Landet, hvor specialundervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landet, hvor specialundervisningen"

Transkript

1 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har som erklæret princip, at alle børn undervises i det almindelige skolemiljø. Det er en personlig beretning, hvor mødet mellem en autistisk dreng, Markus og skolesystemet vækker stof til eftertanke. Artiklerne har tidligere været bragt i tidsskriftet LEV Landet, hvor specialundervisningen blev erstattet af integration Specialundervisning på italiensk No. 1 Specialundervisning på Dansk I Danmark modtager langt de fleste børn og unge med udviklingshæmning undervisning på en specialskole eller i specialklasser på en almindelig folkeskole. Med nedlæggelse af særforsorgen for snart 30 år siden, var det hensigten at bringe mennesker med handicap så nær det normale som muligt; fra anstalt til egen bolig, fra særinstitutioner til almindelige eksisterende institutioner (børnehaver, skoler etc.). Imidlertid har udviklingen, når det drejer sig om undervisning vist, at stadig flere børn og unge med udviklingshæmning undervises på specialskoler. I Københavns Kommune er der i de sidste ti år etableret tre nye specialskoler for børn med udviklingshæmning ud over den ene der var der, 22

2 en udbygning fra 60 til nær ved 320 skolepladser. Når det gælder børn med autisme, ser man en tilsvarende forøgelse af specialskoler. Skal det siges kort, så har man i Danmark valgt specialskolen som ramme for undervisningen af børn med udviklingsmæssige og psykiske handicap. En udvikling som ikke mange troede på for 40 år siden, hvor man forventede, at mennesker med handicap ville blive en integreret del af den danske samfundsmodel. Det kan være interessant at se, om der er et europæisk land, der har valgt en helt anden model og strategi for undervisning af børn og unge med handicap! Specialundervisning på italiensk I Italien har politikerne besluttet, at alle med handicap skal modtage deres undervisning i de almene børnehaver og skoler. Der findes således ikke specialskoler eller specialklasser, og kunne man ønske sig det, er det ikke muligt, det vil blive stoppet inden det startede. Alle italienske børn med handicap modtager deres træning og undervisning i den nærliggende børnehave og senere i den nærliggende grundskole, herefter mellemskole og endelig det gymnasium, de ønsker sig optaget på. Det italienske skolesystem i forkortet udgave Alle børn kan få en plads i en børnehave fra de er tre år. I de første tre år bliver de fleste passet hjemme. Der er dog ved at opstå vuggestuer nu, idet stadig flere kvinder ønskes og ønsker sig ud på arbejdsmarkedet. Der er undervisningspligt, til man er 16 år, og uddannelsespligt til man er 18 år. Den italienske skole er opdelt i en femårig grundskole, en treårig mellemskole og et femårigt gymnasium, i alt 13 års undervisning og uddannelse. Alle italienske børn og unge kan først forlade skolesystemet efter to års skolegang på et gymnasium eller anden skole, men de har herefter stadig pligt til at uddanne sig i tre år. Det er dette skolesystem, der skal modtage børn og unge med handicap og sørge for deres integration, fordi det lovgivningsmæssigt ikke er tilladt at konstruere en specialundervisning. Alle børn med handicap optages således i en klasse, der svarer til deres alder, og de er formelt et medlem af klassen. På Landbrugsgymnasium Jeg har fået mulighed for at følge en ung mand med psykisk handicap (autisme) der går på landbrugsgymnasiet i byen Ora i Norditalien. Ham vender jeg tilbage til i efterfølgende artikler om specialundervisning på italiensk. Det er lykkedes mig at få en aftale i stand med lederen af Pædagogisk Rådgivning i den autonome provins Alto Adige (også kaldet Sydtyrol) Hannelore Winkler og lektor* cand. pæd. Margot Schwienbacher, der fungerer som integrationslærer for de elever med handicap, der går på gymnasiet. Formålet med mødet er at få et indblik i det italienske skolesystem, når det gælder den måde, det varetager * Titlen er professor, men jeg anvender her den danske titel for akademisk uddannet underviser. 23

3 Makus og Kathrine ved indgangen til landbrugsgymnnasiet undervisningen over for børn med handicap. Hannelore Winkler har medbragt et langt foredrag, som hun illustrerer med et omfattende power pointshow, som giver indtryk af, at hun er stolt og glad for det skolesystem hun er med til at forvalte. Lovgivningens 30 års fødselsdag Med et stort smil fortæller Hannelore Winkler, at lovgivning om skolens opgave over for børn og unge med handicap for et par år siden fejrede sin 30-års fødselsdag. Hun understreger, at det er politikerne, der tog beslut- 24

4 ningen og gennemførte loven, man kan sige, at skolesystemet herefter skulle tilpasse sig loven. Loven blev givet ud fra et oprigtig idealistisk og politisk ønske, ikke som et produkt af en udvikling og et ønske fra dem, det handlede om. Det er denne politiske virkelighed der adskiller Italien fra Danmark. I Danmark vil en lovgivning ske efter lang tids ønske og pres fra befolkningsgrupper, organisationer og forvaltninger. Et eksempel er den nye lov om ungdomsuddannelse til unge med udviklingshæmning. Når lovgivningen, som det sås med udlægning af særforsorgen, rummer intentioner om at integrere mennesker med udviklingshæmning, oplever vi, at forældre m.fl. gør det, de finder rigtigt i en slags trods, og der blev etableret mere specialundervisning. Den smukke lov 30-års fødselsdag for en smuk lov, og 30-års fødselsdag for nedlæggelse af al specialundervisning. På skærmen toner målsætningen og ideen med lovgivning om Den integrative skole. Det er en skole, der ser mangfoldighed i begavelse som en berigelse. Det er en accepterende skole der deler ansvaret i samarbejde mellem elever, forældre, lærere og fagfolk udefra. Det er en skole, der erkender og benytter forskelle og understøtter de enkelte elever i deres mulighed. Det er en skole der rummer forskellige tilbud, så alle elever får deres ret til uddannelse. Det er en skole, der sætter rammer, så alle elever får en uddannelse (på tysk bildung der også rummer begrebet dannelse). Det er en målsætning som vil noget, der stiller store krav til lokalpolitikere, Margot Schwienbacher og Hannelore Winkler 25

5 til skoleforvaltninger, og de enkelte skolers ledelse og lærere. For oversætter man det der står, så skal alle børn blive set og få mulighed for dannelse. At man ser på hver enkelt elev i sin mangfoldighed, og at man virkelig ser og forstår forskelle mellem elever som en berigelse. Ja det er en skoles opgave uanset hvad at skabe rammer, så der er plads til alle. Det forudsætter, at alle aktørerne på skolen tager et medansvar for integrationen. Her kommer den smukke lovgivning i møde med sin praksis, et tema vi skal se på i efterfølgende artikler. Hvorfor denne lovgivning? Jeg vil undersøge, hvad der ligger til grund kulturelt, historisk, politisk og økonomisk for loven, dens ændringerne i strategierne for 30 år siden. Hannelore Winkler ved det egentlig ikke, men hun tror på, at italienere i deres mentalitet ikke udgrænser folk. Det er en selvforståelse, der ikke kan stå alene som en forklaring, for i Italien udgrænses der folk som i andre lande, men at selvforståelsen fylder så meget, må hænge sammen med, hvad virkeligheden egentlig var for bl.a. handicappede for over 30 år siden. Som vi i Danmark har sorte huller, når det gælder historien om handicappedes liv, er der noget der tyder på, at de forhold der var gældende for handicappede i store dele af Italien op til efterkrigsårene, har givet anledning til dette totale opgør med specialinstitutionaliseringen. Forløberen for ændring af tilbud til handicappede var nedlæggelse af psykiatriske institutioner og etablering af psykiatrien ude i de enkelte små distrikter som vi også kender det i Danmark med Distriktspsykiatrien, inspireret af den italienske model. Hvem skal have integration? Hvordan finder man ud af, om et barn skal have integration? Jeg får at vide, at når man mener, at et barn skal have særlig hjælp i integrationen, så udarbejdes der et grunddokument om barnet. Det er lidt omfattende at beskrive forholdet omkring udarbejdelse af dokumentet, men dokumentets indhold har stor betydning for de foranstaltninger, der iværksættes. Jeg bliver tilhører til en debat om den elev. jeg følger, og man taler om stjerne. Jeg forstår, at stjernen har betydning for omfanget af integrationshjælpen m.m., men også at nogle handicap giver stjerne og andre ikke. Jeg forstår, at hvis en elev er mobil og kan læse, får han færre stjerner selv, om han er svært autistisk og har brug for megen støtte på rigtig mange områder. Integration på klasseplan En integreret elev er medlem af klassen, og alle klassens mange lærere har et ansvar for eleven, og at integrationen lykkedes. Deres opgave er primært fagligt undervise i skolens mange fag. I skolen er også ansat integrationslærere, som Margot Schwienbacher, der agerer tværfagligt og har kontakt til de lærere, den integrerede har. Hun er ekspert i integrations- og differentieringsforholdsregler, for når man integrerer så kan man ikke undgå at skulle differentiere, tilpasse undervisningen efter eleven, eller finde en erstatnings- 26

6 Kathrine og Markus i Biblioteksgården ved det gamle drikketrug undervisning uden for klassen. Hun er tillige ekspert i planlægning af og gennemførelse af undervisning og har særlig kompetence i forhold indlæring når det gælder elever med forskellige handicap. De fem handicappede, jeg mødte på gymnasiet, havde alle tilknyttet en integrationsmedarbejder, der følger den handicappede i stort set hele skoletiden. Deres opgave er at råde og disponere over viden om forskellige handicap, kende terapeutiske og funktionelle forhold og ikke mindst kende forholdsregler til hjælp til selvhjælp, til autonomi eller på dansk: Selvstændighedsgørelse. Alle disse personer udgør klasserådet, der er en vigtig institution også for den handicappede, for det er her beslutningerne, der har vital betydning for den handicappedes skoleliv, tages. Det er her, man skal teste integrationens succes, for den kan kun lykkes, når alle i klasserådet påtager sig et ansvar for projektet. Og man kan sagtens forestille sig en kemilærer eller en anden lærer, der synes at spilde sin tid og forlader mødet, før der er taget den beslutning, der er så nødvendig for den integrerede elev. Men man skal her være opmærksom på, at loven om integration i gymnasiet ikke fyldte 30 år, men kun har fem år på bagen ting tager tid, også i Italien. Ansvar og tilsyn Integration på italiensk forudsætter samarbejde om noget, og det fremgår da også af målsætningen: At det er en accepterende skole, der deler ansvaret i samarbejde mellem elever, forældre, lærere og fagfolk udefra. Da jeg spørger om hvor og hvem, der har ansvaret 27

7 for integrationen, er svaret, som jeg hører det, noget usikkert. Det er ikke provinsens Pædagogiske Rådgivning, der mere har et særligt ansvar, de ansætter ikke mere integrationsmedarbejdere, som de tidligere gjorde, det er et andet kontor der gør, som ikke har rådgivningens faglige indsigt. Den Pædagogiske Rådgivning er alene rådgivende, og det er frivilligt for skole/ klasseråd at benytte sig af den. Jeg kommer frem til, at skolens leder har et ansvar, men at man kan opleve forskelle fra skole til skole på hvor godt, integrationen forløber, alt efter hvor involveret den enkelte leder er i denne side af skolens liv. Samarbejdet med forældre På spørgsmålet om samarbejde med forældrene, fortæller Margot Schwienbacher, at hun som integrationslærer er forbindelsesleddet mellem skolen, lektorerne, integrationsmedarbejderne og forældrene. Hun understreger, at efter loven så skal klasserådet, når de tager beslutninger, sikre forældres deltagelse i beslutningsprocessen. På spørgsmålet om, hvad forældrene efterspørger, fortæller Margot Schwienbacher, at de efterlyser, at deres barn får kompetencer, om deres barn kan følge med i det normale program. Og i svaret til forældrene understreges det, at hvis barnet ikke kan følge klassens program og man må ændre i undervisningen, så skal det virkelig begrundes. Men jo ældre eleverne bliver, jo større kan differentieringen i undervisningen blive. Men der er meget andet i livet, der er vigtigt, at lære end fysik, kemi, engelsk etc. Integration: En succes? Vi slutter samtalen med, at Hannelore Winkler viser resultater af undersøgelser af integrationens virkning. Resultaterne er positive, når det gælder de såkaldt normale, der får ny indsigt i det at være menneske og i dets mangfoldighed. Når det gælder de handicappede, så profiterer de af de mange ressourcer, der er, og stigmatiseres ikke af et skolesystem. Også økonomisk har man fundet det billigere, end hvis man skulle gennemføre undervisningen i specialpædagogisk regi, selv om der i integrationen er knyttet medarbejder til hver enkelt integreret elev. Jeg ser på skærmen om integrationens gode resultater og tænker, jeg vil ikke spørge til, hvordan man forholder sig til skandinaviske undersøgelser om specialundervisningens virkning på elevernes selvværd. Både i Italien og i Norden får vi de svar, vi ønsker. Generelt om begreber der optræder i artiklen. Alle interview er på tysk, det er et sprog der er mere ordrigt end Dansk. Mange begreber som på tysk har et navn, kan ikke oversættes til dansk, fordi vi ikke har et tilsvarende ord der kan anvendes. F.eks. oplevede jeg beskrivelse af visse børn med handicap, som er klarere end dem, vi kan udtrykke på dansk. n 28

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4

Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Livet som forældre. Interview med Markus moder Specialundervisning på Italiensk - No. 4 Det smukke er at se livet i et andet perspektiv Det er lykkedes at

Læs mere

Med Markus til det specielle. Om at forlade skolen nogle dage om ugen Specialundervisning på Italiensk No. 3

Med Markus til det specielle. Om at forlade skolen nogle dage om ugen Specialundervisning på Italiensk No. 3 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus til det specielle. Om at forlade skolen nogle dage om ugen Specialundervisning på Italiensk No. 3 Mødes på perronen Om mandagen og torsdagen møder

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade PRØVEKLAR side 8 KOPIARK 01 Paropgave Notér så mange eksempler på modtagere, som I kan komme i tanke om. Tal derefter i klassen om, hvad man kan henvende sig til de forskellige modtagere om. Offentlige

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne

Læs mere

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne

Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

Velkommen til Frederiksberg Gymnasium! I er kommet til en skole hvor mottoet er Det er ok at være go. Faktisk ønsker 75 % af vores elever at læse

Velkommen til Frederiksberg Gymnasium! I er kommet til en skole hvor mottoet er Det er ok at være go. Faktisk ønsker 75 % af vores elever at læse 1 Velkommen til Frederiksberg Gymnasium! I er kommet til en skole hvor mottoet er Det er ok at være go. Faktisk ønsker 75 % af vores elever at læse videre på et af universiteterne efter studentereksamen,

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion Dagsorden Hvad er inklusion? ADHD og inklusion Hvad kan der gøres i skolen? Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Høring vedr. lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge

Høring vedr. lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge Til Ministeriet for Børn, undervisning og Ligestilling DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 8.4.2016 Høring vedr. lov om kommunale særlige tilbud

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 3. klasse Narcissos-myten 1. Fælles gennemgang: Udlever opgaverne. Du kan enten lade eleverne læse historien højt for hinanden, eller du kan læse den højt for

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Hvilket liv hvilken skole

Hvilket liv hvilken skole Skoleforvaltningen Henrik Mortensen Temadag 2. august 2004: Indledende oplæg Hvilket liv hvilken skole Også fra mig skal der lyde et velkommen tilbage fra sommerferien og velkommen til et nyt skoleår.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015 4. februar 2015 Skolelederen Skolelederen Kære alle. I december skrev jeg, at sneen nok ville komme mellem jul og nytår, og der kom faktisk et lille drys de fleste steder, men nu er det for alvor blevet

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Hvad er det, der skal virke?

Hvad er det, der skal virke? Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik De små solstrålehistorier bærer MusikUnik Intensiv musikundervisning giver børn med særlige udfordringer selvtillid på Hendriksholm Skole i Rødovre. Tekst & foto: Jakob Kehlet - Leon, får du penge, når

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015

Tilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015 Tilsynsrapport NGG Skolekode 227008 2014/2015 Som tilsynsførende på NGG, har jeg været på besøg på skolen 4 gange i skoleåret 2014/2015. Jeg har haft møder med skolens ledelse, elevrådet og har ved klassebesøg

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Referat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00

Referat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Medlemmer: Carsten Helles Rasmussen (formand) Udvalget for Børn & Ungdom Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

sport.dk Ung handicapidræt

sport.dk Ung handicapidræt sport.dk x- Ung handicapidræt Caroline kan det hele 18-årige Caroline Cecilie Nielsen har været til De Paralymp selv, hendes holdkammerater og hendes familie vandt hun e TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN FOTO:

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Partsforklaringer. Skoleelev Jesper Jørgensen har forklaret følgende:

Partsforklaringer. Skoleelev Jesper Jørgensen har forklaret følgende: Partsforklaringer. Skoleelev Jesper Jørgensen har forklaret følgende: Han går i skole i Krumspringsskolens 10. klasse. Det er han glad for. Det bedste ved det er, at man dyrker meget sport på skolen og

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

1. årgang nr. 9. April 2009/10. Teamteatrets forestilling MÆRKELIG. Brobygningsprojekt i 7. årgang

1. årgang nr. 9. April 2009/10. Teamteatrets forestilling MÆRKELIG. Brobygningsprojekt i 7. årgang 1. årgang nr. 9 April 2009/10 Teamteatrets forestilling MÆRKELIG Brobygningsprojekt i 7. årgang Nyt fra ledelsen side 2 Af Thomas Henten, skoleleder Tiden flyver af sted og inden vi ser os om er skoleåret

Læs mere

Snakkemoster uden verbal tale

Snakkemoster uden verbal tale Marianne Westhausen, mor til Katja, Kokkedal Snakkemoster uden verbal tale - med hjælp af Tegn-Til-Tale og Boardmaker i perfekt harmoni I artiklen beskriver Katjas moder, hvordan de sammen har konstrueret

Læs mere

Specialpædagogisk messe fik værdierne frem

Specialpædagogisk messe fik værdierne frem Specialpædagogisk messe fik værdierne frem Ringsted Kommunes første specialpædagogiske messe fik vist kommunens tilbud og værdierne bag frem. Det fik ikke andre kommuner til lommerne, men til gengæld blev

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012

Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2012 Afdeling: Børnehuset i Hasle, Hasselvej 8, 3790 Hasle. Telefon: 56 96 46 00 Dato for tilsynsbesøg: 25. september 2012 Forrige tilsynsbesøg: 3. februar

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Rumænien, Pitesti. Navn: Mai Dalsgaard Lassen E-mail: Mai_lassen19@hotmail.com Tlf. nr. 29464708 Evt. rejsekammerat: Kristina Kaas Sørensen Hjem-institution:

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Mit barn har autisme. - sådan gør vi i København

Mit barn har autisme. - sådan gør vi i København Mit barn har autisme - sådan gør vi i København Mit barn har autisme Udgivet af Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningens Handicapcenter København 1. oplag

Læs mere

Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger.

Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Rammerne er et lokalsamfund, hvor eleverne er aktive medspillere. Tværfagligt samarbejde i dansk, matematik,

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 4. Gødvadskolens SFO og Fritidsgården

Nyhedsbrev nr. 4. Gødvadskolens SFO og Fritidsgården Nyhedsbrev nr. 4. Gødvadskolens SFO og Fritidsgården Vi kører derudad med fuld fart - Og så er det godt med flittige mekanikere og eget værksted. Bedre sent end aldrig så kom endelig nyhedsbrev nr. 4.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Vi har en række mere konkrete kommentarer til de enkelte delplaner.

Vi har en række mere konkrete kommentarer til de enkelte delplaner. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 04-06-2013 Bilag 5: Oversigt over høringssvar DH Københavns svar på høringen vedrørende revideret handleplan til Københavns

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere