5. Løb for livet. Folkeskolens fælles mål: Indledning

Transkript

1 5. Løb for livet Artiklen er skrevet af: Mette Laursen Bachelor i idræt og sundhed fra SDU Stud. Cand.scient Lars Lauridsen Bachelor i idræt og sundhed fra SDU Stud. cand. scient. Når du om efteråret ser en flok gæs flyve i V-formation, så prøv at tænk over, hvad videnskaben har lært os om, hvorfor de flyver sådan. Ved hvert vingeslag skabes der en opdrift for den fugl, der flyver lige bagved. Ved at flyve i V-formation kan hele flokken flyve mindst 71 % hurtigere, end hvis hver fugl fløj alene. Måske kan mennesker, som deler et fælles mål, opnå dette hurtigere og lettere, hvis de samarbejder. (Mears & Voehl, 1994) I vores moderne samfund er det en væsentlig kompetence at kunne samarbejde med andre. Samarbejdet i team er centralt i såvel skole- og uddannelsessektoren som i erhvervslivet. (Halling, Anders, s.151). Vi mener, at sociale kompetencer er en kvalitet individet bør besidde for at kunne begå sig i dagens samfund. Sociale grupper er vigtige i vores liv. Vi arbejder i grupper, vi socialiseres gennem grupper, vi leger i grupper, og vi udtrykker vores meninger gennem grupper. Grupper afgør også, hvilket menneske man er, ens sociale status, og dermed også hvilket liv, vi lever. Vi vil i denne artikel give et bud på, hvordan man kan fremme elevernes sociale kompetencer igennem leg/ konkurrence. Vi er bevidste om, at man ikke kan se en umiddelbar forandring af elevernes sociale bevidsthed, ved at gennemføre et undervisningsforløb som vi gennemgår, men der er chance for, at eleverne får øjnene op for værdien af et velfungerende gruppearbejde. Vi mener, at det er oplagt at arbejde med social læring/sociale kompetencer i skolens idrætstimer, da der ofte arbejdes i grupper og i et anderledes læringsmiljø end skolens boglige fag 1. Ved at inddrage naturen/friluftslivet i idrætstimerne skabes der grundlag for en ny type læring. I naturen brydes den typiske klasse ofte op i mindre gruppe, hvor der er chance for, at klassestrukturen ændres. Her er plads til alle, og ofte brug for mange flere forskellige evner end i den traditionelle undervisning. Det giver eleverne større forståelse og respekt for hinandens evner. Folkeskolens fælles mål: Ifølge folkeskolens fællesmål skal undervisningen bl.a. lede frem imod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder Dette undervisningsoplæg er tilrettelagt således, at det berører ovenstående mål. Indledning Artiklens formål er at præsentere et eksempel på et undervisningsforløb med fokus på sociale og gruppedynamiske processer igennem det at lave et stjerneløb. Artiklen tager udgangspunkt i friluftsliv og de sociale kvaliteter, der kan knyttes til friluftsliv. En kort teoretisk indføring i de sociale aspekter omkring undervisningsforløbet afløses af en beskrivelse af selve løbet og de praktiske opgaver og overvejelser, der følger med et sådant. Artiklen afrundes med et mindre aktivitetskatalog til brug i planlægningen af stjerneløbet. 1 Anderledes end klasseværelset 38

2 Friluftsliv I det vi forbinder med traditionelt friluftsliv - såsom lejrslagning, båltænding osv. sker der automatisk en form for social læring sted. Det vil ofte naturligt opfordre til samarbejde. Det er lettest at slå et telt op, hvis man hjælper hinanden. Madlavningen omkring bålet er ligeledes en fælles proces. Kanoen styres bedst af to elever osv. Et kendetegn ved friluftsliv er, at der er mange praktiske opgaver, der skal løses. Under en tur eller på en lejr vil alle kunne få en følelse af at gøre fælles erfaringer, supplere hinanden og at arbejde mod et fælles mål. Man kan befinde sig i selvforglemmende arbejdsprocesser, hvor man oplever glæden ved at udføre et fælles arbejde, som er meningsfuldt og nødvendigt for mennesker at mødes om. Aktiviteter i naturen og friluftsliv har uden tvivl et stort potentiale i forhold til arbejde med personlig udvikling og handlekompetence. Opmærksomheden på gruppen og på det svageste led, udvikling af empati, samarbejde, social kompetence, kommunikation og udveksling af erfaring er vigtige pædagogiske kvaliteter i friluftslivet. Den lille gruppe Selvom vi arbejder med aktiviteter som mål og naturen som ramme, arbejder man som underviser med mennesker. Menneskers interaktion med hinanden i mere eller mindre planlagte setups giver mulighed for social læring. Den lille gruppe er naturligvis en praktisk foranstaltning, men er også et godt redskab til udvikling af sociale kompetencer og personlig udvikling. Gruppestørrelse med 4-5 personer er passende. Argumentet for denne størrelse er at gruppen her har brug for alle kompetencer og det bliver svært at gemme sig i mængden. I en gruppe er der et aktivitetscentrum og herudfra går information og retningslinjer for resten af gruppen. Nogen har teten. Da gruppen vi arbejder med kun er på 4-5 personer bliver hver enkelt deltager, da aktivitetscentrum er lille, nødt til at deltage og tage et ansvar i forhold til gruppen. Der er en fælles interesse i at klare sig godt mod de andre hold. Deltagerne vil relativt hurtigt skabe normer, oftest uudtalte, og placere nogle roller. Normerne udvikles gradvist og bunder i en gensidig påvirkning i gruppen. Rollerne er de forventninger som gruppens medlemmer har til hinanden og disse kommer mere og mere til syne jo mere tid gruppen har sammen. Er der nogen der er gode til at vise vej rundt i området? Er der en med praktisk sans? Det er som underviser vigtigt inden løbet at forklare og lægge vægt på, at alles mening er lige vigtig, og at alle skal have lov at komme til orde. Deltagerne skal give plads overfor hinanden og vise tolerance. I en gruppe kan der undervejs opstå uenigheder om vejvalg og eksempelvis opgavens bedste løsning. Modsætninger kan være kimen til en udvikling men kan også være grundlaget for en splittelse. Eleverne skal vide, at det at have andre meninger er et plus og en mulighed for at udvide horisonten. Argumenterne må naturligvis være i orden, men argumentet antager i kritiske situationer ofte personangreb frem for saglige argumentationer og dette bør undgås. Undervisningsforløb Vi har i vores artikel valgt at tage udgangspunkt i et opgaveløb. Løbet er bygget op således, at taktik, samarbejde og teknik er nøgleord. Opgaveløbet kan udgøre rammerne for et motiverende læringsmiljø. Opgaveløbet kræver samarbejde, hvilket sætter krav til elevernes sociale kompetencer. Det er en af underviserens opgaver, at sikre refleksion før og efter løbet. Rammer Vi må være realistiske i forhold til de rammer, folkeskolen ofte arbejder inden for. Der skal tages hensyn til, at tiden samt ressourcer ikke er ubegrænset. Løbet skal kunne afvikles på 2 x 45 min og med få lærerkræfter. Samtidig kan løbet ændres i takt med øgede ressourcer. Det at flere lærere deltager i løbet gør også løbet nemmere at organisere, da man har mulighed for flere bemandede poster. Med mere tid til rådighed, kan løbet naturligvis nemt gøres længere. Løbets start For at skabe en god energi og stemning, samt naturligvis for at varme op, kan der med fordel startes samlet med nogle fælles opvarmningslege. Eksemplerne på disse er listet op i aktivitetskataloget. 39

3 Opbygning Løbet bygges op som et stjerneløb, dvs. der er en fast base, som eleverne vender tilbage til efter hver post. Basen er et knudepunkt, hvor der placeres en løbstavle. Rundt om basen laves en cirkel af kegler med en radius på ca m. Hver kegle (el.lign.) indeholder 1 opgave. Der kan evt. skrives post 1, post 2 osv. på keglerne. Postbeskrivelserne ligger i lamineret form eller plastlomme under keglerne. Ved tavlen står spilstyreren (læreren) under hele løbet. Der fastsættes et sluttidspunkt og holdene skal nu forsøge at indsamle så mange point som muligt inden for den afsatte tid. Pointene gives hver gang holdet har klaret en opgave (post). Post 1 Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Point på post Magnet/ Figur Åben-/ Lukketid 1 Kl Max antal hold Point I alt Post Post 3 5 Ingen begrænsning Post 4 8 Kl Etc. Tavleudformningen/materialer Tavlen skal hjælpe spilstyreren med at koordinere løbsforløbet. Derudover kan den bruges til at få bragt taktik ind i løbet. Skemaet kan tegnes på en almindelig tavle, på et whiteboard eller laves med f.eks. malertape på en opslagstavle. Derudover skal hvert hold have en brik, som kan flyttes rundt i skemaet. Det kan være en magnet eller måske en figur, som holdene selv vælger/laver. I skemaet skrives posterne og man kan evt. skrive en overskrift for opgaven, så eleverne har en ide om, hvad den indeholder. Hver udført opgave udløser et antal point, som ligeledes skrives ind i skemaet. Med point ved posterne kan man skjult opfordre holdene til at udføre de opgaver, man ønsker. Ved at skrive et max. antal hold pr. post kan man hele tiden sikre sig, at der er plads til holdet/holdene på posten og derved undgå flaskehalse. At angive et tidsinterval på nogle af posterne gør det muligt, at have flere levende poster med få ressourcer. Dvs. en lærer kan være på flere poster ved at lade dem være åbne på forskellige tidspunkter. Samtidig kræver det taktik fra holdenes side at få klaret opgaven indenfor tidsintervallet. Selve løbet Holdene skal melde sig ind på en post ved at flytte deres brik ind i postfeltet og derefter løbe ud til keglen som passer til den specifikke post. De læser postbeskrivelsen og har mulighed for at få afklaret tvivlsspørgsmål hos spilstyreren. Flere af posterne vil foregå i nær afstand til spilcentrum, således at spilstyreren har mulighed for at kontrollere udformningen. Andre vil kræve, at holdet bevæger sig ud i terrænet og følger opgavebeskrivelsen. Holdinddeling Holdet skal følges ad hele vejen og må ikke dele sig eller efterlade deltagere. Ved at lade deltagerne arbejde i hold, hvor de hele tiden skal holde sig samlet, vil det forhåbentlig fremme gruppeprocesserne og få dem til at tage ansvar for hinanden (holdet er ikke stærkere end det svageste led). Gruppestørrelse Holdene skal inddeles i heterogene grupper af 3-6 personer. Der skal stræbes efter at blande kønnene, da dette giver jævnbyrdige hold, ligesom at færdigheder og tempo vil blive udjævnet. Dette stiller naturligvis krav til de stærke i gruppen, da de skal acceptere hinandens færdigheder og tempo. Endvidere er det ofte sådan, at en synergieffekt på holdet får de svageste til at yde mere end de ellers ville have gjort. Muligheder Løbsskelettet, vi har præsenteret, kan anvendes til flere forskellige formål. Man kan lade posterne være kreative opgaver, 40

4 inddrage friluftsaktiviteter såsom båltænding, orientering, raftebyg osv. Det kan ligeledes være matematikopgaver, gådeløsning, sangskrivning osv. Man kan vælge, at lade konkurrenceelementet være den bærende faktor, eller lade processen være det vigtigste. Løbet behøver ikke være på tid, men med fokus på udførelsen af opgaverne. Fokus kan altså lægges, hvor man ønsker det. Disse muligheder for at justere, gør opgaveløbet til et fleksibelt redskab, der kan anvendes til flere forskellige målgrupper. Eleverne kan også med fordel inddrages i forberedelserne til løbet. De kan være med til at udforme aktiviteterne, altså opsætte aktiviteter for de andre hold, og på den måde kan følelsen af ejerskab fremmes og derved øge motivationen hos eleverne. Hvordan bevidstgøres læringen? Inden start I arbejdet før løbet kan der arbejdes med rolleafklaring, kompetenceafklaring, samarbejde og indlæring af forskellige discipliner. Formålet er at synliggøre teamets og den enkeltes stærke og svage sider og forholde sig til forskellighederne og bruge dem dynamisk; bruge dem som ressourcer frem for begrænsninger. Det handler om, at eleverne bliver synlige for hinanden, så alle kan give plads og tage hensyn til hinanden. Efter løbet I opgaveløbet er det muligt at mærke kvaliteten af et samarbejde direkte, fordi individet i høj grad er afhængig af gruppen og samarbejdet med denne.. Oplevelsen af at være forpligtet til gruppen, og at man er uundværlig, hvis holdet skal gennemføre, giver selvtillid og motivation. Sociale kompetencer og oplevelser kan være svære at evaluere, og her er det vigtigt, at læreren bruger åbne spørgsmål og spørger til, hvordan eleverne har opfattet opgaverne, samarbejdet, forflytningen mellem posterne og løsningen af selve opgaverne. Forflytningen og arbejdet mellem posterne indeholder også stort potentiale for sociale processer, og det er vigtigt at lægge ruten mellem posterne så disse kvaliteter også bliver tilgodeset. Spørgsmål, der skal afdække elevernes oplevelser kunne være udformet således: Hvordan gik løbet? Hvordan fik I samarbejdet til at fungere? Hvordan ville I gøre, hvis I skulle gennemføre løbet igen? Hvorfor/hvorfor ikke? Der vil ofte være mindre konflikter undervejs, og det er vigtigt at eleverne kommer ud af evalueringen og løbet med en god fornemmelse af, at disse konflikter er løst. Ud fra elevernes udsagn er det lærerens opgave, at evaluere selve løbet og korrigere for eventuelle fejl undervejs og tage højde for disse ved et senere løb. Evaluering Løbet kan således bruges som afslutning på et længere forløb og dermed være målet med læringen op til løbet. Færdigheder, samarbejde og gruppesammenhold er altså alfa og omega, når holdet skal vise, hvor godt de kan samarbejde i selve løbet. Forberedelsen til løbet kan med fordel være tværfagligt; matematik, samfundsfag, idræt og biologi er alle fag, der kunne indeholde relevante opgaver til løbet og det er derfor oplagt at inddrage disse fag i forberedelsen. Ydermere vil det tværfaglige også give mulighed for at tilgodese flere kompetencer på holdet. Aktiviteter Afhængig af formålet med løbet har vi valgt at dele aktiviteterne op i følgende kategorier: fysiske aktiviteter, hjernevridere og natur og omtanke. Fælles for alle aktiviteter er, at de tilgodeser samarbejde i gruppen. Vi har lagt vægt på et begrænset brug af materialer til aktiviteterne. Startlege Tyren i det røde hav Et reb på ca. 10m Ca Alle står i en cirkel og holder om et reb med overhåndsgreb. En person vælges som tyr og stiller sig ind i cirklen. 41

5 Tyren skal nu enten ramme hænderne eller få alle til at slippe rebet. Rammer rebet jorden skal alle slippe rebet og der er dømt fangeleg. Den, der bliver ramt på hænderne eller fanget, bliver tyr og skal i midten. Legen starter forfra med en ny tyr. Størrelsen på cirklen skal passe med at eleverne står skulder ved skulder og rebets længde skal derfor reguleres. Er cirklen stor kan der vælges to tyre. Menneskememory Ca. 20 personer To personer udvælges. Disse to sendes lidt væk fra gruppen således, at de ikke kan følge med i, hvad der sker. Resten af gruppen skal nu finde sammen parvis. Hvert par skal finde et dyr, de vil imitere. De skal finde en bevægelse og en lyd, som de vil illustrere dyret med. Når alle i gruppen har fundet deres dyr, blandes deltagerne og indtager en plads indenfor et afgrænset område. Deltagerne ligger sig på maven og er nu vendespils-brikker. De to, som blev udvalgt i starten, hentes nu tilbage og skal spille vendespil. De skiftes til at vende to brikker. Når en brik (person) er blevet vendt, skal denne lave den aftale bevægelse og lyd. Vendes to ens brikker har man naturligvis vundet et par. Brikkerne går nu ud af legen og sætter sig op. Vinderen er den, der har vendt flest ens brikker. Sortering Gruppen skal stille sig i række efter højde uden kommunikation Bind for øjnene Op til 20 Gruppen skal med bind for øjnene stille sig i række efter højde, alder etc. I stedet for højde og alder, kan det være skostørrelse, hårlængde osv. Over/under/rundt om leg En græsmark Kan laves med grupper fra 5-40 personer Hver elev vælger en anden elev i gruppen, som de skal rundt om, under og over. Kan deles op, så hver elever vælger tre forskellige elever til opgaven. Træk hinanden over på dit eget hold Et langt reb Fungerer bedst med over 20 elever. Del eleverne i to hold og placer dem på hver side af rebet. Nu gælder det om at få det andet hold over på egen side. 42

6 Kan laves på tid; hvor mange kan I få over på 3 minutter? Plukke gulerødder En græsmark Kan laves med selv store grupper. Der vælges en gartner, som skal plukke gulerødder. Alle andre elever lægger sig på maven i armkrog. Nu gælder, for gartneren at plukke gulerødderne altså hive eleverne ud af armkrogen. Dem, der bliver plukket, hjælper gartneren. Der kan fra starten være to gartnere. Bytte træ Et lille stykke skov med træer Markering til træerne Man udvælger inden for et lille område en gruppe træer, som bruges til en fangeleg. Træerne markeres. Der er et træ mindre end antallet af deltagere, og det gælder derfor om at finde et træ for at få helle. Man har helle ved blot at røre træet. Kan udvides til, at man ikke må røre jorden. Sten, saks og papir Æg, kylling, øgle og supermand Ingen Fra 5 personer Alle sætter sig på hug og agerer æg. Når man møder et andet æg slås sten, saks og papir. Den, der vinder dysten, bliver til en kylling. Kyllingen finder en anden kylling, og der slås igen sten, saks og papir. Vinderen bliver en øgle og finder en anden øgle. Der slås igen sten, saks og papir, og vinderen bliver supermand og er ude af legen. Legen sluttes med, at en person er æg, en er kylling, og en er øgle. Find på flere dyr og gør legen lidt længere. Tovtrækning Et reb som ikke brænder i hænderne. Et reb til markering. Fra 6 personer Holdet deles i to og stiller sig på hver deres side af markeringen. Det gælder nu om at trække det andet hold over markeringen. 43

7 Fysiske aktiviteter Fra en bænk til en anden To bænke To planker Holdet stiller sig op på den ene bænk og skal nu ved hjælp af de to planker komme over på den anden bænk. Ingen deltagere må røre jorden. Plankerne må ikke røre jorden. Der må ikke hoppes. Berøres jorden starter holdet forfra. Den første ankommet til ulykke byg båre Førstehjælpskasse 3 rafter Reb Du er som den første ankommet til et ulykkessted. Hvordan vil du gribe situationen an? Beskriv hvad der er i førstehjælpskassen, og hvorledes det skal bruges. Byg en båre af tre rafter og reb til at transportere en skadet person. Kan justeres, så det passer til trafik, friluftsliv etc. Keglekast Kegler, evt. et kongespil Holdet skal ramme kegler med en lidt større pind. Hver kegle repræsenterer et point, og den i midten repræsenterer 9 point. Gruppen skal ramme tallet 24 enten ved at plusse eller trække fra. Alle skal kaste, og man kaster på skift. Flytte vand fra en balje til anden En balje Vand Sugerør 1½ liters flaske Opgaven foregår som en stafet, og kun en elev må løbe af gangen. Eleven skal ved hjælp af et sugerør transportere så meget vand som muligt fra baljen til 1½ liters flaske. Når flasken er fuld, er opgaven løst. Der kan bruges flere flasker. Flere elever må løbe på en gang. Den, der transporterer vandet, skal bæres af resten af gruppen. Frisbee Frisbee Kegle 44

8 Holdet skal fra udgangspositionen rundt om kegle/flagstang nogle hundrede meter væk. Eleverne skiftes til at kaste. Når holdet er tilbage ved start, er opgaven løst. Kast længst. Præcisions kast. Ram inden for en cirkel, flere cirkler. Haikudigt Papir Kuglepen Skal bestå af 3 linier Linje 1 og 3 præcist 5 stavelser linje 2 præcist 7 stavelser Der skal skrives mindst 3 vers Holdet skal tage udgangspunkt i det, de ser omkring sig. Kan tage udgangspunkt i sansning: hørelse, syn, lugt, smag Eller måske en oplevelse eller erindring. Hvad er afstanden? Kort Kompas Gruppen bliver bedt om at gå til et sted med godt udsyn. Herfra skal de bedømme afstanden til bygninger, træer, flagstang i nærheden fra et fast punkt. I stedet for at beskrive, hvad de skal bedømme afstanden til, kan de få en række kompaskurser. På kompaskursen er særlig store bygninger, flagstang eller andet og afstanden til disse skal bedømmes. Tælle trekanter eller firkanter/kvadrat/rektangel Ark med trekant Eleverne skal tælle alle trekanterne i den store trekant eller firkant. 45

9 Bind en knude på rebet 10 meter reb Eleverne skal binde et halvstik eller råbåndsknob på rebet. Alle på holdet skal have fat i rebet og må ikke slippe rebet, før knobet er bundet. Bind i stedet: flagknob pælestik dobbelt halvstik Tændstiklege Forskellige modeller med tændstiklege Tændstikker Hvor mange tændstikker skal der til for at fortsætte figuren? Samfundsspørgsmål Dagsaktuelle spørgsmål: 1. Hvad hedder hovedstaden i Tyrkiet? 2. Hvem vandt EM i fodbold i 2004? 3. Hvad hedder formanden for Enhedslisten? 4. Hvad hedder forsangeren i Rolling Stones? 5. Hvad er Danmarks største rovdyr? Eleverne skal besvare spørgsmål fra hverdagen. Kan justeres så spørgsmålene passer til forskellige fag. Biologi, idræt, friluftsliv, samfundsfag osv. Presenning 1 stk. presenning på 3x4 meter Hele holdet skal stå på presenningen, og herefter skal den vendes, mens holdet stadig står på den. Ingen fra holdet må røre jorden, før presenningen er vendt. Kan laves med forskellige størrelser af presenninger. 46

10 Natur og omtanke Kims leg 10 ting fra naturen Eleverne ser på planter, sten, dyr i 1 minut, hvorefter de selv skal finde de samme 10 effekter i nærområdet. Hvad hører til naturen? forskellig slags plastic cykelhjul mælkekartoner etc. Eleverne skal træne øjet og finde ting, der ikke hører hjemme i naturen. Effekterne gemmes inden for et område, og eleverne skal betragte området på afstand. Hvor mange kan de finde? er Effekterne kan gemmes, så de er nemme eller svære at få øje på. Kan krydres med en fortælling om, hvor lang tid det tager et cigaretskod, en flaske eller en æbleskrog at blive nedbrudt i naturen. Lav ild Tændstål Birkebark Snor Eleverne skal ved hjælp af tændstål eller lup sætte ild til birkebarken. Der må naturligvis ikke bruges tændstikker eller lighter. Når snoren er brændt over, er opgaven løst. I stedet for at brænde snoren over kan de blot skulle fremvise levedygtig ild. Kan de tænde ild med en lup? Naturkunst Lav det flotteste naturhjerte af skovens materialer. Diskussion om materialevalg, og hvad det skal udtrykke. Lav en båd af træ, bark, og hvad der ellers findes af materialer i naturen. Kræver ikke nødvendigvis, at der er vand i nærheden. Er der vand til søsætning af båden, kræver det et ekstra øje på sikkerheden. Finde en plante efter forbogstavet i dit navn Blindgang Blindgang i grupper á 4 personer. Alle skal prøve at gå forrest. Ruten laves af gruppen undervejs. Kræver kommunikation i gruppen for at fortælle om forhindringer undervejs. Kræver at man skal røre ved hinanden, hænder på skuldre. Blindetræ 2 og 2 sammen og en får bind for øjnene. Man ledes hen til et bestemt træ i skoven og skal herefter fra udgangspunktet finde det samme træ uden bind for øjnene. 47

11 Anvendt litteratur Andkjær S, ed. Friluftsliv under forandring en antologi om fremtidens friluftsliv. Bavnebanke: Gerlev Idrætshøjskole, 2005 Mears P, Voehl F. Team Building: a Structured Learning Approach. Paperback Publisher, 1994 Stelter, R. & Bertelsen, M. (2005). Team - Udvikling og læring. Virum: Dansk psykologisk Forlag Tordsson B. Perspektiv på friluftslivets pædagogik, CVU Sønderjylland,