MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 27. september Klokken: Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 6

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 27. september 2010 Klokken: Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 6 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi Henrik Thorup Per Roswall

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Klimastrategi tiltag i transportsektoren 3 2. Klimastrategi afrapportering af analysen Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed 6 3. Status på samarbejdet med kommunerne om klimastrategien 9 4. Meddelelser Eventuelt 11 2

3 Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 1 KLIMASTRATEGI TILTAG I TRANSPORTSEKTOREN SAGSFREMSTILLING På mødet i Miljø og Klimaudvalget den 2. marts 2010 blev der orienteret om planlagte og igangsatte analyser i tilknytning til klimastrategien, og det blev besluttet, at udvalget gerne vil have forelagt alle analyser til drøftelse. Tiltag i transportsektoren er en af de igangsatte analyser. Transportsektorens klimaudledning har en stor indflydelse på regionens samlede regnskab, og transport er et af de områder, som kommunerne har fokus på, og som de har efterspurgt en større viden om. Formålet med analysen er derfor at identificere, vurdere og kvantificere mulighederne for CO 2 -reduktioner ved forskellige former for tiltag inden for transportsektoren. Analysen dækker såvel regionens interne transport som trafikstrømmene ud af regionen, og den omfatter både godstransport på vej og bane og persontransport fordelt på gang, cykel, bil, bustrafik og togtrafik. Analysen vil udover at give en ny specialviden om de nuværende trafikstrømmes omfang og påvirkning set i et klimaperspektiv, også give direkte anvendelige resultater i form af en oversigt over virkemidler og deres potentielle betydning for det samlede CO 2 -udslip i regionen. For at sikre et højt fagligt niveau og relevant faglig sparring fra kommunerne har der været afholdt to workshops med fokus på såvel analysens forudsætninger som på virkemidler og løsningsforslag. I de to workshops har der deltaget repræsentanter fra kommuner, statslige myndigheder, trafikselskaber og forskningsinstitutioner. Analysens resultater Analysen består af et sammenfatningsnotat, et hovednotat, der beskriver prioriteringer og løsningspakker, samt en række baggrundsnotater om modelvalg, litteraturstudier af relevante løsningsforslag og trafikstrømme i regionen fordelt på transportformer. Som baggrundsmateriale indgår også rapporten, som Tetraplan udarbejdede i juni 2009 for Region Hovedstaden Før biltrafikken står stille Hvad kan den kollektive transport bidrage med? Analysen tager udgangspunkt i udviklingen i tiårsperioden , og de foreslåede tiltag og virkemidler skal ses som en overbygning på den naturlige udvik-

4 ling (do nothing-scenariet), som kommer på baggrund af samfundsudviklingen og markedskræfternes indflydelse på den samlede rejseaktivitet, dens fordeling på transportmidler og de enkelte transportmidlers tekniske udvikling. Analysens trafikale forudsætninger og dermed grundlaget for CO2-beregningerne bygger bl.a. på tal fra Transportministeriet. Gennem en særlig kørsel med Ørestadstrafikmodellen (OTM-modellen) er transportomfanget opgjort på hele regionen og på tre underområder: det indre storbyområde, den øvrige håndflade og det ydre storbyområde. Opdelingen er foretaget med henblik på at kunne optimere virkningen af de forskellige tiltag og dermed give en bedre mulighed for at samle tiltagene i målrettede løsningspakker. Med de valgte forudsætninger - viser beregningerne - at CO 2 -udslippet på landsplan i perioden frem til 2020 kan forventes at være stabilt dvs. trafikvæksten kompenseres af den naturlige tekniske udvikling af de eksisterende transportmidler - mens der for den samlede Region Hovedstaden (eksklusiv Bornholm) ses et fald i udslip på ca. 5 % over perioden. Årsagen til faldet i CO 2 -udslip i hovedstadsregionen skal ses i sammenhæng med det faldende trafikarbejde i regionen, som målt i forhold til befolkningstallet, er lavere end landsgennemsnittet. Dette skyldes blandt andet en mere udstrakt brug af kollektiv trafik. Ydermere er regionens bestand af motorkøretøjer til vejtransport betydeligt lavere end befolkningsandelen. Dette skyldes primært et lavere bilejerskab. I en sammenligning med hele landet fremgår det bl.a., at regionens CO 2 -udslip (eksklusiv Bornholm) ligger på % af landstallet, altså betydeligt lavere end befolkningstallet tilsiger. I en sammenligning indbyrdes mellem regionens forskellige områder ses det, at: Det indre storbyområde har godt 55 % af regionens befolkning, men kun 41% af trafikarbejdet, primært som følge af en højere andel kollektive rejser og den udstrakte brug af cykel. Området håndfladen i øvrigt har godt 21 % af regionens befolkning. Men såvel trafikarbejdet som CO 2 -udslippet udgør en betydeligt højere andel (ca. 34%), primært som følge af en mere udstrakt brug af privatbil. Det ydre storbyområde har godt 23 % af regionens befolkning, 24 % af trafikarbejdet og 28 % af CO2-udslippet. Der er relativt lidt flere bilture end regionsgennemsnittet, men til gengæld langt færre cykelture. På baggrund af et omfattende nationalt og internationalt baseret litteraturstudie og cases er der opstillet en liste af tiltag og virkemidler, som beskriver sigtet med tiltagene, indhold, forudsætninger, hovedeffekter og den skønnede økonomi. Det skal bemærkes, at der ikke kun ses på rene tiltag i transportsektoren, men også på kombinerede tiltag inden for byudvikling og transport. 4

5 COWI peger på, at litteraturstudier og workshops i løbet af projektet har gjort det mere og mere klart, at der er store fordele ved at tænke de enkelte klimaorienterede tiltag ind i en større sammenhæng. Fx anbefaler COWI ud fra erfaringer andre steder at kombinere hårde og bløde elementer i en pakke, som skatter, afgifter, parkeringsrestriktioner med rådgivning, kampagner og trafikantinformation. På denne baggrund har COWI skitseret nogle løsningspakker, som søger at udnytte synergieffekten ved at kombinere tiltag på tværs af de traditionelle opdelinger af de tekniske og administrative opgaver i vej- og banesektoren. Pakkernes udmøntning vil derfor typisk kræve ganske brede samarbejder mellem forskellige offentlige instanser og i varierende grad bistand eller i det mindste en positiv holdning hos private erhverv og husstande. Af løsningspakker foreslås en pakke, der hedder Mobility Management Storkøbenhavn, som kunne indeholde tiltag som en letbane i Ring 3, virksomhedskampagner, optimering af omstigningspunkter, realtidsinformation og en Kommunal grøn transportplan med tiltag som lavere hastighedsgrænser på lokalveje, restriktiv parkeringspolitik, sammenhængende gang- og cykelstisystemer. Endelig opstilles en pakke, som indeholder en omlægning af skatte- og afgiftssystemet, og en fritidstrafikpakke, som dog ikke er udfoldet på samme niveau, som de øvrige forslag til pakker. På mødet vil seniorkonsulent Klaus Meulengracht-Madsen fra COWI gennemgå analysens resultater og konklusioner. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Sammenfatningsnotat. Klimastrategi tiltag i transportsektoren. COWI. September Prioriteringer og løsningspakker. Klimastrategi tiltag i transportsektoren. COWI. September 2010 Sagsnr: Arkiv:

6 Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 2 KLIMASTRATEGI AFRAPPORTERING AF ANALYSEN KLIMA- REGNSKAB FOR REGION HOVEDSTADEN SOM VIRKSOMHED SAGSFREMSTILLING På mødet i Miljø- og klimaudvalget den 2. marts 2010 blev der orienteret om planlagte og igangsatte analyser i tilknytning til klimastrategien. I den forbindelse blev det besluttet, at udvalget gerne vil have forelagt resultatet af alle analyser til drøftelse. Analysen Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed er nu færdig. Klimaregnskabet er udarbejdet af rådgiverfirmaet Niras A/S i tæt samarbejde med administrationen. Formålet med analysen er 1. At identificere de forskellige kilder til udledninger af drivhusgasser fra Region Hovedstadens virke og bestemme deres størrelse og 2. på den baggrund opstille en række virkemidler som kan bidrage til at reducere regionens klimapåvirkning og endelig, 3. at vurdere virkemidlerne med henblik på at kunne prioritere den efterfølgende udmøntning i klimastrategien på et kvalificeret grundlag Regnskabet omfatter regionens 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden - Handikap, Region Hovedstadens Apotek og koncernstabene. Klimaregnskabet anvender en ny og innovativ metode, som på baggrund af regnskabstal gør det muligt at kortlægge alle kilder til udledning af drivhusgasser. Det vil sige at udover de traditionelle kilder som el, varme og egen transport, omfatter regnskabet også klimapåvirkningen fra varer og tjenesteydelser, f.eks. medicin og kemikalier og maskiner og udstyr. På mødet vil klimaregnskabet blive præsenterer af klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras. Indhold og hovedkonklusioner Klimaregnskabet er lavet med udgangspunkt i Region Hovedstadens økonomiske regnskaber for Ved at bruge økonomi som udgangspunkt har det været muligt, at give et overblik over Region Hovedstadens globale klimapåvirkning - det 6

7 vil sige også den - som stammer fra indkøb af varer og serviceydelser. På en række af de områder, hvor der er identificeret store udledninger, er klimaregnskabet blevet detaljeret med data fra det grønne regnskab 2008/2009 og data fra enkelte virksomheder. Resultatet af klimaregnskabet viser, at Region Hovedstaden har udledt ca tons CO 2 -ækvivalenter i Region Hovedstadens hospitaler står for ca. 85 % af den samlede udledning. De resterende udledninger stammer fra regionens øvrige virksomheder og stabe. Udledningerne fordeler sig i følgende overordnede kategorier Scope Type udledning CO 2 -ækvivalenter i tons Scope 1 Scope 2 Scope 3 Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv I alt Oversigten viser at udledningerne fra indkøb af varer og services (scope 3) udgør 79 % af den samlede klimabelastning. De områder som regionens hidtidige klimaindsats primært har været rettet imod, nemlig el, varme og egen transport (scope 1 og 2), udgør 21 %. Foreløbige anbefalinger 79 % af udledningerne fra Region Hovedstadens virke stammer altså fra produktion, transport og bortskaffelse af de produkter og services som regionen indkøber og forbruger. Hvis indkøb af el og fjernvarme inkluderes, udgør de indirekte udledninger fra Region Hovedstaden over 99 %. Da udledningerne er så store, og klima ikke tidligere har været en parameter i indkøb og udbud, vurderes det, at de største reduktionspotentialer ligger i at stille klimakrav til leverandørerne. De virkemidler som foreslås i analysen inkluderer generelle klimakrav til indkøb, udbud af renoveringer og nybyggeri, udbud af transportservices, innovationsnetværk med den farmaceutiske industri, indkøb af el og varme, energibesparelser og undersøgelse af madspild. 7

8 Videre forløb På baggrund af Miljø- og klimaudvalgets drøftelser og et efterfølgende videre arbejde udarbejder administrationen et mere konkret forslag til virkemidler. De elementer som er foreslået i analysen i afsnit 4.9 Det videre arbejde - herunder cost benefit-analyser af virkemidlerne - vil blive inddraget i processen. Endelig formuleres de mest hensigtsmæssige tiltag på området til brug for drøftelsen om klimastrategien. KONKLUSION Bilagsfortegnelse:: 1. Klimaregnskab for Region Hovedstaden som virksomhed Sagsnr: 8

9 Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 3 STATUS PÅ SAMARBEJDET MED KOMMUNERNE OM KLIMASTRATEGIEN SAGSFREMSTILLING Miljø- og klimaudvalget har tidligere besluttet, at klimastrategien skal søges udarbejdet i samarbejde med kommunerne. På den baggrund var der før sommer en dialog med KKR-sekretariatet. Dialogen førte til, at det på KKR-mødet den 2. juni blev aftalt, at der skulle være et møde mellem KKR-formandskabet, regionrådsformanden og formanden for Miljø- og klimaudvalget. Mødet blev afholdt den 19. august, hvor der blevet opnået enighed om at etablere et samarbejde om klimastrategien. Med henblik på at aftale det videre forløb mødes Herlevs kommunaldirektør Helle Søberg, Høje Taastrups tekniske direktør og formand for KKR s Miljø- og infrastrukturudvalg Jørgen Lerhardt, koncerndirektør Jens Chr. Sørensen samt ledelsen fra KRU den 27. september. Der vil på Miljø- og klimaudvalgets møde samme dag blive orienteret om mødets resultat og det forventede videre forløb. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: Sagsnr: 9

10 Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 4 MEDDELELSER 1. Budget 2011 I forbindelse med budget 2011 er der under sundhedsbudgettets investeringsramme afsat 30 mio. kr. til klimarigtige investeringer på regionens hospitaler. Beløbet afsættes for at kickstarte investeringer i nye bæredygtige løsninger på hospitalerne inden for bl.a. opvarmning og køling, ventilation, lyskilder og apparatur, vandforbrug og spildevand samt affaldssystemer, som kan mindske klimabelastningen. Puljen uddeles i et samlet frit opslag mellem hospitalerne i 2011, hvor regionsrådet udvælger de bedste projekter. Driftsbesparelsen ved investeringen på de 30 mio. kr. forventes at være på 4 mio. kr. om året, hvoraf 2 mio. kr. fordeles til de pågældende hospitaler, mens 2 mio. kr. afsættes som udvidelse til nye klimainvesteringer i Tidsplan for kvalitetsfondsprojekter Af vedlagte skema fremgår alle 6 kvalitetsfondsprojekter i deres samlede tidsforløb. I de enkelte projekter er processen beskrevet med en række aktiviteter, der kan have forskellige rækkefølger fra projekt til projekt, da tilrettelæggelsen i de enkelte projekter varierer. Den politiske proces i regionsrådet er vist med røde cirkler, og knytter sig til den aftalte proces, hvor ansøgning til ekspertpanelet, idéoplæg, konkurrenceprogram, udpegning af vinderteam skal forelægges politisk godkendelse. Derudover er der med grønt vist den politiske følgegruppe. I bedømmelse af konkurrencerne er det den politiske følgegruppes deltagelse, der er angivet med blåt. Bilag vedlagt. 10

11 Den 27. september 2010 MILJØ- OG KLIMAUDVALGET SAG NR. 5 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Mandag den 1. november

12 REGION HOVEDSTADEN Miljø- og klimaudvalgets møde den 27. september 2010 Sag nr. 1 Emne: Klimastrategi tiltag i transportsektoren Bilag 2

13 Region Hovedstaden Klimastrategi - tiltag i transportsektoren Sammenfatningsnotat (3. udgave 10. september 2010) COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Projektets baggrund og indhold 1 2 Afgrænsning 2 3 Resultater af litteraturstudiet 2 4 Resultater af trafikstudiet 2 5 Resultater af prioriteringerne 6 6 Resultater vedrørende løsningspakker 7 Bilag 1 Prioritering af enkelttiltag, best case Bilag 2 Prioritering af enkelttiltag, worst case 1 Projektets baggrund og indhold Som led i Region Hovedstadens arbejde med opbygning af en klimastrategi er i perioden marts-august 2010 gennemført delprojektet Tiltag i transportsektoren med fire hovedelementer: 1 Litteraturstudium. Screening af internationale kilder vedrørende transportrelaterede tiltag, der kan have en reduktionseffekt på CO 2 -udslippet. 2 Trafiktal 2010 for Region Hovedstaden. Resultater af en specialkørsel med Ørestadstrafikmodellen OTM for regionen (excl. Bornholm) samt tre udvalgte delområder. Resultaterne sammenlignes for en række nøgletal desuden med tilsvarende landstotaler. 3 Prioritetsliste for tiltag. En række identificerede, klimavenlige tiltag effektvurderes med hensyn til CO 2 -reduktionspotentiale, realudgifter (excl. rene pengeoverførsler mellem aktørerne i transportsektoren), realiseringshorisont samt teknisk og administrativ sværhedsgrad. 4 Forslag til løsningspakker. Der skitseres en række kombinerede tiltag, der med støtte i litteraturstudiet kan forventes at give en reduktion i CO 2 - udslippet, der overstiger summen af effekter for de indgående enkeltvirkemidler (synergieffekt). Dokumentnr. P:72214-H - 5 Version 3 Udgivelsesdato 10. sep Udarbejdet KMM Kontrolleret Godkendt KMM Sammenfatningsnotat (3. udkast )

14 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 2/15 2 Afgrænsning Der ses i analysen på følgende forhold: Situationen år 2010 samt den sandsynlige udvikling af CO 2 -udslippet frem til 2020, hvis man ikke foretager sig noget særligt ( den naturlige udvikling / do nothing-scenariet ) Både gods- og persontransport Kun vej- og banetransport (altså ikke fx færger og fly) Kun Region Hovedstadens Sjællandsdel (altså ikke Bornholm) Både den interne trafik og trafikstrømme over regionsgrænsen Både rene tiltag i transportsektoren og kombinerede tiltag inden for byudvikling og transport. 3 Resultater af litteraturstudiet Der kan drages følgende hovedkonklusioner af den internationale litteratursøgning i dette projekt: Der foreligger kun yderst få dokumenterede CO 2 -reduktionseffekter af enkelttiltag i form af før- og eftermålinger eller lignende. I mange kilder er tiltagenes udgifter slet ikke vurderet, og i de fleste andre er de kun mangelfuldt beskrevet via meget grove skøn. Der er ingen eksempler på direkte vurdering af CO 2 -effekten af forskellige byudviklingskoncepters indvirkning på den lokale trafiks omfang og sammensætning. Omhyggeligt samordnede tiltag, der iværksættes samtidigt ( løsningspakker ), har langt større mulighed for at give markant og varig effekt end enkelttiltag. "Kombination af gulerod og pisk" giver mest effektiv udnyttelse af de indsatte ressourcer. Derved forstås henholdsvis tiltag, der tiltrækker rejser til CO 2 -venlige transportmidler via serviceforbedringer og tiltag, der - via fysiske, juridiske eller økonomiske indgreb - skubber rejser væk fra CO 2 - fjendtlige transportmidler. Mange kilder anbefaler kombination af "hårde" og "bløde" elementer i en pakke, hvor hårde elementer kan være økonomiske eller fysiske og bløde elementer kan være uddannelse, rådgivning, kampagner, markedsføring/ mediedækning eller trafikantinformation. De klimamæssigt set mest effektive projekter har som overskrift ikke haft CO 2 -reduktion den opstår som en slags spin-off-effekt, mens hovedemnet ofte er fx. energiforbrug, helbred eller sikkerhed i trafikken. 4 Resultater af trafikstudiet Inden for perioden ventes det, at de eksisterende transportmidler som følge af markedskræfterne, EU-emissionsnormerne mv. automatisk vil få forbedret klimaeffektivitet, målt som gram CO 2 -ækvivalent udslip pr. køretøjskilometer, primært som følge af disse antagne udviklingstendenser: Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

15 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 3/15 Andelen af dieseldrevne personbiler fordobles Andelen af dieseldrevne busser, vare- og lastbiler er uændret Andelen af dieseldrevne persontog (ex. metro) stiger svagt Metroens og godstogenes brændstof er uændret 100% el og 100% diesel Der antages ingen el-, biogas- eller brintdrevne køretøjer i 2020 Der antages 6% "iblandet brændstof" (bioethanol, biodiesel) i personbiler, busser, MC, vare- og lastbiler både i 2010 og 2020 Der antages en betydelig forskydning af vognparken mod helt små personbiler - både benzin- og diesel-drevne (< 1,4 l). Det er valgt at antage vækstprocenter for de enkelte transportmidler i perioden 2010 til 2020 som vist i Tab. 1, herunder de sandsynlige forskelle på vækstprocenterne i fire udvalgte områder (se Fig. 1): Hele Danmark Det indre storbyområde, bestående af kommunerne: København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Tårnby og Dragør Den øvrige håndflade kommunerne: Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Furesø, Ballerup, Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj Det ydre storbyområde (den øvrige Region Hovedstaden excl. Bornholm). Fig. 1 Den anvendte opdeling af Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Med de valgte datakilder og forudsætninger om trafikal vækst pr. transportmiddel og område fås for 2010 og 2020 et årligt trafikarbejde (køretøjskilometer) Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

16 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 4/15 som vist i Tab. 2. Disse tal er indsat i Transportministeriets CO 2 -beregner til brug for et estimat af CO 2 -udslippets udvikling uden særlige indsatser. Tab. 1 Antagelser om de enkelte transportmidlers trafikvækst i i udvalgte områder Transportmiddel Hele landet Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Udvikling Udvikling Valgte værdier (skøn!) I CO 2 - beregner Faktisk udvikling I CO 2 - beregner Modificeret værdi Indre storbyområde Øvrige håndflade Bil (inkl. taxi) 1,045 1,063 1,180 1,200 1,050 1,100 1,200 Bus 1,020 1,011 1,000 0,900 1,000 0,950 0,900 Cykel 1,000 1,055 1,000 1,300 1,400 1,350 1,300 Motorcykel (inkl. knallert 30 og 45) 1,005 1,086 1,336 1,300 1,100 1,200 1,300 Varebiler 1,051 1,067 1,163 1,200 1,050 1,100 1,200 Lastbiler (inkl. sættevognstrækkere) 1,077 0,779 1,280 1,000 0,900 0,950 1,000 Vejtransport i alt 1,044 1,046 1,177 1,196 1,100 1,110 1,200 Persontransport, bane 0,965 0,970 1,036 1,050 1,100 1,050 1,050 Metro 1,152 1,199 1,207 1,250 1,250 Godstransport, bane 0,910 0,750 1,000 1,000 1,000 1,000 1,000 Banetransport i alt 0,972 0,971 1,045 1,061 1,150 1,050 1,050 Vej og bane i alt 1,044 1,046 1,176 1,196 1,100 1,110 1,196 Tab. 2 Trafikarbejde (køretøjskilometer pr. år) for forskellige transportmidler og områder i Område Hele landet Indre storbyområde Håndfladen i øvrigt Ydre storbyområde Transportmiddel/år Ydre storbyområde Udvikling Det ses jf. Fig. 2 - at: Udvikling Udvikling Region Hovedstaden (excl. Bornholm) Udvikling Bil (inkl. taxi) % % % % % Bus % % % % % Cykel % % % % % MC+knallert % % % % % Varebiler % % % % % Lastbiler (inkl. sættevogn) % % % % % Vejtransport i alt % % % % % Persontransport, bane 72,2 75,8 5% 15,7 17,2 10% 5,1 5,3 5% 5,5 5,8 5% 26,3 28,3 8% Metro 5,7 7,1 25% 4,8 6,0 25% 4,8 6,0 25% Godstransport, bane 4,0 4,0 0% 0,1 0,1 0% 0,1 0,1 0% 0,2 0,2 0% 0,3 0,3 0% Banetransport i alt 81,9 86,9 6% 20,6 23,6 15% 5,1 5,4 5% 5,7 5,9 5% 31,4 34,7 10% Vej og bane i alt % % % % % Udvikling På landsplan er CO 2 -udslippet stabilt dvs. trafikvæksten kompenseres af den naturlige tekniske udvikling af de eksisterende transportmidler For den samlede Region Hovedstaden (excl. Bornholm) ses et fald i udslip på ca. 5% over perioden I det indre storbyområde er faldet størst (8%), mens det i den øvrige håndflade er 6% og i yderområdet kun 1%. Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

17 CO2-ækvivalent udslip (mio. tons/år) Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 5/15 CO2-ækvivalent udslip fra vej- og banetransport , udvalgte områder 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 Hele landet Regionen i alt (ex. Bornholm) Indre storbyområde Håndfladen i øvrigt Ydre storbyområde 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 År Fig. 2 Udvikling i CO 2 -udslip i do-nothing scenariet Regionen (excl. Bornholm) er sammenlignet med hele landet på en række nøgletal. Tilsvarende er underområderne sammenlignet med regionstotalerne. Hovedresultaterne er, at: Regionen dækker kun 6% af landets areal, men har ca. 30% af befolkningen og arbejdsstyrken. Regionens bestand af motorkøretøjer og trafikarbejdet er betydeligt lavere end befolkningsandelen. Regionens CO 2 -udslip ligger ligesom trafikarbejdet på 21-22% af landstotalen, altså betydeligt lavere end befolkningstallet tilsiger. Det indre storbyområde har godt 55% af regionens befolkning, men kun 41½% af trafikarbejdet og 37% CO 2 -udslippet. Håndfladen i øvrigt har omvendt kun godt 21% af regionens befolkning, men, men 34% af trafikarbejdet og CO 2 -udslippet. Det ydre storbyområde har godt 23% af regionens befolkning, 24,5% af trafikarbejdet og 28,5% af CO 2 -udslippet. Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

18 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 6/15 Forklaringen på, at regionen og specielt inderområdet i disse beregninger har en mere positiv udvikling i CO 2 -udslippet end landet som helhed, er at en betydeligt større del af den samlede trafikvækst frem til 2020 skønnes at ligge på transportmidler med lav eller ingen klimabelastning (cykel og kollektiv trafik). Det er herunder søgt indregnet, at den stigende trængsel på vejnettet i de indre dele af regionen i sig selv vil medføre en tendens til at fravælge bilen til fordel for tog og cykel i pendlertrafikken og dermed give en reduktion i CO 2 -udslippet. Ligeledes er det forudsat, at trængsel, stigende benzinpriser mv. kan medføre en tendens til, at folk i højere grad vælger bopæl og arbejdsplads nær hinanden og dermed via kortere bolig-arbejdsstedsrejser bidrager til forbedring af klimaregnskabet i regionen. 5 Resultater af prioriteringerne På basis af litteraturstudier og workshops er opstillet en bruttoliste med 34 afgrænsede enkelttiltag samt et muligt omfang ved tiltagets brug i regionen. Dette omfang har kun marginal betydning for de aftalte, efterfølgende prioriteringer af tiltagene efter deres relative effektivitet - målt som CO 2 -reduktion pr. krone idet udgifterne typisk stiger proportionalt med den skala, man vælger at realisere tiltaget i. Omvendt vil valget af realiseret omfang være helt afgørende, hvis man pålægger det samlede transportsystem et krav om en bestemt reduktion (i % eller ton CO 2 pr. år) inden for en given tidshorisont. På basis af litteraturstudiet og supplerende kilder er der opstillet effektvurderinger for alle tiltag af følgende forhold: Samlet antal ture Gennemsnitlig turlængde Overførsel af ture mellem transportmidler Trafikarbejde (antal køretøjskilometer) Energiforbrug CO 2 -udslip. Desuden er fremtaget grove skøn over den samlede investering og de årlige driftsudgifter, knyttet til hvert tiltag. På grund af den store usikkerhed er disse tal angivet som intervaller ( best case / worst case ). Kun udgifter, der kan relateres til et direkte ressourceforbrug, medtages - således ikke skatter, afgifter, takster i kollektiv trafik mv., der må opfattes som pengeoverførsler. Der beregnes en samlet årlig udgift for hvert tiltag, svarende til (investeringen/den formodede levetid af tiltaget)+(den årlige driftsudgift), dvs. efter princippet lineær afskrivning. Hvis tiltaget erstatter en investering i fornyelse af et eksisterende system, medtages kun prisdifferencen. Endelig er for hvert tiltag foretaget en supplerende vurdering af tre forhold: Den sandsynlige tidshorisont for realisering (i år). Tiltagets tekniske sværhedsgrad, groft klassificeret på en skala fra 1 til 5. Heri indgår også usikkerheden omkring teknologiske innovationer, som endnu ikke er fuld markedsmodne. Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

19 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 7/15 Tiltagets administrative sværhedsgrad, ligeledes på en 1-5-skala. Herunder ses bl.a. på, om tiltaget kræver ændringer i lovgivning eller andre generelle regulativer, og om det kræver et tæt og positivt samarbejde mellem mange aktører for at fungere optimalt. Disse resultater og skøn foreligger i et særligt bilag til et af projektets arbejdsnotater og gengives ikke her. På basis af dette er henholdsvis best case og worst case foretaget en prioritering efter faldende klimaeffektivitet, dvs. efter stigende årlig udgift pr. sparet ton CO 2- udslip (se bilag 1-2 sidst i notatet). Det ses, at: Valget mellem best case og worst case for økonomiskønnene har kun beskeden indflydelse på prioritetsrækkefølgen Blandt de mest effektive virkemidler en række, som kræver ændring af holdninger og vaner, men ikke voldsomt store investeringer (samkørsel, delebiler, parkér-og-rejs-anlæg) Andre effektive tiltag indebærer øgede trafikantomkostninger via skatteog afgiftssystemet, nationalt eller lokalt (klimadifferentierede registreringsafgifter, afskaffelse af transportfradrag, bompengering eller generel road pricing) Investeringer i forbedret busfremkommelighed er (også) klimamæssigt set generelt et effektivt tiltag Byplanmæssige reguleringsmidler via omlokalisering af boliger og erhverv til mere kollektiv-trafik-nære placeringer rangerer i de foreliggende beregninger ikke særlig højt. Sådanne tiltag vil dog typisk have en lang række andre, positive effekter, som skal tages i regning, når deres generelle værdi i den lokale byudvikling skal bedømmes. 6 Resultater vedrørende løsningspakker Projektaktiviteterne har som nævnt klart vist, at der er store fordele ved at tænke de enkelte klimaorienterede tiltag ind i en større sammenhæng. Herunder skitseres nogle løsningspakker, som - med lidt forskelligt sigte - søger at udnytte synergieffekten ved at kombinere tiltag på tværs af de traditionelle opdelinger af de tekniske og administrative opgaver i vej- og banesektoren. Pakkerne vil derfor typisk kræve ganske brede samarbejder mellem forskellige offentlige instanser og i varierende grad bistand eller i det mindste en positiv holdning hos private erhverv og husstande Mobility Management Storkøbenhavn Internationale eksempler - med Zürich som det måske mest markante viser, at det er muligt at opnå politisk og folkelig opbakning bag en bred vifte af tiltag, som fx har reduktion af energiforbruget som officiel overskrift, men som samtidig automatisk vil have en gunstig, klimamæssig effekt. En sådan plan kunne med fordel omfatte hele Storkøbenhavn (håndfladen) og indeholde tiltag som: Letbane i Ring III Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

20 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 8/15 Gentagne kampagner via alle medier om fornuftig brug af transportsystemet ( det rigtige transportmiddel til den enkelte rejse ), herunder information om helbreds-, sikkerheds- og energimæssige aspekter af transportmiddelvalget Virksomhedskampagner omkring erhvervskort, pendlerklubber mv. Eventuelt virksomhedsskat (som i franske storbyer) på ansatte i Storkøbenhavn, som til gengæld får tilbudt gratis/billigt periodekort til bus og tog. Information til virksomheder, institutioner og arrangører af større begivenheder om at anvende den rette transportform i hver situation Skoleundervisning i mobilitetsspørgsmål Omstigningspunkter mellem kollektive trafikmidler er optimalt organiseret og udformet, også med henblik på kombinerede rejser med bil og cykel Elektroniske services, der støtter mobilitet (elcykler, cykel- og gangtrafik, delebilsordninger) skal løbende udvikles til state-of-the-art med realtidsinformation Realtidsinformation omkring kollektive transportmidlers drift på stationer, stoppesteder og i køretøjer. Pakken vurderes meget groft at kunne give en reduktion i regionens transportrelaterede CO 2 -udslip ca. ca. 3-4% (0,09-0,12 mio. ton pr. år) Kommunal grøn transportplan Et mere lokalt, tværgående initiativ med positiv klimaeffekt kunne omfatte: Lavere hastighedsgrænser på lokalveje Sammenhængende gang- og cykelstisystemer, herunder sikring af overgange ved større veje Restriktiv parkeringspolitik i bymidter Gåbusordninger til skolerne (forældre samler grupper af børn op og følger dem til skole til fods for at minimere bilkørslen) Udskiftning af kommunens bilpark til klimavenlig teknologi (el, hybrid, brint). Kan udvides med samarbejde med private elbiludbydere om forsøg med elbiler til private husstande, som det fx er set i Høje Taastrup Kommune Krav til kørselsmateriel, der bruges af private entreprenører til kørsel for kommunen Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

21 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 9/15 Hjemmearbejdsordning for kommunalt ansatte Brug af telekonferencer ved møder mellem ansatte fra forskellige institutioner/rådhusafdelinger. Den samlede klimaeffekt af pakken skønnes meget groft at udgøre en reduktion på 8-9% af det transportrelaterede CO 2 -udslip, svarende til ca. 0,23-0,26 mio. ton pr. år Omlagt skatte- og afgiftssystem Der vil uden tvivl kun opnås en markant overflytning af bilrejser til kollektiv trafik og cykel og dermed en klimagevinst - hvis skatte- og afgiftssystemet støttede et mere bevidst valg mellem disse og bilen via en mere eller mindre rent kilometerbaseret betaling for eje og brug af privatbil. En sådan pakke kunne indrettes, så den er afgiftsmæssig neutral ved en kombination af: Afskaffelse af transportfradraget. Effekten maksimeres, hvis fradrag stadig gives ved brug af cykel, gang eller kollektiv trafik, men dette kræver et betydeligt administrativt kontrolapparat. Afskaffelse af registrerings- og grøn ejerafgift. Indførelse af en eventuelt tids- og stedsdifferentieret kilometerskat på kørsel i egen bil. Løsningen kræver dog ret avanceret overvågningsudstyr (GPS-baseret). Kan eventuel suppleres med tvungen undervisning i energi- og klimarigtig kørsel for chauffører og/eller privatbilister. Det kan forsigtigt skønnes, at pakken med generel afskaffelse af transportfradraget - kan reducere det transportrelaterede CO 2 -udslip i regionen med 18-20%, dvs. ca. 0,52-0,58 mio. ton pr. år, hvis road pricing indføres generelt med geografisk differentierede myldretidstakster mellem 1 og 5 kr. (højst inden for Ring IV) og halv takst i øvrige timer. Hvis man i stedet vælger bompengeringen i Ring II-linjen med en myldretidstakst på 15 kr. (tiltag 3.9), vil effekten i regionen formentlig falde noget - i størrelsesordenen 1/ Bornholm som CO 2 -laboratorium Bornholm har på mange måder en unik position i Danmark som muligt opland for en samlet indsats for at nedbringe CO 2 -udledningen i transportsektoren: Øen udgør en administrativ enhed (regionskommune) Den er af overskuelig størrelse (500 km 2, indbyggere) Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

22 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 10/15 Der er ingen transittrafik, og trafik ind og ud af området er begrænset til skib og fly Den interne kollektive trafik er teknologisk ensartet (kun bustrafik) Kommunens Miljøstrategi 2025 indebærer, at øen inden dette år skal være CO 2 -neutral ved brug af vedvarende og bæredygtige energikilder. Der anvises her en række handlingsforslag, herunder flere inden for transportsektoren. Ud over de tiltag, der direkte nævnes i energiplanen, kan det foreslås at arbejde med virkemidler som: Samarbejde mellem kommunen og de større private og offentlige arbejdspladser om en fælles pendlerplan med tilskyndelse til brug af erhvervskort til busserne, samkørsel samt støtte af IT-værktøjer til beregning af hurtigste, billigste og mest miljøvenlige transportmiddelvalg til en given rejse. Konkurrence mellem offentlige og private virksomheder om den mest grønne transportplan for pendling og godstransport. Kampagne til borgerne omkring klimavenligt transportmiddelvalg og klimavenlig kørsel. Kampagner over for turisterne med henblik på at øge klimabevidstheden i forbindelse med ferieorienteret transport. Herunder fx en konkurrence om det laveste energiforbrug i en ferieuge (bør omfatte andre sektorer end transport). Massiv omlægning af kommunens egen transportproduktion til klimavenlige transportmidler (cykel, el- og biobrændelsbiler mv.). Det skønnes meget groft, at kombinationen af de ovenfor nævnte tiltag med energiplanens handlingsforslag vil kunne reducere det transportrelaterede CO 2 - udslip på Bornholm med 20-25% Fritidstrafikken Det kan overvejes at sammensætte en særlig pakke med sigte på at reducere klimabelastningen fra fritidsture, der som nævnt under tiltag udgør en meget stor del af trafikken i regionen og kan siges umiddelbart at have af mindre samfundsøkonomisk nytteværdi end pendler- og erhvervstrafik. I den mest radikale form indeholder pakken tiltag over for alle brændstofforbrugende og dermed klimanegative transportmidler, nemlig kombinationen: Kørselsafgifter for privatbiler (GPS-baserede, kilometerafhængige), men kun i aften- og weekendtimerne (tiltag 1.5). Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

23 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 11/15 Forhøjet takst i den kollektive trafik om aftenen og i weekends (tiltag 1.6). Det vurderes meget groft, at der herved ville kunne spares ca. 3-4% af CO 2 - udslippet i regionens transportsektor (0,09-0,12 mio. ton pr. år). Effekten kan naturligvis øges ved at hæve taksterne, men dette vil formentlig give problemer, fx ved at den pendling og erhvervstrafik, som nødvendigvis må foregå aften, nat eller weekends, vil blive økonomisk diskrimineret. Det kan naturligvis overvejes at undlade forøgelse af kollektivtrafikkens takster for at tilbyde et alternativ til bilen på længere fritidsture og dermed ikke begrænse mobiliteten så meget som ved den nævnte kombination. Herved ville det samlede antal fritidsture ikke reduceres i samme omfang som ved kombinationsløsningen, og den positive klimaeffekt vil derved blive reduceret. Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

24 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 12/15 Bilag 1 Tiltag prioriteret efter klimaeffektivitet (kroner pr. sparet ton CO 2 ) i best case (lavest estimerede totaludgift for tiltaget) Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 1 pr. personbil Samkørsel (kun pendling) "Car pools" for bilpendlere, fx via 'pendler.net' 5% bilpendlere i RH samles i grupper á 4. Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "best case" (kr./ton) Udskiftning af biler til mere 2 CO 2-venlige modeller Registreringsafgifter Øget og CO 2-relateret "grøn ejerafgift" Gennemsnitlig afgiftsstigning 25% Reduktion af 3 pendlingsafstande 4 kollektiv trafik Forøgelse af antal personer 5 pr. personbil 6 kollektiv trafik (cykel) 7 kollektiv trafik (cykel) Reduktion af 8 parkeringssøgning 9 kollektiv trafik Transportfradrag fjernes Busfremkommelighed Delebiler (alle turformål) Parkeringsafgifter Bompengering Dynamisk P-henvisning Reduktion af takster i kollektiv trafik Fradrag for boligarbejdsstedsrejser over 24 km/dag fjernes (1,90 kr./km op til 100 Busbaner, signalprioritering, krydsombygninger Familieejet bil erstattes af "andelsbil" 25% af de erhvervsaktive i RH rammes -> 5% flytter? Samlet plan for "Københavns Amt" 5% bilfamilier i RH samles i grupper á gns. 6. ( biler erstattes af P-afgifter som i Betaling for parkering i København for regioens større bycentre Helsingør, Hillerød, (ex. København) Frederikssund, Fredriksværk og Lyngby Betaling for passage af Betaling for passage af ring omkring København "Store Ring" (Ring II) : for bil/mc/varebil/lastbil myldretid 25 kr., øvrig tid Anvisning om nærmeste ledige p-pladser på portaldisplays Generel reduktion i et fælles takssystem 15 Som kr. i det centrale København i alle større centre i regionen Alle Movia-takster reduceres 25% (myldretidsforstærk-ning nødvendig) kollektiv trafik Parker-og-rejs-anlæg Beskyttet bilparkering ved stationer/ busterminaler 5 nye anlæg uden for Ring Reduktion af pendling Hjemmearbejde En mindre del af arbejdsstyrken har faste hjemmearbejdsdage 7% af erhvervsaktive i RH hjemmearbejder 2-3 dg/uge (PC+bredbånd) Reduktion af erhvervsture "Omvendt just-in-time" Vareudbringning samles i færre udkørsler med større biler 20% af alle erhvervsture i RH spares (større lastbiler/større lagre) Reduktion af erhvervsture Telekonferencer 14 kollektiv trafik (cykel) Forøgelse af antal personer 15 pr. bus/taxi i lukket, kommunal kørsel Vejbenyttelsesafgift (road pricing) "Flextrafik" 16 Reduktion af indkøbsture Vareudbringning Møder "ud af huset" reduceres med videotelefon GPS-baseret betaling pr. km. for bil/mc/varebil/lastbil 10% af alle erhvervsture i RH spares (udstyr forrentes/vedligeholdes) Betaling inden for Ring IV: myldretid 1-5 kr./km, øvrig tid halv takst Koordinering af lukket, Fuld udnyttelse af kommunal kørsel via edb Flextrafik-ordningerne i (mere samkørsel, mindre alle RH's kommuner tomkørsel) Udbringning af dagligvarer, organiseret "kommunevis" 10% af alle indkøbsture i RH spares (køb/drift af 250 varebiler) Nye motor/drivmiddelkombinationer 17 Elbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på el (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

25 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 13/15 Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) 18 cykel Cykelstiplaner Samlede cykelstinet i og omkring regionens større bycentre Nye stier ( km), opgradering af eksisterende (gratis, trykte stikort) Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "best case" (kr./ton) kollektiv trafik Elektronisk billettering Kontaktfrit chipkort m. mulighed for flexible rabatter Projekt Rejsekort i hele regionen Optimering af 20 kørselsmønster Kørekurser 21 Reduktion af fritidsture Høj aften/weekend-takst Kurser i energi- og miljørigtig kørsel - inkl. dæktrykscheck - for professionelle chauffører 25% tillæg hverdag efter kl weekends 10% af bus-, varevognsog lastbilchauffører uddannes pr. år ( personer/år á 3 dage) Movia (fælles takstsystem). Ca. 30% af alle kollektive ture berøres kollektiv trafik Direktebusser Hurtigbusser primært ad motorvej (i nødspor) 5 ruter fra yderområder til City (kvartersdrift/ halvtimedrift) Nye motor/drivmiddelkombinationer 23 Naturgasbusser En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes 50% af rutebusser i RH kører på naturgas (CO2-red. =50%/udskiftet bil) Nye motor/drivmiddelkombinationer 24 Brintbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på brint (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) kollektiv trafik Øget frekvens i bustrafikken Pendlerorienteret frekvensforøgelse Større linjer inden for Ring Forøgelse af antal personer 26 pr. bus i åben trafik Nye motor/drivmiddelkombinationer 27 Reduktion af pendlings- og 28 indkøbsafstande Reduktion af 29 pendlingsafstande Nye motor/drivmiddelkombinationer kollektiv trafik Optimering af 32 kørselsmønster Reduktion af indkøbstures 33 længde "Stambusplaner" Hybridbusser Byfortætning, generelt Stationsnær arbejdspladslokalisering Elcykler Letbaner Kørecomputer Stationsnær butikslokalisering 34 Reduktion af fritidsture Kørselsafgifter aften/weekend Koncentration af bybusressourcer på mindre net med højere frekvens En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes Boligudbygning koncentreres nær bymidte/indfaldsveje/st ationer Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer En del af cykelbestanden udskiftes til cykler med "hjælpemotor" (batteri/generator) Moderne sporvognlinjer i eget tracé Computer i biler/busser/varebiler/ lastbiler, der vejleder chaufføren om øjbebilleligt energiforbrug Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer GPS-baseret roadpricing, kun aften- /weekend-kørsel "Stambusplaner" for Helsingør, Hillerød og Frederikssund (som Kbh. og Køge), +10% drift 50% af rutebusser i RH udskiftes til hybridteknologi (diesel+el) (CO2-red. = 65%/udskiftet bus) 25% af boligbyggeriet i "fortætningsområder"? 25% af nye kontorarbejdspladser "stationsnært"? 25% af cyklerne i RH udskiftes til elcykler (CO2-red. via overførsel af bilture) Letbane langs Ring III (Lundtofte-Glostrup, 20 km) Compuer installeres i alle køretøjer (á kr.) 15% af nyt butiksbyggeri "stationsnært"? Takst 1 kr./km. 22% af alle bil- og MC-ture fordyres ca. 30%. Nettoprovenu anvendes til afværgeforanstaltninger Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

26 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 14/15 Bilag 2 Tiltag prioriteret efter klimaeffektivitet (kroner pr. sparet ton CO 2 ) i worst case (højest estimerede totaludgift for tiltaget) Tiltagets detaljer Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 1 pr. personbil Samkørsel (kun pendling) "Car pools" for bilpendlere, fx via 'pendler.net' 5% bilpendlere i RH samles i grupper á 4. Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Effektivitet Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "worst case" (kr./ton) Udskiftning af biler til mere 2 CO 2-venlige modeller Registreringsafgifter Øget og CO 2-relateret "grøn ejerafgift" Gennemsnitlig afgiftsstigning 25% kollektiv trafik Forøgelse af antal personer 4 pr. personbil 5 kollektiv trafik (cykel) 6 kollektiv trafik (cykel) Busfremkommelighed Delebiler (alle turformål) Bompengering Parkeringsafgifter Busbaner, signalprioritering, krydsombygninger Familieejet bil erstattes af "andelsbil" Betaling for passage af ring omkring København for bil/mc/varebil/lastbil Samlet plan for "Københavns Amt" 5% bilfamilier i RH samles i grupper á gns. 6. ( biler erstattes af 4.800) Betaling for passage af "Store Ring" (Ring II) : myldretid 25 kr., øvrig tid P-afgifter som i Betaling for parkering i København for regioens større bycentre Helsingør, Hillerød, (ex. København) Frederikssund, Fredriksværk og Lyngby kollektiv trafik 8 kollektiv trafik (cykel) Parker-og-rejs-anlæg Vejbenyttelsesafgift (road pricing) Beskyttet bilparkering ved stationer/ busterminaler GPS-baseret betaling pr. km. for bil/mc/varebil/lastbil 5 nye anlæg uden for Ring 2 Betaling inden for Ring IV: myldretid 1-5 kr./km, øvrig tid halv takst Reduktion af indkøbsture Vareudbringning Udbringning af dagligvarer, organiseret "kommunevis" 10% af alle indkøbsture i RH spares (køb/drift af 250 varebiler) Reduktion af 10 parkeringssøgning Dynamisk P-henvisning Anvisning om nærmeste ledige p-pladser på portaldisplays Som i det centrale København i alle større centre i regionen kollektiv trafik Reduktion af takster i kollektiv trafik Generel reduktion i et fælles takssystem Alle Movia-takster reduceres 25% (myldretidsforstærk-ning nødvendig) Reduktion af erhvervsture Telekonferencer Møder "ud af huset" reduceres med videotelefon 10% af alle erhvervsture i RH spares (udstyr forrentes/vedligeholdes) Reduktion af pendling Hjemmearbejde 14 Reduktion af erhvervsture "Omvendt just-in-time" En mindre del af arbejdsstyrken har faste hjemmearbejdsdage Vareudbringning samles i færre udkørsler med større biler 7% af erhvervsaktive i RH hjemmearbejder 2-3 dg/uge (PC+bredbånd) 20% af alle erhvervsture i RH spares (større lastbiler/større lagre) kollektiv trafik Elektronisk billettering Kontaktfrit chipkort m. mulighed for flexible rabatter Projekt Rejsekort i hele regionen Optimering af 16 kørselsmønster Reduktion af 17 pendlingsafstande Kørekurser Transportfradrag fjernes Kurser i energi- og miljørigtig kørsel - inkl. dæktrykscheck - for professionelle Fradrag for boligarbejdsstedsrejser over 24 km/dag fjernes (1,90 kr./km op til 100 km/dag) 10% af bus-, varevognsog lastbilchauffører uddannes pr. år ( personer/år á 3 dage) 25% af de erhvervsaktive i RH rammes -> 5% flytter? Sammenfatningsnotat (3. udkast ).

27 Region Hovedstaden klimastrategi - tiltag i transportsektoren sammenfatningsnotat 15/15 Tiltagets detaljer Effektivitet Prioritet nr. Sekundært mål Tiltagets overskrift Indhold Omfang (eksempel) Forøgelse af antal personer 18 pr. bus/taxi i lukket, kommunal kørsel Nye motor/drivmiddelkombinationer 19 "Flextrafik" Elbiler Koordinering af lukket, Fuld udnyttelse af kommunal kørsel via edb Flextrafik-ordningerne i (mere samkørsel, mindre alle RH's kommuner tomkørsel) En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på el (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) Samlet udgift pr. år (mio. kr.) Reduktion af CO 2- udslip (ton/år) Effektivitet "worst case" (kr./ton) Reduktion af fritidsture Høj aften/weekend-takst 25% tillæg hverdag efter kl weekends Movia (fælles takstsystem). Ca. 30% af alle kollektive ture berøres cykel Cykelstiplaner Samlede cykelstinet i og omkring regionens større bycentre Nye stier ( km), opgradering af eksisterende (gratis, trykte stikort) kollektiv trafik Direktebusser Hurtigbusser primært ad motorvej (i nødspor) 5 ruter fra yderområder til City (kvartersdrift/ halvtimedrift) kollektiv trafik Øget frekvens i bustrafikken Pendlerorienteret frekvensforøgelse Større linjer inden for Ring Nye motor/drivmiddelkombinationer 24 Naturgasbusser En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes 50% af rutebusser i RH kører på naturgas (CO2-red. =50%/udskiftet bil) Nye motor/drivmiddelkombinationer 25 Brintbiler En (mindre del af) personbilparken udskiftes 10% af personbiler i RH kører på brint (CO2-red. = 100%/udskiftet bil) Forøgelse af antal personer 26 pr. bus i åben trafik 27 kollektiv trafik Nye motor/drivmiddelkombinationer 28 Reduktion af 29 pendlingsafstande Optimering af 30 kørselsmønster Nye motor/drivmiddelkombinationer 31 "Stambusplaner" Letbaner Hybridbusser Stationsnær arbejdspladslokalisering Kørecomputer Elcykler 32 Reduktion af fritidsture Kørselsafgifter aften/weekend Reduktion af pendlings- og 33 indkøbsafstande Byfortætning, generelt Koncentration af bybusressourcer på mindre net med højere frekvens Moderne sporvognlinjer i eget tracé En stor del af busparken til rutekørsel udskiftes Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer Computer i biler/busser/varebiler/ lastbiler, der vejleder chaufføren om øjbebilleligt En del af cykelbestanden udskiftes til cykler med "hjælpemotor" (batteri/generator) GPS-baseret roadpricing, kun aften- /weekend-kørsel Boligudbygning koncentreres nær bymidte/indfaldsveje/ stationer "Stambusplaner" for Helsingør, Hillerød og Frederikssund (som Kbh. og Køge), +10% drift Letbane langs Ring III (Lundtofte-Glostrup, 20 km) 50% af rutebusser i RH udskiftes til hybridteknologi (diesel+el) (CO2-red. = 25% af nye kontorarbejdspladser "stationsnært"? Compuer installeres i alle køretøjer (á kr.) 25% af cyklerne i RH udskiftes til elcykler (CO2-red. via overførsel af bilture) Takst 1 kr./km. 22% af alle bil- og MC-ture fordyres ca. 30%. Nettoprovenu anvendes til afværgeforanstaltninger. 25% af boligbyggeriet i "fortætningsområder"? Reduktion af indkøbstures 34 længde Stationsnær butikslokalisering Max. bebyggelsesprocent hæves i gangafstand fra stationer/større busterminer 15% af nyt butiksbyggeri "stationsnært"? Sammenfatningsnotat (3. udkast ).