Forårsvandring. Loppemarked på fællesarealet?

Transkript

1 Forårsvandring Som led i vores målsætning om at bevare og forbedre Frugthaven som rekreativt område har Bestyrelsen besluttet at gennemføre en "forårsvandring". Det skete Grundlovsdag, lørdag den 5.juni 2004 med deltagelse af Vejudvalget og andre fra bestyrelsen. På vandringen blev bl.a følgende efterset: Rabatten, herunder rødder og hække Vejhjørner Jævnlig kørsel med større vogne Vejfladens stand Skelpositioner (overensstemmelse med matrikelkort) Opmagasinering af køretøjer, herunder campingvogne Bjørneklo Vandringen observerede kun enkelte forhold, som kræver en opfølgning. De pågældende grundejere vil modtage en henvendelse herom. Forårsvandringen vil blive gentaget næste år. Loppemarked på fællesarealet? Skal der være loppemarked med efterfølgende grill-fest på fællesarealet denne sommer? To af foreningens medlemmer vil gerne tage initiativet. Har I lyst til at være med, så giv snarest besked til (læg en seddel med navn, adresse og evt. tlf.nr. i postkassen hos): Anita, Blommevænget 13 eller Marie Louise Reinhard, Blommevænget 11 Formand: Arne Wangel, Jægersborgvej 70, 2.tv., 2800 Kgs. Lyngby, , aw@ipl.dtu.dk Kass.: Erik Lund-Hansen, Bistrup Park 31, 3460 Birkerød, , erik.lund-hansen@uccflakt.com

2 Information fra Holløse Frugthaves Grundejerforening - Sommeren 2004 Godt naboskab Foreningens bestyrelse lægger vægt på at bevare Holløse Frugthave som et rekreativt område af høj kvalitet. Vi har nedenfor samlet en række henstillinger til medlemmerne, som der gennem årene har været enighed om at håndhæve. Vi håber, at de kan medvirke til at fremme et godt naboskab i Frugthaven. Ideen stammer fra Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn, som i 2002 vedtog retningslinjer for Godt Naboskab. Hunde skal føres i snor på Frugthavens veje, efterladenskaber fjernes, og løse hunde på egen grund skal holdes bag lukket indhegning Græsslåning og anvendelse af motordrevne redskaber i perioden 1.maj til 30.september finder kun sted inden kl. 19 på hverdage og inden kl. 12 på søn- og helligdage Beplantning langs veje skal beskæres jf. gældende regler, som årligt annonceret af kommunen i lokalpressen Græsrabatten langs vejene bør jævnligt slås, og holdes fri for rødder for ikke at skade vejen Afbrœndning af haveaffald kan kun foretages på steder og i perioder, hvor det er tilladt af brandmyndighederne og kun i overskyet vejr eller regnvejr. Iøvrigt henvises til Genbrugsstationen i Skærød Radio og musik benyttes, så det ikke er til gene for andre. Parkering af egen bil sker inde på grunden (gæsteparkering kan ske i rabatten) Forekomst af rotter skal straks anmeldes til Helsinge kommune, som sørger for bekæmpelse Planer for om- og tilbygning på grunden fremsendes til Foreningen i god tid inden påbegyndelse med henblik på at sikre overensstemmelse med deklarationen for området. Iøvrigt bør der vises hensyn over for naboer, og tvivlsspørgsmål må søges løst ved samtale og i mindelighed.

3 Bestyrelsen Kilde: Kæmpe-Bjørneklo Bekæmpelse Hvilken strategi man vælger til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo afhænger oftest af, hvor mange planter, man skal bekæmpe. Der er overordnet tre måder at fjerne planterne på, nemlig rodstikning/opgravning, slåning eller græsning. Desuden kan man standse spredning af planter fra et areal ved at fjerne blomsterskærmene før frøene modnes. Det ta'r flere år Uanset hvilken bekæmpelsesmetode der anvendes, vil det tage flere år at få Kæmpe-Bjørneklo helt væk fra et areal. Frøene kan ligge op til 7-8 år i jorden og stadig være spiredygtige og mange steder er der også risiko for, at planten efter afsluttet bekæmpelse, igen indvandrer fra naboarealer. Bortset fra græsning skal bekæmpelse gentages 2-3 gange i løbet af sommerhalvåret for at være effektiv. I langt de fleste tilfælde vil indsatsen være mest krævende det første år, hvorefter den gradvis kan reduceres. Selv efter at der på et areal ikke længere er set Kæmpe-Bjørneklo, vil det dog være en god ide at holde øje med om nogle frø skulle være spiret og nye planter på vej.

4 om dræbersnegle Kilde: Miljøstyrelsen, 15.april Dræbersneglens rigtige navn er spansk skovsnegl (lat. Arion Lusitanicus). Sneglenes øgenavn kommer nok af, at de er altædende, og kan volde store skader på planter - dog ikke træer.sneglen er brunrød og 5-15 cm lang. Sneglen er lidt mindre end den røde skovsnegl, som den ofte forveksles med. Sneglene kan i løbet af sommeren og efteråret lægge op til 400 æg. De nye snegle overvintrer i f.eks. kompostbunker eller hulrum i jorden. Sneglene kommer frem igen omkring april/maj. Milde vintre og regnfulde somre giver sneglene ekstra gode livsbetingelser. Lange tørre, varme perioder eller kolde vintre med frost holder bestanden nede, da en stor andel af æg og unger dør. Spredningen af sneglen foregår især med jord og plantemateriale, f.eks. ved transport af haveplanter og -affald, hvor æg og unger kan være i jorden. Grønne tips til at holde bestanden nede Indsamling og aflivning i kogende vand er den mest simple måde at holde bestanden nede på i haven. Brug handsker ved indsamling, da sneglenes tykke slim er vanskelig at få af hænderne og indeholder colibakterier. Sneglene kan også indsamles ved at lægge rabarberblade, plast eller papirsække på jorden. Sneglene vil så gemme sig i fugten og mørket her i dagtimerne og kan samles og dræbes med kogende vand. Sneglene kan også dræbes ved at blive hakket over med en spade. Salt og saltet vand bør ikke anvendes, da det formodentlig er pinefuldt for sneglen. Sneglenes kan også aflives, ved at fylde en skål med f.eks. øl eller mælk, og grave den lidt ned i jorden, så 1-1½ cm rager op over jordoverfladen. Lugten vil tiltrække sneglene, som vil drukne i skålen. Mere at vide Plantedirektoratet under Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri har nedsat en ekspertgruppe, som har udarbejdet folderen: Iberisk skovsnegl (Grøn viden nr. 124, april 1999). Folderen, der koster 20,- kr., kan købes hos Danmarks Jordbrugsforskning tlf Interesserede kan også rekvirere en uddybende beskrivelse af dræbersneglen i Frontlinien, der er Miljøministeriets informationscenter, tlf , frontlinien@frontlinien.dk. Frontlinien har åbent mandag til fredag kl Skadedyr Kilde: Helsinge Kommunes hjemmeside, 25.juni 2004

5 Bier og hvepse: Råd og vejledning kan fås ved henvendelse til Skadedyrslaboratoriet - Tlf Se også Spørg om skadedyr på deres hjemmeside. Gode råd vedrørende bisværme kan fås hos Dansk Biavlerforening - Tlf Mosegrise og muldvarpe: bekæmpes ikke. Rotter: Rottetilhold på ejendomme og sikringsordninger, d.v.s. aftaler om forebyggende rottebekæmpelse anmeldes til: Mortalin, Bådehavnsgade 44 A, 2450 København SV. Telefon: Træffetid: Mandag - torsdag: , fredag: Hjemmeside: Mortalin.dk Kun autoriserede eller bemyndigede personer eller personer, der er undergivet en autoriseret persons instruktion og arbejder på dennes ansvar må bekæmpe rotter med kemiske midler. Dette indebærer, at borgerne ikke længere kan få udleveret rottegift. Vær opmærksom på de fire tegn på rotter: Lyde: Piben og kradsen i panelerne, under gulvet eller på loftet kan være tegn på rotter. Det kan også være mus eller lækat, mår eller andre dyr. Lad kommunens skadedyrsbekæmper afgøre, hvem der er på færde. Lugt: Rotter efterlader sig en skarp og ubehagelig lugt, der minder om både kloak og grisestald. Ekskrementer: Rotter efterlader sig ekskrementer. Efterladenskaberne er sorte, cylinderformede og ca. 6 mm tykke og 17 mm lange. De spidser til i den ene ende. Huller: Udendørs kan rotter afsløre sig ved umotiverede huller i jorden. Det kan for eksempel være i nærheden af et dæksel eller i nærheden af husets fundament. Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på at rotter har undermineret overfladen. Huller: Indendørs kan rotterne gnave sig igennem paneler, vægge og gulve. Hullerne er som regel cirkelrunde og behøver ikke at være større end en to-krone. Hold øje med friske afgnavede træspåner.

6 Metoder til bekæmpelse Bestandens størrelse Rodstikning/ opgravning Slåning Græsning Fjernelse af skærme Små bestande, typisk 5-10 stk. Anbefales I orden, men rodstikning/opgravning giver hurtigere resultater Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frøsætning Mindre bestande, typisk stk. Noget tidskrævende, men kan anbefales som den mest sikre metode til bekæmpelse, især i blød jord Slåning kan overvejes forud for rodstikning/ opgravning eller græsning Muligheden bør undersøges. Er dog ofte kun muligt, hvis der er naboarealer, som afgræsses Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frøsætning Store bestande, mere end 1000 stk. Tidskrævende, næppe realistisk i hård jord Slåning kan overvejes forud for græsning Der bør etableres græsning Skærme, der kan kaste frø i vandløb og søer bør fjernes Begynd i marts Et godt råd i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er, at man skal begynde bekæmpelsen i marts - april, så snart de første skud titter op af jorden. På det tidspunkt er planten meget sårbar og risikoen for at få plantesaft på huden kan relativt let begrænses, men husk ved al bekænpelsesarbejde at beskytte huden, da plantesaften i forbindelse med sollys kan give et voldsomt eksemligende udslæt. Hav ordentlig beklædning og handsker på og arbejd helst i overskyet vejr. Skyl hurtigt med rigeligt vand og sæbe, hvis du alligevel har fået plantesaft på dig. Kun på egne arealer Det er ikke tilladt at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo på arealer der tilhører andre, medmindre det sker efter aftale med ejeren.