Lokale virksomheders forventninger, behov og forhold med henblik på klimasamarbejde med kommunen

Transkript

1 Lokale virksomheders forventninger, behov og forhold med henblik på klimasamarbejde med kommunen (Afklaring af den private sektors forventninger til udvidet klimasamarbejde med lokale myndigheder) Rapport B Action september 2011 Udarbejdet af Københavns Kommune 1

2 Forord side 3 Indledning side 4 Økonomi side 6 Tid side 8 Motivation til at deltage i projektet side 10 Potentialer for CO₂-besparelser i virksomhederne side 12 Kommentarer til Carbon 20-projektet side 14 Netværk side 18 Samarbejde med kommunen side 19 God kommunikation kan gøre projektets resultater endnu bedre side 20 Opsamling side 21 Bilag: Empiri side 23 Bilag: Lister over relevante lokale ressourcer side 24 2

3 Forord Denne rapport afløser leverancen i Carbon 20-projektet Seven reports one for each partner city, on local expectations, needs and conditions for Public Private Partnerships and the networking model. I projektbeskrivelsen er leverancen beskrevet som syv individuelle rapporter om virksomhedernes forventninger og behov én rapport fra hver partnerkommune. Hver rapport skulle fokusere på de lokale forhold og handlemuligheder i hver enkelt kommune. Det er imidlertid blevet klart under implementeringen af projektet, at mange forhold går igen i kommunerne, og at de syv rapporter således ville gentage hinanden. For at undgå dobbeltarbejde og for bedre at kunne sammenholde resultater, er det derfor besluttet at lave én samlet rapport. Dette er annonceret i projektets Inception-rapport. Den samlede rapport bygger på empiri fra alle syv partnerkommuner, så virksomheder fra alle kommuner er repræsenteret, og det lokale aspekt er bibeholdt. Ud fra de specifikke lokale forhold er der draget mere generelle konklusioner om virksomhedernes forventninger til Carbon 20. Disse konklusioner vil alle kommunerne kunne bruge fremadrettet. Fakta om projektet Carbon 20 er et projekt under LIFE+, der handler om udvikling og Offentlig-Private Partnerskaber til at fremme virksomheders reduktion af drivhusgasser, navnlig CO₂. I projektperioden skal 100 virksomheder nedsætte deres udslip af drivhusgasser med 20 %. Som en del af projektet skal der udvikles værktøjer til gennemførelse, dokumentation og analyse af CO₂-reduktioner, arbejdes med innovation og udvikles retningslinjer for samarbejdet mellem kommuner og erhvervsliv. Projektet er et samarbejde mellem Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding, København og Næstved kommuner, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Kommunernes Landsforening. Projektledelsen varetages af Gate 21 på vegne af Albertslund kommune, og budgettet for projektet er ca. 16 mio. kr. 3

4 Indledning Allan har et konditori inde på Strøget. Han har fået en stor ekstraregning fra sit elselskab, og hvis han ikke finder en måde at nedsætte sit forbrug på, så må han dreje nøglen om. I Albertslund er apoteket på Bytorvet med i ordningen Grøn Butik. Anja fortæller, hvordan det efter flere års deltagelse begynder at blive lidt langhåret, og tiltagene begynder at give mindre mening, fordi hun efterhånden føler, der ikke er mere at komme efter. Vognfirmaet Rørby Johansen er dukket op til informationsmøde om Carbon 20 i Næstved. De har allerede indført det såkaldte økokørsel, fordi det er vigtigt at spare mest muligt på benzinen i disse krisetider. Men det kan sagtens være, at Carbon 20 kan tilbyde noget, de ikke selv har tænkt på, så det kan ikke skade at være med. Disse mennesker er et udpluk af de repræsentanter fra virksomheder, der er blevet interviewet i forbindelse med denne rapport 1. Desuden er kommune-medarbejdere og eksperter eller rådgivere inddraget. Deres kommentarer, skepsis, idéer, erfaringer og løse tanker danner grundlag for denne analyse. Rapporten henvender sig til projektpartnerne i Carbon 20. Den har til formål at afdække, hvilke forventninger virksomhederne har dels til klimaarbejde, dels til samarbejde med kommunen. Analysen skal hjælpe projektpartnerne til at få indblik i, hvad der kræves for at fastholde de 100 virksomheder gennem projektforløbet. Resultaterne i denne rapport skal desuden fungere som input til implementeringen og udførelsen af Offentlig-Private Partnerskaber mellem de 100 virksomheder og de syv kommuner i projektet. Projektgruppen har den opfattelse, at projektets succes afhænger af, om de ting der tilbydes virksomhederne giver mening for dem i forhold til den konkrete situation, de befinder sig i. Rapporten søger derfor at finde frem til de faktorer, der har betydning for en virksomheds involvering og succes i et klimasamarbejde og derved giver mening for virksomheden. Samtidig bliver der i rapporten set på, hvilken betydning disse faktorer kan have på Carbon 20-projektets struktur og aktiviteter. Metoden for baggrundsundersøgelsen til rapporten har været semistrukturerede samtaler både med virksomheder, der skal være med i Carbon 20, og virksomheder, der står uden for dette projekt, men som har relevante erfaringer. Der er også inddraget kommunefolk og eksperter/rådgivere, som har erfaring med klimasamarbejde med virksomheder 2. På den måde kan der bedst muligt tegnes et nuanceret billede af erfaringer med tidligere klimasamarbejder og forventninger til det forestående fra virksomheders, kommuners og rådgiveres synspunkt. De interviewede er også blevet spurgt ind til selve samarbejdet og 1 Nogle virksomheder er anonyme, fordi samtaler med dem foregik på informationsmøder, hvor det ikke var muligt at få deres oplysninger og fortælle om anvendelsen af deres udtalelser. 2 På nær Business Kolding, som har erfaring med innovationssamarbejde med virksomheder i stedet. Deres erfaringer er relevante for Carbon 20, da Action 4 i projektet omhandler innovation. 4

5 kommunikationen mellem virksomheder, kommuner og rådgivere (som den nu måtte foregå på kryds og tværs). Der er blevet brugt kvalitative metoder og antropologisk analyse til at udarbejde denne rapport. Den kvalitative empiri indhentet hos kommunale projektpartnere, virksomheder og rådgivere skal ikke ses som udtømmende for erfaringer med og forventninger til klimasamarbejde mellem erhverv og kommuner i de involverede kommuner. Det er derimod specifikke udtalelser, holdninger og erfaringer, der giver indblik i den brede kontekst, som klimasamarbejde med virksomheder er. Når der er blevet talt med parter, der er stor forskel på (mht. erhverv, geografi, størrelse, erfaring med klimaprojekter, mv.), får man opridset det større billede og får en fornemmelse af hele skalaen af forventninger, der kan ligge fra virksomhedernes side til Carbon 20. Rapporten tegner et billede af, hvad der kan forventes af samarbejdet med virksomhederne i Carbon 20- projektet. Det opridser forhold, som projektpartnerne kan udnytte til deres fordel, men også skepsis og barrierer, som man bør være opmærksom på. Hvis de barrierer, der er, imødekommes i god tid, og fordele udnyttes, vil der formentlig være større chance for at nå i mål med projektet på en måde, der er fornuftig for alle involverede parter. 5

6 Økonomi Samtalerne med virksomhederne viste, at økonomi helt grundlæggende er en afgørende faktor, der spiller ind på, hvilke klimatiltag en virksomhed realiserer. Økonomi og finansiering er faktorer, der betyder meget for de adspurgte virksomheder både i deres hverdag og i deres tanker om deltagelse i projektet. På den ene side kan økonomien arbejde til Carbon 20-projektets fordel som motivationsfaktor. Muligheden for at kunne spare penge på fx el, vand og varme kan få virksomhederne til at deltage aktivt i projektet og gennemføre de ændringer, der skal til for at opnå målet om 20 % CO₂-reduktion. Hvis det handler om at spare penge, så tager folk det alvorligt. (Virksomhed, Ballerup). Jeg giver kr. i el om året, men så har jeg så lige fået en ekstraregning på kr. [ ] I første omgang er det økonomien, det handler om for mig. Jeg er meget lydhør, men jeg er ikke frelst eller hippie. [ ] For mit vedkommende er det i 11. time, men man kan sige, at hvis der ikke sker noget, så overlever jeg ikke. Så det er lidt en øv-løsning. (Allan, Konditori Antoinette, København). På den anden side kan økonomien hindre nogle virksomheder i at gå i gang med projektet, idet de måske ikke synes investeringerne står mål med udbyttet. Økonomi er en motivationsfaktor som både kan være en fordel og blive en ulempe for Carbon 20, hvis virksomhederne decideret forventer at spare penge. Det er derfor vigtigt med saglig og realistisk vejledning, så virksomhederne ved, hvad de siger ja til også hvis det økonomiske besparelsespotentiale ikke er så stort som først ventet. I Herning kommune kender man også til, at økonomien kan spille en rolle for gennemførelse af energibesparelser. I kampagnen Energitjek i Landbrug var det en barriere at få landmændene til at forpligte sig til at lave de energibesparelser, som energirådgiveren foreslog. Mange landmænd gik ikke videre med ændringerne, og det var ikke kun et spørgsmål om, at landmændene ikke har følt sig forpligtet af en gratis energigennemgang, men også at de simpelthen ikke vidste, hvordan de skulle skaffe pengene til at gennemføre de ændringer, der skulle til, for at de kunne spare på el- og varmeregningen fremover. Problemet opstår, hvis landmændene skal ud og låne penge til ændringer, og det ikke bare er noget, der kan tages ud af de almindelige driftsomkostninger. Bankerne er som regel ikke villige til at låne penge til de ændringer, der skal foretages for at få besparelser. (Trine, Herning Kommune). 6

7 Det er en faktor, der ikke kun begrænser sig til jyske landbrug, der har været med i Energitjek i Landbrug. Man ser det samme blandt de virksomheder, der har meldt sig til Carbon 20. Et par af dem giver udtryk for, hvordan økonomien vil kunne spænde ben for deres engagement i projektet; hvad enten pengene skal lånes i banken eller kan findes i budgettet: Nu har jeg brugt alle mine penge på en strømregning, så hvis jeg skal købe noget nyt, skal jeg ud og tigge og be. Så hvis der var finansiering med i projektet, ville det være godt. Nu skal jeg låne igen. (Allan, Konditori Antoinette, København). Generelt siger vi, det skal kunne tilbagebetales inden for to år, [for at vi vil gennemføre ændringen]. (Virksomhed, Næstved). Interviewene understreger endnu engang, at økonomien og bundlinjen er afgørende for, om en virksomhed kan gå ind i klimaarbejdet. Det betyder, at der bør opstilles realistiske mål, der kan nås inden for den givne tidsperiode, og som er til at betale. Klimahandlingsplaner, der tager højde for virksomhedernes økonomiske situation, vil formentlig have en større succesrate. 7

8 Tid Et af de emner, der bliver nævnt flere gange, er tid. Tid er en mangelvare for virksomhederne, tid er penge, og tiden skal derfor bruges fornuftigt. De adspurgte virksomheder har generelt ikke noget imod at bruge tid på projektet, bare der kommer noget ud af det. Så længe det drager nytte, vil jeg gerne være med i projektet, bare det ikke er spild af tid, udtaler Allan, der ejer Konditori Antoinette på Strøget i København. Det afspejler en erfaring, man har haft i Miljøpunkt Vanløse i København. Jette, der har været med til at starte miljøpunktet op og køre det helt indtil det lukkede i sommeren 2011, giver Carbon 20 det råd, at virksomhederne skal kunne se, at de selv får noget værdifuldt ud af det, hver gang de investerer tid i projektet. Hvad der er værdifuldt kan til gengæld variere meget fra den ene virksomhed til den anden. Det kan være økonomiske fordele, men det kan lige så vel være det interne sammenhold, som medarbejderne kan få ud af at have et fælles projekt, det kan være profilering i lokalmiljøet, et netværk med andre miljøinteresserede eller noget helt femte. Det varierer fra virksomhed til virksomhed, hvor meget tid de kan eller vil bruge på projektet, da virksomhederne er forskellige og har forskellige ønsker. Der kan være nogle, der allerede har arbejdet meget med energibesparelser, mens andre har store uudnyttede potentialer for energibesparelser. Nogle har måske en stor intern interesse i at gøre en forskel for deres CO₂-udslip, mens andre ikke har, og nogle er store virksomheder med flere økonomiske og personalemæssige ressourcer end virksomheder med få medarbejdere og færre ressourcer til at bruge på klimasamarbejde. Jeg tænker da, at det ikke tager så lang tid at få de ting på plads. Vi skal have gjort noget inden for et halvt år, ellers løber det hele løbsk. Og gerne så hurtigt som muligt. (Allan, Konditori Antoinette, København). Vi kan lave noget tre uger om året, én gang om året det er i sommerferien, når produktionen er lukket ned. (Virksomhed, Ballerup). Disse to citater viser kontrasterne mellem virksomhederne og opridser meget godt den forventningsskala, der kan findes hos deltagerne i Carbon 20. Det går fra konditoren Allan, der næsten ikke har lavet nogen ændringer på produktionsapparatet, siden han overtog sin forretning med alle maskinerne halvandet år tidligere, til produktionsvirksomheden i Ballerup, der allerede har lavet en hel del energibesparelser og kun kan lukke maskinerne ned én gang om året for at lave ændringer på dem. For hver enkelt virksomhed må rådgiveren gå ind og afdække, om den pågældende virksomhed helst vil bruge tid på isolering og varmebesparelser, belysning, affald, transport, økologisk mad, medarbejderinddragelse eller noget helt syvende. På den måde kan deres motivation bedst muligt 8

9 udnyttes, man kan få et godt samarbejde og gøre drivhusgas-besparelserne meningsfulde for virksomhederne i deres egen kontekst. På Albertslund Apotek er man begyndt at føle, at den tid, man bruger på Grøn Butikkonceptet, ikke modsvarer de resultater, der kan komme ud af det med den nuværende opsætning. Efter at have været godt omkring elbesparelser er det efterhånden bagateller, der er at komme efter. Vi får hjælp med at sætte nye mål hvert år. Men nu gider vi snart ikke mere. Der er grænser for, hvor meget man kan skifte til AAplus. Vi skal finde tre ting per år, vi vil sætte ind på. Og nu er det ved at være små ting. Nu er vi så godt med på elforbrug, at vi ikke kan komme længere ned. Rådgiveren foreslog, at jeg kunne aflæse måleren en gang om måneden, men der er grænser for, hvad jeg vil bruge tid til. (Anja, Albertslund Apotek). Af citatet fremgår det ikke, men apoteket har også sat ind over for affaldssortering til genbrug, at spare på at printe ud og at påvirke kunderne ved at spørge dem, om de vil have en pose i stedet for altid at give en som standard. I ovenstående situation kunne det have været givtigt at få fokus væk fra elforbruget, hvor Anja ikke selv mener, der er mere at komme efter. Det er altså både vigtigt, at en given rådgiver kan spore virksomheden ind på, hvor der er CO₂-besparelser at hente, men samtidig er lydhør over for, hvor virksomhedernes bagatelgrænse går. 9

10 Motivation til at deltage i projektet Generelt ser de adspurgte virksomheder muligheder i projektet for at arbejde med noget, de gerne har villet længe og få hjælp med at få fokus på netop dét område i virksomheden. Men de ser også muligheder i at få viden om noget nyt; noget de ikke selv havde tænkt på, og input til at udvikle sig yderligere. Mit indtryk af projektet er overvejende positivt. Men vi er jo også med i netværksgruppen [om klima]. (Virksomhed, Ballerup). Flere af virksomhederne i Carbon 20 og de, der har været til informationsmøder om projektet, er blevet kontaktet af kommunen, fordi de allerede har udtrykt interesse for klimaområdet og energibesparelser. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at disse virksomheder er motiverede for at deltage i projektet, som deltageren på infomødet i Ballerup påpeger ovenfor. For de virksomheder, der allerede er involveret i et kommunalt miljønetværk, er projektet muligheden for at tage denne involvering et skridt videre. Der er flere af de adspurgte virksomheder, der har påpeget, at guleroden i projektet er de gratis konsulentressourcer, der bliver stillet til rådighed. Jeg ser en mulighed i forhold til, at vi får tilknyttet konsulenter. (Bo, Fritz Hansen, Allerød). Det betyder ikke, at konsulentressourcerne er det eneste, de er interesserede i i projektet men det kan være det. Det lader til, at virksomhederne ikke har nogen konkrete forventninger til projektet udover energigennemgangene, fordi det endnu er uklart, hvad Carbon 20 helt præcist kan gøre for dem. Energigennemgange ved de fleste, hvad er, så det kan de lettere forholde sig til, og de ved, hvad de kan få ud af det. Vi går ind i projektet, fordi det er lokalt, og vi er en lokal virksomhed. (Bo, Fritz Hansen, Allerød). Nogle af de adspurgte virksomheder understreger fordelen ved, at projektet er lokalt. Det kan være, at de ønsker at engagere sig i lokalområdet eller være foregangsmænd på klimaområdet men i høj grad ser virksomhederne en mulighed for at profilere sig i lokalområdet. Anja, der har erfaring med at være med i Grøn Butik-ordningen, peger på markedsføringsværdien som en skjult eller indirekte fordel ved ordningen. Det er fint at være med også så vi kan promovere os med at være grønne. (Anja, Albertslund Apotek). 10

11 For nogle virksomheder er det at være med på klimabølgen en måde at nå nye og større kundegrupper på og det gør ikke deres motivation mindre. Deltagelse i et grønt projekt vil give de involverede virksomheder synlighed på en anden måde, end de ellers kan opnå. Vi lavede en klimamesse i foråret, og der skal være en igen i august. Der var stor tilslutning! Vi har brugt lokale medier til at udbrede budskabet. Det er jo en win-win for virksomhederne. De kan både få solgt noget ved at være der, og de kan også få profileret sig i lokalområdet. (Jesper, Business Kolding). Som Jesper giver udtryk for, så bør man ikke undervurdere, at virksomhederne også ser en mulighed for øget salg og gratis reklame, når de går i gang med at blive mere grønne. 11

12 Potentialer for CO₂-besparelser i virksomhederne Anja fra Albertslund Apotek, der har erfaring med årlige energigennemgange og målsætninger, ved at gennemgangene også kan føre til ændringer, som de ikke selv havde kunnet gætte sig til eller forudse. Det har været sjovt og godt at være med [i Grøn Butik-ordningen], fordi man gør nogle ting uhensigtsmæssigt uden at vide det. [ ] Nye øjne er godt; dét at få en ud og se på det og spørge: Kan I drikke økokaffe? Kan I spare på papiret? (Anja, Albertslund Apotek). På samme måde vil de gennemgange, som virksomhederne får i Carbon 20, formentlig også afstedkomme nogle løsningsforslag, som virksomhederne ikke selv havde tænkt på. Det gør det også til en udfordring for kommunerne at sælge projektet, fordi det ikke er givet, hvad den enkelte virksomhed konkret vil kunne få ud af en screening. Men der er al mulig grund til at tro, at rådgiverne vil kunne finde noget, som virksomhederne vil kunne spare på, og det er virksomhederne som sagt også fulde af fortrøstning om. I samtaler med virksomhederne kan kommunerne med fordel lægge vægt på, at der er mange og alsidige muligheder i projektet inden for el og varme men også vand, transport, produktionsspild og kommunikation. Mulighederne kendes ikke på forhånd, men der er gode erfaringer med, at der er en del CO₂-besparelser at komme efter, når først rådgivere og kommune kommer ud på virksomhederne og afdækker potentialerne, jf. citatet ovenfor. Nogle af de adspurgte virksomheder har selv haft idéer til, hvor der er noget at hente. Man kan formentlig komme ud for, at der er flere virksomheder, der beder om at få fokus i Carbon 20-projektet lagt på ét eller flere områder, som de selv udpeger. Det skyldes fx, at nogle virksomheder allerede har arbejdet meget med energibesparelser, og nu er mere interesserede i og motiverede for at gøre noget ved affald, vand eller andet. Hvis jeg nu havde et problem med affaldsminimering, ville I så kunne hjælpe mig? Jeg ligger og kører en masse vand unødigt til Kommunekemi, fordi jeg har et problem med tørring af slam [400 tons om året]. Vi er ikke så interesserede i energi, der er ikke så meget mere at hente. (Virksomhed, Næstved, spørgsmål fra salen ved et opstartsmøde). Hvis virksomhederne selv skulle gå hen og bede om at få fokus væk fra energi og over på et andet område, så kan det være fordelagtigt at lytte (og eventuelt vurdere de indirekte CO₂-besparelser på området), frem for at fremtvinge yderligere energibesparelser fra el og varme. I projektet kan det så til gengæld være, at det skal overvejes, hvor grænsen for deltagelse går. I dette tilfælde vil der være tale om, at virksomheden kan spare en hel del på transport, hvilket sparer CO₂. Men hvis en virksomhed gerne vil etablere en faskine til at aflede regnvand, gør det ikke nogen forskel for udledning af drivhusgasser og er i princippet ikke inden for vores fokusområde, selvom det er et klimarelevant initiativ. 12

13 Som denne rapport flere gange har været omkring, så betyder de økonomiske besparelser meget for virksomhederne. Deltageren fra Konditori Antoinette er så opsat på at spare penge på elregningen, at han sætter højere ambitioner for sig selv end Carbon 20 lægger op til. Mit formål er at reducere mit energiforbrug væsentligt. 20 % er for småbørn. [ ]Mit mål er 50 %. (Allan, Konditori Antoinette, København). Selvom 50 % energibesparelse ligger over projektets ambitioner, vil det give Allan en positiv oplevelse, hvis hans ønske kan imødekommes, når energirådgivningen gennemføres og målene skal sættes. Han vil (ligesom mange andre) være mere motiveret for at nå målene, hvis det er hans egne mål, han løber efter. 13

14 Kommentarer til Carbon 20-projektet Som en del af rekrutteringen af de 100 virksomheder, der skal deltage i projektet, er der blevet holdt opstartsmøder i flere af projektkommunerne. Disse møder har fungeret som et forum, hvor interesserede virksomheder kunne høre mere om Carbon 20 og frit stille spørgsmål til kommunen og Aalborg Universitet, som også var til stede på vegne af innovationsinitiativet i projektet 3. Citaterne i dette afsnit er udpluk fra opstartsmøder i Næstved og Ballerup. Nogle af udtalelserne er sagt i det store forum, hvor alle kunne høre, mens andre udtalelser er fra samtaler i pauser eller ved bordet mellem nogle få personer. Det vil fremgå af citaterne, hvor de stammer fra. Kommentarer og spørgsmål fra virksomhederne i dette afsnit skal derfor ses i lyset af, at de i denne kontekst søgte mere viden om projektet, kunne give udtryk for alle deres tanker om projektet og endnu ikke havde forpligtet sig til at være med. Disse kommentarer synliggør, hvilke udfordringer og muligheder virksomhederne ser i projektet. I Ballerup var der flere i salen, der deltog i en debat om Carbon 20 s tidsperspektiv i forhold til, hvad de som virksomhed selv ville kunne nå. En deltager uddybede, hvad han selv mente om emnet: Du skal bruge 5 år på det projekt. Det er fine intentioner, men 4 % om året i fem år ville være mere realistisk end 20 % her og nu. Og så kræver projektet, at man installerer målere. I kan ikke registrere ændringerne før efter projektet er forbi. Hvem følger op? Du bruger efteråret til at planlægge og næste år til at implementere ændringerne. Dvs. du først begynder at spare i 2012 og -13, og det kan du først se i Det kan altid betale sig at starte, men vil du måle det, så holder projektet ikke. Resultaterne strander. (Fra samtale med virksomhed, Ballerup). Bekymringen for tidsperspektivet bundede i, at flere mente, at man ikke både vil kunne nå at implementere løsninger i de 100 deltagende virksomheder og evaluere resultaterne, når de begynder at vise sig. Det lod dog ikke til at afskrække virksomhederne fra at involvere sig i projektet: Det er et godt værktøj til at komme i gang. Besparelserne kommer jo fra dag ét, og så sparer du penge [som virksomhed]. (Samtale med samme virksomhed som ovenfor, Ballerup). Men flere mente altså ikke, at Carbon 20 s tidsplan var realistisk i forhold til at lave målinger efter energibesparelserne begynder at vise sig. Fra virksomhedernes synspunkt ser de, at de bliver rekrutteret i 2011 og får det praktiske på plads. De faktiske ændringer, der skal til for at opnå CO₂-reduktioner, mener de vil tage tid at forberede og gennemføre i deres virksomheder, så der først er tale om, at de er klar i andet eller tredje år af projektets levetid. Det var mest af alt af hensyn til projektpartnerne, at virksomhederne påpegede det. For hvis man vil nå at måle ændringernes betydning i 2013, så kan virksomhederne ikke se, at de kan nå at implementere ændringer i deres virksomheder i tide til det. 3 Til nogle møder var der også andre eksperter til stede, fx en rådgiver fra Go Energi, som citeres senere. 14

15 En virksomhedsmedarbejder i Næstved er interesseret i de konkrete produkter, men efterlyser også, at han kan få kompetent og nuanceret vejledning om, hvordan produkterne vil fungere på hans arbejdsplads med de daglige rutiner, produktet vil skulle udsættes for hos dem. De kører også med nathold og vil have en anden belastning på firmaets apparater end virksomheder, der kun er aktive om dagen. Men hvis man køber nye lysstofrør, så skal man jo nå at se besparelsen, inden de brænder ud og skal udskiftes. Hvis tilbagebetalingstiden var 6 år [som de sagde i indslaget fra Novenco]. De kan hurtigt nå at brænde ud inden, det kommer jo an på, hvor meget de er tændt [hvis man har både nat- og daghold]. (Samtale med virksomhed, Næstved). Der understreges her igen, at energibesparelser og økonomiske besparelser skal hænge sammen. Mødedeltageren, der her udtaler sig, er ikke umiddelbart villig til at betale mere eller det samme for et mere klimavenligt produkt, der kan det samme som eller mindre end det gamle produkt. Vedkommende kommer også ind på, at tilbagebetalingstiden bør være lavere end produktets levetid. Til opstartsmødet i Næstved bliver der fra salen spurgt ind til muligheder for finansielle godtgørelser fra energiselskaber i forbindelse med energigennemgange og -besparelser. En tilstedeværende medarbejder fra Go Energi svarer på dette: Fra september-oktober 2010 var markedet for at sælge energibesparelser dødt. Alle energiselskaberne havde opfyldt deres krav. Så det er også noget om timing. (Rådgiver, Go Energi). Dette understreger pointen fra tidligere om, at det er vigtigt at rådgive virksomhederne helt konkret om de økonomiske besparelser, der er forbundet med energibesparelserne. Det kan være vigtigt at forventningsafstemme med virksomhederne, så de ikke fejlagtigt tror, at de kan sælge de energibesparelser, de opnår, hvis det ikke reelt er muligt. Ikke fordi det direkte har noget at gøre med projektgruppen i Carbon 20, men det kan falde tilbage på kommunerne, hvis virksomhederne har en dårlig oplevelse og ender med et andet økonomisk resultat end forventet pga. dårlig timing, som de kunne have været advaret om. I Ballerup spurgte en enkelt virksomhed til informationsmødet ind til, hvordan virksomhedens egen elbesparelse har indvirkning på, hvor meget energi, der produceres på elværkerne. Kommentaren blev sagt åbent blandt alle deltagerne i salen og omhandlede, hvor meget reel handlemulighed man har som elforbruger, og om det i sidste ende ikke var politiske tiltag, der skulle til for at begrænse CO₂-udledningen. 15

16 Hvis jeg sparer på mit forbrug, så sparer man altså ikke et eneste kilo CO₂. Man sparer lidt på billetten [økonomisk], men ikke klimaet. Ikke her og nu. Hvis alle sparer, så kan det selvfølgelig være, man hæver overliggeren eller sænker den i det her tilfælde. (Virksomhed, Ballerup). Mødedeltageren påpeger her, at han ikke mener, han sparer klimaet for udledning af drivhusgasser ved at være med i projektet. Han mener ikke, at han kan gøre nogen forskel for CO₂-udledningen, men at det er politikerne, der reelt sidder på magten til at kunne nedsætte CO₂-udslippet i Danmark. Mødedeltageres skepsis understreger, at det er nødvendigt at kunne argumentere klart for, at virksomhedernes indsats også batter i det store CO₂-regnskab. Med det sagt, så er der andre muligheder for at spare CO₂ i projektet, der er uafhængige af kraft-varmeværker og CO₂-kvoter, som mødedeltageren her fokuserer på. Virksomhederne kan fx vælge at koncentrere sig om mindre produktionsspild, transport eller plastaffald i stedet, hvis de mener, at det giver mere mening for dem. Det er i hvert fald relevant at synliggøre, at Carbon 20 har en eksistensberettigelse i kraft af, at virksomhedernes besparelser betyder en reel reduktion af CO₂-udslippet i Danmark. I Næstved kom en mødedeltager ind på et relevant dilemma, som ofte også dukker op i den offentlige miljødebat: Hvad er bedst? Kan du anskueliggøre for mig, hvis jeg laver en ventilator med knap så mange problematiske materialer i, som så ikke er så [energi]effektiv i forhold til at lave en [energi]effektiv ventilator, der indeholder flere problematiske stoffer? Hvordan vejer vi CO₂ mod bly eller tin? (Spørgsmål fra salen, opstartsmøde i Næstved). I Carbon 20 kan der arbejdes med mange forskellige miljøemner fra vandbesparelser over produktionsspild til påvirkning af kunder til at blive mere klimavenlige. Det kan derfor være svært for én rådgiver alene at kunne dække alle områder. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at en person som denne deltager imødekommes af en eller flere rådgivere, der kan overskue flere aspekter af produktcyklen. Dog er Carbon 20-projektets fokus på drivhusgasser, hvilket umiddelbart lægger op til, at CO₂-reduktioner foretrækkes frem for andre miljø- eller klimatiltag som fx at spare bly. Flere af virksomhederne ved opstartsmøderne har været i gang med energibesparelser og klimavenlige ændringer i årevis. Nogle af dem er tvivlende over for, om der er flere forandringer at komme efter, og om de vil kunne nå målet om at nedsætte deres CO₂-udledning med yderligere 20 % i forhold til det nuværende niveau. 16

17 Affald har vi været omkring flere gange, der er ikke noget at komme efter. (Samtale med virksomhed, Næstved). Hvis virksomhederne alligevel er interesserede i at deltage i projektet, og det viser sig, at der umiddelbart ikke er flere CO₂-besparelser at komme efter, er det her, det kan blive nødvendigt at tænke kreativt eller innovativt for at kunne tilbyde dem noget, de ikke har i forvejen. 17

18 Netværk Jette fra Miljøpunkt Vanløse mener, at det er med til at skabe stærkere netværk, når medlemmerne er fra virksomheder i det samme område eller fra den samme branche. Hun har erfaring med at opbygge et netværk fra bunden i Vanløse. Det geografiske er en fællesnævner. Når man opbygger netværk, skal man kende fællesnævneren. Det kan også være en branche. (Jette, Miljøpunkt Vanløse, København). Deltagere, der har noget til fælles en fællesnævner vil ifølge Jette have lettere ved at netværke med hinanden, forstå hinanden og støtte hinanden i projektet. De vil også lettere kunne udveksle erfaringer om energibesparelser og klimavenlige ændringer, så de kan nyde godt af hinandens viden. En mulighed for virksomhederne for at få videndelt om fordelagtige besparelser er, når der oprettes netværk, hvor virksomhederne kan erfaringsudveksle og fortælle om de tiltag, de selv har lavet til hinanden. Når virksomhederne henvender sig direkte til hinanden, har de mulighed for at være meget konkrete og anbefale løsninger og håndværkere og diskutere priser. Vi har fået energitunge virksomheder til at mødes ude hos hver især, og så taler de om, hvor de har nedbragt deres elforbrug derude. Der er stor tilslutning. (Jesper, Business Kolding). Erhvervsnetværk for virksomheder giver både mulighed for at give erfaringer videre til andre og for at lytte til andres oplevelser. Kasper fra Ballerup kommune oplever, at virksomhederne tit blot har en enkelt eller nogle få ansatte, der er ansvarlige for miljø- og klimatiltag. For disse mennesker er netværket en mulighed for at få faglig sparring og inspiration fra folk, der sidder med de samme eller lignende problemer en mulighed som de ikke har til daglig på deres arbejdsplads 4. Der kan også være en promoveringsmulighed i at profilere sig som klimavenlig virksomhed via et grønt erhvervsnetværk. 4 For mere om erhvervsnetværk, se rapport A. 18

19 Samarbejde med kommunen Fra virksomhedernes side er der lidt blandede oplevelser af at samarbejde med eller være i kontakt med kommunen. Mange af virksomhederne har ikke rigtig nogen berøringsflade med deres kommune, men adskillige er positive over for, at kommunen har valgt at stå bag et projekt som Carbon 20. Det opfattes ikke som anderledes eller bedre, end hvis en privat aktør havde stået bag projektet, men flere udtrykker anerkendelse over, at det offentlige gør en aktiv indsats i forhold til energi- og CO₂-besparelser. Jeg synes, det er rigtigt fint, at kommunen står bag. Det er et godt signal at sende fra kommunen; at de også viser ansvar. Og så kan vi få et samarbejde med kommunen. Lige nu har vi kun med kommunen at gøre, hvis vi skal have bygget, eller naboerne klager over støj. Og så var der nogle emissionsmålinger. [ ] Den største ændring i forhold til at samarbejde med kommunen er nok, at der bliver sat ansigter på. (Bo, Fritz Hansen, Allerød). De store virksomheder, der allerede har arbejdet med klimatiltag i årevis, er forholdsvis selvkørende. Over for dem er det en fordel, at kommunerne også tager noget initiativ, så parterne er ligeværdige i forhold til at gøre noget for klimaet. Det giver anerkendelse fra begge parter og bedre grundlag for samarbejde. For de mindre virksomheder er det en anden historie; de har ikke selv mange muligheder for at udvikle projekter, så de er decideret afhængige af kommunens initiativ. Det viser sig ud fra de kvalitative interviews, at virksomhederne til daglig har meget lidt berøring med kommunerne, og de to parter har så godt som ingen direkte kontakt. Som Bo fra Fritz Hansen påpeger ovenfor, så er kommunen lige nu meget anonym, men med Carbon 20-samarbejdet vil der også være grobund for bedre samarbejde mellem virksomheder og kommune fremadrettet, fordi man så har haft den personlige kontakt og helt konkret kan genkende enkelte individer, der arbejder på kommunen. 19

20 God kommunikation kan gøre projektets resultater endnu bedre Med hensyn til kommunikation med virksomhederne har Carbon 20 fået flere råd med på vejen. Generelt handler det om, at man får sagt det rigtige til de rigtige personer på det rigtige tidspunkt. Det er vigtigt, at man ved, hvor man vil hen. Man må gerne lave om hen ad vejen, men folk skal vide det og ikke blive overraskede over, at der skiftes retning. [ ] Det er også vigtigt at vide, hvilken målgruppe man taler til. Det er ikke lige meget, om det er økonomer eller lokale butiksejere. (Jette, Miljøpunkt Vanløse, København). Det kan i sig selv blive en udfordring at få styr på kommunikationen, da Carbon 20 spænder over mange forskellige brancher og har mange partnere inde over projektet. Men det er i hvert fald værd at være opmærksom på; virksomhederne bør ikke føle, de bliver misinformeret, ikke får nok at vide eller får for meget unødig information. Et par af virksomhederne påpeger, at hensynet til kunderne kommer før hensyntagen til klimaet. Vi spørger, om kunden vil have en pose, og hvis kunden vil have en, så får de det. Vi har ikke afskaffet dem. (Anja, Albertslund Apotek). Hvis kunderne siger Vi vil have det her i en festkage, så er det jo sådan, jeg laver dem. (Allan, Konditori Antoinette, København). Kunderne er virksomhedernes levegrundlag, og det må respekteres, at de kommer før Carbon 20 s ambitioner. Det kan betyde, at der er ændringer, der ikke uden videre kan gennemføres i projektet, fordi det vil genere virksomhedernes kunder. Her kan man i Carbon 20 informere og motivere virksomheden og synliggøre, hvor stor en forskel, det vil kunne gøre for CO₂-udslippet at inddrage kunderne i klimaarbejdet og sprede budskabet ud af huset. Anja fra Albertslund Apotek har haft gode oplevelser med at blive påmindet om de klimavenlige initiativer af en rådgiver med jævne mellemrum. Det er godt at blive hanket op i en gang om året. Så husker man at spare på at printe ud igen og spørge kunderne, om de vil have en plasticpose med eller ej. (Anja, Albertslund Apotek). Det er ikke, fordi de ikke vil gøre det ekstra på apoteket, men det kan godt blive nedprioriteret i hverdagen, når det går stærkt, og der er andre ting, der tager fokus. Derfor er det en fordel for fastholdelsen af klimainitiativer, hvis virksomhederne får lidt hjælp til at gøre nye vaner til en del af driften og bliver mindet om, at det giver mening at gøre den ekstra opgave. Den personlige opfølgning vil være en hjælp for virksomhederne til at få gennemført initiativerne. 20