Indholdsfortegnelse. - D e b l å s i d e r - ISSN årg an g nr

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad D en d a n s k e L a n d in s p e k tø rfo re n in g L in d e v a n g s A llé F re d e rik s b e rg te le fo n H je m m e s id e : w w w.d d l.o rg e -m a il:d d l@ d d l.o rg F ax: R edaktion og a n n o n ce e ksp e d itio n sam m e sted R edaktø r: la n d in sp e ktø r K je ld Lohm ann S chøler ISSN årg an g nr Indholdsfortegnelse side 86 Meddelelsesbladet Udsendelser til medlemmer Sekretariatets telefontider Personalia 87 Faglig kalender 88 Generalforsamlingsprotokol A LF's ordinæ re generalforsam ling PA LF's ordinæ re generalforsam ling Orientering om MIA Livslang uddannelse på AAU 91 Fra Danmarks Statistik 92 Annoncer Stillinger tilbydes 95 ALF's feriehuse - D e b l å s i d e r - 33 Kendelse fra Landinspektørnævnet 35 M inisterielle skrivelser m.m. Naturklagenævnet 38 Vejdirektoratet 40 Fra dom stolene m.v.

2 2001 side 86 Landinspektørens Meddelelsesblad M e d d e l e l s e s b l a d e t U d s e n d e l s e r t i l m e d l e m m e r N r d e a d lin e u d k o m m e r ca. 1 22/12 15/ /1 1 5 / /2 1 5 / /3 2 5 /4 1 7 /4 1 5 / /5 1 5 /6 D e n 4. m aj 2001 L a n d in s p e k tø re n s M e d d e le lse sb la d, 43. å r g a n g n r. 5 D en 3. m aj 2001 P L F 's sk riv e lse v e d r. fo rre tn in g s s ta tis tik fo r U d s e n d t til la n d in s p e k tø rfo rre tn in g e rn e /7 1 5 /8 9 (gf-nr.) 2 / 7 (a n n.o p ta g e s ej) 2 0 /8 10 S æ m r. (a n n.o p ta g e s ej) 2 7 / /8 1 5 / /9 1 5 / / / / /1 2 Stillingsannoncer Ekspediton: Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé Frederiksberg Telefon Telefax bs@ddl.org S e k r e t a r i a t e t s t e l e f o n t i d e r P ris 24 k r. p r. sp a lte m m. + m o m s M in im u m sp ris 600 kr. + m o m s. M a n d a g - to rsd a g kl F re d a g kl P e r s o n a l i a Kompagniskaber m.v. D e n 1. m aj 2001 h a r L a n d in s p e k tø re m e C a rste n sen og K a n stru p I / S o v e rta g e t T o rb e n G re e n fo rts a n d e l a f H a r- b o es Eftf. I /S. D e t s a m m e n la g te firm a v id e re fø re s fra B irk erø d m e d firm a n a v n e t C a rs te n s e n o g K a n stru p 1 /S. Ansættelser D en 1. a p ril 2001 e r la n d in s p e k tø r S ø ren T ø stese n a n s a t h o s L a n d in sp e k tø rfirm a e t, U lrik k e n b o rg P la d s, L y n g b y. D e n 1. m aj 2001 e r la n d in s p e k tø r M o rte n L u n d s g a a rd a n s a t h o s N e lle m a n n & B jø m k jæ r, A alb o rg. D e n 1. m aj 2001 e r la n d in s p e k tø r M arie K lau s tr u p a n sa t h o s P o u l G e rt C a rste n s e n & O le K a n stru p, B irk erø d. D e n 1. m aj 2001 e r la n d in s p e k tø r N ie ls M a d s e n a n s a t h o s Sonofon, A alborg. D e n 1. ju n i 2001 e r la n d in s p e k tø r M o rte n L in n e m a n n M a d s e n a n s a t h o s H e n n in g E lm strø m, M ariag e r

3 Landinspektørens Meddelelsesblad 2001 side 87 Faglig kalender Danske aktiviteter: a u g u s t 2001 a fh o ld e r A A U Trafikdage p å A a lb o rg U n iv e rsite t s e p te m b e r 2001 a fh o ld e r DdL og PLF generalforsamling p å S can d ic H o te l, Å rh u s V o k to b e r 2001 a fh o ld e r D e n d a n s k e L a n d in sp e k tø rfo re n in g s e f te r u d d a n n e ls e s u d v a lg k u rs e t Ekspropriation p å S c an tic o n C o m w e ll R e b ild B akker, S k ø rp in g n o v e m b e r 2001 afh o ld es GI i Samfundet, Danske Kortdage Andre nordiske aktiviteter: s e p te m b e r 2001 a fh o ld e s N o rd is k B y g g d a g 2001, F in la n d ia -h u set, H e l sin g fo rs. N æ rm e re o p ly s n in g e r k a n fås v e d h e n v e n d e ls e til sek retariatet. Internationale aktiviteter: FIG Fédération Internationale des Géométres o k to b e r 2001 a fh o ld e s Spatial Information for Sustainable Development, Conference and Commission 3 annual meeting. Organized by ISK (Institution Surveyors Kenya) in co-operation with UN-Habitat, commission 3 and others i N airobi n o v e m b e r 2001 afh o ld es International Symposium on Spatial Data Infrastructure (SDI) p å U n iv e rs ity o f M e lb o u m e, A u stra lia a p ril 2002 a fh o ld e s 22. FIG kongres og 25. FIG - General Assembly, Washington DC (USA) m aj 2003 a fh o ld e r FIG Working Week and 26. General Assembly, E ilat, Israel. M aj 2004 a fh o ld e s FIG W o rk in g w e e k a n d 27. General Assembly, A th e n m aj 2005 a fh o ld e r FIG W o rk in g W eek o g 28. General Assembly, C airo. A u g u s t/s e p te m b e r 2006 a fh o ld e s 23. FIG kongres og 29. FIG - General Assembly, M iin c h en, T y sk la n d. Andre internationale aktiviteter: a u g u s t 2001 In te rn a tio n a l C a rto g ra p h ic A sso c ia tio n (ICA ) Commision on Map Generalisation. C all fo r p a rtic ip a tio n, H o n g K o ng a u g u s t International Kongres for Kartografi, IC A P eking, K ina s e p te m b e r 2001 a fh o ld e r IF H P In te rn a tio n a l C o n g re ss, B arcelo n a. N æ rm e re o p ly s n in g e r k a n fås v e d h e n v e n d e lse til sek retariatet se p te m b e r 2001 a fh o ld e r In te rg e o Kongress und Fachmesse der Geodåsie und Geoinformation, K oln se p te m b e r 2001 afh o ld e s 48.th. Photogrammetric Week, S tu ttg a rt n o v e m b e r 2001 a fh o ld e s In te rn a tio n a l s y m p o s iu m o n G eo d etic, Photogrammetric and Satellite Technologies - Development and Integrated Application, Sofia

4 2001 side 88 Landinspektørens Meddelelsesblad G e n e r a l f o r s a m l i n g d e n 2. f e b r u a r A n sa tte L a n d in s p e k tø re rs F o re n in g s o rd in æ re g e n e ra lfo rsa m lin g a fh o ld te s d e n 2. fe b ru a r 2001 p å H o te l N y b o rg S tra n d, N y b o rg. G e n e ra lfo rsa m lin g e n v a r in d v a rs le t v e d fo rm a n d e n s sk riv e lse a f d e c e m b e r 2000 m e d d a g s o rd e n, o ffe n tlig g jo rt i M e d d e le ls e s b la d e t 2000, sid e 318, d a te re t d e n 5. d e c e m b e r T ilh ø re n d e b ila g v a r p u b lic e re t i M e d d e le ls e s b la d e t 2000, s id e , d a te re t 25. ju li 2000, i M e d d e le lse sb la d e t 2000, sid e , d a te re t d e n 5. d e c e m b e r 2000 s a m t i M e d d e le lse s b la d e t 2001, sid e 7-11, d a te re t 8. ja n u a r I h e n h o ld til d e n u d s e n d te d a g s o r d e n fo re to g e s fø lg e n d e b e s lu tn in g e r o g v alg : ad 1. Valg a f dirigent og 2 sekretærer T il d ir ig e n t v a lg te s N ie ls P e te r Jen sen. T il s e k re tæ re r v a lg te s E rik S k ib s te d o g L o u ise H o lm K ristoffersen. ad 2. Beretning om foreningens virksomhed B e re tn in g o m fo re n in g e n s v irk s o m h e d, d els fo re la g t sk riftlig t i M e d d e le lse sb la d e t 2001, s id e 7-1 1, d e ls fo re la g t m u n d tlig t af fo rm a n d e n, g o d k e n d te s. ad 3. Forelæggelse a f de reviderede regnskaber fo r 1999 til godkendelse O rientering om foreløbigt og nrevideret regnskab for 2000 D e t re v id e re d e r e g n s k a b fo r 1999 fo r A n satte L a n d in s p e k tø re rs F o re n in g, o ffe n tlig g jo rt i M e d d e le lse s b la d e t 2000, sid e , o g d e t r e v id e re d e re g n sk a b fo r 1999 fo r D isp o sitio n sfo n d e n, o ffe n tlig g jo rt i M e d d e le lse sb la d e t 2000, sid e , b lev g o d k e n d t, o g b e sty re lse n b le v m e d d e lt d ec h arg e. D er b le v o rie n te re t o m d e fo re lø b ig e re g n sk a b e r fo r 2000 fo r A n sa tte L a n d in sp e k tø re rs F o re n in g o g D isp o sitio n sfo n d e n. ad 4. beslutning om anskaffelse a f feriebolig i udlandet B e sty re lsen re d e g jo rd e fo r s in in d stillin g. A LF b e sty re lse n fo reslo g, a t d e r ik k e arb ejd e s v id e re m e d p la n e rn e o m k ø b a f feriele jlig h ed i K ø b e n h a v n elle r u d la n d e t fo r D is p o sitio n sfo n d e n s m id le r. F o rsla g e t b lev v e d ta g e t u d e n afste m n in g. ad 5. Fastsættelse a f kontingent til forening og fond B e sty re lsen s fo rsla g til k o n tin g e n t til fo re n in g e n o g fo n d e n fo r 2001, o ffen tlig g jo rt i M e d d e le ls e s b la d e t 2000, s id e 319, b lev m o tiv e re t a f P e r L arsen. M o rte n K rebs o p fo rd re d e A L F b e sty re lsen til, a t o v erv eje h v o rle d e s fo re n in g s k o n tin g e n te t b ø r sa m m e n s æ tte s i fo rh o ld til p riv a ta n s a tte c o n tra o ffe n tlig t a n sa tte i fo rb in d e ls e m e d afh o ld e lse af n æ ste års g e n e ra lfo rsam lin g. K a sse re r P e r L a rsen g av p å b e sty re lsen s v e g n e tilsa g n o m, a t b e sty re lsen v ille se p å m u lig h e d fo r a t lave d iffe re n tie re t k o n tin g e n t. V e d sk riftlig a fste m n in g b lev b e sty re lsen s fo rsla g til s tig n in g i k o n tin g e n te t v e d ta g e t m e d 65 s te m m e r for, 32 s te m m e r im o d o g 7 s te m m e r h v e rk e n fo r e lle r im o d. ad 6. Behandling a f mulige indkomne forslag fra medlemmer D e t k o n sta te re d e s, a t d e r ik k e v a r in d k o m m e t fo rsla g fra m e d le m m e r ad 7. Eventuelt S p ø rg sm å l o m p e n s io n s o rd n in g e n i D an ica b le v rejst. S e k re ta ria te t b esk re v d e p ro c e d u re, so m fo re n in g e n fø lg e r fo r a t sik re a t o rd n in g e n fo rb liv e r tid s v a re n d e o g fo rd e la g tig. F o rs a m lin g e n to g re d e g ø re ls e n til e fte rre tn in g. Niels P e te r Jen se n d irig e n t E rik S k ib sted s e k re tæ re r L o u ise H o lm K risto ffe rsen

5 Landinspektørens Meddelelsesblad 2001 side 89 G e n e r a l f o r s a m l i n g d e n 2. f e b r u a r Privatansatte Landinspektørers Forenings ordinære generalforsamling afholdtes den 2. februar 2001 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg. Generalforsamlingen var indvarslet ved formandens skrivelse af december 2000 med dagsorden, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2000, side 315, dateret den 5. december Tilhørende bilag var publiceret i Meddelelsesbladet 2000, side , dateret 25. juli 2000 samt i Meddelelsesbladet 2000, side , dateret den 5. december henhold til deti udsendte dagsorden fore toges følgende beslutninger og valg: ad 1. Valg a f dirigen t og 2 sekretæ rer Til dirigent valgtes Anders Heebøl. Til sekretærer valgtes Ditte Geertsen og Lise Lundsager. ad 2. B eretnin g om foreningens virksom hed Beretning om foreningens virksomhed, forelagt mundtligt af formanden, godkendtes. ad 3. Forelæ ggelse a f de reviderede regnskaber fo r til godkendelse Det reviderede regnskab for 1999 for Privatansatte Landinspektørers Forening, offentliggjort i Meddelelsesbladel 2000, side , og det reviderede regnskab for 1999 for Privatansatte Landinspektørers Fond, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2000, side , blev godkendt, og bestyrelsen blev meddelt decharge. ad 4. Forelæ ggelse a f foreløbigt regnskab fo r Der blev orienteret om de foreløbige regnskaber for 2000 for Privatansatte Landinspektørers Forening og for Privatansatte Landinspektørers Fond. ad 5. Fastsættelse a f kontingent til foren in g og fo n d Bestyrelsens forslag til kontingent til foreningen og fonden for 2001, offentliggjort i Meddelelsesbladet 2000, side 316, blev vedtaget. ad G. B ehandling a f m ulige indkom ne forslag fra m edlem m er Det konstateredes, at der ikke var indkommet forslag fra medlemmer. ad 7. V alg n f l bestyrelsesm edlem og 1 suppleant Som bestyrelsesmedlem valgtes Dorte Møllerbøj. Som suppleant til bestyrelsen valgtes Lise Lundsager. ad 8. E ventuelt Anders Heebøl Ditte Geertsen Lise Lundsager dirigent sekretærer

6 2001 side 90 Landinspektørens Meddelelsesblad Orientering om MIA. Evaluering af driftsprøven D e n fo rm e lle d rifts p rø v e p e rio d e fo r M IA, h v o r 6 la n d in s p e k tø re r a fp rø v e d e M IA e r n u slu t. S o m e n a fslu tn in g a f d e n n e h a r K M S la v e t aftale m e d d o c e n t S tig E n e m a rk v e d A a lb o rg U n iv e rsite t o g p ra k tis e re n d e la n d in s p e k tø r P e d e r B ø n n ely cke, H jø rrin g o m a t fo re ta g e e n e v a lu e rin g af d rifts p rø v e n. B åde la n d in s p e k - tø rfirm a e r, k o m m u n e r og p e rso n a le h o s K M S, d e r h a r d e l ta g e t i d rifts p rø v e n e r b le v e t in te rv ie w e t. P å g ru n d la g af in te rv ie w s o g e g e t k e n d sk a b til M IA h a r S tig E n e m a rk og P e d e r B ø n n ely c k e u d a rb e jd e t e n r a p p o rt o v e r fo rlø b e t af d rifts p rø v e n. R a p p o rte n o m ta le r k o rt b a g g r u n d e n fo r u d v ik lin g e n af M IA, fo rlø b e t a f d rifts p rø v e n h o s la n d in s p e k tø re rn e, M IA 's f u n k tio n a lite t p å e t o v e ro rd n e t p la n s a m t d rifts p rø v e n s fo rlø b h o s k o m m u n e rn e o g K M S. R a p p o rte n a fslu t te r m e d n o g le k o n k lu sio n e r o g n o g le a n b e fa lin g e r til K M S i fo rb in d e ls e m e d d e n v id e re u d b re d e ls e af M IA. M e g e t k o rt er k o n k lu sio n e n, a t M IA a n se s fo r fre m tid e n s v æ rk tø j i d e n m a trik u læ re p ro c e s, o g m e g e t k o rt e r d e v æ s e n tlig s te a n b e fa lin g e r, a t K M S i sa m a rb e jd e m e d d e in v o lv e re d e firm a e r få r a n a ly s e re t o g u d b e d r e t n o g le fu n k tio n a lite ts p ro b le m e r in d e n M IA u d b re d e s b re d t til la n d in s p e k tø rfirm a e rn e. E v a lu e rin g s ra p p o rte n k a n re k v ire re s i K M S h o s T h o m as H a m m e r, tlf em ail: k m s.d k eller d o w n lo a - d e s so m p d f-d o k u m e n t fra K M S 's h je m m e sid e e lle r d ire k te fra a d re sse n h t t p : / / w w w.k m s.d k /p u b lik a tio n e r/m ia _ e v a lu e r in g.p d f KMS s interesseundersøgelse vedr, am indelse nf M IA. I m a rts u d s e n d te K M S e t b re v til a lle la n d in s p e k tø rk o n - to re r, h v o r K M S ø n s k e d e e n tilk e n d e g iv e lse af, h v o rn å r k o n to re rn e ø n sk e r a t k o m m e til a t a n v e n d e M IA. A f d e m o d ta g e n sv a r fre m g å r d e t, a t h a lv d e le n ø n sk e r at a n v e n d e M IA så s n a rt d e t e r m u lig t, e n fje rd e d e l v il g o d t v e n te til se n e re p å å re t o g e n fje rd e d e l h a r ik k e ta g e t stillin g e n d n u. D a d e r e n d n u e r n o g le fu n k tio n sfe jl i M IA, h a r K M S ø n s k e t k u n a t in d d ra g e n o g le få firm a e r stra k s o g v e n te m e d e n stø rre u d b re d e ls e til sen e re p å å ret. H e re fte r fo rv e n te s d e t, a t firm a e r k a n k o m m e til a t a n v e n d e M IA i ta k t m e d a t d e n fo rn ø d n e u d d a n n e ls e b liv e r a fh o ld t. L i v s l a n g u d d a n n e l s e p å A a l b o r g U n i v e r s i t e t I lig h e d m e d sid ste å r a rra n g e re r d e t te k n is k -n a tu rv id e n s k a b e lig e f a k u lte t p å A alb o rg U n iv e rsite t e n u g e s e fte ru d d a n n e ls e -» L iv slan g U d d a n n e lse «- fo r a lle g a m le k a n d id a te r. I å r f in d e r k u rs e rn e ste d i u g e 34, i d a g e n e a u g u s t T ilm e ld in g s fris t 29. ju n i In f o rm a tio n s m a te r ia le V e d h e n v e n d e ls e til: D e t te k n is k -n a tu rv id e n s k a b e lig e fak u lte t, tlf , fax: Em ail: livslang@ aua.auc.dk eller på internettet: Vedr. nyt optryk af vedtægter D e t g rø n n e a rk m e d v e d tæ g te r i d e tte M e d d e ls e s b la d e rs ta tte r d e t tilsv a re n d e a rk i s id s te n r. a f M B, id e t d e r v a r e n fejl i fo r o rd e t til V e d tæ g t fo r L a n d in sp e k tø rv irk s o m h e d. K jeld L o h m a n n S chøler

7 T i l l æ g til Lan d in sp ektø ren s M eddelelsesblad Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Hjemmeside: ddl@ ddl.org Fax: Den danske Landinspektørforenings og tilsluttede foreningers love, vedtægter mv. Den danske Landin spektø rforening DdL s lo v e...; DdL s kollegiale v e d tæ g te r DdL s vedtægt for voldgiftsret og s k ø n s m æ n d DdL s vedtægt for landinspektørvirksom hed DdL s vedtægt for Landinspektørfonden Praktiserende Landinspektørers F o re n in g PLF s lo v e Privatansatte Landinspektørers F orening PALF s lo v e PALF s vedtægt for fond Ansatte Landinspektørers F o re n in g ALF s lo v e ALF s vedtægt for Dispositionsfond Marts 1999

8 DdL s kollegiale vedtægt Den danske Landinspektørforenings kollegiale vedtægt Den første kollegiale vedtæ gt blev vedtaget den 23. januar 1927 og blev væ sentlig fornyet den 24. september Nugældende er vedtaget den 29. august 1981 og ændret den 12. juni 1984, 7. septem ber 1991, 12. septem ber 1998 og den 1. septem ber Vedtægtens formål er at fremme og udbygge et godt kollegialt forhold mellem landinspektører. S tk. 2. Ethvert medlem af Den danske Landinspektørforening er underkastet vedtægtens bestemmelser. 2. Udgået 3. Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansæ ttelse), offentlig eller privat, forinden ansæ ttelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening. 4. I tilfælde hvor et medlem dør uden at have solgt sin praksis eller truffet aftale om dennes videreførelse, må intet medlem det første år efter dødsfaldet påbegynde ny praksis inden for det til den afdødes praksis naturligt hørende område, medmindre han har affundet sig med dødsboet. S tk. 2. Bestyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1 undersæ rlige forhold, hvor hensynet til de efterladte, som følge af deres manglende interesse i afhændelse eller hvor det drejer sig om fjernerestående slægtninge, med rimelighed kan tilsidesættes. 5. Medlemmerne må ikke ved upassende reklame eller uværdige midler søge at skaffe sig praksis på en anden landinspektørs bekostning. S tk. 2. Bestyrelsen for Praktiserende Landinspektørers Forening fastlæ gger nærmere regler for udformningen af annoncer og avertering mv. og fører tilsyn med, at reglerne overholdes. 6. Udgået 7. Kollegiale stridsspørgsm ål kan af bestyrelsen for Den danske Landinspektørforening og bestyrelserne for de tilsluttede foreninger søges bilagt efter bestemmelserne i stk S tk. 2. Til forligsmæ ssig behandling af fremkomne klager kan formanden udpege 2 landinspektører. For så vidt dette udvalg ikke kan tilvejebringe forlig mellem parterne, og bestyrelsen ikke skønner, at sagen er af en sådan principiel betydning, at voldgiftsret bør nedsættes på bestyrelsens initiativ, gives der parterne fornøden meddelelse herom. Begærer ingen af parterne inden 4 uger derefter voldgiftsret nedsat, træffer den samlede bestyrelse efter det pågældende udvalgs indstilling endelig afgørelse vedrørende de rejste klagemål. S tk. 3. Fremkommer der til bestyrelsen klage over, at de ved forlig, bestyrelsens kendelse eller voldgiftssag etablerede aftaler og afgørelser ikke overholdes, træffer bestyrelsen efter nærmere undersøgelse ved et udvalg på 2 medlemmer de nødvendige foranstaltninger til de pågældende aftalers og afgørelsers fornødne sikring. S tk. 4. Ved bestyrelsens behandling af sager efter nærværende paragraf finder de gældende formelle regler for voldgiftssager anvendelse. 8. Nærværende vedtægt, der er vedtaget af Den danske Landinspektørforenings generalforsamling den 29. august 1981, træ der i kraft samtidig med vedtagelsen. April

9 Den danske Landinspektørforening Kursusprogram efterår Skelafsætning Matrikulært arbejde Forvaltningsret Ekspropriation GIS og ejendomsvurdering Landbrugsloven Lokalplanjura System 2000

10 Efteruddannelsesudvalgets medlemmer Formand: Kristian Bransager Sven Allan Jensen ApS Sankelmarksgade Aalborg Tlf.: Bent Hulegaard Jensen Landinspektørfirmaet Lorents Jensen I/S Kongevejen Ikast Tlf.: Lars Ramhøj Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Øst Tlf.: Torben Juulsager Landinspektørkontoret Østergade 18, Holstebro Tlf.: Arne Gøtø Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV Tlf.: Else Marie Ulvsgaard Brøndby kommune Park Allé Brøndby Tlf.:

11 Indholdsfortegnelse Skelafsætning Vejledning om matrikulære arbejder Forvaltningsret Ekspropriation GIS og ejendomsvurderingen Landbrugsloven og matrikulære forandringer Lokalplanjura System 2000 Praktiske oplysninger Tilmeldingsblanketter

12 Skelafsætning 18. se p te m b e r i T orveh allem e, Vejle Kursets formål I en tid, hvor alt er til diskussion, er det vigtigt, at afsætning af eksisterende skel håndteres korrekt. Ellers er der risiko for, at en i øvrigt enkel skelafsætning udvikler sig til en større sag. Kurset skal gerne "klæde landinspektørerne på, således at skelafsætning sker efter de regler, der er fastlagt i bekendtgørelse og vejledning om matrikulære arbejder. Herved undgås, at en af grundejerne bagefter kan påberåbe sig procedurefejl. Kursets indhold Det er især afsætning af skel, der er mere end 20 år gamle, der giver anledning til problemer. Problemer opstår, når landinspektøren under markarbejdet finder ud af, at de matrikulære oplysninger og forholdene i marken ikke stem m er overens. Hvordan fastlægges beliggenheden af ejendomsgrænsen i denne situation? Opgaven er isæ r vanskelig, når parterne er uenige om skellets beliggenhed, f.eks. fordi naboejeren mener, at ejendomsgrænsen er ændret ved hævd. Kan landinspektøren måske alligevel afsætte ejendomsgrænsen, eller må han forlade stedet med uforrettet sag og henvise til en skelforretning? På kurset vil de gældende regler for afsætning af eksisterende skel blive gennemgået, herunder reglerne for ændring af ejendomsgrænsen ved hævd. Det omtales også, hvornår landinspektøren - trods uenighed mellem parterne - kan forsvare at afsætte ejendomsgrænsen. Kurset behandler følgende emner: Hvornår foreligger der uoverensstem m else? Partsinddragelse (hvornår og hvordan?) Hvad betinger, at skellet er ændret? Hævdsprøvelse Kan landinspektørens afgørelse omgøres? Kurset vil ved en række eksempler fra praksis belyse, hvilke problemer der kan opstå, når opgaven er at "fastlægge beliggenheden af ej endomsgrænsen.

13 Kursusform Kursets lærere gennemgår em net på grundlag af gældende regler og praktiske eksempler og lægger op til dialog om problemstillinger. Kursuslærere Landinspektør Jen s Bruun Andersen, Hillerød, Lektor Lars Ramhøj Aalborg Universitet og Specialkonsulent Knud Villemoes Hansen, Lovkontoret, Kort & Matrikelstyrelsen. Kursusleder Specialkonsulent Arne Gøtø, Kort & Matrikelstyrelsen. Kursusdeltagelse Kurset henvender praktiserende landinspektører. Deltagerantallet er fastsat til maksimum 30. Kursusmateriale Mappe med relevant materiale udleveres på kurset. Kursusafgift Kr ,- + moms for medlemmer af Den danske Landinspektørforening. Kr ,- + moms for øvrige deltagere. Tilmeldingsfrist Mandag den 13. august Tid og sted Kurset begynder tirsdag den 18. september 2001 kl og afsluttes samme dag kl. ca Kurset afholdes i Torvehallerne, Vejle.

14 Seminar om Vejledning om m atrikulæ re arbejder 24. sep tem b er 2001 p å Scandic H otel, O den se Seminarets formal Vejledningen om matrikulære arbejder er revideret, og formålet med sem inaret er at gennemgå ændringerne. Seminarets indhold Privatiseringen af det sønderjyske matrikelvæsen, den teknologiske udvikling i retning af udveksling af elektroniske dokumenter, registrering af nye data i matriklen samt andre forhold har gjort det nødvendigt at revidere vejledningen om matrikulære arbejder. Seminaret vil behandle ændringerne og omtale følgende emner: - Privatiseringen i Sønderjylland - Lempelsen af regler for fikspunkter - Registrering af Strandbeskyttelseslinien, Klitfredning og Forurenede grunde i matriklen - En række andre ændringer i vejledningen Seminarindlæg Kontorchef Birgit Kristiansen, Lovkontoret, Kort & Matrikelstyrelsen, Specialkonsulent Knud Villemoes Hansen, Lovkontoret, Kort & Matrikelstyrelsen og fuldmægtig Ole B auer Eiersted, Referencenetskontoret, Kort 8s Matrikelstyrelsen. Seminarleder Specialkonsulent Arne Gøtø, Kort & Matrikelstyrelsen. Seminardeltagelse Seminaret henvender sig til alle hos praktiserende landinspektører, som arbejder med udarbejdelse af matrikulære sager. Deltagerantallet er fastsat til m aksim alt 35.

15 Seminarnvxteriale Relevant materiale udleveres på seminaret. Seminarafgift Kr ,- + moms for medlemmer af Den danske Landinspektørforening. Kr ,- + moms for øvrige deltagere. Tilmeldingsfrist Mandag den 20. august Tid og sted Seminaret begynder mandag den 24. september 2001 kl og afsluttes samme dag kl Sem inaret afholde på Scandic Hotel, Odense.

16 Ekspropriation 2. og 3. oktober 2001 p å Com well R ebild B akker, Skørping Udbytte a f at deltage Du får et godt kendskab til den praktiske gennemførelse af ekspropriationer. Desuden bliver du orienteret om grundlæggende erstatningsretlige regler og du præsenteres for de nyeste domme og kendelser med principielle aspekter. Det lærer thi Du får lejlighed til at sætte dig ind i ekspropriationsproceduren og du får overblik over forskellige erstatningsspørgsmål. Et udpluk af emnerne er: Ekspropriation til vejanlæg Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner Afholdelse af åstedsforretning Erstatning for støj Erstatning for areal og ulemper Erstatningsudbetaling Panthaverhøring Domstolsafgørelser. Sådan er kurset Kursets emner gennemgås ved vekslen mellem foredrag og gruppeopgaver. Der vil blive lejlighed til at drøfte og tage stilling til mange konkrete sager både i grupper og sammen med hele holdet. Kurset indeholder endvidere en praktisk øvelse i erstatningsfastsættelse. Afgørelser og vigtigt fortolkningsmateriale får du udleveret i en omfattende materialesamling. Lærerkræfter Afdelingsleder, landinspektør Hans Faarup, Århus Amt. Advokat Benedicte Galbo, Kammeradvokaten, København. Professor, dr.jur. N.N.

17 Kursusdeltagelse Alle med interesse for ejendomsretlige spøigsmål kan deltage i kurset. Hvis du til daglig eller af og til beskæftiger dig med spøigsmål om fast ejendom og afståelse af rettigheder over fast ejendom, vil kurset kunne give dig et fornyet grundlag for dine vurderinger. Hvis du kan lide at drøfte domme og kendelser om ejendomsret, så vil du finde kurset interessant. Deltagerantallet er fastsat til 30. Kursusafgift Kr ,- + moms for medlemmer af Den danske Landinspektørforening. Kr ,- + moms for øvrige deltagere. Tilnwldingsfrist Mandag den 30. juli Tid og sted Kurset begynder tirsdag den 2. oktober 2001 kl 10:00 af afsluttes onsdag den 3. oktober 2001 kl. ca. 16:00. Kurset afholdes på Scanticon Comwell Rebild Bakker, Skørping.

18 GIS og ejendomsvurderingen 9. oktober 2001 p å Trirdty Kursus- og K on feren cecen ter, F redericia Kursets formål Vurderingsområdet udvikler sig hurtigt og vi har behov for værktøjer, der kan modernisere og lette arbejdet. Ét af arbejdsværktøjeme er GIS. På kurset vil vi komme ind på mange opsamlede erfaringer med brugen samt ønsker til fremtidens GIS. Udbytte a f at deltage Du får et godt kendskab til den praktiske gennemførelse i brugen af GIS i forbindelse med ejendomsvurdering. Desuden bliver du orienteret om grundlæggende GIS elementer og du præsenteres for aspekter inden for ejendomsvurderingen. Sigtet med kurset er, at belyse nogle centrale, almindelige GIS spørgsmål, som de melder sig for vurderingsmedarbejderne eller GIS medarbejderne, med henblik på at formidle en anvendelse af GIS til ejendomsvurderingsområdet. Det lærer du Du får lejlighed til at sætte dig ind i GIS til ejendomsvurderingsområdet og du får overblik over forskellige GIS spørgsmål. Et udpluk af emnerne er: Temakort til grundværdier Temakort med faktorvalg Temakort med erhvervslejen Temakort med prisgrupper Anvendelse af output fra GIS ved vurderingsmøder Støttemateriale til møder med klager over ejendomsvurderingen Brug af luftfoto / ortofoto i forbindelse med vurdering Brug af digitale tekniske kort og matrikelkort i forbindelse med vurdering. Sådan er kurset Kurset er et intensivt indlærings-/overblikskursus, hvor emnerne gennemgås ved foredrag med løbende plenumdiskussion. Der vil blive lejlighed til at drøfte og tage stilling til mange konkrete sager. Kursuslærer Landinspektør, GIS koordinator, Else-Marie Ulvsgaard, Brøndby kommune.

19 Kursusdeltagelse Alle med interesse for ejendomsvurderingsspørgsmål kan deltage i kurset. Hvis du til daglig beskæftiger dig med spørgsmål om ejendomsvurdering, vil kurset kunne give dig et fornyet grundlag for udførelsen af opgaverne. Hvis du har interesse i at komme mere i gang med GIS, vil kurset give dig inspiration til emner, der er meget relevante at bruge GIS til. Deltagerantallet er fastsat til maksimum 30. Kursusmateriale Mappe med relevant materiale udleveres på kurset. Kursusafgift Kr ,- + moms for medlemmer af Den danske Landinspektørforening. Kr ,- + moms for øvrige deltagere. Tilmeldingsfrist Mandag den 13. august Tid og sted Kurset begynder tirsdag den 9. oktober 2001 kl og afsluttes samme dag kl. ca Kurset afholdes på Trinity Kursus- og Konferencecenter, Fredericia.

20 Landbrugsloven og matrikulære forandringer 30. oktober og 2. n ovem ber 2001 i Å rhus K on greshus og G rand Park, K orsør Kursets formål Det er kursets formål, at give deltagerne overblik over landbrugslovens regler i forhold til de matrikulære forandringer, som landinspektøren kan foranledige. Der er således ikke tale om en komplet gennemgang af landbrugslovens regler om erhvervelse, samdrift osv. af landbrugsejendomme, men om en fokusering på de regler i landbrugsloven, som landinspektøren kan komme i berøring med i forbindelse med udarbejdelse af m atrikulære sager. Kursets indhold På kurset behandles bl.a. følgende em ner; Ophævelse af landbrugspligt Jordomlægninger (arealoverførsel) og sammenlægninger Fortrinsstilling, herunder reglerne om "hvilende fortrinsstilling Jordbrugskom m issionernes sagsbehandling "Rød erklæring", anvendelsesområdet og landinspektørens ansvar Kursusform Kursets emner præ senteres gennem oplæg fra kursuslæ rerne og eksempler p å de præsenterede problemstillinger. Under og efter oplæggene er der mulighed for diskussion, herunder om eksempler fra deltagernes praksis. Kursuslærere Fuldmægtig Kurt Vagner Jensen, Direktoratet for FødevareErhverv, cand.jur. Anders Damm, formand for Jordbrugskom m issionen i Viborg Amt og praktiserende landinspektør Henning Elm strøm, Mariager. Kursusleder Landinspektør Karsten L. Willeberg, Aalborg Universitet og Forskningscentret for Skov og Landskab.

21 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider side 33 Et målehold under landinspektør L's ansvar foretog opmåling af et skel vedrørende klagernes ejendom. På baggrund afen måling fra 1967 genfandt de skelmærker i alle skelpunkterne undtagen skelpunktet ved landevejen, som blev genafsat på bagrund af målingen. Samme dag henvendte klagerne sig til landinspektør L, idet skellet efter deres opfattelse fulgte siden afen byvej, og ikke den genfundne/genafsatte afmærkning. Ifølge matrikelkortet var byvejen beliggende på naboejendommen langs skellet mod klagernes ejendom, men nu var vejens forløb ændret, bl.a. slog den midt på skelforløbet to knæk ind på naboejendommen. Landinspektør L sendte efterfølgende en skriftlig orientering til klagerne, som imidlertid meddelte ham, at de ikke kunne anerkende skellet. Landinspektør L anmodede herefter klagerne om inden 4 uger at rekvirere en anden landinspektør til at afholde en skelforretning, idet der kunne være vundet hævd på en anden beliggenhed af skellet. Samtidig meddelte han dem, at i modsat fald ville det retablerede skel være gældende skel mellem ejendommene. Landinspektøren har efterfølgende erkendt, at han ved den beskrevne fremgangsmåde ikke har overholdt reglerne i 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 17. december 1997 om matrikulære arbejder, ligesom han har erkendt, at han ikke kunne pålægge klagerne at rekvirere en skelforretning, at han ikke kunne fastsætte nogen tidsfrist herfor, og at han intet grundlag havde for at fastslå, at det retablerede skel i modsat fald ville være gældende skel mellem ejendommene. Landinspektør L blev af nævnet tildelt en irettesættelse. Kendelse fra Landinspektørnævnet I L a n d i n s p e k t ø r n æ v n e t s s a g n r : A o g B m o d l a n d i n s p e k t ø r L a f s a g d e n æ v n e t d e n 1 5. j a n u a r f ø l g e n d e : I breve af 9. august og 14. september 2000 har A og B klaget over landinspektør L's fastlæggelse af skellet mellem deres ejendom matr.nr. 14a og matr.nr. 8a tilhørende C. I brevet af 9. august står der bl.a.:» V e d rø re n d e s k e la fm æ rk n in g m e lle m e je n d o m m e n e m a tr.n r. 8a o g 1 4 a... Med henvisning til den af Landinspektør L,..., afsatte skelsætning mellem ovennævnte matrikler, har vi henvendt os til Kort & Matrikelstyrelsen med skrivelse af , hvor vi anmoder om dennes hjælp, til afklaring af en forkert skelsætning, udført af Landinspektør L. I svarbrev af 31. marts fra Kort & Matrikelstyrelsen, er det også klart lovmæssigt beskrevet at såfremt der er tvivl om skellets beliggenhed, skal ejerne have lejlighed til at udtale sig før skellet afsættes. Dette er ikke blevet overholdt, fordi skelsætningen mellem ovennævnte matrikler ikke er blevet afsat, som det fremgår af de foreliggende matrikels kort, og som følge heraf må L ikke afmærke skellet. I L's skrivelse af 6. april 2000 tilkendegiver han også, at han troede at vi ville acceptere den nye afsatte skelmærkning, uden at vi havde haft lejlighed til at tilkendegive at skelsætningen mellem matrikel 8 a og 14 a..., er Byvejen hvilket også fremgår af foreliggende matrikels kort, og ikke som den afsatte skelsætning af L. Vi beder hermed Landinspektørnævnet... om at pålægge Landinspektør L om at fjerne den af ham forkerte afsatte skelmærkning, hvorefter Byvejen danner skel mellem ovennævnte matrikler som den altid har gjort.«. A og B gentog deres klage i brevet af 14. september 2000 til Landinspektørnævnet. I et brev af 5. september 2000 til Landinspektørnævnet har landinspektør L fremsat sine bemærkninger til den fremsatte klage. Han skriver bl.a.:»den 3. januar 2000 blev jeg af ejeren af matr.nr. 8a... - C rekvireret til afsætning af skellet mellem matr.nr. 8 a og 14 a... Der foreligger måling til skelafmærkning af juni Efter måling den 25. januar 2000 blev samtlige skelmærker fra skelafmærkningen af juni 1967 fundet med undtagelse af punkt ved hovedlandevej. Punktet er tabtgået som følge af vejudvidelse. Det nordligste punkt blev udskiftet. Det næst nordligste punkt er overgroet af et træ. De genfundne skel er i overensstemmelse med matriklens angivelser. Vi har genfundet det gamle skel og afsat skelpunktet ved hovedlandevejen i tiltro til, at det var det skel parterne kunne acceptere. Den 31. januar 2000 blev naboejerne A og B skriftligt orienteret om skelafsætningen. Den 9. februar 2000 meddelte A og B, at de ikke kunne godkende skellet. Efter bemærkninger fra sagens parter har jeg vurderet, at spørgsmål om evt. hævdserhvervelse skal søges afklaret ved en skelforretning. Det genfundne skel angiver herefter det matrikulære skel. Jeg er klar over, at jeg ikke kan pålægge sagens parter at afholde en skelforretning, hvilket også er meddelt A og B. For at opnå tillid til arbejdet med skelkonstatering har jeg valgt, uanset at jeg ikke er inhabil efter lov om land inspektørvirksomhed, ikke at tage stilling til skellet. Baggrunden herfor er bemærkninger om mit personlige kendskab til C.«. Med brevene fra A og B samt landinspektør L fulgte kopier af en brevveksling mellem de to parter samt bl.a. Kort &

22 2001 side 34 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Matrikelstyrelsen vedrørende landinspektørens fastlæg gelse af skellet mellem de 2 ejendomme. A og B skrev den 26. juli 2000 til landinspektør L og anmo dede ham om at fjerne de skelmærker, han havde afsat. I et brev af 11. februar 2000 fra landinspektør L til A står der bl.a.: Landinspektør L tilbagesendte brevet med følgende på tegning:»ved skrivelse af har De meddelt os, at De ikke kan anerkende skellet mellem matr.nr. 8 a og 14 a..., såle des som det er afmærket i marken.»tilbagesendes med oplysning om, at jeg ikke må fjerne de genfundne / retablerede skelpunkter... Som tidligere meddelt fremtræder skellet i marken ved at skelafmærkningen fra 1967 er genfundet. Da De ikke kan anerkende skellet, og da der kan være vundet hævd på en anden beliggenhed, skal jeg derfor an mode Dem om, at få skellets beliggenhed fastslået ved en skelforretning, ved henvendelse til en anden landinspek tør inden 4 uger fra d.d., ellers vil det retablerede skel være gældende skel mellem ejendommene.«. Den 6. april 2000 skrev landinspektør L således til A:»Som bekendt har vi efter anmodning fra C genfundet / retableret skellet mellem ejendommen matr.nr. 8 a... og Deres ejenom matr.nr. 1 4 a... ud fra den skelafmærkning, der blev foretaget i juni Samtlige tidligere skelmærker blev fundet med undtagel se af punktet ved hovedlandevejen, som er tabtgået som følge af vejudvidelse. Det nordligste punkt blev fundet, men udskiftet. Det næstnordligste punkt blev ikke direkte fundet, men er markeret med en træpæl med gul top. Punktet står under et træ - metaldetektoren giver udslag for punktet. Arealet henligger som delvis beplantet areal og naturskov uden synlig udnyttelse. Den gamle byvej snor sig lidt til fældigt mellem sandbakker»indlandsklitter«. Vi har genfundet den tidligere skelafmærkning i tiltro til, at det er det skel, De og C vil acceptere. Da skelafmærkningen imidlertid er ældre end 20 år og da der som følge heraf kan være tvivl om ejendomsgrænsens rette beliggenhed, har vi anmodet Dem om bemærkning til det genfundne skel. De oplyser herefter, at De ikke kan godkende»skelsætnin gen af den jord, De ejer«. På det grundlag og på grundlag af øvrige bemærkninger fra Dem og C har jeg vurderet, at spørgsmålet om evt. hævdserhvervelse skal søges afklaret ved en skelforretning. Efter henvendelse fra Dem til Kort- og Matrikelstyrelsen, har Kort- og Marikelstyrelsen orienteret om, at jeg ikke kan pålægge Dem, at få skellets beliggenhed fastslået ved en skelforretning. Såfremt De eller C herefter ønsker skellet fastlagt ved skel forretning, skal det ske ved henvendelse til en anden lan dinspektør, idet jeg af personlige relationer ikke ser mig i stand til at lede en sådan forretning.....« De genfundne / retablerede skelpunkter fra målingen i juni 1967 er en oplysning om det matrikulære skel og ikke et nyt skel. Såfremt der er vundet hævd på en anden belig genhed af skellet må det godtgøres ved en skelforretning, som enten De eller C kan rekvirere.«. Den 27. november 2000 afholdtes møde i nævnet, hvorun der indklagede landinspektør L var mødt. Klagerne A og B var ikke mødt. Landinspektør L forklarede, at han ikke var ganske klar over, hvad der var anledningen til, at C rekvirerede ham, men den kunne være, at stormfaldstræ lå hen over vejen og skellet. Et målehold, som arbejdede under hans ansvar, var på ste det den 25. januar De havde på forhånd beregnet af sætningsdata til skellet på grundlag af en måling fra 1967, der udelukkende omfattede afsætning af skel. Det lykke des dem at genfinde skelmærker i alle skelpunkterne, undtagen skelpunktet ved landevejen. Skelmærket i skel lets nordligste ende var bøjet og blev udskiftet med et nyt. Over det næstnordligste skelpunkt stod et træ, men metal detektoren gav udslag, så de antog, at skelmærket stod under træet. I det sydligste skelpunkt ved landevejen af satte de et nyt skelmærke i overensstemmelse med målin gen fra I de resterende 4 skelpunkter genfandt de skelafmærkningen fra 1967 intakt. Der var således alene tale om, at den gamle skelafmærkning blev fremfundet i marken, og at matriklens skel blev tydeliggjort. Han men te, at der herved ikke var taget stilling til det ejendomsret lige skels beliggenhed. Det var endvidere hans opfattelse, at skellet ikke kunne være ændret ved hævdserhvervelse på skellets miderste del, idet arealerne her ligger uopdyrkede hen. Der fandtes heller ikke brugsgrænser eller andre tegn på en råden, som kunne medføre hævdserhvervelse. Han kan imidler tid ikke afvise, at skellet kunne være ændret ved hævdser hvervelse i den nordlige og den sydlige ende af skellet, hvor vejen forløber langs skellet. Inden måleholdet var hjemkommet fra opgaven, blev han kontaktet af klagerne angående det retablerede skel. Han kan erkende, at han ikke burde have genafmærket skelpunktet ved vejen uden forinden at have drøftet dets rette beliggenhed med klagerne, men han anså ikke dette skelpunkt for kontroversielt, idet det ligger tæt ved den private fællesvej. Han er villig til at fjerne skelmærket. Han kan ligeledes erkende, at han i brevet af 11. februar 2000 ikke havde lovmæssigt grundlag for at bede klagerne om at rekvirere en skel forretning inden 4 uger, fordi de

23 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2001 side 35 ikke kunne anerkende det skel, som han havde retableret. Det var ligeledes forkert at skrive, at dette i modsat fald ville være gældende skel mellem ejendommene. C har som følge af de omkostninger, der er forbundet med en skelforretning, ikke ønsket en sådan gennemført. Landinspektørnævnet udtaler: Først bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at fastslå den rette beliggenhed cif det omtvistede skel. En eventuel ændring af det matrikulære skel må enten ske ved en aftale mellem de berørte lodsejere eller ved afholdelse af skelforretning. Det fremgår af landinspektørens forklaring, at hans medarbejdere den 25. januar 2000 var på stedet og foretog opmåling og herunder direkte genfandt 5 skelpæle, samt at de ved hjælp af en metaldetektor antog at have identificeret en skelpæl under et træ. De udskiftede den ene af de genfundne skelpæle i skellets nordlige ende og afsatte endvidere en ny skelpæl i skellets sydlige ende ved hovedlandevejen, hvor den tidligere afmærkning var gået tabt ved en kantforstærkning. Det fremgår endvidere af landinspektørens forklaring, at klagerne samme dag henvendte sig til ham og stillede spørgsmåltegn ved opmålingen. Landinspektøren havde da endnu ikke haft lejlighed til at drøfte resultatet af opmålingen med sine medarbejdere. Han sendte efterfølgende brevet af 31. januar 2000 med orientering om skelafsætningen til klagerne. Landinspektøren har erkendt, at han ved den beskrevne fremgangsmåde ikke har overholdt reglerne i 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr af 17. december 1997 om matrikulære arbejder, som utvivlsomt finder anvendelse, idet ejendomsgrænsen på stedet, efter klagernes opfattelse, ikke var i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 1, og således kunne give anledning til overvejelse om eventuel hævd. Landinspektøren har endvidere erkendt, at han ikke burde have givet brevet af 11. februar 2000 til A det indhold, det fik. Han er således klar over, at han ikke kunne pålægge klagerne at rekvirere en skelforretning, at han ikke kunne fastsætte nogen tidsfrist herfor, og at han intet grundlag havde for at fastslå, at det retablerede skel i modsat fald ville være gældende skel mellem ejendommene. Han har endelig erkendt, at han efter reglerne kan fjerne den genafsatte skelpæl og har erklæret sig villig hertil. Nævnet er enig med landinspektøren i, at han ikke kan fjerne de genfundne skelpæle fra Nævnet finder, at landinspektøren ved de beskrevne forhold har tilsidesat sine pligter efter landinspektørlovens 10, stk. 1. Det er navnlig det reelle indhold af brevet af 11. februar 2000, som nævnet finder kritisabelt. Sanktionen fastsættes til en irettesættelse. Thi bestemmes: Landinspektør L tildeles en irettesættelse. JensWolters Sigrid Ballund Niels Krogsgaard Ministerielle skrivelser m.m. O m V V M r e d e g ø r e l s e - s c r e e n i n g a f p r o j e k t o m f a t t e t a f s a m l e b e k e n d t g ø r e l s e n s b i l a g 2 har N aturklagenæ vnet truffet følgende afgørelse ref.»n aturklagenæ vnet O rienterer«nr. 221, oktober 2000 Miljø- og Energiministeriet, Departementet, Landsplanaf- delingen, påklagede amtets afgørelse og gjorde gældende, at byggeriet krævede udarbejdelse af regionplantillæg med miljøvurdering (VVM). Ribe amt traf afgørelse om, at etablering af et møbel- og inventarhus på ca m2 ikke forudsatte tilvejebringelse af regionplantillæg med særlig vurdering af anlæggets virkninger på miljøet (VVM), idet amtet vurderede det påtænkte butiksbyggeri som udvidelse af et eksisterende detailhandelscenter af regional betydning. Den omhandlede ejendom lå ifølge regionplanen umiddelbart uden for regionalt centerområde

24 2001 side 36 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider Ministeriet gjorde gældende, at byggeriet dels var lo kalplanpligtigt, dels WM-pligtigt efter bestemmelserne i samlebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999, bilag 1, pkt. 35, fordi det på grund af størrelsen i sig selv havde regional betydning. Hvis byggeriet ikke iso leret betragtet måtte anses for at være WM-pligtigt, måtte det sammen med et andet samtidigt påklaget byggepro jekt på ca m2 til store udvalgsvarebutikker vurderet i sammenhæng anses for WM-pligtigt. Subsidiært vur derede ministeriet, at byggeriet var WM-pligtigt efter bi lag 2, pkt. 10a eller 13, jf. bilag 3, fordi det måtte vurderes i sammenhæng med det eksisterende center. (Klage over amtets afgørelse om W M -pligt for byggeprojektet på ca m2 var blevet afvist som for sent indgivet.) Amtet udtalte, at byggeriet på ca m2, hvoraf det egentlige detailhandelsareal var på ca m2, efter sam lebekendtgørelsens 3, stk. 1, alene var WM-pligtigt, hvis udvidelsen var så væsentlig, at den kunne sidestilles med nyanlæg. Amtet lagde ved vurderingen vægt på, at det påtænkte nybyggeri kun ville udgøre ca. 10 % af det eksisterende butiksareal. Amtet vurderede, at en sådan udvidelse næppe ville medføre en væsentlig større på virkning af handels- og indkøbsmønsteret og heraf afledt trafik i regionen end hidtil og derfor vanskeligt kunne be tegnes som en væsentlig udvidelse, der kan sidestilles med nyanlæg. Opførelse af projektet uden for centerområ det ville imidlertid være i strid med målene i regionplanen om en decentral byudvikling og styrkelse af bycentrene, amtet havde derfor gjort kommunen opmærksom på, at projektet var i strid med regionplanlægningen. Amtet havde ikke foretaget screening af projektet som vedrørende samlebekendtgørelsens bilag 2, pkt. 10a eller pkt. 13. O m Kommunen havde ikke taget stilling til projektet. Naturklagenævnet var enig med amtet i, at et detailhan delscenter på m2 (6.900 m2) isoleret set ikke kunne anses for at have en størrelse, så det vil få regional betyd ning og dermed være omfattet af bilag 1, pkt. 35, og være umiddelbart WM-pligtigt. Naturklagenævnet fandt imidlertid, at der - selv om pro jektet ikke vurderedes at være omfattet af bilag 1, pkt. 35, skulle tages stilling til, om det som omfattet af bilag 2, pkt. 10a eller pkt. 13, måtte antages at kunne få væsentlig ind virkning på miljøet. Naturklagenævnet udtalte i den forbindelse:»ved vurderingen af, om et projekt, der er omfattet af bi lag 2, må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der ifølge 3, stk. 2, sidste punktum, ved en såkaldt screening tages hensyii til kriterierne i bilag 3. Blandt disse kriterier indgår bl.a. projektets dimensioner og kumulation med andre projekter. Selv om det omhandlede projekt i sig selv kun vil betyde en udvidelse på ca. 10 % af det eksisterende regionale cen ter i... på ca m2, kan det næppe afvises, at det set i sammenhæng med det eksisterende kan få virkninger, der rækker ud over lokalområdet. Hertil kommer, at kom munen i det tilstødende område ligeledes har givet tilla delse til et detailhandelsprojekt på m2..., som også må anses som en udvidelse af centerområdet. Naturklagenævnet finder derfor, at sagen må hjemvises til amtet med henblik på vurderinger som angivet i samlebe kendtgørelsens 3, stk. 2, sammenholdt med bilag 3.«(Afgørelse af , j.nr / ) tilla d e ls e til u d s ty k n in g a f e n p a rc e l m e d e t tin g ly s t a f fa ld s d e p o t fo r a t e je re n k u n n e b e lå n e d e n ø v rig e d e l a f e je n d o m m e n v a r ik k e i s tr id m e d la n d z o n e b e s te m m e ls e rn e h ar N atu rk lag en æ v n et tru ffet fø lg en d e afgørelse ref.»n atu rk lag en æ v n et O rien terer«nr. 224, d ecem b er 2000 Fyns Amt afslog at meddele landzonetilladelse til at fra stykke et ca m2 stort areal med et tinglyst affaldsde pot fra en m2 stor beboelsesejendom. Arealet, der fra sidste halvdel af 1960'eme til begyndelsen af 1980'erne havde været anvendt som losseplads til deponering af byggeaffald, haveaffald, asfaltstykker, jordfyld samt mindre mængder husholdningsaffald, blev benyttet til landbrugsdrift (kornavl). Udstykningsansøgningen var begrundet i, at det ikke var muligt at låne penge til forbe dringer af huset eller at sælge huset, så længe deklaration

25 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 2001 side 37 om affaldsdepot var tinglyst på den del af ejendommen, hvor bygningerne er beliggende. Amtet anførte i afgørelsen, at det ansøgte var i strid med planlovens planlægningsmæssige formål, idet der ved udstykning af ejendommen i princippet ville blive oprettet en frit omsættelig ejendom uden nogen reelle anvendelsesmuligheder. Amtet bemærkede endvidere, at grunden efter en oprydning alene kunne anvendes som naturgrund eller have. Amtet fandt ikke, at de vanskeligheder, som tilstedeværelsen af affaldsdepotet skabte for grundejeren, kunne indgå i vurderingen ved administrationen af landzonebestemmelserne. Det bemærkedes i den forbindelse, at der er registreret ca. 520 affaldsdepoter på Fyn, typisk mindre arealer i det åbne land. Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling udtalte til sagen, at det ikke generelt kan hævdes, at udstykninger af den omhandlede karakter er i strid med planlovens formål, hvis der ikke er risiko for, at det frastykkede areal bliver en rekreativ parcel, eller at en tilladelse til udstykning - efter oprydning af arealet - kan præjudicere afgørelsen af en ansøgning om tilladelse til bebyggelse. Af Naturklagenævnets enstemmige afgørelse fremgår:»den ansøgte udstykning vil betyde, at der opstår en ny selvstændig ejendom. Udstykningen har alene til formål at gøre det muligt at belåne den del af ejendommen, hvor bygningerne ligger med henblik på istandsættelse af disse. Ejendommen skal efter udstykningen anvendes som hidtil - dvs. til landbrugsmæssig udnyttelse. Det må bero på en konkret vurdering, om der er tale om særlige landskabelige eller rekreative interesser mv., der taler mod en tilladelse til udstykning med den anførte begrundelse. Under hensyntagen til ejendommens beliggenhed i et almindeligt jordbrugsområde i det åbne land uden for de i regionplanen udpegede særlige beskyttelsesområder ses der ikke at foreligge særlige landskabelige interesser, deltaler imod en tilladelse til det ansøgte. En tilladelse til det ansøgte findes heller ikke at medføre risiko for, at den frastykkede parcel på uheldig måde vil blive udnyttet til rekreative formål eller kunne præjudicere afgørelsen af en evt. senere ansøgning om tilladelse til bebyggelse af ejendommen«afslaget blev herefter ændret til en tilladelse. (Afgørelse af 22. november 2000, j.nr / ) O m f o r t o l k n i n g a f l o k a l p l a n - e t a b l e r i n g a f b e n z i n t a n k v a r i k k e i s t r i d m e d l o k a l p l a n o g v a r d e r m e d u m i d d e l b a r t t i l l a d t e f t e r p l a n l o v e n har N aturklagenæ vnet tru ffet følgende afgørelse ref.»n aturklagenæ vnet O rienterer«nr. 226, decem ber 2000 Albertslund Kommune havde under henvisning til en lokalplans anvendelsesbestemmelser meddelt afslag på en ansøgt etablering af en benzintank. Ejendommens ejer påklagede kommunens afgørelse til Naturklagenævnet, idet klageren fandt, at det efter lokalplanen var umiddelbart tilladt at etablere den ansøgte benzintank på ejendommen. Ejendommen var omfattet af en lokalplan for Vridsløselille landsby, og lokalplanområdet var i en lokalplanbestemmelse opdelt i delområder: Område Bl, B2, B3 og B4 til boligformål, område El, E2 og E3 til erhvervsformål, samt område O til offentlige formål. Opdelingen var vist på et kortbilag til lokalplanen. For de 3 erhvervsområder var der i lokalplanen fastsat én anvendelsesbestemmelse for område El og E2 og en anden anvendelsesbestemmelse for område E3. For område El og E2 var fastsat følgende bestemmelse (lokalplanens 3.6):»Område El og E2 må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres og indrettes bebyggelse til lettere fremstillings- og værks tedsvirksomhed herunder servi