Ledelsesinformation. Sundhed og Bæredygtig Udvikling ultimo 2011

Transkript

1 Ledelsesinformation Sundhed og Bæredygtig Udvikling ultimo 2011

2 Udviklingen i den aktivitetsbe stemte medfinansiering i priser Kilde: E-sundhed Ovenstående graf viser udviklingen i udgifterne til medfinansiering i Af den grafiske oversigt fremgår det, at medfinansieringsudgifterne i 2011 med enkelte undtagelser stort set følger udgiftsudviklingen i 2009 og 2010 målt i faste priser. På baggrund af forårets aktivitetsniveau, blev der ved budgetrevisionen tilført en tillægsbevilling på 6 mio. kr. i overførsel fra regnskabsår Som det ses af grafen, ændrede aktivitetsniveauet sig i løbet af efteråret, og der blev således ikke behov for de ekstra tilførte midler til den aktivitetsbestemte medfinansiering priser I kr. B2011 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Kilde: E-sundhed 1

3 I nedenstående tabeller er der redegjort for udviklingen på de udgiftsområder, som fylder særlig meget i budgettet på den aktivitetsbestemte medfinansiering det somatiske sygehusområde og sygesikringsområdet. udskrivninger og amb. besøg på det somatiske sygehusområde Region sygehus udskr. besøg eller ydelser sygehus udskr. besøg eller ydelser sygehus udskr. besøg eller ydelser Total Ikke Oplyst Region Nordjylland Sygehus Thy - Mors Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Ortopædkirurgi Nordjylland Anæstesisektor Nordjylland Privat Andre regioner Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Kilde: E-sundhed I 2011 er der i sammenligning med 2009 sket en aktivitetsnedgang på den samlede stationære aktivitet på knap 3 %, mens der på den ambulante aktivitet i samme periode er sket en stigning på godt 8 %. Det er helt i overensstemmelse med den generelle udvikling, hvor en større del af aktiviteten bliver omlagt til ambulant aktivitet. Som det ses af oversigten, har der været et markant fald i ydelser for Anæstesisektor Nordjylland, hvilket skyldes strukturændringer i region Nordjylland. genindlæggelser total (fornyet kontakt indenfor 30 dage) Total Fornyet kontakt Ingen fornyet kontakt Uoplyst Andel af indlæggelser med fornyet kontakt 6 % 5 % 6 % Kilde: E-sundhed Ovenstående oversigt viser antallet af udskrivninger og hvor mange af disse udskrivninger, der har givet anledning til fornyet kontakt indenfor 30 dage (genindlæggelser). Dette er defineret som en ny akut indlæggelse indenfor 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra et andet sygehus. Definitionen stiller ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske på samme sygehus eller indenfor samme diagnosegruppe. Som det fremgår afviger 2011 ikke væsentligt i forhold til 2009 og 2010 I sundhedspolitikken er der formuleret en målsætning om i løbet af en 3-årig periode at reducere antallet af genindlæggelser. For børn i alderen 0 til 1 år er udgangspunktet for målsætningen i sundhedspolitikken niveauet i 2010, mens udgangspunktet for målsætningen for borgere på 65 år og derover er niveauet i

4 genindlæggelser for borgere over 65 år og under 1 år år genindlæggelser indlæggelser i alt genindlæggelser pr 100 indlæggelser Kilde: E-sundhed (KØS) 6,8 7,5 7,0 8,5 Det er ligeledes en målsætning i sundhedspolitikken at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år og derover. Udgangspunktet for målsætningen er niveauet i 2011 og ligeledes her en 3-årig målsætning. forebyggelige indlæggelser for borgere på 65 år og derover på udvalgte diagnoser Dehydrering Forstoppelse Astma/Bronkitis (KOL) Lungebetændelse Blærebetændelse Kilde: Region Nordjylland ydelser på syge sikringsområdet ydelser ydelser ydelser Udgifter i faste priser ydelser i alt Almen Læge Fodterapi Fysioterapi Kiropraktor Psykolog Speciallæge Anæsthesiologi Diagn. Radiologi Dermato-Venerolog Diagnost. Radiolo Reumatologi Gynækologi/obstet Intern Medicin Kirurgi Neuromedicin Øjenlægehjælp Ortopædisk Kirurg Ørelægehjælp Patologi Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børnepsykiatri Tandlæge Kilde: E-sundhed 3

5 På sygesikringsområdet medfinansierer kommunen 10 % af honoraret med undtagelse af speciallægeområdet, hvor kommunen medfinansierer 30 % af honoraret dog maks. 332 kr. pr ydelser i Det er almene læge-, speciallæge- og tandlæge-området, der tegner sig for størstedelen af aktiviteten på sygesikringsområdet. Som det fremgår, er forbrugsmønsteret stort set det samme som i de seneste 2 år, med undtagelse af fodterapi og reumatologi. Finansieringsområdet i 2011 priser udgifter sengedg udgifter sengedg udgifter sengedg somatik psykiatri hospice Kilde: E-sundhed Færdigbehandlede patienter og udgifter til hospice finansieres af Ældre- og Handicapforvaltningen. På færdigbehandlingsområdet bliver der i 2011 afregnet kr. pr sengedag, når patienten er færdigbehandlet og venter på et passende tilbud eller tilrettet bolig i kommunen. Området er kendetegnet ved store udsving henover året afhængigt af udskrivningstidspunktet for det relativt få antal patienter, det drejer sig om. I sammenligning med 2009 har der i 2010 været en stigning i antallet af færdigbehandlede patienter både på somatikken og i psykiatrien. Denne stigning er fortsat for de somatiske patienter, mens der har været et fald fra 2010 til 2011 for de psykiatriske patienter på 39 %. På lige fod med færdigbehandlede patienter, bliver patienter på hospice afregnet med kr. pr. sengedag i På hospiceområdet har der været en stabil udgiftsudvikling med ca. 2 % pr. år Genoptræning efter sygehusudskrivning og vederlagsfri fysioterapi Af nedenstående oversigt fremgår det, at andelen af almene genoptræningsplaner er stigende fra 2009 til Således hører 81 % af genoptræningsplanerne til under almen genoptræning i I første kvartal 2011 er antallet af almene genoptræningsplaner noget højere end de to foregående år, men i andet kvartal falder antallet igen. I tredje og fjerde kvartal er antallet af almene genoptræningsplaner igen stigende til et niveau svarende til 1. kvartal. let af specialiserede genoptræningsplaner svinger mellem planer pr kvartal i Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner almen genoptræning specialiseret genoptræning %-andel almen første kvartal andet kvartal tredje kvartal fjerde kvartal I alt % første kvartal andet kvartal tredje kvartal fjerde kvartal I alt % første kvartal andet kvartal tredje kvartal fjerde kvartal I alt % Kilde: Care

6 Sundhed og Bæredygtig Udvikling har budgetansvaret for den specialiserede genoptræning, som foregår på sygehusene. Udgifterne til den specialiserede genoptræning har igennem en årrække været faldende, men i 2011 er udgifterne hertil stigende, hvilket fremgår af nedenstående oversigt. Udgifter til specialiseret genoptræning Aktivitet og udgifter til specialiseret genoptræning antal modtagere antal kontakter udgifter faste priser antal kontakter pr modtager 7,0 6,9 6,82 udgifter pr modtager Kilde: E-sundhed Årsagen hertil er, at flere bliver udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan samt at udgifterne pr genoptræningsforløb stiger fra 2009 til Udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i praksissektor i faste priser Kilde: E-arkiv I ovenstående graf ses udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i perioden fordelt på måneder. Det ses, at udgifterne i det første halvår af 2011 ligger højere sammenlignet med niveauet i 2009/2010, selvom der er korrigeret for pris og lønudvikling. I 3. kvartal ser udgifterne ud til at være faldet til et niveau svarende til 2009, hvorefter der i 4. kvartal ses en stigning i forhold til både 2009 og Aktivitet og udgifter til vederlagsfri fysioterapi i praksissektor modtagere af vederlagsfri fys ydelser Udgifter faste priser (2011) Gns. antal ydelser pr modtager 85,3 83,5 84,1 Gns. udgifter pr modtager kr kr kr. 5

7 Hovedårsagen til at udgifterne stiger til vederlagsfri fysioterapi er, at flere voksne borgere bliver henvist til den vederlagsfri fysioterapi. Ved sammenligning med 2010, er der henvist 131 flere borgere i Der er ikke ændringer at spore i forhold til træningsintensiteten, idet det gennemsnitlige antal ydelser pr. modtager i den betragtede periode ikke ændrer sig væsentligt. Kommunal vederlagsfri fysioterapi I det kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er der i 2011 afregnet 1,05 mio. kr. fordelt på 43 borgere, hvilket svarer til den afsatte ramme på kr. pr. forløb pr. år. Patientrettet forebyggelse henviste Sundhedscenter Aalborg henviste der takker ja til gennemførte henviste henviste der takker ja til gennemførte KOL Hjerte Kræft * * Diabetes Muskel-skelet lidelser Total * Da kræften har løbende optag, er det antallet af afsluttede det givne år, der er opgivet og ikke antal gennemførte. Tallene i antal henviste der takker ja til og antal gennemførte kan ikke sammenlignes direkte, da forløbene varer fra 9 til 12 uger og opefter, hvilket betyder at en del af de gennemførte forløb vedrører patienter, der er henvist i det foregående år. Kræftholdet har borgere fra 2010 som stadig var i forløb i 2011 og som ikke fremgår af opgørelsen for 2011, da de ikke er indtastet i KMD Care. let af afsluttede i 2011 er derfor lavere end det faktuelle tal. Kræftholdene har løbende optag og har yderligere ikke et fast tidsinterval, hvor borgerne må deltage. Dette skyldes, at borgerne ofte er under behandling, mens de deltager i sforløbet og derfor er fraværende i kortere eller længere perioder grundet bivirkninger ved behandlingen. Kræftteamet har ud over en afholdt 2 temaaftener i 2011, med ca. 50 deltagere totalt. Rehabilitering for patienter med muskelskelet lidelser foregår ikke på Sundhedscenter Aalborg. Sundhedscenteret modtager henvisningerne og ekspederer dem videre til Genoptræning Aalborg eller Arkadens Fysioterapi. Resultater fra kliniske målinger i patientrettet forebyggelse Resultater for patientrettet forebyggelse registreres i KMD CAREs sundhedsmodul, og 2011 er det første hele år med registrering af Sundhedscenter Aalborgs resultater i CARE. Der registreres kliniske målinger for de tre faste patientrettede kursusforløb, som er i drift dvs. type 2 diabetes, hjerte og KOL og der foretages målinger før, efter endt, samt 3, 6 og 12 måneder efter endt forløb. Målinger ved opstart og afslutning af et forløb registreres i stort omfang, mens det er sværere at få målinger senere, da borgeren ikke længere har fast gang på Sundhe dscenteret. let af gennemførte forløb og antallet af målinger registeret i CARE stemmer ikke overens, da 6

8 deltagerne kan forlade stilbuddet undervejs, fx på grund af udvikling i sygdommen, død eller fordi deltageren afviser at deltage i forskellige tests. Resultater for kliniske målinger af deltagere i Diabetes Gennemsnit før Gennemsnit efter Procentandel /antal med forbedret mål borgere med to målinger Kondital 23,2 25,7 93 % / BMI 31,9 31,1 79 % / Størstedelen af deltagerne i Diabetes har forbedret deres kondital og reduceret deres BMI. Således har 93 % af deltagerne forbedret deres kondital, mens 79 % har reduceret deres BMI. Fra kursets opstart til afslutning er den gennemsnitlige BMI for deltagerne reduceret fra 31,9 til 31,1, hvilket dækker over individuelle reduceringer af BMI på op til 6,6. Det gennemsnitlige kondital er ligeledes forbedret fra 23,2 før til 25,7 efter, hvilket dækker over individuelle forbedringer på op til 7,4. Resultater for patienter der har deltaget i Hjerte Gennemsnit før Gennemsnit efter Procentandel / antal med forbedret mål borgere med to målinger Taljemål 98,6 cm 97,0 cm 57 % / BMI 27,9 27,8 45 % / Kondital 25,8 27,2 83 % / min. Gangtest* 375 m 412 m 81 % / * Få gentagne tests ved slutningen af forløbet derfor er der inddraget opfølgende målinger ved 3 og 6 mdr. For alle fire mål på Hjerte gælder det, at der i gennemsnit er forbedringer fra opstart til afslutning af det 8 ugers forløb. For taljemål er der en reducering fra 98,6cm til 97cm, som er opnået ved at 57 % af deltagerne har reduceret deres taljemål med op til 8cm. For BMI har 45 % af deltagerne reduceret deres BMI med op til 1,7, hvilket resulterer i begrænset reduktion i det samlede gennemsnit. Deltagerne forbedrer i gennemsnit deres kondital fra 25,8 til 27,2, hvoraf 83 % af deltagerne forbedrer deres kondital med op til 8,4. I gangtest forbedrer de få deltagere, som har fået foretaget målet, sig i gennemsnit fra 375m til 412m, hvilket er opnået ved, at 13 af deltagerne eller 88 % har forbedret sig op til 199m. Resultater for patienter der har deltaget i KOL Gennemsnit før Gennemsnit efter Procentandel / antal borgere med forbedret mål med to målinger Shuttle walk 2,8 4,9 85 % / Gangtesten Shuttle walk angiver, hvor mange gange en deltager kan gå frem og tilbage på en afmålt bane med en hastighed på 85 % af den enkeltes maksimale præstation. For deltagerne i KOL har der været en stor gennemsnitlig forbedring i gangtesten fra 2,8 ved opstart til 4,9 ved afslutning. Forbedringen er opnået ved, at 85 % af deltagerne har forbedret deres måling med op til 13,4. Analyse af SF-36 ( ) En del af de patientrettede stilbud er, at deltagerne udfylder et spørgeskema kaldet SF Skemaet udfyldes før, ved afslutningen af samt 12 måneder efter ens afslutning. Skemaet er udviklet af et internationalt lægekonsortium og indeholder 36 spørgsmål, der tilsammen måler 8 forskellige indikatorer på en persons helbredstilstand. Behandlingen af SF-36 foregår således, at hver person tildeles en samlet talværdi på en skala fra på baggrund af de afgivne svar, efter princippet om, at jo højere værdi, desto bedre helbred eller funktionsevne. Nedenstående resultater er således fremkommet på baggrund af deltagernes 7

9 subjektive vurdering af deres fysiske og psykiske helbred samt fysiske funktionsevne, baseret på en række konkrete aktiviteter i hverdagslivet. Udvalgte resultater for SF-36 fordelt på diagnoser Kræft Hjerter Type 2 diabetes KOL Indikator Gennemsnit før Gennemsnit efter Gennemsnit ved 1 års opfølgning %-andel, der forbedrer sig før/efter Fysisk funktion 69,6 79,9-64,1% Fysiske 21,4 49,6-56,8% begrænsninger Psykisk velbefindende 69,8 80,8-66,7% Vitalitet/energi 42,5 62,4-89,7% Selvvurderet helbred 60,6 66,4-62,2% Fysisk funktion 63,4 70,7 68,7 55,1% Psykisk velbefindende 70,9 78,8 77,4 55,0% Vitalitet/energi 46,3 60,3 58,6 66,3% Selvvurderet helbred 54,8 60,2 59,6 48,3% Fysisk funktion 69,8 77,5 83,1 57,8% Psykisk velbefindende 76,5 81,8 84,1 44,1% Vitalitet/energi 53,4 67,4 75,0 59,8% Selvvurderet helbred 58,2 65,5 76,0 54,0% Fysisk funktion 48,7 54,1 60,7 52,8% Fysiske 28,6 45,2 53,7 39,0% begrænsninger Psykisk velbefindende 69,2 76,6 76,1 56,9% Vitalitet/energi 43,3 54,3 56,6 66,2% Selvvurderet helbred 41,4 47,0 51,8 52,7% For en stor del af de borgere, der modtager stilbud på Sundhedscenter Aalborg, opnås der en væsentlig forbedring af deres fysiske og psykiske helbred samt funktionsevne. Samlet set er det mellem 44 % og 90% af alle deltagerne, der oplever forbedringer, i forhold til de enkelte elementer af deres fysiske og psykiske helbred eller funktionsevne. For deltagerne med kræft er det mest bemærkelsesværdige resultat den gennemsnitlige udvikling i fysiske begrænsninger fra før til efter, idet der her er sket en gennemsnitlig forbedring på 131 %. Samtidig er det 89 % af deltagerne, der oplever en forbedring af deres energi-niveau. For deltagerne med hjerte/kar-sygdom er det bedste resultat også i forhold til deres energi-niveau, idet to tredjedele af deltagerne oplever forbedringer. Med hensyn til deltagerne med type 2 diabetes er det værd at fremhæve, at den positive udvikling, som deltagerne opnår gennem en, forstærkes efter endt forløb på sundhedscenteret. Der er således tale om, at der er en langtidseffekt af en. Samtidig gælder det også for deltagerne i diabetes, at det er fysisk funktion og energi, hvor den største andel af deltagerne opnår forbedring er. Tilsvarende resultater ses i forhold til deltagerne på sforløbet med KOL, som også opnår væsentlige langtidseffekter af en. 8

10 Borgerrettet forebyggelse deltagere 2010 ( hold eller arrangementer/totalt antal deltagere) deltagere 2011 ( hold eller arrangementer/totalt antal deltagere) Sundhedstjek Tjek din sundhed 97 arr. 56/1649 Rygestopkursus - 203* Kom og Kvit - 98** Alkohol samtaler - 7 Ikke vestlig diabetes - 9 Lær at leve med kronisk sygdom - 3/20 Helbredssamtaler ved natarbejde - 32 Forebyggende hjemmebesøg *Tilmeldte ved start **Tilbuddet startet d. 22/ Lær at leve med kronisk sygdom har yderligere afholdt en workshop Aktiv med kronisk sygdom med 9 gennemførte deltagere, og én caféeftermiddag med ca. 25 deltagere. Alkoholsamtaler er først blevet udbudt fra uge 40. Der har ikke været lavet reklame for tilbuddet, derfor er det kun blevet benyttet af borgere, der allerede var i huset og her blev gjort opmærksom på tilbuddet. Vanebryderne deltagere 2010 ( hold eller arrangementer/totalt antal deltagere) - deltagere 2011 ( hold eller arrangementer/totalt antal deltagere) 175 henviste/105 på hold i 2011 Kostkonsulent 0-6 år - 26 arr.* Sund mad - myter og fakta (mad og kolesterol) 3/39 4/52 Sund mad - myter og fakta (mad og diabetes) 4/31 5/ små skridt til et lettere liv 350 Oplæg i institutioner - 15/334 Kostforedrag 14 15/371 Let om livet (kræft) 1/7 - Let hjertet (hjerte) 3/34 2/29 Diabetes og kost - 2/ 32 Slank på den fede måde 15/276 8/144 Slank på den fede måde BMI>35 4/68 2/36 Bliv ven med din vægt - 3/52 * Både for forældre og fagpersonale Ud over de optalte fra Vanebryderne kører et hold med 6 deltagere på Smedegården. Af de 175 henvisninger er yderligere 54 sat til at starte på hold i løbet af Af de resterende 10 modtager nogle individuelle samtaler og er således ikke på hold, mens enkelte har sagt nej til tilbuddet. 9

11 Sundhed på arbejdspladsen 2011 virksomheder sundhedsrådgiveren har besøgt medarbejdere totalt på de besøgte virksomheder 21 private/27 kommunale 7840 private medarbejdere/ 2170 kommunale medarbejdere opfølgninger hos virksomheder 13 Aalborg Kommunes sundhedsrådgiver til virksomheder har i 2011 besøgt 48 virksomheder med i alt medarbejdere. Nedenstående tabel viser, hvor mange af disse virksomheder, som efter besøget af sundhedsrådgiveren, har haft besøg af Sundhedsbussen, samt det samlede antal dage, som Sundhedsbussen har holdt ved en virksomhed i Sundhedsbussen på virksomheder virksomheder bussen har besøgt dage Sundhedsbussen har holdt ved en virksomhed Resultater fra målinger i forbindelse med borgerrettet forebyggelse Tjek din Sundhed Måling Benævnelser Værdi Blodtryk (1551 målinger) Forhøjet blodtryk (systolisk > 140) Forhøjet blodtryk (diastolisk > 90) 31 % 15 % Kondital (953 målinger) Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt 11 % 33 % 47 % 8 % 1 % Blodsukker (1354 målinger) Forhøjet blodsukker (> 7) 7 % Alkoholforbrug (1200 målinger) Lav risiko Moderat risiko Høj risiko 83 % 13 % 4 % FVC (815 målinger) Nedsat lungefunktion (maximal udånding) 4 % FEV1 (815 målinger) Nedsat lungefunktion (udånding det første sek) 8 % FEV1/FVC (875 målinger) Nedsat lungefunktion 14 % Kulilte (155 målinger) BMI (1517 målinger) Fedtprocent (1413) Små-ryger Ryger Stor-ryger Undervægtig Normal Moderat overvægt Fedme Svær fedme Ekstrem svær fedme Undervægtig Anbefalet Overvægt Svær overvægt Målingerne viser at Sundhedstjek og Tjek din sundhed kommer i kontakt med borgere, der har én eller flere risikofaktorer for alvorlig sygdom og tidlig død. Bemærk at resultaterne er baseret på et varierende antal målinger. Det skyldes, at ikke alle borgere ønsker at få foretaget alle målinger. 20 % 43 % 37 % 2 % 49 % 34 % 10 % 3 % 1 % 6 % 51 % 27 % 16 % 10

12 For Tjek din sundhed er de mest markante fund, at 44% har et lavt eller meget lavt kondital, at i hvert fald 31% har forhøjet blodtryk, og at 48% i større eller mindre grad er overvægtige (baseret på BMI), hvilket også underbygges af, at 43% har for høj fedtprocent. De samme tal for Sundhedstjek er endnu mere markante, idet 74 % har et lavt eller meget lavt kondital, at 36 % eller derover har forhøjet blodtryk, og at 79 % er overvægtige (baseret på BMI), hvilket underbygges af at 79% har for høj fedtprocent. For kondital både på Tjek din sundhed og Sundhedstjek gælder, det at mændenes kondital ligger lavere end kvindernes. Tallene ser ud som følger, hvis de er opdelt efter køn: Tjek din sundhed Sundhedstjek Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt Kvinder 2 % 22 % 61 % 14 % 2 % 11 % 57 % 27 % 4 % < 0,4 % Mænd 22 % 47 % 30 % 1 % - 27 % 54 % 18 % < 0,5 % - Lignende variationer kan forekomme for nogle af de andre målinger, ligesom der kan være personer, der har en risikoprofil på flere målinger. Sundhedstjek Måling Benævnelser Værdi Blodtryk (197 målinger) Forhøjet blodtryk (systolisk > 140) Forhøjet blodtryk (diastolisk > 90) 36 % 12 % Kondital/Borg 15 test (506 målinger) Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt 18 % 56 % 23 % 2 % < 0,2 % Alkoholforbrug (166 målinger) Lav risiko Moderat risiko Høj risiko 74 % 13 % 13 % FVC (198 målinger) Nedsat lungefunktion (maximal udånding) 28 % FEV1 (198 målinger) Nedsat lungefunktion (udånding det første sek) 36 % FEV1/FVC (199 målinger) Nedsat lungefunktion 47 % Kulilte (31 målinger) BMI (1227 målinger) Fedtprocent (734 målinger) Små-ryger Ryger Stor-ryger Undervægtig Normal Moderat overvægt Fedme Svær fedme Ekstrem svær fedme Undervægtig Anbefalet Overvægt Svær overvægt 10 % 48 % 42 % 1 % 20 % 34 % 25 % 14 % 6 % 3 % 19 % 28 % 51 % 11

13 Tallene efterlader ingen tvivl om, at de borgere, der benytter sig af tjekkene, kan have brug for ændringer i livsstil eller vaner for at få en mindre risikofyldt sundhedsprofil. Hvorvidt borgerne efter tjekket vælger at tage fat på de problemstillinger, som tjekket har belyst, er op til den enkelte borger. Rygestopkursus og kom og kvit* Resultat Røgfri ved kursusafslutning (42 personer) 63 %** Rygestatus efter 6 mdr. (13 personer) 41 %*** * Tal fra rygestopbasen.dk, (indeholder kun deltagere der har givet samtykke til registrering heri) ** Af de gennemførte *** Af de der indgår i opfølgningen Kollektiv trafik Udgåede rejser Aalborg Kommune Rejsegarantihenvendelser NT i alt Aalborg Kommune Ovenstående oversigter viser, hvor mange udgåede ture der har været i årene På tilsvarende måde er antallet af rejsegarantihenvendelser opgjort. Som det fremgår af tabellen har der været en markant stigning i udgåede rejser fra 2009 til 2010, hvorefter der igen er sket et markant fald. Det kan tilskrives forholdende som følge af den hårde vinter i Samme mønster ses for rejsegarantihenvendelser for NT samlet set. For Aalborg kommune ses en stigende tendens i antallet af rejsegarantihenvendelser, hvilket må tilskrives, at borgerne er blevet mere bevidste om muligheden og at driften er påvirket af vejarbejder o.l., hvilket medfører store forsinkelser. 12

14 Kørselskontoret Status 2011 brugere middeltal Regnskab 2011 Regnskab 2010 ture Total udgift Total udgift 3. familie- og Beskæftigelsesforvaltningen SEL # Dækning af merudgift - vartigt nedsat funktionsevne SUL # Tandlægeklinik SUL # Læge og speciallæge SUL # Træning FSL # Kørsel til specialskoler og specialtilbud SEL # Dagpasnings- og Socialpædagogiske tilbud, DUS, Fritid (Børn og unge med særlige behov) og 52 SEL # Børn og unge med særlige behov, Anbringelser og Samvær, Aflastning og Aktivitet LAB # Aktivering og Samvær (jobcenter) Skole og Kultur FSL # Kørsel til specialskoler og specialtilbud FSL # Sygekørsel (midlertidig sygdom) Ældre- og Handicap SEL # Dækning af merudgifter - varigt nedsat funktionsevne SEL # Dagtilbud, Beskyttet beskærftigelse - handicappede SEL # Aktivitet - handicappede (Lejbjergcentret m.fl.) ikke opgjort SEL # Afprøvning af hjælpemidler SEL # Aktivitet - Ældre SEL # Genoptræning - Ældre SEL # Individuel kørsel (familiebesøg, Frisør mm) SUL # Læge og speciallæge SUL # Træning Forvaltning ikke tildelt mix Andre kommuner FSL # Kørsel til specialskoler og specialtilbud Hovedtotal Kilde: Kørselskontoret, kvartalsrapport 4. kvartal 2011, behandlet som orienteringspunktet på udvalgets møde 8/

15 Arbejdsskader Arbejdsskader 2008 anmeldte arbejdsskader anm. arbejdsskader til ASK godk. arbejdsskader fra AS K Udgifter til arbejdsskadeerstatninger i kr Borgmesterens Forvaltning Teknisk Forvaltning Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forsyningsvirksomhederne Udgifter i alt let af anmeldte arbejdsskadet til Aalborg Kommune er reduceret fra 2008 til 2009, hvorefter der ses en stigende tendens. Modsat er udgifterne til arbejdsskadeerstatninger steget markant fra 2008, hvor der i 2011 ses en mindre udgift i forholde til de 2 foregående år. 14