Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udannelsesprogram for YL-navn. Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin. Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by"

Transkript

1 Den Lægelige Videreuddannelse Udannelsesprogram for YL-navn Klinisk basisuddannelse 2. ansættelse i Almen Medicin Praksisnavn Praksisadresse Praksispost by

2 Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål med den kliniske basisuddannelse o Den kliniske basisuddannelses sammensætning i Region Syddanmark o Læringsmål o o Kurser o Dokumentation Beskrivelse af afdelingen/praksis Konkrete læringsmål i denne ansættelse Checklister Skemaer til struktureret evaluering Generel information Formelle regelsæt og vigtige dokumenter De formelle regelsæt mv. for den kliniske basisuddannelse er: Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse nr af 25. oktober 2007 (www.sst.dk) Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse af 5. november 2007 (www.sst.dk) Sundhedsstyrelsens checkliste for den kliniske basisuddannelse (www.sst.dk). Bemærk: Checklisten bagerst i dette uddannelsesprogram skal bruges ved denne ansættelse (Sundhedsstyrelsen samlede chekliste er delt op 2 dele, nemlig en del for den 1. ansættelse og en del for den 2. ansættelse og begge dele skal til sin tid indsendes til Sundhedsstyrelsen). Uddannelsesprogrammer for begge ansættelser. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement: o Udfyldes og underskrives som afslutning på hver ansættelse i den kliniske basisuddannelse (www.sst.dk). o o Du skal bruge skemaerne, når du søger tilladelse til selvstændigt virke hos Sundhedsstyrelsen. Tilladelse til selvstændigt virke er en forudsætning for at du kan få endelig godkendt en efterfølgende introduktionsstilling (Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr af 25. oktober 2007, 7, stk. 2). o Kursusbeviser for gennemførte generelle kurser i basisuddannelsen (se senere i Introduktion) o Du skal bruge kursusbeviserne, når du skal søge tilladelse til selvstændigt virke. o Skemaerne sendes til dig Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark, når du har gennemført det pågældende kursus. o Du bliver automatisk tilmeldt kurserne. Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke nr af 24. oktober 2007 (www.sst.dk) Ansøgningsskema i forbindelse med ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke + skema til oversigt over ansættelser (www.sst.dk). Du skal bruge disse skemaer, når du skal søge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til selvstændigt virke. Du henter skemaerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der kan søges tidligst én måned, inden du afslutter den kliniske basisuddannelse. Der opkræves et gebyr for tilladelsen. Det anbefales, at du sætter dit ind i de forskellige regelsæt, og at du som minimum læser målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse, inden du påbegynder uddannelsen. Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark, administratoren for den kliniske basisuddannelse på din sygehusenhed og selvfølgelig, i det daglige, din vejleder/praksistutor m.fl., hvis du har spørgsmål.

3 Formål med den kliniske basisuddannelse Formålet med den kliniske basisuddannelse kan beskrives på flere måder: Som den formelle vej til erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge jf. Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2007 (www.sst.dk). Alle læger, som ønsker at gennemgå en videreuddannelse til speciallæge, skal først have opnået autorisation som læge og have tilladelse til selvstændigt virke som læge. Som nævnt i første afsnit i introduktionen, er tilladelse til selvstændigt virke en forudsætning for endelig godkendelse af den I-stilling, som du går i gang med efter din basisuddannelse. Ansættelserne i den kliniske basisuddannelse er de centrale læringsrammer for overgangen fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde med alt, hvad det indbefatter af såvel medicinske ekspertiser som kommunikative og professionelle kompetencer mv. Det drejer sig om at "lære at være læge", ved at man rent faktisk arbejder som læge; at komme til at føle sig hjemme i rollen som læge og gradvist at tage det ansvar, der følger med, på sig. Denne proces er nærmere beskrevet i målbeskrivelsen. Læringen af den kliniske beslutningsproces er et særligt fokusområde i det at lære at være læge, og den udmøntes i den medicinske ekspertrolles kompetencer. Dette er nærmere beskrevet i målbeskrivelsen og er desuden afbilledet grafisk. Du skal efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Uddannelsen fungerer også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen, ved at du påbegynder en proces med at blive mere bevidst om dine faglige præferencer og interesser og dine stærke og svage sider. Denne proces skal danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæge. Karrierevejledning bliver fremover et obligatorisk element af uddannelsen til speciallæge, så påbegynd processen allerede nu Den kliniske basisuddannelses sammensætning i Region Syddanmark Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark har efter indstilling fra Det Regionale Uddannelsesudvalg for Den Kliniske Basisuddannelse vedtaget følgende: Uddannelsen påbegyndes altid med en ansættelse på en sygehusafdeling. Det kan være en intern medicinsk, en kirurgisk eller en ortopædkirurgisk afdeling. Der findes følgende 5 kombinationsmuligheder: 1. ansættelse 2. ansættelse Intern medicin Almen praksis Intern medicin Psykiatri Intern medicin Onkologi Kirurgi Almen praksis Ortopædkirurgi Almen praksis Læringsmål Den strukturelle fremstilling af læringsmålene i den kliniske basisuddannelse sker i forhold til de 7 roller i speciallægeuddannelsen. Læringsmålene i den kliniske basisuddannelse er generelle og vil kunne nås ved ansættelse i forskellige kliniske afdelinger og i almen praksis. De generelle læringsmål indeholder flere delmål. Delmålene udspecificerer håndteringen af en given basal klinisk funktion eller patient- eller sygdomskategori. Skal man således fx kunne håndtere en patient med hjertestop på en tilfredsstillende måde, kræver det, at man følger en række nærmere fastlagte procedurer (anført i dette uddannelsesprogram), mens man i andre situationer fx forventes at kunne vælge et sæt af relevante undersøgelser eller forventes at kunne udvise en for situationen passende kommunikations- eller samarbejdsform i forhold til patienter, plejepersonale mv. Et delmål er derfor ét af flere nødvendige elementer i det overordnede læringsmål. Delmålene fungerer samtidig som retningslinjer for både basislægen og vejlederen/ praksistutor til sikring af, at man i tilstrækkeligt omfang når rundt om en klinisk arbejdsopgave eller problemstilling. Målbeskrivelsens læringsmål er minimumskrav. Minimumkravene skal være dækket af det afdelings-/praksisspecifikke uddannelsesprogram og af basislægens individuelle læringsplan, Da der er tale om minimumskrav vil der være mulighed for, at basislægen i samarbejde med afdelingen/praksis kan stræbe efter et højere læringsniveau.

4 Læringsmålene skal være opnået ved den kliniske basisuddannelses afslutning, men det forudsættes, at læringsmålene evalueres løbende. Den Medicinske Ekspert indeholder 9 læringsmål med hver sine delmål De 6 øvrige roller indeholder ét læringsmål samt nogle delmål. Alle 15 mål forventes trænet og kan trænes i hver af de to ansættelser, der indgår i uddannelse. I Region Syddanmark er det vedtaget, at det skal være entydigt, om læringsmålet godkendes i første eller anden ansættelse. Følgende er vedtaget: Læringsmål Ansættelse nr. Type ansættelse (intern medicin, kirurgi eller ortopædkirurgi) (almen medicin, psykiatri eller onkologi) en skal medvirke til at styrke den enkelte basislæges faglige refleksion og udvikling. en i den kliniske basisuddannelse bør således kunne danne grundlag for en refleksion over læreprocessen og læringsrammerne for både basislægen og evaluator (vejleder, anden senior læge, afdeling/praksis). en har også karakter af formel godkendelse af uddannelsens læringsmål og dermed af uddannelsen som adgangsgivende til speciallægeuddannelse. Opnåelse af læringsmålene skal derfor attesteres. Det er desuden vigtigt, at evalueringen i den kliniske basisuddannelse foregår systematisk, og at der anvendes gennemprøvede evalueringsmetoder samt, at evalueringen er formaliseret, sådan at basislægen på forhånd er klar over, hvordan og på hvilke præmisser evalueringen af ham/hende vil finde sted. Kriterierne for evalueringen skal være kendt både af basislægen og vejlederen. en skal indeholde elementer af summativ evaluering med henblik på godkendelse og af formativ evaluering med henblik på at anspore til kritisk refleksion hos basislægen Der bør lægges stor vægt på vejledersamtalen som led i evalueringsprocessen. Det er centralt, at der er en tæt dialog og et tæt samarbejde mellem basislægen og vejlederen, der tager udgangspunkt i en struktureret gennemgang af bestemte kliniske problemstillinger, journalaudits eller i en drøftelse af basislægens udførelse af en procedure el. lign. Vær opmærksom på de skemaer til struktureret evaluering, som findes sidst i uddannelsesprogrammet. Disse skemaer kan anvendes (og tilpasses ved behov) i evalueringen af hhv. læringsmål nr. 2 og læringsmål nr Kurser De tre videreuddannelsesregioner har ansvaret for afholdelsen af de obligatoriske kurser på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende generelle kurser i den kliniske basisuddannelse for læger. I alt afholdes ni dages obligatorisk kursusvirksomhed. For information om retningslinjer for evaluering og kriterier for godkendelse af kurserne henvises til Den Lægelige Videreuddannelses hjemmeside Kursus i kommunikation Formålet med kurset i kommunikation er at sikre basislægernes muligheder for at erhverve de i målbeskrivelsens læringsmål 10 opstillede kompetencer vedrørende kommunikation. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde læringsrammen for dette læringsmål. Kurset varer fem dage, heraf en dags kursus i akut kommunikation. Der afholdes 5 temadage i 2. ansættelse. Temadagene omhandler brede problemstillinger relevante for alle læger uanset senere specialevalg indenfor almen medicin, psykiatri og onkologi. Kurserne er sidestillet med obligatoriske kurser. Indkaldelse til disse kurser sker fra sekretariatet for den lægelige videreuddannelse. Kursus i læring og Kursus i akut behandling og ambulancetransport er afholdt i 1. ansættelse. Dokumentation De vigtigste dokumenter er: Checklister med underskrifter på alle kompetencer. Kursusbeviser for gennemførte generelle kurser. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement for hver af de to ansættelser i basisuddannelsen. Dette gælder indtil den elektroniske logbog træder i kraft.

5 Beskrivelse af praksis her kommer der beskrivelser fra samtlige praksis i løbet af november 08 - januar 09 Skriv nedenfor. Beskrivelsen skal berøre følgende punkter: Lægegruppen/andet personale Udvikling/historie Patientgrundlag Organisation af arbejdet: Hvilke arbejdsfunktioner og omfanget af disse, som basislægen skal indgå i. Beskrivelse af introduktionsperioden Beskrivelse af den daglige supervison og vejledning Beskrivelse af konferencer og evt. anden formaliseret undervisning Øvrige uddannelsesrelevante forhold. Bemærk: Såfremt ovenstående i stedet fremgår af et velkomstbrev til basislægen, skal dette brev vedlægges, når uddannelsesprogrammet indsendes til det regionale uddannelsesudvalg for den kliniske basisuddannelse.

6 Konkrete læringsmål i denne ansættelse Uddannelsesprogrammet er lavet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, hvor den medicinske ekspert rolle indeholder læringsmål 1-9 og de seks øvrige roller udgør læringsmål Bemærk at nummerering af mål i dette uddannelsesprogram refererer til det nummer som målet har i den Sundhedsstyrelsens samlede målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Nedenstående oversigt over læringsmål indeholder både målbeskrivelsens læringsmål og de specifikke delmål, som er beskrevet for den kliniske basisuddannelse i Almen Medicin. De almen medicinske delmål er defineret af koordinationsudvalget for Almen Medicn i Region Syddanmark. Først beskrives her nedenfor de 7 mål ( ), der skal evalueres i din nuværende 2. ansættelse. Sidst i afsnittet er med grå skrift beskrevet de 8 mål du har fået evalueret i din første ansættelse (men som du gerne må arbejde videre med under denne nuværende ansættelse). Når et læringsmål er evalueret og godkendt, skal der skrives under på den checkliste, som du finder bagerst i uddannelsesprogrammet. Vær opmærksom på, at du får underskrifter på alle de læringsmål, som skal evalueres i denne ansættelse! 3. mål: Den diagnostiske proces. Processen i forhold til dette læringsmål er beskrevet i figur i afsnit 3 i målbeskrivelsen. Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse ordinere relevante parakliniske undersøgelser stille tentativ diagnose på baggrund heraf iværksætte primær behandling lave en klar fremstilling heraf til journal Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende direkte supervision samt konstruktivt feedback, der ansporer til kritisk refleksion. : Struktureret vejledersamtaler. Basislægens arbejde i almen praksis er hovedsagligt at foretage ovenstående diagnostiske proces gennem daglige konsultationer med patienter. Derfor vil dette mål indgå i mange af de andre mål. Målet er at indøve en diagnostisk proces der tager udgangspunkt i PSOAP modellen. Denne model vil også danne model for den strukturerede supervision og vejledersamtaler. Basislægen skal trænes i, at grundvilkåret i almen praksis er, at der hos en del af patienterne ikke kan/skal stilles en eksakt diagnose, men måske alene afkræfte oplagte differentialdiagnoser. Information og vejledning/rådgivning har en vigtig plads. PSOAP modellen: Problem, Subjektiv, Objektiv, Analyse, Plan

7 5. mål: Iværksætte behandling og monitorere effekten heraf Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater. følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Selvstudium (f.eks. DSAM vejledninger) : Struktureret kollegial bedømmelse. 5 af nedenstående konkrete delmål skal kunnes 1) Depression: Planlægge og monitorere behandling ud fra sværhedsgrad incl suicidalrisiko. 2) Infektionssygdomme: Behandle og monitorere almindelige infektionssygdomme ud fra relevant diagnostik. 3) Graviditet: Konstatering af graviditet, blødning/smerter, profylaktiske svangreundersøgelser, overveje psykologiske og sociale forhold. 4) Iskæmisk hjertesygdom: Iværksætte behandling og varetage opfølgning heraf på baggrund af relevante kliniske og parakliniske us. 5) Rygsmerter: Planlægge behandling og håndtering af pt. med akutte rygsmerter. 6) Vandladningsbesvær: Iværksætte behandling og varetage opfølgning heraf på baggrund af relevante kliniske og parakliniske us. 7) Smerter i bevægeapparatet: Planlægge behandling og håndtering af pt. med smerter. 8) Hovedpine: Spænding/migræne. Iværksætte behandling og varetage opfølgning heraf på baggrund af relevante kliniske og parakliniske us. 9. Mål: Kontrol og opfølgning af kroniske forløb Mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Basislægen skal kunne: overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen foretage relevant justering af igangsat behandling diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Undervisning på temadage. : Struktureret kollegial bedømmelse MÅL: basislægen skal i løbet af opholdet have godkendt mindst 5 af nedenstående emner 1) Kroniske sår: Vurdere årsag (venøs, arterielt, cancer, infektion). Skifte sår evt. at revidere, pode. Samarbejde med hjemmepleje. Evt henvise. 2) Forhøjet BT: Sværhedsgrad. Undersøgelsesplan for sekundær hypertension. Behandlingsjustering af hypertension. 3) Kroniske smerter i bevægeapparatet: Forebyggende behandling, optræning/fysioterapi, smertebehandling. 4) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): forebygge, informere, medikamentel behandling samt monitorering af lungefunktion. Rygeafvænning 5) Demens: Monitorere vha MMSE, inddrage netværk og andre støttende foranstaltninger i plejen. 6) Diabetes: Kontrollere type 2 diabetes med udgangspunkt i DSAM s vejledning.

8 10. Mål: Kommunikation Mål: Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Basislægen skal kunne: informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt kommunikere med formålet med samtalen for øje dvs. skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. : Struktureret klinisk observation med konstruktivt feedback og godkendt kommunikationskursus. MÅL: 1) Etablere en kontakt med patienten præget af tillid, empati og situationsfornemmelse. 2) Skal gradvist udvikle sig i lægerollen som professionel kommunikator og uddybe den normale sociale fornemmelse til egentlig empati, så pt. vil føle sig tryg og hørt. 3) Disponere og styre en samtale i forhold til tid, sted og formål. 4) Indsamle og anvende relevant information om sygdom og andre forhold såsom patien-tens egenopfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger ang. aktuel sygdom. 5) Vise respekt for egen-opfattelse og integritet. Kunne opnå accept af sin opfattelse af patientens oplysninger 11. Mål: Sundhedsfremmer Mål: Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Basislægen skal kunne: afdække forhold i patientens aktuelle livs-og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose-og behandlingsmuligheder informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde. Selvstudium (evt DSAM vejledninger) : Struktureret kollegial bedømmelse evt struktureret klinisk supervision. MÅL: Kunne identificere pt.s ressourcer og på baggrund heraf kunne: 1) Vejlede vedrørende forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme. Konkretiserede mål: Tobak, fedme/kost, manglende motion, løft etc. 2) Opdage og reagere på forhold, hvor rådgivning er påkrævet. Konkretiserede mål: Livsstilssygdomme, stress, personlig hygiejne, ulykker, infektioner, ophobning af sygdomme. Afdække og reagere på forhold i patienters livs- og sygdomssituation, som kan have betydning for prognose og behandlingsmuligheder.

9 13. Mål: Professionel Mål: Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Basislægen skal kunne: handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, temadag i psykiatri : Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. MÅL: 1) Tage ansvar for eget virke i spændingsfeltet mellem pt.s ønsker/behov, god klinisk praksis og samfundets almene interesse. 2) Kunne håndtere tavshedspligten i den kliniske hverdag. 3) Kende til indberetningspligten. 4) Kende principperne for tvangsindlæggelse. 5) Lære at respektere andres integritet, religiøse og sociale normer. 15. Mål: Akademiker Mål: Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Basislægen skal kunne: søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder undervise kollegaer og andre personalegrupper Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus. : Strukturerede vejledersamtaler og struktureret vurdering af oplæg givet ved møde i praksis og godkendt kursus i læring. MÅL: Identificere og udvikle redskaber for egen personlig og faglig kompetenceudvikling. Konkretiserede mål: 1) Træne faglig diskussion. 2) Anvende de i praksis tilgængelige videnskilder, såvel interkollegiale som boglige og digitale medier. 3) Undervise praksis/personale i relevant emne. 4) Lære principper for anvendelse af evidensbaseret medicin.

10 Læringsmål fra 1. ansættelse: Den Medicinske Ekspert 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt i den kliniske basisuddannelse og senest inden udgangen af den 1. måned. Lægen skal kunne: 1.1 initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 1.2 give livreddende primær medicinsk behandling Læringsramme Systematisk færdighedstræning på obligatorisk kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Godkendt færdighedstræningskursus. 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens daglige kliniske Praksis Eksempler på sådanne færdigheder: suturere sår foretage gynækologisk undersøgelse optage arbejds-ekg foretage lumbalpunktur fjerne fremmedlegemer De for afdelingen/praksis relevante færdigheder skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Læringsramme Klinisk arbejde samt evt. træning i færdighedslaboratorium eller tilsvarende. Struktureret klinisk observation. 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser Basislægen skal kunne: 4.1 reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater 4.2 journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Lægen skal i sin kliniske praksis kunne: 6.1 overholde tavshedspligt 6.2 indhente informeret samtykke 6.3 foretage ligsyn 6.4 udfærdige dødsattest 6.5 foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser Uddannelsesprogrammet skal indeholde en liste over de indberetninger, attester mv., der er almindeligt forekommende i afdelingen/praksis, som basislægen skal kunne udfylde. Læringsramme Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet.

11 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Eksempler på disse er: sårinfektion blødning feber smerter anafylaksi fejlmedicinering blodtryksfald væskebalanceproblemer hudmanifestationer psykiske reaktioner De for afdelingen/praksis relevante behandlingskomplikationer skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet. Læringsramme Klinisk arbejde under løbende supervision og med feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: 8.1 patienten med sløret bevidsthedsniveau 8.2 patienten med vejrtrækningsproblemer 8.3 patienten med febertilstande 8.4 patienten med akutte smertetilstande 8.5 patienten med blødningstilstand 8.6 patienten med akut operationskrævende tilstand 8.7 patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer Læringsramme Basislægen indgår i det akutte beredskab på en sygehusafdeling i vagtarbejdet. Læringsrammen er derfor klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Samarbejder 12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Basislægen skal: 12.1 kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 12.2 demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Leder/administrator 14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Basislægen skal kunne: 14.1 strukturere og prioritere det kliniske arbejde 14.2 lede relevante behandlingsteams Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion.

12 Checkliste HUSK: o AT UDFYLDE NAVN OG CPR.-NR.! o CHECKLISTEN FRA SUNDHEDSSTYRELSEN`S MÅBESKRIVELSE ER DELT I TO DELE, SÅDAN AT DU HAR ÉN TIL HVER ANSÆTTELSE SVARENDE TIL DE LÆRINGSMÅL, DER GÆLDER FOR DEN PÅGÆLDENDE ANSÆTTELSE. DU SKAL DERFOR HUSKE AT SENDE BEGGE CHECKLISTER IND TIL SUNDHEDSSTYRELSEN, NÅR DU SKAL SØGE RET TIL SELVSTÆNDIGT VIRKE. o CHEKLISTEN NEDENFOR GÆLDER FOR 2. ANSÆTTELSE SOM FOREGÅR VED [ Navn: CPR: Tutor: Læringsmål: 3, 5, 9, 10, 11, 13, Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter 3.1 foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 3.2 ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3.3 stille tentativ diagnose på baggrund heraf 3.4 iværksætte primær behandling 3.5 give en klar fremstilling heraf til journal Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge

13 Navn: CPR: Tutor: 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med praksis instrukser Følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge MÅL: basislægen skal i løbet af opholdet have godkendt mindst 5 af nedenstående emner 1) Depression: Planlægge og monitorere behandling ud fra sværhedsgrad incl suicidalrisiko. 2) Infektionssygdomme: Behandle og monitorere almindelige infektionssygdomme ud fra relevant diagnostik. 3) Graviditet: Konstatering af graviditet, blødning/smerter, profylaktiske svangreundersøgelser, overveje psykologiske og sociale forhold. 4) Iskæmisk hjertesygdom: Iværksætte behandling og varetage opfølgning heraf på baggrund af relevante kliniske og parakliniske us. 5) Rygsmerter: Planlægge behandling og håndtering af pt. med akutte rygsmerter. 6) Vandladningsbesvær: Iværksætte behandling og varetage opfølgning heraf på baggrund af relevante kliniske og parakliniske us. 7) Smerter i bevægeapparatet: Planlægge behandling og håndtering af pt. med smerter. 8) Hovedpine: Spænding/migræne. Iværksætte behandling og varetage opfølgning heraf på baggrund af relevante kliniske og parakliniske us.

14 Navn: CPR: Tutor: 9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Uddannelsesgivende læge Overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen Foretage relevant justering af igangsat behandling Diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner MÅL: basislægen skal i løbet af opholdet have godkendt mindst 5 af nedenstående emner Kroniske sår: Vurdere årsag (venøs, arterielt, cancer, infektion). Skifte sår evt. at revidere, pode. Samarbejde med hjemmepleje. Evt henvise Forhøjet BT: Sværhedsgrad. Undersøgelsesplan for sekundær hypertension. Behandlingsjustering af hypertension. Kroniske smerter i bevægeapparatet: Forebyggende behandling, optræning/fysioterapi, smertebehandling. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): forebygge, informere, medikamentel behandling samt monitorering af lungefunktion. Rygeafvænning Demens: Monitorere vha MMSE, inddrage netværk og andre støttende foranstaltninger i plejen. Diabetes: Kontrollere type 2 diabetes med udgangspunkt i DSAM s vejledning Uddannelsessøgende læge

15 Navn: CPR: Tutor: 10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Uddannelsesgivende læge 10.1 Informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende 10.2 Fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 10.3 Udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller Pårørende Uddannelsessøgende læge 11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge 11.1 afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 11.2 informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme 13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge 13.1 Handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 13.2 Reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 13.3 Demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis

16 Navn: CPR: Tutor: 15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til klinisk arbejde Uddannelsesgivende læge Uddannelsessøgende læge 15.1 søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 15.2 undervise kollegaer og andre personalegrupper Attestation af godkendte obligatoriske kurser Obligatoriske kurser Kursus i kommunikation** Kursus i læring * Kursus i akutbehandling og ambulance transport * Uddannelsesgivende læge Godkendes* under 1. ansættelse Godkendes** under 2. ansættelse Uddannelsessøgende læge

17 Skema til struktureret vejledersamtale af læringsmål nr Anvendelse: o o o Dato: Brug kopi af skemaet til hvert læringsmål, der evalueres ved en struktureret vejledersamtale. Læg fokus på det, der er relevant ved det givne mål ud fra beskrivelsen under det enkelte mål i uddannelsesprogrammet. Skemaet kan tilpasses lokale behov. Når der er signeret nedenfor, signeres der også i checklisten. Dette skema er basislægens ejendom. Læringsmål nr.: Afdeling/praksis: Kompetencemål nr.: 1 Relevant fremlæggelse af problem, handling og udfald for de(n) observerede patient-(er) med Skal forbedres (sæt ) Godkendt (sæt ) 2 Kan diskutere forløb og udfald ud fra generel viden om sygdom, diagnostik og behandling. 3 Forholder sig til komplikationer og evt. behandling heraf. 4 Foreslår konkrete afvigelser fra generel behandlingsplan og begrunder afvigelse. 5 Forholder sig kritisk til forløbet. 6 Har forholdt sig til etiske forhold. For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende: 7 Initial diagnostik og behandling hos patient med klager over tolkning af undersøgelsesresultater inkl. 8 Differentialdiagnostiske overvejelser. 9 Stillingtagen til behov for videre visitation/konference med bagvagt. 10 Information til patient og pårørende om aktuel behandlingsplan. Evt. kommentarer: Læringsmålet er godkendt: Dato Navn og underskrift evaluator

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESPLAN

GENEREL UDDANNELSESPLAN GENEREL UDDANNELSESPLAN FOR KLINISK BASISUDDANNELSE 2012 Medicinsk Afdeling, Sygehus Thy-Mors i kombination med Almen Medicin Højtoftevej 2 7700 Thisted Medicinsk Afdeling Overlæge Jens A. Juul Side 1

Læs mere

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato

Checkliste. Uddannelsesgivende læge Signatur / Dato Checkliste HUSK: o AT UDFYLDE NAVN OG CPR NUMMER o CHECKLISTEN FRA SUNDHEDSSTYRELSENS MÅBESKRIVELSE ER DELT I TO DELE, SÅDAN AT DU HAR ÉN TIL HVER ANSÆTTELSE SVARENDE TIL DE LÆRINGSMÅL, DER GÆLDER FOR

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Intern Medicin Medicinsk afdeling Fredericia Fredericia og Kolding Sygehuse Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Version af februar 2013 Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM, Odense OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning:

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Fælles Akut Modtagelse FAM OUH Svendborg Sygehus Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på Fælles Akut Modtagelse

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Aarhus Universitet Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Skottenborg 26 8800 Viborg 6. juni 2007/PC/chn Den kliniske basisuddannelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015

Portefølje. Hoveduddannelsesstilling. Klinisk Onkologi. November 2015 Portefølje Hoveduddannelsesstilling i Klinisk Onkologi November 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 1. ANSÆTTELSE: medicinsk afdeling... 4 Introduktionssamtale intern medicin, 12 måneders ansættelse...

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu

Læs mere

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse

Uddannelsesprogram og Logbog for. lægen i Klinisk Basisuddannelse Uddannelsesprogram og Logbog for lægen i Klinisk Basisuddannelse Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri

Uddannelsesprogram til. lægen i Klinisk Basisuddannelse. I Region Hovedstadens Psykiatri Uddannelsesprogram til lægen i Klinisk Basisuddannelse I Region Hovedstadens Psykiatri Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS. Navn...

MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS. Navn... MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS Navn... 2003 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Målsætning 3 Overordnede rammer 4 Praktiske forhold 5 Kompetenceområder 7 Medicinsk ekspert 7 Kommunikator 13 Samarbejder 14 Leder/Administrator

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram Medicinsk afdeling/asa Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro og Almen Praksis Januar 2011 Målsætning: Den kliniske basisuddannelse er placeret

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst)

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Lungemedicinsk Afdeling (LUB) Aarhus Universitetshospital / Almen Medicin Region Midtjylland (Øst) 2009 målbeskrivelsen Godkendt den 7. januar 2015 af DRRLV

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. Aalborg Sygehus,

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis. Målbeskrivelse 2015 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens og Almen Praksis Målbeskrivelse 2015 Godkendt 29. oktober 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2.

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

360-graders evaluering eller multiple peer review

360-graders evaluering eller multiple peer review 360-graders evaluering eller multiple peer review Den uddannelsessøgende vælger evt. i samarbejde med hovedvejleder - relevant personale til at indgå i 360-graders evalueringen. Det bør være personale,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder 2014

Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kompetencevurderingsmetoder 2014 Kvalifikation /kompetence Kvalifikation er viden, færdigheder og holdninger altså hvad en person har lært Kompetencer er måden man bruger sine kvalifikationer i praksis

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus RH Afdeling Kæbekirurgisk afd Dato for besøg 25. februar

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin. Målbeskrivelse 2009 Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akut og Traumecentret, Aalborg Universitetshospital og Almen Medicin Målbeskrivelse 2009 Godkendt 5. februar 2014 af DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Merit i specialet Almen Medicin

Merit i specialet Almen Medicin Merit i specialet Almen Medicin Med målbeskrivelse 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen praksis. På Sekretariatets hjemmeside www.laegeuddannelsen.dk

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-09-2015 Gyldig til 28-10-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Almen Praksis Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb i klinisk

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30

UDDANNELSESPROGRAM KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS FOR. Regionshuset. Niels Bohrs Vej 30 UDDANNELSESPROGRAM FOR KLINISK BASISUDDANNELSE KIRURGISK AFDELING / MEDICINSK AFDELING / SYGEHUS THY MORS 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning: den kliniske

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Køge Sygehus Akutafdelingen 13.

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus 2. ansættelse Marts 2011 Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på? 2. 6 måneders ansættelse

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer.

Inspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002330 Afdelingsnavn FAM Hospitalsnavn Sydvestsjysk sygehus Besøgsdato 31-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere