KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Skjoldhøjskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Skjoldhøjskolen 414 Elever 52,5% Af distriktets elever 21 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 38,7% Af skolens elever har dansk som andetsprog Skjoldhøjskolen Skjoldhøjvej Tilst Tlf.: Skoleleder: Lars Kjems lakj@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Den gode skole skaber vi sammen, er det grundlæggende motto for arbejdet på Skjoldhøjskolen. Det betyder bl.a. at alle interessenter er vigtige aktører i, at Skjoldhøjskolen er en god skole fagligt og socialt. Vi har fokus på, at kerneydelsen er læring og trivsel. Af vores værdigrundlag fremgår det, at vi på Skjoldhøjskolen gennem et trygt, mangfoldigt og ambitiøst, fællesskab skaber grundlaget for en skole med vægt på faglig læring og personlig udvikling for det enkelte barn. Vi skaber engagerende, udfordrende og udviklende læringsmiljøer i et nysgerrigt, troværdigt og respektfuldt samarbejde Vi forventer, at ledelsen og personale er ambitiøse, robuste, og parate til evaluering og udvikling af praksis. Vi forventer, at alle ser potentialet i alle børn og unge, og at det pædagogiske personale er i stand til at opstille tydelige læringsmål for eleverne og har fokus på elevernes læring. Vi har ca. 410 elever, som er fra 24 forskellige etniske grupper. Dette giver en mangfoldighed, som vi ser som en resurse, og som vi arbejder for at blive bedre til at sætte i spil. Vi prioriterer et tæt samarbejde med dagtilbud og klubtilbuddet i lokalområdet, det betyder, at der er aftaler, der skal sikre at børn og forældre oplever et samarbejde og ikke en overgang. Vi har frem til 2015 fokus på følgende områder: - At Skjoldhøjskolen, i 2015, er en skole, der er så attraktiv for forældre og børn, at mindst 75 % af distriktets elever starter i indskolingen. - At resultaterne ved afgangsprøverne, i 2015, viser en tydelig forbedring i forhold til resultaterne i juni, således at mindst i 80 % af afgangsprøverne i 2015 ligger skolens gennemsnitskarakter på 6 eller derover, og at skolens gennemsnitskarakter i alle afgangsprøverne i 2016 ligger på 6 eller derover. - At det kan dokumenteres, at medarbejdere og elever trives på skolen. - At lærer og pædagoger samarbejder om at skabe en alsidig, varieret skoledag med fokus på dannelse og læring. - At eleverne ser meningen i læringen og synes, at det er sejt at være dygtig. Vi er en skole, der har høje ambitioner for vores resultater både fagligt og trivselsmæssigt. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Faglighed, udfordringer og øget karaktergennemsnit. Synlighed i lokalområdet. Fremtidig struktur for og samarbejde med SFO. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Faglighed, udfordringer og øget karaktergennemsnit Fokus på resultaterne af de kommunale test, de nationale test, ved standpunktkaraktererne og ved afgangsprøverne. Der er i efteråret lavet en systematik for opfølgningen på resultaterne og for opfølgningen i undervisningen efterfølgende. Ved opfølgningen på de kommunale og de nationale test deltager skolens ledelse, de relevante vejledere og de relevante lærere. Resultaterne vurderes, og der laves en opfølgende plan for arbejdet i undervisningen for den kommende periode, hvorefter der igen evalueres, om de ønskede resultater er opnået. Der er i igangsat et projekt under Undervsiingsministeriet om større fagligt udbytte for tosprogede. En indsats som er gjort til et samlet skoleudviklingsprojekt for alle skolens elever. Der arbejdes således med forforståelse, tydelige læringemål og evalueringer heraf i alle klasser for alle elever. Som en del af projektet gennemfører alle lærere et aktionslæringsprojekt, hvor der netop er fokus på forforståelse, tydelige læringsmål og evaluering. Projektet fortsætter i 2014/15. Der er i efteråret 2014 sat fokus på faglighed og klasserumsledelse. Der er indført teaterring, som gør, at elever og lærere er i klassen, når det ringer til undervisning. Der er indført fast procedure med, at planen for lektionen(erne) skrives på tavlen, og der er fokus på tydelige læringsmål for eleverne. Synlighed i lokalområdet I efteråret 2014 er iværksat et samarbejde mellem dagtilbud, klubtilbud og skole med henblik på at skabe et tæt samarbejde og en stærk sammenhængskraft i lokalområdet. Der vil i foråret 2015 blive afholdt møder med foreninger mv. i lokalområdet med henblik på et tættere samarbejde og som opfølgning på folkeskolereformen. Fremtidig struktur for og samarbejde mellem undervisingsdelen og fritidsdelen Med udgangspunkt i skolen kerneydelse (dannelse og læring) samarbejder lærere og pædagoger om den enkelte klasse. Der er etableret et pædagogisk team for hver klasse, hvor tilknyttede pædagoger og lærere er medlemmer. Det pædagogiske team planlægger/gennemfører dagen for eleverne/børnene, så dannelsen og læringen optimeres. Der er tydelige mål for læringen og dannelse for eleverne i undervisningen og i fritiden. Der er en beskrivelse af forventningerne og rammerne for samarbejdet, som bl.a. tager udgangspunkt i Mål og indholdsbeskrivelsen for SFO. Hele Sfo-en flyttes ind på skolen, som fører til at lokalerne optimeres til dette. Det forventes at Sfo-en organiseres i 2 afdelinger som er beliggende i samme lokaler, som undervisningen foregår i. Dette vil føre til store muligheder for at etablere samarbejde på tværs af dagen fra 6.30 til RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT Bedre resultater i de kommunale test og ved afgangsprøverne. Se senere. Der foreligger en beskrivelse af samarbejdet mellem dagtilbud, klubtilbud og skole, og det førte fælles bestyrelsesmøde er afholdt.

6 sig ved...: FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At den gode skole skaber vi sammen. At arbejde for det gode forældrefællesskab om skolen og klasserne, bl.a. ved at afholde sensommermarked for hele skolen, fine middage for forældrene på 6. klassetrin. At inddrage forældrene i skolens arbejde, bl.a. ved at invitere til workshop på skolen om, hvad man som forældre synes er godt og skidt ved skolen, samt at invitere til fællesarrangementer om vigtige teamer i skolen At inddrage forældre ved problemer i konkrete klasser, bl.a. ved uro eller mobning At inddrage forældre ved enkeltelever i problemer, fagligt, socialt eller adfærdsmæssigt At være tydelige i de gensidige forventninger Som resultat ser vi, at... Forældrene vurderer, at de i høj grad medvirket til skole/hjemsamarbejdet. Der er en fremgang i forældrens vurdering af kontakten til personalet, men stadig under kommunegennemsnittet. Der er tilbagegang i forældrens tilfredshed med skole/hjemmsamarbejdet samlet set. Der er en fremgang i vurderingen af, at der er tydelige forventninger til forældrene, men stadig under kommunegennemsnittet. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 68,8% 80,2% 71,7% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 53,2% 65,4% 67,4% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 43,4% 53,5% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 67,1% 81,7% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 68,0% 77,7% 71,6% 79,7%...SFO samlet set 91,0% 90,2% 88,2% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Tydelige læringsmål for den enkelte elev fagligt og socialt. Forforståelse. Differentiering, herunder arbejde med læringsstile. Anerkendende tilgang. Som resultat ser vi, at... Fremgang i karaktererne ved afgangsprøverne, karakteren for de tosprogede er stigende og ligger over kommunegennemsnittet, karakteren for eleverne i den svagest 1/4 er steget og ligger nu på kommunegennemsnitet. Der er fortsat behov for en indsats for de dygtige elever. Deres karakter er også stigenden men ligger under kommunegennemsnittet. Elevernes vurdering af hvor ofte de får ros i undervisningen ligger under kommunegennemsnittet. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 5,4 5,1 5,5 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 4,5 5,-6 6,2 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,0 4,8 5,9 6,6 Dansk skriftlig orden 6,2 5,-3 - Dansk mundtlig 6,0 7,7 8,2 7,9 Matematik færdigheder 5,1 5,5 6,7 7,4 Matematik problemløsning 4,4 4,4 5,7 6,5 Engelsk mundtlig 6,2 6,6 6,2 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,8 5,5 6,6 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 6,8 <3-7,7 Tysk mundtlig - 3,3-6,2 Fransk mundtlig - 7,6-7,3 Historie mundtlig ,5 Samfundsfag mundtlig 6,1 6,1 5,2 7,3 Kristendomskundskab mundtlig ,8 Biologi skriftlig 5,8 5,3 6,8 7,2 Geografi skriftlig 6,1 <3 <3 7,5 Mundtlig matematik - 6,1 7,2 Tysk skriftlig - 6,9 8,1 Fransk skriftlig - 5,4 6,5 Samlet gennemsnit 5,5 5,4 6,3 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 4,8 5,0 6,0 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 2,6 2,4 2,8 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 8,4 8,8 9,4 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 48,6% 55,3% 43,8% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 78,1% 82,6% 75,0% 92,5% 1. klassetrin 75,6% 84,4% 91,7% 91,1% 2. klassetrin 91,7% 90,9% 87,9% 93,0% 3. klassetrin 87,5% 91,9% 90,7% 94,5% 4. klassetrin 90,9% 86,0% 88,2% 92,7% 5. klassetrin 88,9% 94,9% 89,2% 91,9% 6. klassetrin 89,4% 87,8% 94,7% 90,8% 7. klassetrin 86,8% 78,6% 75,0% 88,4% 8. klassetrin 86,8% 81,8% 73,5% 87,5% 9. klassetrin 93,8% 87,9% 84,6% 87,2% 10. klassetrin 60,0% ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 43,4% 47,6% 50,0% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 52,8% 42,9% 45,8% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 89,1% 72,5% 73,2% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 45,0% 61,5% 68,4% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... At eleverne får et gratis tilbud om morgenmad hver morgen, så de er klar til dagens udfordringer. At klassens team konkret følger op på resultaterne i eleverne trivselsundersøgelse i den enkelte klasse, under ledelse af den pædagogiske leder. At forældrene inddrages i arbejdet. Som resultat ser vi, at... Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel er faldet en smule og ligger under kommunegennemsnittet. Eleverne generelt svarer, at de har det godt. Elevernes tilfredshed med skolen ligger lavere i end i. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 81,5% 79,3% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 87,9% 95,5% 93,8% 97,1% 1. klassetrin 91,1% 100,0% 95,8% 96,6% 2. klassetrin 97,1% 97,7% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 95,0% 97,3% 100,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 95,3% 97,1% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 97,4% 97,3% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 96,4% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 97,1% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 97,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin 100,0% ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 97,7% 95,3% 88,6% 94,0% 5. klassetrin 91,1% 97,4% 75,7% 92,9% 6. klassetrin 100,0% 92,0% 94,9% 93,8% 7. klassetrin 84,2% 90,5% 71,4% 93,1% 8. klassetrin 81,6% 93,9% 77,1% 91,4% 9. klassetrin 93,8% 84,8% 92,3% 91,6% 10. klassetrin 60,0% ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 90,9% 90,2% 82,9% 93,6% 5. klassetrin 95,6% 82,1% 83,3% 93,3% 6. klassetrin 93,6% 100,0% 89,7% 94,2% 7. klassetrin 89,5% 92,9% 92,9% 92,8% 8. klassetrin 97,4% 90,9% 88,6% 93,9% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 97,4% 92,8% 10. klassetrin 80,0% ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,7 3,5 3,4 3,3 2,3 1,3 1,9 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,1 6,1 5,5 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 13,2 10,9 10,8 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 6,6% 5,4% 5,4% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 42% 32% 34% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 21,7% 22,0% 18,9% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 42,4% 81,0% 40,6% 82,2% 1. klassetrin 68,9% 31,3% 83,3% 80,8% 2. klassetrin 83,3% 84,1% 90,9% 85,7% 3. klassetrin 85,0% 83,8% 86,0% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 90,9% 26,8% 30,3% 40,2% 5. klassetrin 86,7% 47,4% 19,4% 46,6% 6. klassetrin 93,5% 48,0% 48,6% 57,4% 7. klassetrin 89,5% 47,6% 42,9% 54,7% 8. klassetrin 81,6% 46,9% 42,9% 53,9% 9. klassetrin 93,8% 31,3% 47,2% 54,3% 10. klassetrin 80,0% ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 14,6 31,4 20,0 11,7 6. klassetrin 25,0 25,0 17,3 17,2 9. klassetrin 34,5 27,8 22,5 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 2,6% 0,0% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 6,3% 6,1% 2,8% 3,6% 10. klassetrin 0,0% ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 2,6% 0,0% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 0,0% 6,1% 2,7% 10,2% 10. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 19,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 51,3% 62,2% 60,5% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 20,5% 8,9% 5,3% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... At være anerkendede og se resursen/potentialet hos alle elever. At eleverne oplever sig set, hørt og forstået. At det er grundlæggende vigtigt at arbejde med fællesskabet. At der reageres hurtigt og præcist mod mobning Som resultat ser vi, at... Eleverne generelt svarer, at de har en ven i skolen i et omfang, der ligger på den kommunale målsætning. Forældrene i i samme omfang som i vurderer, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen. Andelen er lavere end kommunegennemsnittet. Flere elever i end i svarer, at de ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet. Andelen af forældre, der svarer, at de er tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning, er faldet i samme periode. Andelen af forældre, der svarer, at der foregår mobning i barnets klasse er i samme periode faldet fra 15,6 % til 14,1%, men ligger stadig over kommunegennemsnittet, 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 97,0% 95,7% 96,9% 97,7% 1. klassetrin 97,8% 96,9% 91,7% 97,7% 2. klassetrin 94,4% 100,0% 97,0% 98,4% 3. klassetrin 97,5% 100,0% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,4% 94,6% 98,5% 6. klassetrin 97,9% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 97,4% 97,6% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 97,4% 100,0% 94,3% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 97,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin 100,0% 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 66,3% 66,4% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 47,7% 37,1% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 79,5% 59,5% 74,3% 73,1% 5. klassetrin 64,4% 71,8% 54,1% 70,9% 6. klassetrin 91,5% 64,0% 72,2% 71,2% 7. klassetrin 81,6% 83,3% 71,4% 69,3% 8. klassetrin 65,8% 84,8% 82,9% 71,9% 9. klassetrin 100,0% 75,8% 74,4% 72,0% 10. klassetrin 60,0% ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 87,9% 91,3% 93,8% 96,5% 1. klassetrin 97,8% 100,0% 100,0% 95,0% 2. klassetrin 91,7% 93,2% 97,0% 96,4% 3. klassetrin 97,5% 97,3% 88,4% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 79,5% 83,7% 85,7% 88,1% 5. klassetrin 84,4% 89,7% 83,8% 91,2% 6. klassetrin 95,7% 86,0% 97,4% 94,8% 7. klassetrin 97,4% 92,9% 92,9% 95,7% 8. klassetrin 100,0% 93,9% 100,0% 96,6% 9. klassetrin 93,8% 93,9% 100,0% 97,0% 10. klassetrin 100,0% ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 70,6% 66,2% 56,5% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 15,6% 14,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har fokus på at den samlede tilfredshed med undervisningsdelen er faldet med 6 %-point og ligger under kommunegennemsnittet. Skolebestyrelsen har gennem de sidste år været opmærksom på tendensen og har i efteråret i samarbejde med ledelse og medarbejdere i forbindelse med LUP en udarbejdet en målsætning og som følge heraf en strategi, der har til hensigt at vende udviklingen. s målsætning er: Helt grundlæggende arbejder vi ud fra holdningen om, at den gode skole skaber vi sammen gennem faglighed og fællesskab Målene er: At Skjoldhøjskolen, i 2015, er en skole, der er så attraktiv for forældre og børn at mindst 75 % af distriktets elever starter i indskolingen. At resultaterne ved afgangsprøverne, i 2015, viser en tydelig forbedring i forhold til resultaterne i juni, således at mindst i 80 % af afgangsprøverne i 2015 ligger skolens gennemsnitskarakter på 6 eller derover, og at skolens gennemsnitskarakter i alle afgangsprøverne i 2016 ligger på 6 eller derover. At det kan dokumenteres, at medarbejdere og elever trives på skolen. At lærer og pædagoger samarbejder om at skabe en alsidig, varieret skoledag med fokus på dannelse og læring. At eleverne ser meningen i læringen og synes, at det er sejt at være dygtig. Der er udarbejdet strategier for de forskellige områder, som kan ses på skolens hjemmeside. For at sikre sammenhæng mellem status som fremgår af kvalitetsrapporten, og det arbejde, der foregår, og som skal foregå i 2014 og 15, har skolebestyrelsen valgt at strukturere kommentarerne til kvalitetsrapporten efter målsætningen. At Skjoldhøjskolen, i 2015, er en skole, der er så attraktiv for forældre og børn at mindst 75 % af distriktets elever starter i indskolingen. 52,5 % af distriktets elever går på Skjoldhøjskolen i. Ved indskrivningen fra blev der indskrevet ca. 65 % af distriktets elever. Tallene for 2014 er endnu ikke endelige, men meget tyder på, at tallet bliver ca. 59 %. Der arbejdes med at skabe tydelig sammenhæng mellem dagtilbud, klub og skole. Den sammenhæng medfører bl.a. at målsætninger fra dagtilbud, med forældrenes godkendelse, videreføres i børnehaveklassen. Det sker bl.a. gennem at forældrene til nyindskrevne elever i april og maj indkaldes parvis til en samtale med en pædagog fra dagtilbuddet, en klassepædagog, en børnehaveklasselærer, dagtilbudslederen og skolelederen. På mødet er der mulighed for at fortælle om barnet, fortælle om tiden i børnehaven og tale om skolen. Samtalen skal lægge grund for et godt skole/hjemsamarbejde og oplysningerne vil indgå i klassedannelsesprocessen. Den generelle tilfredshed med SFO er faldet med 2 %-point, og men tilfredsheden ligger fortsat over kommunegennemsnittet. Som en del af strategien for at få flere elever til at vælge Skjoldhøjskolen er der ligeledes fokus på SFO. Der sker en modernisering af SFO-området inde på skolen, og der er fra skolens side investeret ca kr. i legeredskaber herunder to multibaner. Det bemærkes, at den generelle tilfredshed med skolen er dalet i forhold til, et forhold der har været opmærksomhed på i forbindelse med opstilling af ovenstående mål. En tese i den sammenhæng er, at forældrenes tilfredshed med skolen vil stige i takt med, at elevernes faglige resultater bliver bedre, og at eleverne trives bedre og kommer glade hjem for skole. Det er ligeledes skolebestyrelsens vurdering, at der skal være fokus på kommunikation, så de initiativer, der er iværksættes, og de resultater, der er opnås, bliver formidlet til forældre og lokaleområde. At resultaterne ved afgangsprøverne, i 2015, viser en tydelig forbedring i forhold til resultaterne i juni, således at mindst i 80 % af afgangsprøverne i 2015 ligger skolens gennemsnitskarakter på 6 eller derover, og at skolens gennemsnitskarakter i alle afgangsprøverne i 2016 ligger på 6 eller derover. 32 KVALITETSRAPPORT Det fremgår af kvalitetsrapporten, at karaktererne ved afgangsprøverne på Skjoldhøjskolen er stigende, at vi i matematiktest og i læsetest på 3. årgang på fineste vis lever op til kommunens målsætning. Det fremgår at skolens dygtigste elever får bedre og bedre karakterer, det sammen gør sig gældende for skolens to-sprogede

33 elever. Ligeledes er der en stigning, dog i mindre omfang, i resultaterne for skolens svageste elever. Det er skolebestyrelsen vurdering, at indsatsen for at forbedre de faglige resultater går i den rigtige retning. Det er ligeledes bestyrelsens vurdering, at det er vigtigt fortsat at have fokus på området, og der er tilfredshed med, at der ledelsesmæssigt følges op på resultaterne i de nationale test, de kommunale test, elevernes standpunktskarakterer og deres fravær. At det kan dokumenteres, at medarbejdere og elever trives på skolen. Rapporten viser, at der er færre elever, der oplever mobning, og ligeledes at der er færre forældre, der oplever, at der er mobning i deres børns klasser. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at eleverne svarer, at de er mindre glade for deres skole i end de var i, og at deres oplevelse af at få ros ligeledes er faldet. Der er iværksat opfølgning på hver klasses trivselsundersøgelse. Vi er ikke i mål med nogle af områderne - vil blive bedre fagligt, vi vil have bedre trivsel og dermed mindre mobning, og vi vil arbejde i vores SFO, så vil opnår, at vi igen kommer til at ligge markant over kommunegennemsnittet i forældretilfredsheden. Vi har fokus på eleverne resultater, og vi gør det klart for vores elever i 9. klasse, at vi er ambitiøse på deres vegne, så vi ser frem til at den positive tendens i karakterudviklingen fortsætter. Det er skolebestyrelsens vurdering, at de mål der er opstillet i forbindelse med skolens stategiplan/lup fortsat er de mål som skolen skal arbejde efter. Ud over at fortsætte arbejdet for at opnå de skitserede mål, skal der arbejdes på kommunikationen over for forældrene så de oplever de indsatser der gøres i hverdagen. Især skal der være fokus på kommunikationen om indsatsen for at forebygge mobning. Selve indsatsen mod mobningen skal der fortsat være fokus på. Der sker bl.a. ved at der følges op på klassernes trivselsrapport og ved at det er tydeligt for alle at der reageres klart og tydeligt hvis der opleves mobning. Afslutningsvist gør skolebestyrelsen opmærksom på, at der er udarbejdet en Hvidbog for skolens udvikling i forbindelse med folkeskolereformen. En udvikling der skal medføre, at skolens samlede resultater forbedres.