Bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation Syddansk Universitet, Campus Slagelse

Transkript

1 Bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation Syddansk Universitet, Campus Slagelse Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 7 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning, og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring... Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Vicerektor og professor Jesper Falkheimer, Lunds Universitet, Campus Helsingborg, Sverige Jesper Falkheimer er professor i strategisk kommunikation og rektor for campus Helsingborg. Hans forskningsområde er inden for mediestudier og strategisk kommunikation. Aftagerrepræsentant Forskningschef Lars Thunø, DR Medieforskning. Lars Thunø er uddannet cand. merc.(com), og er forskningschef for DR s afdeling for medieforskning. Lars Thunø har fagligt ansvar for en række mediefaglige forskningsprojekter, som varetages af medievidenskabelige medarbejdere. Studerende Medine Duvarci, kandidatstuderende, kommunikation og kultur- og sprogmødestudier, RUC. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 18. november 2013: Indhentet oversigt over VIP tilknyttet fysisk på campus Slagelse februar 2014: Indhentet oplysninger om optag for 2013 og indberetningskoder 4-6. februar 2014: Indhentet oplysninger om ledighedsopgørelse fra Styrelsen for Videregående Uddannelser 24. maj 2014: Indhentet dimittendundersøgelse for IVK-Slagelse juni 2014: Indhentet ny beregning af Stud/VIP-ratio. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 26. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 6. marts 2014 Høringssvar modtaget 24. marts 2014 K 1:Panelet vurderede før høringen, at kriteriet var ikke tilfredsstillende opfyldt. Efter høringen vurderer panelet, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Ændringen er begrundet i at der nu er klarlagt hvilke ledighedstal, som er retvisende for IVK-uddannelserne, og der er efterfølgende er blevet gennemført en dimittendundersøgelse, som har afdækket, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. K2: Panelet vurderede før høringen, at kriteriet var delvist tilfredsstillende opfyldt. Efter høringen vurderer panelet, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Ændringen er begrundet i, at der var fejl i datagrundlaget for 5

6 beregningen af forholdet mellem studerende og VIP (STUD/VIP-ratioen) og beregningsmetoden opfyldte ikke akkrediteringsinstitutionens retningslinjer for beregning af Stud/VIP. Der er nu lavet en beregning på baggrund af et retvisende datagrundlag og som følger retningslinjerne. K5: Panelet vurderede før høringen, at kriteriet var delvist tilfredsstillende opfyldt. Efter høringen vurderer panelet, at kriteriet fortsat er delvist tilfredsstillende opfyldt. Panelet vurderer, at Ændringen er begrundet i, at SDU har haft dialog med Styrelsen for Videregående Uddannelser og fået klarlagt, hvordan ledighedstallene for IVK-Slagelse bliver opgjort og registeret og mangler nu ikke længere et vigtigt redskab i forhold til at kunne styre uddannelsen. Indstillingen er på den baggrund ændret fra betinget positiv akkreditering til positiv akkreditering. Sagsbehandling afsluttet 4. juni 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 20. juni 2014 Bemærkninger Styrelsen bestemte i brev af 2. november 2012, at IVK-uddannelsen på SDU campus Slagelse er omfattet af uddannelsesbekendtgørelsen, og at uddannelsen skulle undergå en akkreditering. Tidligere var der ikke krav til uddannelsens forskningsbasering, da uddannelsen var omfattet af reglerne for de erhvervssproglige uddannelser. 6

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsen i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet Slagelse indstilles positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne. - Behov for uddannelsen (kriterium 1), - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), - - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi uddannelsen ikke udmønter universitetets kvalitetssikringssystem, idet uddannelsen ikke har været styret efter retvisende nøgletal for ledighed og på grund af usikkerhed om universitetets metode for beregning af datagrundlag herunder for STUD/VIP-årsværk. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Uddannelsen har en velfungerende struktur og progression. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Kompetenceprofilen afspejler endvidere kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelser, og der er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Uddannelsens dimittender videreuddanner sig eller finder beskæftigelse, og uddannelsen er i dialog med aftagere og dimittender. Uddannelsen udmønter i utilstrækkelig grad institutionens kvalitetssikringssystempraksisser, fordi akkrediteringen har afdækket, at universitetet ikke har haft retvisende ledighedstal til rådighed i forhold til at styre uddannelsen. Derudover har akkrediteringen også afdækket en usikkerhed om universitetets metode for beregning af datagrundlaget for STUD/VIP herunder årsværk. Der er under sagsbehandlingen blevet rettet op på forholdene, hvorfor uddannelsen indstilles til en positiv akkreditering. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i Slagelse. Sprog Undervisningen foregår på dansk. 7

8 Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste fire år * Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende *Adgangsbegrænsning på 200 studerende indført fra

9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencemål Dimittenden skal: kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist og korrekt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog kunne formulere sig nuanceret og korrekt om faglige emner kunne anvende internetbaserede databaser, anvende en for emnet relevant litteratursøgning, begrunde anvendelsen af den udvalgte litteratur samt dokumentere denne. Fagspecifikke kompetencemål Viden Efter endt BA-uddannelse har den studerende en forskningsbaseret viden om: engelsk og dansk samt sprogområdets kultur, nyere historie, samfundsforhold, økonomi samt erhvervs- og markedsforhold organisationers kommunikation, markedsføring og mediebrug i de valgte sprogområder samt i Danmark forskellige former for skriftlig, mundtlig og visuel kommunikation samt teorier og metoder til at analysere forskellige former for kommunikation ud fra relevante sproglige, kommunikative og kulturelle perspektiver videnskabelige teorier og metoder til at analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver på dansk og engelsk Færdigheder Efter endt BA-uddannelse kan den studerende: analysere organisationers kommunikation på dansk og engelsk udtrykke sig korrekt på dansk og engelsk om både almene og faglige emner både skriftligt og mundtligt oversætte tekster fra dansk til engelsk og omvendt samt på anden måde kunne formidle faglige emner skriftligt og/eller mundtligt på dansk og engelsk 9

10 tilrettelægge og løse kommunikative opgaver i alle typer af organisationer og virksomheder på dansk og et fremmedsprog formidle et budskab nuanceret og formålsbestemt både skriftligt og mundtligt formulere og afgrænse en forretnings eller projekt-idé, analysere behovet og interessen for denne idé samt udforme og fremlægge en plan for realiseringen af ideen Kompetencer Efter endt uddannelse kan den studerende: - håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, herunder - bruge uddannelsens teorier og metoder på at løse arbejdsopgaver inden for organisation, markedsføring, kommunikation og medier på dansk og engelsk i alle typer af virksomheder - beherske en generel forretningsforståelse, herunder om de økonomiske og organisatoriske rammer som gælder for forskellige typer af virksomheder - vurdere og prioritere relevant teoretisk og empirisk viden i forhold til en aktuel opgave - selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik, herunder - selvstændigt tilrettelægge sin arbejdstid, prioritere arbejdsopgaver og bidrage til at få et samarbejde til at fungere godt - selvstændigt identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til profession, herunder - På grundlag af uddannelsens teoretiske og metodiske fundament have afsæt for selvstændigt at holde sig ajour med udviklingen inden for fagfeltet Konkrete mål for linjen/fagblokken kommunikation er: Færdigheder Den studerende skal efter endt uddannelse kunne varetage kommunikations- og formidlingsopgaver rådgive kolleger i kommunikative og sproglige sammenhænge Kompetencer Den studerende skal efter endt uddannelse kunne: indgå i innovations- og læreprocesser i virksomheder og organisationer inden for rammerne af det digitale kompetence- og videnssamfund. indgå i planlægning og udførelse af intern og ekstern kommunikation på strategisk, taktisk og operationelt niveau, herunder at kunne formulere sig levende, klart og overbevisende på skrift og i tale bidrage til kvalitetssikring af organisationens kommunikation Konkrete mål for linjen/fagblokken international marketing er: Viden Den studerende skal efter endt uddannelse kunne forstå og redegøre for international marketing, herunder forstå hele virksomhedens funktion og sammenhæng demonstrere en grundlæggende økonomiforståelse Færdigheder Den studerende skal efter endt uddannelse kunne analysere virksomheders marketingbehov beherske basal erhvervsøkonomisk metode 10

11 Kompetencer Den studerende skal efter endt uddannelse kunne deltage i virksomhedens markedsføring og planlægning heraf Konkrete mål for linjen/fagblokken digital markedskommunikation er: Viden Den studerende skal efter endt uddannelse kunne forstå og redegøre for international marketing, herunder kulturens indflydelse på markedskommunikationen Færdigheder Den studerende skal efter endt uddannelse kunne varetage kommunikations- og formidlingsopgaver ved hjælp af digitale teknologier analysere virksomheders marketingbehov Kompetencer Den studerende skal efter endt uddannelse kunne indgå i innovations- og læreprocesser i virksomheder og organisationer inden for rammerne af det digitale kompetence- og videnssamfund. indgå i planlægning og udførelse af intern og ekstern kommunikation på strategisk, taktisk og operationelt niveau bidrage til kvalitetssikring af organisationens kommunikation deltage i virksomhedens markedsføring og planlægning heraf Dette skal sætte de studerende i stand til at udføre selvstændig sagsbehandling i forbindelse med funktioner tilknyttet virksomhedens internationale relationer. Herunder sigtes især på varetagelse af funktioner i relation til virksomhedens internationale kunder, leverandører og samarbejdspartnere. (studieordningens 1) Bacheloruddannelsens struktur Uddannelsen har følgende linjer (kombinationer): Engelsk og international marketing Engelsk og kommunikation Engelsk og digital markedskommunikation (fra september 2013) - Engelsk og international marketing: Bacheloruddannelsen består af: Konstituerende fagelementer på 135 ECTS bestående af: - Fagblok I: engelsk 60 ECTS - Fagblok II: international marketing 60 ECTS - Bachelorprojekt 15 ECTS Derudover fællesfag 25 ECTS og valgfag 20 ECTS - Engelsk og kommunikation: Bacheloruddannelsen består af: Konstituerende fagelementer på 135 ECTS bestående af: - Fagblok I: engelsk 60 ECTS - Fagblok II: kommunikation 60 ECTS 11

12 - Bachelorprojekt 15 ECTS Derudover fællesfag 25 ECTS og valgfag 20 ECTS - Engelsk og digital markedskommunikation Bacheloruddannelsen består af: Konstituerende fagelementer på 135 ECTS bestående af: - Fagblok I: engelsk 60 ECTS - Fagblok II: digital markedskommunikation 60 ECTS - Bachelorprojekt 15 ECTS Derudover fællesfag 25 ECTS og valgfag 20 ECTS (studieordningens 2) 12

13 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation på SDU, Slagelse (herefter IVK, Slagelse) er forankret ved Studienævnet for International Virksomhedskommunikation. Studienævnet tilrettelægger IVK-uddannelser i campusbyerne Odense og Slagelse og har tilknyttet et uddannelsesråd (aftagerpanel). Uddannelsesrådet holder fast møde to gange om året og drøfter udviklingen af alle IVK-uddannelserne i hhv. Odense, Slagelse, Sønderjylland og Kolding. SDU forklarer, at uddannelsesrådet er et organ, hvor ideer og forslag prøves af, udvikles og modnes, og at rådet bl.a. drøfter forslag til væsentlige studieordningsændringer og dimittendernes beskæftigelsesmuligheder m.v. (dokumentationsrapporten, s. 1) Uddannelsesrådet har 15 medlemmer. Medlemmerne består af fire aftagerrepræsentanter, syv aftagere/alumnerepræsentanter (heraf to alumner fra Slagelse), to studenterrepræsentanter og tre VIPrepræsentanter samt studielederen. Aftager/alumnerepræsentanterne i rådet er: - Per Lindegaard Hjorth, Forbundsformand, Forbundet Kommunikation og Sprog - Lone Hoelgaard Havmand, Kommunikationschef Sommerland Sjælland - Ulrik Grimstrup, Kommunikationsrådgiver Open - Rikke Dalager, Assistant vice president, head of corporate communication, Simcorp A/S - Peter Hansen, Leder, Regionskontor og Infocenter, Padborg - Finn Jernø Pedersen, Kommunikationschef, Kyocera Unimerco - Carsten Vikkelsøe, Chef for Kommunikation og Løn & Personale, University College Lillebælt - Dorthe Bernt Andersen, Marketingchef, NKT - Rasmus Hessum Hansen, Organisations- og Kommunikationschef, Udvikling Fyn - Maria Stenander, J. Poulsen Shipping - Birthe Tofting, Director of International Sales, Marketing og HR, Vola A/S - Henrik Moos, CEO Danfoss - Kim Jørstad, Direktør ArkiTekst - Ole Daugbjerg, CEO Strategy First - Rikke Lundvald, Kommunikations- og marketingkoordinator, GF Forsikring (dokumentationsrapporten, s. 1 og bilag 1.1. a-e) SDU skriver, at uddannelsesrådet har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med udviklingen af linjen engelsk og digital markedskommunikation (jfr. studieordning, bilag 1). Linjen er resultatet af en omlægning af dele af professionsbacheloruddannelsen i erhvervssprog og IT-baseret markedskommunikation til et bachelorniveau. Linjen er udbudt første gang i september 2013, hvor 57 studerende blev optaget på linjen. SDU forklarer, at omlægningen bl.a. skyldes ønsket om at styrke den samlede IVK-bachelorprofil ved at implementere og opgradere den IT-baserede marketingfokus fra professionsbacheloren til en bachelorprofil inden for digital markedskommunikation med engelsk som sprog. 13

14 Uddannelsesrådet er i planlægningsprocessen blevet hørt over to omgange. Uddannelsesrådet har bl.a. fremhævet linjens fokus på de digitale former for markedskommunikation herunder organisationers brug af sociale og mobile medier (hjemmesider, facebook, apps) kombineret med kommunikation og digital projektstyring - og udtalt, at det er kompetencer, som efterspørges af virksomhederne. (dokumentationsrapporten, s. 3 og bilag a. og e. af og ) Uddannelsesrådet har også bl.a. drøftet: Hvordan styrkes samarbejdet særligt med det lokale erhvervsliv herunder hvordan fremmes samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og bachelorerne Hvordan Slagelse i højere grad kan gøres til studieby Vigtigheden af centrale kompetencer som sprogfærdighed og digital kommunikation i forhold til job Hvordan forenes teori og praksis bedst i relation til projekter på uddannelsen Vigtigheden af at integrere et praktikophold i studieforløbet (mødereferater fra 17. maj maj 2013, bilag 1.1.2a-e ) SDU skriver, at der også har været dialog med aftagere i forbindelse med det projektorienterede forløb på uddannelsens sjette semester, som finder sted ved en virksomhed. Virksomhederne laver en udtalelse om de studerendes arbejde ved afslutningen af forløbet, og vicestudielederen bruger virksomhedernes feedback i det løbende udviklingsarbejde. På besøget oplyste ledelsen, at feedbacken eksempelvis konkret har været brugt i tilrettelæggelsen af fagene organisationsteori og business writing til at supplere pensumlister og udarbejdelse af undervisningscases. (dokumentationsrapporten, s. 3 og besøg af 26. november 2013)med Uddannelsens censorer udgør ifølge SDU en anden kilde til aftagerdialog, fordi en del af censorerne er aftagere, og flere har også alumnebaggrund fra IVK. Censorformanden er medlem af uddannelsesrådet, og studielederen mødes efter behov med censorformandskabet. Konkret har censorernes tilbagemeldinger bl.a. resulteret i, at den videnskabsteoretiske dimension i uddannelsen er blevet styrket i fagene kommunikationsog videnskabsteori 1 og 2 på hhv. 2. og 3. semester. (dokumentationsrapporten, s. 3)med fagene K Kommunikations- og viden Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagere om uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Blandt uddannelsesrådets 15 aftagerrepræsentanter er to af dem IVK-dimittender. Derudover skriver SDU, at der er dialog med dimittender gennem: - Fire årlige arrangementer arrangeret af Dimittendforeningen på Syddansk Universitet i Slagelse. - Facebookgruppen Dimittender fra IVK Slagelse, som har 60 medlemmer, og som bl.a. informerer om arrangementer på SDU, Slagelse - Fire årlige foredrag om aktuelle forskningsemner med deltagelse af dimittender og studerende. Et af formålene med foredragene er at etablere en platform for tidligere studerende, hvor de kan udveksle erfaring samt vedligeholde en uformel kontakt med studiet. (dokumentationsrapporten, s. 3-4) SDU skriver, at Det Humanistiske Fakultet i efteråret 2012 besluttede at der skulle gennemføres dimittendundersøgelser for alle humanistiske uddannelser med treårige intervaller. (dokumentationsrapporten, s. 3-4). SDU oplyser i høringssvaret, at der i december 2013 er gennemført en dimittendundersøgelse for IVK, som inkluderer IVK-Slagelse. (høringssvar af 24. marts 2014) Dimittendundersøgelsen blev sendt til 211 IVK-dimittender fra dimittendårene deltog i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på ca. 27. Undersøgelsens resultater var planlagt at skulle drøftes på et møde i Studienævnet 13. marts 2014, men er blevet udskudt til et senere møde. 14

15 Panelet bemærker kritisk, at det er uklart om den dimittenddialog, som finder sted ved faglige arrangementer, facebook m.v. bliver brugt til at udvikle uddannelsen. Panelet hæfter sig dog ved fakultetets beslutning om regelmæssige dimittendundersøgelser, og at der nu er gennemført en dimittendundersøgelse, hvor der bl.a. stilles spørgsmål til, hvordan uddannelsen kan forbedres. I høringssvaret har SDU bl.a. fremhævet, at dimittenderne har efterspurgt mere fokus på det talte sprog i engelsk og på organisationsteori, og at dette er implementeret med studieordningen fra Undersøgelsen vil blive drøftet på et møde i Studienævnet. På den baggrund vurderer panelet samlet set, at SDU nu i tilstrækkelig grad er i løbende og systematisk konktalt med uddannelsens dimittender. Beskæftigelse SDU har i høringsperioden kontaktet FIVU og har i høringssvaret fremkommet med nye opgørelser for uddannelsens dimittender ligesom der i dimittendundersøgelsen er blevet spurgt til om dimittenden er i job. Uddannelserne i international virksomhedskommunikation ved Syddansk Universitet er inddelt i fem forskellige grupperinger. Nedenfor er medtaget de tre grupperinger, hvori der indgår dimittender fra IVKuddannelserne i Slagelse og Odense. IVK i engelsk og international marketing opgøres i gruppen Erhvervssproglig bachelor i FIVU s ledighedstal. Nedenfor er de opgjorte tal for Syddansk Universitet for 2010 og 2011 (høringssvar af 24. marts 2014) IVK i engelsk og kommunikation opgøres i gruppen Kommunikation i FIVU s ledighedstal. Nedenfor er de opgjorte tal for Syddansk Universitet for 2010 og 2011 (høringssvar af 24. marts 2014) IVK i to fremmedsprog opgøres i gruppen To sprog i kombination, engelsk i FIVU s ledighedstal. Linjen udbydes ikke længere på campus Slagelse, men er medtaget, fordi der i de tilgængelige opgørelsesår indgår dimittender fra IVK-Slagelse. Nedenfor er de opgjorte tal for Syddansk Universitet for 2010 og

16 (høringssvar af 24. marts 2014) SDU skriver, at de opgjorte ledighedstal bekræfter universitetets antagelse om, at en stor andel af dimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelse. SDU hæfter sig desuden ved, at der for alle tre opgjorte linjer var 0 % ledighed i (høringssvar af 24. marts 2014) Panelet har tidligere været opmærksomt på dimittendernes situation efter dimission, fordi der på baggrund af opgørelsen i dokumentationsrapporten var usikkerhed ved, hvordan dimittendernes ledighedstal m.v. blev opgjort. Akkrediteringspanelet vurderer nu, at der er opgjort ledighedstal, som er retvisende for SDU s IVKuddannelser, og det er panelets samlede vurdering, at det med styrelsens tal er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddannelser sig i et omfang, som er på niveau med hovedområdet på landsplan. Relevant beskæftigelse I maj 2013 udsendte SDU et spørgeskema til medlemmer af facebookgruppen Dimittender fra IVK Slagelse med det formål at undersøge dimittendernes aktuelle beskæftigelse. SDU skriver, at undersøgelsen på ingen måde er repræsentativ, da kun syv dimittender responderede på spørgeskemaet. Seks dimittender angav deres jobfunktioner som: Office Manager, informationsmedarbejder, kommunikations- og marketingmedarbejder, samt marketing manager (efter en kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation), projektleder og oversætter (efter en kandidatuddannelse som tolk og translatør), adjunkt (efter en kandidatuddannelse). En studerende var fortsat i gang med kandidatuddannelsen. (dokumentationsrapporten, s. 4) I dimittendundersøgelsen fra 2013 har de 10 dimittender, som var i beskæftigelse, angivet deres stillingsbetegnelse: - Kundeambassadør - Direktør - Engelsk dansk tolk og tranlatør - GoCollaborator - Butiksansvarlig/Salg/marketing - Marketingskoordinator - Marketing manager - Account manager - Projektleder ved siden af kandidaten - PA AF de 11 ledige har fire svaret, at de tidligere var i beskæftigelse som: - Salgsassistent - Kommunikationskonsulent 16

17 - Bibliotekar - Kommunikationsmedarbejder (uddrag af dimittendundersøgelse for IVK-Slagelse, supplerende oplysninger af 21. maj 2014) På spørgsmålet om, hvorvidt dimittenderne anvender de generelle humanistiske kompetencer fra deres uddannelse i jobbet, svarer 93 % af de dimittender, der enten er eller har været i job, positivt (i nogen grad/i høj grad). På spørgsmålet om, hvorvidt dimittenderne anvender de fagspecifikke kompetencer fra deres uddannelse i jobbet, svarer 65 % af de dimittender, der enten er eller har været i job, positivt (i nogen grad/i høj grad), og 29 % svarer i mindre grad. (dimittendundersøgelse for IVK-Slagelse, supplerende oplysninger af 21. maj 2014) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dimittendundersøgelsen, at IVK-dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 1-6 Bilag Fællesbestemmelser.pdf Bilag 1.1.2a Referat af Uddannelsesrådsmøde bilag 1.1.2b Referat - Uddannelsesrådsmøde den Bilag 1.1.2c Referat af uddannelsesråds møde Bilag 1.1.2d Uddannelsesrådsmøde den Bilag 1.1.2e Referat af uddannelsesrådsmøde Bilag IVK-dagen 2012 Bilag SDU SLAGELSE DAG 2012 Bilag 1.1.5a Program Studiejobdating 2012 Bilag 1.1.5b- Studiejobdating forår 2013 Bilag Dimittendundersøgelsen Resume Bilag 1.1.2f Referat af studienævnsmøde 26 januar Bilag 1.1.2g Referat af studienævnsmøde 23 februar 2012 Bilag 1.1.2h Referat for studienævnsmøde, 30. maj 2013 Supplerende dokumentation om optag for 2013 og indberetningskoder. Supplerende dokumentation af 20. maj 2014: Dimittendundersøgelse IVK-Slagelse 2013 Høringssvar af 24. marts

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Studienævnet for international virksomhedskommunikation tilrettelægger uddannelserne på både Campus Odense og Campus Slagelse. VIP-medlemmer af studienævnet er forskere, mens et VIP-medlem er heltidsunderviser. Alle studienævnsmedlemmer indgår i faggrupper bestående af forskere og heltidsundervisere, og disse faggrupper opererer på tværs af SDU s campusser. Fagmiljøet ved Campus Slagelse er udsprunget af en fusion i 2007 mellem de Erhvervssproglige Studier på Slagelse Handelshøjskolecenter og Institut for Sprog og Kommunikation, SDU, hvilket betød, at de undervisere, der var tilknyttet Handelshøjskolecenteret i Slagelse, alle var heltidsundervisere. Forskningsmiljøet er under kraftig forskningsopbygning. Dette er sket ved, at fagmiljøet Slagelse i perioden er blevet udvidet med fem ph. d.-studerende, to forskningsansatte lektorer samt en gæsteprofessor. Derudover er der yderligere planlagt ansættelse af en professor i august 2013 og tre adjunkter i Dertil oplyste ledelsen på besøget, at der er planer om i løbet af 2014 at etablere en forskningsgruppe inden for cognition, management and communication på campus Slagelse, hvilket er yderligere 4-5 VIP. Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi og Institut for Sprog og Kommunikation er beliggende på campus Slagelse, og der afholdes fælles forskningsseminarer hver 14 dag. Endvidere er der et meget tæt samarbejde på tværs af campusserne i hhv. Slagelse og Odense, hvor de faglige miljøer under Institut for Sprog og Kommunikation samarbejder på tværs. Det betyder konkret, at de fleste af de forskere, der er tilknyttet IVKuddannelsen i Slagelse, indgår i en eller flere af de forskergrupper, som er oprettet under Institut for Sprog og Kommunikation, ligesom de alle indgår i en tværgående faggruppe med deltagelse af forskere fra andre institutter/campusser, som også bidrager til uddannelsen. Forskningen på campus Slagelse er kendetegnet ved et fokus på sproglige og kommunikative former og deres konkrete realisering, som udforskes inden for og på tværs af specifikke forskningsområder som sprogtilegnelse, kognition, interaktion, organisationskommunikation, multimodalitet og grammatik. Campussets forskningsmiljø bidrager til uddannelsen inden for følgende centrale vidensområder: - Sprogtilegnelse, kultur og kommunikation (engelsk/dansk sprog) - Multimodalitet og digital kommunikation - Organisationskommunikation - Videnskabsteori og kognition Institut for Marketing og Management, som ligger på campus Odense, bidrager til uddannelsen inden for følgende centrale vidensområder - International Business & entrepreneurship - Forbrugsstudier - Strategisk organisationsdesign (dokumentationsrapporten, s. 7-8) (d I dokumentationsrapporten er der nærmere beskrevet, hvad de forskellige grupper forsker i. Eksempelvis fremgår det, at lektor Astrid Jensen, som bl.a. tilrettelægger fagene interkulturel markedskommunikation og business writing, og som bl.a. er medlem af forskergruppen Cross-Com på Campus Slagelse. Cross-COMgruppen forsker bl.a. i kommunikation i krydsfeltet imellem individ, kultur og organisation inden for temaer 18

19 som organisationers kultur og identitet, systemteori, social kognition, interkulturel og global kommunikation, oversættelsesteori, tekstproduktion, medier, narrative former for kommunikation samt innovationsprocesser. Et andet eksempel er lektor Per Servais, som bl.a. tilrettelæger fagene kultur- og landestudier og samfundsøkonomi. Per Servais er medlem af forskergruppen International Business & Entrepreneurship på Institut for Marketing & Management på campus Odense. Gruppens forskning har fokus på internationale aktiviteter i virksomheder på Business-to-Business markeder, der i stigende grad præges af global konkurrence. Det er gruppens mål at bidrage til bedre viden om, hvordan virksomheder etableres og vokser i sådanne markedsforhold. (dokumentationsrapporten, s.11-12) SDU understreger, at alle fag har en forskningsansat VIP som fagansvarlig. Når undervisningen varetages af en DVIP, ph.d.- studerende eller en VIP uden forskningsforpligtelse, tilrettelægges og superviseres vedkommende af den fagansvarlige, der er ansvarlig for pensumvalg og medvirker ved udarbejdelsen af undervisningsplan og forberedelse af eksamen. Studielederen fører det overordnede tilsyn. Underviserne rekvireres fra faggrupper, der går på tværs af campusserne i Slagelse og Odense, og for IVK er der i alt 12 VIP uden forskningsforpligtelse tilknyttet. Faggrupperne, som består af forskere og VIP uden forskningsforpligtelse, mødes flere gange i løbet af semesteret, i visse tilfælde sker det dog også virtuelt. I flere tilfælde tilrettelægges undervisningen således, at der er to eller evt. flere undervisere på et fag, f.eks. en forskningsansat VIP og en DVIP eller en ph.d.-studerende, forskningsansat VIP og en VIP uden forskningsforpligtelse. På denne måde integreres VIP er og DVIP er og vidensdeling undervisere imellem sikres. Også på besøget blev sikringen af undervisningens forskningsforankring drøftet med uddannelsens VIP er. VIP erne bekræftede, at den fagansvarlige VIP indgik i et formelt samarbejde med DVIP eller VIP en uden forskningsforpligtelse, og at dette omfatter møder og dialog om pensumvalg, faglig sparring m.v. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen ikke er særligt rettet mod praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen tilrettelæggere er: Flemming Smedegaard, Studieleder, Medlem af studienævnet Astrid Jensen, Vicestudieleder, Medlem af studienævnet. Steven Breunig, Lektor, Medlem af studienævnet Thomas Hestbæk Andersen, Lektor, Medlem af studienævnet (dokumentationsrapporten, s. 13) Vicestudieleder Astrid Jensen står bl.a. for den praktiske tilrettelæggelse af undervisning, prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, samt at sikre forbindelsen til studielederen og relevante institutledere. Astrid Jensen har også ansvar for, at studienævnet får den nødvendige faglige baggrund for udarbejdelse af studieordninger, ændringer mv. (dokumentationsrapporten, s. 13) Astrid Jensen forsker bl.a. inden for kognitive processer. De andre tilrettelæggere, Flemming Smedegaard, forsker bl.a. inden for sprogvidenskab og organisationer. Steven Breunig og Thomas Hestbæk Andersen forsker inden for sprogvidenskab og kommunikation. (Kilde: sdu.dk og bilag cv Steven Breunig) Akkrediteringspanelet har gennemgået tilrettelæggernes cv er og vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. 19

20 VIP/DVIP-ratio SDU har opgjort uddannelsens VIP/DVIP-ratio. De 12 VIP er, som er uden forskningsforpligtelse, er ikke talt med i opgørelsen. Kvantitativ opgørelse over VIP/DVIP Opgørelsesår efterår 2011 forår 2012 Landsgennemsnit Antal Arbejdstimer Årsværk Timer i % VIP/DVIPratio VIP/DVIP-ratio VIP ,58 76 DVIP ,8 24 3,11 2,57 I alt , (supplerende dokumentation af 2. juni 2014) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Antal studerende pr. VIP SDU har opgjort forholdet mellem antallet af studerende og VIP (Stud/VIP) målt i årsværk. I opgørelsen er nu medtaget vejledning, projektundervisningstimer m.v., jf. Danmarks Akkrediteringsinstitutions notat om sammenligningsgrundlag fra november Opgørelsen er baseret på efteråret foråret (supplerende dokumentation af 2. juni 2014) Antal Årsværk Stud/VIP VIP 14 5,58 46,39 Studerende (supplerende dokumentation af 4. juni 2014) På besøget gav de studerende udtryk for både gode og dårlige erfaringer med kontakten til VIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen understøtter dette, men at de studerende har mulighed for en tilstrækkelig tæt kontakt til uddannelsens VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Som beskrevet ovenfor er Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi og Institut for Sprog og Kommunikation forankret ved Campus Slagelse, og institutternes forskningsgrupper leverer hovedparten af undervisningen på uddannelsen. Forskningsmiljøet på campus er under udbygning, jf. afsnit om uddannelsens forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet SDU har opgjort publikationslister for for de VIP er, som er tilknyttet uddannelsen. Opgørelsen dækker over 21 VIP (udregnet på baggrund af tabel 2.1 i dokumentationsrapporten men minus de VIP er, som ikke har forskningsforpligtelse) 20

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag Forskergrupper og deres medlemmer Bilag CV Steven Breunig Supplerende dokumentation om VIP-placering i.f.t. campus Høringssvar af 24. marts

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens godkendte titel og betegnelse er bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation og på engelsk Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication. Yderligere titler afhængig af linje er: Dansk: bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation. Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and Communication. Eller Dansk: bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og international marketing. Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and International Marketing. Eller Dansk: bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og digital markedskommunikation. Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and Digital Market Communication. SDU skriver, at titlerne bl.a. er begrundet i det specifikke fokus på dels at give de studerende en grundlæggende og målrettet erhvervskompetence til som bachelor at løse kommunikationsopgaver på dansk og engelsk i alle typer af virksomheder, og dels at give den studerende faglige kompetencer til at studere videre på en kandidatuddannelse. (dokumentationsrapporten, s. 16) Af kompetenceprofilen fremgår blandt andet, at den studerende kan: bruge uddannelsens teorier og metoder på at løse arbejdsopgaver inden for organisation, markedsføring, kommunikation og medier på dansk og et fremmedsprog i alle typer af virksomheder. beherske et fremmedsprog og dansk samt sprogområdets kultur, nyere historie, samfundsforhold, økonomi samt erhvervs- og markedsforhold, organisationers kommunikation, markedsføring og mediebrug i de valgte sprogområder samt i Danmark. (dokumentationsrapporten, s og studieordningens 2) Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 22

23 Niveau SDU har i et skema vist, hvordan bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en bacheloruddannelse. Skemaet er gengivet i uddrag nedenfor. Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser(bacheloruddannelse) Viden: - Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder. - Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis. Færdigheder: - Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/-erne. - Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. - Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer: - Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Uddannelsens kompetenceprofil (eng./kom) Efter endt BA-uddannelse har den studerende en forskningsbaseret viden om Viden: - Et fremmedsprog og dansk samt sprogområdets kultur, nyere historie, samfundsforhold, økonomi samt erhvervs- og markedsforhold, organisationers kommunikation, markedsføring og mediebrug i de valgte sprogområder samt i Danmark. ( ) - Forskellige former for skriftlig, mundtlig og visuel kommunikation, samt teorier og metoder til at analysere forskellige former for kommunikation ud fra relevante sproglige, kommunikative og kulturelle perspektiver. Færdigheder: - Kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning - Kunne analysere organisationers kommunikation på dansk og et fremmedsprog. -Tilrettelægge og løse kommunikative opgaver i alle typer af organisationer og virksomheder på dansk og et fremmedsprog. ( ) Dimittenden skal: - Kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag, anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt, formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige ( ) - Formidle et budskab nuanceret og formålsbestemt både skriftligt og mundtligt. - Formulere og afgrænse en forretnings eller projekt-idé, analysere behovet og interessen for denne idé samt udforme og fremlægge en plan for realiseringen af ideen Dimittenden skal: - Kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver - Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne 23

24 Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. - Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. modtage og give konstruktiv kritik Bruge uddannelsens teorier og metoder på at løse arbejdsopgaver inden for organisation, markedsføring, kommunikation og medier på dansk og et fremmedsprog i alle typer af virksomheder. Beherske en generel forretningsforståelse, herunder om de økonomiske og organisatoriske rammer, som gælder for forskellige typer af virksomheder - Indgå i planlægning og udførelse af intern og ekstern kommunikation på strategisk, taktisk og operationelt niveau, herunder at kunne formulere sig levende, klart og overbevisende i skrift og tale - Bidrage til kvalitetssikring af organisationens kommunikation Dimittenden skal: - Kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia - Vurdere og prioritere relevant teoretisk og empirisk viden i forhold til en aktuel opgave - Selvstændigt identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til profession, herunder på grundlag af uddannelsens teoretiske og metodiske fundament have afsæt for selvstændigt at holde sig ajour med udviklingen inden for fagfeltet - Indgå i innovations- og læreprocesser i virksomheder og organisationer inden for rammerne af det digitale kompetence- og vidensamfund. (Bilag 3.2.1, Kvalifikationsrammen og kompetencemål) Akkrediteringspanelet bemærker, at dele af kompetenceprofilen umiddelbart ligger sprogligt tæt op ad kvalifikationsrammens indhold, men vurderer samlet, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag Kvalifikationsrammen og kompetencemål 24

25 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens adgangskrav er: - Dansk A, - Engelsk A - Historie B eller idehistorie B eller - Samfundsfag B eller samtidshistorie B. 1. semester indeholder følgende fag: - Dansk sprog og grammatik - Digital kommunikation - Engelsk grammatik 1 - Engelsk fonetik - Engelsk tekstanalyse og tekstproduktion 1 - Tale og tekst - Dansk tekstanalyse og tekstproduktion SDU forklarer, at de første to semestre er lagt an på at skabe kontinuitet og bygge videre på de sproglige kompetencer, som den studerende måtte have tilegnet sig fra de gymnasiale uddannelser og at give de studerende et fælles niveau og viden om forholdet mellem sprog, kommunikation og organisationers forhold. Faget kommunikations- og videnskabsteori på andet semester introducerer de studerende til centrale videnskabsteoretiske positioner, der knytter an til den elementære videnskabsteori og metodelære, som med gymnasiereformen indgår i de gymnasiale uddannelser, men derudover sigter disciplinen mod at sætte de studerende i stand til at reflektere mere selvstændigt og kritisk over forholdet mellem de enkelte videnskabers metode, videnskabsteoretiske positioner og argumenter. (dokumentationsrapporten, s. 18) Undervisningsformen på indledende semestre tager udgangspunkt i velkendte læringsformer fra gymnasiet som forelæsninger, faste afleveringsopgaver, porteføljeafleveringer, øvelsesgennemgang, holddiskussioner og workshops. Ved uddannelsens start etableres studiegrupper, som sædvanligvis varer hele studietiden ud. Faglige tutorer, hvis hovedopgave er at fungere som støttepersoner for de nye studerende, er tilknyttet studiegrupperne i første semester og introducerer de nye studerende til en lang række praktiske ting i forbindelse med studiet. På første semester udbydes studiecafé som supplerende støtte til de sproglige/grammatiske discipliner i engelsk og dansk. Formålet med disse forløb er at etablere et intensivt fagligt og socialt forløb for førstesemesterstuderende og dermed skabe en bedre tilknytning til studiet. (dokumentationsrapporten, s. 19) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen er opbygget med tre specialiseringslinjer. 25

26 - Engelsk og kommunikation - Engelsk og international marketing - Engelsk og digital markedskommunikation Alle tre kombinationer har en fællesdel, som består af en fællesblok og en engelskblok på hver 60 ECTS. Dertil kommer en specialiseringsfagblok på 60 ECTS inden for hhv. kommunikation, international marketing eller digital markedskommunikation. (dokumentationsrapporten. s. 19) SDU har redegjort for, hvordan der er faglig progression inden for den enkelte blok og mellem blokkene på hver linje. Eksempelvis fremgår det, hvordan progressionen er tænkt inden for engelskblokken. Den engelsksproglige fagblok er bygget op omkring tre dimensioner: Sprogindlæring (skriftligt og mundtligt), sprog og kultur (UK, US og globalt) samt organisationernes sprogbrug, der alle er centrale elementer i uddannelsen, og hvor den faglige og kompetencemæssige progression går fra grundlæggende fokus på sprogindlæring i de to første semestre til at belyse de kulturelle og virksomheds-/ organisationsrelaterede emner progressivt hen over tredje, fjerde, femte til sjette semester. Progressionen i den engelske blok løber fra første og andet semesters fokus på engelsk grammatik, tekstanalyse og mundtlig sprogfærdighed til i tredje, fjerde, femte og sjette semester at have fokus på den kulturelle dimension, der omhandler samfundsmæssige og kulturelle forhold i US, UK og på det globale plan. Ligeledes er der fra tredje semester fokus på organisationens sprogbrug samt kommunikation ( ). (dokumentationsrapporten, s. 20) Der er også redegjort for, hvordan progressionen er tænkt på tværs af fagblokkene med udgangspunkt i fællesfagblokken. Eksempelvis i faget dansk sprog og grammatik på første semester hvor den studerende bliver introduceret til det metodiske grundlag til det danske sprogs syntaktiske, semantiske og pragmatiske kerneområder. Kurset har bl.a. som formål at give de studerende et grammatisk og lingvistisk fundament for at kunne træffe relevante sproglige valg i forbindelse med de senere fag tekstproduktion I og II på kommunikationsfagblokken. (dokumentationsrapporten, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil I et skema er der vist hvilke konkrete læringsmål, som understøtter de forskellige dele af kompetenceprofilens indhold. Skemaet er gengivet i uddrag nedenfor. Kompetenceprofil Viden: Efter endt BA-uddannelse har den studerende en forskningsbaseret viden om: - Et fremmedsprog og dansk samt sprogområdets kultur, nyere historie, samfundsforhold, økonomi samt erhvervs- og markedsforhold, organisationers kommunikation, markedsføring og mediebrug i de valgte sprogområder samt i Danmark. - Forskellige former for skriftlig, mundtlig og visuel kommunikation, samt teorier og metoder til at analysere -forskellige former for Understøttende fag og læringsmål 16 Dansk sprog og grammatik: - Demonstrere indsigt i det danske sprogs strukturer og funktioner, herunder sprogets betydninger og arkitektur 21. Fonetik - Kunne samtlige engelske vokal- og Konsonantfonemer samt de gængse regler for anvendelse af de engelske fonemer Language and Culture - Demonstrere viden om/forståelse af 26

27 kommunikation ud fra relevante sproglige, kommunikative og kulturelle perspektiver. ( ) Kompetencer: Dimittenden skal - Kunne fokusere og skabe sammenhæng i løsning af opgaver - Kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik -Bruge uddannelsens teorier og metoder på at løse arbejdsopgaver inden for organisation, markedsføring, kommunikation og medier på dansk og et fremmedsprog i alle typer af virksomheder. -Beherske en generel forretningsforståelse, herunder om de økonomiske og organisatoriske rammer, som gælder for forskellige typer af virksomheder. - Indgå i planlægning og udførelse af intern og ekstern kommunikation på strategisk, taktisk og operationelt niveau, herunder at kunne formulere sig levende, klart og overbevisende i skrift og tale - bidrage til kvalitetssikring af organisationens Kommunikation ( ) politiske, sociale og kulturelle forhold i USA/Storbritannien 30. Interkulturel markedskommunikation Demonstrere teoretisk og analytisk viden om interkulturel teori og metode i en markedskommunikativ kontekst 17 Digital kommunikation - Udvikle og designe et digitalt kommunikationsprodukt, både hvad angår indhold, design og delvis implementering 58. Bachelorprojekt Kunne afgrænse og definere et emne for bachelorprojektet og med udgangspunkt heri formulere en klar problemstilling, som er produktiv i forhold til det valgte område Indsamle og bearbejde relevant materiale Kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi Kritisk og selvstændigt kunne undersøge, analysere og diskutere det faglige problem på baggrund af beskrevne intentioner ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder Kunne uddrage og sammenfatte undersøgelsens resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald SDU har opgjort frafald på uddannelsen. 27

28 Frafald på IVK-linjen med engelsk og kommunikation ligger for optagelsesåret 2010 under landsgennemsnittet for hovedområdet. I 2011 steg frafaldet til et niveau over landsgennemsnittet, men stigningen er ikke så stor, at frafaldet er 33 % over landsgennemsnittet. For IVK-linjen engelsk og international marketing ligger frafaldet for optagelsesårene 2010 og 2011 over landsgennemsnittet (med rød skrifttype) og er også mere end 33% højere end gennemsnittet. SDU skriver, at en foreløbig undersøgelse indikerer følgende årsager til frafald: a) Uddannelsens fokus på sprogindlæring med disciplinerne engelsk grammatik og dansk sprog og grammatik på 1. og 2. semester har givet anledning til relativt høje dumpeprocenter, som kan være en af årsagerne til det forholdsvis høje frafald efter 1. år. b) Det er sandsynligt, at en del af frafaldet skyldes, at der er frit optag på uddannelserne. Dermed optages studerende med lavere karakterer fra ungdomsuddannelserne, der i mindre grad er motiverede og evner at gennemføre uddannelserne. c) En større andel af de studerende kommer fra andre landsdele - primært Storkøbenhavn eller Fyn - og vælger at fastholde deres bolig og pendle til campus Slagelse, der ligger centralt ved banegården i Slagelse. Det kan fx være studerende, der pga. høj adgangskvotient ikke blev optaget på CBS og i stedet i 2. runde søger til Slagelse. Dette indebærer, at mange forlader universitetet umiddelbart efter undervisningens ophør, således at deltagelse i faglige og sociale aktiviteter i forlængelse af undervisningen vanskeliggøres. Dette kan føre til mindre tilknytning til uddannelsen og de øvrige studerende og dermed til øget frafald. Det viser sig ved en analyse af frafald set i forhold til bopæl, at der fra var relativt flere studerende, der ikke boede i lokalområdet, der faldt fra (markeret med rødt). Generelt er frafaldet på 18,7 %, hvorimod frafaldet blandt studerende fra andre regioner end Syd- og Vestsjælland er 21,3 %. (dokumentationsrapporten, s. 26) Der er foretaget følgende tiltag til at reducere frafald: Ad. a Der er ansøgt om midler fra projekt De studerende i centrum til oprettelse af en studiecafé 2 timer om ugen for at forbedre de høje dumpeprocenter i engelsk grammatik og dansk sprog og grammatik. Interessen for at deltage i disse øvelsestimer har været overvældende, og der er ansøgt om nye midler for at fastholde projektet. Ad. b og c Vi har valgt at målrette indsatsen fra de faglige vejledere på de enkelte linjer i stedet for at tilbyde fælles faglig vejledning for alle IVK-studerende. På opfordring fra de faglige vejledere vil vi derudover forsøgsvis tilbyde et mentorforløb i det første semester, således at holdet ud over de faglige vejledere og faglige tutorer har et antal sociale mentorer, der følger de enkelte hold igennem hele 1. semester. (dokumentationsrapporten, s. 27) Derudover oplyste ledelsen, at der fra 2013 er indført en adgangsbegrænsning på 200 studerende. Videre fremgår det, at der har været dialog med uddannelsesrådet om, hvordan man kan gøre campus Slagelse mere attraktiv som studieby, og der har blandt andet været afholdt et 24-timers arrangement, som gik ud på at fastholde de studerende i byen bl.a. med henblik på at øge de studerende tilknytningsforhold til campus og til byen. (dokumentationsrapporten, s. 197, bilag 1.2.2c) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er et højt frafald på linjen engelsk og international marketing. Panelet noterer, at der er lavet en foreløbig undersøgelse af frafaldet, og at der er identificeret plausible årsager til frafaldet via bl.a. en undersøgelse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem frafald og bopæl. Panelet vurderer også, at der er iværksat initiativer for at nedbringe frafaldet. På besøget støttede de studerende, at de årsager, som er identificeret, også er de problemstillinger, som faktisk gør, at de studerende falder fra. Panelet bemærker dog kritisk, at der ikke er foretaget egentlige frafaldsundersøgelser, hvor der er søgt dialog med de studerende, som faktisk er faldet fra, men panelet vurderer samlet set, at undersøgelsens resultater og initiativer fremstår valide og troværdige i forhold til at kunne nedbringe frafaldet. 28

29 Prøveformer Uddannelsens prøveformer er: - Undervisningsdeltagelse - Mundtlig prøve på baggrund af case/oplæg/projekt eller med synopsis - Mundtlig prøve - Portefølje og portefølje med mundtlig prøve - Bunden og fri hjemmeopgave - Rapport med mundtlig prøve - Skriftlig stedprøve SDU har redegjort for hvilke dele af kompetenceprofilen, som udprøves med de forskellige prøveformer (dokumentationsrapporten, s.28-30). Eksempelvis fremgår det om prøveformen bunden og fri hjemmeopgave, at hjemmeopgaveformen lægger op til fordybelse og dyb forståelse generelt, og især de frie hjemmeopgaver giver de studerende et ejerskab til opgaven, som kan motivere og øge deres læring. Overordnet set er denne prøveform egnet til at udprøve den studerendes evne til at forstå og reflektere over teori, metode og praksis, anvende metoder og redskaber, vurdere problemstillinger og udvælge løsningsmodeller samt håndtere komplekse situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. I forhold til kompetenceprofilen udprøver prøveformen bl.a. den studerendes færdigheder i at kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning og kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet samt kritisk kunne anvende fagets forskellige teorier og metoder, kunne argumentere på et videnskabeligt niveau, tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi samt kunne anvende internetbaserede databaser, anvende en for emnet relevant litteratursøgning, begrunde anvendelsen af den udvalgte litteratur samt dokumentere denne m. fl. Varianten den frie hjemmeopgave udprøver evnen til at kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et højt videnskabeligt niveau og kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik, ligesom den studerende skal kunne bruge uddannelsens teorier og metoder på at løse arbejdsopgaver inden for organisation, markedsføring, kommunikation og medier på dansk og engelsk i alle typer af virksomheder. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen SDU har en Delpolitik for universitetspædagogik, som har til formål at stimulere en professionalisering af uddannelsernes pædagogiske praksis ved Syddansk Universitet. Af delpolitikken fremgår det bl.a., at der på fakultetsniveau skal foreligge en strategi for implementering af undervisningsportfolio og for den pædagogiske kompetenceudvikling af videnskabelige medarbejdere. Derudover skal der for den enkelte VIP-medarbejder laves en udviklingsplan og afrapportering af alle pædagogiske aktiviteter. Det Humanistiske Fakultet indførte 1. september 2013 en obligatorisk undervisningsportfolio for alle fastansatte undervisere. En undervisningsportfolio består af fire dele: 29

30 Undervisnings CV Oversigt over formel og uformel pædagogisk uddannelse Reflekteret praksisbeskrivelse Handlingsplan for pædagogisk udvikling Undervisningsportfolioet supplerer det obligatoriske universitetspædagogikum for nyansatte adjunkter og skal også vedlægges ansøgninger til lektorer eller professorstillinger. Undervisningsportfolioet skal styrke kvaliteten i undervisningen gennem støtte til undervisernes fortsatte pædagogiske kompetenceudvikling og bliver taget op ved alle MUS-samtaler, hvor også den indeholdte handlingsplan bliver diskuteret og justeret. Undervisernes pædagogiske kompetencer bliver evalueret som led i evalueringen af faget. Studienævnet har valgt, at der er frie rammer for hvornår og hvordan, afrapporteringsevalueringen gennemføres, og om der anvendes spørgeskemaer til evalueringen, jf. evalueringsregler bilag På de evalueringsskemaer, der foreslås anvendt, spørges ind til sammenhængen mellem undervisning, pædagogik og læringsudbytte (bilag 4.2.3). Som led i proceduren foretager studielederen en sammenskrivning af de evalueringsrapporter, som underviser og studerende har udarbejdet, og fremlægger disse for studienævnet, hvilket giver studieleder og studienævn mulighed for at følge nøje med i, hvorvidt underviserne er i stand til at sikre realiseringen af undervisningens indhold og mål. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, og panelet vurderer, at institutionen evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Uddannelsen bliver udbudt på universitetets campus i Slagelse. På campus er der bl.a. undervisningslokaler, auditorier, kontorer, bibliotek og kantine, ligesom der er indrettet mange studenterområder med mulighed for selvstudier eller arbejde i studiegrupper. IVK-miljøet er beliggende samlet, hvor også de fastansatte VIP er har kontorer. SDU har iværksat en række initiativer til at forbedre studiemiljøet, bl.a. projektet aktivt studiemiljø, fordi en af udfordringerne er, at de fleste studerende pendler og derfor ikke naturligt opholder sig på campus og studerer men i stedet tager hjem. (dokumentationsrapporten, s. og bilag 4.3) SDU gennemfører hver tredje år en undervisningsmiljøvurdering (UMV). Den seneste undersøgelse blev gennemført i Svarprocenten var på 22 ud af de studerende, som modtog et spørgeskema. Undersøgelsen viste ifølge SDU en gennemgående tilfredshed med studie- og undervisningsmiljøet, men ca. 20 procent gav bl.a. udtryk for en kritik af undervisningslokalerne, hvad angår indretning og indeklima. Undersøgelsen bliver fulgt af handleplaner i maj Et af punkterne på handleplanen er tiltag til forbedring af indeklima mv. (dokumentationsrapporten, s og bilag ) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet SDU anbefaler de studerende, at et evt. længere studieophold i udlandet finder sted på 5. semester, hvor de fleste valgfag er placeret. Faget engelsk organisationskommunikation 1, som ligger på 5. semester, kan også følges via BlackBoard. I efterårssemesteret 2012 har 15 studerende været på udlandsophold på 5. semester, og SDU s opgørelse viser, at i 2013 har 32 studerende fået godkendt deres ansøgning om ophold ved et udenlandsk universitet. (dokumentationsrapporten, s. 35) 30

31 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur i tilstrækkelig grad giver de studerende mulighed for at tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. Bilag 'faglig dag' Slagelse Bilag Pædagogisk eftermiddag 16. maj bilag Evalueringsregler for IVK. bilag Evalueringsrapport ES2012 bilag Referat af studienævnsmøde, 7. februar 2013 Bilag 4.3 PROJEKT Aktivt studiemiljø pdf Bilag Referat for studienævnsmøde, 30. maj 2013 sdu.dk/~/media/files/om_sdu/dokumentation_tal/kvalitetsudvikling/delpolitikker/delpolitikker%202009/ Delpolitik_for_universitetspaedagogik.pdf 31

32 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Syddansk Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. bilag 1. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. [Dokumentation: ] Ad ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Akkrediteringspanelet havde før høringen fokus på indsamling af ledighedstal for IVK-dimittenderne, fordi der var usikkerhed, om de var retvisende, og at ledelsen derfor manglede et vigtigt redskab for at styre uddannelsen. Panelet kan derudover konstatere, at der er lavet fejl i datagrundlaget for beregning af VIP-årsværk og STUD-årsværk i forbindelse med udregningen af STUD/VIP-ratioen i dokumentationsrapporten. De nye tal viser, at VIP-årsværket fejlagtigt blev udregnet til 1664 timer, jf. dokumentationsrapporten s. 4 men retteligt viser sig at være timer. SDU har ikke kunne afklare om dokumentationsrapportens tal var konfrontationstimer (hvor forberedelse ikke indgår) i stedet for arbejdstimer, eller hvordan de 1664 timer er beregnet, men at tallets størrelse tyder på, at der er tale om konfrontationstimer. SDU skriver dog, at de 1664 timer var uden vejledningstimer. (supplerende dokumentation af 4. juni 2014) En anden fejl var, at SDU ikke anvendte Danske Universiteters opgørelsesmetode i opgørelsen af VIP/DVIPratioen i årsværk. Ifølge opgørelsesmetoden går der timer på ét årsværk, og universitetet havde anvendt et andet timeantal. I forhold til ledighedstal skriver SDU bl.a. i høringssvaret at SDU har generelt haft meget svært ved at få oplyst, hvor ledighedstallene for universitetets uddannelser i international virksomhedskommunikation er opgjort. For at kortlægge hvor ledighedstallene for universitetets uddannelser er opgjort skal man sammenholde uddannelsens godkendte titel, uddannelsens indberetningskode til Danmarks Statistik og den af FIVU tildelte unikode. Unikoden er ikke offentlig tilgængelig og kan kun verificeres ved at være i tæt kontakt til UDS s sagsbehandler på området, som også er den der kan bekræfte, om oplysningerne er korrekte. (...) 32

33 I forbindelse med FIVU s nye opgørelsesmåde over ledighedsgrader har universitetet haft den fremtidige inddeling i høring, og det er først i forbindelse med denne høring, at universitetet har kunnet kortlægge sammenhængen mellem uddannelserne og FIVU s gruppering af uddannelser og opgjorte ledighedstal. Da ledighedstallene opgøres periodemæssigt forskelligt fra dimittendtallene på universitetet (ledighed opgøres fra 1. juni til 31. maj, dimittendtal på universiteterne opgøres i perioden 1. oktober til 30. september) vil antallet af færdige dimittender i ledighedstallene aldrig stemme overens med universitetets opgjorte antal af dimittender, hvilket yderligere vanskeliggør kortlægningen af ledighedstallene for uddannelserne generelt. (høringssvar af 24. marts 2014) SDU skriver videre, at styrelsen har bekræftet, at IVK-Slagelse fremgår af de opgjorte ledighedstal. I forhold til beregning af årsværk og STUD/VIP er den nye beregning foretaget på baggrund af en manuel sammentælling af skemalagte timer inkl. forberedelse, vejledning m.v.. og foretaget på baggrund af Danske Universiteters retningslinjer for beregning af årsværk (supplerende dokumentation af 3. juni 2014) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i utilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystempraksisser i forhold til ESG 1.6, fordi akkrediteringen har afdækket, at universitetet ikke har haft retvisende ledighedstal til rådighed i forhold til at styre uddannelsen, og fordi der er afdækket en usikkerhed om universitetets metode for beregning af datagrundlaget for STUD/VIP herunder årsværk. Panelet vurderer på den baggrund, at kriteriet er delvist tilfredsstillende opfyldt. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Som det fremgår under kriterium 2, har ledelsen fastsat en adgangsbegrænsning på 200 med virkning fra Der vil blive ansat flere VIP er, som også vil forbedre STUD/VIP-ratioen og de studerendes muligheder for kontakt til VIP er. Uddannelsesledelsen har desuden foretaget undersøgelser af årsagerne til frafald på baggrund af oplysninger om de studerende status ved optag og bopæl og sat initiativer i gang for at nedbringe frafald, jf. kriterium 4. Det bemærkes dog kritisk, at man ikke har talt med de studerende, som faktisk er faldet fra. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelserne. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi uddannelsen i utilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystempraksisser i forhold til ESG 1.6, fordi universitetet ikke har haft retvisende ledighedstal til rådighed i forhold til at styre uddannelsen, og fordi der er afdækket en usikkerhed om universitetets metode for beregning af datagrundlaget for STUD/VIP herunder årsværk. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5.1 Delpolitikker_og_ESG. Bilag 5.2 Kvalitetsmodellen_fra_tanke_til_job_ Bilag 5.3 Endelig uddannelsesberetning_formål. Bilag 5.4 Endelig uddannelsesberetning skabelon Bilag 5.5 Model for uddannelsesberetning på Humaniora. Bilag 5.6 Uddannelsesberetning. Bilag 5.7. Årshjul for Studienævn for International Virksomhedskommunikation. Høringssvar af 24. marts

34 Supplerende dokumentation af 3-4. juni

35 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik, en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik er tilgængelig på universitetets hjemmeside og består af otte delpolitikker som dækker: 1. Delpolitik for rekruttering og optagelse 2. Delpolitik for studiestart 3. Delpolitik for studiemiljø 4. Delpolitik for universitetspædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 5. Delpolitik for uddannelsens forsknings- og videnbasering 6. Delpolitik for tilrettelæggelse og udvikling af uddannelse og undervisning 7. Delpolitik for studieadministration og studievejledning 8. Delpolitik for overgang til job og karriere Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Det fremgår, at delpolitikkerne i foråret 2009 formelt blev overdraget til fakulteter, fællesområdet og biblioteket med henblik på endelig implementering, og det varierer fakulteterne imellem, hvor langt de er i implementeringsprocessen. I efteråret 2009 og i foråret 2010 er der blevet fulgt op på graden af målopfyldelse for to af delpolitikkerne, og det fremgår af universitetets hjemmeside, at der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Med udgangspunkt i de hidtil gennemførte opfølgninger, international inspiration og et ønske om øget fokus på decentralt ejerskab har direktionen i 2011 godkendt en omlægning af systemet til dokumentation og opfølgning på delpolitikkerne. Graden af målopfyldelse følges i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. De første uddannelsesberetninger blev gennemført som pilottest på udvalgte uddannelser i efteråret 2011, og fra 2012 blev uddannelsesberetningen implementeret på alle SDU s uddannelser. Skabelonen til uddannelsesberetningen er inddelt i 5 afsnit (se også figur 5.1 nedenfor): En kort opfølgning og status på foregående års handlingsplan som indledning på statusmødet mellem studieledelsen og fakultetsledelsen. Uddannelsesstrategisk SWOT-analyse Status på delpolitikker Status på nøgletal Fremadrettet handlingsplan En opsamling på ovenstående i form af en fremadrettet handlingsplan, der i den kommende uddannelsesberetning vil udgøre første afsnit De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau. Forløbet fremgår af figur 5.1 nedenfor. 35

36 Figur 5.1. Indhold, gennemløb og anvendelse af uddannelsesberetning på SDU Kilde: Endvidere arbejdes der på at udvikle en fælles SDU-procedure for evalueringer af hele uddannelser, der skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort ad hoc og med forskellige tilgange. Arbejdet pågår fortsat, hvilket skyldes, at universitetet siden opstarten af arbejdet har rettet fokus mod at omlægge opfølgningsmetoden til uddannelsesberetningerne, samt at evalueringen af hele uddannelser tænkes sammen med det igangværende arbejde (Supplerende dokumentation, 28. oktober 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Jævnfør universitetets hjemmeside har direktionen det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd (KUR-U), som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker 36

37 til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet. Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Med udgangspunkt i det øgede fokus på decentralt ejerskab beskriver universitetet på sin hjemmeside, at den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration samt de enkelte undervisere. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel: Kilde: Supplerende dokumentation, 19. april