TEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold"

Transkript

1 Spildevandsplan Struer Kommune TEKSTBILAG Forslag Lovgivning og administrative forhold

2 Indholdsfortegnelse 1 Lovgivning Overordnet lovgrundlæg Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsplanens indhold Spildevandsbekendtgørelsen Slambekendtgørelsen Bekendtgørelse for miljøkvalitetskrav for vandområder Vandsektorloven Betalingsloven Spildevandsafgiftsloven Miljøvurderingsloven Miljømålsloven Oversvømmelsesdirektivet Badevandsdirektiv Administrative forhold Definitioner Spildevandstyper og drænvand Kloakeringsformer Procedure for at meddele påbud og håndhævelse af påbud Miljøbeskyttelseslovens påbudsregler Påbud om spildevandsrensning Politianmeldelse Valg af anlægstype Offentlig og privat kloak Afgrænsning af kloak mellem forsyningen og grundejeren Forsyningens spildevandsanlæg på privat grund - ekspropriation Vejafvanding Tilslutning til spildevandsanlægget Tilslutningspligt og ret Tidspunkt for tilslutning og manglende tilslutning Fejlkoblinger Afledningsforhold Tilslutning af ejendomme udenfor planlagt kloakopland Hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen

3 2.8 Retningslinjer for genanvendelse af tagvand til husholdning Private spildevandsanlæg indenfor kloakopland Betalingsvedtægten Nykloakering Private byggemodninger Separering af fælleskloak Forløb af separeringsprojekt Tilslutningstilladelser til forsyningens spildevandsanlæg Tilsyn Driftsproblemer i kloakken Risiko for kælderoversvømmelser - hvad gør man/hvem har ansvaret? Rotter Indsivning, private brønde Forbrugerens/grundejerens/vejejeres pligter: Håndhævelse af ulovlige forhold Tilsyn med spildevandsanlæg Ændring af afløbsforhold og belastning Miljøvurdering af planer og programmer

4 Dette bilag til spildevandsplanen indeholder 2 kapitler. Kapitel 1 beskriver den lovgivning der regulerer spildevandsområdet. Kapitel 2 beskriver det vigtigste administrative grundlag for Struer kommunens og Struer Forsyning Spildevands sagsbehandling, så der opnås en ensartet sagsbehandling. 1 Lovgivning Dette bilag indeholder uddrag af den internationale og nationale lovgivning og de bekendtgørelser og vejledning, som regulerer spildevandsområdet og planlægningen af denne. 1.1 Overordnet lovgrundlæg Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser: Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse(LBK) nr. 879 af 26. juni 2010 Spildevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Slambekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Betalingsloven: Bekendtgørelse om lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., LBK nr. 633 af 7. juni Vandsektorloven: Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Miljøvurderingsloven: Lov nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. Bekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013 om Lov om afgift af spildevand (Spildevandsafgiftsloven) Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljømålsloven: Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr. 932 af 24. september Badevandsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder. Oversvømmelsesdirektivet (Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering af og styring af risikoen for oversvømmelser). Lovbekendtgørelse nr. 950 af 3. juli 2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. (Implementerer EF-fuglebeskyttelsesdirektiv, habitatdirektiv, m.fl.) Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III). 4

5 Ud over ovennævnte lovgrundlag administreres efter følgende vejledninger: Vejledning nr. 5, 1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg Vejledning nr. 3, 2001 til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Vejledning nr. 4, 2004 om principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand Vejledning nr. 2, 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE Vejledning nr. 1, 1999 om rodzoneanlæg op til 30 PE Vejledning nr. 3, 1999 om biologiske sandfilteranlæg op til 30 PE Retningslinjer for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE fra Vejledning nr. 4, 1999 typegodkendelse af minirenseanlæg Miljøprojekter og ny viden fra Naturstyrelsen. 1.2 Miljøbeskyttelsesloven Det fremgår af lovens formålsparagraf at Loven skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlæg i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 omhandler beskyttelse af jord og grundvand, og det er i medfør af dette kapitel at nedsivningstilladelser og tilladelser til samletanke gives. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 omhandler beskyttelse af overfladevand, herunder regler for udledning, tilslutning til kloak, påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land m.m. Kapitlet fastlægger derudover de overordnede rammer for spildevandsplanen. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 regulerer virksomheder, herunder spildevandsforhold såfremt der er tale om direkte udledning fra listevirksomheder Spildevandsplanens indhold Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32, og i henhold til 5-7 i Spildevandsbekendtgørelsen. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven gælder: 32 Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1) Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og pligten helt eller delvis, 5

6 3) Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4) Den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområde, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) Hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) Afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) Efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Ifølge Spildevandsbekendtgørelsen gælder: 5 Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indehold oplysninger som nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7, samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om følgende: 1) Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. 2) De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet. 3) Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning. 4) Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand. 5) En renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet. 6) Hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7) Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. 8) Hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet, jf. 11, stk Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser på spildevandsområdet bl.a. om at kommunen skal udarbejde en plan for bortskaffelse og behandling af spildevand. Der er også bestemmelser om rettigheder og pligter for borgere og virksomheder i forhold til at tilslutte spildevand indenfor 6

7 fastlagte kloakoplande. I medfør af bekendtgørelsen meddeles tilladelse til udledning af spildevand til vandløb, søer og havet, nedsivningstilladelse, udsprøjtning på jordoverfladen, hvis det er uden jordbrugsmæssig værdi og flere specifikke regler vedr. spildevandsanlæg herunder bundfældningstanke, tømningsordning, klimatilpasning m.m Slambekendtgørelsen Denne bekendtgørelse regulerer slam og spildevand med jordbrugsmæssig værdi. I medfør af denne bekendtgørelse meddeles tilladelse til udsprøjtning af spildevand med jordbrugsmæssig værdi, eksempelvis processpildevand fra mejerier, vegetabilsk produktion m.v. Genanvendelse af spildevandsslam til landbrugsjord er reguleret i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen nr.1650 af 13/12/2006). EU s slamdirektiv er implementeret i bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen stilles skrappe krav til kvaliteten af spildevandsslammet med hensyn til såvel indholdet af tungmetaller og udvalgte miljøfremmede stoffer, samt hygiejniske og behandlingsmæssige krav. Spildevandsslammet indeholder næringsstoffer, der kan udnyttes i planteproduktionen. Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af spildevandsslam og andet affald til jordbrugsformål. Ligeledes er det forbudt at anvende ubehandlet spildevandsslam til jordbrugsformål og anvendelsen af slammet er begrænset i forhold til behandlingens omfang. Hvis spildevandsslammet ikke kan genanvendes skal det forbrændes. Slam fra renseanlæg kan tilføres landbrugsjord i henhold til bekendtgørelsen. Sediment/slam fra regnvandsbassiner bliver normalt deponeret på grund af for højt indhold af tungmetaller. Hvis det kan overholde Slambekendtgørelsens grænseværdier kan der meddeles tilladelse til udspredning efter bekendtgørelsens Bekendtgørelse for miljøkvalitetskrav for vandområder Bekendtgørelsen for miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet regulerer tilladelse til udledning af spildevand med indhold af forurenende stoffer meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 med undtagelse af almindeligt belastede separate regnbetingede udledninger. Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i, at udledning af farlige stoffer skal begrænses mest muligt ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal der fastsættes egentlige udlederkrav i tilladelserne på baggrund af de i bekendtgørelsen angivne miljøkvalitetskrav. Hvis der ikke i bekendtgørelsen er fastsat et egentligt miljøkvalitetskrav, anmodes Naturstyrelsen om forslag til et miljøkvalitetskrav. Bekendtgørelsen er sammen med vandplanerne kommunens værktøj til regulering af udledninger af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. 7

8 1.3 Vandsektorloven Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne. Nogle af hovedelementerne i vandsektorloven er adskillelse af myndighed (kommune) og drift (forsyning). Miljøministeriet har oprettet et Forsyningssekretariatet, der skal være ansvarlig for gennemførelse af benchmarking, fastsættelse af prisloft (den maksimale pris der kan opkræves af forsyningen pr. m³ spildevand) samt orientere offentligheden om resultaterne af benchmarkingen. Struer Forsyning skal foretage registrering og indberetning af oplysninger om miljøforhold, serviceog driftsforhold samt økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet. 1.4 Betalingsloven Betalingsloven danner grundlaget for udarbejdelse af en betalingsvedtægt. Kompetencen er henlagt til Struer Forsyning, medens Byrådet alene skal godkende betalingsvedtægten, herunder påse at den overholder lovgivningen. Betalingsvedtægten skal danne grundlag for opkrævning af de kloakbidrag fra forsyningens brugere, som skal finansiere udgifterne til etablering, drift og vedligehold af spildevandsanlægget. Bidragene kan udgøres af et standardtilslutningsbidrag, fast og variabelt vandafledningsbidrag, vejbidrag samt særbidrag. Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter én gang årligt størrelsen af den variable kubikmetertakst og det eventuelle faste bidrag. De fastsatte takster og bidrag skal overholde prisloftet, der udmeldes af Konkurrencestyrelsen. Den af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakst og eventuelle faste bidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende. Det er Struer Forsyning der fastsætter og varetager opkrævning af bidragene. Struer Kommune fastsætter med spildevandsplanen, hvem der er kloakeret, hvem der skal kloakeres og hvilken kloakeringstype der anvendes i oplandet. Af planen fremgår en tids- og investeringsplan for kloakeringen af nye områder og andre større kloakprojekter, og det er på baggrund af denne (eventuelt koblet med et tillæg til spildevandsplanen), at Struer Forsyning udarbejder egentlige kloakeringsprojekter. I medfør af Betalingsloven håndteres endvidere økonomien til den kommunale tømningsordning. 1.5 Spildevandsafgiftsloven Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af spildevand, der udledes til vandløb, søer eller havet. Endvidere betales der afgift af spildevand, der nedsives afgiftens størrelse afhænger af anlægstype. Der betales afgift af både det vand, der udledes via forsyningens renseanlæg og det vand, der udledes via enkelt ejendommenes spildevandsanlæg. Jo bedre man renser sit spildevand jo mindre afgift betales. Der er vedtaget en lovændring, der indebærer at priserne stiger med 50 %, hvorfor det økonomiske incitament til forbedret spildevandsrensning bliver endnu større. De forhøjede satser skal dog notificeres til EU-kommissionen. Når satserne er godkendt, vil spildevandsafgifterne blive reguleret. 8

9 I Struer Kommune opkræves spildevandsafgiften af Struer Forsyning på baggrund af målt vandforbrug. Hos de borgere, der ingen vandmålere har, vil taksten blive opgjort på baggrund af 170 m 3 pr. helårsboligenhed og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig. 1.6 Miljøvurderingsloven Loven skal sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer. Det er lovens formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Efter loven skal en kommunal spildevandsplan altid screenes for om det er nødvendigt at udføre en miljøvurdering. Hvis planen vurderes at medføre væsentlig påvirkning af miljøet foretages en egentlig miljøvurdering. 1.7 Miljømålsloven Loven fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven implementerer EU s vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Formålet er gennem vedtagelse af statslige vandplaner at sikre god økologisk tilstand i alle vandløb, søer og kystområder samt sikre grundvandsforekomsterne en god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand. 1.8 Oversvømmelsesdirektivet I 2007 kom dette nye direktiv fra Europa-Parlamentet, som blev implementeret i dansk lovgivning i Der er tre plantrin, hvor der først skal udpeges risikoområder på grundlag af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde. Derefter skal der udarbejdes fare- og risikokort, der bl.a. viser oversvømmelsesomfang og det potentielle antal indbyggere, der berøres, potentielle økonomiske skader samt potentielle miljøskader. De to første plantrin varetages af kystdirektoratet og Naturstyrelsen. I tredje plantrin skal de kommunale myndigheder på baggrund af fare- og risikokortene udarbejde risikostyringsplaner inden udgangen af Badevandsdirektiv Kommunerne skal gennem et kontrolprogram føre tilsyn med kvaliteten af badevandet ved badestrande og områder, hvor der bades. Tilsynet har først og fremmest til formål at analysere og vurdere den bakteriologiske kvalitet af vandet med henblik på at sikre en meget lav risiko for infektion med fækale bakterier. Der er krav til badevandsprofiler, der skal indeholde en liste over og en vurdering af årsager til forurening, der kan påvirke badevandet. Under kortvarig forurening f.eks. som følge af overbelastning fra nærliggende afløbssystem, skal der varsles på de enkelte badestrande. 9

10 2 Administrative forhold Formålet med beskrivelsen af det vigtigste administrative grundlag er at opnå en ensartet sagsbehandling og besvare ofte stillede spørgsmål ved at: at beskrive grundlaget for sagsbehandlingen i Struer Kommune og Struer Forsyning Spildevand at definere snitfladen mellem Struer Kommune og Struer Forsyning Spildevand indenfor en række områder at udstikke nogle generelle retningslinjer/vilkår for tilslutning til Struer Forsyning Spildevands kloak at udstikke nogle generelle retningslinjer/vilkår for tilladelser til bortskaffelse af spildevand udenfor kloakopland 2.1 Definitioner Spildevandstyper og drænvand Ved spildevand forstås al vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder og bebyggelse i øvrigt. Spildevand omfatter således eksempelvis husspildevand, processpildevand (fra virksomheder), kølevand, filterskyllevand, m.v. Tag- og overfladevand er i lovens forstand også defineret som spildevand, men benævnes i denne plan som tag- og overfladevand. Spildevand, der tilledes kloaksystemet, omfatter både forurenet spildevand der føres til renseanlæg og ikke-forurenet regnvand/overfladevand, der ledes via regnvandssystemet til recipient (vandløb, fjorde, søer og havet) eller til via nedsivning til jorden. Vand fra befæstede arealer kan enten afledes til spildevandssystemet eller til regnvandssystemet, afhængigt af, hvor forurenet vandet er. Ved befæstede arealer forstås arealer som veje, fortove og parkeringsarealer. Overfladevand fra vaskepladser, oplagspladser samt perkolat fra lossepladser har typisk et indhold af forurenende stoffer, der medfører, at det skal håndteres efter retningslinjer gældende for spildevand. Vand fra omfangsdræn ved kloakerede bygninger betragtes som tag- og overfladevand og skal som udgangspunkt tilføres regnvandsledningen. Andre typer drænvand som eks. markdræn, dræn fra fodboldbaner og andre grønne arealer, grundvandssænkende dræn m.v. betragtes hverken som spildevand eller tag- og overfladevand, men som drænvand (vandløb). Drænvand må som udgangspunkt ikke tilledes kloakledning. Ansøges Struer Kommune om tilladelse til at føre drænvand til regnvandsledning, skal Struer Forsyning kontaktes for at vurdere om der er kapacitet til dette i regnvandsledningen og give accept til tilkoblingen. Drænledninger er private anlæg, og det er altid grundejer, der skal vedligeholde disse - der kan eventuelt foreligge en partsfordeling, der definerer udgiftsfordelingen mellem private lodsejere. Dræn, der går henover 3. parts ejendom, skal håndteres via vandløbslovgivningen. 10

11 2.1.2 Kloakeringsformer Spildevandsanlæg, der opsamler og afleder spildevandet og overfladevandet, kan være udført som et anlæg der både afleder spildevand og overfladevand i samme ledning eller som et anlæg der holder spildevand og overfladevand adskilt. Fælleskloakerede områder: I disse områder er der kun én kloakledning, der modtager både overfladevand og spildevand. Her vil der kun være én stikledning ind til den enkelte ejendom. Der udføres ikke nye byggemodninger efter dette kloakeringsprincip. Separatkloakerede områder: I de separatkloakerede områder vil der være to kloakledninger. Én til spildevand og én til overfladevand. I disse områder vil der være to stikledninger ind til den enkelte ejendom og man vil være forpligtet til at aflede spildevand og overfladevand fra egen matrikel til de respektive stikledninger. Grundejer er ansvarlig for, at tilslutningen er sket til de korrekte stikledninger. Spildevandskloakerede områder: Disse områder bygger på separeringsprincippet, men der vil kun være etableret én spildevandsledning. Bortskaffelsen af overfladevandet fra området skal ske ved privat foranstaltning enten ved nedsivning eller ved udledning til recipient. Nedsivning og udledning kræver særskilt tilladelse. 2.2 Procedure for at meddele påbud og håndhævelse af påbud De adresser som ikke opfylder rensekravet og samtidig ikke er udpeget til kloakering, vil modtage et påbud om forbedret spildevandsrensning, hvis de udleder til en recipient der ikke har opfyldt målsætningen. Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne, skal dette påbud varsles i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Først herefter meddeles det egentlige påbud om forbedret rensning. I forbindelse med udstedelse af påbud skal kommunen tilbyde grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Hvis grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab, skal Struer Forsyning Spildevand orientere grundejeren om hvordan forsyningen vil sikre, at rensekravet bliver opfyldt. Ved et påbud om forbedret spildevandsrensning står det ejeren frit at vælge enten selv at udføre et anlæg, der kan opfylde de stillede krav, eller at benytte sig af tilbuddet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Vælges et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen overtager Struer Forsyning Spildevand ansvaret for spildevandsrensningen. Tilbuddet kan kun gives til helårsboliger (herunder landbrugsejendomme), hvorfra der alene afledes husspildevand, men ikke til sommerhuse og erhvervsejendomme. Helårsboliger med fællesprivate spildevandsanlæg kan heller ikke modtage tilbuddet. Der meddeles påbud om forbedret rensning, hvis følgende forhold er gældende: Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af den nedstrømsliggende recipient Recipienten der udledes til, skal dokumenteret være forurenet i et omfang der gør, at den ikke opfylder målsætningen i vandplanen. Det er ikke afgørende for et påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den konkrete recipient er lille eller stor, idet ingen ejendom har ret til at forurene. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret via konkrete målinger eller analyser. Dokumentationskravene for påbud opfyldes 11

12 gennem de tidligere amters regionplanlægning og herefter Vandplanen, samt Struer Kommunes kortlægning af spildevandsudledningerne i området Miljøbeskyttelseslovens påbudsregler Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal adressaten varsles for disse beslutninger ved en skriftligt underretning om sagen og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig efter forvaltningsloven. Ejeren bør i samme forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved beslutningen, jf. Miljøbeskyttelsesloven 75 stk. 1. Påbuddet vil indeholde en frist for, hvornår det skal være efterkommet. Uanset om ejendommen ligger indenfor eller udenfor renseklasse, og om der sker udledning til recipient eller til overfladen kan der udstede påbud om forbedret spildevandsrensning, hvis der er tale om uhygiejniske forhold. Påbud kan udstedes i henhold til spildevandsbekendtgørelsen 27 stk. 2 eller bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, 10 vedr. uhygiejniske forhold mm. Hvis der er tale om alvorlig miljøbelastning, kan der nedlægges forbud mod benyttelse af anlægget: Miljøbeskyttelsesloven 30 stk. 2: Kan forureningen ikke umiddelbart afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud imod forsat drift af anlægget Påbud om spildevandsrensning Hvis en ejendom udleder husspildevand til en recipient, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og ikke overholder de gældende rensekrav, kan det forventes at Struer Kommune stiller krav om forbedret spildevandsrensning. Ved påbud om at forbedre spildevandsrensningen, skal der samtidig tilbydes medlemskab af kloakforsyningen. Dette sker for at sikre, at ingen ejendomme i det åbne land stilles dårligere end ejendomme beliggende indenfor kloakopland. Muligheder ved påbud om forbedret rensning Når den enkelte grundejer modtager et påbud om forbedret rensning, har grundejeren 4 muligheder: 1. Etablering af eget anlæg: Grundejeren ønsker ikke at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Struer Forsyning. Ejeren sørger selv for at etablere forbedret rensning, der overholder kravet til renseklasse. 2a. Medlemskab af kloakforsyningen: Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Struer Forsyning. Struer Forsyning finansierer, etablerer, driver og vedligeholder en renseløsning, der vælges af Struer Forsyning. Anlægget ejes af grundejeren. Ejeren betaler tilslutningsbidrag og efterfølgende et årligt vandafledningsbidrag. 2b. Medlemskab af kloakforsyningen: Grundejeren tager imod tilbuddet, men foretrækker et andet anlæg end det af Struer Forsyning valgte, og som lever op til spildevandsplanens krav. Struer Forsyning finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den ønskede renseløsning. Ejeren betaler tilslutningsbidrag, et efterfølgende årligt vandafledningsbidrag samt en eventuel prisforskel på mellem den tilbudte og den ønskede renseløsning. 12

13 3: Private spildevandslaug: Flere grundejere slår sig sammen og etablerer et privat spildevandslaug med fælles rensning af spildevand. Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig for at opfylde påbuddet, og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Såfremt et påbud ikke efterleves, kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Ved løsning 2a og 2b skal grundejeren, ud over tilslutnings- og vandafledningsbidrag, afholde udgifter til ny bundfældningstank, så gældende krav opfyldes. Driftsudgifter i form af eksempelvis strøm og vand til den valgte renseløsning, omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen er ligeledes for ejerens egen regning. Desuden skal ejeren selv sørge for bortledning af tag- og overfladevand. Tømning af bundfældningstanke er i alle tre tilfælde omfattet af tømningsordningen. Ved løsning 2a og 2b afholder Struer Forsyning udgifter til tømning af bundfældningstanken. Ved løsning 3 er spildevandslauget selv ansvarlig for at opfylde påbuddet, og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Såfremt et påbud ikke efterleves, kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Kommunens administrationspraksis og regler omkring påbud efter miljøbeskyttelsesloven kan ses i afsnit 14.2: Procedure for at meddele påbud og håndhævelse af påbud Politianmeldelse Inden tidsfristen i påbuddet skal anlægget være etableret og i drift. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om et ulovligt forhold. Miljøbeskyttelsesloven 69 stk. 1: Tilsynsmyndigheden skal meddele den ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Hvis dette ikke fører til at forholdet bringes i orden, kan kommunen politianmelde den ansvarlige af hensyn til et lighedshensyn overfor de grundejere, der har gennemført de nødvendige investeringer i forbedret spildevandsrensning Valg af anlægstype Når grundejer tager stilling til hvilken spildevandsløsning, der skal etableres, er der flere forhold, der skal tages i betragtning: Miljømæssige forhold: Den valgte løsning skal opfylde den renseklasse, der er gældende for det område ejendommen er beliggende indenfor. Type af anlæg i det pågældende område beror på en konkret vurdering af afstandsforhold mm. Økonomiske forhold: Ved vurdering af økonomien indgår både anlægsudgift, driftsudgifter og levetiden af de pågældende anlæg. Driftsmæssige forhold: Der er stor forskel på vedligeholdelsesbehovet. De mest lavteknologiske anlæg vil oftest være de mindst vedligeholdelseskrævende anlæg. Der er dog ingen anlæg, der er vedligeholdelsesfri og ingen anlæg holder evigt. Holdningsmæssige overvejelser: De anlæg der er nævnt i er alle renseløsninger der opfylder de rensekrav som er angivet i tabellen. Der kan være forskellige holdning til de enkelte anlæg, ligesom pladsforhold skal tages med i betragtningen ved valg af anlægstype. 13

14 2.3 Offentlig og privat kloak Det er Struer Forsyning der ejer, driver og vedligeholder spildevandsanlæg som renseanlæg, kloakledninger, bygværker, bassiner, udløb m.m. Det er vejejere (kommunen eller staten), der ejer, driver og vedligeholder vejbrønde med stik, idet disse kun anvendes til afvanding af offentlige veje. Såfremt der er tale om private fællesveje er det de pågældende grundejere/grundejerforeninger der ejer, driver og vedligeholder vejbrønde med stik, idet disse kun anvendes til afvanding af den private fællesvej. Renseanlæg i det åbne land, der via kontraktligt medlemskab etableres, drives og vedligeholdes af Struer Forsyning Spildevand er alligevel privatejet. Det er ligeledes grundejeren, der afholder udgifter til vand og el. Alle øvrige renseanlæg er private, herunder stikledninger eller renseforanstaltninger på privat grund. I tilfælde af, at flere matrikler har fælles brug af ét kloakanlæg, betegnes dette som et fælles privat spildvandsanlæg - hvilket kræver etablering af et privat spildevandslaug Afgrænsning af kloak mellem Struer Forsyning Spildevand og grundejeren Indenfor kloakeret opland er det som udgangspunkt den matrikulære grundgrænse til ejendommen, der er snitflade mellem forsyningens stikledning og det private ledningsanlæg. Stikledninger, der forbinder den enkelte ejendom til hovedkloakken, er opdelt i en privat del og i forsyningens del. Fra skel og ind til selve huset er ledningen privat og det er grundejeren, der har ansvaret for drift og vedligehold. Ledningen, der går fra skel og ud til hovedkloakken ejes af Struer Forsyning Spildevand, som har ansvar for drift og vedligehold af denne del af stikledningen. Ved et fælles privat spildevandsanlæg ligger snitfladen ved områdeafgrænsningen (den yderste matrikulære grænse) til det fællesprivate kloakerede område. Indenfor kloakopland, er Struer Forsyning Spildevand forpligtet til at betale de udgifter, der er til etablering, drift og vedligeholdelse af kloakanlægget frem til den private grundgrænse, mens grundejeren på privat areal er forpligtet til for egen regning at sørge for udførelse, drift og vedligeholdelse af eget kloakanlæg. I nye byggemodningsområder etablerer Struer Forsyning Spildevand en skelbrønd til spildevand og en skelbrønd til regnvand i områder, der skal separatkloakeres. I områder der skal spildevandskloakeres etableres kun én skelbrønd. Skelbrøndene er private efter byggemodningen. Hvis grundejeren ønsker en skelbrønd eller flere stikledninger til grunden i områder, hvor der ændres fra fælleskloak til separatkloak eller i gamle separatkloakerede områder, skal der søges tilladelse hos Struer Forsyning Spildevand, hvor der fastsættes vilkår for udførelse og placering. Udgifter til ekstra stik eller skelbrønd afholdes for ejerens egen regning. Ved renovering og udskiftning af stikledninger i eksisterende kloakopland vil Struer Forsyning Spildevand etablere en skelbrønd, hvis der ikke allerede findes en skelbrønd. Det er Struer Forsyning Spildevand der har ansvaret for drift og vedligehold af alle stikledninger, der går fra skel eller skelbrønd tæt på skel (1 meter) og ud til hovedkloakken uanset om det er en stikledning, der etableres på grundejerens eller Struer Forsyning Spildevands foranledning. 14

15 Selvom det i lovgivningen er defineret, hvornår et kloakanlæg anses som forsyningens kloak og hvornår det er anden kloak (jf. ovenstående) er der alligevel risiko for fejltagelser og mistolkninger af regelsættet. Herunder følger en række eksempler illustreret med principskitser grænsen mellem Struer Forsyning Spildevands kloak og privat kloak. 15

16 16

17 2.4 Forsyningens spildevandsanlæg på privat grund - ekspropriation I forbindelse med kloakering i det åbne land samt ved udvidelser og ændringer af kloakoplande kan det i et vist omfang blive nødvendigt at etablere ledningsanlæg (pumpestationer, kloakledninger m.m.) på private arealer. Der skal normalt ikke afgives areal til ledningsanlæg, men Struer Forsyning Spildevands kloakledninger på privat ejendom skal sikres ved en tinglyst servitut (rådighedsindskrænkning) på de enkelte matrikler. Derimod skal man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af større pumpestationer Struer Forsyning Spildevand køber arealet til spildevandsanlægget. Grundejere, der berøres af ovennævnte, og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt under detailprojekteringen. Det søges i videst muligt omfang at indgå frivillige aftaler mellem de berørte 17

18 grundejere og Struer Forsyning Spildevand. Såfremt en sådan ikke kan opnås, vil Byrådet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 58 erhverve retten ved ekspropriation. Forud for en beslutning om ekspropriation afholdes en såkaldt åstedsforretning, hvortil grundejeren indkaldes med 4 ugers varsel. Efter at åstedsforretningen er foretaget har grundejeren 3 uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger. Herefter træffer Byrådet ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de berørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har grundejeren 4 uger til at klage skriftligt jf. kapitel 11 i Miljøbeskyttelsesloven. Hvis der klages, skal kommunen videresende denne til Miljøklagenævnet sammen med øvrigt materiale i sagen. Miljøklagenævnet kan ændre ekspropriationsbeslutningen. Anlægsarbejdet må ikke påbegyndes med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Når der foreligger en frivillig aftale eller når der er foretaget ekspropriation, skal der tinglyses en deklaration på ejendommen. Deklarationen skal beskrive den erhvervelse af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret og/eller rådighedsindskrænkning, der er opnået med aftalen eller ekspropriationen. Dette kan for eksempel være et deklarationsbælte omkring ledninger, et areal omkring et regnvandsbassin m.v. Her kan stilles krav om, at der ikke må bygges, beplantes eller i øvrigt iværksættes noget, der kan være til hinder for adgangen til spildevandsanlægget eller være til skade for anlægget og dets beståen. 2.5 Vejafvanding Indenfor kloakopland I forbindelse med etablering af veje i byområder indenfor kloakoplande etableres normalt en vejafvanding, der tilsluttes kloakken. Afvandingen består af vejbrønde med tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvandingen er en del af vejanlægget, hvorfor drift og vedligeholdelse af afvandingsanlægget påhviler vejejere (kommune/stat ved offentlige veje eller de vedligeholdelsespligtige ved de private fællesveje). Hovedkloakken tilhører Struer Forsyning Spildevand uanset om der er tale om en offentlig vej eller en privat fællesvej. For at sikre, at bundfældet materiale i vejbrønde ikke transporteres videre til hovedkloak og til recipient, bør vejbrønde oprenses mindst 1 gang om året. Det er staten/kommunen, der er ansvarlig for oprensning af vejbrønde på offentlige veje. På de private fællesveje er det de vedligeholdelsespligtige personer/foreninger, der er ansvarlig for oprensning af vejbrønde. Det bundfældede materiale fra vejbrøndene skal bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger. Udenfor kloakopland For offentlige veje fremgår det af vejloven at vejbestyrelserne afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje medmindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter alt vejudstyr - herunder vejafvanding. Kommunerne skal således efter vejlovgivningen kun afholde udgifterne til afvanding af deres egne offentlige veje, men skal ikke som vejmyndighed for de private fællesveje afholde udgifterne til vejafvanding af de private. Kommunen fordeler påbudte arbejder vedrørende istandsættelse eller vedligeholdelse af private fællesveje på landet mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger en særlig aftale om fordelingen. 18

19 Der er ikke til disse veje knyttet noget udtrykkeligt krav om, at de skal være forsynet med afløb. Vejafvanding af disse veje kan derfor kun kræves, hvis den er nødvendig for at holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal forsynes med forsvarligt afløb. Bortskaffelse af vejvand udenfor kloakopland ved for eksempel udledning til recipient kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens Tilslutning til spildevandsanlægget Tilslutningspligt og ret Efter Miljøbeskyttelseslovens 32 fastlægger Byrådet i Spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et spildevandsanlæg. Ejere af fast ejendom indenfor et kloakopland er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 forpligtet til at tilslutte sig et spildevandsanlæg, når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende fra det tidspunkt, hvor Struer Forsyning Spildevand har ført stikledning frem til skellet for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et fælles privat spildevandsanlæg. Når en ejendom er beliggende indenfor et kloakopland angivet i spildevandsplanen, har ejeren også en ret til at blive tilkoblet forsyningens spildevandsanlæg og få ført et stik frem til skellet Tidspunkt for tilslutning og manglende tilslutning Eksisterende ejendomme, der ligger i et fremtidigt bolig- eller erhvervsområde, vil som udgangspunkt blive tilsluttet i forbindelse med byggemodningen af området. Grundejere vil i god tid forinden skriftligt blive orienteret om den planlagte kloakering. Ejendommene er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 forpligtede til at blive tilsluttet, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Eksisterende ejendomme, der skal tilsluttes, vil blive meddelt en frist for tilslutning via indskærpelse efter Miljøbeskyttelseslovens 69. Hvis indskærpelsen vedrørende tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, kan kommunen være nødsaget til at politianmelde forholdet med henblik på at få tilslutningsforholdene bragt i orden. For ejendomme med nyere private anlæg, der pålægges kloakering, gives som udgangspunkt en frist for tilslutning på 15 år fra det tidspunkt, hvor tilladelse til deres eksisterende godkendte anlæg er meddelt Fejlkoblinger Når Struer Forsyning laver TV-inspektion og eller renoverer spildevandsledninger eller regnvandsledninger konstateres det lejlighedsvist, at spildevandsstikledninger fra enkelte ejendomme er tilkoblet hovedregnvandsledningen og/eller at regnvandsstikledningen er tilkoblet hovedspildevandsledningen. 19

20 Fejltilslutningen medfører, at urenset spildevand afledes via regnvandssystemet til vandløb og omvendt, at regnvand overbelaster spildevandssystemet. Det er derfor nødvendigt, at der foretages en ændring af den fejlagtige tilslutning. Der er her tale om en ulovlig aktivitet og Struer Kommune vil i henhold til miljøbeskyttelseslovens 69 indskærpe overfor den til enhver tid værende grundejer, at forholdene skal forbedres, og at spildevand og regnvand skal afledes til de korrekte stikledninger. Dokumentation for lovliggørelsen af kloaksystemet skal fremsendes til Plan og Miljø i form af et kortbilag, der viser den nye tilslutning, samt en underskrevet færdigmelding fra en aut. kloakmester. Dokumentationen skal være Plan og Miljø i hænde senest 2 måneder efter indskærpelse er sendt. Drænvand hører pr. definition under vandløbsloven, men drænledninger kan i forbindelse med kloakering af et område være afskåret/inddraget som en del af kloaksystemet, og dermed styret af miljøbeskyttelsesloven. Der kan ligge en gammel landvæsenskommisionskendelse. Det er et mål at drænvand ikke skal ledes til renseanlæg, og der kan fra regnvandsledninger være problemer med at vandløbet kan modtage de mængder af vand der kommer fra regnvandsledningerne, fordi der er koblet drænvand på. I disse situationer kan det blive nødvendigt at finde en alternativ løsning for afledning af drænvandet. Hvor drænvand, er fejlagtigt tilsluttet kloakken, er det ejers ansvar at få det frakoblet. Endvidere er det ejeren, der skal afholde udgifterne hertil. Afhængig af den konkrete sag vil kommunen meddele grundejer, at drænvand skal frakobles, ved enten at indskærpe forholdet i henhold til 69 i Miljøbeskyttelsesloven eller ved at meddele påbud efter 30 i Miljøbeskyttelsesloven. Det skal dog samtidig sikres at lodsejere, der fratages deres ret til at aflede drænvand til kloakken, stadig har anden mulighed for at aflede drænvandet/overfladevand Afledningsforhold Indenfor det i spildevandsplanen fastlagte kloakopland, er det Struer Forsyning Spildevand, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren på egen grund er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse, drift og vedligeholdelse af ledninger. I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe selv) og at det som et led i forsyningspligten er Struer Forsyning Spildevand, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Det vil sige, at ved lavtliggende huse i forhold til vejniveau påhviler det Struer Forsyning Spildevand, at finansiere og etablere en pumpestation. Hvis der er brug for særlige foranstaltninger for at lede spildevandet fra kælderplan, f.eks. en pumpe eller en kontraventil for at forhindre tilbagestuvning, påhviler udgifter og ansvar alene grundejeren Tilslutning af ejendomme udenfor planlagt kloakopland Ønskes tilslutning af en ejendom, der er beliggende udenfor kloakopland, kan ejeren forespørge hos kommunen om der er mulighed for tilslutning. Kommunens endelige vurdering vil alene kunne foretages på baggrund af en skriftlig ansøgning. 20

21 Såfremt kommunen vurderer, at en udvidelse af kloakoplandet/kloakering af ejendommen er teknisk og økonomisk forsvarlig, skal der som udgangspunkt udarbejdes et tillæg til den kommunale spildevandsplan. Det er først da at det juridiske grundlag for at blive tilsluttet kloak er på plads, og ejer af ejendommen har de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette. Da vedtagelsen af en spildevandsplan ofte er en længerevarende proces, vil man betragte den skriftlige aftale, som det juridiske grundlag, og i forbindelse med den førstkommende ændring af spildevandsplanen enten i form af et tillæg eller en egentlig revision af planen vil ejendommen optages som kloakeret. Ved vurderingen af, hvorvidt en udvidelse af kloakoplandet/tilslutning af en ejendom kan ske på teknisk og økonomisk forsvarlig vis lægger Struer Kommune/Struer Forsyning Spildevand følgende kriterier til grund: Muligheden for at koble andre ejendomme på/udvide kloakoplandet yderligere undersøges, da det vil formindske anlægsudgifterne pr. ejendom. Den miljømæssige gevinst ved tilslutningen (sårbarheden af området) Kapacitetsmæssige/driftsmæssige forhold i kloakledningen ved tilslutning af ejendommen(e) Vurdering af de økonomiske konsekvenser af tilslutningen Ud fra ovenstående kriterier vil der i de følgende eksempler være de største muligheder for, at ejendommen kan tilbydes kloakering: Økonomiske og tekniske hensyn: Ejendomme der ligger ved en trykledning/transportledning eller hvor der er planlagt en transportledning, Ejendomme der ligger i umiddelbar nærhed af eksisterende kloakoplande, Ejendomme, der ligger i et tæt bebygget område, Miljømæssige hensyn: Ejendomme, som ligger i områder med renseklasser og højt målsatte vandløb, Ejendomme, der ligger i oplande til badevandsområde/fjorde, der er påvirket af spildevandsudledning, Ejendomme, hvor nedsivning ikke er velegnet på grund af jordbundsforhold og høj grundvandsstand, områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD-områder), indvindingsopland, boringer eller andet. Struer Kommune træffer den endelige beslutning omkring muligheden for kloakering efter samråd med Struer Forsyning. Bemærk, at ejer kan vælge at tilslutte frivilligt mod betaling af tilslutningsbidrag. Hvis en ejer ønsker frivillig tilslutning, kan Struer Forsyning Spildevand vælge at finansiere ledningsanlægget frem til matrikelgrænse, såfremt Struer Forsyning Spildevand har interesse i anlægget. Lodsejer kan alternativt selv anlægge en privat ledning frem til forsyningens ledningsanlæg, i så fald er ledningen privat ejet, hvilket indebærer at drift og vedligehold påhviler lodsejer. Hvis 2 eller flere ejendomme får tilladelse til tilslutning til den offentlige spildevandsledning, skal der oprettes et fællesprivat spildevandslaug efter Struer Kommunes retningslinjer. 21

22 Såfremt der gives tilladelse til tilslutning til den offentlige spildevandsledning fra et privat ledningsanlæg, vil bestemmelserne om afledning fra stueplan ikke være gældende. Lodsejeren er selv ansvarlig for etablering og drift af det fornødne anlæg til og med tilslutningspunktet i spildevandsledningen. 2.7 Hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen I henhold til spildevandsbekendtgørelsen og Betalingsvedtægt for Struer Forsyning Spildevand A/S kan en ejendom/virksomhed, der er tilsluttet offentlig kloak, få ophævet sin tilslutningsret og pligt helt eller delvist og efterfølgende udtræde helt eller delvist af det offentlige kloakfællesskab, hvis en række forudsætninger er opfyldt: Der skal være enighed mellem kommunen og grundejeren/virksomheden. Der skal kunne opnås en alternativ tilladelse til bortskaffelse af spildevandet. Den alternative bortskaffelse må ikke give anledning til en forringelse af miljøet eller naturen. Struer Forsyning Spildevands samlede økonomi må ikke forringes væsentligt. Struer Forsyning Spildevand skal fortsat kunne fungere teknisk forsvarligt. Forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation skal være aftalt mellem grundejeren og Struer Forsyning Spildevand. Der er ikke i denne spildevandsplan udpeget områder, hvor der kan ske en udtræden af kloakfællesskabet. Ved en senere revision af spildevandsplanen, eller ved tillæg til spildevandsplanen, kan der eventuelt medtages områder, hvor der kan ske en udtræden for tag- og overfladevand. Lokal afledning af overfladevand kan ofte være en fordel i fælleskloakerede oplande, da den hydrauliske belastning af ledningsnet og renseanlæg hermed reduceres under nedbør. I Struer Kommune vil der fra 2015 ikke være oplande udlagt med fælleskloak, da det sidste område i Hvidbjerg hermed vil være separeret. I visse tilfælde kan det dog også have en positiv effekt at åbne op for lokal afledning/nedsivning i separerede oplande, hvis ejendomme herefter bortskaffer overfladevandet lokalt på egen grund. Dette er tilfældet, hvis der er tale om oplande, hvor der tilledes mere overfladevand end ledningsnettet er dimensioneret for, eller der ikke er tilstrækkelig bassinvolumen. Man skal i forbindelse med valg af den alternative bortskaffelse, som for eksempel nedsivning på egen grund, være meget opmærksom på, at det kan bevirke en øget grundvandsstigning i området, der med tiden kan vise sig at give anledning til gener i forhold til bygninger og forsumpning generelt. Det er kommunens ansvar at sikre sig, at dette er belyst i forbindelse med, at områderne delvist udtræder. Hvis det i spildevandsplanen er angivet, at hele oplande kan/bør udtræde for tag- og overfladevand og grundejere fremover skal stå for bortskaffelsen af overfladevandet, vil grundejer få op til 40 % af tilslutningsbidraget tilbage. Det er Struer Forsyning, der skal træffe beslutning om eventuel tilbagebetaling. 22

23 2.8 Retningslinjer for genanvendelse af tagvand til husholdning Hvis tagvandet skal bruges til tøjvask eller toiletskyllevand skal det meddeles Struer Forsyning, idet der så skal betales vandafledningsbidrag af det vand, der tilledes kloakken. Der skal opsættes måler for vandforbrug i overensstemmelse med Struer Forsyning Spildevands retningslinjer herfor. Struer Forsyning Vand A/S skal forinden anlægget tages i brug syne installationerne for at sikre, at der ikke kan ske tilbageløb til vandforsyningen. For nye og eksisterende enfamiliehuse skal kommunen ikke foretage en byggeteknisk sagsbehandling (BR 2008) fra 1. januar Det er ejeren/ansøger som indestår for, at bygningsreglementets krav og gældende forskrifter overholdes. Regnvandsanlæg skal udføres efter de samme regler, som gælder for afløbsinstallationer og for vandinstallationer. Afløbsinstallationerne i jord må kun udføres af autoriserede kloakmestre, og afløbsinstallationerne i bygning samt vandinstallationerne må kun udføres af autoriserede kloak- og VVS-mestre. Vandinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 439, Norm for vandinstallationer og afløbsinstallationer reguleres gennem DS 432, Norm for afløbsinstallationer. Etageboliger og erhverv skal altid indhente byggetilladelse til installation af et regnvandsanlæg. Ved etablering af anlæg til genanvendelse af regnvand opsamlet fra tage, skal der ikke gives tilladelse til samletanken, hvis regnvandet opsamles i et produkt, der opfylder bygningsreglementet og hvis regnvandet opsamles og genanvendes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Der henvises i øvrigt til Rørcenteranvisning 003, 2000 vedrørende Brug af regnvand til WC-skyl og vaskemaskiner i boliger. 2.9 Private spildevandsanlæg indenfor kloakopland Inden for kloakopland kan nogle områder have status som enten spildevands- eller separatkloakeret (anden ejer). Her ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab et spildevandsanlæg, der efterfølgende er tilsluttet Struer Forsyning Spildevands spildevandsanlæg. Sådanne fællesanlæg betjener flere selvstændige ejendomme. Hvis mere end én ejer er ansvarlig for et spildevandsanlæg, skal grundejerne have oprettet et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligehold. Laugets vedtægter skal sendes til Byrådet og vil blive en del at anlæggets tilslutningstilladelse. Vedtægterne skal endvidere tinglyses på de enkelte ejendomme. Se i øvrigt vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg. Det fremgår af spildevandsplanens kortbilag om en ejendom er offentlig eller privat kloakeret. Hvis der er tvivl om ejerforholdet er eventuelle tinglysninger/kontrakter bestemmende for ejerforholdet. Storparceller: Områder med mange adresser på samme matrikel benævnes stormatrikler eller storparceller. Andelsboliger er et typisk eksempel på en storparcel. Kloakanlægget (hovedledninger, brønde, stikledninger mv.) på storparcellerne er private og varetages typisk via en ejerforening. På kortbilagene er kloakeringsformen angivet med samme signatur som for de øvrige kloakerede områder. Dette skyldes, at selvom der er flere adresser på storparceller, er det stadig kun en enkelt matrikel, der har afledning af spildevand til Struer Forsyning Spildevands kloaksystem. Der er således tale om private ledninger på matriklen svarende til en almindelige enkeltejendom og derfor 23

24 er storparcellen ikke markeret som et fællesprivat spildevandsanlæg. Det skal præciseres, at hvis der sker frastykning indenfor storparcellen vil kloakanlægget fortsat være et privat anlæg Betalingsvedtægten Kloakfonden administreres af Struer Forsyning. Administrationsgrundlaget i form af en betalingsvedtægt udarbejdes af Struer Forsyning og Byrådet skal godkende kloakbetalingsvedtægten. Den gældende betalingsvedtægt er fra 2014 og kan ses på Struer Forsynings hjemmeside, Betalingsvedtægten skal udarbejdes i henhold til bestemmelserne i gældende lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Betalingsvedtægten er gældende for ejendomme, der er tilsluttet Struer Forsyning Spildevands kloaksystem eller på anden måde er tilknyttet kloakforsyningen. Betalingsvedtægten har til formål at angive betalingsreglerne for opkrævning af de forskellige bidrag til finansiering af etablering, drift og vedligeholdelse af Struer Forsynings spildevandsanlæg samt betalingsmæssige forhold vedr. tømningsordningen Nykloakering Al nykloakering i forbindelse med byggemodningsområder sker som udgangspunkt efter separatkloakeringsprincippet. Såfremt det er økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, kan tag- og overfladevand bortskaffes lokalt af grundejeren selv f.eks. ved nedsivning på egen grund eller ved udledning til nærmeste recipient. Dette kræver, at oplandet i spildevandsplanen er udlagt til spildevandskloak med lokal nedsivning af tag- og overfladevand. Se endvidere afsnit Kloakering af enkeltliggende ejendomme vil ske som spildevandskloak, idet det ikke vurderes at være økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt også at fremføre en ledning til tilkobling af overfladevandet. Al ny kloak skal dimensioneres således, det lever op til Struer Kommunes serviceniveau. Når udarbejdelsen af en ny lokalplan starter op, vil Struer Kommune foretage en indledende vurdering af, om området er velegnet til nedsivning af tag- og overfladevand. Vurderingen foretages ud fra eksisterende data om jordbundstype og dybden til det øverste grundvandsmagasin i området. Såfremt disse data viser, at der er grundlag for nedsivning af tag- og overfladevand, skal der foretages en fysisk registrering af jordbundsforholdene og en pejling af grundvandsstanden i området. Såfremt kloakeringsprincippet skal ændres til spildevandskloakering med nedsivning af overfaldevand skal der udarbejdes et tillæg til Spildevandsplanen, hvor kloakeringsprincippet ændres fra separatkloakering til spildevandskloakering. Ovenstående model kan også bruges, hvor man blot fortsætter med den traditionelle separatkloak, hvor det er Struer Forsyning Spildevand, der er ansvarlig for bortskaffelsen af regnvandet og spildevandet. Her er det så vigtigt, at man i forbindelse med de mere alternative projekter får 24

25 fastlagt, hvem der har ansvar for drift og vedligehold af anlæg i lokalplanområdet. Dette skal afklares i lokalplanfasen. Når der skal laves en ny lokalplan i forbindelse med byggemodninger, hvad enten det drejer sig om offentlige eller private byggemodninger, så tager Struer Kommune kontakt til Struer Forsyning vedr. drøftelse af spildevandsforholdene før lokalplansforslaget kommer i offentlig stjernehøring. Ønskes anlægget overtaget af Struer Forsyning Spildevand, skal der inden projektering tages kontakt til Struer Forsyning Spildevand for afklaring af materialetyper, dimensioneringskrav mv., og der skal etableres stikledning til hver matrikel. Endvidere skal det fastlægges hvordan afregningen for overtagelsen skal ske Private byggemodninger Ved private byggemodninger skal det inden byggemodningens opstart afklares, om spildevandsanlægget ønskes overtaget af Struer Forsyning Spildevand efter endt byggemodning, eller om anlægget skal forblive et privat fællesanlæg. Desuden skal det afklares med Struer Forsyning Spildevand, om der skal etableres et bassin til overfladevand før tilslutning til regnvandsledningen. Ønskes anlægget overtaget af Struer Forsyning Spildevand, skal der inden projektering tages kontakt til Struer Forsyning Spildevand for afklaring af materialetyper, dimensioneringskrav mv., og der skal etableres stikledning til hver matrikel. Endvidere skal det fastlægges hvordan afregningen for overtagelsen skal ske. Ønskes anlægget ikke overtaget af forsyningen, etablerer Struer Forsyning Spildevand en stikledning til området, hvor spildevandsanlægget tilsluttes. Drift og vedligeholdelse af spildevandsanlægget indenfor det private område er Struer Forsyning Spildevand uvedkommende Separering af fælleskloak Separering af fælleskloak vil ske ved, at Struer Forsyning Spildevand fører separatkloak (to ledninger) frem til den enkelte ejendom, hvorefter grundejeren er forpligtet til at separere på egen grund, inden for et af kommunen fastsat tidspunkt. Fristen for separering på egen grund er som udgangspunkt fastsat til senest ½ år efter, at der er ført separatkloak frem til grundgrænsen. Afgørelsen om separering kan ikke påklages. Såfremt grundejer har behov for at ændre på kloakforholdene på egen grund, anbefales det at ændringerne foretages forinden området separatkloakeres, så grundejer er forberedt på de fremtidige krav. Der er i Spildevandsplanen ikke udpeget områder, hvor der skal ske en separering af fælleskloak ved at området udlægges til lokal nedsivning. Hvidbjerg er det sidste fælleskloakerede område, der nu er ved at blive separatkloakeret Forløb af separeringsprojekt Struer Forsyning vil i forbindelse med de enkelte projekter orientere de berørte grundejere nærmere om, hvad grundejerne skal gøre og tidspunktet herfor. Ved større separeringsprojekter vil Struer Forsyning sammen med Struer Kommune, afholde borgermøder, hvor de enkelte projekter præsenteres. 25

26 Struer Forsyning Spildevand vil herefter tage kontakt til den enkelte grundejer for nærmere at aftale forløbet, herunder placeringen af stik. Hvis en grundejer ønsker at nedsive uforurenet tag- og overfladevand i faskine skal der ansøges herom hos Struer Kommune. Såfremt det ikke medfører problemer i forhold til eksempelvis overfladevandsafstrømning og grundvandsstand kan det forventes, at separeringen kan ske ved hel eller delvis nedsivning i faskiner på egen grund, hvis det af en eller anden grund passer bedre med afløbsledningerne på egen grund. Det bliver ikke betragtet som udtræden af kloak og der ydes ikke økonomisk kompensation. Ved opstart af et separeringsprojekt gøres grundejerne opmærksom på, at de inden ½ år efter, at der er ført separatkloak frem til grundgrænsen, skal have separeret på egen grund, og at der til kommunen skal fremsendes en færdigmelding med tilhørende kortbilag fra autoriseret kloakmester. Der opfordres til, at grundejerne separerer på egen grund med det samme. Når projektet er gennemført fremsender Struer kommune til de ejere, der endnu ikke har separeret på egen grund, i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 69 en indskærpelse om, at der skal ske separering. I indskærpelsen gives en frist på 6 mdr. til at få gennemført separeringen. Herefter vil sagen vurderes med henblik på en politianmeldelse Tilslutningstilladelser til forsyningens spildevandsanlæg I henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 meddeler Byrådet tilladelse til tilslutning af spildevand til forsyningens og andre spildevandsanlæg. Alle ejendomme beliggende i et i Spildevandsplanen udpeget kloakopland til kloakering er forpligtiget til at aflede spildevandet til kloaknettet, og har som sådan via spildevandsplanen en tilslutningstilladelse. For nogle virksomheder og typer af ejendomme kan det være nødvendigt med en egentlig tilladelse med vilkår. Processpildevand kræver en spildevandstilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 3 med mindre Kommunen vurderer, at mængde og sammensætning af spildevandet er af en sådan karakter, at det ikke er nødvendigt med en særskilt tilladelse. Almindeligt sanitært spildevand kan uden videre afledes direkte til kloaksystemet. Ved meddelelse af tilslutningstilladelser for processpildevand skal en række forhold tages i betragtning. Tilladelser meddeles med baggrund i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Derudover tages en række andre forhold i betragtning: I hvilken udstrækning anvendes BAT (Best Available Tecnology) i virksomhedens produktion, så mængden af spildevand mindskes og belastningen generelt nedbringes? Hvordan påvirker egenskaber, typer og mængder af stoffer og organisk materiale i virksomhedens spildevand renseanlægget? Der må ikke ske en forceret nedslidning af eller opstå kapacitets- eller driftsproblemer på spildevandsanlægget. Indeholder spildevandet miljøfremmede stoffer, som kan være problematiske for recipientens opnåelse/opretholdelse af god kemisk tilstand? 26

27 Anvendes der stoffer i produktionen, som gennem substitution kan erstattes med mindre problematiske stoffer? Kan der etableres forrensning på virksomheden, som kan reducere belastningen allerede ved kilden? Tilledningen af spildevandet må ikke være til hinder for, at slammet har en sådan kvalitet, at det kan bringes ud på landbrugsjord. Renseanlæggets udlederkrav skal kunne overholdes, og det skal vurderes, om det er nødvendigt med supplerende krav som følge af tilslutningen. På mindre virksomheder kan reguleringen være mere simpel. Det drejer sig f.eks. om virksomheder som autoværksteder, slagtere, pizzeriaer og lignende. Her er kravet ofte, at spildevandet skal passere en egnet olie- eller fedtudskiller og vilkår rettes herefter imod tømning og vedligehold af anlægget. Fastsættelse af kravene sker i individuelle tilladelser på baggrund af en afvejning af ovenstående i forhold til forureneren-betaler-princippet. Vilkårene kan både omfatte krav om forrensning, substitution og egenkontrol, ud over de egentlige krav til kvaliteten af spildevandet. Tilslutningstilladelser kan til enhver tid revideres, såfremt det måtte findes hensigtsmæssigt i forhold til driften af kloakforsyningen og det pågældende renseanlægs udledningstilladelse. Det kan for eksempel være i forbindelse med skærpede udlederkrav til renseanlægget. Endvidere kan tilslutningstilladelsen ændres iht. Miljøbeskyttelseslovens 30, såfremt tilledningen ikke sker miljømæssigt forsvarligt Tilsyn Der føres tilsyn med virksomhedens spildevandsforhold i forbindelse med det ordinære virksomhedstilsyn. Tilsynsfrekvensen afhænger af virksomhedens type og hvor god den er til at overholde lovgivningen. Frekvenserne svinger mellem 1 gang årligt og 1 gang hvert 6. år. I forbindelse med det ordinære virksomhedstilsyn vurderes de fysiske forhold på virksomheden og evt. kontrolmålinger/-beregninger gennemgås. Derudover kontrolleres egenkontrolmålinger i overensstemmelse med de vilkår, som er fastsat i virksomhedens spildevandstilladelse Driftsproblemer i kloakken Risiko for kælderoversvømmelser - hvad gør man/hvem har ansvaret? I de senere år er der konstateret flere ekstreme regnhændelser. Derfor vil der fremover være større risiko for overbelastning af de eksisterende kloakker og med kælderoversvømmelser til følge. Dertil kommer, at der med tiden er sket en noget større befæstelse af kloakoplandet end man oprindeligt har anvendt som dimensioneringsgrundlag for kloakken. Der vil alene som følge af de større arealer blive afledt mere regn til regnvandssystemet end tidligere. Spildevandsforsyningsselskabets forsyningspligt er afgrænset til at sikre, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Grundejeren skal således selv foranstalte sikring af afløb fra en eventuel kælder. 27

28 Grundejeren kan som hovedregel sikre sin ejendom mod kælderoversvømmelse via kloakanlægget ved at installere en højvandslukke eller pumpe på afløbet fra kælderen. Installationen skal udføres af en autoriseret VVS- eller kloakmester Rotter Rotter kan forårsage massive bygningsskader, herunder ødelæggelse af afløbssystemerne og samtidigt bringer de ofte smitte med sig. I henhold til Rottehandlingsplan for Struer Kommune skal antallet af rotter reduceres gennem forebyggelse og bekæmpelse jf. bek. nr. 696 af 26. juni 2012 om bekæmpelse af rotter m.v. Indsatsen overfor rotter skal blandt andet ske i samarbejde med Struer Forsyning, der har ansvaret for rottebekæmpelse og forebyggelse af rotter i spildevandsforsyningens kloaksystemer. På privat ejendom er det grundejers ansvar at sørge for, at kloaknettet er intakt, således at rotterne holdes ude af huset. Grundejere, der konstaterer eller har mistanke om, at der er rotter på privat ejendom, skal hurtigst muligt anmelde det via kommunens hjemmeside. Eventuelle skader, mangler og fejl der konstateres på egen grund, skal udbedres af ejeren for egen regning. Kommunen kan påbyde lodsejere at foretage oprydning, reparation m.v. I henhold til rottehandlingsplan er det beskrevet at Struer Kommune opsætter rottespærrer på eksisterende kommunale skoler, plejehjem og institutioner ved gentagne rotteforekomster og efter at ejendommens kloaksystem er undersøgt og renoveret, samt ved ombygning/tilbygning, hvor kloakinstallationer berøres, og hvor det er teknisk muligt. Hvis Struer Kommune er grundejer, vil der i forbindelse med byggemodning blive etableret rottespær, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. I de tilfælde hvor Struer Forsyning skal overtage kloaksystemet i et parcelhusområde, vil Struer Forsyning Spildevand blive inddraget i vurderingen af hensigtsmæssigheden af rottespær. Der er fokus på at kommunen således også selv har en forpligtigelse i forhold til rottebekæmpelse ved kommunens egne kloakledninger ind til offentlige bygninger. Nærmere information om rottebekæmpelse kan fås på kommunens hjemmeside samt på Miljøstyrelsens hjemmeside, Der er fokus på at kommunen således også selv har en forpligtigelse i forhold til rottebekæmpelse ved kommunens egne kloakledninger ind til offentlige bygninger. Struer Kommune har udliciteret opgaven med rottebekæmpelsen til et privat firma, der p.t. foretages af Mortalin A/S. I medfør af miljøbeskyttelseslovens 18 har Struer Kommune mulighed for at opkræve et gebyr for rottebekæmpelse, hvilket sker som en andel af ejendomsværdien Indsivning, private brønde Indsivning af regnvand til spildevandssystemet kan i nogle tilfælde tilskrives overfladeafstrømning af regnvand gennem kloakdæksler til private spildevandsbrønde eller via dæksler, der er taget af. Det er grundejernes ansvar at sikre, at der ikke kan ske indsivning eller tilstrømning af overfladevand til private spildevandsbrønde beliggende på eget (privat) areal. Grundejerne skal sørge for, at spildevandsbrønde ikke er placeret i lavninger, samt at dækselkoten på brøndene er i niveau med, eller så vidt muligt højere end det omkringliggende terræn. 28

29 Forbrugerens/grundejerens/vejejeres pligter: Der påhviler forbrugere/grundejere/de vedligeholdelsespligtige vejejere, herunder såvel private som offentlige en række opgaver og pligter i forhold til brugen og driften af egne installationer: Overholde tilslutningsret og -pligt svarende til kloakeringsprincippet i Spildevandsplanen, herunder separere på egen grund som følge af separatkloakering af Struer Forsyning Spildevands spildevandsanlæg Selv lade autoriseret kloakmester foretage separatkloakering af intern kloak og sikre arbejdet afsluttet i overensstemmelse med Spildevandsplanens angivelse af tidsfrister og den øvrige kommunikation med myndighed og forsyning. Betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til gældende betalingsvedtægt. Vedligeholde installationer på egen grund og sikre, at de er lovlige. Sikre tætte ledninger på egen grund. Sikre forsvarlig afledning af spildevand til offentlig kloak fra lavere niveauer end stuegulvsniveau og sikre mod tilbageløb fra kloaksystemet under skybrud. Overholde tinglyste servitutter og i øvrigt undgå at etablere bygninger m.v. oven på stikledninger på privat grund. Undgå at tildække skelbrønde. Ansvarlig for, at der ikke findes rotter på egen grund og i egen kloak. Forebygge mod rottegener ved at afbryde/fjerne ubenyttede kloakledninger. I forbindelse med den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke at følge de anvisninger/henstillinger, der fremgår af de tømningsattester som modtages Håndhævelse af ulovlige forhold Håndhævelse af ulovlige forhold foregår almindeligvis via en indskærpelse af den regel/lov/tilladelse (herefter kaldet retstilstand) som er blevet overtrådt. Indskærpelsen rettes imod den som er ansvarlig for overtrædelsen af retstilstanden. Ved en indskærpelse meddeles sædvanligvis en frist for at efterkomme indskærpelsen, og efterkommes denne foretager Struer Kommune sig ikke videre. Efterkommes indskærpelsen ikke kan sagen overgives til retsmæssig forfølgelse (politianmeldelse) uden videre. I sager hvor Struer Kommune vurderer at en overtrædelse af retstilstanden er sket ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan der også indgives politianmeldelse uden videre varsling. Ligeledes gælder det i sager hvor den manglende overholdelse af retstilstanden medfører alvorlige miljømæssige konsekvenser. Straffen for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven er almindeligvis bøde. Men hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed, og der dermed er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller hvis overtrædelsen har resulteret i økonomiske fordele for den, der overtræder lovens regler, kan straffen stige til fængsel Tilsyn med spildevandsanlæg Struer Kommune fører tilsyn med spildevandsanlæg til enkeltejendomme, regnvandsudledninger og virksomheders tilslutning til Struer Forsyning Spildevands kloak eller særskilt udledning/udsprøjtning/nedsivning af spildevand mv. 29

30 Tilsynet foretages i forbindelse med eksempelvis tilladelser til ovennævnte. Staten fører tilsyn med virksomheder, der har direkte udledning af spildevand i de tilfælde, hvor staten, ifølge Miljøbeskyttelsesloven, er tilsynsmyndighed for virksomheden, f.eks. Struer Forsyning Spildevands renseanlæg. Det er dog Struer Kommune, der har tilladelseskompetencen og skal meddele og revidere vilkårene i tilladelser til Struer Forsyning Spildevands udledninger af spildevand og regnvand Ændring af afløbsforhold og belastning Ændringer af ejendommes afløbsforhold med afledning til et privat spildevandsanlæg for husspildevand (f.eks. et nedsivningsanlæg), kan medføre en større belastning (herunder øget hydraulisk belastning) på anlægget, f.eks. hvis en ejendom får et ekstra badeværelse eller udvider sengekapaciteten. Dette kan medføre, at ejendommen skal have et nyt spildevandsanlæg og evt. en ny bundfældningstank. I dag skal bundfældningstankens volumen være mindst 2 m 3, og opfylde funktionskravene fastsat i spildevandsbekendtgørelsen. Som følge heraf skal der søges om fornyet spildevandstilladelse hos Struer Kommune Miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbek.nr. 939 af 3. juli 2013) skal det for spildevandsplaner klarlægges, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering af planen. Afgørelsen om der skal gennemføres en miljøvurdering, bekendtgøres samtidig med offentliggørelsen af spildevandsplanen. Klageberettiget er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt visse landsdækkende foreninger og organisationer. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelse være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. 30

31 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 31

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S Betalingsvedtægt for Hjørring Vandselskab A/S Ikrafttrædelse dato 25 maj 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord Lovgrundlag og omfang 4 Kapitel 1 Vedtægtens område 4 1.1 Generelt 4 1.2 Vandselskabets anlæg

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S HOLBÆK SPILDEVAND A/S Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S Gældende fra 1. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 Forord... 3 Kapitel 1: Grundlag for vedtægten... 4 Kapitel 2: Vedtægtens

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

f o r L a n g e l a n d S p i l d e v a n d A p S S p i l d e v a n d s f o r s y n i n g s s e l s k a b

f o r L a n g e l a n d S p i l d e v a n d A p S S p i l d e v a n d s f o r s y n i n g s s e l s k a b B e t a l i n g s v e d t æ g t f o r L a n g e l a n d S p i l d e v a n d A p S S p i l d e v a n d s f o r s y n i n g s s e l s k a b F o t o : R u d k ø b i n g R e n s e a n l æ g G æ l d e n d e

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S

Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Bilag Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S Grænseflader til private kloakker m.v. 1 Der

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3.

Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3. Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3.1 Tilslutningsbidrag 4 3.2 Vandafledningsbidrag 7 3.3 Særbidrag 9 3.4

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune

Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune Betalingsvedtægt for kloakforsyningen i Faxe Kommune 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse SIDE 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE 1 2 KLOAKFORSYNINGENS BUDGET OG REGNSKAB

Læs mere

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014

Kloakfornyelse i Svejstrup. Borgermøde 12. august 2014 Kloakfornyelse i Svejstrup Borgermøde 12. august 2014 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal Favrskov Spildevand

Læs mere

Betalingsvedtægt. for. spildevand. ved. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S

Betalingsvedtægt. for. spildevand. ved. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Betalingsvedtægt for spildevand ved Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S 2 Indholdsfortegnelse 0. Introduktion til Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. 4 1.

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Thisted Vand A/S. Betalingsvedtægt

Thisted Vand A/S. Betalingsvedtægt Thisted Vand A/S Betalingsvedtægt 1 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1... 3 Vedtægtens område... 3 Kapitel 2... 3 Thisted Vand A/S budget og regnskab... 3 Kapitel 3... 4 Thisted Vand A/S indtægter... 4 A.

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT Indholdsfortegnelse Indhold side Indledning 1 Kapitel 1, Vedtægtens område 1 Kapitel 2, Definitioner 1 Kapitel 3, Afgrænsning af Vestforsyning Spildevand A/S

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg Randers Kommune Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg Revideret december 2006 Med virkning fra 1. januar 2007 Indholdsfortegnelse Forord Lovgrundlag og omfang... 3 Kapitel 1 Vedtægtens

Læs mere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand A/S Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg under Hedensted Spildevand A/S. 1. Vedtægtens område. 2. Hedensted Spildevand A/S s budget og

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 2 Indholdsfortegnelse Forord 13 1. Bekendtgørelsens anvendelsesområde 15 1.1 Bekendtgørelsens dækningsområde

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT. For spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S

BETALINGSVEDTÆGT. For spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S 1 BETALINGSVEDTÆGT For spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S 2 Indholdsfortegnelse 1. FORORD...4 2. VEDTÆGTENS OMRÅDE...4 3. SPILDEVANDSFORSYNINGSSELSKABETS BUDGET OG

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand

Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand Forord I Egedal Kommune udføres den overordnede håndtering af spildevand af Egedal Forsyning. Egedal Forsyning er organiseret i en række aktieselskaber. Spildevandsanlægget

Læs mere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 med senere ændringer, har bestyrelsen i Rebild

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s - 2015

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s - 2015 Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s - 2015 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 2. Område... 3 3. Budget og regnskab... 3 4. Indtægter... 3 4.1 Tilslutningsbidrag... 4 4.2 Vandafledningsbidrag...

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde vedrørende kloakprojektet Askø-Dannemare 16. november 2011 Dannemare Forsamlingshus Centralisering af spildevandsrensning og kloakering af det åbne land Askø-Dannemare

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune Forsyningen juli 2007 B E T A L I N G S V E D T Æ G T S i d e 1 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.0 Vedtægtens område...

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej

Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Kloakfornyelse i Kirkevænget og Villavej Borgermøde 10. oktober 2013 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen Spildevandsplan 2013 Præsentation af udarbejdet kloakprojekt Hvad skal

Læs mere

Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015

Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015 Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015 Indledning I medfør af lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (betalingsloven), har Vallensbæk Kloakforsyning

Læs mere

Spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune

Spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune Betalingsvedtægt for NFS Spildevand A/S Spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune December 2010 Indholdsfortegnelse 1 Vedtægtens område... 3 2 NFS Spildevand A/S` budget og regnskab... 3 3 NFS Spildevand

Læs mere

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg

Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3 2001 Betalingsregler for spildevandsanlæg Indhold FORORD 7 1 SPILDEVANDSREGULERING AF BETYDNING FOR ADMINI- STRATIONEN AF LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDE- VANDSANLÆG

Læs mere

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT gældende pr. 1. januar 2014 Indholdsfortegnelse Indhold side Indledning 1 Kapitel 1, Vedtægtens område 1 Kapitel 2, Definitioner 1 Kapitel 3, Afgrænsning af

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land Vi forsøger at skabe mindst mulige gener for trafikken og de berørte ejendomme. Effektiv rensning af spildevandet Lolland Kommune har besluttet, at udpegede ejendomme i det åbne

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s Vedtægt 2011, revideret 2013 Indholdsfortegnelse 1 Vedtægtens grundlag... 3 2 Vedtægtens område... 3 3 Budget og regnskab... 3 4 Indtægter... 4 4.1 Tilslutningsbidrag...

Læs mere

ADMINISTRATIONSPRAKSIS

ADMINISTRATIONSPRAKSIS Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune Side 1 DEFINITIONER 1 Ad 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE 1 Ad 2 KLOAKFORSYNINGENS BUDGET OG REGNSKAB 2 Ad 2.1. ADMINISTRATIONSBIDRAG 2 Ad 2.2. FORRENTNING 2 Ad 3

Læs mere

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE

Det åbne land KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE KLOAKERING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND HVORFOR KLOAKERING AF EJENDOMME? TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME I ISHØJ KOMMUNE TILSLUTNING AF UKLOAKEREDE EJENDOMME 2012 UDGIFTS FORDELING GRÆNSEFLADER MELLEM

Læs mere

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S Indledning I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 har Rødovre Kommunalbestyrelse vedtaget

Læs mere

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården

Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Velkommen til informationsmøde omkring kloakering af Stenbæk og Klintegården Aftenens program - Velkomst og indledning ved Peter B. Andreasen, direktør Langeland Forsyning - Kloakering af sommerhusområderne

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Spildevandsplan 2014-2018

Spildevandsplan 2014-2018 Spildevandsplan 2014-2018 Udgivelse: 15. september 2014 Fagcenter: Natur, Miljø og Trafik Dok.nr.: 306-2014-3575 1 1 VELKOMMEN TIL ODSHERRED KOMMUNES SPILDEVANDSPLAN 2014-2018 5 1.1 FORORD... 5 1.2 INDLEDNING...

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND ALBERTSLUND A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND ALBERTSLUND A/S BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND ALBERTSLUND A/S 1 INDHOLD 1 DEFINITIONER...3 2 VEDTÆGTENS OMRÅDE...5 3 SELSKABETS BUDGET OG REGNSKAB...6 4 SELSKABETS INDTÆGTER... 7 5 TILSLUTNINGSBIDRAG...8 6 VANDAFLEDNINGSBIDRAG...

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR SPILDEVANDSANLÆG JAMMERBUGT FORSYNING A/S - 2014

BETALINGSVEDTÆGT FOR SPILDEVANDSANLÆG JAMMERBUGT FORSYNING A/S - 2014 Side 2 af 19 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1 Vedtægtens område... 4 2 Budget og regnskab... 5 3 Forsyningens indtægter... 5 3.1 Tilslutningsbidrag... 5 3.1.1 Tilslutningsbidragets størrelse... 6

Læs mere

Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse

Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse Thomas Lind Tranberg Vålse Vesterskovvej 14 4840 Vålse 06. NOVEMBER 2014 VARSEL AF PÅBUD OM TILSLUTNING TIL GULDBORGSUND FORSY- NINGS KLOAK SAMT SEPARERING AF REGN- OG SPILDEVAND PÅ EJENDOMMEN Baggrund

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

TOLDBODVEJ 20 ǀ 7100 VEJLE

TOLDBODVEJ 20 ǀ 7100 VEJLE TOLDBODVEJ 20 ǀ 7100 VEJLE Jan. 2014 Indhold KAPITEL 1 Vedtægtens område 04 KAPITEL 2 Vejle Spildevands budget og regnskab 05 KAPITEL 3 Vejle Spildevands indtægter 05 KAPITEL 4 Private spildevandsanlæg

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S 1 INDHOLD 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE... 1 2 HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S BUDGET OG REGNSKAB... 4 3 HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S INDTÆGTER...5 4 PRIVATE

Læs mere

Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand

Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand 2015 Aarhus Vand A/S Indholdsfortegnelse Forord 1. BETALINGSVEDTÆGTENS OMRÅDE... 5 2. BUDGET OG REGNSKAB FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING... 5 3. BIDRAG FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING...

Læs mere

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013

Møde med Kloakmestre i Herning. Den 24. april 2013 Møde med Kloakmestre i Herning Den 24. april 2013 Indholdet af mødet i dag Dagsorden: Et par ord om Herning Vand Strategi for kloaksaneringen i Herning og betydning for den enkelte grundejer / ejendom

Læs mere

Betalingsvedtægt. Spildevand

Betalingsvedtægt. Spildevand Betalingsvedtægt Spildevand Udgave: 1. januar 2015 Indholdsfortegnelse 3.1 Tilslutningsbidrag 3 3.1.1 Bidragets størrelse 3 3.1.2 Supplerende tilslutningsbidrag 4 3.1.3 Forfaldstidspunkt 4 3.1.4 Pristalsregulering

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Betalingsvedtægt 2014

Betalingsvedtægt 2014 Betalingsvedtægt 2014 1 INDLEDNING... 4 KAPITEL 1. ORGANISATION... 4 KAPITEL 2. DEFINITIONER... 4 KAPITEL 3. VEDTÆGTENS OMRÅDE... 6 A. FORSYNINGSOMRÅDER... 6 B. TILSLUTNING... 6 KAPITEL 4. FORSYNINGENS

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Betalingsvedtægt 2015 Lemvig Vand og Spildevand A/S

Betalingsvedtægt 2015 Lemvig Vand og Spildevand A/S Betalingsvedtægt 2015 Lemvig Vand og Spildevand A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1Vedtægtens område... 3 2 Definitioner... 3 3 Afgrænsning af Spildevandsselskabets opgaver... 4 4 Spildevandsselskabets

Læs mere

Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S, spildevandsforsyningsselskabet i Frederikshavn Kommune Januar 2015

Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S, spildevandsforsyningsselskabet i Frederikshavn Kommune Januar 2015 Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S, spildevandsforsyningsselskabet i Frederikshavn Kommune Januar 2015 I henhold til lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Vejle Spildevands budget og regnskab. Udtræden af Vejle Spildevand A/S (ophævelse af tilslutningspligten til Vejle Spildevands spildevandsanlæg)

Vejle Spildevands budget og regnskab. Udtræden af Vejle Spildevand A/S (ophævelse af tilslutningspligten til Vejle Spildevands spildevandsanlæg) Betalingsvedtægt Vejle Spildevand A/S Januar 2015 Indhold KAPITEL 1 KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 KAPITEL 8 KAPITEL 9 BILAG 1 BILAG 2 Vedtægtens område Vejle Spildevands budget

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Betalingsvedtægt for Hillerød Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Hillerød Spildevand A/S Betalingsvedtægt for Hillerød Spildevand A/S Hillerød Spildevand A/S er en virksomhed i den samlede koncern Hillerød Forsyning, som består af følgende virksomheder: Hillerød Forsyning Holding A/S, Hillerød

Læs mere

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune I medfør af lov om betalingsregler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.716

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Industrivej 1 3700 Rønne Telefon: 5690 5600 post@bornholmsforsyning.dk www.bornholmsforsyning.dk. Betalingsvedtægt. for Bornholms Spildevand A/S

Industrivej 1 3700 Rønne Telefon: 5690 5600 post@bornholmsforsyning.dk www.bornholmsforsyning.dk. Betalingsvedtægt. for Bornholms Spildevand A/S Industrivej 1 3700 Rønne Telefon: 5690 5600 post@bornholmsforsyning.dk www.bornholmsforsyning.dk Betalingsvedtægt for Bornholms Spildevand A/S 1. januar 2014 Indhold 1 Vedtægtens område... 3 2 Budget og

Læs mere

Kapitel 3. Kloakforsyningens indtægter. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag samt vejbidrag.

Kapitel 3. Kloakforsyningens indtægter. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag samt vejbidrag. Betalingsvedtægt for Frederikssund kommunale Kloakforsyning I medfør af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, har Kommunalbestyrelsen vedtaget

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2012-2020. Trykledning fra Gedsted til Stistrup. Dato: 3. februar 2014 Sags nr. 820-2013-50326

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2012-2020. Trykledning fra Gedsted til Stistrup. Dato: 3. februar 2014 Sags nr. 820-2013-50326 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2012-2020 Trykledning fra Gedsted til Stistrup Dato: 3. februar 2014 Sags nr. 820-2013-50326 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan...

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring

Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring Spildevandsrensning i det åbne land Forsyningernes udfordring DANVA - Dansk Vandkonference 2010 12. og 13. oktober i Århus Henrik Frier, Århus Vand A/S Indledning og baggrund 90.000 enkeltejendomme skal

Læs mere

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s

Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Orienteringsmøde om kloakering af sommerhusområder Mariagerfjord Kommune & Mariagerfjord Vand a s Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Dagsorden Dagsorden Velkomst Baggrund

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT FOR FREDERIKSHAVN SPILDEVAND A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR FREDERIKSHAVN SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT FOR FREDERIKSHAVN SPILDEVAND A/S Betalingsvedtægt for Frederikshavn Spildevand A/S, spildevandsforsyningsselskabet i Frederikshavn Kommune I henhold til lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGT. Spildevandsforsyningen. Januar 2015 ÆRØVAND

BETALINGSVEDTÆGT. Spildevandsforsyningen. Januar 2015 ÆRØVAND BETALINGSVEDTÆGT Spildevandsforsyningen Januar 2015 ÆRØVAND 1 Betalingsvedtægt for spildevandsforsyningen under Ærø Vand A/S. I henhold til lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10.

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10. Gribskov Kommune Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt Udkast 10. september 2014 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Nuværende forhold 4. Fremtidige

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

BETALINGSVEDTÆG T. Frederiksberg Kloak A/S

BETALINGSVEDTÆG T. Frederiksberg Kloak A/S BETALINGSVEDTÆG T Frederiksberg Kloak A/S 1 Indhold 1. Grundlag for vedtægten...3 2. Vedtægtens område...3 3. Forsyningens organisering...4 4. Information...4 5. Ordforklaring...4 6. Hovedledninger...5

Læs mere

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg Januar 2014

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg Januar 2014 Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg Januar 2014 Bilag 6 BM4-13 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.1 Lovgrundlag m.v. 1.2 Vedtægtens område 1.3 Definitioner Kapitel 2 2.1 Spildevandsforsyningens budget og

Læs mere