Projekt Varig sundhed` fokus på fysisk og mental trivsel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Varig sundhed` fokus på fysisk og mental trivsel"

Transkript

1 En midtvejsevaluering af tilbuddet til overvægtige social- og sundhedshjælpere/assistenter på ældreområdet Projekt Varig sundhed` fokus på fysisk og mental trivsel Et samarbejde mellem personaleafdelingen og Center for Sundhedsfremme Hold 1, 2 og 3 er gennemført. 1

2 Indholdsfortegnelse OM VARIG SUNDHED`...5 SUCCESKRITERIER...5 Følgende succeskriterier er defineret...5 RAMMER OG INDHOLD I PROJEKTET...5 Indhold i forløbene...6 Overvejelser omkring tidspunkt og fysisk placering...7 FASTSÆTTELSE AF MÅLGRUPPEN...7 Rekruttering af deltagere...8 Erfaringer undervejs, som gav anledning til tilpasninger i indholdet:...8 Progressionsmåling hold 1, 2 og SUNDHEDSDATA, RYGNING OG ALKOHOL...9 Deltagelse og evaluering hold Tabel 1: Sundhedsdata start og slut hold Deltagelse og evaluering hold Tabel 2: Sundhedsdata start og slut - hold Deltagelse og evaluering hold Rygning...13 Alkohol...13 Kost og motion...13 Graf 1: Egne vurdering af kostvaner...14 Graf 2: Motivation til at ændre kostvaner...14 Graf 3: Oplevet motivation til at fastholde kostændringer...14 Motion...15 Graf 4: Udvikling i deltagernes glæde ved at motionere...15 Graf 5: Daglig fysisk aktivitet på arbejdet...15 Graf 6: Daglig fysisk aktivitet i fritiden...16 Graf 7: Motionsaktiviteter de seneste 6 måneder...16 Deltagelse i planlagte aktiviteter...16 Graf 8: Deltagelse i planlagte aktiviteter hos I-move...17 Graf 9: Deltagelse på planlagte holdaktiviterter hos CFS...17 Selvopfattet helbred...17 Graf 10:Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?...18 Oplevede begrænsninger pga. fysisk helbred inden for de seneste 4 uger...18 Graf 11: Begrænsninger pga. fysiske helbred...18 Graf 12: begrænsninger i aktiviteter pga. fysisk helbred...19 Følelsesmæssige begrænsninger...19 Graf 13: Begrænsninger pga. følelsesmæssige problemer

3 Graf 14: Begrænsninger pga. følelsesmæssige problemer...20 Graf 15: Overskud til det man har lyst til...20 Graf 16: Følelse af at overkomme de ting, man skal...21 Oplevelse af at være rolig og afslappet og at føle sig fuld af energi...21 Graf 17: At være rolig og afslappet...21 Graf 18: At være fuld af energi...21 Oplevelse af at være trist til mode...22 Graf 19: Oplevelsen af at være trist...22 Egen bedømmelse af livskvalitet...22 Graf 20:Oplevelsen af livskvalitet...23 Graf 21: Accept af kropsudsende...23 Graf 22: Utilfreds med sig selv...23 Følelse af at være belastet af økonomi, boligsituation, arbejdssituation, forholdet til sin partner, forholdet til familie og venner...24 Graf 23: Oplevelsen af at være belastet...24 Følelsen af at kunne kontrollere de betydningsfulde ting i livet...24 Graf 24: Kontrol over betydningsulde ting i livet...24 Graf 25: Tingene går som du gerne vil...25 Graf 26: Følelsen af at have styr på tingene...25 Smerter og ubehag...25 Graf 27:Smerte og ubehag i nakke og skuldre...25 Graf 28: smerte og ubehag i arme, hænder, ben og knæ, hofter og led...26 Graf 29: Smerter i ryg og lænd...26 Graf 30: Generet af træthed?...26 Graf 31: Gener af hovedpine...27 Søvn...27 Graf 32: Egen bedømmelse af søvn...27 Graf 33: Følelsen af at få søvn nok...27 Sociale aktiviteter...28 Graf 34: Kontakt til familie man ikke bor med...28 Graf 35: Kontakt til venner...28 Graf 36: Kontakt til kollegaer eller studiekammerater...29 Graf 37: Kontakt til beboere i lokalområdet...29 Graf 38: Kontakt til personer, du mest kender fra nettet...29 Arbejdsrelateret spørgsmål...29 Graf 39: Følelse af at nå sine arbejdsopgaver

4 Graf 40:Følelse af at have indflydelse på opgaver...30 Graf 41: Følelse af høje krav i arbejdet...30 Graf 42: Giver jobbet energi og overskud...31 Graf 43: Oplevelsen af at have ressourcer til at løse opgaverne...31 SAMMENFATNING

5 Om Varig Sundhed` Tilbage i 2012 har Center for Sundhedsfremme (CFS) haft et vægttabstilbud til overvægtige og svært overvægtige medarbejdere på udvalgte arbejdspladser på ældreområdet. På baggrund af gode erfaringer fra disse forløb er der givet midler fra Sundhedspuljen til at videreføre et udvidet projekt på ældreområdet, som ud over fysisk sundhed også har fokus på den mentale sundhed. I alt er afsat kr. til forløbet. Projektet hedder varig sundhed` og målgruppen er social og sundhedsassistenter med en BMI over 25 eller med et hofte-taljemål 1 (THR) på mere end 1 for mænd og mere end 0,8 for kvinder, som siden maj 2014 har fået tilbud om at deltage. Forløbet består af en kombination af gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus på kost, motion og mental trivsel (se mere om indhold nedenfor). Deltagelse på forløbet betragtes som et personalegode og derfor bliver deltagerne beskattet af et beløb svarende til markedsværdien af tilbuddet. Dette kan have en betydning for om målgruppen har ønsket at deltage. Alle der har tilmeldt sig er kommet med i forløbet. Ingen af holdene har været fyldt helt op. Succeskriterier Formålet med varig sundhed er at øge den fysiske og den mentale trivsel for deltagerne. Forskellige undersøgelser viser, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk og mentalt sunde medarbejdere og produktivitet, kvalitet i arbejdet samt overskud og trivsel på arbejdspladsen. Derfor kan det forventes, at, at et øget fysisk og mental sundhed kan bidrage til de arbejdsmæssige præstationer udover, at det har en positiv betydning for den enkeltes sundhed. Følgende succeskriterier er defineret Forbedring af blodtryk, blodsukker, taljemål og BMI Mere motion Øget mental og fysisk trivsel Forbedret kostvaner Forbedret mestringskompetence i privatlivet og i arbejdet Rammer og indhold i projektet Med henblik på at videreføre de gode erfaringer i et kommende projekt, blev der indledningsvist forsøgt at få kontakt til tidligere deltagere fra det tidligere projekt. Det var dog ikke muligt at få kontakt til deltagerne, blandt andet fordi nogle ikke længere er ansat i Varde Kommune og øvrige ikke vendte tilbage på vores henvendelse. For at kunne fastlægge et indhold, som i høj grad imødekommer behovene og ønskerne blandt deltagerne, blev der etableret et møde med ledere og AMR ere fra ældreområdet. Deres erfaringer fra tidligere indsatser blev drøftet, og samtidig blev der givet input til, hvad de 1 Talje-hofte ratio eller talje-hofte mål, kan bruges som supplement til BMI. Talje-hofte ratio beregnes som forholdet mellem ens taljemål og hoftemål. Det kan bruges som en vejledning til, hvor på kroppen fedtvævet sidder og om man er overvægtigt. Kilde: THR bestemmes ved at udregne: omkredsen af taljen i cm/omkredsen af hoften i cm. 5

6 vurderede ville være givtigt at tænke ind i det kommende forløb med henblik på at kunne rekruttere deltagere. Projektgruppen vurderede efterfølgende i hvilket omfang de givne input kunne inddrages i projektet. Vurderingen blev lavet på baggrund af, hvorvidt de givne input stemte overens med projektets formål og succeskriterier, og hvorvidt det var økonomisk realistisk at iværksætte. På mødet blev blandt andet udtrykt ønske om individuelle samtaler, idet det ville give deltagere mulighed for at håndtere individuelle udfordringer i forhold til mental og fysisk trivsel. En anden ting, som blev efterspurgt, er sociale arrangementer for hele arbejdspladsen med forskellige sociale og underholdende aktiviteter og indlæg. Projektgruppen vurderede at et underholdende arrangement ikke ville have en tilstrækkelig effekt, og derfor blev dette ikke tænkt ind i projektet. Det sociale aspekt blev til gengæld taget med i gruppeforløb, træningsaktiviteter og afslutningsarrangementer for de enkelte hold. Indledningsvist var det påtænkt at medtage aktiviteter, hvor deltagernes familier også kunne deltage. Dette vurderes dog ikke som en mulighed undervejs, idet der var for stor forskel i deltagernes familiære forhold. På trods af at individuelle samtaler indebærer en stor udgift til lønninger af en sundhedskonsulent, valgte projektgruppen at imødekomme efterspørgslen om at kombinere gruppeforløb og individuel forløb, ud fra en forventning om at dette ville have en god effekt. Et individuelt forløb kan baseres på den enkeltes udfordringer omkring kost, motion og mental trivsel. I træningsdelen er der indtænkt lukkede hold for at skabe fortrolighed og tryghed i timerne. De 6 træningsgange har til formål at give deltagerne indblik i forskellige motionsformer, så de bliver introduceret for en bred vifte af hold, hvor deltageren efterfølgende selv kan vælge hvad der virker for ham/hende. I forlængelse af træningen, blev der skabt rammer til at deltagerne kan bruge tid på at være sociale sammen, så de kan dele gode erfaringer fra dagens træning og grine sammen. Ud over træning på de lukkede hold får de 3 måneder fri træning, hvor de frit kan deltage på alle hold og på fitnessdelen. Formålet med den fri træning er at give deltagerne mulighed for at træne efter eget behov og efter eget program. Samtidig er den fri træning tænkt til at deltagerne selv skal tage ansvar og initiativ til træning på lige vilkår med det, der sker i det virkelige liv` efter forløbets afslutning. Indhold i forløbene Gruppeforløb. 10 gruppemøder fordelt ud over hele perioden Overordnet indhold: Fokus på motivation og målsætning Bevidsthed omkring mad og måltider Kostråd, indkøbsguide, kalorietabel Praktisk madlavning, sunde hverdagsretter og indkøb evt. sammen med en sundhedskonsulent Kalorieindtag og forbrug Mindfull spisning Metoder til at tackle overspisning, stressspisning og trøstespisning Håndtering af fristelser i højtiderne og ved sociale sammenkomster 6

7 6 Individuelle samtaler At kunne sige til- og fra også i særlige relationer Fokus på succeshistorier Selvopfattelse, selvtillid og selvværd Tanker-følelser-krop-adfærd Egen kontrol og copingstrategier Det meningsfulde liv Holdtræning 6 gange på lukket hold Fitness- eller holdtræning på eget initiativ Overordnet indhold Opvarmning Udspænding Cirkeltræning Zumba Powerhoop Indoor cycling Svømmehal og sauna Flad mave Overvejelser omkring tidspunkt og fysisk placering Da indholdet i projektet var fastlagt, blev det præsenteret på et ledermøde, hvorefter det blev drøftet om forløbet skulle tilbydes i arbejdstiden, og hvornår opstarten mest hensigtsmæssig ville være af hensyn til andre tiltag og opgaver. Af driftsmæssige hensyn blev det besluttet, at deltagelsen skulle ske i fritiden velvidende at det kunne have en betydning for målgruppens deltagelse. Ledelsen understøttede deltagelse ved at bakke op og ved at være fleksibel i forhold til planlægning af arbejdstiden i det omfang, det var driftmæssig muligt. I forhold til hensigtsmæssig opstart blev det besluttet at udskyde dette pga. implementering af et nyt omsorgssystem, som krævede tid, ressourcer og fleksibilitet. Af den grund blev det aftalt at udsætte opstarten til maj 2014 frem for opstart i 2013, som oprindelig var planlagt. Eftersom størstedelen af personerne i målgruppen arbejder på forskudte tidspunkter på forskellige dage i ugens løb, blev tidspunktet fastsat til kl , idet det ville give en stor del mulighed have morgen eller aftenvagt muligvis med behov for et par timers fri før eller efter forløbet. Fastsættelse af målgruppen Ovenstående indhold giver mulighed for at 50 deltagere kunne deltage i forløbet fordelt på 4 hold. Af den grund var det væsentligt at afgrænse en målgruppe. I den forbindelse drøftede projektgruppen, at fysisk sundhed ikke udelukkende er målt i vægt og mål, men for at kunne opstille objektive kriterier for deltagelse, blev det besluttet at bestemme målgruppen ud fra BMI og Talje-Hoftemål. Forløbet rummer således ikke personer, der udelukkende har en dårlig mental trivsel, selvom dette også kunne være en relevant målgruppe. 7

8 På hold 1 var kriteriet et BMI over 30. Dette kriterium blev efterfølgende revurderet til BMI over 25 med henblik på at øge antallet af tilmeldinger til holdene. Rekruttering af deltagere Rekrutteringen af deltagere til hold 1 skete vha. af udlevering af materiale til arbejdspladserne. Materialet bestod af plakater og foldere med oplysninger om forløbet. Lederne blev orienteret omkring projektet på et ledermøde forinden med henblik på at sikre information og opbakning omkring projektet. I forbindelse med rekruttering af deltagere til hold 2 og 3 blev deltagerne på de forhenværende hold desuden opfordret til at fortælle om deres erfaringer fra projektet, og samtidig opfordre kolleger i målgruppen til at melde sig til. Fordi tilmeldingerne til hold 2 ikke var tilstrækkelig blev opstartsdatoen for dette forløb udsat og rekrutteringen blev gentænkt. Projektmedarbejderen ved CFS aftalte besøg på interesserede arbejdspladser, hvor hun kort præsenterede indholdet på forløbene og besvarede spørgsmål fra medarbejderne. Umiddelbart havde den personlige henvendelse en positiv effekt og denne rekrutteringsstrategi blev også anvendt til de efterfølgende to hold om end det krævede et større ressourceforbrug end det først var planlagt. Erfaringer undervejs, som gav anledning til tilpasninger i indholdet: Efterspørgslen fra hold 1 var for stor i forhold til, at deltagerene kunne fortsætte på lukkede hold efter de oprindelige 6 ganges træning. Projektgruppen overvejede i den forbindelse, at flere tilbud om træning på lukkede hold formentlig ville betyder færre træningsgange på egen hånd, men at dette havde ikke betydning for formålet med forløbet. Ud fra en vurdering af, at flere lukkede hold ville understøtte deltagernes motivation, blev der etableret et lukket hold, hvor deltagerne og instruktøren selv aftalte et tidspunkt for holdene. Hensigten var, at det lukkede hold skulle forsætte fremadrettet, og at alle deltagere fra de foregående hold også måtte deltage, selv når de var afsluttet. Mod forventning dukkede der dog ikke mange deltagere op til de lukkede hold, og derfor blev holdenen ikke etableret længere end til og med hold 2. En anden ting deltagerene efterspurgte var, at de kunne få lov at træne selv fra dag ét. Af den grund fik alle deltagere tilbud om at vælge enten 3 eller 6 måneders træning. For de deltagere, der valgte 6 måneders træning, blev beskatningen tilsvarende højere. Ca. halvdelen af deltagere valgte 6 måneders træning. Som et yderligere tilbud blev der inviteret til et cafemøde i forbindelse med hold 3 å baggrund af en efterspørgsel fra deltagerene om at kunne mødes igen med deltagerne fra andre hold. Meningen med Cafemøderne var, at deltagerene kunne dele gode erfaringer og få flere input til deres fysiske og mentale sundhed. Deltagerne fra de afsluttede hold 1 og 2 og det igangværende hold 3 blev inviteret via mail, hvor de skulle forhåndstilmelde sig til flere forskellige datoer. Der kom få tilmeldinger og cafemøderne blev derfor ikke oprettet. Progressionsmåling hold 1, 2 og 3 For at sikre størst muligt svarprocent fra deltagerne, blev der afsat tid på det første og sidste gruppemøde til at besvare de udleverede spørgeskemaer. Det gav samtidig mulighed for at uddybe formålet med spørgeskemaerne og for at besvare spørgsmål undervejs. Skemaerne blev udfyldt i hånden, idet det ikke var muligt at stille IT-udstyr på rådighed. Besvarelserne var anonyme, dog med angivelse af et nummer, som deltagerne skulle huske undervejs i forløbet, i tilfælde af, at de mod forventning skulle falde fra. Hvis det skete skulle de oplyse deres nummer 8

9 og besvarelsen fra start kunne tages ud. Da det netop er progressionen, vi er interesseret i, kræver det at forløbet er gennemført af de enkelte deltagere. Med henblik på en mere langsigtet måling, sendes der også et spørgeskema til deltagerne ca. et år efter de har afsluttet deres forløb. Som motivationsfaktor for at returnere besvarelsen, får alle tilbud opfølgning i form af en individuel samtale ved spørgeskemaet returnering. Skemaerne er sendt ud til deltagerne fra hold 1 og 2, hvoraf ca. 50 % af besvarelserne kom retur. Disse data er endnu ikke bearbejdet og indgår derfor ikke i denne midtvejsevaluering. Den progression der er vist nedenfor er den samlede progression for de tre hold og siger dermed ikke noget om den enkelte deltagers eller det enkelte holds udvikling under forløbet. Sundhedsdata, rygning og alkohol Deltagelse og evaluering hold 1 I alt var 14 deltagere tilmeldt fra start og 8 deltagere gennemførte forløbet fra maj november Årsagerne til frafald skyldtes en blanding af skift af arbejdsplads til en anden kommune, private problemer og udeblivelse. Deltagernes objektive sundhedsdata fremgår af tabel 1. Fra start havde deltagerene gennemsnitligt et BMI på 31, hvor den højeste var 37,5 og den laveste var 25,5. Det samlede vægttab var på 31,2 kg med det højeste vægttab på 12 kg og det mindste vægttab på 1,1 kg. En enkelt deltager tog 2,7 kg på og fik efterfølgende en henvisning af egen læge til at fortsætte hos CFS. Hun har efterfølgende tabt 6,5 kg. Deltagerne havde fra start et gennemsnitligt talje-hoftemål(thr) på 0,93. Det højeste hoftetaljemål var på 1,09 (BMI på 26,6) og det laveste talje-hoftemål var på 0,76 (BMI på 32,5). Ved afslutning af forløbet var det gennemsnitlige hofte-taljemål på 0,89. For at sikre et hensigtsmæssig tidspunkt for måling af blodtryk og fasteblodsukker, skulle deltagerne selv måle dette og medbringe data til de individuelle samtaler. 5 ud af 9 deltagere havde målt deres blodtryk ved projektets afslutning. Ved 4 af deltagerne ses et fald i det diastoliske blodtryk efter 6 måneder, mens det systoliske blodtryk var steget hos 2 af deltagerne. Den sidste af de deltagere, der havde målt blodtrykket havde samme blodtryk ved forløbets afslutning, som hun havde ved forløbets start. Mht. fasteblodsukker har 4 målt deres blodsukker ved forløbets afslutning. En af deltagerne havde en klar forbedring fra et blodsukker på grænsen til Diabetes II til et helt normalt blodsukker. De tre øvrige lå på et helt normalt fasteblodsukker ved start og slut. 9

10 Tabel 1: Sundhedsdata start og slut hold 1 Blodtryk Deltager Fasteblodsukker Talje Hofte THR Vægt Vægtændring BMI Kommentar 1 132/98 136/90 126/93 149/79 144/77 140/80 7 4, ,02 0,99 103, ,1 kg 32,5 32, /94 130/99 130/ /80 124/76 124/80 X 5,6 X 117 X 122 X 0,96 0,89 104,8 99,2-5,6 kg 37,5 35,5 136/77 5,8 4, ,07 0,88 78,9 66,9-12 kg 31,6 26, /82 122/77 5,9 5, ,91 0,84 73,6 71-2,6 kg 25,5 24, /75 163/83 158/ /76 102/78 110/ /74 103/82 108/ /86 131/90 121/90 X 4,2 X 109 X 115 X 0,95 X 88,3 89,9 +2,7 kg 30,2 30,7 Deltageren fik henvisning fra egen læge på grund af DMI/overvægt. Har efterfølgende tabt sig 6,25 kg 117/68 X ,95 0,9 91,2 89,1-2,1 kg 34,3 33,7 Stabil vægt, fastholder træning (trænede ikke tidligere)og har det efter egen vurdering - meget bedre mentalt 115/69 4,9 4, ,9 0,85 68,4 64-4,4 kg 27,4 25,6 X 6,9 X ,76 0,76 100,2 94,1-6,1 kg 33,9 32,5 10

11 Deltagelse og evaluering hold 2 I alt var 18 deltagere tilmeldt fra start og 13 deltagere gennemførte forløbet fra november 2014 april En enkelt af disse deltageres sundhedsdata fremgår ikke af tabel 2, idet hun ikke ønskede at blive vejet og målt. Årsagerne til frafald skyldtes bl.a. skift af arbejdsplads til en anden kommune, private problemer og udeblivelse. De objektive sundhedsdata fremgår af tabel 2. Deltagerne havde fra start en gennemsnitlig BMI på 31,16 hvor den højeste var 47 og den laveste var 24. Det samlede vægttab var på 40,42 kg med det højeste vægttab på 18 kg og det mindste vægttab på 0,2 kg. 3 af deltagerne blev efterfølgende henvist til CFS af egen læge pga. overvægt og/eller for højt blodtryk og kolesterol. Deltagerne havde fra start et gennemsnitligt hofte-taljemål på 0,89. Det højeste hoftetaljemål var på 1,04 (BMI på 27,5) og det laveste hofte-taljemål var på 0,8 (BMI på 34,53). Ved afslutning af forløbet var det gennemsnitlige hofte-taljemål på 0,86. Fordi meget få deltagere har målt blodtryk og fastblodsukker fra start og slut, er det ikke muligt at sige noget generelt om udviklingen i dette. 11

12 Tabel 2: Sundhedsdata start og slut - hold 2 Blodtryk Deltager Fasteblodsukker Talje Hofte THR Vægt Vægtændring BMI Kommentar 1 118/73 118/7 3 5,5 5,1 82 X 95 X 0,86 0,85 61,6 61,8 +0,2 kg 23,24 23,5 2 X X X X 100 X 111 X 0,9 X 87,5 87,15-0,35 kg 30,3 30,1 Henvist fra egen læge efter forløbet på grund af forhøjet kolesterol og for højt blodtryk 3 X X X X 107 X 103 X 1,04 X 74,3 70,4-3,9 kg 29 27, /83 X 8,0 X 110 X 114 X 0,96 X 89,2 86-3,2 kg 34,8 33,6 Henvist fra egen læge efter forløbet på grund af svær overvægt/højt BMI 5 113/72 X 5,7 X 77 X 111 X 0,69 X 79 X X X X Ønskede ikke at blive vejet eller at oplyse om sin vægt 6 130/90 132/ /75 124/7 8 X X ,98 0, kg 32,3 25,53 4,5 4, ,83 0,81 67,1 63,8-3,3 kg 24 22, /88 X 5,9 X 135 X 140 X 0,96 X 90,6 89,2-1,4 kg 34,2 33, /75 101/6 X 5, ,83 0,87 71,7 69,1-2,6 kg 24,5 23, /82 X X X ,9 0,9 87,8 84,4-3,4 kg 28,3 27,2 11 Ikke muligt at måle Ikke muligt at måle /92 124/8 5 6,8 X 134 X 143 X 0,94 X 145,6 142,8-2,8 kg 47 46,1 Henvist efter forløbet på grund af svær overvægt/højt BMI 6,2 5, ,8 0,81 95,5 94-1,5 kg 35,1 34,53 12

13 Deltagelse og evaluering hold 3 Der var 15 tilmeldte deltagere til hold 3 og 10 deltagere har gennemført forløbet. De afsluttede samtaler og registreringer af sundhedsdater er i gang og derfor er der pt. ikke nogen oversigt over deltagerenes objektive sundhedsdata ved start og slut. Rygning Der har ikke været fokus på rygestop, som en del af forløbet, men spørgsmålet er taget med for at kunne se en evt. positiv eller negativ sideeffekt. Hold 1: 5 ud af de 8 deltagere har tidligere røget inden de startede i forløbet. 3 deltagere har aldrig røget. Resultatet er uændret ved forløbets afslutning. Hold 2: 9 deltagere angiver fra start, at de aldrig har røget, 1 ryger dagligt og 3 er holdt op. Resultatet er uændret ved forløbets afslutning. Hold 3: 5 deltagere angiver fra start, at de aldrig har røget, 3 ryger dagligt og 2 er holdt op. Resultatet er uændret ved forløbets afslutning. Alkohol Ingen af deltagerne angiver et alkoholforbrug over hvad Sundhedsstyrelsen angiver. Alkohol har været nævnt i forbindelse med kalorieindtag, og har været et tema ved flere anledninger ved gruppemøderne. Der har særligt været fokus på at tale om alkohol omkring højtider og sommerferie. Ud fra besvarelserne er det ikke muligt at se hvorvidt det har haft en betydning for alkoholindtaget, idet det kan være situationsbestemt afhængigt af om deltagerne i perioden har deltaget i flere festlige lejligheder. Kost og motion I forhold til vurderingen af kostvaner (graf 1) er det relevant, at vurderingen er angivet ud fra hvad deltagerne opfatter og tror, der er sundt kost. Det er derfor interessant, hvordan vurderingerne ser ud efter forløbet, når deltagerne er blevet undervist i hvad der er sund kost. Sundhedskonsulentens erfaring er at det undervejs er fået op for mange, at deltagerne har flere uvaner end de selv tror, og at der skal arbejdes hårdt for at ændre vaner. Dette kan være årsagen til at flere af vurderingerne til slut er flyttet fra nogenlunde sund` og `sund` til usund` eller meget usund`. Således kan resultaterne være udtryk for en øget viden om kost frem for en reel ændring i kostvanerne. 13

14 Graf 1: Egne vurdering af kostvaner Egen vurdering af kostvaner meget sunde sunde nogenlunde sunde usunde meget usunde Hvis resultaterne kan forklares ud fra en ændret bevidsthed omkring, hvad der er usund og sund kost frem for en faktisk ændring i kosten, må dette alt andet lige ses som et positivt resultat særligt hvis den ændrede bevidsthed omkring kosten på lang sigt medfører ændring i kostvanerne. Dette vil muligvis kunne ses i de kommende langsigtede målinger efter ca. 1 år efter, at deltagerne har afsluttet forløbet. Ud fra angivelserne om `motivation til at ændre kostvaner` (graf 2) og oplevet motivation til at fastholde kostændringer` (graf 3), kan der være en positiv forventning om sundere kostvaner ved 3. måling, hvis motivationen varer ved. Graf 2: Motivation til at ændre kostvaner (NB! En deltager har ikke besvaret spørgsmålet ved afslutningen af forløbet) Oplevet motivation til at ændre kostvaner i meget høj grad i høj grad i ringe grad i meget ringe grad ved ikke Graf 3: Oplevet motivation til at fastholde kostændringer Oplevet motivation til at fastholde ændringer i kostvaner i meget høj grad i høj grad i ringe grad i meget ringe grad ved ikke

15 Motion Resultaterne for de tre første gennemførte hold, viser en positiv udvikling i deltagernes glæde ved at motionere (graf 4). Forløbets udformning med seks vekslende træningsformer, er bevidst planlagt for at give deltagerne en bred og inspirerende træning som muligt og med henblik på at deltagerne får mulighed for at finde den træning, de syntes er sjov og motiverende for dem. Sundhedskonsulenten oplever desuden jeg at nogle af deltagerne går fra ikke at motionere overhovedet til at blive så glade for motion, at de ikke kan undvære det. Derfor går nogle fra ingen motion til at motionere 2-4 gange i ugen. Dem der har taget det spring, er ikke nødvendigvis dem der har tabt sig mest, men det er oplagt at der er en sundhedsgevinst alligevel.samtidig opleves det, at der tales mere om dårlig samvittighed ved ikke at træne, og denne bevidsthed kan være et afsæt for motionere fremadrettet. Graf 4: Udvikling i deltagernes glæde ved at motionere I hvor høj grad nyder du at motionere? i meget høj grad i høj grad i nogen grad i ringe grad i meget ringe grad Den fysiske aktivitet på jobbet er mere eller mindre uændret (graf 5). Idet arbejdet som SSH eller SSA typisk er et aktivt job, er den høje fysiske aktivitet for størstedelen af deltagerne uændret fra start og til slut. Fokus på gruppeforløbene har dog stadig været, at udnytte de muligheder, der er på arbejdet for at være fysisk aktiv (f.eks. tage trapper frem for elevator mv.) Graf 5: Daglig fysisk aktivitet på arbejdet Daglig fysisk aktivitet på arbjedet min min. mere end 60 min Der ses også en positiv udvikling i det fysiske aktivitetsniveau i fritiden for en stor del af deltagerne og en positiv udvikling i motionsaktiviteterne (graf 6+7 nedenfor). Forventningen til progressionen var dog, at den fysiske aktivitet i fritiden samlet set var større, idet forløbet har indeholdt træning. 15

16 Graf 6: Daglig fysisk aktivitet i fritiden (NB! En deltager har ikke besvaret spørgsmålet ved afslutningen af forløbet) Daglig fysisk aktivitet i fritiden 0-15 min min min. mere end 60 min Graf 7: Motionsaktiviteter de seneste 6 måneder Motionsaktiviteter de seneste 6 måneder jeg er mere til stillesiddende aktiviter (ser TV, læser el.l.) lettere motion (f.x. cykling eller gang) motionsidræt (holdsport eller i motionscenter) Deltagelse i planlagte aktiviteter Ved afslutningen på forløbet bliver deltagerne bedt om at angive, hvor mange gange de har deltaget i planlagte træningsaktiviteter og gruppeforløb (graf 8 og 9). Samtidig er de blevet bedt om at angive en begrundelse for deres deltagelse. Spørgsmålene er stillet med henblik på at få tilbagemeldinger til fremtidig brug og for også at få deltagerne til at forhold sig til deres egen indsats i forløbet. 58 % af deltagerne angiver, at de har deltaget alle gange eller over halvdelen af gangene i træningen. Dette kan være med til at forklare progressionen i den fysiske aktivitet ovenfor. Nogle angiver nogle som begrundelse, at de har trænet andetsteds, så graf 8 viser ikke et fyldestgørende billede af træningsaktiviteten blandt deltagerne. Det er overraskende at deltagelse i gruppeforløbene overvejende svarer, at de har deltaget alle gange eller mere end halvdelen, idet tilbagemeldingen fra konsulenterne har været, at 16

17 deltagelsen generelt ikke har været høj. Forskellen kan skyldes, at deltagerne har svaret ud fra de antal gange de har haft mulighed for at deltage og ikke ud fra det antal gange, gruppeforløbene har været udbudt. Graf 8: Deltagelse i planlagte aktiviteter hos I-move Deltagelse i planlagte aktiviter hos i-move 29% 13% 39% alle gange (næsten) over halvdelen halvdelen under halvdelen 19% Graf 9: Deltagelse på planlagte holdaktiviterter hos CFS Deltagelse på planlagte holdaktiviter hos CFS 3% 6% 32% 58% alle gange (næsten) over halvdelen halvdelen under halvdelen Selvopfattet helbred Spørgsmålet omkring selvopfattet helbred er det ikke begrænset til fysisk eller psykisk helbred. Der bliver spurgt til helbred alt i alt` og således er svaret angivet ud fra deltagernes egen forståelse af helbred. Med mindre deltagerne fra start har kendskab til deres helbred (f.eks. ud fra en diagnose eller objektive målinger fra en læge) vil svarene være ud fra deres egen subjektive opfattelse. Ved sidste måling kan opfattelsen i højere grad være påvirket af objektive forhold, som de er blevet bekendt med under forløbet. 17

18 Graf 10:Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? (NB! En enkelt af deltagerne på hold 2 havde ikke besvaret spørgsmål ved den første måling) Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? fremragende vældig god godt mindre godt dårligt Resultaterne for de tre første hold tyder på, at forløbet har haft en positiv betydning for den opfattede helbredsstilstand blandet deltagerne. Oplevede begrænsninger pga. fysisk helbred inden for de seneste 4 uger Begrænsningerne relaterer sig til daglige aktiviteter inkl. aktiviteter i forbindelse med arbejdet. For at svarene er valide er det væsentligt, at deltagerne udelukkende har forholdt sig til de fysiske begrænsninger og ikke har medtænkt mentalt helbred i svarene. Resultaterne viser en positiv udvikling fra start til slut. Graf 11: Begrænsninger pga. fysiske helbred (NB! En enkelt af deltagerne på hold 2 havde ikke besvaret spørgsmål ved den første måling) Oplevelse af inden for de sidste 4 uger ikke at nå det man ville pga. sit fysiske helbred hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt

19 Graf 12: begrænsninger i aktiviteter pga. fysisk helbred Oplevelse af begrænsninger i aktiviter inden for de sidste 4 uger pga. fysisk helbred hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt Ovenstående resultater viser en positiv udvikling i de fysiske kapaciteter blandt deltagerne primært i forhold til at nå det, de gerne vil. I forhold til begrænsninger i aktiviteter pga. fysisk helbred er der sket en lille positiv udvikling. Ud fra svarene og som spørgsmålet er stillet er det ikke muligt at afgøre hvad det er for begrænsninger de oplever, men resultaterne fra graf 11 tyder på, at begræningerne ikke i sammen grad påvirker deres daglige mål i samme grad efter forløbet. Følelsesmæssige begrænsninger I nedenstående graf 13 og 14 viser resultatet en positiv udvikling i de følelsesmæssige kapaciteter blandt deltagerne, både i forhold til at kunne nå det, de gerne vil og i forhold til at udføre aktiviteter. Dog er det ikke muligt, ud fra besvarelserne, at vide om der er andre specifikke hændelser, som har ændret sig under forløbet og som derfor også har haft en positiv som vel som negativ indvirkning på resultatet. Graf 13: Begrænsninger pga. følelsesmæssige problemer Oplevelse af inden for de seneste 4 uger ikke at nå det man ville pga. sit følelsesmæssige problemer hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt

20 Graf 14: Begrænsninger pga. følelsesmæssige problemer (NB! En deltager har ikke besvaret spørgsmålet ved afslutningen af forløbet) Oplevelse af begrænsninger i aktiviter inden for de seneste 4 uger pga. følelsesmæssige problemer hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt Et par `bredere spørgsmål` er også besvaret (graf 15 og 16), hvor der ikke spørges specifikt til fysiske eller psykisk helbred. Her ses også en positiv udvikling i overensstemmelse med ovenstående, dog knap så markant som de foregående resultater. Graf 15: Overskud til det man har lyst til Følelse af at være frisk nok til at gennemføre det, som man har lyst til ja, altid ja, for det meste 1 måling nej (næsten aldrig

21 Graf 16: Følelse af at overkomme de ting, man skal Følelsen af at kunne overkomme de ting, man skal aldrig næsten aldrig en gang imellem ofte meget ofte Oplevelse af at være rolig og afslappet og at føle sig fuld af energi Graf 17: At være rolig og afslappet Oplevelse af at have følt sig rolig og afslappet i de seneste 4 uger hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt Graf 18: At være fuld af energi oplevelse af at have følt sig fuld af energi inden for de seneste 4 uger hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt

22 Resultaterne viser overordnet set en positiv udvikling i oplevelsen af at være rolig og afslappet og føle sig fuld af energi. Dog var der en forventning om et mere positivt resultat på disse parametre særligt i forhold til energiniveau. Deltagelsen i forløbet kan have haft den betydning for deltagerne, at de har skulle forholde sig til mange ting omkring kost og livsstil ligesom at have opmærksomhed på at dyrke motion, hvilket kan have en negativ betydning for resultaterne. Nogle deltagere har undervejs fortalt, at det at deltage i forløbet også er krævende og at det af og til har taget mere energi end det givet energi. Hvis deltagerne fastholder tiltagene vil det forventes, at den langsigtede måling vil vise et mere positivt resultat, idet indsatserne og vaner må forventes at være en integreret del og knap så engerikrævende. Oplevelse af at være trist til mode At være trist til mode kan skyldes en generel tilstand eller det kan være forårsaget af begivenheder uden for personernes indflydelse, som f.eks. dødsfald i nær familie eller lignende. Ud fra spørgsmålet er det ikke muligt at vide, hvad årsagen til personernes oplevelser er. Spørgsmålet et stillet med henblik på at afdække om forløbet har haft en betydning for deltagernes evne til at mestre svære situationer. Resultaterne viser ikke entydigt en positiv udvikling. Graf 19: Oplevelsen af at være trist Oplevelse af at have følt sig trist til mode inden for de seneste 4 uger hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt Egen bedømmelse af livskvalitet Deltagernes vurdering af livskvalitet viser en markant positiv udvikling. Besvarelserne er givet ud fra deltagernes egen forståelse af livskvalitet, og det kan derfor ikke vides, hvilke parametre, der konkret er svaret ud fra. 22

23 Graf 20:Oplevelsen af livskvalitet oplevelse af livskvalitet meget god godt hverken god eller dårlig dårlig meget dårlig En positiv udvikling ses også ifht. deltagernes accept af sin krops udseende og det at være utilfreds med sig selv (graf 21+22), som kan hænge sammen med vurderingen af livskvaliteten. Graf 21: Accept af kropsudsende Haft problemer med at acceptere sin krops udseende inden for de seneste 4 uger hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt Graf 22: Utilfreds med sig selv oplevelse af at være utilfreds med sig selv inden for de seneste 4 uger hele tiden det meste af tiden nogen af tiden lidt af tiden på intet tidspunkt

24 I forbindelse med spørgsmålet om at være utilfreds med sig selv, er det ikke angivet nærmere, hvad det indebærer. Spørgsmålet kan således forstås bredt i forhold til fysisk udseende, fysisk og mental formåen og præstationer i det hele taget. Følelse af at være belastet af økonomi, boligsituation, arbejdssituation, forholdet til sin partner, forholdet til familie og venner (inden for de seneste 12 måneder) Udsvingene i besvarelserne kan være begrundet i konkrete situationer, som kan have ændret sig over tid, eller i deltagernes evne til at mestre konkrete situationer. På baggrund af resultaterne er det ikke muligt at sige hvorvidt forløbet entydigt har haft en positiv betydning. Dog ses det, at deltagerne oplever færre belastninger ved afslutningen end fra starten, hvilket kan være begrundet i en øget evne til at mestre svære situationer. Graf 23: Oplevelsen af at være belastet oplevelse af inden for de senste 12 måneder at være belastet af: jeg føler mig ikke forholdet belastet til familie forholdet og venner til din partner din arbejdssituation din boligsituation din økonomi Følelsen af at kunne kontrollere de betydningsfulde ting i livet Til spørgsmålet om at kunne kontrollere betydningsfulde ting i sit liv, viser resultaterne ikke en entydig positiv udvikling. Graf 24: Kontrol over betydningsulde ting i livet (NB! En deltager har ikke besvaret spørgsmålet ved begyndelsen af forløbet) Følelse af, inden for de seneste 4 uger, at kunne kontrollere betydningsfulde ting i sit liv aldrig næsten aldrig en gang imellem ofte meget ofte Ifht. resultaterne omkring følelsen af at tingene går, som man gerne vil have det (graf 25) og følelsen af at have styr på tingene (graf 26) er der heller ikke her en entydig positiv udvikling. Dette kan hænge sammen med den udfordring deltagerne oplever ved at deltage i forløbet. 24

25 Graf 25: Tingene går som du gerne vil Følelsen af at tingene er gået som du gerne villle have det inden for de seneste 4 uger aldrig næsten aldrig en gang imellem ofte meget ofte Graf 26: Følelsen af at have styr på tingene Følelsen af at have styr på tingene aldrig næsten aldrig en gang imellem ofte meget ofte Smerter og ubehag Overordnet ses der en positiv udvikling i smerter i bevægeapparatet med undtagelse af nakke og skuldre, som samlet set ikke har ændret sig bemærkelsesværdigt. Graf 27:Smerte og ubehag i nakke og skuldre Smerter og ubehag i nakke og skuldre de seneste 14 dage ja meget generet ja lidt generet nej

26 Graf 28: smerte og ubehag i arme, hænder, ben og knæ, hofter og led Smerter og ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led ja meget generet ja lidt generet nej Graf 29: Smerter i ryg og lænd (NB! En deltager har ikke besvaret spørgsmålet ved begyndelsen af forløbet) Smerter i ryg og lænd de seneste 14 dage ja meget generet ja lidt generet nej Der ses også en positiv udvikling i forhold til gener af træthed og hovedpine (graf 31 og 32) Graf 30: Generet af træthed? Generet af træthed de seneste 14 dage ja meget generet ja lidt generet nej

27 Graf 31: Gener af hovedpine (En person fra hold 1 har ikke besvaret spørgsmålet omkring hovedpine fra start) Generet af hovedpine de seneste 14 dage ja meget generet ja lidt generet nej Søvn Der ses en positiv udvikling i deltagernes bedømmelse af deres søvn. Der er ikke angivet en tidsperiode for bedømmelse af søvnen, ligesom der f.eks. er i forhold til oplevelsen af træthed. Således kan det være, at deltagerne bedømmer deres generelle søvn og ikke forholder sig specifikt til den seneste tid. Svarerne kan derfor være påvirket af en generel opfattelse og oplevelse af sin søvn frem for søvnen i den periode, de deltager i forløbet. Udviklingen i bedømmelsen af søvn er ikke entydig positiv. Graf 32: Egen bedømmelse af søvn Egen bedømmelse af søvn fremragende vældig god god mindre god dårlig Som ved spørgsmålet omkring kvaliteten af søvnen er der ved spørgsmålet om følelsen af at få nok søvn (graf 33), ikke angivet en konkret tidsperiode for vurdering. Således kan deltagernes svar også her være generelt. Deltagernes vurdering af om de får søvn nok, kan både være en vurdering ud fra egen oplevelse eller en vurdering i forhold til anbefalinger under forløbet. Graf 33: Følelsen af at få søvn nok Følelse af at få søvn nok altid ofte sjældent aldrig (næsten aldrig)

28 I forhold til vurderingen af at få søvn nok, er der ikke markante ændringer. Det er interessant set i forhold til at generne af træthed ikke længere er så udtalte (se graf 30). Dermed kan svarene i graf 30 forstås som et udtryk for, at, at deltagernes fysiske eller psykiske formåen er blevet bedre frem for at de får mere søvn. Sociale aktiviteter Omkring sociale aktiviteter er spørgsmålene stillet for at kunne se om deltagelse i forløbet har en betydning for deltagernes relationer til deres omgangskreds. Graf 34: Kontakt til familie man ikke bor med (NB! En deltager har ikke besvaret spørgsmålet ved begyndelsen af forløbet) Kontakt til familie, man ikke bor sammen med aldrig sjældnere end 1 gang om måneden 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen dagligt eller næsten dagligt Series 2 Series 1 Graf 35: Kontakt til venner Kontakt til venner sjældnere end 1 gang om måneden 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen dagligt eller næsten dagligt aldrig

29 Graf 36: Kontakt til kollegaer eller studiekammerater Kontakt til kollger eller studiekammerater aldrig sjældnere end 1 gang om måneden 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen dagligt eller næsten dagligt Graf 37: Kontakt til beboere i lokalområdet Kontakt til beboere i lokalområdet aldrig sjældnere end 1 gang om måneden 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen dagligt eller næsten dagligt Graf 38: Kontakt til personer, du mest kender fra nettet Kontakt til personer, du mest kender fra nettet aldrig sjældnere end 1 gang om måneden 1 eller 2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen dagligt eller næsten dagligt Series 2 Series 1 Arbejdsrelateret spørgsmål De arbejdsrelaterede spørgsmål er stillet med henblik på at kunne se en udvikling i deltagerne trivsel på arbejdet. Dog kan forhold på arbejdspladsen have ændret sig under forløbet, og derfor er der ikke en direkte sammenhæng mellem deltagelse i forløbet og resultaterne. 29

30 Graf 39: Følelse af at nå sine arbejdsopgaver Følelsen af at nå sine arbjdsopgaver altid ofte sommertider sjældent aldrig (næsten aldrig) Der er en svag fremgang ifht. til følelsen af at nå sine arbejdsopgaver, hvor to personer dog ved sidste måling angiver, at de aldrig/næsten aldrig føler, at de når sine opgaver med 0 personer, der angiver dette ved første måling. Det vides ikke, om dette er begrundet i faktorer ifht. deltagelse i projektet eller om det skyldes forhold i arbjedet. Graf 40:Følelse af at have indflydelse på opgaver (NB! En deltager har ikke besvaret spørgsmålet ved afslutningen af forløbet) Følelse af at have indflydelse på opgaver i meget høj grad i høj grad i nogen grad i ringe grad i meget ringe grad Graf 41: Følelse af høje krav i arbejdet Følelse af høje krav i arbejdet i meget høj grad i høj grad i nogen grad i ringe grad i meget ringe grad Series 2 Series

31 I forhold til krav i arbejdet kunne der være en forventning om, at der ville have været en mere positiv udvikling set forhold til at den fysiske og mentale formåen er blevet større. Det samme gælder for oplevelsen af at have ressourcer i arbejdet (graf 42 nedenfor).ud fra resultaterne kan vi ikke vide, om der reelt set er øget krav i arbejdet. Dog fortæller sundhedskonsulenten, at deltagerne ofte taler om, at de oplever højere og højere krav i jobbet, og at usikkerheden omkring SSH ernes fremtidige opgave bekymrer deltagerne. Dette kan også forklare resultatet i graf 42. Graf 42: Giver jobbet energi og overskud Oplevelse af at jobbet giver overskud og energi i meget høj grad i høj grad i nogen grad i ringe grad i meget ringe grad Graf 43: Oplevelsen af at have ressourcer til at løse opgaverne Oplevelsen af at have ressourcer til at løse opgaverne i meget høj grad i høj grad i nogen grad i ringe grad i meget ringe grad Sammenfatning Resutalterne fra hold 1, 2 og 3 viser overordnet en positiv udvikling i de fysiske sundhedsdata, en bevidsthed omkring sunde kostvaner og en øget fysisk og mental trivsel, særligt i forhold til smerter i bevægapparatet og øget positiv selvopfattelse. Der ses også en ændring i motionsvaner om end den ikke er så positiv som forventet set i forhold til de motionsaktiviteter, der ligger i forløbet. 31

32 I forhold til den mentale trivsel ses der ikke markant positiv udvikling i deltagernes evne til at mestre udfordrende sitationer, og i forhold til trivselsrelateret faktorer på arbejdet ses der heller ikke en positiv udvikling. Det er dog for tidligt at sammenfatte noget entydigt omkring forløbets succes både fordi der mangler målinger fra det sidste hold, fordi der er usikkerhed i besvarelserne fra de forskellige måliger (som er nævnt ved hver måling) og fordi progressionen er målt på kort sigt. De kommende data vil blive suppleret med flere kvalitative data fra sundhedskonsulenten, idet det kan være med til at belyse de kvantitative data yderligere og mere nuanceret. De langsigtede målinger vil kunne sige noget mere omkring effekten af forløbet. 32

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte

FOREBYGGELSE OG. Go Gentofte. Evaluering af projekt. Go Gentofte FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E Go Gentofte Evaluering af projekt Go Gentofte Indhold Forord 2 Resume 3 Resultater 4 Baggrund 6 Go Gentofte 8 Erfaringer og anbefaling 11 Referencer 13 1 Forord

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut

» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut » 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter 1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse

Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag: Pkt.nr. 5 Sundhedspuljen 2009 663812 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at aktiviteter og budget tages til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland FOREBYGGELSESINDSATSER I NÆRMILJØET Revideret version, november 2011 FOR LANGELAND KOMMUNE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Datagrundlaget...2

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Instruktion. Dette spørgeskema indeholder en række spørgsmål om dit arbejdsmiljø og helbred.

Instruktion. Dette spørgeskema indeholder en række spørgsmål om dit arbejdsmiljø og helbred. Instruktion Dette spørgeskema indeholder en række spørgsmål om dit arbejdsmiljø og helbred. De fleste spørgsmål kan besvares ved blot at sætte et kryds. Ved nogle spørgsmål skal du skrive et tal eller

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning

Læs mere

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Sundhedstilbud Syddjurs kvitter smøgerne Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen. Vi tilbyder hjælp til dig, når du gerne vil gøre noget ved din vægt, eller når du

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning

Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Sunde skraldemænd går efter livslang arbejdsmarkedstilknytning Et udviklingsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden September 2014 - December 2015 Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference d.

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang

Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008. Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Dagplejere søges! Rekrutteringskampagne 2008 Testkampagne i Horsens, Skanderborg, Svendborg og Holbæk Og flere andre er også gået i gang Vi mangler dagplejere her og nu - lad os lave en kampagne KØR! Vi

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %)

62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %) APV kun for medarbejdere Svarene uden kommentarfelterne. Det samlede materiale skal nu bearbejdes i sikkerhedsudvalget (MJ og GE), og der vil blive udarbejder en handleplan på baggrund af dette. Krav i

Læs mere

Instruktion. Spørgsmålene i dette skema handler om arbejdsforhold, helbred og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen.

Instruktion. Spørgsmålene i dette skema handler om arbejdsforhold, helbred og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen. Instruktion Spørgsmålene i dette skema handler om arbejdsforhold, helbred og trivsel blandt medarbejderne i ældreplejen. Skemaet handler om dine forhold og din mening. Der er ingen rigtige eller forkerte

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere