TEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold"

Transkript

1 Spildevandsplan Struer Kommune TEKSTBILAG Forslag Lovgivning og administrative forhold

2 Indholdsfortegnelse 1 Lovgivning Overordnet lovgrundlæg Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsplanens indhold Spildevandsbekendtgørelsen Slambekendtgørelsen Bekendtgørelse for miljøkvalitetskrav for vandområder Vandsektorloven Betalingsloven Spildevandsafgiftsloven Miljøvurderingsloven Miljømålsloven Oversvømmelsesdirektivet Badevandsdirektiv Administrative forhold Definitioner Spildevandstyper og drænvand Kloakeringsformer Procedure for at meddele påbud og håndhævelse af påbud Miljøbeskyttelseslovens påbudsregler Påbud om spildevandsrensning Politianmeldelse Valg af anlægstype Offentlig og privat kloak Afgrænsning af kloak mellem forsyningen og grundejeren Forsyningens spildevandsanlæg på privat grund - ekspropriation Vejafvanding Tilslutning til spildevandsanlægget Tilslutningspligt og ret Tidspunkt for tilslutning og manglende tilslutning Fejlkoblinger Afledningsforhold Tilslutning af ejendomme udenfor planlagt kloakopland Hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen

3 2.8 Retningslinjer for genanvendelse af tagvand til husholdning Private spildevandsanlæg indenfor kloakopland Betalingsvedtægten Nykloakering Private byggemodninger Separering af fælleskloak Forløb af separeringsprojekt Tilslutningstilladelser til forsyningens spildevandsanlæg Tilsyn Driftsproblemer i kloakken Risiko for kælderoversvømmelser - hvad gør man/hvem har ansvaret? Rotter Indsivning, private brønde Forbrugerens/grundejerens/vejejeres pligter: Håndhævelse af ulovlige forhold Tilsyn med spildevandsanlæg Ændring af afløbsforhold og belastning Miljøvurdering af planer og programmer

4 Dette bilag til spildevandsplanen indeholder 2 kapitler. Kapitel 1 beskriver den lovgivning der regulerer spildevandsområdet. Kapitel 2 beskriver det vigtigste administrative grundlag for Struer kommunens og Struer Forsyning Spildevands sagsbehandling, så der opnås en ensartet sagsbehandling. 1 Lovgivning Dette bilag indeholder uddrag af den internationale og nationale lovgivning og de bekendtgørelser og vejledning, som regulerer spildevandsområdet og planlægningen af denne. 1.1 Overordnet lovgrundlæg Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser: Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse(LBK) nr. 879 af 26. juni 2010 Spildevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Slambekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Betalingsloven: Bekendtgørelse om lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK nr. 633 af 7. juni Vandsektorloven: Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Miljøvurderingsloven: Lov nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Bekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013 om Lov om afgift af spildevand (Spildevandsafgiftsloven) Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljømålsloven: Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr. 932 af 24. september Badevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder. Oversvømmelsesdirektivet (Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering af og styring af risikoen for oversvømmelser). Lovbekendtgørelse nr. 950 af 3. juli 2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. (Implementerer EF-fuglebeskyttelsesdirektiv, habitatdirektiv, m.fl.) Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III). 4

5 Ud over ovennævnte lovgrundlag administreres efter følgende vejledninger: Vejledning nr. 5, 1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg Vejledning nr. 3, 2001 til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Vejledning nr. 4, 2004 om principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand Vejledning nr. 2, 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE Vejledning nr. 1, 1999 om rodzoneanlæg op til 30 PE Vejledning nr. 3, 1999 om biologiske sandfilteranlæg op til 30 PE Retningslinjer for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE fra Vejledning nr. 4, 1999 typegodkendelse af minirenseanlæg Miljøprojekter og ny viden fra Naturstyrelsen. 1.2 Miljøbeskyttelsesloven Det fremgår af lovens formålsparagraf at Loven skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlæg i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 omhandler beskyttelse af jord og grundvand, og det er i medfør af dette kapitel at nedsivningstilladelser og tilladelser til samletanke gives. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 omhandler beskyttelse af overfladevand, herunder regler for udledning, tilslutning til kloak, påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land m.m. Kapitlet fastlægger derudover de overordnede rammer for spildevandsplanen. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 regulerer virksomheder, herunder spildevandsforhold såfremt der er tale om direkte udledning fra listevirksomheder Spildevandsplanens indhold Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32, og i henhold til 5-7 i Spildevandsbekendtgørelsen. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven gælder: 32 Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1) Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten helt eller delvis, 5

6 3) Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4) Den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområde, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) Hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) Afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) Efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Ifølge Spildevandsbekendtgørelsen gælder: 5 Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indehold oplysninger som nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7, samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om følgende: 1) Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. 2) De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet. 3) Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning. 4) Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand. 5) En renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet. 6) Hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7) Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. 8) Hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet, jf. 11, stk Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser på spildevandsområdet bl.a. om at kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse og behandling af spildevand. Der er også bestemmelser om rettigheder og pligter for borgere og virksomheder i forhold til at tilslutte spildevand indenfor 6

7 fastlagte kloakoplande. I medfør af bekendtgørelsen meddeles tilladelse til udledning af spildevand til vandløb, søer og havet, nedsivningstilladelse, udsprøjtning på jordoverfladen, hvis det er uden jordbrugsmæssig værdi og flere specifikke regler vedr. spildevandsanlæg herunder bundfældningstanke, tømningsordning, klimatilpasning m.m Slambekendtgørelsen Denne bekendtgørelse regulerer slam og spildevand med jordbrugsmæssig værdi. I medfør af denne bekendtgørelse meddeles tilladelse til udsprøjtning af spildevand med jordbrugsmæssig værdi, eksempelvis processpildevand fra mejerier, vegetabilsk produktion m.v. Genanvendelse af spildevandsslam til landbrugsjord er reguleret i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen nr.1650 af 13/12/2006). EU s slamdirektiv er implementeret i bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen stilles skrappe krav til kvaliteten af spildevandsslammet med hensyn til såvel indholdet af tungmetaller og udvalgte miljøfremmede stoffer, samt hygiejniske og behandlingsmæssige krav. Spildevandsslammet indeholder næringsstoffer, der kan udnyttes i planteproduktionen. Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af spildevandsslam og andet affald til jordbrugsformål. Ligeledes er det forbudt at anvende ubehandlet spildevandsslam til jordbrugsformål og anvendelsen af slammet er begrænset i forhold til behandlingens omfang. Hvis spildevandsslammet ikke kan genanvendes skal det forbrændes. Slam fra renseanlæg kan tilføres landbrugsjord i henhold til bekendtgørelsen. Sediment/slam fra regnvandsbassiner bliver normalt deponeret på grund af for højt indhold af tungmetaller. Hvis det kan overholde Slambekendtgørelsens grænseværdier kan der meddeles tilladelse til udspredning efter bekendtgørelsens Bekendtgørelse for miljøkvalitetskrav for vandområder Bekendtgørelsen for miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet regulerer tilladelse til udledning af spildevand med indhold af forurenende stoffer meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 med undtagelse af almindeligt belastede separate regnbetingede udledninger. Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i, at udledning af farlige stoffer skal begrænses mest muligt ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal der fastsættes egentlige udlederkrav i tilladelserne på baggrund af de i bekendtgørelsen angivne miljøkvalitetskrav. Hvis der ikke i bekendtgørelsen er fastsat et egentligt miljøkvalitetskrav, anmodes Naturstyrelsen om forslag til et miljøkvalitetskrav. Bekendtgørelsen er sammen med vandplanerne kommunens værktøj til regulering af udledninger af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. 7

8 1.3 Vandsektorloven Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Nogle af hovedelementerne i vandsektorloven er adskillelse af myndighed (kommune) og drift (forsyning). Miljøministeriet har oprettet et Forsyningssekretariatet, der skal være ansvarlig for gennemførelse af benchmarking, fastsættelse af prisloft (den maksimale pris der kan opkræves af forsyningen pr. m³ spildevand) samt orientere offentligheden om resultaterne af benchmarkingen. Struer Forsyning skal foretage registrering og indberetning af oplysninger om miljøforhold, serviceog driftsforhold samt økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet. 1.4 Betalingsloven Betalingsloven danner grundlaget for udarbejdelse af en betalingsvedtægt. Kompetencen er henlagt til Struer Forsyning, medens Byrådet alene skal godkende betalingsvedtægten, herunder påse at den overholder lovgivningen. Betalingsvedtægten skal danne grundlag for opkrævning af de kloakbidrag fra forsyningens brugere, som skal finansiere udgifterne til etablering, drift og vedligehold af spildevandsanlægget. Bidragene kan udgøres af et standardtilslutningsbidrag, fast og variabelt vandafledningsbidrag, vejbidrag samt særbidrag. Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter én gang årligt størrelsen af den variable kubikmetertakst og det eventuelle faste bidrag. De fastsatte takster og bidrag skal overholde prisloftet, der udmeldes af Konkurrencestyrelsen. Den af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakst og eventuelle faste bidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende. Det er Struer Forsyning der fastsætter og varetager opkrævning af bidragene. Struer Kommune fastsætter med spildevandsplanen, hvem der er kloakeret, hvem der skal kloakeres og hvilken kloakeringstype der anvendes i oplandet. Af planen fremgår en tids- og investeringsplan for kloakeringen af nye områder og andre større kloakprojekter, og det er på baggrund af denne (eventuelt koblet med et tillæg til spildevandsplanen), at Struer Forsyning udarbejder egentlige kloakeringsprojekter. I medfør af Betalingsloven håndteres endvidere økonomien til den kommunale tømningsordning. 1.5 Spildevandsafgiftsloven Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af spildevand, der udledes til vandløb, søer eller havet. Endvidere betales der afgift af spildevand, der nedsives afgiftens størrelse afhænger af anlægstype. Der betales afgift af både det vand, der udledes via forsyningens renseanlæg og det vand, der udledes via enkelt ejendommenes spildevandsanlæg. Jo bedre man renser sit spildevand jo mindre afgift betales. Der er vedtaget en lovændring, der indebærer at priserne stiger med 50 %, hvorfor det økonomiske incitament til forbedret spildevandsrensning bliver endnu større. De forhøjede satser skal dog notificeres til EU-kommissionen. Når satserne er godkendt, vil spildevandsafgifterne blive reguleret. 8

9 I Struer Kommune opkræves spildevandsafgiften af Struer Forsyning på baggrund af målt vandforbrug. Hos de borgere, der ingen vandmålere har, vil taksten blive opgjort på baggrund af 170 m 3 pr. helårsboligenhed og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig. 1.6 Miljøvurderingsloven Loven skal sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer. Det er lovens formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Efter loven skal en kommunal spildevandsplan altid screenes for om det er nødvendigt at udføre en miljøvurdering. Hvis planen vurderes at medføre væsentlig påvirkning af miljøet foretages en egentlig miljøvurdering. 1.7 Miljømålsloven Loven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Formålet er gennem vedtagelse af statslige vandplaner at sikre god økologisk tilstand i alle vandløb, søer og kystområder samt sikre grundvandsforekomsterne en god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand. 1.8 Oversvømmelsesdirektivet I 2007 kom dette nye direktiv fra Europa-Parlamentet, som blev implementeret i dansk lovgivning i Der er tre plantrin, hvor der først skal udpeges risikoområder på grundlag af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde. Derefter skal der udarbejdes fare- og risikokort, der bl.a. viser oversvømmelsesomfang og det potentielle antal indbyggere, der berøres, potentielle økonomiske skader samt potentielle miljøskader. De to første plantrin varetages af kystdirektoratet og Naturstyrelsen. I tredje plantrin skal de kommunale myndigheder på baggrund af fare- og risikokortene udarbejde risikostyringsplaner inden udgangen af Badevandsdirektiv Kommunerne skal gennem et kontrolprogram føre tilsyn med kvaliteten af badevandet ved badestrande og områder, hvor der bades. Tilsynet har først og fremmest til formål at analysere og vurdere den bakteriologiske kvalitet af vandet med henblik på at sikre en meget lav risiko for infektion med fækale bakterier. Der er krav til badevandsprofiler, der skal indeholde en liste over og en vurdering af årsager til forurening, der kan påvirke badevandet. Under kortvarig forurening f.eks. som følge af overbelastning fra nærliggende afløbssystem, skal der varsles på de enkelte badestrande. 9

10 2 Administrative forhold Formålet med beskrivelsen af det vigtigste administrative grundlag er at opnå en ensartet sagsbehandling og besvare ofte stillede spørgsmål ved at: at beskrive grundlaget for sagsbehandlingen i Struer Kommune og Struer Forsyning Spildevand at definere snitfladen mellem Struer Kommune og Struer Forsyning Spildevand indenfor en række områder at udstikke nogle generelle retningslinjer/vilkår for tilslutning til Struer Forsyning Spildevands kloak at udstikke nogle generelle retningslinjer/vilkår for tilladelser til bortskaffelse af spildevand udenfor kloakopland 2.1 Definitioner Spildevandstyper og drænvand Ved spildevand forstås al vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder og bebyggelse i øvrigt. Spildevand omfatter således eksempelvis husspildevand, processpildevand (fra virksomheder), kølevand, filterskyllevand, m.v. Tag- og overfladevand er i lovens forstand også defineret som spildevand, men benævnes i denne plan som tag- og overfladevand. Spildevand, der tilledes kloaksystemet, omfatter både forurenet spildevand der føres til renseanlæg og ikke-forurenet regnvand/overfladevand, der ledes via regnvandssystemet til recipient (vandløb, fjorde, søer og havet) eller til via nedsivning til jorden. Vand fra befæstede arealer kan enten afledes til spildevandssystemet eller til regnvandssystemet, afhængigt af, hvor forurenet vandet er. Ved befæstede arealer forstås arealer som veje, fortove og parkeringsarealer. Overfladevand fra vaskepladser, oplagspladser samt perkolat fra lossepladser har typisk et indhold af forurenende stoffer, der medfører, at det skal håndteres efter retningslinjer gældende for spildevand. Vand fra omfangsdræn ved kloakerede bygninger betragtes som tag- og overfladevand og skal som udgangspunkt tilføres regnvandsledningen. Andre typer drænvand som eks. markdræn, dræn fra fodboldbaner og andre grønne arealer, grundvandssænkende dræn m.v. betragtes hverken som spildevand eller tag- og overfladevand, men som drænvand (vandløb). Drænvand må som udgangspunkt ikke tilledes kloakledning. Ansøges Struer Kommune om tilladelse til at føre drænvand til regnvandsledning, skal Struer Forsyning kontaktes for at vurdere om der er kapacitet til dette i regnvandsledningen og give accept til tilkoblingen. Drænledninger er private anlæg, og det er altid grundejer, der skal vedligeholde disse - der kan eventuelt foreligge en partsfordeling, der definerer udgiftsfordelingen mellem private lodsejere. Dræn, der går henover 3. parts ejendom, skal håndteres via vandløbslovgivningen. 10

11 2.1.2 Kloakeringsformer Spildevandsanlæg, der opsamler og afleder spildevandet og overfladevandet, kan være udført som et anlæg der både afleder spildevand og overfladevand i samme ledning eller som et anlæg der holder spildevand og overfladevand adskilt. Fælleskloakerede områder: I disse områder er der kun én kloakledning, der modtager både overfladevand og spildevand. Her vil der kun være én stikledning ind til den enkelte ejendom. Der udføres ikke nye byggemodninger efter dette kloakeringsprincip. Separatkloakerede områder: I de separatkloakerede områder vil der være to kloakledninger. Én til spildevand og én til overfladevand. I disse områder vil der være to stikledninger ind til den enkelte ejendom og man vil være forpligtet til at aflede spildevand og overfladevand fra egen matrikel til de respektive stikledninger. Grundejer er ansvarlig for, at tilslutningen er sket til de korrekte stikledninger. Spildevandskloakerede områder: Disse områder bygger på separeringsprincippet, men der vil kun være etableret én spildevandsledning. Bortskaffelsen af overfladevandet fra området skal ske ved privat foranstaltning enten ved nedsivning eller ved udledning til recipient. Nedsivning og udledning kræver særskilt tilladelse. 2.2 Procedure for at meddele påbud og håndhævelse af påbud De adresser som ikke opfylder rensekravet og samtidig ikke er udpeget til kloakering, vil modtage et påbud om forbedret spildevandsrensning, hvis de udleder til en recipient der ikke har opfyldt målsætningen. Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne, skal dette påbud varsles i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Først herefter meddeles det egentlige påbud om forbedret rensning. I forbindelse med udstedelse af påbud skal kommunen tilbyde grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Hvis grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab, skal Struer Forsyning Spildevand orientere grundejeren om hvordan forsyningen vil sikre, at rensekravet bliver opfyldt. Ved et påbud om forbedret spildevandsrensning står det ejeren frit at vælge enten selv at udføre et anlæg, der kan opfylde de stillede krav, eller at benytte sig af tilbuddet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Vælges et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen overtager Struer Forsyning Spildevand ansvaret for spildevandsrensningen. Tilbuddet kan kun gives til helårsboliger (herunder landbrugsejendomme), hvorfra der alene afledes husspildevand, men ikke til sommerhuse og erhvervsejendomme. Helårsboliger med fællesprivate spildevandsanlæg kan heller ikke modtage tilbuddet. Der meddeles påbud om forbedret rensning, hvis følgende forhold er gældende: Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af den nedstrømsliggende recipient Recipienten der udledes til, skal dokumenteret være forurenet i et omfang der gør, at den ikke opfylder målsætningen i vandplanen. Det er ikke afgørende for et påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den konkrete recipient er lille eller stor, idet ingen ejendom har ret til at forurene. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret via konkrete målinger eller analyser. Dokumentationskravene for påbud opfyldes 11

12 gennem de tidligere amters regionplanlægning og herefter Vandplanen, samt Struer Kommunes kortlægning af spildevandsudledningerne i området Miljøbeskyttelseslovens påbudsregler Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten varsles for disse beslutninger ved en skriftligt underretning om sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Ejeren bør i samme forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen, jf. Miljøbeskyttelsesloven 75 stk. 1. Påbuddet vil indeholde en frist for, hvornår det skal være efterkommet. Uanset om ejendommen ligger indenfor eller udenfor renseklasse, og om der sker udledning til recipient eller til overfladen kan der udstede påbud om forbedret spildevandsrensning, hvis der er tale om uhygiejniske forhold. Påbud kan udstedes i henhold til spildevandsbekendtgørelsen 27 stk. 2 eller bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, 10 vedr. uhygiejniske forhold mm. Hvis der er tale om alvorlig miljøbelastning, kan der nedlægges forbud mod benyttelse af anlægget: Miljøbeskyttelsesloven 30 stk. 2: Kan forureningen ikke umiddelbart afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud imod forsat drift af anlægget Påbud om spildevandsrensning Hvis en ejendom udleder husspildevand til en recipient, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og ikke overholder de gældende rensekrav, kan det forventes at Struer Kommune stiller krav om forbedret spildevandsrensning. Ved påbud om at forbedre spildevandsrensningen, skal der samtidig tilbydes medlemskab af kloakforsyningen. Dette sker for at sikre, at ingen ejendomme i det åbne land stilles dårligere end ejendomme beliggende indenfor kloakopland. Muligheder ved påbud om forbedret rensning Når den enkelte grundejer modtager et påbud om forbedret rensning, har grundejeren 4 muligheder: 1. Etablering af eget anlæg: Grundejeren ønsker ikke at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Struer Forsyning. Ejeren sørger selv for at etablere forbedret rensning, der overholder kravet til renseklasse. 2a. Medlemskab af kloakforsyningen: Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Struer Forsyning. Struer Forsyning finansierer, etablerer, driver og vedligeholder en renseløsning, der vælges af Struer Forsyning. Anlægget ejes af grundejeren. Ejeren betaler tilslutningsbidrag og efterfølgende et årligt vandafledningsbidrag. 2b. Medlemskab af kloakforsyningen: Grundejeren tager imod tilbuddet, men foretrækker et andet anlæg end det af Struer Forsyning valgte, og som lever op til spildevandsplanens krav. Struer Forsyning finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den ønskede renseløsning. Ejeren betaler tilslutningsbidrag, et efterfølgende årligt vandafledningsbidrag samt en eventuel prisforskel på mellem den tilbudte og den ønskede renseløsning. 12

13 3: Private spildevandslaug: Flere grundejere slår sig sammen og etablerer et privat spildevandslaug med fælles rensning af spildevand. Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig for at opfylde påbuddet, og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Såfremt et påbud ikke efterleves, kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Ved løsning 2a og 2b skal grundejeren, ud over tilslutnings- og vandafledningsbidrag, afholde udgifter til ny bundfældningstank, så gældende krav opfyldes. Driftsudgifter i form af eksempelvis strøm og vand til den valgte renseløsning, omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen er ligeledes for ejerens egen regning. Desuden skal ejeren selv sørge for bortledning af tag- og overfladevand. Tømning af bundfældningstanke er i alle tre tilfælde omfattet af tømningsordningen. Ved løsning 2a og 2b afholder Struer Forsyning udgifter til tømning af bundfældningstanken. Ved løsning 3 er spildevandslauget selv ansvarlig for at opfylde påbuddet, og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Såfremt et påbud ikke efterleves, kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Kommunens administrationspraksis og regler omkring påbud efter miljøbeskyttelsesloven kan ses i afsnit 14.2: Procedure for at meddele påbud og håndhævelse af påbud Politianmeldelse Inden tidsfristen i påbuddet skal anlægget være etableret og i drift. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om et ulovligt forhold. Miljøbeskyttelsesloven 69 stk. 1: Tilsynsmyndigheden skal meddele den ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Hvis dette ikke fører til at forholdet bringes i orden, kan kommunen politianmelde den ansvarlige af hensyn til et lighedshensyn overfor de grundejere, der har gennemført de nødvendige investeringer i forbedret spildevandsrensning Valg af anlægstype Når grundejer tager stilling til hvilken spildevandsløsning, der skal etableres, er der flere forhold, der skal tages i betragtning: Miljømæssige forhold: Den valgte løsning skal opfylde den renseklasse, der er gældende for det område ejendommen er beliggende indenfor. Type af anlæg i det pågældende område beror på en konkret vurdering af afstandsforhold mm. Økonomiske forhold: Ved vurdering af økonomien indgår både anlægsudgift, driftsudgifter og levetiden af de pågældende anlæg. Driftsmæssige forhold: Der er stor forskel på vedligeholdelsesbehovet. De mest lavteknologiske anlæg vil oftest være de mindst vedligeholdelseskrævende anlæg. Der er dog ingen anlæg, der er vedligeholdelsesfri og ingen anlæg holder evigt. Holdningsmæssige overvejelser: De anlæg der er nævnt i er alle renseløsninger der opfylder de rensekrav som er angivet i tabellen. Der kan være forskellige holdning til de enkelte anlæg, ligesom pladsforhold skal tages med i betragtningen ved valg af anlægstype. 13

14 2.3 Offentlig og privat kloak Det er Struer Forsyning der ejer, driver og vedligeholder spildevandsanlæg som renseanlæg, kloakledninger, bygværker, bassiner, udløb m.m. Det er vejejere (kommunen eller staten), der ejer, driver og vedligeholder vejbrønde med stik, idet disse kun anvendes til afvanding af offentlige veje. Såfremt der er tale om private fællesveje er det de pågældende grundejere/grundejerforeninger der ejer, driver og vedligeholder vejbrønde med stik, idet disse kun anvendes til afvanding af den private fællesvej. Renseanlæg i det åbne land, der via kontraktligt medlemskab etableres, drives og vedligeholdes af Struer Forsyning Spildevand er alligevel privatejet. Det er ligeledes grundejeren, der afholder udgifter til vand og el. Alle øvrige renseanlæg er private, herunder stikledninger eller renseforanstaltninger på privat grund. I tilfælde af, at flere matrikler har fælles brug af ét kloakanlæg, betegnes dette som et fælles privat spildvandsanlæg - hvilket kræver etablering af et privat spildevandslaug Afgrænsning af kloak mellem Struer Forsyning Spildevand og grundejeren Indenfor kloakeret opland er det som udgangspunkt den matrikulære grundgrænse til ejendommen, der er snitflade mellem forsyningens stikledning og det private ledningsanlæg. Stikledninger, der forbinder den enkelte ejendom til hovedkloakken, er opdelt i en privat del og i forsyningens del. Fra skel og ind til selve huset er ledningen privat og det er grundejeren, der har ansvaret for drift og vedligehold. Ledningen, der går fra skel og ud til hovedkloakken ejes af Struer Forsyning Spildevand, som har ansvar for drift og vedligehold af denne del af stikledningen. Ved et fælles privat spildevandsanlæg ligger snitfladen ved områdeafgrænsningen (den yderste matrikulære grænse) til det fællesprivate kloakerede område. Indenfor kloakopland, er Struer Forsyning Spildevand forpligtet til at betale de udgifter, der er til etablering, drift og vedligeholdelse af kloakanlægget frem til den private grundgrænse, mens grundejeren på privat areal er forpligtet til for egen regning at sørge for udførelse, drift og vedligeholdelse af eget kloakanlæg. I nye byggemodningsområder etablerer Struer Forsyning Spildevand en skelbrønd til spildevand og en skelbrønd til regnvand i områder, der skal separatkloakeres. I områder der skal spildevandskloakeres etableres kun én skelbrønd. Skelbrøndene er private efter byggemodningen. Hvis grundejeren ønsker en skelbrønd eller flere stikledninger til grunden i områder, hvor der ændres fra fælleskloak til separatkloak eller i gamle separatkloakerede områder, skal der søges tilladelse hos Struer Forsyning Spildevand, hvor der fastsættes vilkår for udførelse og placering. Udgifter til ekstra stik eller skelbrønd afholdes for ejerens egen regning. Ved renovering og udskiftning af stikledninger i eksisterende kloakopland vil Struer Forsyning Spildevand etablere en skelbrønd, hvis der ikke allerede findes en skelbrønd. Det er Struer Forsyning Spildevand der har ansvaret for drift og vedligehold af alle stikledninger, der går fra skel eller skelbrønd tæt på skel (1 meter) og ud til hovedkloakken uanset om det er en stikledning, der etableres på grundejerens eller Struer Forsyning Spildevands foranledning. 14

15 Selvom det i lovgivningen er defineret, hvornår et kloakanlæg anses som forsyningens kloak og hvornår det er anden kloak (jf. ovenstående) er der alligevel risiko for fejltagelser og mistolkninger af regelsættet. Herunder følger en række eksempler illustreret med principskitser grænsen mellem Struer Forsyning Spildevands kloak og privat kloak. 15

16 16

17 2.4 Forsyningens spildevandsanlæg på privat grund - ekspropriation I forbindelse med kloakering i det åbne land samt ved udvidelser og ændringer af kloakoplande kan det i et vist omfang blive nødvendigt at etablere ledningsanlæg (pumpestationer, kloakledninger m.m.) på private arealer. Der skal normalt ikke afgives areal til ledningsanlæg, men Struer Forsyning Spildevands kloakledninger på privat ejendom skal sikres ved en tinglyst servitut (rådighedsindskrænkning) på de enkelte matrikler. Derimod skal man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af større pumpestationer Struer Forsyning Spildevand køber arealet til spildevandsanlægget. Grundejere, der berøres af ovennævnte, og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt under detailprojekteringen. Det søges i videst muligt omfang at indgå frivillige aftaler mellem de berørte 17

18 grundejere og Struer Forsyning Spildevand. Såfremt en sådan ikke kan opnås, vil Byrådet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 58 erhverve retten ved ekspropriation. Forud for en beslutning om ekspropriation afholdes en såkaldt åstedsforretning, hvortil grundejeren indkaldes med 4 ugers varsel. Efter at åstedsforretningen er foretaget har grundejeren 3 uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger. Herefter træffer Byrådet ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de berørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har grundejeren 4 uger til at klage skriftligt jf. kapitel 11 i Miljøbeskyttelsesloven. Hvis der klages, skal kommunen videresende denne til Miljøklagenævnet sammen med øvrigt materiale i sagen. Miljøklagenævnet kan ændre ekspropriationsbeslutningen. Anlægsarbejdet må ikke påbegyndes med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Når der foreligger en frivillig aftale eller når der er foretaget ekspropriation, skal der tinglyses en deklaration på ejendommen. Deklarationen skal beskrive den erhvervelse af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret og/eller rådighedsindskrænkning, der er opnået med aftalen eller ekspropriationen. Dette kan for eksempel være et deklarationsbælte omkring ledninger, et areal omkring et regnvandsbassin m.v. Her kan stilles krav om, at der ikke må bygges, beplantes eller i øvrigt iværksættes noget, der kan være til hinder for adgangen til spildevandsanlægget eller være til skade for anlægget og dets beståen. 2.5 Vejafvanding Indenfor kloakopland I forbindelse med etablering af veje i byområder indenfor kloakoplande etableres normalt en vejafvanding, der tilsluttes kloakken. Afvandingen består af vejbrønde med tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvandingen er en del af vejanlægget, hvorfor drift og vedligeholdelse af afvandingsanlægget påhviler vejejere (kommune/stat ved offentlige veje eller de vedligeholdelsespligtige ved de private fællesveje). Hovedkloakken tilhører Struer Forsyning Spildevand uanset om der er tale om en offentlig vej eller en privat fællesvej. For at sikre, at bundfældet materiale i vejbrønde ikke transporteres videre til hovedkloak og til recipient, bør vejbrønde oprenses mindst 1 gang om året. Det er staten/kommunen, der er ansvarlig for oprensning af vejbrønde på offentlige veje. På de private fællesveje er det de vedligeholdelsespligtige personer/foreninger, der er ansvarlig for oprensning af vejbrønde. Det bundfældede materiale fra vejbrøndene skal bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger. Udenfor kloakopland For offentlige veje fremgår det af vejloven at vejbestyrelserne afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje medmindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter alt vejudstyr - herunder vejafvanding. Kommunerne skal således efter vejlovgivningen kun afholde udgifterne til afvanding af deres egne offentlige veje, men skal ikke som vejmyndighed for de private fællesveje afholde udgifterne til vejafvanding af de private. Kommunen fordeler påbudte arbejder vedrørende istandsættelse eller vedligeholdelse af private fællesveje på landet mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger en særlig aftale om fordelingen. 18

19 Der er ikke til disse veje knyttet noget udtrykkeligt krav om, at de skal være forsynet med afløb. Vejafvanding af disse veje kan derfor kun kræves, hvis den er nødvendig for at holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal forsynes med forsvarligt afløb. Bortskaffelse af vejvand udenfor kloakopland ved for eksempel udledning til recipient kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens Tilslutning til spildevandsanlægget Tilslutningspligt og ret Efter Miljøbeskyttelseslovens 32 fastlægger Byrådet i Spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et spildevandsanlæg. Ejere af fast ejendom indenfor et kloakopland er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 forpligtet til at tilslutte sig et spildevandsanlæg, når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende fra det tidspunkt, hvor Struer Forsyning Spildevand har ført stikledning frem til skellet for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et fælles privat spildevandsanlæg. Når en ejendom er beliggende indenfor et kloakopland angivet i spildevandsplanen, har ejeren også en ret til at blive tilkoblet forsyningens spildevandsanlæg og få ført et stik frem til skellet Tidspunkt for tilslutning og manglende tilslutning Eksisterende ejendomme, der ligger i et fremtidigt bolig- eller erhvervsområde, vil som udgangspunkt blive tilsluttet i forbindelse med byggemodningen af området. Grundejere vil i god tid forinden skriftligt blive orienteret om den planlagte kloakering. Ejendommene er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 forpligtede til at blive tilsluttet, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Eksisterende ejendomme, der skal tilsluttes, vil blive meddelt en frist for tilslutning via indskærpelse efter Miljøbeskyttelseslovens 69. Hvis indskærpelsen vedrørende tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, kan kommunen være nødsaget til at politianmelde forholdet med henblik på at få tilslutningsforholdene bragt i orden. For ejendomme med nyere private anlæg, der pålægges kloakering, gives som udgangspunkt en frist for tilslutning på 15 år fra det tidspunkt, hvor tilladelse til deres eksisterende godkendte anlæg er meddelt Fejlkoblinger Når Struer Forsyning laver TV-inspektion og eller renoverer spildevandsledninger eller regnvandsledninger konstateres det lejlighedsvist, at spildevandsstikledninger fra enkelte ejendomme er tilkoblet hovedregnvandsledningen og/eller at regnvandsstikledningen er tilkoblet hovedspildevandsledningen. 19

20 Fejltilslutningen medfører, at urenset spildevand afledes via regnvandssystemet til vandløb og omvendt, at regnvand overbelaster spildevandssystemet. Det er derfor nødvendigt, at der foretages en ændring af den fejlagtige tilslutning. Der er her tale om en ulovlig aktivitet og Struer Kommune vil i henhold til miljøbeskyttelseslovens 69 indskærpe overfor den til enhver tid værende grundejer, at forholdene skal forbedres, og at spildevand og regnvand skal afledes til de korrekte stikledninger. Dokumentation for lovliggørelsen af kloaksystemet skal fremsendes til Plan og Miljø i form af et kortbilag, der viser den nye tilslutning, samt en underskrevet færdigmelding fra en aut. kloakmester. Dokumentationen skal være Plan og Miljø i hænde senest 2 måneder efter indskærpelse er sendt. Drænvand hører pr. definition under vandløbsloven, men drænledninger kan i forbindelse med kloakering af et område være afskåret/inddraget som en del af kloaksystemet, og dermed styret af miljøbeskyttelsesloven. Der kan ligge en gammel landvæsenskommisionskendelse. Det er et mål at drænvand ikke skal ledes til renseanlæg, og der kan fra regnvandsledninger være problemer med at vandløbet kan modtage de mængder af vand der kommer fra regnvandsledningerne, fordi der er koblet drænvand på. I disse situationer kan det blive nødvendigt at finde en alternativ løsning for afledning af drænvandet. Hvor drænvand, er fejlagtigt tilsluttet kloakken, er det ejers ansvar at få det frakoblet. Endvidere er det ejeren, der skal afholde udgifterne hertil. Afhængig af den konkrete sag vil kommunen meddele grundejer, at drænvand skal frakobles, ved enten at indskærpe forholdet i henhold til 69 i Miljøbeskyttelsesloven eller ved at meddele påbud efter 30 i Miljøbeskyttelsesloven. Det skal dog samtidig sikres at lodsejere, der fratages deres ret til at aflede drænvand til kloakken, stadig har anden mulighed for at aflede drænvandet/overfladevand Afledningsforhold Indenfor det i spildevandsplanen fastlagte kloakopland, er det Struer Forsyning Spildevand, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren på egen grund er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse, drift og vedligeholdelse af ledninger. I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe selv) og at det som et led i forsyningspligten er Struer Forsyning Spildevand, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Det vil sige, at ved lavtliggende huse i forhold til vejniveau påhviler det Struer Forsyning Spildevand, at finansiere og etablere en pumpestation. Hvis der er brug for særlige foranstaltninger for at lede spildevandet fra kælderplan, f.eks. en pumpe eller en kontraventil for at forhindre tilbagestuvning, påhviler udgifter og ansvar alene grundejeren Tilslutning af ejendomme udenfor planlagt kloakopland Ønskes tilslutning af en ejendom, der er beliggende udenfor kloakopland, kan ejeren forespørge hos kommunen om der er mulighed for tilslutning. Kommunens endelige vurdering vil alene kunne foretages på baggrund af en skriftlig ansøgning. 20

21 Såfremt kommunen vurderer, at en udvidelse af kloakoplandet/kloakering af ejendommen er teknisk og økonomisk forsvarlig, skal der som udgangspunkt udarbejdes et tillæg til den kommunale spildevandsplan. Det er først da at det juridiske grundlag for at blive tilsluttet kloak er på plads, og ejer af ejendommen har de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette. Da vedtagelsen af en spildevandsplan ofte er en længerevarende proces, vil man betragte den skriftlige aftale, som det juridiske grundlag, og i forbindelse med den førstkommende ændring af spildevandsplanen enten i form af et tillæg eller en egentlig revision af planen vil ejendommen optages som kloakeret. Ved vurderingen af, hvorvidt en udvidelse af kloakoplandet/tilslutning af en ejendom kan ske på teknisk og økonomisk forsvarlig vis lægger Struer Kommune/Struer Forsyning Spildevand følgende kriterier til grund: Muligheden for at koble andre ejendomme på/udvide kloakoplandet yderligere undersøges, da det vil formindske anlægsudgifterne pr. ejendom. Den miljømæssige gevinst ved tilslutningen (sårbarheden af området) Kapacitetsmæssige/driftsmæssige forhold i kloakledningen ved tilslutning af ejendommen(e) Vurdering af de økonomiske konsekvenser af tilslutningen Ud fra ovenstående kriterier vil der i de følgende eksempler være de største muligheder for, at ejendommen kan tilbydes kloakering: Økonomiske og tekniske hensyn: Ejendomme der ligger ved en trykledning/transportledning eller hvor der er planlagt en transportledning, Ejendomme der ligger i umiddelbar nærhed af eksisterende kloakoplande, Ejendomme, der ligger i et tæt bebygget område, Miljømæssige hensyn: Ejendomme, som ligger i områder med renseklasser og højt målsatte vandløb, Ejendomme, der ligger i oplande til badevandsområde/fjorde, der er påvirket af spildevandsudledning, Ejendomme, hvor nedsivning ikke er velegnet på grund af jordbundsforhold og høj grundvandsstand, områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD-områder), indvindingsopland, boringer eller andet. Struer Kommune træffer den endelige beslutning omkring muligheden for kloakering efter samråd med Struer Forsyning. Bemærk, at ejer kan vælge at tilslutte frivilligt mod betaling af tilslutningsbidrag. Hvis en ejer ønsker frivillig tilslutning, kan Struer Forsyning Spildevand vælge at finansiere ledningsanlægget frem til matrikelgrænse, såfremt Struer Forsyning Spildevand har interesse i anlægget. Lodsejer kan alternativt selv anlægge en privat ledning frem til forsyningens ledningsanlæg, i så fald er ledningen privat ejet, hvilket indebærer at drift og vedligehold påhviler lodsejer. Hvis 2 eller flere ejendomme får tilladelse til tilslutning til den offentlige spildevandsledning, skal der oprettes et fællesprivat spildevandslaug efter Struer Kommunes retningslinjer. 21

22 Såfremt der gives tilladelse til tilslutning til den offentlige spildevandsledning fra et privat ledningsanlæg, vil bestemmelserne om afledning fra stueplan ikke være gældende. Lodsejeren er selv ansvarlig for etablering og drift af det fornødne anlæg til og med tilslutningspunktet i spildevandsledningen. 2.7 Hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen I henhold til spildevandsbekendtgørelsen og Betalingsvedtægt for Struer Forsyning Spildevand A/S kan en ejendom/virksomhed, der er tilsluttet offentlig kloak, få ophævet sin tilslutningsret og pligt helt eller delvist og efterfølgende udtræde helt eller delvist af det offentlige kloakfællesskab, hvis en række forudsætninger er opfyldt: Der skal være enighed mellem kommunen og grundejeren/virksomheden. Der skal kunne opnås en alternativ tilladelse til bortskaffelse af spildevandet. Den alternative bortskaffelse må ikke give anledning til en forringelse af miljøet eller naturen. Struer Forsyning Spildevands samlede økonomi må ikke forringes væsentligt. Struer Forsyning Spildevand skal fortsat kunne fungere teknisk forsvarligt. Forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation skal være aftalt mellem grundejeren og Struer Forsyning Spildevand. Der er ikke i denne spildevandsplan udpeget områder, hvor der kan ske en udtræden af kloakfællesskabet. Ved en senere revision af spildevandsplanen, eller ved tillæg til spildevandsplanen, kan der eventuelt medtages områder, hvor der kan ske en udtræden for tag- og overfladevand. Lokal afledning af overfladevand kan ofte være en fordel i fælleskloakerede oplande, da den hydrauliske belastning af ledningsnet og renseanlæg hermed reduceres under nedbør. I Struer Kommune vil der fra 2015 ikke være oplande udlagt med fælleskloak, da det sidste område i Hvidbjerg hermed vil være separeret. I visse tilfælde kan det dog også have en positiv effekt at åbne op for lokal afledning/nedsivning i separerede oplande, hvis ejendomme herefter bortskaffer overfladevandet lokalt på egen grund. Dette er tilfældet, hvis der er tale om oplande, hvor der tilledes mere overfladevand end ledningsnettet er dimensioneret for, eller der ikke er tilstrækkelig bassinvolumen. Man skal i forbindelse med valg af den alternative bortskaffelse, som for eksempel nedsivning på egen grund, være meget opmærksom på, at det kan bevirke en øget grundvandsstigning i området, der med tiden kan vise sig at give anledning til gener i forhold til bygninger og forsumpning generelt. Det er kommunens ansvar at sikre sig, at dette er belyst i forbindelse med, at områderne delvist udtræder. Hvis det i spildevandsplanen er angivet, at hele oplande kan/bør udtræde for tag- og overfladevand og grundejere fremover skal stå for bortskaffelsen af overfladevandet, vil grundejer få op til 40 % af tilslutningsbidraget tilbage. Det er Struer Forsyning, der skal træffe beslutning om eventuel tilbagebetaling. 22

23 2.8 Retningslinjer for genanvendelse af tagvand til husholdning Hvis tagvandet skal bruges til tøjvask eller toiletskyllevand skal det meddeles Struer Forsyning, idet der så skal betales vandafledningsbidrag af det vand, der tilledes kloakken. Der skal opsættes måler for vandforbrug i overensstemmelse med Struer Forsyning Spildevands retningslinjer herfor. Struer Forsyning Vand A/S skal forinden anlægget tages i brug syne installationerne for at sikre, at der ikke kan ske tilbageløb til vandforsyningen. For nye og eksisterende enfamiliehuse skal kommunen ikke foretage en byggeteknisk sagsbehandling (BR 2008) fra 1. januar Det er ejeren/ansøger som indestår for, at bygningsreglementets krav og gældende forskrifter overholdes. Regnvandsanlæg skal udføres efter de samme regler, som gælder for afløbsinstallationer og for vandinstallationer. Afløbsinstallationerne i jord må kun udføres af autoriserede kloakmestre, og afløbsinstallationerne i bygning samt vandinstallationerne må kun udføres af autoriserede kloak- og VVS-mestre. Vandinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 439, Norm for vandinstallationer og afløbsinstallationer reguleres gennem DS 432, Norm for afløbsinstallationer. Etageboliger og erhverv skal altid indhente byggetilladelse til installation af et regnvandsanlæg. Ved etablering af anlæg til genanvendelse af regnvand opsamlet fra tage, skal der ikke gives tilladelse til samletanken, hvis regnvandet opsamles i et produkt, der opfylder bygningsreglementet og hvis regnvandet opsamles og genanvendes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Der henvises i øvrigt til Rørcenteranvisning 003, 2000 vedrørende Brug af regnvand til WC-skyl og vaskemaskiner i boliger. 2.9 Private spildevandsanlæg indenfor kloakopland Inden for kloakopland kan nogle områder have status som enten spildevands- eller separatkloakeret (anden ejer). Her ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab et spildevandsanlæg, der efterfølgende er tilsluttet Struer Forsyning Spildevands spildevandsanlæg. Sådanne fællesanlæg betjener flere selvstændige ejendomme. Hvis mere end én ejer er ansvarlig for et spildevandsanlæg, skal grundejerne have oprettet et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligehold. Laugets vedtægter skal sendes til Byrådet og vil blive en del at anlæggets tilslutningstilladelse. Vedtægterne skal endvidere tinglyses på de enkelte ejendomme. Se i øvrigt vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg. Det fremgår af spildevandsplanens kortbilag om en ejendom er offentlig eller privat kloakeret. Hvis der er tvivl om ejerforholdet er eventuelle tinglysninger/kontrakter bestemmende for ejerforholdet. Storparceller: Områder med mange adresser på samme matrikel benævnes stormatrikler eller storparceller. Andelsboliger er et typisk eksempel på en storparcel. Kloakanlægget (hovedledninger, brønde, stikledninger mv.) på storparcellerne er private og varetages typisk via en ejerforening. På kortbilagene er kloakeringsformen angivet med samme signatur som for de øvrige kloakerede områder. Dette skyldes, at selvom der er flere adresser på storparceller, er det stadig kun en enkelt matrikel, der har afledning af spildevand til Struer Forsyning Spildevands kloaksystem. Der er således tale om private ledninger på matriklen svarende til en almindelige enkeltejendom og derfor 23

24 er storparcellen ikke markeret som et fællesprivat spildevandsanlæg. Det skal præciseres, at hvis der sker frastykning indenfor storparcellen vil kloakanlægget fortsat være et privat anlæg Betalingsvedtægten Kloakfonden administreres af Struer Forsyning. Administrationsgrundlaget i form af en betalingsvedtægt udarbejdes af Struer Forsyning og Byrådet skal godkende kloakbetalingsvedtægten. Den gældende betalingsvedtægt er fra 2014 og kan ses på Struer Forsynings hjemmeside, Betalingsvedtægten skal udarbejdes i henhold til bestemmelserne i gældende lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Betalingsvedtægten er gældende for ejendomme, der er tilsluttet Struer Forsyning Spildevands kloaksystem eller på anden måde er tilknyttet kloakforsyningen. Betalingsvedtægten har til formål at angive betalingsreglerne for opkrævning af de forskellige bidrag til finansiering af etablering, drift og vedligeholdelse af Struer Forsynings spildevandsanlæg samt betalingsmæssige forhold vedr. tømningsordningen Nykloakering Al nykloakering i forbindelse med byggemodningsområder sker som udgangspunkt efter separatkloakeringsprincippet. Såfremt det er økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, kan tag- og overfladevand bortskaffes lokalt af grundejeren selv f.eks. ved nedsivning på egen grund eller ved udledning til nærmeste recipient. Dette kræver, at oplandet i spildevandsplanen er udlagt til spildevandskloak med lokal nedsivning af tag- og overfladevand. Se endvidere afsnit Kloakering af enkeltliggende ejendomme vil ske som spildevandskloak, idet det ikke vurderes at være økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt også at fremføre en ledning til tilkobling af overfladevandet. Al ny kloak skal dimensioneres således, det lever op til Struer Kommunes serviceniveau. Når udarbejdelsen af en ny lokalplan starter op, vil Struer Kommune foretage en indledende vurdering af, om området er velegnet til nedsivning af tag- og overfladevand. Vurderingen foretages ud fra eksisterende data om jordbundstype og dybden til det øverste grundvandsmagasin i området. Såfremt disse data viser, at der er grundlag for nedsivning af tag- og overfladevand, skal der foretages en fysisk registrering af jordbundsforholdene og en pejling af grundvandsstanden i området. Såfremt kloakeringsprincippet skal ændres til spildevandskloakering med nedsivning af overfaldevand skal der udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen, hvor kloakeringsprincippet ændres fra separatkloakering til spildevandskloakering. Ovenstående model kan også bruges, hvor man blot fortsætter med den traditionelle separatkloak, hvor det er Struer Forsyning Spildevand, der er ansvarlig for bortskaffelsen af regnvandet og spildevandet. Her er det så vigtigt, at man i forbindelse med de mere alternative projekter får 24

25 fastlagt, hvem der har ansvar for drift og vedligehold af anlæg i lokalplanområdet. Dette skal afklares i lokalplanfasen. Når der skal laves en ny lokalplan i forbindelse med byggemodninger, hvad enten det drejer sig om offentlige eller private byggemodninger, så tager Struer Kommune kontakt til Struer Forsyning vedr. drøftelse af spildevandsforholdene før lokalplansforslaget kommer i offentlig stjernehøring. Ønskes anlægget overtaget af Struer Forsyning Spildevand, skal der inden projektering tages kontakt til Struer Forsyning Spildevand for afklaring af materialetyper, dimensioneringskrav mv., og der skal etableres stikledning til hver matrikel. Endvidere skal det fastlægges hvordan afregningen for overtagelsen skal ske Private byggemodninger Ved private byggemodninger skal det inden byggemodningens opstart afklares, om spildevandsanlægget ønskes overtaget af Struer Forsyning Spildevand efter endt byggemodning, eller om anlægget skal forblive et privat fællesanlæg. Desuden skal det afklares med Struer Forsyning Spildevand, om der skal etableres et bassin til overfladevand før tilslutning til regnvandsledningen. Ønskes anlægget overtaget af Struer Forsyning Spildevand, skal der inden projektering tages kontakt til Struer Forsyning Spildevand for afklaring af materialetyper, dimensioneringskrav mv., og der skal etableres stikledning til hver matrikel. Endvidere skal det fastlægges hvordan afregningen for overtagelsen skal ske. Ønskes anlægget ikke overtaget af forsyningen, etablerer Struer Forsyning Spildevand en stikledning til området, hvor spildevandsanlægget tilsluttes. Drift og vedligeholdelse af spildevandsanlægget indenfor det private område er Struer Forsyning Spildevand uvedkommende Separering af fælleskloak Separering af fælleskloak vil ske ved, at Struer Forsyning Spildevand fører separatkloak (to ledninger) frem til den enkelte ejendom, hvorefter grundejeren er forpligtet til at separere på egen grund, inden for et af kommunen fastsat tidspunkt. Fristen for separering på egen grund er som udgangspunkt fastsat til senest ½ år efter, at der er ført separatkloak frem til grundgrænsen. Afgørelsen om separering kan ikke påklages. Såfremt grundejer har behov for at ændre på kloakforholdene på egen grund, anbefales det at ændringerne foretages forinden området separatkloakeres, så grundejer er forberedt på de fremtidige krav. Der er i Spildevandsplanen ikke udpeget områder, hvor der skal ske en separering af fælleskloak ved at området udlægges til lokal nedsivning. Hvidbjerg er det sidste fælleskloakerede område, der nu er ved at blive separatkloakeret Forløb af separeringsprojekt Struer Forsyning vil i forbindelse med de enkelte projekter orientere de berørte grundejere nærmere om, hvad grundejerne skal gøre og tidspunktet herfor. Ved større separeringsprojekter vil Struer Forsyning sammen med Struer Kommune, afholde borgermøder, hvor de enkelte projekter præsenteres. 25

26 Struer Forsyning Spildevand vil herefter tage kontakt til den enkelte grundejer for nærmere at aftale forløbet, herunder placeringen af stik. Hvis en grundejer ønsker at nedsive uforurenet tag- og overfladevand i faskine skal der ansøges herom hos Struer Kommune. Såfremt det ikke medfører problemer i forhold til eksempelvis overfladevandsafstrømning og grundvandsstand kan det forventes, at separeringen kan ske ved hel eller delvis nedsivning i faskiner på egen grund, hvis det af en eller anden grund passer bedre med afløbsledningerne på egen grund. Det bliver ikke betragtet som udtræden af kloak og der ydes ikke økonomisk kompensation. Ved opstart af et separeringsprojekt gøres grundejerne opmærksom på, at de inden ½ år efter, at der er ført separatkloak frem til grundgrænsen, skal have separeret på egen grund, og at der til kommunen skal fremsendes en færdigmelding med tilhørende kortbilag fra autoriseret kloakmester. Der opfordres til, at grundejerne separerer på egen grund med det samme. Når projektet er gennemført fremsender Struer kommune til de ejere, der endnu ikke har separeret på egen grund, i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 69 en indskærpelse om, at der skal ske separering. I indskærpelsen gives en frist på 6 mdr. til at få gennemført separeringen. Herefter vil sagen vurderes med henblik på en politianmeldelse Tilslutningstilladelser til forsyningens spildevandsanlæg I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 meddeler Byrådet tilladelse til tilslutning af spildevand til forsyningens og andre spildevandsanlæg. Alle ejendomme beliggende i et i Spildevandsplanen udpeget kloakopland til kloakering er forpligtiget til at aflede spildevandet til kloaknettet, og har som sådan via spildevandsplanen en tilslutningstilladelse. For nogle virksomheder og typer af ejendomme kan det være nødvendigt med en egentlig tilladelse med vilkår. Processpildevand kræver en spildevandstilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 3 med mindre Kommunen vurderer, at mængde og sammensætning af spildevandet er af en sådan karakter, at det ikke er nødvendigt med en særskilt tilladelse. Almindeligt sanitært spildevand kan uden videre afledes direkte til kloaksystemet. Ved meddelelse af tilslutningstilladelser for processpildevand skal en række forhold tages i betragtning. Tilladelser meddeles med baggrund i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Derudover tages en række andre forhold i betragtning: I hvilken udstrækning anvendes BAT (Best Available Tecnology) i virksomhedens produktion, så mængden af spildevand mindskes og belastningen generelt nedbringes? Hvordan påvirker egenskaber, typer og mængder af stoffer og organisk materiale i virksomhedens spildevand renseanlægget? Der må ikke ske en forceret nedslidning af eller opstå kapacitets- eller driftsproblemer på spildevandsanlægget. Indeholder spildevandet miljøfremmede stoffer, som kan være problematiske for recipientens opnåelse/opretholdelse af god kemisk tilstand? 26

27 Anvendes der stoffer i produktionen, som gennem substitution kan erstattes med mindre problematiske stoffer? Kan der etableres forrensning på virksomheden, som kan reducere belastningen allerede ved kilden? Tilledningen af spildevandet må ikke være til hinder for, at slammet har en sådan kvalitet, at det kan bringes ud på landbrugsjord. Renseanlæggets udlederkrav skal kunne overholdes, og det skal vurderes, om det er nødvendigt med supplerende krav som følge af tilslutningen. På mindre virksomheder kan reguleringen være mere simpel. Det drejer sig f.eks. om virksomheder som autoværksteder, slagtere, pizzeriaer og lignende. Her er kravet ofte, at spildevandet skal passere en egnet olie- eller fedtudskiller og vilkår rettes herefter imod tømning og vedligehold af anlægget. Fastsættelse af kravene sker i individuelle tilladelser på baggrund af en afvejning af ovenstående i forhold til forureneren-betaler-princippet. Vilkårene kan både omfatte krav om forrensning, substitution og egenkontrol, ud over de egentlige krav til kvaliteten af spildevandet. Tilslutningstilladelser kan til enhver tid revideres, såfremt det måtte findes hensigtsmæssigt i forhold til driften af kloakforsyningen og det pågældende renseanlægs udledningstilladelse. Det kan for eksempel være i forbindelse med skærpede udlederkrav til renseanlægget. Endvidere kan tilslutningstilladelsen ændres iht. Miljøbeskyttelseslovens 30, såfremt tilledningen ikke sker miljømæssigt forsvarligt Tilsyn Der føres tilsyn med virksomhedens spildevandsforhold i forbindelse med det ordinære virksomhedstilsyn. Tilsynsfrekvensen afhænger af virksomhedens type og hvor god den er til at overholde lovgivningen. Frekvenserne svinger mellem 1 gang årligt og 1 gang hvert 6. år. I forbindelse med det ordinære virksomhedstilsyn vurderes de fysiske forhold på virksomheden og evt. kontrolmålinger/-beregninger gennemgås. Derudover kontrolleres egenkontrolmålinger i overensstemmelse med de vilkår, som er fastsat i virksomhedens spildevandstilladelse Driftsproblemer i kloakken Risiko for kælderoversvømmelser - hvad gør man/hvem har ansvaret? I de senere år er der konstateret flere ekstreme regnhændelser. Derfor vil der fremover være større risiko for overbelastning af de eksisterende kloakker og med kælderoversvømmelser til følge. Dertil kommer, at der med tiden er sket en noget større befæstelse af kloakoplandet end man oprindeligt har anvendt som dimensioneringsgrundlag for kloakken. Der vil alene som følge af de større arealer blive afledt mere regn til regnvandssystemet end tidligere. Spildevandsforsyningsselskabets forsyningspligt er afgrænset til at sikre, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Grundejeren skal således selv foranstalte sikring af afløb fra en eventuel kælder. 27

28 Grundejeren kan som hovedregel sikre sin ejendom mod kælderoversvømmelse via kloakanlægget ved at installere en højvandslukke eller pumpe på afløbet fra kælderen. Installationen skal udføres af en autoriseret VVS- eller kloakmester Rotter Rotter kan forårsage massive bygningsskader, herunder ødelæggelse af afløbssystemerne og samtidigt bringer de ofte smitte med sig. I henhold til Rottehandlingsplan for Struer Kommune skal antallet af rotter reduceres gennem forebyggelse og bekæmpelse jf. bek. nr. 696 af 26. juni 2012 om bekæmpelse af rotter m.v. Indsatsen overfor rotter skal blandt andet ske i samarbejde med Struer Forsyning, der har ansvaret for rottebekæmpelse og forebyggelse af rotter i spildevandsforsyningens kloaksystemer. På privat ejendom er det grundejers ansvar at sørge for, at kloaknettet er intakt, således at rotterne holdes ude af huset. Grundejere, der konstaterer eller har mistanke om, at der er rotter på privat ejendom, skal hurtigst muligt anmelde det via kommunens hjemmeside. Eventuelle skader, mangler og fejl der konstateres på egen grund, skal udbedres af ejeren for egen regning. Kommunen kan påbyde lodsejere at foretage oprydning, reparation m.v. I henhold til rottehandlingsplan er det beskrevet at Struer Kommune opsætter rottespærrer på eksisterende kommunale skoler, plejehjem og institutioner ved gentagne rotteforekomster og efter at ejendommens kloaksystem er undersøgt og renoveret, samt ved ombygning/tilbygning, hvor kloakinstallationer berøres, og hvor det er teknisk muligt. Hvis Struer Kommune er grundejer, vil der i forbindelse med byggemodning blive etableret rottespær, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. I de tilfælde hvor Struer Forsyning skal overtage kloaksystemet i et parcelhusområde, vil Struer Forsyning Spildevand blive inddraget i vurderingen af hensigtsmæssigheden af rottespær. Der er fokus på at kommunen således også selv har en forpligtigelse i forhold til rottebekæmpelse ved kommunens egne kloakledninger ind til offentlige bygninger. Nærmere information om rottebekæmpelse kan fås på kommunens hjemmeside samt på Miljøstyrelsens hjemmeside, Der er fokus på at kommunen således også selv har en forpligtigelse i forhold til rottebekæmpelse ved kommunens egne kloakledninger ind til offentlige bygninger. Struer Kommune har udliciteret opgaven med rottebekæmpelsen til et privat firma, der p.t. foretages af Mortalin A/S. I medfør af miljøbeskyttelseslovens 18 har Struer Kommune mulighed for at opkræve et gebyr for rottebekæmpelse, hvilket sker som en andel af ejendomsværdien Indsivning, private brønde Indsivning af regnvand til spildevandssystemet kan i nogle tilfælde tilskrives overfladeafstrømning af regnvand gennem kloakdæksler til private spildevandsbrønde eller via dæksler, der er taget af. Det er grundejernes ansvar at sikre, at der ikke kan ske indsivning eller tilstrømning af overfladevand til private spildevandsbrønde beliggende på eget (privat) areal. Grundejerne skal sørge for, at spildevandsbrønde ikke er placeret i lavninger, samt at dækselkoten på brøndene er i niveau med, eller så vidt muligt højere end det omkringliggende terræn. 28

29 Forbrugerens/grundejerens/vejejeres pligter: Der påhviler forbrugere/grundejere/de vedligeholdelsespligtige vejejere, herunder såvel private som offentlige en række opgaver og pligter i forhold til brugen og driften af egne installationer: Overholde tilslutningsret og -pligt svarende til kloakeringsprincippet i Spildevandsplanen, herunder separere på egen grund som følge af separatkloakering af Struer Forsyning Spildevands spildevandsanlæg Selv lade autoriseret kloakmester foretage separatkloakering af intern kloak og sikre arbejdet afsluttet i overensstemmelse med Spildevandsplanens angivelse af tidsfrister og den øvrige kommunikation med myndighed og forsyning. Betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til gældende betalingsvedtægt. Vedligeholde installationer på egen grund og sikre, at de er lovlige. Sikre tætte ledninger på egen grund. Sikre forsvarlig afledning af spildevand til offentlig kloak fra lavere niveauer end stuegulvsniveau og sikre mod tilbageløb fra kloaksystemet under skybrud. Overholde tinglyste servitutter og i øvrigt undgå at etablere bygninger m.v. oven på stikledninger på privat grund. Undgå at tildække skelbrønde. Ansvarlig for, at der ikke findes rotter på egen grund og i egen kloak. Forebygge mod rottegener ved at afbryde/fjerne ubenyttede kloakledninger. I forbindelse med den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke at følge de anvisninger/henstillinger, der fremgår af de tømningsattester som modtages Håndhævelse af ulovlige forhold Håndhævelse af ulovlige forhold foregår almindeligvis via en indskærpelse af den regel/lov/tilladelse (herefter kaldet retstilstand) som er blevet overtrådt. Indskærpelsen rettes imod den som er ansvarlig for overtrædelsen af retstilstanden. Ved en indskærpelse meddeles sædvanligvis en frist for at efterkomme indskærpelsen, og efterkommes denne foretager Struer Kommune sig ikke videre. Efterkommes indskærpelsen ikke kan sagen overgives til retsmæssig forfølgelse (politianmeldelse) uden videre. I sager hvor Struer Kommune vurderer at en overtrædelse af retstilstanden er sket ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan der også indgives politianmeldelse uden videre varsling. Ligeledes gælder det i sager hvor den manglende overholdelse af retstilstanden medfører alvorlige miljømæssige konsekvenser. Straffen for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven er almindeligvis bøde. Men hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, og der dermed er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller hvis overtrædelsen har resulteret i økonomiske fordele for den, der overtræder lovens regler, kan straffen stige til fængsel Tilsyn med spildevandsanlæg Struer Kommune fører tilsyn med spildevandsanlæg til enkeltejendomme, regnvandsudledninger og virksomheders tilslutning til Struer Forsyning Spildevands kloak eller særskilt udledning/udsprøjtning/nedsivning af spildevand mv. 29

30 Tilsynet foretages i forbindelse med eksempelvis tilladelser til ovennævnte. Staten fører tilsyn med virksomheder, der har direkte udledning af spildevand i de tilfælde, hvor staten, ifølge Miljøbeskyttelsesloven, er tilsynsmyndighed for virksomheden, f.eks. Struer Forsyning Spildevands renseanlæg. Det er dog Struer Kommune, der har tilladelseskompetencen og skal meddele og revidere vilkårene i tilladelser til Struer Forsyning Spildevands udledninger af spildevand og regnvand Ændring af afløbsforhold og belastning Ændringer af ejendommes afløbsforhold med afledning til et privat spildevandsanlæg for husspildevand (f.eks. et nedsivningsanlæg), kan medføre en større belastning (herunder øget hydraulisk belastning) på anlægget, f.eks. hvis en ejendom får et ekstra badeværelse eller udvider sengekapaciteten. Dette kan medføre, at ejendommen skal have et nyt spildevandsanlæg og evt. en ny bundfældningstank. I dag skal bundfældningstankens volumen være mindst 2 m 3, og opfylde funktionskravene fastsat i spildevandsbekendtgørelsen. Som følge heraf skal der søges om fornyet spildevandstilladelse hos Struer Kommune Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbek.nr. 939 af 3. juli 2013) skal det for spildevandsplaner klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af planen. Afgørelsen om der skal gennemføres en miljøvurdering, bekendtgøres samtidig med offentliggørelsen af spildevandsplanen. Klageberettiget er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt visse landsdækkende foreninger og organisationer. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelse være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. 30

31 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 31

TEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold

TEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold Spildevandsplan 2015-2018 Struer Kommune TEKSTBILAG 28-04-2015 Lovgivning og administrative forhold Indholdsfortegnelse 1 Lovgivning...4 1.1 Overordnet lovgrundlæg...4 1.2 Miljøbeskyttelsesloven...5 1.2.1

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 8 Administrative forhold Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Betalingsvedtægtens indhold... 4 2

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Dato: 28. februar 2014 Sags nr. 820-2013-25330 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg

Læs mere

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø Dato: 18. juni 2015 Sags nr. 820-2014-58070 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2009-2016 Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg Vedtaget af Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold

Læs mere

Nyt kloakopland - Lille Valby Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan

Nyt kloakopland - Lille Valby Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan Nyt kloakopland - Lille Valby Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2007-2012 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Lov- og plangrundlag 4 2.1 Lovgrundlag 4 2.2 Plangrundlag 4 3 Administrative forhold 6 3.1 Betalingsvedtægt

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013 Favrskov Kommune Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2013 Nyt kloakopland HIN50 samt ændring af kloakopland HIN47 for planlagt boligområde ved Haarvej i Hinnerup Sagsnr. 710-2016-2801 Udgivelsesdato 5. januar

Læs mere

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012 Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan 2007-2012 Forslag 15. oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 4 1.1 Grundlag for tillægget... 4 1.2 Indhold i tillægget...

Læs mere

Forslag til Tillæg til forslag til Spildevandsplan 2016 Vejen Kommune

Forslag til Tillæg til forslag til Spildevandsplan 2016 Vejen Kommune Forslag til Tillæg til forslag til Spildevandsplan 2016 Transportledning samt det justerede betalingsprincip ved Bobøl Deponi Kongeåen ved Vejen Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 7. Indhold. Administrative forhold og arealafgivelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 7. Indhold. Administrative forhold og arealafgivelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 7 Administrative forhold og arealafgivelse Indhold 1 Frederikssund forsyning... 2 1.1 Generelt... 2 1.2 Betalingsvedtægt... 2 1.3 Spildevandsforsyningsselskabets

Læs mere

Nedlæggelse af Ågerup Renseanlæg Spildevandsplantillæg nr. 8. Forslag

Nedlæggelse af Ågerup Renseanlæg Spildevandsplantillæg nr. 8. Forslag Nedlæggelse af Ågerup Renseanlæg Spildevandsplantillæg nr. 8 Forslag 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 1.1 Grundlag for tillægget 3 1.2 Lovgrundlag 3 1.3 Plangrundlag 4 Kommunal planlægning 4 Anden planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54482 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

Tillæg nr. 11 Spildevandsplan Vejen Kommune

Tillæg nr. 11 Spildevandsplan Vejen Kommune Tillæg nr. 11 Spildevandsplan 2008-2011 LAR på kommunens materielgård og genbrugsplads i Brørup Kongeåen ved Vejen Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Læs mere

Tillæg nr. 10 til spildevandsplan for Odder Kommune

Tillæg nr. 10 til spildevandsplan for Odder Kommune Tillæg nr. 10 til spildevandsplan 2001 2008 for Odder Kommune Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og indledning 2. Lovgrundlag 3. Miljøvurdering 4 Areal og ejerforhold 5. Ændring af kloakopland og kloakeringsprincip

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen, forslag

Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen, forslag Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen, forslag Separatkloakering i et område ved Stationsvej i Årslev November 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Sagsfremstilling...3 2.1 Status...3 2.2

Læs mere

Forslag til: Favrskov Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012. Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten

Forslag til: Favrskov Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012. Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten Forslag til: Favrskov Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2009-2012 Byggemodning og ny rundkørsel ved Hammelvej, Hadsten Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING... 3 1.1 Offentliggørelse og vedtagelse...3

Læs mere

Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen

Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen - Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen Separatkloakering i et område ved Stationsvej i Årslev November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 3 2. SAGSFREMSTILLING... 3 2.1 STATUS... 3 2.2 PLAN... 3

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg Dato: 28-02-2014 Sags nr. 820-2013-64206 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

Lille Linde Spildevandslaug

Lille Linde Spildevandslaug Tillæg 4 til Spildevandsplan 2012 2020: Lille Linde Spildevandslaug Tillæg til spildevandsplan Side 1 af 6 Indledning/ Baggrund... 3 Status... 3 Berørte ejendomme... 3 Plan... 4 Betydning for grundejere...

Læs mere

Lille Linde Spildevandslaug

Lille Linde Spildevandslaug Forslag til Tillæg 4 til Spildevandsplan 2012 2020: Lille Linde Spildevandslaug Høringsudkast Side 1 af 6 Tillæg til spildevandsplan Indledning/ Baggrund... 3 Status... 3 Berørte ejendomme... 3 Plan...

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Forbedret rensning af husspildevand i Herning Kommune Herning Kommune Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet, Indgang C 7400 Herning Tlf.: 96 28 28 28 Fax: 96 28 80 19 E-mail: teknik@herning.dk

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING SPILDEVANDSPLAN Tillæg 6 til Spildevandsplan 2012- Alminde FORSLAG I HØRING FRA 22. OKTOBER TIL 19. DECEMBER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3 1.2 Tillæg 6 i forhold

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Beskyttelse af natur og miljø er vores fælles ansvar Spildevand i det åbne land i Struer Kommune I Struer Kommune bor der ca. 22.500 indbyggere, heraf 18.000 i byer og 4.500

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2012-2015 1 - Forside - VEDTAGET Tillæg nr. 19 til spildevandsplan 2012-2015 Kloakering af arrangementsplads ved Bygholm Landbrugsskole TEKNIK OG MILJØ 1 2 - Tillæg Tillæg - Vedtaget nr.

Læs mere

Tillæg nr. 2013/5 til spildevandsplanen. Forbedret spildevandsrensning og ændring af kloakoplande

Tillæg nr. 2013/5 til spildevandsplanen. Forbedret spildevandsrensning og ændring af kloakoplande Tillæg nr. 2013/5 til spildevandsplanen Forbedret spildevandsrensning og ændring af kloakoplande Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1 2. BESKRIVELSE... 1 2.1 FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING...

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2016 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den XX. XX. 2015. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Betalingsvedtægt for Hjørring kommunale Kloakforsyning

Betalingsvedtægt for Hjørring kommunale Kloakforsyning Betalingsvedtægt for Hjørring kommunale Kloakforsyning Ikrafttrædelse januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord Lovgrundlag og omfang 4 Kapitel 1 Vedtægtens område 4 1.1 Generelt 4 1.2 Offentlig kloakforsyning

Læs mere

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S Betalingsvedtægt for Hjørring Vandselskab A/S Ikrafttrædelse dato 25 maj 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord Lovgrundlag og omfang 4 Kapitel 1 Vedtægtens område 4 1.1 Generelt 4 1.2 Vandselskabets anlæg

Læs mere

Den nye vandsektorlovs indflydelse på spildevandsplanlægningen. Nyborg den 8. juni 2016

Den nye vandsektorlovs indflydelse på spildevandsplanlægningen. Nyborg den 8. juni 2016 Den nye vandsektorlovs indflydelse på spildevandsplanlægningen Nyborg den 8. juni 2016 Den nye vandsektorlovs indflydelse på spildevandsplanlægningen 2 Den nye vandsektorlovs indflydelse på spildevandsplanlægningen

Læs mere

R A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort

R A P P O R T. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 12 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af en del af Tarm og opdateringer af kort Udarbejdet den 3. marts 2016 T i l l æ g n r. 12 t i

Læs mere

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan Vejen Kommune

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan Vejen Kommune Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2008-2011 Regnvandsbassiner mv. i Sdr. Hygum Kongeåen ved Vejen Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering Tillæg nr. 13 til Spildevandsplan 2008-2011 Side

Læs mere

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1

tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 tømningsregulativ for bundfældningstanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. FUNKTIONSKRAV

Læs mere

Spildevandsplan 2000-2009 Administration, Bilag 1 1. LOVGIVNING 2 2. KLOAKFORSYNINGENS ØKONOMI 2

Spildevandsplan 2000-2009 Administration, Bilag 1 1. LOVGIVNING 2 2. KLOAKFORSYNINGENS ØKONOMI 2 Bilag 1 Administrationspraksis Indholdsfortegnelse 1. LOVGIVNING 2 2. KLOAKFORSYNINGENS ØKONOMI 2 2.1 Særbidrag for tilledning af særligt forurenet spildevand 2 2.2 Spildevand fra samletanke mm. 2 2.3

Læs mere

Tillæg nr. 05 Spildevandsplan Vejen Kommune

Tillæg nr. 05 Spildevandsplan Vejen Kommune Vejen Kommune Tillæg nr. 05 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Nyt kloakopland ved Skodborghuskrydset Kongeåen ved Vejen Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering Vejen Kommune Tillæg

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den X.X 2012. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge

Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Stålmosen, Vindinge Spildevandsplantillæg nr. 7 vedr. nyt opland VIN-2ns, Vindinge Forslag Stålmosen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Forslag

Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Forslag Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Forslag Natur- og Miljøafdelingen Xxx 2011 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Lovgrundlag... 2 3 Forhold til øvrig planlægning... 3

Læs mere

Hvordan kommer de enkelte relevante lovbestemmelser til at se ud, når L 86 indskrives

Hvordan kommer de enkelte relevante lovbestemmelser til at se ud, når L 86 indskrives Hvordan kommer de enkelte relevante lovbestemmelser til at se ud, når L 86 indskrives lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 1. Loven har til formål at sikre hensynet til princippet

Læs mere

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til spildevandsplan 2009-2012. Hadsten Nord. Hadbjerg Nord. Futting. Grundfør. Søften Sydøst

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til spildevandsplan 2009-2012. Hadsten Nord. Hadbjerg Nord. Futting. Grundfør. Søften Sydøst Favrskov Kommune Tillæg nr. 6 til spildevandsplan 2009-2012 Hadsten Nord Hadbjerg Nord Futting Grundfør Søften Sydøst Dokumentnr. 710-2012-85982 Version 1 Udgivelsesdato 5. december 2011 Udarbejdet Anette

Læs mere

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2009-2012. Justering af oplandsgrænser i Vadstedområdet inkl. Lokalplanområde

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2009-2012. Justering af oplandsgrænser i Vadstedområdet inkl. Lokalplanområde Favrskov Kommune Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2009-2012 Justering af oplandsgrænser i Vadstedområdet inkl. Lokalplanområde 324 Nyt kloakopland for nyt boligområde ved Nørregade i Hinnerup, Lokalplanområde

Læs mere

Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord

Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Indledning og baggrund I Vandplan 1 for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015 er Isefjord og Roskilde Fjord, udpeget

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan ØDUM RØVED. Ødum øst. Ødum syd. Røved øst

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan ØDUM RØVED. Ødum øst. Ødum syd. Røved øst Favrskov Kommune Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2009-2012 ØDUM RØVED Ødum øst Røved øst Ødum syd Dokumentnr. 710-2012-7454 Version 1 Udgivelsesdato 12. januar 2012 Udarbejdet Anette Paulin Hansen Kontrolleret

Læs mere

Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen. Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen

Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen. Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 2 2.SAGSFREMSTILLING... 2 2.1 INDDRAGELSE AF BOLIGOMRÅDET SAUGSTEDVANG

Læs mere

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. juni 2012 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 2012-9211 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: - Kommende

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Herlev Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 1 til Herlev Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 1 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010 2019. Indhold 1. INDLEDNING 3 2. PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 4 3. REGNVANDSAFLEDNING FRA GAMMEL KLAUSDALSBROVEJ 4 4. FREMRYKNING AF KLOAKERING AF TIBBEVANGEN

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan Kolding Kommune Kloakering af boliger ved Lejrskov, Egholt og Rolles Møllevej August 2007 27. august 2007 Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 38/2017 Spildevandskloakering af nyt boligområde ved Assentoft - Lokalplan 638 Miljø og Teknik Indholdsfortegnelse Forord og baggrund

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02) Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 for Brønderslev Kommune. Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B-14.01 og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. NOTAT Notat om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag.

TEKNIK OG MILJØ. NOTAT Notat om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. TEKNIK OG MILJØ NOTAT Notat om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Dato: 8. august 2012 Sagsbehandler: admlv Indledning Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 25. juni 2012 bedt om en redegørelse

Læs mere

Betalingsvedtægt. Greve Spildevandsforsyning

Betalingsvedtægt. Greve Spildevandsforsyning Greve Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Greve Spildevandsforsyning 2011 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Vedtægtens område 3 Kapitel 2 Greve Spildevand A/S budget og regnskab 4 Kapitel 3 Greve Spildevand

Læs mere

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for

Læs mere

Favrskov Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Nyt kloakopland SVE08 i Svenstrup

Favrskov Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Nyt kloakopland SVE08 i Svenstrup Favrskov Kommune Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013 Nyt kloakopland SVE08 i Svenstrup Dokumentnr. 710-2015-128138 Udgivelsesdato 13. maj 2015 Udarbejdet Shakawan Amin og Erik Pedersen Kontrolleret

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde)

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde) Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021 Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde) Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Sagsbehandler: Stine Bruun Bundesen

Læs mere

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Nye regnvandsbassiner i Thorsø

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Nye regnvandsbassiner i Thorsø Favrskov Kommune Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2013 Nye regnvandsbassiner i Thorsø Dokumentnr. 710-2016-4925 Udgivelsesdato 29. oktober 2014 Udarbejdet Zaklina Dubravac/Erik Pedersen Godkendt Lone Bejder

Læs mere

Kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen

Kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen Kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen Langeland forsyning A/S Langeland Forsyning A/S er en selvstændig multiforsyningsvirksomhed, der er dannet den 9.11.2009 som en konsekvens af Vandsektorloven.

Læs mere

Solrød Spildevand A/S. Betalingsvedtægt. for

Solrød Spildevand A/S. Betalingsvedtægt. for Solrød Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Solrød Spildevand A/S Januar 2014 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Vedtægtens område 3 Kapitel 2 Solrød Spildevand A/S budget og regnskab 4 Kapitel 3 Solrød Spildevand

Læs mere

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S HOLBÆK SPILDEVAND A/S Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S Gældende fra 1. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 Forord... 3 Kapitel 1: Grundlag for vedtægten... 4 Kapitel 2: Vedtægtens

Læs mere

Betalingsvedtægt for Ishøj Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Ishøj Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Ishøj Spildevand A/S September 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Vedtægtens område, definitioner... 4 2. Kloakforsyningens budget og regnskab... 4 3. Kloakforsyningens indtægter...

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering ved Kongevejen og Højsagervej November 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Grundlag... 1 3 Planforhold... 1 4 Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Grænseflader til private kloakker m.v. 1 Der

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune

Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune Regnvandsbassin/sø ved Guldmajsvej i Skagen Forslag august 2015 Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kloakering i det åbne land via tryksystem Hvad sker der på din ejendom og hvad skal du selv gøre?

Kloakering i det åbne land via tryksystem Hvad sker der på din ejendom og hvad skal du selv gøre? Kloakering i det åbne land via tryksystem Hvad sker der på din ejendom og hvad skal du selv gøre? Side 1 af 8 Baggrund for etablering af kloak HTK Kloak A/S går i gang med kloakering i det område, hvor

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til:

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til: Tillæg til s spildevandsplan Endelig vedtagelse af tillæg nr. 4 til s spildevandsplan 2004 (gældende spildevandsplan for gl. ) for havekolonierne Skovbrynet, Ålund og Storåen. Procedure for vedtagelse,

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

HÅNDHÆVELSE I SPILDEVANDSARBEJDET S Æ R L I G T O M T I L S L U T N I N G S T I L L A D E L S E R

HÅNDHÆVELSE I SPILDEVANDSARBEJDET S Æ R L I G T O M T I L S L U T N I N G S T I L L A D E L S E R HÅNDHÆVELSE I SPILDEVANDSARBEJDET S Æ R L I G T O M T I L S L U T N I N G S T I L L A D E L S E R DET VIL JEG TALE OM Dilemmaer Tilslutningstilladelse Lokalplanens betydning Landvæsenskommissions kendelses

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 9

Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 9 Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 9 Spildevandsrensning i det åbne land ved Uhre, Vrå, Lejrskov, Ferup Skov, Jordrup, Kirsbøl, Knudsbøl og Jordrup Skov By- og Udviklingsforvaltningen Spildevandsteam

Læs mere

Tillæg nr. 2012/3 til spildevandsplanen

Tillæg nr. 2012/3 til spildevandsplanen Tillæg nr. 2012/3 til spildevandsplanen Separatkloakering af et område ved Violstræde og Assensvej i Faldsled Februar 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Sagsfremstilling...3 Status...3 Plan...4

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT. Assens Kommune

BETALINGSVEDTÆGT. Assens Kommune 1 BETALINGSVEDTÆGT For Kloakforsyningen i Assens Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Vedtægtens område 3 Kap. 2. Kloakforsyningens budget og regnskab 5 Kap. 3. Kloakforsyningens indtægter 5 Side Kap.

Læs mere

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR 2014

BETALINGSVEDTÆGT FOR 2014 BETALINGSVEDTÆGT FOR 2014 1 1 Vedtægtens område...side 3 2 Budget og regnskab...side 3 3 Tilslutningsbidrag...side 4 4 Vandafledningsbidrag...side 6 5 Særbidrag...side 7 6 Vejbidrag...side 7 7 Private

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

De mest almindelige spørgsmål

De mest almindelige spørgsmål De mest almindelige spørgsmål om spildevand i det åbne land Indhold Hvad er Spildevand i det åbne land?... 1 Hvor kan man læse at min ejendom er omfattet?... 2 Er det kun mig, der bliver kontaktet af kommunen?

Læs mere

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 37/2016 Separatkloakering af nyt boligområde ved Over Hornbæk - Lokalplan 620 Miljø og Teknik Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Spildevand i det åbne land

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Spildevand i det åbne land Holstebro Kommune Teknik og Miljø iljø - og m r u t a fn else a t t y k es -B er e t s fælle r! a v s n a Spildevand i det åbne land Holstebro Kommune Holstebro Kommune Teknik og Miljø er bl.a. i forbindelse

Læs mere

Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune

Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Vejen Kommune Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Separatkloakering i Holsted: Jørgen Hansens Vej og Højmarksvej Kongeåen ved Vejen Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2012-2015 1 - Forside - FORSLAG FORSLAG: Tillæg nr. 19 til spildevandsplan 2012-2015 Kloakering af arrangementsplads ved Bygholm Landbrugsskole Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens

Læs mere

Spildevandsplan Tillæg nr. 13. Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge

Spildevandsplan Tillæg nr. 13. Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge Spildevandsplan 2005 Tillæg nr. 13 Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Eksisterende forhold...

Læs mere

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Separering af fælleskloak i Hovslund St. By. Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Aabenraa Kommune Separering af fælleskloak i Hovslund St. By Forslag til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan juni 2013 Udgivelsesdato : juni 2013 Projekt : 14.9500.96 Udarbejdet : Knud Sibbesen Kontrolleret

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 17/2015 Placering af kloakledninger, pumpestationer og regnvandsbassiner samt udtræden for overfladevand ved separering af kloakken

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Betalingsvedtægter Svendborg Spildevand A/S

Betalingsvedtægter Svendborg Spildevand A/S Betalingsvedtægter Svendborg Spildevand A/S Indholdsfortegnelse: Sidetal: Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3.1 Tilslutningsbidrag 4 3.2 Vandafledningsbidrag

Læs mere