkring ny skolestruktur i Nyborg Kommune, er der udarbejdet en skoleprognose, som beskriver den forventede udvikling i elever på de enkelte skoler i kommunen fra 2010 til Den udarbejdede skoleprognose beregner den fremtidige udvikling i elevtallet på den enkelte skole. Dette gøres med udgangspunkt i aktuelle elevtal og historiske data, samt resultaterne fra kommunens befolkningsprognose. Som det fremgår af nedenstående oversigter over elev og befolkningsudvikling på kommuneplan og i det enkelte skoledistrikt, er der et generelt fald i befolkningsprognosen, som også giver sig udslag i skoleprognosen. 31

32 Beregningsprincipperne der ligger til grund for skoleprognosen er beskrevet i notatet Forklaring til beregningsgrundlaget i skoleprognosen Ny, som er vedlagt som bilag bagerst i denne rapport. I prognosen fordeler det faldende elevtal sig således forholdsmæssigt på de offentlige og de private skoler. Hvis de private skoler fremover fylder alle pladser op, får folkeskolerne hele tabet. På den måde er skoleprognoserne optimistiske med hensyn til udviklingen i elevtallet. Nyborg Kommune - Oversigt over befolkningsudvikling på skoleområdet Befolkningsprognose 6-16 årige Ændring Ændring i % af total - 1,0% -2,9% -3,9% -5,4% -6,0% -6,4% -8,7% -9,6% - 10,4% - 11,3% - 12,4% Skoleprognose Ændring Ændring i % af total - 1,3% -2,1% -3,6% -2,9% -3,8% -4,9% -6,3% -7,1% -9,0% - 11,4% - 12,8% Aunslev Skole kl kl kl kl kl kl kl kl. 8. kl. 9. kl. I alt excl. spec.kl

33 Birkhovedskolen kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Borgeskovskolen kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Frørup Skole kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl

34 I alt excl. spec.kl Herrested Skole kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Juulskovskolen kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Langtved Skole kl kl kl kl kl kl

35 6. kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Skellerup Skole kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Skovparkskolen kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Ullerslev Centralskole kl kl

36 2. kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Vindinge Skole kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Ørbæk Skole kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl

37 Aunslev Birkhoved Borgeskov Skovpark Vindinge Langtved Skellerup Ullerslev Frørup Herrested Juulskov Ørbæk Skolestruktur 1. juli 2010 Elevtalsprognoserne for de enkelte skoler viser et billede af, at elevtallet på langt de fleste skoler i Nyborg Kommune falder, set over en 10-årig periode. Kun elevtallet på Borgeskovskolen ser ud til at lande på ca. det samme antal i 2021 som i 2010, dog efter et fald midtvejs i prognoseårene. Pris pr. elev 2009/10 Udgift pr. elev i kr. ekskl. specialklasser Den gennemsnitlige udgift pr. elev er angivet ud fra budget 2009/2010. Beløbene er i 2010-niveau. Sammenligningstallet er angivet i 2009-niveau. Budgettallet er det beløb, som det antages at en elev koster i gennemsnit. De faktiske regnskabstal er ikke inddraget i denne rapport. Tabellen viser, at udgiften pr. elev svinger fra kr på den billigste skole (Vindinge Skole) til kr på den dyreste skole (Juulskovskolen). Hovedårsagen til de store udsving er klassekvotienten på den enkelte skole. Klassekvotienter Skole Klassekvotienter 2009/ / /2008 Aunslev Skole 18,4 18,4 19,9 Birkhovedskolen 21,3 22,0 (26,8*) 18,5 Borgeskovskolen 19,6 19,5 19,8 Skovparkskolen 19,5 18,9 20,0 Vindinge Skole 20,9 20,9 20,7 Langtved Skole 13,9 13,9 15,1 Skellerup Skole 15,3 15,7 15,7 Ullerslev Centralskole 20,8 19,6 20,4 Frørup Skole 19,8 18,1 17,5 Herrested Skole 16,0 15,6 15,9 Juulskovskolen 10,9 11,4 11,7 Ørbæk Skole 19,8 19,4 20,2 37

38 Antal elever i klasserne Gennemsnit 18,0 17,4 18,0 Skolestruktur 1. juli klasser i skoleåret 2009/2010 opstillet efter størrelse (i og undenfor Nyborg By) Antal klasser Skoler udenfor Nyborg by Skoler i Nyborg by Diagrammet viser, at både skoler i landdistrikter og skoler i Nyborg by oplever lave klassestørrelser. Samlet set er det ganske få klasser, der overstiger en størrelse på 24 elever eller derover. Diagrammet er en afspejling af den nuværende skolestruktur med mange geografiske adskilte enheder. Hvis man måler i forhold til en klassekvotient på 23, er der populært sagt 600 tomme stole i den nuværende struktur. Organisering af skoleledelse - Bæredygtig ledelse Udviklingen i det offentlige de sidste år med decentrale styringsmekanismer har skabt helt nye muligheder for ledelse og samtidig skabt behov for udvikling af ledelse også på skoleområdet. Lederne i folkeskolen møder i dagligdagen komplekse og mangeartede udfordringer, som stiller krav om professionel ledelse. Lederne møder krav om faglig ledelse, administrativ ledelse, personaleledelse, forandringsledelse, strategisk ledelse mm. I Nyborg Kommune er megen beslutningskompetence decentraliseret ud til den enkelte skoleleder, da det har betydning i forhold til ejerskab og udvikling af innovative opgaveløsninger men det opstiller samtidig store ledelsesmæssige udfordringer for den enkelte leder: - Eksempelvis skal den enkelte leder i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse fastlægge deres skoles strategi og udviklingsretning ud fra Nyborg Kommunes vision og samtidig være en ledelsesmæssig tillidsskabende og troværdig formidler overfor de mange interessenter, der er på skoleområdet. 38

39 - Lederen skal som del af det kommunale ledelsesfællesskab levere relevant fagligt og økonomisk input og idéer til ledelseskolleger og overordnede ledere. - Ledere skal både på kommunalt og lokalt plan være leder af og samarbejde om kulturskabende aktiviteter i egen organisation og i samarbejde med lokalsamfundet. - Lederen skal fastlægge den enkelte skoles organisatoriske, sociale, økonomiske og pædagogiske rammer, for at kunne levere de differentierede undervisningstilbud, som den enkelte elev har en lovgivningsmæssig ret til. - Lederen skal arbejde strategisk med medarbejdernes udviklingspotentialer gennem MUS samtaler og efter og videreuddannelse, og gennem dette skabe en moderne og attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og karriereudvikling for den enkelte medarbejder - Lederen skal levere resultater i forhold til omgivelsernes krav til skolens ydelse, eksempelvis i forhold til Nyborg Kommunes fælleskommunale indsatsområder eller regeringens løbende lovgivningsmæssige tiltag i forhold til skoleområdet. Derfor er ledelse og organisering af ledelse vigtigt at forholde sig til! Målet er at skabe de bedste organisationsstrukturer og rammebetingelser for ledelsen, så den i samarbejde løbende kan tilpasse sig forandringerne i samfundet og gennem udvikling, afvikling og fornyelse kommer styrkede ud og bedre rustede til at møde fremtidens udfordringer. I det følgende gennemgås en kort beskrivelse af 3 kendte ledelses og organisationsstrukturer på skoleområdet: Model I alle skoler har sin egen skoleledelse Udgangspunktet er det kendte: Alle skoler har sin egen skoleledelse. Udfordringer: De mindre skoler er på det ledelsesmæssige plan udfordret i forhold til at have mulighed for at arbejde i ledelsesteam, og herunder tilvejebringe fuldtids- og professionsbaseret ledelse. De mindre skoler udfordres i ledelsesfaglig bæredygtighed ift. at kunne efter og videreuddanne ledelse i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger. De mindre skoler er ressourcemæssigt presset på ledelsestiden, da udgangspunktet er at en leder på en mindre skole støder på samme udfordringer som ledere på større skoler, blot i mindre omfang. Men det er for alle ledere tidskrævende at forholde sig til det brede udfordringsfelt! Normalt er fordelene ved den traditionelle model, at lederen er tæt på personalet, med de dertil knyttede fordele omkring personaleindflydelse og muligheder for tæt dialog mellem lederen og brugerne. Større skoler vil kunne oppebære ledelsesressourcer der bedre kan honorere de komplekse krav til fremtidens ledelse på skoleområdet. Konkret vil det afhænge af den besluttede ressourcetildelingsmodel til ledelsestid. 39

40 Fælles skoleledelse Skolestruktur 1. juli 2010 Begrebet fælles skoleledelse er primært båret af en tanke om at styrke ledelsen på skoleområdet, da skoleledelsen vil være den afgørende faktor for skolens udvikling. Det er skolens ledelse der skal afstikke kursen for den enkelte skoles udvikling og som skal definere skolens rolle i et perspektiv af 5-10 år. De stigende krav til skoleledelsen stiller krav til lederens strategiske, pædagogiske og personalemæssige ledelseskompetence. Skoleledelsen har derfor behov for øget rum til ledelse. Dette øgede ledelsesrum kan tilvejebringes ved at lede flere skoler sammen. Der er umiddelbart 2 modeller med fælles skoleledelse. Model II En model II opererer indenfor lovgivningens muligheder for at etablere fælles skoleledelse mellem en større skole og en eller flere mindre skoler i et landsbymæssig bebyggelse og under 150 elever pr. skole. Denne model kendes fra Ullerslev, hvor der er fælles ledelse mellem Ullerslev Centralskole, Skellerup Skole og Langtved Skole. Fælles skoleledelse er også kendetegnet ved, at de involverede skoler er selvstændige skoler med eget skoledistrikt. Denne model kan udbygges med fælles ledelse mellem en daginstitution og sfo, som det kendes fra Skellerup Skole og Langtved Skole. Denne model kan ikke benyttes af flere større skoler og i bymæssig bebyggelse. Det kan derimod model III: Model III En model III sammenlægger flere skoledistrikter til et større skoledistrikt med en skole eventuelt fordelt på flere matrikler og med 1 skoleleder og afdelingsledere på de enkelte matrikler. Fælles ledelse, fælles bestyrelse og fælles pædagogisk råd ses ofte som en organiseringsform der bla. skaber gode rammer til at: sikre den røde tråd fra barneårene over puberteten til ungdomsårene, arbejde med det samme børnesyn, de samme værdier og målsætninger arbejde med den samme pædagogik, tilbyde større og bredere fagprofessionelt udviklingsmiljø sikre den enkelte større muligheder for at udnytte særlige faglige kompetencer frigøre tid fra overordnede ledelsesopgaver til daglig pædagogisk ledelse styrke administrationen udnytte det tekniske servicepersonale bedre, lettere at hjælpes ad med større opgaver sikre, at forældrene oplever samme ledelsesmæssige holdninger give bedre rammer for økonomisk prioritering. Det er afgørende for modeller med fælles ledelse er at få skabt en struktur, hvor de daglige ledere (afdelingslederne) kan fungere som reelle ledere i hverdagen på driftsområdet og som har det ledelsesmæssige frirum til at tage beslutninger uden først at skulle have beslutninger konfirmeret af skolelederen. Endvidere er det vigtigt at få skabt en model for inddragelse af personalegrupperne, så de oplever at være i en organisation med en demokratisk beslutningsproces. 40

41 Århusmodel Både model II og model III kan tage udgangspunkt i den såkaldte Århusmodel, som mange kommuner i disse år indfører på skolerne. Efter denne består skolens ledelse (ideelt) af et ledelsesteam bestående af skolelederen, som den overordnede ansvarlige leder samt 3 afdelingsledere en pædagogisk leder, en administrativ leder og SFO-lederen. Ideen er, at skolelederen får bedre muligheder for at lede skolen igennem de forandringer folkeskolen står overfor. Samtidig skal de ændrede opgaver også give flere lyst til at søge stillingerne som skoleledere. Herudover er der på skolerne skolesekretær(er) til varetagelse af de administrative opgaver, som ikke løses af den administrative leder. Skolelederen er fortsat læreruddannet. Det er den pædagogiske leder også vedkommendes opgave er blandt andet at støtte de selvstyrende team med sparring og følge op på pædagogisk arbejde. Derudover kommer SFO-lederen, som er pædagog og endelig den administrative leder, som kan være kontoruddannet, bankudannet, universitetsuddannet eller en lærer, der har uddannet sig inden for administration. Modellen skal aflaste skolelederen, så vedkommende fremover kan koncentrere sig mere om den overordnede ledelse, herunder den strategiske ledelse og personaleledelsen. Netop fordi skolelederen med denne model er blevet frataget nogle af de administrative opgaver, kan skolelederen blive en mere udadvendt leder, der også har en bedre kontakt til lokalmiljøet. Modellen lægger op til, at det er ledelsesteamet, der indbyrdes aftaler, hvilke funktioner den enkelte leder er ansvarlig for, og hvor meget tid der tildeles i forhold til den enkelte leders samlede opgaver. I model II og III vil der være afdelingsledere placeret på de enkelte matrikler / skoler. I Nyborg Kommune er der erfaring med modellen fra den fælles skoleledelse i Ullerslev. 41

42 Specialundervisning Referencer Som baggrund for overvejelserne vedr. specialundervisningen anføres nedenstående referencer: Reference 1: Regeringen og KL Aftale om kommunernes økonomi for 2011 jun Kilde: Udklip fra side 9: Specialundervisning Udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende de senere år. På den baggrund igangsatte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2009 og 2010 et udvalgsarbejde vedrørende specialundervisningsområdet med fokus på grundlaget for styringen, organiseringen og ressourceforbruget på området. På baggrund af arbejdet skønnes det, at ca. 14 pct. af eleverne modtager specialundervisning, og at der samlet anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet (inklusive udgifter til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv.) svarende til knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles forholdsvist mange elever i Danmark til segregerede tilbud i specialklasser og specialskoler. Den høje grad af udskillelse strider mod de politiske målsætninger lokalt og nationalt om, at den almindelige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Udskillelsen er god og naturlig for fx elever med svære fysiske eller psykiske handicaps. Men det kan ikke dokumenteres, at den nødvendigvis er relevant for en så stor andel af eleverne, som udskilles i dag. Regeringen og KL er enige om i fællesskab at arbejde for en omstilling i folkeskolen, således at målsætningen om inklusion bidrager til en reduktion af den andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning. Kommunerne vil styre og prioritere området under hensyntagen til denne målsætning. Frigjorte ressourcer på området kan blandt andet styrke den almindelige undervisning i folkeskolen. I forbindelse med udvalgsarbejdet er der udarbejdet 14 konkrete forslag, som kan understøtte øget inklusion og en mere effektiv ressourceudnyttelse på området Reference 2: KL Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring jun Kilde: Udklip: Specialundervisning er i dag en helt central og vigtig del af den danske folkeskole, idet den har til formål at sikre, at alle elever, også dem med forskellige former for vanskeligheder, formår at udvikle sig fagligt og socialt. 42

43 På trods af, at specialundervisning er en vigtig del af folkeskolen findes der kun en begrænset viden om den samlede specialpædagogiske bistand, herunder om indhold, omfang, metode og ressourceforbrug. Kommunerne oplever aktivitets- og udgiftsstigninger på specialundervisningsområdet i folkeskolen. For at sikre, at der også i fremtiden er ressourcer i den danske folkeskole til de specialiserede undervisningstilbud, der understøtter de svage elevers faglige og sociale udvikling, er der behov for nye måder at tænke, styre og organisere specialundervisningen på. Regeringen og KL aftalte derfor med økonomiaftalerne for henholdsvis 2009 og 2010, at der skulle gennemføres en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Analysens resultater skal indgå i kommunalaftalen for Indeholder desuden bla: - Effektundersøgelse - Afdækning af henvisningsmønstre, omkostninger, ressourcemodeller mv - Forslag til en mere effektiv ressourceudnyttelse Reference 3: KL Inklusion og eksklusion, dec Kilde: Udklip: Inspirationspapiret har tre opmærksomhedspunkter: 1. Fællesskabets betydning for børn og unges udvikling og trivsel 2. Sprog, holdninger og kulturs betydning for vores ekskluderende adfærd 3. Økonomiens, organiseringens og samarbejdets betydning for positive inklusionsstrukturer i daginstitution og skoler Ønsket med de tre opmærksomhedspunkter er, at både forvaltning og politikere får større forståelse af, hvor vigtigt det er ikke at ekskludere børn og unge fra fællesskabet. Samt inspirere til at forlade fastlåste tankemønstre og se nye veje til en mere inkluderende adfærd. Reference 4: KL Brug paletten Styring af specialundervisningen nov Kilde: Udklip: Denne publikation hedder Brug paletten. Paletten er elementer, som påvirker området holdninger, visitation, kompetence, ledelse, økonomi, styring m.m. Kommunerne må anvende flere ting fra paletten for at lykkes med specialundervisningen. Der er ingen lette løsninger. Der er ingen indsatser, som kan stå alene. 43

44 Brug paletten giver et nuanceret overblik over, hvordan de mange elementer på paletten sammen kan bidrage til, at specialundervisningen bliver bedre. Fokus er på de kommunale udfordringer, gode kommunale eksempler og spørgsmål til refleksion. Brug paletten er ikke en håndbog men et inspirationskatalog. Den kan bruges af kommunerne til at skabe en diskussion om de forskellige elementer og ændre praksis for at sikre en god specialundervisning. Spørgsmålene til refleksion kan anvendes på alle niveauer forvaltnings-, ledelses- og ikke mindst på lærerniveau. Endelig vil konkrete kommunale eksempler kunne findes på KL vil i samarbejde med et antal kommuner anvende publikationen i praksis til at få styr på specialundervisningen. Forslag til ny organisering af specialundervisning Strategisk målsætning Hovedudfordringen er at få nedbragt antallet af elever, der henvises til specialundervisningsforanstaltninger udenfor normalundervisningen. Indfrielse af denne målsætning vil give to hovedgevinster: Kvalitativt. Flere elever undgår at blive ekskluderet fra de fællesskaber, som har afgørende stor betydning for elevens personlige udvikling, herunder at eleverne vil undgå den negative - og i nogle tilfælde livsvarige - oplevelse af ikke at høre til i normalgruppen. Effekten heraf vil bl.a. være, at elevernes udbytte af undervisningen forbedres. Økonomisk. Det vil skabe en opbremsning i specialundervisningens igangværende udgiftsstigning. Nye styringsprincipper for den inkluderende specialundervisning Det bliver derfor nødvendigt at etablere styringsprincipper som både motiverer og gør det nødvendigt at skolerne fastholder stadig flere af de elever, som tidligere blev henvist til specialundervisning udenfor den almene undervisning. Det skal gøres ved dels at lade specialundervisningsressourcer følge med de elever, som visiteres ud af normalundervisningen, og dels ved at tilføre ressourcer øremærket fastholdelse af eleverne i normalundervisningen til skolerne. Yderligere skal den nyeste teoretiske og praktiske viden indenfor den inkluderende specialundervisning stilles til rådighed for skolerne, så skolerne løbende kan opbygge nye kompetencer og erfaringer med den inkluderende specialundervisning. To videncentre SATS-projektet Inddragelse af Nyborg Heldagsskoles kompetencer i udviklingen af et inkluderende læringsmiljø på folkeskolerne i Nyborg Kommune er blevet gennemført i Målgruppen var elever med AKT-problematik (adfærd, kontakt og trivsels problemer) og elever med indlæringsmæssige 44

45 problemer. Formålet med projektet var at overføre relevant teoretisk viden og relevante praksismetoder fra Heldagsskolen til folkeskolerne med henblik på at nedbringe henvisningsfrekvensen, øge rummeligheden og styrke fagligheden. Med udgangspunkt i de positive erfaringer fra SATS-projektet, og for at understøtte ovenstående strategiske målsætning foreslås organiseringen af specialundervisning justeret i forhold til den nyeste viden og erfaring på området. Det foreslås derfor at Nyborg Heldagsskole og Lindholmskolen fremover fungerer som videncentre for kommunens øvrige folkeskoler. Videncenter Nyborg Heldagsskole, som har ekspertise på området for Elever med store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Videncenter Lindholmskolen, som har ekspertise på området for Elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Videncentrenes opgave bliver, i denne sammenhæng, at sørge for at viden om og praktiske erfaringer med den inkluderende specialundervisning bliver aktiveret og omsat på skolerne i kommunen med henblik på at få nedbragt antallet af elever som henvises til specialundervisningsforanstaltninger udenfor normalundervisningen. 45

46 Status NUVÆRENDE organisering af specialundervisningstilbud og specialpædagogiske indsatser Elever med indlæringsvanskeligheder Lindholmskolen årg Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder Mellemtilbud Elever i specialklasse, eller almindelig klasse, med tildelt ekstra støtte Læseklasser årg Birkhovedskolen Elever, der har særdeles svært ved at lære at læse og stave Tale- høreundervisning årg, alle skoler Normaltbegavede elever med adfærd-, kontakt-, og trivselsvanskeligheder Nyborg Heldagsskole årg Elever med store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder Specialklasser årg Borgerskovskolen Ullerslev Centralskole Juulskovskolen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Eksterne tilbud Elever med høre- og synshandicap, bevægehandicap, hjerneskade, ADHD, udviklingsforstyrrelser, autisme, Asperger, m.fl. Heltidsundervisning Ungdomsskolen årg Langemosen Elever med AKT-vanskeligheder Visitation Almene undervisning Specialundervisning 2009/2010 Modellen viser den nuværende organisering af specialundervisningstilbud og specialpædagogiske indsatser. Elever med indlæringsvanskeligheder visiteres enten til Lindholmskolen, mellemtilbud eller specialklasserne (Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole eller Juulskovskolen). Normaltbegavede elever med adfærd-, kontakt- og trivselsvanskeligheder kan visiteres til Nyborg Heldagsskole eller heltidsundervisning under Ungdomsskolen (Langemosen). 46

47 Model A: Samling af specialklasser på Lindholmskolen. Lindholmskolen har indsendt et forslag, der indebærer en samling af alle specialklasser ved Lindholmskolen. MODEL A: Forslag til FREMTIDIG organisering af specialundervisningstilbud og specialpædagogiske indsatser Elever med indlæringsvanskeligheder Videncenter Lindholmskolen årg Specialskole Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder Mellemtilbud Elever i specialklasse, med tildelt ekstra støtte Specialklasser Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læseklasser Birkhovedskolen årg Elever, der har særdeles svært ved at lære at læse og stave Tale- høreundervisning årg, alle skoler Eksterne tilbud Elever med høre- og synshandicap, bevægehandicap, hjerneskade, ADHD, udviklingsforstyrrelser, autisme, Asperger, m.fl. Elever med adfærd-, kontakt- og trivselsvanskeligheder Videncenter Nyborg Heldagsskole årg Elever med store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder Heltidsundervisning Ungdomsskolen årg Afd. Langemosen Afd. X Elever med AKT-vanskeligheder Visitation Almene undervisning Specialundervisning Model A illustrerer forslag til ny organisering af specialundervisningstilbud og specialpædagogiske indsatser. Forslaget indebærer oprettelse af Videncenter Lindholmskolen, hvilket indebærer en samling af Lindholmskolen, mellemtilbud og specialklasser. en samling gør det muligt at foretage en ny-organisering af tilbuddene. Forslaget indebærer ligeledes oprettelse af Videncenter Nyborg Heldagsskole. 47

48 Model B: Delvis samling af specialklasser på Lindholmskolen. MODEL B: Forslag til FREMTIDIG organisering af specialundervisningstilbud og specialpædagogiske indsatser Elever med indlæringsvanskeligheder Videncenter Lindholmskolen årg Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder Mellemtilbud Elever i specialklasse, med tildelt ekstra støtte Læseklasser Birkhovedskolen årg Elever, der har særdeles svært ved at lære at læse og stave Tale- høreundervisning årg, alle skoler Elever med adfærd-, kontakt- og trivselsvanskeligheder Videncenter Nyborg Heldagsskole årg Elever med store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder Specialklasser Borgerskovskolen årg. Ullerslev Centralskole årg. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Eksterne tilbud Elever med høre- og synshandicap, bevægehandicap, hjerneskade, ADHD, udviklingsforstyrrelser, autisme, Asperger, m.fl. Heltidsundervisning Ungdomsskolen årg Afd. Langemosen Afd. X Elever med AKT-vanskeligheder Visitation Almene undervisning Specialundervisning Model B illustrerer forslag til ny organisering af specialundervisningstilbud og specialpædagogiske indsatser. Forslaget indebærer oprettelse af Videncenter Lindholmskolen, hvilket indebærer en samling af Lindholmskolen og mellemtilbud. Endvidere indebærer forslaget at specialklasserne samles på hhv. Borgeskovskolen og Ullerslev Centralskole. Desuden oprettes Videncenter Nyborg Heldagsskole. 48

49 Nuværende skolestruktur Nyborg Kommune er inddelt i 12 skoledistrikter, som alle har undervisning fra klasse. 49

50 Der er 5 overbygningsskoler med undervisning fra klasse. 10. klasse er samlet på Birkhovedskolen. Skolestruktur 1. juli

51 Bevarelse af den nuværende skolestruktur Mange af de indsendte bidrag til strukturprocessen peger på ønsker om at bevare de små lokale skoler. Nedenstående skema viser en beregning af udgifterne pr. elev, såfremt den nuværende skolestruktur bevares. I forhold til disse tal er det vigtigt at bemærke, at de ikke indeholder samtlige udgifter på skolerne. Dvs. man kan ikke sammenligne disse udgifter med udgifterne på landsplan, men alene mellem skoler i Nyborg Kommune. Beregningerne bygger på de gældende ressourcetildelingsmodeller for skoleåret 2009/10, som dog er korrigeret for særtildelinger til den enkelte skole. Det skal hertil yderligere bemærkes at udgifter på skolerne, der ligger ud over ressourcetildelingsmodellerne, ikke er indregnet i tallene. Dvs. udgifter til f.eks. administration, pedel, rengøringsteam eller forsikringer mm. Udgifter til el, vand, varme og decentralt vedligehold er indeholdt i beregningerne, hvilket giver en del af forklaringen på forskellene i pris pr. klasse og elev i flere tilfælde. Tallene viser, at det særligt er Langtved Skole, Herrested Skole, Aunslev skole og Juulskovskolen der vil opleve en markant stigning i udgiften pr. elev. Forklaringen er, at ved en uændret skolestruktur og ressourcetildelingsmodel, vil et fremtidigt faldende elevtal på skolerne ofte bevirke, at klasseantallet på skolerne ikke ændres, men derimod bliver der færre elever i klasserne end det er tilfældet i dag. Det vil bevirke, at klasserne bliver mindre og prisen pr. elev stiger. En stigning i driftsudgifterne pr. elev for hele kommune på kr. lyder ikke af meget, men ganget op med det samlede elevtal betyder det, at udgifterne til at drive skolevæsen i 2021 vil være ca. 12 mio. kr. højere end blot udgifterne pr. elev kunne fastholdes på nuværende niveau. For at imødegå denne udvikling og for samtidig at effektivisere, må man reducere antallet af skoler, og man må gå over til en elevtalsafhængig ressourcetildelingsmodel. 51

52 Selvom man lukker skoler, men ikke ændre ressourcetildelingsmodel, vil man alligevel opleve stigende udgifter pr. elev i takt med at elevtallet falder. En ændring til en ressourcetildelingsmodel med et fast beløb pr. elev beregnet på 23 elever pr. klasse, men med opretholdelse af alle skoler, medfører en økonomisk gevinst på 13,6 mio. kr. Da alle skoler i dag og fremover har klassekvotienter på 20 eller derunder, vil det betyde massive samlæsninger af klasser og på flere skoler vil der kun kunne undervises efter minimumstimetallet. Med fastholdelse af nuværende struktur og tildeling, men på minimumstimetallet, vil man spare 6,4 mio. kr. Med et elevtalsfald i perioden på ca. 100 elever skal det samlede skolevæsen alene af den grund budgetmæssigt nedsættes med 4,5 mio. kr. hvis man regner med gennemsnitsudgiften. Ramme for beskrivelse af forslag De følgende forslag til strukturændringer på skoleområdet bliver alle præsenteret efter denne skabelon: 1. Vurdering af ledig kapacitet 2. Investeringsbehov 3. Elevtalsprognosens sikkerhed 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole 5. SFO kapacitetsvurdering 6. Bygninger, der ikke anvendes til skoleformål 7. Befordring farlig skolevej 8. Konsekvenser for personalet 9. Ny skoleprognose efter ændring 10. Bruttobesparelse Som nævnt i afsnittet økonomiske overvejelser gennemregnes alle forslag efter samme princip med hensyn til hvilke omkostningselementer, der er taget med og hvordan. Derved etableres et overblik over de økonomiske konsekvenser ved de enkelte forslag. Vedrørende anlægsudgifterne skal der i forbindelse med et konkret forslag udarbejdes præcise beregninger. I de forslag, der indebærer lukning af Skovparkskolen, er alle elever rent beregningsteknisk henført til Borgeskovskolen. Imidlertid vil nogle af eleverne kunne benytte sig af de ca. 60 tomme pladser på Birkhovedskolen. Derved øges besparelsen. Endvidere kan der flyttes et spor i overbygningen til Birkhovedskolen. Dette har ingen særlig økonomisk betydning. Der er ikke på nuværende tidspunkt indregnet afledte driftsudgifter til de lokaler, der i model A og B på specialundervisningsområdet skal bruges ved Skovparkskolen. men hvis der skal bruges 2 blokke (model A) vil det være ca kr. pr. år. I model B det halve. Beregningerne er gennemført mekanisk på tal fra skoleprognosen. I forbindelse med indførelsen af en ny struktur vil man ved finjustering af skoledistrikter kunne optimere yderligere. 52

53 Man kan ikke i alle tilfælde lægge besparelsen ved nogle forslag sammen, når man vil se besparelse ved et samlet forslag. Det hænger sammen med, at man så bruger de samme tompladser to gange. Der er med andre ord tale om særskilte beregninger for hvert forslag. Som læsevejledning til skemaerne kan anføres, at elevtallene ved afleverende skoler er for skoleåret 201/2011. I søjlen med elevtal for den nye skole er det elevelevtallet (altså skoleåret 2011/2012). Hvis man f.eks. lægger elevtallet for 0. Klasse ved afleverede skoler sammen bliver det til elevtallet i 1. Klasse på den nye skole. 53

54 Forslag 1: Lukning af Juulskovskolen ( 78 elever ) Skolestruktur 1. juli Vurdering af ledig kapacitet Elevtallet på Juulskovskolen i ser således ud: Juulskovkolen Antal elever 0. årgang 9 1. årgang 9 2. årgang 9 3. årgang årgang årgang årgang 13 I alt 78 Forslaget indebærer at eleverne fra Juulskovskolen overflyttes til Ørbæk Skole. Der har været overvejelser omkring at flytte eleverne fra den nordlige del af distriktet til Skellerup Skole, men disse elever går på nogle klassetrin, hvor det ikke har nogen betydning for antal klasser på Ørbæk Skole. Det maksimale elevtal på Ørbæk Skole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ørbæk Skole Antal elever på Ørbæk Skole Antal spor 2010/11 Antal elever fra Juulskovskolen Elever i alt pr årgang * 2 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ** 3 8. årgang ** 3 9. årgang ** 3 I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor 2011/12 **) Ørbæk Skole er overbygningsskole. Elevtallene inkluderer derfor elever fra Ørbæk Skole, Herrested Skole, Frørup Skole og Juulskovskolen. 54

55 Hvis eleverne fra Juulskovskolen overflyttes til Ørbæk Skole, er der brug for 19 klasselokaler i skoleåret 2011/2012. Ørbæk Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Status Konklusion: Eleverne fra Juulskovskolen kan rummes på Ørbæk Skole i de eksisterende lokaler. Ingen. 2. Investeringsbehov 3. Elevtalsprognosens sikkerhed I skemaet over det forventede elevtal fremgår det, at 3 klasser ligger på grænsen af, hvorvidt der udløses en klasse mere eller mindre (markeret med fed). 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og dermed i stedet søge mod Skellerup Skole, Vindinge Skole eller Herrested Skole, der ligeledes er mindre landsbyskoler. Det er også muligt at Refsvindinge Friskole kan optage flere elever. 5. SFO kapacitetsvurdering Ørbæk Skole har særskilte lokaler til SFO. Et øget elevtal i indskolingen vil sandsynligvis medføre flere børn i SFO en. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem undervisningsdelen og SFO. 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål Der er planer om at det kommunale bibliotek bliver til et integreret bibliotek i Ørbæk Midtpunkt. Lokalerne kan i givet fald overdrages til Ørbæk Skole og bruges til undervisningslokaler. 7. Befordring farlig skolevej Visse strækninger i Juulskovskolens distrikt hører ind under kategorien farlig skolevej se kort: Det betyder at kommunen er forpligtet på at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet. I skoleåret 2009/2010 har 8 elever fået bevilliget buskort pga. afstanden til skolen og 9 elever har fået bevilliget buskort pga. farlig skolevej. 55

56 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Juulskovskolen i : 10,93 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ørbæk Skole i : 21,84 Antallet af fuldtidsansatte lærerstillinger formindskes med 3, Ny skoleprognose efter ændring Ny Ørbæk kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 4,138 mio. kr. 56

57 Forslag 2: Lukning af Langtved Skole (90 elever) Skolestruktur 1. juli Vurdering af ledig kapacitet: Elevtallet på Langtved Skole i ser således ud: Langtved Skole Antal elever 0. årgang årgang årgang 8 3. årgang årgang årgang årgang 10 I alt 90 Forslaget indebærer at eleverne fra Langtved Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole. Det maksimale elevtal på Ullerslev Centralskole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ullerslev Centralskole Antal elever på Ullerslev Centralskole Antal spor Antal elever fra Langtved Elever i alt pr årgang * 2 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ** 2 8. årgang ** 3 9. årgang ** 3 I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor **) Ullerslev Centralskole er overbygningsskole. Elevtallet inkluderer derfor elever fra Skellerup Skole, Ullerslev Centralskole og Langtved Skole. Hvis eleverne fra Langtved Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole vil det betyde, at skolen har brug for 24 klasselokaler. 57

58 Ullerslev Model A ingen Model B enkelte Andre brugbare I alt Centralskole specialklasser specialklasser lokaler Antal lokaler A: 28 B: 25 Konklusion: Eleverne fra Langtved Skole kan rummes på Ullerslev Centralskole i de eksisterende lokaler. Ingen. 2. Investeringsbehov 3. Elevtalsprognosens sikkerhed I skemaet over det forventede elevtal fremgår det, at 2 klasser ligger på grænsen af om der udløses en klasse mere eller mindre (markeret med fed). 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og dermed i stedet søge mod Aunslev Skole, der ligeledes er en mindre landsbyskole. 5. SFO kapacitetsvurdering Ullerslev Centralskole har særskilte lokaler til SFO. Et øget elevtal i indskolingen vil sandsynligvis medføre flere børn i SFO en. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem undervisningsdelen og SFO Bygninger der ikke anvendes til skoleformål 7. Befordring farlig skolevej Skolevejen fra Langtved til Ullerslev Centralskole er vurderet som farlig skolevej se kort. Det betyder at kommunen er forpligtet på at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet. I skoleåret 2009/2010 har 13 elever fra Langtved Skole fået bevilliget buskort pga. afstanden til skolen og 24 elever har fået bevilliget buskort pga. farlig skolevej. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Langtved Skole i : 7,83 58

59 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ullerslev Centralskole i : 40,20 Antallet af fuldtidsansatte lærerstillinger formindskes med 4, Ny skoleprognose efter ændring Ny Ullerslev - (Incl. Langtved) kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 4,774 mio. kr. 59

60 Forslag 3: Lukning af Skellerup Skole (103 elever) Skolestruktur 1. juli Vurdering af ledig kapacitet Elevtallet på Skellerup Skole i ser således ud: Skellerup Skole Antal elever 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 14 I alt 103 Forslaget indebærer at eleverne fra Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole. Det maksimale elevtal på Ullerslev Centralskole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ullerslev Centralskole Antal elever på Ullerslev Centralskole Antal spor Antal elever fra Skellerup Elever i alt pr årgang * 2 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ** 2 8. årgang ** 3 9. årgang ** 3 I alt *) Jf. skoleprognosen **) Ullerslev Centralskole er en overbygningsskole. Elevtallet inkluderer derfor elever fra Skellerup Skole, Ullerslev Centralskole og Langtved Skole. Antal spor Hvis eleverne fra Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole vil det betyde, at skolen har brug for 25 klasselokaler i skoleåret 2011/2012. Ullerslev Model A ingen Model B enkelte Andre brugbare I alt Centralskole specialklasser specialklasser lokaler Antal lokaler A: 28 B: 25 60

61 Konklusion: Eleverne fra Skellerup Skole kan rummes på Ullerslev Centralskole i de eksisterende lokaler. 2. Investeringsbehov Ingen. 3. Elevtalsprognosens sikkerhed På en enkelt årgang vil 2 elever mere udløse en ekstra klasse. 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og dermed i stedet søge mod Juulskovskolen, der ligeledes er en mindre landsbyskole. 5. SFO kapacitetsvurdering Ullerslev Centralskole har særskilte lokaler til SFO, der dog også anvendes i undervisningen.et øget elevtal i indskolingen vil sandsynligvis medføre flere børn i SFO en. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem undervisningsdelen og SFO Bygninger der ikke anvendes til skoleformål 7. Befordring farlig skolevej Skolevejen fra Skellerup Skole til Ullerslev Centralskole er vurderet som farlig skolevej til og med 6. klasse se kort. Det betyder at kommunen er forpligtet på at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet. I skoleåret 2009/2010 har 25 elever fået bevilliget buskort pga. afstanden til Skellerup Skole og 14 elever har fået bevilliget buskort pga. farlig skolevej. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Skellerup Skole i : 61

62 7,61. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ullerslev Centralskole i : 40,20. Antallet af fuldtidsansatte lærerstillinger formindskes med 3, Ny skoleprognose efter ændring Ny Ullerlev - (Incl. Skellerup) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 4,268 mio. kr. 62

63 Forslag 4: Lukning af Herrested Skole (109 elever) Skolestruktur 1. juli Vurdering af ledig kapacitet Elevtallet på Herrested Skole i ser således ud: Herrested Skole Antal elever 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 17 I alt 109 Forslaget indebærer at eleverne fra Herrested Skole overflyttes til Ørbæk Skole. Der udarbejdes ikke et forslag hvor eleverne overflyttes til Juulskovskolen, pga. vanskelig transportvej. Det maksimale elevtal på Ørbæk Skole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ørbæk Skole Antal elever på Ørbæk Skole Antal spor 2010/11 Antal elever fra Herrested Skole Elever i alt pr årgang * 2 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ** 3 8. årgang ** 3 9. årgang ** 3 I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor 2011/12 **) Ørbæk Skole er en overbygningsskole. Elevtallet inkluderer derfor elever fra Juulskovskolen, Frørup Skole, Ørbæk Skole og Herrested Skole. Hvis eleverne fra Herrested Skole overflyttes til Ørbæk Skole, er der brug for 21 klasselokaler i skoleåret 2011/

64 Ørbæk Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Status Konklusion: Ørbæk Skole mangler 2 lokaler. 2. Investeringsbehov Nybyggeri Pavillon Ørbæk Skole 2 lokaler Kr. ca. 2,4 mio Kr. ca Ialt Kr. ca. 2,4 mio Kr. ca Elevtalsprognosens sikkerhed På 4 ud af 10 årgange er elevtallet omkring de 30, hvilket udløser nogle små klasser. 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og dermed i stedet søge mod Skellerup Skole eller Juulskovskolen, der ligeledes er mindre landsbyskoler. Det er også muligt at Refsvindinge Friskole eller Ferritslev Friskole kan optage flere elever. 5. SFO kapacitetsvurdering Ørbæk Skole har særskilte lokaler til SFO. Et øget elevtal i indskolingen vil sandsynligvis medføre flere børn i SFO en. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem undervisningsdelen og SFO. 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål Der er planer om at det kommunale bibliotek bliver til et integreret bibliotek i Ørbæk Midtpunkt. Lokalerne kan i givet fald overdrages til Ørbæk Skole og bruges til undervisningslokaler. 7. Befordring farlig skolevej Visse strækninger i Herrested Skoles distrikt hører ind under kategorien farlig skolevej se kort: Det betyder at kommunen er forpligtet på at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet. 64

65 I skoleåret 2009/2010 har 15 elever fået bevilliget buskort pga. afstanden til Herrested Skole. 26 elever har fået bevilliget buskort pga. farlig skolevej. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Herrested Skole i : 8,07. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ørbæk Skole i : 21,84. Antallet af fuldtidsstillinger formindskes med 0,38 9. Ny skoleprognose efter ændring Ny Ørbæk - (Incl. Herrested) kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 2,822 mio. kr. 65

66 Forslag 5: Lukning af Skovparkskolen (368 elever) Formændene for skolebestyrelserne i Nyborg Kommune har indsendt et forslag, der peger på at lukke en skole i Nyborg by. Når der her peges på Skovparkskolen, er det bl.a. fordi skoledistriktet har den største befolkningstilbagegang og at der ikke er planlagt udbygning i distriktet. De frigjorte lokaler vil bl.a. kunne bruges til etablering af videncenter ved Lindholmskolen. 1. Vurdering af ledig kapacitet Elevtallet på Skovparkskolen i ser således ud: Skovparkskolen Antal elever 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 46 I alt 368 Forslaget indebærer at eleverne overflyttes til Borgeskovskolen. Det maksimale elevtal på Borgeskovskolen pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Borgeskovkolen Antal elever på Borgeskovskolen Antal spor 2010/11 Antal elever fra Skovparkskolen Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ** 4 8. årgang ** 4 9. årgang ** 4 I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor 2011/12 66

67 **) Borgeskovskolen er overbygningsskole. Elevtallet indeholder derfor også elever fra Vindinge Skole og Aunslev Skole. Der er ca. 60 tomme pladser ved Birkhovedskolen fordelt på forskellige årgange. Det vil være en mulighed, at disse pladser søges af elever fra Skovparkskolen der ellers skal til Borgeskovskolen. Der er herudover mulighed for at placere et ekstra spor i overbygningen ved Birkhovedskolen inden for de lokalemæssige rammer. Således vil henved 155 af Skovparkskolens elever kunne overføres til Birkhovedskolen, og Borgeskovskolens elevtal reduceres så til svarende. Hvis eleverne fra Skovparkskolen overflyttes til Borgeskovskolen, er der brug for maksimalt 31 klasselokaler i skoleåret 2011/2012. Borgeskovskolen Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler Antal lokaler A: 32 B: 28 I alt Konklusion: Eleverne fra Skovparkskolen kan rummes i de eksisterende lokaler på Borgeskovskolen, såfremt model A realiseres. Vælges model B mangler der 3 klasselokaler. Hvis et spor i overbygningen placeres ved Birkhovedskolen, er der ingen lokalemæssige problemer. 2. Investeringsbehov Model A Model B Nybyggeri Pavillon Borgeskovskolen ingen 3 lokaler B: Kr. ca. 3,6 mio. B: Kr. ca Elevtalsprognosens sikkerhed Som det fremgår af skemaet med det forventede elevtal er der på 5 ud af 9 årgange usikkerhed omkring hvorvidt elevtallet vil udløse en klasse mere eller mindre (markeret med fed). 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Nogle elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og dermed i stedet søge mod Birkhovedskolen, Ullerslev Centralskole eller Nyborg Friskole samt Nyborg Private Realskole. Birkhovedskolen Antal elever Antal spor 0. årgang årgang årgang årgang årgang

68 5. årgang årgang årgang årgang årgang 43 2 I alt 558 Birkhovedskolen: Der er særligt på 3. og 9. årgang i skoleåret 2011/2012 plads til at optage elever fra andre distrikter årgang har ligeledes få ledige pladser. Ullerslev Centralskole Antal elever Antal spor 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 68 3 I alt 467 Ullerslev Centralskole: Der er plads på en del årgange til at optage elever fra andre distrikter. 5. SFO kapacitetsvurdering Borgeskovskolen har særskilte lokaler til SFO. Et øget elevtal i indskolingen vil sandsynligvis medføre flere børn i SFO en. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem undervisningsdelen og SFO Bygninger der ikke anvendes til skoleformål 7. Befordring farlig skolevej Det kan overvejes at etablere en ny cykelsti (ca. 500 m) som kobles til stien for enden af Nymarksvej og langs boligområderne til Flæskholmvej og Skaboeshusevej. 68

69 Omkring Borgeskovskolen er der allerede i dag et problem med store mængder trafik til Handelsskole og øvrige institutioner som blandes med skoletrafikken. Dette giver konfliktpunkter på Ringvej som skal løses såfremt antallet af cyklister øges. Der bør etableres en sikret overgang hvor Skaboeshusevej og Frisengårdsevej mødes. Overbygningselever fra Aunslev Skole har hidtil hørt til Skovparkskolen, men skal fremover til Borgeskovskolen. Krydsningen af Odensevej i Aunslev bør vurderes nærmere. 69

70 Overslag Beskrivelse Ca. 500 m cykelsti inkl. arealerhvervelse, projektering mm. Signal i krydsningspunkterne (Skaboeshusevej / Frisengårdsvej og evt. Skaboeshusevej / Rævebakkevej) meget afhængig af udformning Pris / kr. ekskl. moms , ,- Regulering omkring Borgeskovskolen ,- 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Skovparkskolen i : 27,15. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Borgeskovskolen i : 47,04. Antal fuldtidsstillinger formindskes med 8,10 9. Ny skoleprognose efter ændring Ny Borgeskov - (Incl. Skovparkskolen) kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl

71 10. Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 8,667 mio. kr. Da budget til drift af Skovparkhallen er indeholdt i det sparede driftsbudget på Skovparkskolen, skal der afsættes 0,293 mio. kr. til bl.a. el, vand, varme, rengøring, mm. Bruttobesparelsen er herefter 8,374 mio. kr. Hvis beregningen gennemføres under forudsætning af, at tompladserne på Birkhovedskolen fyldes op, bliver besparelsen 1 mio. kr. højere. Det samme gælder i senere forslag hvori indgår at Skovparkskolen lukkes. 71

72 Forslag 6: Lukning af Juulskovskolen og Langtved Skole Lukning af Juulskovskolen og Langtved Skole vil kunne gennemføres som beskrevet i forslag 1 og 2. Investeringsbehov Ingen. Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 8,906 mio. kr. 72

73 Forslag 7: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole og Skovparkskolen Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole og Skovparkskolen vil kunne gennemføres som beskrevet i forslag 5 og 6. Investeringsbehov: Model A Model B Nybyggeri Pavillon Borgeskovskolen ingen 3 lokaler B: Kr. ca. 3,6 mio. B: Kr. ca Ullerslev Centralskole ingen Ingen Ørbæk Skole ingen I alt Kr. ca. 3,6 mio. Kr. ca Bruttobesparelse: Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 17,582 mio. kr. Da budget til drift af Skovparkhallen er indeholdt i det sparede driftsbudget på Skovparkskolen, skal der afsættes 0,293 mio. kr. til bl.a. el, vand, varme, renrøring, mm. Bruttobesparelsen er herefter 17,289 mio. kr. 73

74 Forslag 8: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole og Herrested Skole 1. Vurdering af ledig kapacitet Elevtallet på Langtved Skole og Skellerup Skole i ser således ud: Antal elever Langtved Skole Antal elever Skellerup Skole 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Forslaget indebærer at eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole. Det maksimale elevtal på Ullerslev Centralskole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ullerslev Centralskole Antal elever på Ullerslev Centralskole Antal spor Antal nye elever Langtved Antal elever fra Skellerup Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor 74

75 Elevtallet på Juulskovskolen og Herrested Skole i ser således ud: Antal elever Juulskovskolen Antal elever Herrested Skole 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Forslaget indebærer at eleverne fra Juulskovskolen og Herrested Skole overflyttes til Ørbæk Skole. Det maksimale elevtal på Ørbæk Skole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ørbæk Skole Antal elever på Ørbæk Skole Antal spor 2010/11 Antal elever fra Juulskovskolen Antal elever fra Herrested Skole Elever i alt pr * 2 årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ** 3 årgang ** 3 årgang ** 3 årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor 2011/12 75

76 **) Ørbæk Skole er overbygningsskole. Elevtallet indeholder udover elever fra Juulskovskolen og Herrested Skole derfor også elever fra Frørup Skole. Hvis eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole vil det betyde, at skolen har brug for højst 29 klasselokaler. Ullerslev Centralskole Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler Antal lokaler A: 28 B: 25 I alt Hvis eleverne fra Juulskovskolen og Herrested Skole overflyttes til Ørbæk Skole, vil det betyde at Ørbæk Skole har brug for højst 24 klasselokaler. Ørbæk Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Status Konklusion: Ullerslev Centralskole mangler 1 lokaler (model A) eller 4 lokaler (model B) og Ørbæk Skole mangler 5 lokaler. 2. Investeringsbehov Model A Model B Nybyggeri Pavillon Ullerslev Centralskole 1 lokale 4 lokaler A: Kr. ca. 1,2 mio. B: Kr. ca. 4,8 mio. A: Kr. ca B: Kr. ca Ørbæk Skole 5 lokaler Kr. ca. 6,0 mio. Kr. ca I alt A: kr. ca. 7,2 mio. B: kr. ca. 10,8 mio. A: kr. ca B: kr. ca. 1,08 mio 3. Elevtalsprognosens sikkerhed På en enkelt årgang på Ørbæk Skole vil elevtallet være omkring 30 elever. På de øvrige årgange vil klasserne blive fyldt op med ca. 20 elever eller mere. På Ullerslev Centralskole er der særligt på 9. Årgang usikkerhed omkring, hvorvidt der udløses 2 eller 3 klasser. 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og i stedet søge mod Aunslev Skole, Vindinge Skole eller Frørup Skole. Det er også muligt at Refsvindinge Friskole eller andre friskoler/privatskoler kan optage flere elever. 76

77 5. SFO kapacitetsvurdering Et øget elevtal i indskolingen, vil sandsynligvis medføre flere børn i SFO en. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem undervisningsdel og SFO. 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål Der er planer om at det kommunale bibliotek i Ørbæk bliver til et integreret bibliotek i Ørbæk Midtpunkt. Lokalerne kan i givet fald overdrages til Ørbæk Skole og bruges til undervisningslokaler. 7. Befordring Det er nødvendigt at kommunen sørger for transport til og fra hhv. Ørbæk Skole og Ullerslev Centralskole. I forvejen eksisterer der busruter som transporterer overbygningseleverne fra Langtved og Skellerup til Ullerslev Centralskole, ligesom der i Ørbæk området er busruter der betjener eleverne til og fra Ørbæk Skole. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Juulskovskolen i : 10,93. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Herrested Skole i : 8,07. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ørbæk Skole i : 21,84. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Langtved Skole i : 7,83. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Skellerup Skole i : 7,61. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ullerslev Centralskole i : 40,20. Antallet af fuldtidsansatte lærerstillinger formindskes med 10, Ny skoleprognose efter ændring 77

78 Ny Ørbæk - (incl. Juulskov og Herrested) Skolestruktur 1. juli kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Ny Ullerslev - (incl. Langtved og Skellerup) kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 15,626 mio. kr. 78

79 Forslag 9: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole og Skovparkskolen Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole og Skovparkskolen vil kunne gennemføres som beskrevet i forslag 5 og 8. Investeringsbehov: Model A Model B Nybyggeri Pavillon Borgeskovskolen ingen 3 lokaler B: Kr. ca. 3,6 mio. B: Kr. ca Ullerslev Centralskole 1 lokale 4 lokaler A: Kr. ca. 1,2 mio. B: Kr. ca. 4,8 mio. A: Kr. ca B: Kr. ca Ørbæk Skole 5 lokaler Kr. ca. 6,0 mio. Kr. ca I alt A: kr. ca. 7,2 mio. B: kr. 14,4 mio. A: kr. ca B: kr. ca. 1,44 mio. Bruttobesparelse: Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 24,285 mio. kr. Da budget til drift af Skovparkhallen er indeholdt i det sparede driftsbudget på Skovparkskolen, skal der afsættes 0,293 mio. kr. til bl.a. el, vand, varme, renrøring, mm. Bruttobesparelsen er herefter mio. kr. 79

80 Forslag 10: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen 1. Vurdering af ledig kapacitet Elevtallet på Juulskovskolen og Herrested Skole i ser således ud: Antal elever Juulskovskolen Antal elever Herrested Skole 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Forslaget indebærer at eleverne fra Juulskovskolen og Herrested Skole overflyttes til Ørbæk Skole. Det maksimale elevtal på Ørbæk Skole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ørbæk Skole 0. årgang 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang 5. årgang 6. årgang 7. årgang 8. årgang Antal elever på Ørbæk Skole Antal spor 2010/11 Antal elever fra Juulskovskolen Antal elever fra Herrested Skole Elever i alt pr * ** ** 3 Antal spor 2011/12 80

81 ** 3 årgang I alt *) Jf. skoleprognosen **) Ørbæk Skole er overbygningsskole. Elevtallet indeholder udover elever fra Juulskovskolen og Herrested Skole derfor også elever fra Frørup Skole. Elevtallet på Langtved Skole og Skellerup Skole i ser således ud: Antal elever Langtved Skole Antal elever Skellerup Skole 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Forslaget indebærer at eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole. Det maksimale elevtal på Ullerslev Centralskole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ullerslev Centralskole Antal elever på Ullerslev Centralskole Antal spor Antal elever fra Langtved Antal elever fra Skellerup Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor 81

82 Elevtallet på Skovparkskolen og Aunslev Skole i ser således ud: Skovparkskolen Aunslev Skole 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 46 I alt Forslaget indebærer at eleverne overflyttes til Borgeskovskolen. Det maksimale elevtal på Borgeskovskolen pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Borgeskovkolen Antal elever på Borgeskovskolen Antal spor 2010/11 Antal elever på Skovparkskolen 10/11 Antal elever på Aunslev Skole 10/11 Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ** 4 8. årgang ** 4 9. årgang ** 4 I alt *) Jf. skoleprognosen **) Borgeskovskolen er overbygningsskole. Elevtallet indeholder derfor også elever fra Vindinge Skole. Antal spor 2011/12 Hvis eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole vil det betyde, at skolen har brug for højst 29 klasselokaler. Ullerslev Centralskole Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler I alt 82

83 Antal lokaler A: 28 B: 25 Hvis eleverne fra Juulskovskolen og Herrested Skole overflyttes til Ørbæk Skole, vil det betyde at Ørbæk Skole har brug for højst 24 klasselokaler. Ørbæk Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Status Hvis eleverne fra Skovparkskolen og Aunslev Skole overflyttes til Borgeskovskolen, vil det betyde at Borgeskovskolen har brug for højst 35 lokaler. Borgeskovskolen Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler Antal lokaler A: 32 B: 28 I alt Konklusion: Borgeskovskolen mangler 3 lokaler (model A) eller 7 lokaler (model B). Ullerslev Centralskole mangler 1 lokale (model A) eller 4 lokaler (model B). Ørbæk Skole mangler 5 lokaler. 2. Investeringsbehov Model A Model B Nybyggeri Pavillon Borgeskovskolen 3 7 A: kr. ca. 3,6 mio. B: kr. ca. 8,4 mio. A: kr. ca B: kr. ca Ullerslev Centralskole 1 lokale 4 lokaler A: Kr. ca. 1,2 mio. B: Kr. ca. 4,8 mio. A: Kr. ca B: Kr. ca Ørbæk Skole 5 lokaler Kr. ca. 6,0 mio. Kr. ca I alt A: kr. ca. 10,8 mio. B: kr. ca. 19,2 mio. A: kr. ca. 1,08 mio B: kr. ca. 1,92 mio. 3. Elevtalsprognosens sikkerhed Der er enkelte årgange, hvor der er usikkerhed omkring, hvorvidt elevtallet vil udløse en klasse mere eller mindre. 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og i stedet søge mod Birkhovedskolen. Det er også muligt at flere elever ønsker optagelse på privatskoler, herunder efterskoler. 5. SFO kapacitetsvurdering 83

84 Et øget elevtal på hhv. Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Ørbæk Skole vil sandsynligvis medføre flere børn i SFO en. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem undervisningsdelen og SFO. 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål Der er planer om at det kommunale bibliotek i Ørbæk bliver til et integreret bibliotek i Ørbæk Midtpunkt. Lokalerne kan i givet fald overdrages til Ørbæk Skole og bruges til undervisningslokaler. 7. Befordring farlig skolevej Der vil være øget kørsel fra hhv. Langtved og Skellerup distrikt til Ullerslev Centralskole. Desuden fra hhv. Juulskov og Herrested distrikter til Ørbæk Skole. Samt fra hhv. Aunslev og Skovparkens distrikt til Borgeskovskolen. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsstillinger formindskes med 21,30 9. Ny skoleprognose Ny Ørbæk - (incl. Juulskov og Herrested) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Ny Ullerslev - (Incl. Langtved og Skellerup) BH kl kl kl kl

85 5. kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Ny Borgerskov - (incl. Skovparken og Aunslev) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 28,696 mio. kr. Da budget til drift af Skovparkhallen er indeholdt i det sparede driftsbudget på Skovparkskolen, skal der afsættes 0,293 mio. kr. til bl.a. el, vand, varme, renrøring, mm. Bruttobesparelsen er herefter 28,403 mio. kr. 85

86 Forslag 11: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Frørup Skole og Skovparkskolen En forældregruppe fra Vindinge Skole har indsendt et forslag der kan skitseres således: Aunslev Skole Birkhovedskolen klasse klasse U-Centret Borgeskovskolen klasse klasse Vindinge Skole klasse Ullerslev Centralskole Ørbæk Skole klasse klasse Klasse Forslaget er en variant af den foregående model. Forskellen er, at Frørup Skole foreslås lukket i denne model frem for Aunslev Skole. 1. Vurdering af ledig kapacitet Elevtallet på Juulskovskolen og Herrested Skole i ser således ud: Antal elever Juulskovskolen Antal elever Herrested Skole Antal elever Frørup Skole 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Forslaget indebærer at eleverne fra Juulskovskolen, Herrested Skole og Frørup Skole overflyttes til Ørbæk Skole. 86

87 Det maksimale elevtal på Ørbæk Skole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ørbæk Skole Antal elever på Ørbæk Skole Antal spor 2010/11 Antal elever på Juulskovskolen Antal elever på Herrested Skole 10/11 Antal elever på Frørup Skole 10/11 Elever i alt pr årg * 3 1. årg årg årg årg årg årg årg årg årg I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor 2011/12 Elevtallet på Langtved Skole og Skellerup Skole i ser således ud: Antal elever Langtved Skole Antal elever Skellerup Skole 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Forslaget indebærer at eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole. Det maksimale elevtal på Ullerslev Centralskole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ullerslev Centralskole Antal elever på Ullerslev Centralskole Antal spor Antal elever fra Langtved Antal elever fra Skellerup Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang Antal spor 87

88 2. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Elevtallet på Skovparkskolen i ser således ud: Skovparkskolen 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 46 I alt 368 Forslaget indebærer at eleverne overflyttes til Borgeskovskolen. Det maksimale elevtal på Borgeskovskolen pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Borgeskovkolen Antal elever på Borgeskovskolen Antal spor 2010/11 Antal elever på Skovparkskolen Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ** 4 8. årgang ** 4 9. årgang ** 4 Antal spor 2011/12 88

89 I alt *) Jf. skoleprognosen **) Borgeskovskolen er overbygningsskole. Elevtallet indeholder derfor også elever fra Vindinge Skole. Hvis eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole vil det betyde, at skolen har brug for højst 29 klasselokaler. Ullerslev Model A ingen Model B enkelte Andre brugbare I alt Centralskole specialklasser specialklasser lokaler Antal lokaler A: 28 B: 25 Hvis eleverne fra Juulskovskolen og Herrested Skole overflyttes til Ørbæk Skole, vil det betyde at Ørbæk Skole har brug for højst 29 klasselokaler. Ørbæk Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Hvis eleverne fra Skovparkskolen og Aunslev Skole overflyttes til Borgeskovskolen, vil det betyde at Borgeskovskolen har brug for højst 31 lokaler. Borgeskovskolen Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler Antal lokaler A: 32 B: 28 I alt Konklusion: Ullerslev Centralskole mangler 1 lokale (model A) eller 4 lokaler (model B). Ørbæk Skole mangler 10 lokaler. Borgeskovskolen mangler ingen lokaler (model A) eller 3 lokaler (model B). 2. Investeringsbehov Model A Model B Nybyggeri Pavillon Borgeskovskolen - 3 B: kr. ca. 3,6 mio. B: kr. ca Ullerslev Centralskole 1 lokale 4 lokaler A: Kr. ca. 1,2 mio. B: Kr. ca. 4,8 mio. A: Kr. ca B: Kr. ca Ørbæk Skole 10 lokaler Kr. ca 12,0 mio. Kr. ca. 1,2 mio I alt A: kr. ca. 13,2 mio. B: kr. ca. 20,4 mio. A: kr. ca. 1,32 mio B: kr. ca. 2,04 mio. 89

90 3. Elevtalsprognosens sikkerhed Der er enkelte årgange, hvor der er usikkerhed omkring, hvorvidt elevtallet vil udløse en klasse mere eller mindre. 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og i stedet søge mod Birkhovedskolen. Det er også muligt at flere elever ønsker optagelse på privatskoler, herunder efterskoler. 5. SFO kapacitetsvurdering Et øget elevtal på hhv. Borgeskovskolen, Ullerslev Centralskole og Ørbæk Skole vil sandsynligvis medføre flere børn i SFO en. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem undervisningsdelen og SFO. 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål Der er planer om at det kommunale bibliotek i Ørbæk bliver til et integreret bibliotek i Ørbæk Midtpunkt. Lokalerne kan i givet fald overdrages til Ørbæk Skole og bruges til undervisningslokaler. 7. Befordring farlig skolevej Der vil være øget kørsel fra hhv. Langtved Skole og Skellerup Skole til Ullerslev Centralskole. Desuden fra hhv. Juulskovskolen, Herrested Skole og Frørup Skole til Ørbæk Skole. Samt fra Skovparkskolen til Borgeskovskolen. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsstillinger formindskes med 20,52 9. Ny skoleprognose Ny Borgeskov - (Incl. Skovparkskolen) BH kl kl kl kl kl kl kl. **

91 8. kl kl I alt excl. spec.kl Ny Ullerslev - (Incl. Langtved og Skellerup) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Ny Ørbæk - (incl. Frørup, Herrested og Juulskov) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 28,585 mio. kr. 91

92 Da budget til drift af Skovparkhallen er indeholdt i det sparede driftsbudget på Skovparkskolen, skal der afsættes 0,293 mio. kr. til bl.a. el, vand, varme, renrøring, mm. Bruttobesparelsen er herefter 28,292 mio. kr. Forslag 12: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Vindinge Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen 1. Vurdering af ledig kapacitet 10/11 Juulskovskolen Langtved Skole Skellerup Skole Herrested Skole Vindinge Skole Aunslev Skole Skovparkskolen 0. årg årg årg årg årg årg årg årg årg årg 46 I alt Forslaget indebærer at eleverne fra Juulskovskolen og Herrested Skole flyttes til Ørbæk Skole Langtved Skole og Skellerup Skole flyttes til Ullerslev Central skole Vindinge Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen flyttes til Borgeskovskolen Det maksimale elevtal på Ørbæk Skole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ørbæk Skole 0. årgang 1. årgang Antal elever på Ørbæk Skole Antal spor 2010/11 Antal elever fra Juulskovskolen Antal elever fra Herrested Skole Elever i alt pr * Antal spor 2011/12 92

93 2. årgang 3. årgang 4. årgang 5. årgang 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang ** ** ** 3 I alt *) Jf. skoleprognosen **) Ørbæk Skole er overbygningsskole. Elevtallet indeholder udover elever fra Juulskovskolen og Herrested Skole derfor også elever fra Frørup Skole Det maksimale elevtal på Ullerslev Centralskole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ullerslev Centralskole Antal elever på Ullerslev Centralskole Antal spor Antal elever fra Langtved Antal elever fra Skellerup Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor Det maksimale elevtal på Borgeskovskolen pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: 93

94 Borgeskov skolen Antal elever på Borgeskov skolen Antal spor 2010/11 Skolestruktur 1. juli 2010 Antal nye elever fra Skovpark- Skolen Antal nye Elever fra Aunslev Skole Antal nye elever fra Vindinge Skole Elever i alt pr årgang * 4 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor 2011/12 Hvis eleverne fra Juulskovskolen og Herrested Skole overflyttes til Ørbæk Skole, vil det betyde at Ørbæk Skole har brug for højst 24 klasselokaler. Ørbæk Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Status Hvis eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole vil det betyde, at skolen har brug for højst 29 klasselokaler. Ullerslev Model A ingen Model B enkelte Andre brugbare I alt Centralskole specialklasser specialklasser lokaler Antal lokaler A: 28 B: 25 Hvis eleverne fra Vindinge Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen overflyttes til Borgeskovskolen vil det betyde, at Borgeskovskolen har brug for højst 41 lokaler. Borgeskovskolen Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler Antal lokaler A: 32 B: 28 I alt Konklusion: Borgeskovskolen mangler 9 lokaler (model A) eller 13 lokaler (model B). Ullerslev Centralskole mangler 1 lokale (model A) eller 4 lokaler (model B). 94

95 Ørbæk Skole mangler 5 lokaler. 2. Investeringsbehov Model A Model B Nybyggeri Pavillon Borgeskovskolen 9 lokaler 13 lokaler A: kr. ca. 10,8 mio. B: kr. ca. 15,6 mio. A: kr. ca. 1,08 mio. B: kr. ca. 1,56 mio. Ullerslev Centralskole 1 lokale 4 lokaler A: Kr. ca. 1,2 mio. B: Kr. ca. 4,8 mio. A: Kr. ca B: Kr. ca Ørbæk Skole 5 lokaler Kr. ca. 6,0 mio. Kr. ca I alt A: kr. ca. 18,0 mio. B: kr. ca. 26,4 mio. A: kr. ca. 1,80 mio. B: kr. ca. 2,64 mio. 3. Elevtalsprognosens sikkerhed Der er ifølge beregningerne få klasser med et lavt elevtal. 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og søge mod Birkhovedskolen. Det er også en mulighed at friskoler/privatskoler kan optage flere elever, eller at flere elever i overbygningen vælger efterskoleophold. 5. SFO kapacitetsvurdering Der vil komme et øget pres op SFO en på Borgeskovskolen. I kapacitetsvurderingen er indregnet SFO ens egne lokaler. Det betyder at SFO fremadrettet deler lokaler med undervisningsdelen. Elevtallet på årgang er over 400 elever. 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål Ullerslev Centralskole Borgeskovskolen Ørbæk Skole ingen ingen Der er planer om at det integrerede bibliotek bliver til et integreret bibliotek i Ørbæk Midtpunkt. Lokaler kan i givet fald overdrages til Ørbæk Skole og bruges til undervisningslokaler. 7. Befordring farlig skolevej Der vil være øget kørsel fra hhv. Langtved Skole og Skellerup Skole til Ullerslev Centralskole. Desuden fra hhv. Juulskovskolen og Herrested Skole til Ørbæk Skole. 95

96 Samt fra Skovparkskolen, Aunslev Skole og Vindinge Skole til Borgeskovskolen. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Juulskovskolen i : 10,93. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Herrested Skole i : 8,07. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ørbæk Skole i : 21,84. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Langtved Skole i : 7,83. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Skellerup Skole i : 7,61. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ullerslev Centralskole i : 40,20. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Skovparkskolen i : 27,15 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Aunslev Skole i : 8,69 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Vindinge Skole i : 8,56 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Borgeskovskolen i : 47,04 Antal fuldtidsstillinger formindskes med 21,89 9. Ny skoleprognose efter ændring Ny Borgerskov - (incl. Skovparken, Vindinge og 96

97 Aunslev) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Ny Ørbæk - (incl. Juulskov og Herrested) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Ny Ullerslev - (Incl. Langtved og Skellerup) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl

98 9. kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 31,890 mio. kr. Da budget til drift af Skovparkhallen er indeholdt i det sparede driftsbudget på Skovparkskolen, skal der afsættes 0,293 mio. kr. til bl.a. el, vand, varme, renrøring, mm. Bruttobesparelsen er herefter 31,597 mio. kr. 98

99 Forslag 13: Etablering af 4 skoledistrikter Forslaget indebærer at de nuværende skoledistrikter reduceres til 4 distrikter, som vist på dette kort: De 4 distrikter får hver sin skoleleder og hver sin bestyrelse. I distrikter med særskilt afdeling, opereres der med en afdelingsleder. Distrikt Birkhovedskolen Består af 0-9 kl. 10. kl. centret Læseklasser Modtageklasser Skolen bevarer sit nuværende elevgrundlag på ca. 558 elever. Der er ingen kapacitetsproblemer. 99

100 Distrikt Borgeskovskolen Består af Borgeskovskolen Afdeling Vindinge Skole 10e Borgeskov skolen Antal elever på Borgeskov skolen Antal spor 2010/11 Antal elever fra Skovpark- Skolen Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Antal spor 2011/12 *) Jf. skoleprognosen Eleverne fra det tidligere Skovparkskolens distrikt samt elever fra Borgeskovskolens distrikt placeres på Borgeskovskolen. Eleverne på Vindinge Skole fortsætter som hidtil, men skolen ændres fra at være en selvstændig skole til at fungere som en afdeling. Borgeskovskolen Antal elever pr Antal spor 0. årgang 53* 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang

101 7. årgang årgang årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Vindinge Skole Antal elever pr Antal spor 0. årgang 23* 1 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang 21 1 I alt *) Jf. skoleprognosen Skolestruktur 1. juli 2010 Borgeskovskolen Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler Antal lokaler A: 32 B: 28 I alt Vindinge Skole Model A ingen Model B enkelte Andre brugbare I alt specialklasser specialklasser lokaler Antal lokaler Der er kapacitetsproblemer på Borgeskovskolen, hvis model B vedr. specialundervisning realiseres. Der vil mangle 3 skoler. 101

102 Distrikt Ullerslev Består af Ullerslev Centralskole Afdeling Aunslev Skole Ullerslev Centralskole Antal elever på Ullerslev Centralskole Antal spor Antal elever fra Langtved Antal elever fra Skellerup Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Antal spor *) Jf. skoleprognosen Eleverne fra Langtved Skole, Skellerup Skole og Ullerslev Centralskole placeres på Ullerslev Centralskole. Eleverne på Aunslev Skole fortsætter som hidtil, men skolen ændres fra at være en selvstændig skole til at fungere som en afdeling. Aunslev Skole Antal elever pr Antal spor 0. årgang 24* 1 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang 20 1 I alt *) Jf. skoleprognosen Ullerslev Model A ingen Model B enkelte Andre brugbare I alt Centralskole specialklasser specialklasser lokaler Antal lokaler A: 28 B:

103 Aunslev Skole Model A ingen Model B enkelte Andre brugbare I alt specialklasser specialklasser lokaler Antal lokaler Der er kapacitetsproblemer på Ullerslev Centralskole. Model A: der mangler 1 lokale Model B: der mangler 4 lokaler. Distrikt Ørbæk Består af Ørbæk Skole Afdeling Frørup Skole Ørbæk Skole Antal elever på Ørbæk Skole Antal spor 2010/11 Antal elever fra Juulskovskolen Antal elever fra Herrested Skole Elever i alt pr årg * 2 1. årg årg årg årg årg årg årg ** 3 8. årg ** 3 9. årg ** 3 I alt Antal spor 2011/12 *) Jf. skoleprognosen **) Ørbæk Skole er overbygningsskole. Elevtallet indeholder udover elever fra Juulskovskolen og Herrested Skole derfor også elever fra Frørup Skole. Eleverne fra det tidligere skoledistrikt ved Juulskovskolen samt elever fra Frørup Skoledistrikt og Ørbæk Skoledistrikt og Herrested Skoledistrikt placeres på Ørbæk Skole. Eleverne på Frørup Skole fortsætter som hidtil, men skolen ændres fra at være en selvstændig skole til at fungere som en afdeling. Frørup Skole Antal elever pr Antal spor 0. årgang 21* 1 1. årgang årgang årgang årgang årgang

104 6. årgang 21 1 I alt *) Jf. skoleprognosen Skolestruktur 1. juli 2010 Ørbæk Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Frørup Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Der er kapacitetsproblemer på Ørbæk Skole, hvor der mangler 5 lokaler. 1. Vurdering af ledig kapacitet Borgeskovskolen: Model B: der mangler 3 lokaler Ullerslev Centralskole: Model A: der mangler 1 lokale Model B: der mangler 4 lokaler. Ørbæk Skole: Der mangler 5 lokaler. 2. Investeringsbehov Model A Model B Nybyggeri Pavillon Borgeskovskolen - 3 lokaler B: kr. ca. 3,6 mio. B: kr. ca Ullerslev Centralskole 1 lokale 4 lokaler A: Kr. ca. 1,2 mio. B: Kr. ca. 4,8 mio. A: Kr. ca B: Kr. ca Ørbæk Skole 5 lokaler Kr. ca. 6,0 mio. Kr. ca I alt A: kr. ca. 7,2 mio. B: kr. ca. 14,4 mio. A: kr. ca B: kr. ca. 1,44 mio. 3. Elevtalsprognosens sikkerhed Der er mange af klasserne der ikke bliver fyldt helt op, hvilket betyder at der er luft til evt. tilflyttere. 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole 104

105 Det er muligt at enkelte elever vil benytte sig af det frie skolevalg og søge mod Birkhovedskolen. Det er også muligt at fri- og privatskolerne kan optage flere elever samt at flere elever i overbygningen vælger efterskoleophold. 5. SFO kapacitetsvurdering Alt efter hvordan skoleledelsen vælger at fordele eleverne, kan der opstå et øget pres på SFO-lokalerne. En løsningsmulighed er lokalefællesskab mellem SFO og undervisningsdel. 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål I Ørbæk-området er det en mulighed at overveje brug af biblioteksbygningen, når den bliver ledig. 7. Befordring farlig skolevej Der vil være øget transport fra hhv. Langtved og Skellerup distrikt til Ullerslev Centralskole samt fra hhv. Juulskovskolen og Herrested Skole til Ørbæk Skole. Desuden fra Skovparkskolen til Borgerskovskolen. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsstillinger formindskes med 18,78 9. Ny skoleprognose efter ændring Ny Distrikt Ullerslev - (incl. Langtved, Skellerup og Aunslev) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Ny Distrikt Ørbæk - (incl. Frørup, Herrested og Juulskov) BH kl

106 2. kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Ny Distrikt Borgerskov - (incl. Skovparken og Vindinge) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 26,114 mio. kr. Da budget til drift af Skovparkhallen er indeholdt i det sparede driftsbudget på Skovparkskolen, skal der afsættes 0,293 mio. kr. til bl.a. el, vand, varme, renrøring, mm. Bruttobesparelsen er herefter 25,821 mio. kr. 106

107 Forslag 14: Lukning af Juulskovskolen, Langtved Skole, Skellerup Skole, Herrested Skole, Aunslev Skole, Vindinge Skole, Frørup Skole og Skovparkskolen 1. Vurdering af ledig kapacitet 10/11 Juulskovskolen Langtved Skole Skellerup Skole Herrested Skole Vindinge Skole Aunslev Skole Frørup Skole Skovparkskolen 0. årg årg årg årg årg årg årg årg årg årg 46 I alt Forslaget indebærer at eleverne fra Juulskovskolen, Herrested Skole og Frørup Skole flyttes til Ørbæk Skole Langtved Skole og Skellerup Skole flyttes til Ullerslev Central skole Vindinge Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen flyttes til Borgeskovskolen Det maksimale elevtal på Ørbæk Skole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ørbæk Skole Antal elever på Ørbæk Skole Antal spor 2010/11 Antal elever på Juulskovskolen Antal elever på Herrested Skole Antal elever på Frørup Skole Elever i alt pr årg * 3 1. årg årg årg årg årg årg Antal spor 2011/12 107

108 7. årg årg årg I alt *) Jf. skoleprognosen Det maksimale elevtal på Ullerslev Centralskole pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Ullerslev Centralskole Antal elever på Ullerslev Centralskole Antal spor Antal nye elever fra Langtved Antal nye elever fra Skellerup Elever i alt pr årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Antal spor Det maksimale elevtal på Borgeskovskolen pr. 1. august 2011 forventes at se således ud: Borgeskov skolen Antal elever på Borgeskov skolen Antal spor 2010/11 Antal nye elever fra Skovpark- Skolen Antal nye Elever fra Aunslev Skole Antal nye elever fra Vindinge Skole Elever i alt pr årgang * 4 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt Antal spor 2011/12 108

109 *) Jf. skoleprognosen Hvis eleverne fra Juulskovskolen, Herrested Skole og Frørup Skole overflyttes til Ørbæk Skole, vil det betyde at Ørbæk Skole har brug for højst 29 klasselokaler. Ørbæk Skole Antal klasselokaler Andre brugbare lokaler I alt Hvis eleverne fra Langtved Skole og Skellerup Skole overflyttes til Ullerslev Centralskole vil det betyde, at skolen har brug for højst 29 klasselokaler. Ullerslev Centralskole Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler Antal lokaler A: 28 B: 25 I alt Hvis eleverne fra Vindinge Skole, Aunslev Skole og Skovparkskolen overflyttes til Borgeskovskolen vil det betyde, at Borgeskovskolen har brug for højst 41 lokaler. Borgeskovskolen Model A ingen specialklasser Model B enkelte specialklasser Andre brugbare lokaler Antal lokaler A: 32 B: 28 I alt Konklusion: Borgeskovskolen mangler 9 lokaler (model A) eller 13 lokaler (model B). Ullerslev Centralskole mangler 1 lokale (model A) eller 4 lokaler (model B). Ørbæk Skole mangler 10 lokaler. 2. Investeringsbehov Model A Model B Nybyggeri Pavillon Borgeskovskolen 9 lokaler 13 lokaler A: kr. ca. 10,8 mio. B: kr. ca. 15,6 mio. A: kr. ca. 1,08 mio. B: kr. ca. 1,56 mio. Ullerslev Centralskole 1 lokale 4 lokaler A: Kr. ca. 1,2 mio. B: Kr. ca. 4,8 mio. A: Kr. ca B: Kr. ca Ørbæk Skole 10 lokaler Kr. ca. 12,0 mio. Kr. ca. 1,2 mio I alt A: kr. ca. 24,0 mio. B: kr. ca. 32,4 mio. A: kr. ca. 2,4 mio. B: kr. ca. 3,24 mio. 109

110 3. Elevtalsprognosens sikkerhed Der er ifølge beregningerne få klasser med et lavt elevtal. 4. Søgning til anden kommunal skole/privatskole Enkelte elever vil muligvis benytte sig af det frie skolevalg og søge mod Birkhovedskolen. Det er også en mulighed at friskoler/privatskoler kan optage flere elever, eller at flere elever i overbygningen vælger efterskoleophold. 5. SFO kapacitetsvurdering Der vil komme et øget pres op SFO en på Borgeskovskolen. I kapacitetsvurderingen er indregnet SFO ens egne lokaler. Det betyder at SFO fremadrettet deler lokaler med undervisningsdelen. Elevtallet på årgang er over 400 elever. 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål Ullerslev Centralskole Borgeskovskolen Ørbæk Skole ingen ingen Der er planer om at det integrerede bibliotek bliver til et integreret bibliotek i Ørbæk Midtpunkt. Lokaler kan i givet fald overdrages til Ørbæk Skole og bruges til undervisningslokaler. 7. Befordring farlig skolevej Der vil være øget transport fra hhv. Langtved og Skellerup distrikt til Ullerslev Centralskole samt fra hhv. Juulskov, Herrested og Frørup distrikter til Ørbæk Skole. Desuden fra Skovparken, Aunslev og Vindinge til Borgerskovskolen. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Juulskovskolen i : 10,93. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Herrested Skole i : 8,07. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ørbæk Skole i : 110

111 21,84. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Langtved Skole i : 7,83. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Skellerup Skole i : 7,61. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ullerslev Centralskole i : 40,20. Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Skovparkskolen i : 27,15 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Aunslev Skole i : 8,69 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Vindinge Skole i : 8,56 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Borgeskovskolen i : 47,04 Antal fuldtidsstillinger formindskes med 23,64 9. Ny skoleprognose efter ændring Ny Borgerskov - (incl. Skovparken, Vindinge og Aunslev) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl

112 Ny Ullerslev - (Incl. Langtved og Skellerup) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Ny Ørbæk - (incl. Frørup, Herrested og Juulskov) BH kl kl kl kl kl kl kl. ** kl kl I alt excl. spec.kl Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 36,189 mio. kr. Da budget til drift af Skovparkhallen er indeholdt i det sparede driftsbudget på Skovparkskolen, skal der afsættes 0,293 mio. kr. til bl.a. el, vand, varme, renrøring, mm. Bruttobesparelsen er herefter 35,896 mio. kr. 112

113 Forslag 15: Forslag vedr. oprettelse af forskoler En arbejdsgruppe bestående af Michael Elnegaard, Skellerup, Kim Brandbyge, Langtved og Eva Dam Hansen, Langtved har udarbejdet et forslag som tager udgangspunkt i Skolerne i Ullerslev, men som kan udbygges til den resterende del af kommunen. Forslaget indebærer at alle indskolingsklasser (0.-3. klasse) fra Ullerslev Centralskole, Langtved Skole og Skellerup Skole samles på hhv. Langtved Skole og Skellerup Skole. Mellemtrinnet (4.-6. klasse) og overbygningen (7.-9. Klasse) samles på Ullerslev Centralskole. Forslaget peger på storklasser frem for stamklasser, forstået på den måde at der arbejdes med aldersintegreret undervisning på tværs af årgange. Nedenstående beskriver forslagets udmøntning i hhv. Ullerslev-området og Ørbæk-området. 1. Vurdering af ledig kapacitet Ullerslev-området: Langtved Skole Skellerup Skole Ullerslev Centralskole I alt pr Antal spor 0. årgang * 3 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang I alt *) Jf. skoleprognosen Fremtidig struktur pr. 1. august 2011: Skole Antal elever klasse Fra Langtved Langtved Fra Skellerup Skellerup Fra Ullerslev Fra Ullerslev Antal elever klasse Antal elever klasse I alt Antal spor 113

114 Ullerslev Centralskole Ørbæk-området: Juulskovskolen Herrested Skole Ørbæk Skole I alt pr Antal spor 0. årgang * 2 1. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang 63 67** 3 8. årgang 70 63** 3 9. årgang 54 70** 3 I alt *)Jf. skoleprognosen. **) Tallene inkluderer elevtal fra Herrested Skole, Juulskovskolen, Frørup Skole og Ørbæk Skole. Fremtidig struktur pr. 1. august 2011: Skole Antal elever klasse Fra Juulskov Fra Ørbæk Antal elever klasse Antal elever klasse Juulskovskolen Fra Fra Ørbæk Herrested Herrested Ørbæk Skole I alt Antal spor 114

115 Konklusion: Der er ikke kapacitetsproblemer. Ullerslev Centralskole vil skulle rumme færre elever, idet hhv. Langtved Skole og Skellerup Skole vil få flere elever end deres nuværende elevtal. På Ørbæk Skole vil der være et lidt højere elevtal, idet Herrested Skoles elevtal vil falde ifølge denne model. Ingen 2. Investeringsbehov 3. Elevtalsprognosens sikkerhed Det er muligt at enkelte elever vil søge mod andre skoletilbud. 4. Søgning til anden skole Det er muligt at enkelte elever vil benytte sig af det frie skolevalg og i stedet søge mod skolerne i Nyborgområdet, således børnene får en skolegang uden skift efter 3. klasse. 5. SFO kapacitetsvurdering Det vurderes af eleverne kan rummes i eksisterende lokaler på forskolerne. Nuværende SFO-lokaler på hhv. Ullerslev Centralskole og Ørbæk Skole vil blive overflødige og vil derfor kunne anvendes til andre formål. Ingen 6. Bygninger der ikke anvendes til skoleformål 7. Befordring Forslaget indebærer øget transport til elever, som ikke hidtil har haft brug for transport. Størstedelen af eleverne på forskolerne er elever, der bor i Ullerslev og som hidtil har kunnet cykle eller gå i skole. Ligeledes vil der ske en øgning af transport af elever på mellemtrinnet, som skal transporteres fra landdistrikterne til Ullerslev Centralskole. På samme vis vil der i Ørbæk-området være øget transport af elever fra Ørbæk Skole, der hidtil har kunnet cykle eller gå i skole. 8. Konsekvenser for personalet Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Juulskovskolen i : 10,93 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Herrested Skole i : 115

116 8,07 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ørbæk Skole i : 21,84 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Langtved Skole i : 7,83 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Skellerup Skole i : 7,61 Antal fuldtidsansatte lærere (inkl. børnehaveklasseledere) på Ullerslev Centralskole i : 40,20 Antallet af fuldtidsansatte lærerstillinger formindskes med 11,6. 9. Bruttobesparelse Bruttobesparelsen ved forslaget er beregnet til 5,259 mio. kr. 116

117 Overordnet vurdering af de trafikale forhold Folkeskoleloven 26 fastslår følgende: Skolestruktur 1. juli 2010 Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, og hjemmet eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Der findes ingen nærmere definition af begrebet nærhed. Dog skal afstanden være kortest mulig. Hvor tæt på hjemmet børnene har krav på at blive transporteret beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder barnets alder, vejforholdene mv. Såfremt vejen omkring hjemmet er vurderet som trafikfarlig, gælder kommunens befordringsforpligtelse helt til hjemmet. (Kilde: Folkeskoleloven med kommentarer, side 155, Dafolo, 2010) Nyborg Kommune har fået vurderet skolevejene, og farlige strækninger fremgår af dette kort: Længere skolevej Kommunen kan opfylde sin befordringsforpligtelse ved at stille skolebus til rådighed eller ved at henvise eleverne til offentlig transport og afholde udgifterne hertil. Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunen etableret befordringsordning må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. Der findes ikke regler for befordringstidens længde, som må være afhængige af de lokale forhold. I bekendtgørelse nr. 25 af 10. Januar 1995 om befordring af elever i folkeskolen defineres skolevejen som den nærmeste vej eller sti, som børnene kan færdes på til fods eller på cykel hele året. I bekendtgørelsen defineres skolevejens længde normalt som afstanden ad offentligt tilgængelig vej mellem hjemmets udkørsel og nærmeste indgang til skolen, dvs. indgang til skolegården. (Kilde: Folkeskoleloven med kommentarer, side , Dafolo, 2010). Fynbus skøn Fynbus skøn over økonomisk konsekvens på de lokale busruter ved en ændret skolestruktur i Nyborg Kommune er vedhæftet som bilag i denne rapport. I forbindelse med disse skøn arbejder Fynbus udfra visse forudsætninger og forbehold for beregningerne: For de berørte skoler er der ikke regionalt finansieret trafik, der kan aflaste de lokale ruter i nævneværdig grad. 117

118 Nogle elever har lang transporttid, f.eks. fordi de er de første på bussen om morgenen. Hvis de får forøget rejsetiden qua den ændrede skolestruktur, kan det medføre problemer i relation til forældres oplevelse af den maximale transporttid. Denne problemstilling indgår ikke i nærværende notat. Skolerne har elever fra 0-3 klasse og dermed pasningsordninger. Erfaringsmæssigt påvirker det brugen af skolebussen. Denne problemstilling indgår heller ikke i nærværende notat. Vurderingen af om eleven har krav på befordring skal Nyborg Kommune foretage individuelt på grund skolevejens længde og trafikfarlighed. Det kan i den detaljerede planlægning ændre notatets konklusioner. Vurderingen af ledig kapacitet i det eksisterende lokale og regionale rutenet bygger på de seneste passagertællinger fra september 2009 og de køreplaner, der starter 1. august Det understreges, at der i vid udstrækning er tale om antagelser og skøn af elevsammensætning og udgangspunkt i transportmæssig hensigtsmæssig skemalægning, og at løsninger og økonomi i den detaljerede planlægning kan medføre resultater der afviger noget fra det beskrevne. Især vil et misforhold mellem det antal busser, der er skønnet nødvendige og det konkrete behov medføre spring i udgifterne på de ca. 250 tkr. om året, som er kontraktudgifterne ved at have rådighed over busserne. 118

119 Aktuelle temaer ved effektivisering af skolestrukturen Ressourcetildelingsmodel Klassetildeling I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der til skolernes tildeling af undervisningslektioner vedtaget en ressourcetildelingsmodel der byggede på en tildeling fortrinsvis til antallet af klasser. Udgangspunktet er at alle klasser tildeles et timetal svarende til det vejledende timetal uanset antallet af elever i klasserne. Det betyder at en klasse med 9 elever får samme antal lektioner som en tilsvarende klasse med 18 elever, uanset at de 18 elever derved får betydeligt mindre lærertid pr. elev. I en tid med faldende elevtal på skolerne vil en sådan tildelingsmodel bevirke, at antallet af elever i klasserne falder og prisen pr. elev derved stiger. Der kan derfor ikke sikres overensstemmelse mellem et faldende elevtal og faldende udgifter til folkeskolerne i Nyborg. Tidligere i denne rapport er beskrevet hvorledes en uændret skolestruktur og tildelingsmodel vil bevirke at den gennemsnitlige pris pr. elev i folkeskolerne i Nyborg i 2021 er steget med 4712 kr. pr. år samtidig med at elevtallet er væsentligt lavere end i Elevtildeling For at sikre at et faldende elevtal følges af et faldende udgiftsniveau på kommunalt plan, kan skolernes ressourcetildeling ændres fra klassetildeling til elevtildeling. Ved en fast tildeling pr. elev vil det fremtidige faldende elevtal medføre et tilsvarende faldende udgiftsniveau. Fastsættelse af den konkrete tildeling pr. elev kan ske ved en beregning, hvor det forudsættes, at 23 elever i klasserne udløser det vejledende timetal. Derved kan prisen pr. elev fastsættes. En klasse med et lavere elevtal end 23 vil derefter blive tildelt en ressource, der er mindre end det vejledende timetal, hvorimod en stor klasse med 26 elever tildeles ressourcer ud over det vejledende timetal. Det vil bevirke at skoler med små klasser skal planlægge med holddannelser og andre organiseringer på tværs af klasserne, for at sikre eleverne et tilstrækkeligt timetal. Men samtidig er det en forudsætning, at ledelserne på skolerne selvstændigt får mulighed for at vurdere de enkelte klassers timetal og planlægge fleksibelt. Det kan ikke længere garanteres, at alle elever vil modtage det vejledende timetal, men derimod at skolelederne vil planlægge fleksibelt og prioritere de samlede ressourcer ift. klassernes behov. Skolernes dokumentation af anvendelsen af ressourcerne skal fremgå af kvalitetsrapporterne. Ledelsestildeling Ved etablering af større skoler i Nyborg Kommune vil det være naturligt, at der udarbejdes en ny model for tildeling af ledelsestid og sekretærtid. Souschefer i SFO I den nuværende overenskomst på BUPL-området er det muligt at fravige aftalen om at der skal være en SFO-souschefstilling i hver SFO. I stedet kan stedfortræderfunktionen bruges. På små skoler (0.-6. årg) vil det være passende med stedfortræderstillinger i stedet for souschefstillinger. På større skoler kunne det være en valgmulighed for ledelsen. 119

120 Nye klassedannelser Flytning af hele klasser Folkeskoleloven 36, stk. 4: En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, jf. dog 3, stk. 2, og 22, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør af 52. Dette gælder tillige elever, der flytter til en anden bopæl under skoleforløbet. Bemærkninger til loven: Her lovfæstes det, at en elev, der er optaget i en skole, som altovervejende hovedregel har krav på at fortsætte sin skolegang på denne skole. Ændring af skoledistrikterne kan derfor ikke få virkning for de elever, der er optaget i skolen, bortset fra tilfælde, der er begrundet i ændring af kommunens skolestruktur. Herved forstås oprettelse af ny skole, nedlæggelse af en eksisterende skole og udvidelse eller reduktion af en skoles omfang med hensyn til antal klassetrin. Det forudsættes herved at eleverne så vidt muligt overføres samlet (Folkeskoleloven med bemærkninger, Kommuneforlaget, 2009). Opsplitning af klasser Det vil ikke efter bestemmelsen være muligt imod forældrenes ønsker at overføre enkelte elever eller enkelte klasser til en anden skole i kommunen med henblik på at løse fx. et kapacitetsproblem (Folkeskoleloven med kommentarer, side 183, Dafolo, 2010). Elevernes timetal Folkeskolen er en kommunal opgave. Det er derfor kommunerne der fastsætter undervisningstimetallet. Det foregår således: Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for elevernes undervisningstimetal. Inden for disse rammer fastsætter skolebestyrelsen principper for undervisningens organisering, herunder for elevernes timetal på hvert klassetrin. Skolelederen foretager den konkrete timetildeling inden for de principper, skolebestyrelsen har fastsat. Når kommunen fastlægger undervisningstimetallet, sker det dels på baggrund af vejledende undervisningstimetal, dels på baggrund af bindende minimumstimetal fra Undervisningsministeriet. At undervisningstimetal er vejledende, indebærer, at det er de timetal, som Undervisningsministeriet anbefaler i det enkelte fag på det enkelte klassetrin. At minimumstimetallet er bindende, betyder, at kommunen ikke må tilbyde færre timer end det, Undervisningsministeriet har fastsat. BEK nr 1131 af 15/11/2006 (Undervisningstimetalsbekendtgørelsen) redegør for de nærmere bestemmelser på området. 120

121 Kommunal fastsat timetal Det kommunalt fastsatte timetal må ikke være mindre end Undervisningsministeriets udmeldte minimumstimetal. Nyborg Kommune har siden kommunesammenlægningen opereret med det vejledende timetal. Derudover har eleverne fået ekstra timer i indskolingen. Dette faldt dog bort i forbindelse med besparelserne i foråret Lokal fastsat timetal Det er også en mulighed at lade de enkelte skoler vurdere hvilket timetal de vil tilbyde. Kravet er dog at timetallet ikke må være mindre end minimumstimetallet. En måde at hæve timetallet på er bl.a. at samlæse klasser eller på anden vis operere med fleksibel holddannelse. Skolebestyrelsernes situation / nyvalg Folkeskoleloven 42 Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Stk. 10. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Konklusion Spørgsmålet om ændring af skolestruktur er aktuelt af flere grunde. Demografisk set er der tale om tilpasning til et lavere elevtal. Antallet af 6-16 årige har været faldende siden 2007, og vil fortsat falde. Hertil kommer en økonomisk udfordring, idet Nyborg Kommune såvel som andre kommuner står over for store økonomiske udfordringer. Disse udfordringer hænger blandt andet sammen med behovet for at frigøre ressourcer til imødekommelse af behov for pleje- og omsorg af stadigt flere ældre medborgere. Den nuværende skolestruktur er kendetegnet ved en ikke ubetydelig overkapacitet i de etablerede klasser (ca. 600 pladser, der i princippet er betalt for, men som ikke er besat). Endelig er der kvalitetsmæssige overvejelser, der må gøres. Hvis kvaliteten i skolevæsenet skal øges, kræver det overvejelser om organisering og dermed rammerne for udøvelsen af den daglige undervisning. Samtidig kræver det en omfordeling af ressourcerne. 121

122 Når der træffes beslutning om en ny skolestruktur, må der indgå overvejelser både vedrørende det korte sigt og det lange sigt. Det vurderes ikke muligt/hensigtsmæssigt hele tiden at ændre på strukturen, så den valgte struktur skal også være robust på den lange bane. Overvejelser vedrørende det korte sigt kan vedrøre at lukke skoler, der allerede i dag kan undværes, og hvor eleverne uden problemer kan rummes på andre skoler. På det længere sigt vil nogle af de derefter tilbageværende skoler på grund af befolkningsudviklingen blive lige så små som de mindste, vi har i dag. Hvis man vil undgå stigende driftsudgifter pr. elev, er man nødt til at indføre en elevtalsafhængig ressourcetildeling f.eks. baseret på en gennemsnitsberegning med 23 elever pr. klasse. Det betyder, at nogle af de tilbageværende skoler som tiden går i stigende grad må samlæse klasser på den ene eller anden måde og/eller gå under det vejledende timetal. Der må således foretages en samlet og dermed også mere strategisk vurdering af, hvor mange skoler, man måtte ønske at lukke på nuværende tidspunkt. På specialundervisningsområdet taler meget for at gennemføre model A, hvorefter alle specialklassetilbud samles ved Lindholmskolen. Derved samles den ekspertise, der retter sig mod undervisning af de allersvageste elever. Som positiv sidegevinst frigøres lokaler på andre skoler. Samtidig med strukturændringer i form af skolelukninger, er det et udtrykt politisk ønske at gennemføre kvalitetsforbedringer. Der er i rapporten anført en lang række eksempler på kvalitetsforbedrende indsatser. Foruden at træffe beslutning om strukturændringer og om kvalitetsforbedringer er der en række yderligere temaer, som det vil være nødvendigt eller nærliggende at tage stilling til. Det gælder spørgsmålet om organisering af ledelse ved skolerne, det gælder ressourcetildelingsprincipper både på normalområdet og for specialundervisningens vedkommende. Men også andre temaer kan tages op, nu man er i gang. Hvis der vælges et nyt princip for ressourcetildeling, som er elevbaseret frem for klassebaseret, er det samtidig en nødvendighed, at den enkelte skoles ledelse har kompetence til inden for den dermed fastsatte økonomiske ramme at tilrettelægge den konkrete afvikling af undervisningen. Altså spørgsmål om graden af samlæsning/holddeling, spørgsmål om timetal, omfanget af to-lærer ordning osv. Det vil være naturligt, at der i forbindelse hermed fastsættes præcise krav om afrapportering i forbindelse med de årlige kvalitetsrapporter. Når beslutning om en fremtidig skolestruktur er truffet, forestår et stort arbejde med den konkrete implementering. I den forbindelse bør der også foretages justerende tilpasninger såsom mindre ændringer af skoledistrikter således, at de passer optimalt til den valgte skolestruktur. Bilag 122

123 Torvet 1 Skolestruktur 1. juli