Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG

Transkript

1 Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG Sygeplejersker Det komplekse niveau

2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Begrebsafklaring: Fokus på indsatser, der højner kvaliteten:... 7 Grundlæggende:... 8 Kompleks:... 8 Sygeplejefaglig udredning: Sundhedspædagogisk indsats: Opfølgning/evaluering: Koordinering: Faglig Kompetenceprofil Sygeplejerske At udføre sygepleje At formidle sygepleje At planlægge og lede sygepleje At udvikle sygepleje Indhold i Arbejdsfunktion for sygeplejersker i Tønder Kommune Tønder Kommunes overordnede politiske strategi i Pleje og Omsorg De 4 veje: Ledelsestrekanten Indsatskatalog med faglige beskrivelser Indsatser i funktionen at yde sygepleje: Opgaver i funktionen at lede/koordinere sygepleje Opgaver i funktionen at formidle sygepleje: Opgaver i funktionen at udvikle sygepleje Sygeplejefaglig udredning Opfølgning Koordinering Opfølgende hjemmebesøg Indsatskatalog for Sygeplejersker Indsats - Funktionsniveau

3 Indsats - Bevægeapparat Indsats - Ernæring Subcutan (s.c.) væskebehandling Indsats - Hud og slimhinder - Sår Indsats - Hud og slimhinder - Personlig pleje Indsats - Kommunikation Indsats - Psykosociale forhold Indsats - Respiration og cirkulation Indsats - Seksualitet Indsats - Smerter og sanseindtryk Indsats - Søvn og hvile Indsats - Viden og udvikling Indsats - Udskillelse af affaldsstoffer Indsats - Medicinhåndtering Forord Delegation Begrebsafklaring Baggrund Dette omfatter at lederen for de forskellige faggrupper skal: Det faglige ansvar og medansvar skal: Kodeord for en SSH: Social- og sundhedsassistenter (SSA) Hvad gør og kan en SSA Kodeord for en SSA Sygeplejersker Sygeplejerskens fire funktionsområder: Metoder som er valgt i Tønder Kommune Kriterier for at modtage patientforløb, hvor der ikke er generelle kompetencer tilstede i Tønder Kommune, sker ud fra følgende kriterier Delegeringsskema Referencer

4 Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve, et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne, hvilket vil medføre et øget behov for at kunne følge udviklingen i sygeplejeindsatserne, samt at kunne arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fælles indsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. Indsatskataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematisk data på både nationalt og lokalt niveau. Begrebsafklaring: (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser/(hjemme) sygeplejeopgaver henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan også leveres i mange forskellige enheder: hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. Hjemmesygeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører (hjemme)sygepleje som udekørende funktion i patien- 4

5 tens eget hjem eller i en plejebolig/botilbud. Hjemmeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. Formålet med et fælles indsatskatalog: I partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje er de 45 projektkommuner enige om, at der er brug for fælles nationale standarder for, hvordan der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Et væsentligt element i sådanne standarder vil være et fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser. Indsatskataloget skal sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematiske data på både nationalt og lokalt niveau. Desuden skal indsatskataloget synliggøre, hvilke sygeplejeindsatser der leveres til patienterne i kommunerne, samt udviklingen i indsatserne. Indsatskataloget er udarbejdet, så det kan anvendes til alle patienter, der henvises til sygeplejeindsatser, dvs. både i forhold til patienter, der henvises til sygeplejeindsatser, som leveres af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og patienter, der henvises til sygeplejeindsatser, der leveres af social- og sundhedshjælpere samt andre faggrupper. Yderligere skal indsatskataloget både anvendes i hjemmesygeplejen, på midlertidige pladser, i sygeplejeklinikker og i hjemmeplejen samt på plejecentrene. Det vil sige alle steder, hvor der leveres sygeplejeindsatser. Indsatskataloget indeholder kun sygeplejeindsatser, derved skal fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter der også leverer indsatser efter serviceloven, trække og registrere disse indsatser fra et andet indsatskatalog. 5

6 Indsatskataloget skal ikke anskues som et statisk indsatskatalog. Der skal årligt foretages en revurdering af indsatserne, således at de nye sygeplejeindsatser, der kommer ud i kommunen, kan tilføjes, og de indsatser, der ikke længere anvendes, evt. kan fjernes. Fokus på indsatser, der højner kvaliteten: Når en opgave videredelegeres eller rammedelegeres via hjemmesygeplejen til andre faggrupper, sker det efter en faglig vurdering, hensyntagen til patientens samlede helbreds- og livssituation, samt evt. efter den fornødne oplæring af medarbejderne. Vurderingen kan fx tage udgangspunkt i opgavens og/eller behovenes kompleksitet, se nedenstående definition af grundlæggende og komplekse sygeplejeindsatser. Det vil dog altid være medarbejderne i hjemmesygeplejens ansvar at foretage den sygeplejefaglige udredning, oplæring og vejledning af patienten samt følge op på indsatserne, også selvom en opgave varetages i fx hjemmeplejen. Indsatskataloget skal skabe mulighed for at sætte mere fokus på indsatser, der kan være med til at højne kvaliteten i sygeplejeindsatserne. Medarbejderne er dygtige og gode til at planlægge og udføre de indsatser, som patienterne bliver henvist til. Samtidig viser fx embedslægernes tilsyn på plejecentrene dog, at der på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad bliver iværksat sygeplejefaglig udredning, samt bliver fulgt systematisk op på igangsatte indsatser. I partnerskabsprojektet er der enighed om, at det er væsentligt, at der kommer mere fokus på den sygeplejefaglige udredning og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. 6

7 Grundlæggende: Grundlæggende sygeplejeindsatser består af opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Grundlæggende sygeplejeindsatser kræver bred viden om sygeplejeindsatser, og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Kompleks: Kompleks sygeplejeindsatser defineres som opgaver der er: Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling Ustabile og hvor behovet for sygeplejeindsatser kan ændres hyppigt og være uforudsigeligt Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere og definere sygeplejeproblemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden Relateret til situationer, hvor patienten og/eller netværket har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedssvigt og sygdom. En sygeplejefaglig udredning er en forudsætning for at finde årsagen til patientens problemstilling(er) og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patientens helbredsproblemer nu og her, samt forbygge nye problemer. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden 7

8 indsats. Systematisk opfølgning vil give en viden om, hvorvidt der tidligere er givet en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. Der skal i langt højere grad tænkes i forløb frem for enkeltindsatser og vedvarende indsatser. Projektkommunerne mener, at der i alle patientforløb bør stiles efter at skabe et større fokus på sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Nedenfor er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen, indeholder disse indsatser. Indsatserne, der fremgår af figuren, bør systematisk tænkes ind i tilrettelæggelsen og udførelsen af hvert enkelt patientforløb, hvorved det bliver lettere at skabe en helhedsorien- 8

9 teret og koordineret indsats for patienterne. Det er søgt at sætte fokus på den sygeplejefaglige udredning, opfølgning og koordinering ved at placere disse som selvstændige indsatser under hovedkategorien Udredning og opfølgning. Ligeledes er der sat fokus på den sundhedspædagogisk indsats ved at indsætte indsatsen som selvstændige indsatser under hovedindsatsen Viden og udvikling. Ved at disse fokusområder indgår som selvstændige indsatser, får de status som primærindsatser med selvstændigt mål. Desuden vil indsatsområderne blive mere synlige for medarbejderne, da de kommer til at fremgå af kørelisterne. Ved ethvert patientforløb, bør sygeplejefaglig udredning, opfølgning, evaluering, sundhedspædagogisk indsats, behandling og koordinering altid indtænkes i planlægningen og iværksættelsen af patientforløbene. Indtænkningen og dokumentation af disse fem fokusområder kan fx skabe grundlag for at igangsætte auditforløb, og derved følge op på, om fokusområderne i praksis bliver indtænkt og gennemført i det enkelte forløb. Nedenfor ses en beskrivelse af de fem fokusområder: Sygeplejefaglig udredning: Når der iværksættes en ny indsats, bør forløbet opstartes med en struktureret afdækning og undersøgelse af patientens helbredsproblemer og deres indbyrdes relationer. Det vil sige, at udredningen ikke kun skal foretages første gang medarbejderne i kommunen møder patienten, men også ved ændrede behov. Undersøgelsen skal klarlægge helbredsforhold og sammenhænge, der danner baggrund for en forståelse af patientens problemstillinger. Disse oplysninger skaber et grundlag for at planlægge og iværksætte en målrettet indsats. Udredningen kan derved 9

10 anskues som en proces fra patienten henvender sig med symptomer, til det er klarlagt, hvilken indsats der skal iværksættes. Udredning kan både anskues som en selvstændig og overordnede indsats, der tager udgangspunkt i alle 12 sygeplejefaglige problemområder (se 0-indsatsen), og som et element der indtænkes og foretages i den enkelte indsats. Dette danner baggrund for at kunne igangsætte en korrekt indsats og opstille konkrete mål. Sundhedspædagogisk indsats: Patienterne skal i det omfang, det er muligt, oplæres og vejledes med henblik på at sætte patienten i stand til selv at løse konkrete sygeplejeopgaver. For eksempel kan nogle patienter oplæres i at dryppe deres egne øjne, eller tage insulin. Her har medarbejderne kun til opgave at følge op på indsatsen, mens patienterne selv klarer den daglige behandling. En sundhedspædagogisk indsats bør indtænkes i et hvert patientforløb. Indsatsen kan også vælges som en selvstændig indsats i indsatskataloget (indsats 10.3), når den sundhedspædagogisk indsats er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del af indsatsen. Behandling henviser til selve den kliniske udførelse af indsatserne i forhold til den enkelte patient, såsom undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. Opfølgning/evaluering: Når der igangsættes en indsats, bør det fastsættes, hvornår der skal følges op. Systematisk opfølgning af indsatser og opsatte mål omfatter en vurdering af i hvilket omfang målsætningerne fortsat er 10

11 relevante for patienternes situation og evt. justering af indsatserne. Dette skaber et fundament for at lave mere målrettede og effektive patientforløb. Hvis målet er opfyldt, skal indsatsen afsluttes. Opfølgning/ status kan både anskues som en selvstændig og overordnede indsats (se 0-indsatsen) og som et element, der løbende indtænkes og foretages ved hver enkelt indsats. Evaluering under hver indsats er en proces, hvor indsatsens hensigt (målet/forventet resultat), sammenlignes med det faktisk opnåede, dvs. en vurdering af resultater i forhold til den ydede sygeplejeindsats. En evaluering er således en cirkulær proces, som foretages kontinuerligt i kontakten med patienterne. Koordinering: Når en patient modtager flere indsatser fra kommunen, eller fra flere sektorer, er det afgørende, at patienten oplever kontinuitet, og at de forskellige indsatser er koordineret, så de passer sammen. Alle patientforløb skal koordineres, så patienterne i videst muligt opfang oplever at få en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af faggrupper, forvaltningsområder og sektorer, idet de forskellige aktører samarbejder for at opnå den bedst mulige effekt af indsatserne. Dette kræver både koordinering med sygehusene, hvis patienterne er indlagt, koordinering internt i kommunen mellem de forskellige faggrupper, der kommer i patientens hjem, samt koordinering med patientens praktiserende læge. Koordinering bør indtænkes i ethvert patientforløb. 11

12 Koordinering kan også anskues som en selvstændig og overordnet indsats i indsatskataloget (indsats 0.3), når koordinering er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del. 12

13 Faglig Kompetenceprofil Sygeplejerske jf. Notat vedr. delegation og kompetenceprofil Kilde: KL partnerskab Sygeplejersken medvirker til at opfylde målsætninger for befolkningens sundhed på sundhedsområdet og det sociale område. Sygeplejerskerne fungerer selvstændigt med eget kompetenceområde og indgår i et tæt fagligt og tværfagligt samarbejde med andet sundhedsfagligt personale. Sygeplejerskerne er nøglepersoner i forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem Regionens sygehuse, de private klinikker, de praktiserende læger og kommunene. Hjemmesygeplejerskens kerneområder er både at være en væsentlig bidragsyder i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats og at være omdrejningspunktet i relation til patienter med komplekse og sammensatte behov. Herunder at understøtte og lede patientforløb, så patienterne oplever sammenhæng og koordinering i de leverede sygeplejefaglige indsatser. Efter endt uddannelse er sygeplejerskerne kvalificeret til at udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter. De kan vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten, samt udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet samt kompetence og ansvarsområder. 13

14 I dette afsnit opstilles nogle konkrete kompetencer og ansvarsområder, som en sygeplejerske forventes at have efter endt uddannelse. Det er kommunens ansvar at medarbejdernes kompetencer løbende bliver øget eller vedligeholdt i forhold til kommunens kompetenceprofi l. Kompetencer og ansvarsområder er bygget op omkring sygeplejens fire virksomhedsområder: At udføre sygepleje, at planlægge og lede sygepleje, at formidle sygepleje samt at udvikle sygepleje. At udføre sygepleje 14 Hjemmesygeplejersken udfører sygepleje, rehabilitering og palliation i forløb af forskellig varighed, bl.a.til patienter med kroniske lidelser, alvorligt syge og døende mv. jf. indsatskatalog At formidle sygepleje Samarbejder med patienter, pårørende og andre fagpersoner i planlægning, koordinering, delegering, udførelse og evaluering af sygepleje Rådgiver, vejleder og underviser patienter, pårørende og øvrige sundhedsfaglige personalegrupper, herunder elever og studerende Formidler sundhedsfremmende rådgivning, undervisning og vejledning til patienter i forhold til KRAM og i forhold til forebyggelse af deres sygdom Behersker almindelig dokumentationspraksis, anvender relevante dokumentationssystemer og administrative procedurer Medvirker til at bevare og styrke patienternes sundhed via borger- og patientrettede sundhedsfremme og

15 forebyggelse fx henviser borgerne til relevante samarbejdspartnere som fx sundhedscenteret, sundhedsklinikken og de forskellige sundhedsfremmende tilbud i kommunen. At planlægge og lede sygepleje Identificerer selvstændigt sygeplejebehov, opstiller målsætninger, udfører, evaluerer og justerer sygepleje for udvalgte patientgrupper Medvirker til at sikre kontinuitet og koordinering i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper, den enkelte patient og pårørende på tværs af sektorer og institutioner Varetager overordnede og koordinerende samarbejde med praktiserende læger, hospitaler, hospice, speciallæger, patienten og de pårørende Koordinerer sygepleje i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale og vurderer, hvornår sygeplejefaglige indsatser kan uddelegeres. Har ansvar for at sikre at det sundhedsfaglige personale kan påtage sig de delegerede opgaver Planlægger og leder indlæggelses- og udskrivningsforløb med henblik på at skabe kontinuitet, sammenhængende patientforløb, høj kvalitet og patientsikkerhed. Koordinerer patientens indlæggelse og udskrivelse i samarbejde med sygehusene, den praktiserende læge og hjemmeplejen. Vurderer hvilken pleje der er behov for at iværksætte,når patienten udskrives akut. Sikrer sammenhæng i forhold til sociale ydelser 15

16 At udvikle sygepleje (Den enkelte sygeplejerske eller den organisatoriske enhed?) Udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet Ser muligheder i ny teknologi (fx velfærdsteknologi) og indtænker den i det daglige arbejde Løbende vurderer, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten. Kan søge, sortere og vurdere viden om kliniske retningslinjer samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder, der bør anvendes i sygeplejerskens virksomhed Sætter systematisk sin egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle sygeplejefaget og værne om dets troværdighed Udvikler og forbedrer kvaliteten og sikkerheden for patienten, bl.a. gennem dokumentation og kvalitetsudvikling Arbejder evidensbaseret ud fra bedste kliniske praksis og deltager i implementeringen af nye tiltag Medvirker i analyse af lokale sundhedsbehov og rådgiver om det lokale sundhedsvæsens udvikling, bl.a. når det gælder sundhedsfremme og forebyggelse, rehabilitering, palliation og sammenhæng mellem sundheds og sociale tilbud mv. Holder sig orienteret om og tilegner sig ny viden om den sociale og sundhedspolitiske udvikling og deltager i debatten herom 16

17 Arbejder analyserende og reflekterende og vurderer til stadighed den udførte pleje og justerer løbende med henblik på at forbedre plejetiltagene Samarbejder med Sundhedscenteret og Sundhedsklinikker for at udvikle nye forebyggende tiltag Yder som udgangspunkt kompleks sygepleje til patienter, som er visiteret til sygepleje Understøtter patienter i mestring af deres livssituation og varetager sundhedspædagogiske opgaver Kan analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse Kortlægger patienternes sundhedsbehov og sygdomsrisici på det fysiske, mentale og sociokulturelle plan Iværksætter sygeplejefaglige indsatsområder og udarbejder handlingsplaner, som dækker patienters behov for sygepleje døgnet rundt. Handlingsplanerne skal have et sundhedsfremmende sigte Udfører udredning, forebyggelse og opfølgning af bl.a. infektion, inkontinens, demens, palliation, sår og underernæring og samarbejder med relevante samarbejdspartnere Udfører lægeordinerede behandlingsopgaver Observerer patientens tilstand og effekten af sygepleje Observerer, rådgiver og varetager helhedspleje hos kronisk syge og svage patienter, og vurderer om den sygeplejefaglige indsats er tilstrækkelig. Søger løsninger der giver patienten det bedste forløb Sikrer at der følges op på sygeplejeindsatserne, med henblik på at justere eller afslutte indsatsen på baggrund af en løbende observation og vurdering af patientens helbredstilstand 17

18 Yder borger- og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse, med henblik på at bevare og styrke den enkelte patient og grupper af patienters sundhed Yder psykisk pleje og omsorg til patienten og dennes pårørende og foretager løbende opfølgning Arbejder sundhedsfremmende og formidler kontakt til hjælpegrupper, terapeuter, sundhedsklinik og sundhedscenteret. 18

19 Indhold i Arbejdsfunktion for sygeplejersker i Tønder Kommune Sygeplejersker varetager indsatser efter Sundhedsloven og kan anvende denne viden i udøvelsen af faget. Sygeplejersker yder sygepleje efter den politisk godkendte Kommunale forpligtigelse. Udover dette arbejder sygeplejen i Tønder Kommune efter serviceloven på følgende områder: Opsætter akutnødkald og afprøver dem, der hvor kaldet primært går til sygeplejen. Udleverer hjælpemidler fra akutdepot ift. kvalitetsstandard for hjælpemidler. Nedenfor fremgår generelle krav og forventninger til den viden og den kompetence en sygeplejerske i Tønder Kommune har på det sundhedsfaglige område. På de efterfølgende sider beskrives forventninger om viden og kompetence i forhold til den enkelte borgerrettede sundhedsfaglige indsats. Komplekse sygeplejeopgaver: Kan deltage og udføre den komplekse sygepleje, samt den fysiske, psykiske, sociale og åndelige pleje og omsorg i individuelle borgerforløb Fremtoning: Optræder professionelt både i forhold til uniformsetikette og har pligt til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på en måde, der udtrykker ordentlighed, respekt og etik 19

20 Tavshedspligt og samtykke: Er bekendt med regler om tavshedspligt og samtykke, samt agerer herefter. Kan vejlede kolleger omkring disse regler Videndeling og læring: Er bekendt med sundhedsstyrelsens krav i forbindelse med embedslægetilsyn og medvirker til læring som følge af tilsyn. Fungerer som rollemodel i forhold til registrering af utilsigtede hændelser og læring af disse hændelser Hygiejne: Arbejder ud fra gældende krav, vejledninger og instrukser ift. hygiejne i alle plejesituationer og er dermed medvirkende til at bryde smittekæden og vejleder patient, pårørende og kolleger om dette. Kan anvende sterile teknikker Arbejdsmiljø: Arbejder sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt ift. eget og andres arbejdsmiljø Indsigt i eget kompetenceområde: Er bekendt med eget kompetenceområde og Tønder Kommunes faglige profiler, herunder regler for videredelegation og rammedelegation. Reagerer hensigtsmæssigt, hvis de nødvendige kompetencer ikke er tilstede 20

21 Dokumentation: Har indsigt i dokumentationens betydning i en tværfaglig og tværsektoriel sammenhæng som basis for sikring af kontinuitet i indsatserne for. Dokumenterer jf. krav til sundhedsfaglig dokumentation. Kan formidle kravene til faglig dokumentation, og hvordan relevante dokumentationssystemer anvendes i Tønder Kommune. Modtager og videregiver relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger, læge eller andre relevante samarbejdspartnere. Observerer virkning og bivirkning af den behandling borgeren får, samt iværksætter og dokumenterer nødvendige handlinger ud fra disse observationer efter samråd med lægen Rehabiliterende tilgang: Arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og kan anvende pædagogiske redskaber til at motivere og understøtte borgeren i at bibeholde og genvinde funktionsniveau og øge egenomsorgen i enhver opgaveløsning. Videreformidler mulige rehabiliteringspotentiale og inddrager relevante fagpersoner og netværk. Anvender sygeplejeklinikker til opgaveløsning videst muligt ud fra gældende kriterier Velfærdsteknologi: Har viden om og anvender velfærdsteknologi - både i relation til opgaven hos borgeren, i kompetenceudvikling og som dokumentation 21

22 Tønder Kommunes overordnede politiske strategi i Pleje og Omsorg De 4 veje: Målet Kommunalbestyrelsen har besluttet, at vi i Tønder Kommune skal imødekomme kravene om at udvikle det nære sundhedsvæsen, ved at følge 4 veje: Rehabilitering, velfærdsteknologi, akut indsats og specialisering. 22

23 Ledelsestrekanten Vores mål er som sagt at implementere de 4 veje i vores daglige arbejde. Turen ad de 4 veje skal ske med effektivitet, kvalitet og trivsel som omdrejningspunkt (se modellen nedenfor) Vi har brugt trekanten som symbol for at vise, at 3 omdrejningspunkter (effektivitet, kvalitet og trivsel) er gensidigt afhængige. Slækker man på det ene omdrejningspunkt, fx trivsel får det negativ indvirkning på de andre omdrejningspunkter kvalitet og effektivitet osv. I trekanten har vi skrevet nogle stikord til hvad vi mener er henholdsvis effektivitet, kvalitet og trivsel, men disse er selvfølgelig ikke udtømmende. 23

24 Indsatskatalog med faglige beskrivelser Vejledning til brug af indsatskatalog med faglige beskrivelser i Tønder Kommune. Der er i KL Partnerskabsprojektet udarbejdet faglige beskrivelser af indsatserne. (Notat Fælles Indsatskatalog med faglige beskrivelser). Disse har dannet grundlag for Tønder Kommunes beskrivelser af de enkelte indsatser i indsatskataloget. Under hver indsats er der beskrevet kriterier for tildeling af indsatsen. Det er også beskrevet hvis indsatsen ikke kan videredelegeres. Kompetencer i sygeplejeindsatser for social- og sundhedsassistenter på plejecentrene i Tønder Kommune i den nuværende organisering. Da det primært er de sygeplejersker fra sygeplejen der dækker plejecentrene i Tønder Kommune, og der samtidig er en kommunal forpligtigelse til at man skal kunne imødekomme Sundhedsstyrelsens krav om sundhedsfaglig dokumentation, så er det i Tønder Kommune aftalt, at assistenterne udfører 0-indsatser på Tønder Kommunes plejecentre indtil andet er aftalt. KL partnerskabsprojektet anbefalder at 0-indsatserne varetages af sygeplejersker ud fra den faglige kompetenceprofil. Det er et ledelsesmæssigt ansvar på de pågældende plejecentre at følge op på om dokumentationen på udredning, koordinering og opfølgning bliver udført. Samtidig med at det er et ledelsesmæssigt ansvar, at sygeplejerskerne bliver inddraget, der hvor der er særlige komplekse problemstillinger. Vejledning til hvordan der udredes er jf. anbefalingen fra Sundhedsstyrelsens 13 målepunkter. 24

25 Indsatser i funktionen at yde sygepleje: Sygeplejersker Niveau 1 og niveau 2 er det der er besluttet i KL Partnerskabsprojektet at der skal kunne trækkes nationale tal på til sammenligning. Niveau 1 er lig med Sundhedsstyrelsens 13 målpunkter jf. ny vejledning fra 29. januar Niveau 2 er de indsatser der er besluttet i fællesskab i de 45 kommuner i KL Partnerskabsprojektet. Niveau 3 er de kommunale besluttede tiltag som er nødvendige inden for den enkelte kommune if. til særlige indsatser, projekter eller andre politiske mål. (Mapning af indsatskatalog i Tønder Kommune). 25

26 26

27 Udredning og opfølgning Indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering. Sygeplejersker Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Beskrive patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats, ud fra en rehabiliterende tankegang. Inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Skabe grundlag for at vurdere patientens behov og problemstillinger i forhold til: 1. Funktionsniveau 2. Bevægeapparat 3. Ernæring 4. Hud og slimhinder 5. Kommunikation 6. Psykosociale forhold 7. Respiration og cirkulation 8. Seksualitet 9. Smerter og sanseindtryk 10. Søvn og hvile 11. Viden og udvikling 12. Udskillelse af affaldsstoffer 13. Medicinhåndtering 27

28 Redskaber til at sikre en overskuelig Sundhedsfaglig dokumentation ift. udredningen af en patient i Tønder Kommune: Målsætning: ud fra Smarte Mål indeholder desuden i alle indsatser: Justering og opfølgning af den tværfaglige indsats Kommunikation: Ud fra ISBAR Vurdering af patienten: ud fra: Triage samt VASskala Dokumentation og koordination i følge instruks om Sundhedsfaglig dokumentation og jf. SAM:BO aftalen i KMD Care i Tønder Kommune. 28

29 Opgaver i funktionen at lede/koordinere sygepleje Sygeplejersker Delegere sygeplejeindsatser til hjælpere eller assistenter. Følge op på sygeplejeindsatserne hos borgeren Følge op på de sygeplejeindsatser, der er delegeret til hjælpere og assistenter Koordinere de sygeplejeindsatser borgeren får af forskellige faggrupper Koordinere de sygeplejeindsatser, borgeren får af forskellige faggrupper i forbindelse med et aflastningsophold Inddrage relevante samarbejdspartnere i de observationer, der er foretaget og dermed også de handlinger, der skal iværksættes Tage nødvendige administrative initiativer i forhold til de handlinger, der iværksættes Gribe ind, hvis andre faggrupper ikke udviser den fornødne kompetence i opgavevaretagelsen Iværksætte: --korttidsplads/aflastningsplads -- akut* nødkald -- sygepleje i akutte situationer. *Der arbejdes videre med definitionen på begrebet Akut, så der er samme oplevelse af denne definition internt og eksternt 29

30 Opgaver i funktionen at formidle sygepleje: Sygeplejersker Foretage sparring med: -- kolleger --samarbejdspartnere --studerende Supervisere monofaglige samarbejdspartnere Undervise, vejlede og rådgive borgeren, pårørende og samarbejdspartnere om forhold der vedrører sygepleje, herunder sundhedsfremme og forebyggelse Inddrage relevante samarbejdspartnere i de observationer der er foretaget, og dermed også de handlinger der skal iværksætte Dokumentere i omsorgssystemet efter gældende retningslinjer jf. Sundhedsfaglig dokumentation Tage nødvendige administrative initiativer i forhold til de handlinger, der iværksættes Formidle kontakten til andre faggrupper hos borgere der ikke har et netværk, der kan varetage dette Formidle observationer til relevante samarbejdspartnere Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere Besvare vagttelefon og være i beredskab Være til rådighed i den fastlagte telefontid Besvare nødkald ud fra gældende kriterier 30

31 Opgaver i funktionen at udvikle sygepleje Sygeplejersker Ajourføre sig indenfor sit arbejdsområde, herunder basere sygeplejen på evidensbaseret viden Ajourføre sig om information fra TønderPortalen, hjemmesiden i Tønder Kommune, fra ledelsen etc. Medvirke til at uddanne sygeplejestuderende i samarbejde med kliniske vejledere Undervise, vejlede og rådgive borgeren, pårørende og samarbejdspartnere om forhold der vedrører sygepleje, herunder sundhedsfremme og forebyggelse Samarbejde med andre faggrupper om optimale løsninger til gavn for borgeren Deltage i den daglige generelle vejledning af såvel ssh-, ssa-elever og sygeplejestuderende efter behov og i samarbejde med praktikvejlederne, kliniske vejledere og øvrige kolleger Støtte, vejlede og rådgive vejledere for ssh-, og ssaelever efter behov Kontakte leder eller uddannelseskoordinator, hvis en elev eller studerende ikke trives eller gives mulighed for at indgå i en udviklende læreproces Deltage i udviklingen af et godt læringsmiljø i forhold til elever, studerende og kolleger Deltage i relevante projekt- og arbejdsgrupper Deltage i implementeringen af nye og vedtagede sygeplejefaglige tiltag Deltage i udviklingsprojekter/kvalitetsudvikling og relevant forskning Deltage i relevante netværksgrupper (fx Kliniske funktioner) 31

32 Hensigten er at sygeplejeindsatser rammedelegeres. I de tilfælde hvor rammedelegering ikke er muligt, og der er tale om individuel delegering: se bilag. Sygeplejefaglig udredning Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Udredningen indeholder en beskrivelse af patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Både ved opstart og fortløbende i hele behandlings- og plejeperioden gælder det om at få afdækket de forhold som har betydning for den aktuelle sygeplejeindsats. Det er nødvendigt at inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Udredningen skal skabe grundlag for at vurdere patientens behov og problemstillinger i relation til de 13 sygeplejefaglige problemområder: -- Funktionsniveau -- Bevægeapparat -- Ernæring -- Hud og slimhinder -- Kommunikation -- Psykosociale forhold -- Respiration og cirkulation -- Seksualitet -- Smerte og sanseindtryk -- Søvn og hvile -- Viden og udvikling -- Udskillelse af affaldsstoffer -- Medicinhåndtering 32

33 Opfølgning Opfølgningen består i systematisk opfølgning på de målsætninger, der er sat for indsatsen gennem en vurdering af i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for patienternes situation og justere indsatsen og/eller målsætningerne derefter. Hvis opfølgningen viser, at der mod forventning er iværksat en forkert behandling, bør der foretages en ny vurdering og udfærdiges en ny plan for den videre behandling. Dette må ikke forveksles med den løbende evaluering der foretages i forhold til den konkrete indsats. Opfølgningen består i en sygeplejestatus, hvor der udføres en nuanceret og præcis beskrivelse af patientens aktuelle behov, problemer og ressourcer. Opfølgningen skal vurdere patientens behov i relation til de 13 sygeplejefaglige problemområder. 33

34 Koordinering Indsats til patienter der modtager indsatser fra flere forskellige samarbejdspartere og hvor der er et særligt behov for koordinering mellem samarbejdsparterne, i relation til det enkelte patientforløb fx koordinering mellem hjemmehjælp, træning og sygeplejeindsatser, teammøder, tilsyns- og vurderingsbesøg, følgehjem besøg, udskrivningssamtaler. Denne indsats gives i komplicerede situationer, hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koordineringsindsats. 34

35 Opfølgende hjemmebesøg Indsatsen gives til ældre, svækkede patienter, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. Indsatsen indbefatter en undersøgelse af om denne risiko kan reduceres, og medicingennemgang med egen læge. 35

36 Indsatskatalog for Sygeplejersker Indsats - Funktionsniveau I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, hvor hovedformålet er at øge patienternes evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv, herunder aktiviteter i daglig livsførelse - ADL. ADL Indsatserne gives til patienter med funktionsnedsættelse, fx synshandicap, mentalt- og kronisk syge i relation til at udføre almene funktioner i det daglige liv, samt forebyggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne for derved at forbedre livskvalitet og funktionsevne. ADL kan omfatte undervisning i teknikker eller anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med fx faldforebyggelse, spisning, madlavning, påklædning, telefonering, betjening af komfur/vaskemaskine, oprydning, rengøring, tøjvask, indkøb, post, økonomi m.m. ADL gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner og smerter. 36

37 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patienten, pårørende og fagfolk. Formålet er, at patienten, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på patientens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den rehabiliterende indsats, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner og smerter. 37

38 Indsats - Bevægeapparat I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. Forflytning og mobilisering Forflytning er en manuel håndtering af personer, der ikke selv evner det. Indsatsen består fx af træk og skub samt anden hjælp og støtte til personer, der skal flyttes fra seng til stol, til toilet mv. eller ændre stilling/lejringsskift. Forflytning er en arbejdsmetode, som begrænser den fysiske belastning af medarbejderen. Medarbejderen kan anvende forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning. Mobilisering omfatter fx inddragelse af patientens ressourcer, aktivere, støtte, guide, og/eller vejlede patienter, fx til mobilisering til stol to gange dagligt eller mobilisering med gangstativ. Forflytning og mobilisering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, patientens sygdom bevirker, at der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner og smerter. 38

39 Indsats - Ernæring I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og ernæringsproblemer. Dette indbefatter både indsatser der retter sig mod faktorer, såsom kost, appetit, tørst, spisevaner der påvirker spisningen, samt indsatser i forhold til over- og undervægt. Sondeernæring Sondeernæring (enteral ernæring) anvendes til patienter med en fungerende mave-tarmkanal, hvor en tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller energi- og proteintilskud. Sondeernæring anvendes enten som eneste ernæring eller som supplement til den øvrige kost. Sondeernæring har væsentlig klinisk betydning hos patienter, som er underernærede, småtspisende gennem længere tid, samt til patienter som skal gennemgå eller nyligt har gennemgået en belastende behandling eller sygdom. Indsatsen består bl.a. i observationer af diarré, opkast, forstoppelse, hudproblemer og smerter. Pleje ved sondeernæring omfatter fx at tjekke om sonden ligger i mavesækken, pleje af huden omkring sonden, rengøring af sprøjter, indgift af sondemad via sprøjte eller via ernæringspumpe tilsluttet ernæringsflaske. 39

40 Skift af PEG-sonde er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og har sikret at de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. 40

41 Parenteral ernæring Indsatsen gives til patienter, der som følge af sygdom (fx tarmsvigt, kirurgisk indgreb i abdomen), ikke selv formår at spise tilstrækkeligt eller hvor tilstrækkelig ernæring ikke kan tilføres ved sondeernæring, fx nedsat mave-tarmfunktion, eller tarmoperation. I sådanne situationer må føden tilføres ved parenteral ernæring, som almindeligvis foretages via et centralt venekateter og via infusionspumpe for at kontrollere tilførslen. Behandling med parenteral ernæring påbegyndes på sygehuset. Lægen ordinerer evt. i samarbejde med en diætist, og behandling kan følges op i kommunen. Indsatsen består fx i hel eller delvis varetagelse af den instrumentelle sygeplejeindsats. Fx til- og frakobling af ernæringsposer med evt. anvendelse af pumpe, kateterpleje, pleje af huden omkring indgang, skift af forbinding, sikre ensartet indtagelse af parenteral ernæring, støtte op om god døgnrytme og evt. oplæring i selvadministration. Observation af virkning og bivirkning af behandlingen bl.a. vægt, kvalme, opkastning, fx. kontakt til læge og kontrol af elektrolytter. Parenteral ernæring er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og har sikret at de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. Access-projektet giver kompetencer til en større gruppe af sygeplejersker i Tønder Kommune. 41

42 IV væskebehandling IV væskebehandling gives til patienter, med fx diarré, dehydrering, nedsat blodvolumen. IV væskebehandling gives udenfor mave-tarmkanalen, via CVK eller perifer venflon. Indsatsen omfatter til- og frakobling af tynde infusionsvæsker (fx NaCl, glucose), pleje af huden omkring indgang, skift af slange og pose samt skift af forbinding. IV væskebehandling er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og har sikret at de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. Access-projektet giver kompetencer til en større gruppe af sygeplejersker i Tønder Kommune. Subcutan (s.c.) væskebehandling Indsatsen gives for at forebygge, behandle eller lindre uhensigtsmæssige følger af dehydrering, hos fx akut syge ældre, kronisk syge eller terminale patienter med fx feber, opkastning eller diarré, som har behov for ekstra væske. Indsatsen består bl.a. i at anlægge en subcutan kanyle, skift af forbinding, pleje, samt observation af dråbehastighed, væskeoptagelse, tegn på ødemer, rødme, blødning, almentilstand eller tegn på infektion. Opsætning/nedtagning af subcutane væsker er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og har sikret at de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. 42

43 Væske per os (P.O.) Indsatsen omfatter fx væsketerapi, hjælp til indtagelse af væske, registrering i væskeskema, observation af væskebalance, udregning af væskebalancen (både ind- og udgift). Ernæringsindsats Indsatsen gives til patienter med ernæringsproblemer, fx som følge af undervægt, overvægt og ernæringsproblemer som følge af sygdom eller fysisk funktionsnedsættelse. Indsatsen omfatter fx afdækning af problemer og appetit og ernæringsscreening for at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. Yderligere omfatter indsatsen tandstatus, regelmæssig vægtmåling, BMI, blodsukkermåling, proteindrik, kostvejledning, undervisning og vejledning i ernæringsskema samt hjælp til indtagelse af mad og drikke. Ernæringsscreening er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres under vejledning og støtte fra diætisterne i kommunen og regionen. Ernæringsscreeningsprojektet som er planlagt i SOF, hvor der i efteråret 2014 udarbejdes en implementeringsplan for kompetenceudvikling af sygeplejersker i foråret

44 Indsats - Hud og slimhinder - Sår I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til forandringer og gener i hud, slimhinder og væv, særligt med fokus på sårbehandling. Da sårbehandling udgør en særlig stor andel af hjemmesygeplejen er indsatsen inddelt i underkategorier for at kunne følge udviklingstendenser på området. Kirurgiske sår Indsatsen gives til patienter med kirurgiske sår, forårsaget af operation, hvor såret efterfølgende er blevet lukket med suturer, agraffer, lim eller tape, afhængigt af stedet og sårets dybde. Indsatsen består bl.a. i at sikre optimale betingelser for sårheling, forebygge infektion i sår, observere omkring sår, udført sårbehandling, fjernelse af agraffer, gøre såret så smertefrit som muligt og VAC-behandling. 44

45 Diabetiske sår Diabetiske sår ses som en senkomplikation til diabetes, der forårsager dårlig omsætning fra blokerede arterier, samt skader på blodkar og nervesystem. Dette giver nedsat følsomhed, unormal trykbelastning og begrænser ledbevægeligheden. Diabetiske sår forekommer ofte på foden. Diabetiske sår kan hurtigt udvikle sig med risiko for infektion, og sårene er vanskelige at hele. Sårbehandlingen og sårhelingen er stærkt afhængig af trykaflastning, metabolisk kontrol, ernæring, samt forebyggelse og behandling af infektion. Cancersår Cancersår opstår som følge af cancer, fx hudcancer, metastaser, eller en tumor der vokser ud gennem huden. Sårene væsker meget, og de har stor infektions- og blødningsrisiko. Behandling af sådanne sår har hovedsageligt til formål at håndtere væske, lugt, blødning samt minimere smerte. 45

46 Tryksår Tryksår opstår på grund af tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses og cellerne dør, eller på grund af træk på huden ved forflytninger. Der er stor tryksårsrisiko hos patienter, som har lammelser, er immobile, er sengeliggende, har kredsløbsforstyrrelse, er mental påvirket, er inkontinente eller har dårlig ernæringstilstand. Sårbehandlingen består i at sikre optimale betingelser for sårheling, iværksætte forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden, sikre trykaflastning, forebygge nye tryksår, intensiv hudpleje, ernæringsrigtig kost, fysioterapi eller fysisk aktivitet. 46

47 Arterielle sår Arterielle sår opstår som følge af reduceret blodtilførsel, hyppigst på grund af arteriosklerose. Denne type sår er meget smertefulde, hvorfor der skal etableres en optimal smertebehandling. Personen bør udredes for graden af arteriel insufficiens, og der skal tages stilling til evt. kirurgisk behandling. Der iværksættes forebyggende tiltag for at hindre forværring. Sårbehandlingen skal være skånsom. Der skal anvendes forbindinger, som ikke hænger i såret, som har en optimal håndtering af sårvæsken og som forbygger infektion. Venøs-/blandingssår Venøse sår er ofte forårsaget af kompromitteret venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper. Da ødemet og det venøse tilbageløb hos disse personer er den overvejende grund til sårets opståen og manglende heling, består behandlingen bl.a. i en effektiv kompressionsbehandling med kompressionsbind eller kompressionsstrømper. Kompressionsbehandling i relation til venøse sår placeres under denne indsats. Blandingssår udvikles hos personer, som har både arteriel og venøs insufficiens. Behandlingen af blandingssår tager udgangspunkt i det arteriosclerotiske element af såret, og skal behandles med reduceret kompression. 47

48 Sårbehandling til disse personer er en balancegang, idet handlinger, som gavner det venøse element, skader det arterielle og omvendt, hvorfor heling af såret er meget vanskeligt. Ofte skal der lægges vægt på forebyggelse af forværring. Sårbehandlingen skal sikre optimal håndtering af sårvæske og forbygge infektion. Traumatiske sår Traumatiske sår opstår som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele, herunder knogler, muskler, ligamenter og sener, fx ved fald eller andre ulykke. Behandlingen af traumatiske sår består bl.a. i at sikre en optimal sårrensning så risikoen for infektion mindskes. Ofte er kompression relevant pga. lokalt ødem omkring traumesåret Hudproblemer Indsatsen gives til patienter med fx eksem, rødme, udslæt, lus, mider og fnat. Indsatsen retter sig mod årsagen til helbredsproblemet. Hud og slimhinder I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til pleje af kroppen og slimhinderne hos patienter. Ikke alle sygeplejersker har generelt en adgang til Telemedicin. Ikke alle sygeplejersker har kompetencen til at anvende plejenet - primærsygeplejersker med klinisk funktion i sår. 48

49 Indsats - Hud og slimhinder - Personlig pleje Personlig pleje Personlig pleje gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med plejen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner, smerter, læsioner i huden og svækket bevidsthedstilstand. 49

50 Indsats - Kommunikation Samarbejde med netværk Samarbejde med netværk indgår i langt de fleste indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at samarbejdet kræver en selvstændig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og praktiske opgaver, samt inddragelse og kontakt med frivillige og interesseorganisationer. Kommunikation med patienten Kommunikation med patienterne indgår i alle indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at kommunikationen kræver en særlig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse af tolk, håndtering af kulturforskelle og indvirke på familiemønstre. 50

51 Indsats - Psykosociale forhold I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til psykisk pleje og omsorg, social støtte, mestringsevne, misbrug, samt støtte til andre følelsesmæssige situationer og sygdomsoplevelser, som fx sorg, utryghed, uro, aggressivitet, arbejdsevne og følelser i forhold til familien. Misbrugsindsats Misbrugsindsats gives til patienter med et misbrugsproblem, som fx alkoholisme, ludomani eller stofmisbrug. Indsatsen kan fx omfatte afrusning, vurdering af medicinsk behandling, observation, vejledning omkring mulige sociale indsatser, støtte til at mestre hverdagen, rådgivning, relationsarbejde, supervisere plejepersonalet i den svære samtale og viden om misbrugsproblematikken. Desuden forudsætter misbrugsindsatser et godt teamsamarbejde omkring patienten, fx gennem tæt samarbejde med læge, socialpsykiatri og misbrugscenter. 51

52 Psykiatrisk sygepleje Psykiatrisk sygepleje gives til patienter med psykiatriske problemer eller en diagnosticeret psykiatrisk sygdom. Psykiatrisk sygepleje omfatter hjælp til at få struktur og forudsigelighed på en ofte kaotisk hverdag, samt behandling af psykiatriske symptomer som fx depression og angst. Psykiatrisk sygepleje kan hjælpe patienterne til at finde ro og få mere samling på sig selv og komme videre med sit liv. Indsatsen omfatter også, at give patienten indsigt i sine symptomer og reaktioner på sin psykiske sygdom/problemer, samt værktøjer til at overkomme eller leve med disse og på den måde hjælpe patienten til at mestre sin hverdag. En del patienter med psykiatriske problemer har dobbeltdiagnoser, hvor de foruden de psykiske problemer har et misbrug fx alkohol/stoffer. Her er der behov for indsatser som er rettet mod alle problemområderne på samme tid. Dette kræver et udbygget samarbejde med fx læge, misbrugscenter, socialpsykiatri og retspsykiatri. Indsatsen består i at opbygge den gode relation, sikre at patienten får sin medicin, struktur på hverdagen og skabe et godt teamsamarbejde omkring patienten, fx supervisere plejepersonalet i den svære samtale. 52

53 Psykisk pleje og støtte Indsatsen gives til patienter som pga. midlertidige eller varige psykiske/mentale problemer, livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at klare hverdagen. Psykisk pleje og støtte har til formål at understøtte patienter i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse, forbedre mulighederne for livsudfoldelse, forebygge forringelser af dagligdag, forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder. Det kan bl.a. ske gennem hjælp til at bevare eller skabe struktur og rammer, hos patienter der af psykiske årsager ikke er i stand til at opretholde en stabil hverdag. 53

54 Indsats - Respiration og cirkulation I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til patientens respirations- og cirkulationsproblemer (Triagemålinger). Respirationsbehandling Respirationsbehandling gives til patienter med lungesygdomme, som fx KOL, tracheostomi, lungekræft og astma. Behandling af patienter med respirationsproblemer omfatter fx iltbehandling, C-PAP, tracheostomi, sugning, Peepmaske, telemedicinske indsatser, samt oplæring, vejledning og støtte i relation til fx rygestop, takle åndenødsrelaterende og udløsende faktorer. C-pap/respiratorbehandling/lungefys. er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune, men del af Sundhedsaftalen med Tønder Kommune. Distriktsledere fra sygeplejen udarbejder kontrakt på det konkrete borgerforløb og det afregnes for den flyttede opgave fra Regionen. Kompleks Tracheostomipleje (fx skift af inderkanyle og sep.). Sugning i nedre luftveje er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og har sikret at de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. 54

55 Kompressionsbehandling Kompressionsbehandling i forbindelse med cirkulationsproblemer gives fx til patienter med venøs insufficiens og lymfødem. Kompressionsbehandling i forbindelse med sår, er placeret under hovedkategorien 3A Hud og slimhinder. Formålet med kompression er at reducere ødem, at genetablere et normalt venøst flow, og at forbedre mikrocirkulationen. Kompressionsbehandlingen hindrer ødem via øget vævstryk, hindrer kapillærlækage af blodets bestanddele til det omliggende væv, understøtter venemuskelpumpen ved at virke som en ny fascie, og mindsker venediameteren og gør derved veneklapperne mere kompetente. Kompressionsbehandling omfatter behandling med kompressionsbandager, behandlerstrømper eller kompressionsstrømper. Kompressionsbehandlingen skal være lægeordineret. Opmåling til kompressionsbehandling er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Nøglepersoner er oplært. Det er den praktiserende læge som diagnosticerer. Det er generelt lægen som laver dobblermåling og tåtryksmåling. Kompressionsbehandling foregår i tæt samarbejde med Sår i Syd. Sårsygeplejersken eller andre kompressionsnøglepersoner med særlig tildelte kompetencer fra Sår i Syd har fået en øget kompetence delegeret ift. opstart af kompressionsbehandling. 55

56 Cirkulationsbehandling Indsatsen gives til patienter med fx cyanose, feber, hjertekarlidelser, atrieflimren, vene- og lungeblodprop og kunstig hjerteklap. Behandling af patienter med cirkulationsproblemer omfatter fx blodtryksmåling, puls, temperatur, venepumpeøvelser, anlæggelse af stumpforbinding efter amputation og justering af antikoagulationsbehandling. Vaccumbehandling/tåtryksmåling/doblermåling er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og har sikret at de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. 56

57 Indsats - Seksualitet I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til fx samlivsproblemer som følge af sygdom eller lægemidler Indsats ift. seksualitet Indsatsen gives til patienter med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom og bivirkninger efter medicin. Indsatsen kan fx bestå i oplæring og vejledning i relation til den givne problemstilling, fx hjælpemidler, fysiske symptomer og samlivsforstyrrelser. 57

58 Indsats - Smerter og sanseindtryk Smerte og sanseindtryk I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til smerte og sanser (VAS-skala). Smerteudredning og -lindring Smerteudredningen foretages med henblik på at afdække sammenhængen mellem smerteklager, adfærd og objektive kliniske fund, fx ved at registre smerternes lokation, karakter, styrke, tidsrelation mv., for at finde frem til smerternes oprindelse, og den rette metode til smertelindring. Smertelindring handler om at dæmpe, mindske eller lindre smerter vha. midler og metoder, der medfører så få bivirkninger eller øvrige gener som muligt. Smertelindring kan fx omfatte medicinering, massage, terapi, kulde-/varmebehandling. Smertelindring kan gives som følge af fx psykiske, fysiske, eksistentielle, sociale og kroniske helbredsproblemer. Indsats i forhold til sanser Indsatsen gives til patienter med fx hørelses-, syns-, føleforstyrelser eller nedsat balanceevne. Indsatsen kan bl.a. omfatte hjælp til høreapparat, pleje af glasøjne, rådgivning om hjælpemidler samt træning og massage som følge af sygdom fx hjerneskade. 58

59 Indsats - Søvn og hvile I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til søvn- og hvileproblemer Indsats i forhold til søvn og hvile Indsatsen gives til patienter med fx kronisk træthed, ustabil døgn- og søvnrytme forårsaget af sygdom, medicin og miljø. Behandling af patienter med søvnproblemer omfatter fx søvnudredning, regulering af medicin, observation og vurdering af døgnrytme, samt indsatser i forhold til andre faktorer der påvirker søvn og hvile. 59

60 Indsats - Viden og udvikling I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse og egenomsorg. Palliation Palliativ indsats har til formål at fremme livskvaliteten og retter sig mod de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, der for den syge og for de nærmeste kan være forbundet med livstruende sygdom og død. Palliativ indsats er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende. Indsatser vedrørende fysiske symptomer som fx smerter, træthed, kvalme, obstipation, dyspnø, diarré, kognitiv dysfunktion, delirium og lymfødem. Herudover er fysisk træning og mobilisering vigtig i forhold til at bevare fysiske funktioner og autonomi. Indsatser vedrørende psykiske problemer som fx indsatser ift. følelsesmæssige reaktioner som tristhed og sårbarhed, angst og depression. Indsats vedrørende sociale problemer som fx indsatser i forhold til følelsesmæssige reaktioner, vanskeligheder med at udfylde sociale roller, problemer der omhandler fx økonomiske vanskeligheder og behov for hjælp i hjemmet. 60

61 Indsats vedrørende eksistentielle/åndelige spørgsmål Indsatsen omfatter fx opmærksomhed på patientens eksistentielle/åndelige spørgsmål og ressourcer, at lytte til patientens livshistorie og at assistere patienten i arbejdet med eksistentielle/åndelige spørgsmål med udgangspunkt i patientens eget livssyn. Indsats til hukommelsessvækkede Indsatsen gives til patienter med hukommelsessvækkelse eller diagnosticeret demens. Indsatser til hukommelsessvækkede eller demente består i løbende vurdering af patientens sygdomsniveau, samt pleje og omsorg der dækker patientens behov. Pleje og omsorg består fx i hjælp til at opretholde hverdagsaktiviteter og praktiske færdigheder, kommunikation, fysisk pleje og omsorg, træning og motion. Udformning af værgemålsansøgning elektronisk hos demente eller hjerneskadede borgere er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Marte Meo er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. 61

62 Kognitiv kompensation Indsatser som kompenserer for kognitive vanskeligheder, gives fx til patienter med cerebrale sygdomme, senhjerneskadede, psykisk udviklingshæmning, afasi, samt til personer der har problemer med at bevare koncentrationen og opmærksomheden, eller som har sproglige vanskeligheder, fx vanskeligheder med at bruge sproget til at kommunikere med. Kognitive vaskeligheder kan være udløst af fysiske lidelser. Sundhedspædagogisk indsats Indsatsen gives til patienter, der vurderes at kunne oplæres til at varetage hele eller dele af deres behandling selv. Det vil fx sige patienter der får insulin, blodsukkermåling og dryppet øjne. Indsatsen består i at oplære og vejlede patienten eller pårørende med henblik på at sætte patienten i stand til at varetage konkrete sygeplejeopgaver selv. Her har medarbejderne kun til opgave at følge op på indsatsen, mens patienter klarer den daglige behandling selv. Rehabilitering i sygeplejen er i fokus. Følgende områder er potientielle fokusområder: --Øjendrypning --Medicindosering -- Insulin og blodsukker-måling -- Skift af stomiplade og stomipose 62

63 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse gives som selvstændig indsats til patienter med risiko for fx at få en kronisk lidelse, blive (gen)indlagt, fald mv., hvor en intensiv forebyggelses- og sundhedsfremmede indsats kan reducere risikoen. Sundhedsfremme består i sundhedsrelateret aktiviteter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters ressourcer og handlekompetence. Forebyggelse består i sundhedsrelateret aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. 63

64 Indsats - Udskillelse af affaldsstoffer I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til udskillelser af affaldsstoffer. Stomi Stomipleje gives fx til patienter med uro-, nefro- colo- og/ eller ileostomi. Behandling omfatter fx observation, stomipleje, poseskift/-tømning, pladeskift, oplæring og vejledning i stomipleje samt kost og væskeindtag. Behandling af urinvejsinfektion Behandling af patienter med urinvejsinfektion omfatter fx observation af symptomerne, observation af feber, forebyggelse af urinvejsinfektion, urinprøver. Kontinensbehandling Indsatsen gives fx til patienter med prostata og urininkontinens, forårsaget af fødsel, operationer, miljø eller sygdom. Behandlingen omfatter fx kontinensudredning, medicinsk behandling, oplæring og vejledning om blæretømning, bækkenbundtræning og toiletvaner. 64

65 Indsats i forhold til kateter og dræn Katetre anlægges kortvarig eller langvarig, pga. fx -- Urininkontinens -- Urinretention -- I forbindelse med et postoperativ forløb, fx prostata eller et gynækologisk indgreb -- Andre helbredsmæssige tilstande, fx mutipel sklerose, rygmarvsskader eller demens Behandlingen omfatter fx nedre hygiejne, anlæggelse og fiksering af kateter, tømning/skift af poser, skift af kateter og pleje af topkateter. Indsatser med dræn gives til patienter der har fået indlagt et dræn fx galdevejsdræn ved sygdomme i lever/galdeveje, dræn i sår m.m. Indsatsen består fx i observation af drænvæske, sikre afløb, tømning af dræn, skylning af dræn og skift af forbinding. Skift af top-kateter er ikke en generel kompetence hos Sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og har sikret at de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. Oplægning af kateter og SIK hos kendte og udredte mænd er ikke en generel kompetence hos Sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres i tæt samarbejde med egen læge og det er et særligt indsatsområde i 2014 at alle sygeplejersker i Tønder Kommune får denne kompetence. 65

66 Dialyse Dialyse gives til patienter med nedsat eller manglende nyrefunktion. Dialyse er en proces, hvor man med tekniske hjælpemidler fjerner affaldsstoffer og regulerer kroppens salt- og væskebalance - funktioner som normalt varetages af nyrerne. Indsatsen omfatter bl.a. observation efter hæmodialyse, håndtering af posedialyse, fx gøre posevæske klar, til- og frakoble poser og udføre pleje af posedialysekateter. Dialyse er ikke en generel kompetence hos sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og har sikret at de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. Behandling af mave-tarmproblemer Behandlingen for mave-tarmproblemer gives fx til patienter med afføringsinkontinens, diarré og obstipation. Behandling af patienter med mave-tarmproblemer omfatter fx kostanamnese, vejledning i kost og væskeindtag og vurdering af medicinsk behandling. 66

67 Indsats - Medicinhåndtering Medicinhåndtering I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig medicinhåndtering, herunder observation, bivirkning, medicinadministration og medicindosering. Dosisdispensering Dosisdispensering vil sige, at et lægemiddel på et apotek eller sygehusapotek fyldes på en doseringsbeholder/-pose. Doseringsbeholderen kan indeholde en eller flere doseringer af et eller flere lægemidler. Når patienterne modtager dosisdispenseret medicin fra apoteket, afføder det en række opgaver, som fx omfatter dokumentation af ordination, modtagelse af medicin, kontrol af medicin, observation og opfølgning på medicinsk behandling. Dispensering Indsats, hvor personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. I.v.-medicin Behandling med i.v.-medicin gives til patienter efter lægeordination. Indsatsen består fx i anlæggelse af venflon, og/ eller sikre at i.v.-adgangen fungerer, sikre korrekt styrke/ blandingsforhold, observation og dokumentation. Ved førstegangsindgift skal der medbringes adrenalin og instruks for anvendelse, i tilfælde af anafylaktisk shock. 67

68 IV-medicin og medicin i nasalsonde kan ikke delegeres til assistenten i Pleje og Omsorg i Tønder Kommune Anlæggelse af subcutan kanyle startes altid op af sygeplejersken, samtidig med at der lægges en konkret handleplan. Der kan individuelt delegeres skift af subcutan kanyle efter oplæring. Det samme gælder delegering af medicingivning i særlige stabile og enstrengede forløb* under vejledning og opfølgning. IV-medicin er ikke en generel kompetence hos Sygeplejerskerne i Tønder Kommune. Opgaven udføres såfremt leder og teamkoordinator har været med i planlægningen og sikre de nødvendige kompetencer er tilstede i et konkret borgerforløb. Access-projektet giver kompetencer til en større gruppe af sygeplejersker i Tønder Kommune. Blodprøver (fx INR, blodprocent m.fl.) er ikke en generel kompetence hos sygeplejen i Tønder Kommune, ej heller i anden IV-adgang (fx: I Portacat) Medicinadministration Indsats hvor personalet udleverer medicin og hjælper patienter med at indtage medicinen, samt observerer patienten. Yderligere indbefatter indsatsen modtagelse og kontrol, opbevaring, bortskaffelse af medicin, dokumentation, opfølgning på medicinsk behandling samt receptfornyelser. Indsatser der både omfatter medicinadministration og dispensering, som fx insulingivning, øjendrypning og injektioner registres under medicinadministration. Enstregede forløb = at der kun gives et præparat, så der ikke samtidigt ligger en vurdering af, hvad der skal gives. Der er klar doseringsanvisning, hvor man ikke skal udregne dosis individuelt og medicinen gives med fast interval. 68

69 Delegation Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve, et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere, nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne, hvilket vil medføre et øget behov for at arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Den nuværende dokumentationspraksis danner ikke i tilstrækkelig grad baggrund for den nødvendige prioritering. Desuden er der brug for at udvikle en ny dokumentationspraksis, som sikrer, at den sundhedsfaglige dokumentation lever op til dokumentationsreglerne på sundhedsområdet. I praksis oplever mange kommuner, at det er en udfordring at adskille sundheds- og sygeplejeopgaver fra Servicelovens opgaver i organisatoriske enheder, som primært leverer opgaver efter Serviceloven. Det gælder fx i hjemmeplejen, på plejecentre og på sociale botilbud. Det er vigtigt at have overblik over, hvornår medarbejderne handler efter henholdsvis Sundheds-lov og Servicelov, da der er forskel på patienternes retsstilling. Når der leveres indsatser efter Sundhedsloven, skal det være klart for både patienter og medarbejdere, at det fortsat er reglerne om delegation, sundhedsfagligt ansvar og patientsikkerhed, der er gældende. Det bemærkes, at autoriserede sundhedspersoner iflg. 17 i Autorisationsloven er forpligtede til at udvise omhu 69

70 og samvittighedsfuldhed. Det gælder også, når de udfører opgaver efter anden lovgivning end Sundhedsloven, fx i forbindelse med varetagelse af opgaver efter Serviceloven. På baggrund af disse oplevede udfordringer er notatet Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler udarbejdet som et produkt af KL s Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. I notatet bliver delegationsreglerne beskrevet, herunder autoriserede sundhedspersoners ansvar, når de varetager opgaver efter Sundhedsloven. Desuden er der udarbejdet overordnede kompetenceprofiler, som kan understøtte en systematisk delegationspraksis. De overordnede kompetenceprofiler danner grundlag for disse mere opgaverelaterede kompetenceprofiler i Tønder Kommune. Begge kompetenceprofiler er afstemt med det nye fælles indsatskatalog og KL partnerskabsprojektets godkendte notat om delegation, som udkom første gang 30. januar 2014 if. med KL Partnerskab 1 og som er revideret af Sundhedsstyrelsen 11. maj 2014 if. med KL Partnerskab 2. Notatet skal ikke betragtes som et regelsæt, der afklarer alt. Der vil være situationer og tilfælde, hvor dialog og samarbejde er metoden til at afklare, hvordan borgeren/patienten får det bedste og mest ansvarlige forløb. På sundheds- og ældreområdet stilles der krav fra politisk og ledelsesmæssig side om at målrette, prioritere og styre indsats, kvalitet, læring og udvikling. 70

71 Medarbejderne arbejder ud fra Tønder Kommunes værdier herunder arbejde tværfagligt have et grundigt kendskab til både egne og de øvrige samarbejdsparters opgaver og kompetenceområder udvikle sig fagligt i samspil med alle faggrupper på området, så det bliver muligt at opfylde krav, formål og mål for fagområdet samt den enkelte organisation og ikke mindst i forhold til den enkelte patient/borger sikre patienten/borgeren den samme kvalitet i ydelserne, uanset hvor denne opholder sig. Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper og leveres i mange forskellige enheder: sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser m.v. Hjemmepleje: personlig og praktisk hjælp, samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Sygeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører (hjemme)sygepleje som udekørende funktion i patientens eget hjem eller i en plejebolig/botilbud. 71

72 Baggrund Erfaringerne fra partnerskabsprojektet om dokumentation og udvikling af hjemmesygeplejen peger på, at der er ganske betydelige udfordringer i praksis med at håndtere delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Rettigheder og pligter i forhold til Autorisationsloven Reglerne om delegation udspringer af Autorisationsloven. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bliver som følge af deres uddannelser autoriserede sundhedspersoner. De er således omfattet af Autorisationsloven med tilhørende rettigheder og pligter. De har med autorisationen ret til at kalde sig henholdsvis sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. For sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter betyder autorisationen derfor, at de ved at bruge deres titel kan synliggøre, at de har en særlig uddannelsesmæssig baggrund, som giver dem kompetence til at udøve sundhedsfaglig virksomhed. Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed. Alle former for sundhedsfaglig virksomhed kan som udgangspunkt delegeres. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp (delegation, videredelegation og rammedelegation), økonomisk ordination af lægemidler m.v. 72

73 Dermed følger også en forpligtigelse til at udføre den nødvendige indsats og efterfølgende dokumentation, uanset om indsatsen varetages efter fx Sundhedslov, Servicelov eller efter anden lovgivning. Regler om delegation Indledningsvist er det væsentligt at fastslå, at alle opgaver, der er omfattet af reglerne om delegation, i deres udspring skal være delegeret af en læge eller en anden autoriseret sundhedsperson, som har forbeholdt virksomhed. En autoriseret sundhedsperson, der delegerer en opgave inden for sit forbeholdte virksomhedsområde, har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og instruktion samt tilsyn med den person (medhjælp), den autoriserede sundhedsperson delegerer opgaven til. Når en læge overdrager en opgave til udførelse i kommunen, er der tale om delegation, hvis det drejer sig om opgaver, der udføres med udgangspunkt i lægeforbeholdt virksomhed. En læge kan også overdrage en opgave, der ikke ligger under dette område, fx pleje og tilsyn hos en patient med influenza. I dette tilfælde er der ikke tale om delegation. En læge kan beslutte, at kun en bestemt faggruppe må udføre en opgave. Når en opgave overdrages til kommunen fra lægen, overtager ledelsen i kommunen ansvaret for denne (se afsnittet om ledelsesansvar). Der er således ikke tale om, at lægen er ansvarlig for hvilke medarbejdere, der løser opgaven. Konkret delegation Når fx en læge i et helt konkret tilfælde ordinerer fx IVmedicin til en bestemt patient. 73

74 Rammedelegation Når en autoriseret sundhedsperson delegerer til en medhjælp inden for en forud fastsat ramme til selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelse heraf. Rammedelegationsbegrebet anvendes ofte fx i lægepraksis og på hospitaler, hvor der er en tæt arbejdsmæssig relation mellem læger/tandlæger og fx sygeplejersker i samme praksis. I forhold til kommunal praksis anvendes rammedelegationsbegrebet udelukkende i forhold til undersøgelsesopgaver knyttet til en specifik patientgruppe, fx blodsukkermåling hos diabetespatienter uden forudgående lægelig ordination. På den måde kan mere smidige arbejdsgange gennemføres. Videredelegation Alle delegerede opgaver kan som udgangspunkt videredelegeres, men en autoriseret sundhedsperson kan ved overdragelse tilkendegive, at videredelegation ikke må finde sted. I kommunal praksis har ledelsen ansvaret for, at det tydeligt fremgår, hvilket personale, der kan udføre hvilke arbejdsopgaver, herunder delegerede opgaver. Det vil sige, at det er ledelsen, som fastlægger om hele personalet kan udføre alle de samme delegerede opgaver, eller at nogle delegerede opgaver alene må udføres af bestemte faggrupper eller bestemte personer, som har særlige kompetencer. Har ledelsen besluttet at hele personalet kan varetage de samme opgaver, er der ikke tale om videredelegation mellem personalet. 74

75 Dette omfatter at lederen for de forskellige faggrupper skal: Instruks for overdragelse af de læge delegerede opgaver i Tønder Kommune jf. de 4 veje og ledelsestrekanten: Det er besluttet at kompetenceprofilerne tager udgangspunkt i de overordnede Kompetenceprofiler fra KL partnerskab 1 for de 3 faggrupper: Sygeplejersken, Social og Sundhedsassistenten og Social og Sundhedshjælperen i Tønder Kommune: 1. Det er besluttet at hver kompetenceprofil overdrages til den faggruppe af medarbejder materialet omhandler 2. Det er besluttet at man i Tønder Kommune benytter fremadrettet mindst muligt af personlig videredelegation og mest mulig af konkret overdragelse af den læge delegerede opgave til den konkrete faggruppe 3. Ledelsesansvaret for at kunne varetage de beskrevne opgaver ligger hos den leder, der er leder for de forskellige konkrete faggrupper, ikke hos sygeplejerskerne 75

76 Sikre de rette kompetencer til sygeplejeindsatser være opmærksomme på at kompleksiteten udvikler sig med det nære Sundhedsvæsen. Sikre oplæring og løbende uddannelse uddannelsesforløb eller konkret kompetenceudvikling Sikre den faglige kvalitet gennem fortløbende ledelsesmæssig opfølgning Sikre, at sygeplejeindsatser varetages på lavest effektive omkostningsniveau, men forsat fagligt forsvarligt Sikre, at gældende love bliver overholdt. Det faglige ansvar og medansvar skal: Sikre, at en sygeplejeindsats bliver løst på baggrund af faglig viden, faglig erfaring og færdigheder i praksis svarede til kompetenceniveau Sikre sig at sige fra over for sygeplejeindsatser, som man ikke har kompetence til eller som om nødvendigt skal genopfriskes. 76

77 For at sikre implementeringen af disse ny kompetenceprofiler i Tønder Kommune arbejdes der på: At den ansvarlige leder får den nødvendige viden om ledelsesansvar og lovgivning bagved gennem viden om lovgivning bag overdragelse. At den ansvarlige leder sørger for at have rette kompetencer til rådighed i alle vagter og sikre mest mulig kontinuitet ifm. oplæring. At den ansvarlige leder får lavet status på de kompetencer der er hos de medarbejder lederen har ledelsesansvaret for, minimum 1 x årligt eller ifm. nye ansættelser eller ophør af medarbejdere. At den ansvarlige leder får lavet kompetence udviklingsplan ud fra bl.a. MUS- og GRUS-samtaler At den ansvarlige leder ud fra behovet for kompetenceudvikling får meldt ind på efteruddannelse og kompetenceudviklingsbehov. 77

78 Videredelegerer en medarbejder en opgave til en anden og tilsidesætter den af ledelsen fastlagte instruks, hvor ledelsen har taget stilling til, hvilket personale, der må varetage opgaven (se afsnit om ledelsesansvar), har medarbejderen ansvaret for opgavens udførelse i forbindelse med videredelegationen. Det er sundhedsretsligt uproblematisk at videredelegere, men en konkret vurdering i den pågældende situation er altid nødvendig. Ansættelsesretsligt kan en kommune imidlertid vælge at tage skridt til påtale eller lignende i situationen, hvis en medarbejder har valgt at tilsidesætte ledelsens instruks. Instruks for faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser samt indhold og kodeord for de tre faglige kompetencer: Social- og sundhedshjælpere (SSH) En SSH er defineret som en plejeperson, men kan for nuværende varetage delegerede sygeplejeindsatser, som er opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Sygeplejeindsatserne kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. 78

79 Hvad gør og kan en SSH: Understøtter borgernes hverdagsliv Arbejder med omsorgsopgaver, yder pleje og praktisk bistand som for eksempel sengeredning, personlig pleje/hygiejne, rengøring, indkøb og lignende Observerer og genkender symptomer på ændrede trivsels -og sundhedstilstande og kan redegøre for samt dokumentere disse iagttagelser Motiverer og aktiverer borgeren med henblik på at udvikle, vedligeholde og bevare dennes ressourcer Arbejder ud fra en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet Varetager foruden omsorgsopgaver, pleje og praktisk bistand, og kan efter behov oplæres til grundlæggende såvel som specifikke sygeplejeindsatser hos den enkelte borger. Dette vurderes i de konkrete forløb individuelt og fra forløb til forløb 79

80 Kodeord for en SSH: Elementær social- og sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til social- og sundhedshjælperens kompetenceområde Tidlig opsporing, forebyggelse og rehabilitering Kommunikation, samarbejde og videndeling Koordinering, planlægning og dokumentation. Social- og sundhedsassistenter (SSA) En SSA er defineret som en sundhedsperson og er autoriseret. En SSA kan varetage sygeplejeindsatser, der er karakteriset ved sammensatte, stabile forløb, hvor sundhedsproblemerne er afgrænsede og umiddelbart forudsigelige. Forløbene udvikler sig langsomt og forventeligt. 80

81 Hvad gør og kan en SSA Har en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren/patienten oplever sammenhæng og kontinuitet Arbejder indenfor såvel somatik som psykiatri, og har kompetencer til at varetage helhedsplejen for de psykiatriske grupper Vurderer behovet for, udfører og tilrettelægger sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til enkeltpersoner og grupper af borgere/patienter Varetager helhedsplejen, grundlæggende sygeplejeindsatser og eventuelt specifikke sygeplejeindsatser Leder og fordeler arbejdet for SSH ere og arbejder ofte sammen med og med faglig sparring fra sygeplejersker. 81

82 Kodeord for en SSA Grundlæggende sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til SSA ens kompetenceområde Tidlig opsporing, forebyggelse, rehabilitering og egenomsorg Velfærdsteknologier og hjælpemidler Kommunikation, samarbejde, videndeling og implementering Koordinering, planlægning og dokumentation. 82

83 Sygeplejersker En sygeplejerske defineres som en sundhedsperson og er autoriseret. Sygeplejersker kan varetage sygeplejeforløb, der er karakteriseret ved ustabile, uafklarede og/eller uforudsigelige forløb, hvor sygeplejen kan ændres hurtigt. Sygeplejerskens fire funktionsområder: 1. Udføre sygepleje 2. Lede og koordinere sygepleje 3. Udvikle sygepleje 4. Formidle sygepleje 83

84 Sygeplejeindsatserne er karakteriseret ved, at de: relaterer til problemområder, som griber ind i hinanden, eller er mangfoldige stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejefaglige problemer samt begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden finder sted i situationer, hvor borgere eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til tidlig opsporing, sundhedsfremme og forebyggelse, samt sundhedssvigt og sygdom. 84

85 Sygeplejestuderende, der arbejder som vikarer: En sygeplejestuderende: er ikke autoriseret der har gennemført 3. modul betragtes som uuddannet der har gennemført 4. modul kan betragtes som plejeperson der har gennemført 11. modul kan betragtes som en sundhedsperson og kan således varetage sygeplejeindsatser som vikar skal have såvel viden om, færdigheder i og kompetence til at udføre en given sygeplejeindsats har ret og pligt til at frasige sig en sygeplejeindsats, hvis pågældende ikke skønner sig kompetent til at udføre denne må ikke videredelegere sygeplejeindsatser 85

86 Lederen, der benytter sygeplejestuderende som vikarer: er ansvarlig for, at den sygeplejestuderende bliver introduceret til gældende instrukser og retningslinjer skal sikre, at den sygeplejestuderende har de nødvendige kompetencer for at varetage de sygeplejeindsatser, som pågældende skal varetage som vikar Der henvises i øvrigt til vejledende retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering. Uuddannede vikarer En vikar uden sundhedsfaglig uddannelse må ikke varetage opgaver efter Sundhedsloven 138. Samarbejdet mellem faggrupperne er præget af tillid og professionalitet, så patienterne oplever kvalitet, helhed, kontinuitet og sikkerhed i overensstemmelse med værdierne i Tønder Kommune. 86

87 Formålet med beskrivelser af kompetencer og overdragelse af delegation fra lægen i Tønder Kommune: Konkretisere ledelsesansvaret for de opgaver der er overdraget efter delegering fra lægen til lederen for den konkrete faggruppe og definere ledelsesansvaret herunder opfølgningsforpligtigelsen Skabe overblik over faggruppernes kompetencer Skabe overblik over de samlede kompetencer, som området i Tønder Kommune råder over Synliggøre faglige ressourcer og videredelegeringsmuligheder Konkretisere at ansvaret for de opgaver der videredelegeres ligger hos sygeplejerskerne/social og sundhedsassistenterne og deres ledere og herunder opfølgningsforpligtigelsen Give indblik i, hvordan der mest hensigtsmæssigt skabes synergi mellem de forskellige kompetencer. De faglige kompetenceprofiler beskriver således ikke kompetencer svarende til en nyuddannet medarbejder. De beskriver derimod de kompetencer, der samlet set er til stede i en faggruppe med fordelingen af nyuddannede og erfarne medarbejdere. De faglige kompetenceprofiler beskriver også de kompetencer, som Tønder Kommune har besluttet skal være til stede. Endelig beskriver de hvilke opgaver, der overdrages efter lægen har delegeret og hvilke opgaver der kan varetages af den enkelte faggruppe. Kompetencebeskrivelserne tager udgangspunkt i opgaver efter Sundhedsloven, og de rettigheder og forpligtelser, der beskrives i Autorisationsloven og i bekendtgørelserne for de tre faggrupper. 87

88 Instruks for videredelegation i Tønder Kommune: Videredelegation i - kan kun ske, når følgende er opfyldt: 1. Sygeplejersken/assistenten har overvejet, om opgaven kan delegeres 2. Den pågældende, der skal påtage sig den delegerede opgave, vurderes at være i stand til at udføre den. 3. Der undervises i: Hvorfor opgaven skal udføres Hvordan opgaven skal udføres Hvad der skal observeres, rapporteres og dokumenteres Hvornår man snakker sammen om, hvordan det går opfølgningspligt ved videredelegation 88

89 Videredelegation tager udgangspunkt i: En faglig vurdering af opgaven En vurdering af kompetencer, herunder teoretisk viden, instrumentel færdighed og erhvervet erfaring De generelle procedurer, instrukser, vejledninger og trivselsplaner De specifikke borgerrelaterede problemstillinger, hvor der skal foreligge en handleplan En uddannet social- og sundhedshjælper kan minimum modtage oplæring i relation til en specifik borger og i relation til en opgave, der varetages ofte Om den foregår individuelt eller i grupper Sygeplejersken der videredelegerer en opgave er fortløbende forpligtiget til at følge op på den delegerede indsats. Hyppigheden afhænger af kompleksiteten og en konkret individuel vurdering. Indsatsen 0.4 opfølgning på en delegeret indsats anvendes til at registrere dette Videredelegeringen skal dokumenteres i delegeringsskema for Tønder Kommune (vedhæftet sidst i dette notat). 89

90 Medhjælp Jævnfør ovenstående afsnit er det alene lægen eller en anden sundhedsperson med forbeholdt virksomhed, der delegerer, og lægen kan i princippet vælge at delegere til alle både autoriserede sundhedspersoner, plejepersonale og lægfolk. En person (medhjælp), der har fået delegeret en forbeholdt opgave, er ansvarlig for at udføre denne opgave efter den givne instruktion/instruks. Medarbejderansvar Medarbejderen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Medarbejderen er ansvarlig for at udføre opgaven efter de af ledelsen fastlagte retningslinjer. Vælger medarbejderen at tilsidesætte retningslinjen ved fx at videredelegere en op-gave, påtager medarbejderen sig ansvaret for at opgaven kan udføres fagligt korrekt samt at føre tilsyn. Ledelsesansvar Den enkelte kommunes organisering har ikke betydning i forhold til anvendelse af reglerne om delegation og brug af medhjælp. Kommunalbestyrelsen har således et klart og entydigt ansvar, så snart en opgave efter Sundhedsloven er delegeret ind i kommunen uanset hvordan indsatsen er organiseret. Ansvaret er gældende, uanset om det drejer sig om plejecenter, hjemmepleje, hjemmesygepleje, sociale botilbud mv. Der kan dog gælde særlige regler for administration af IV-medicin jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger som skal sikre kvalitet i akutfunktioner. 90

91 Når lægen delegerer en sundhedsfaglig opgave til en ansat i kommunen/kommunens medarbejdere, ophører lægens ansvar i forhold til udførelsen af opgaven, og det påhviler efterfølgende den kommunale ledelse at overtage ansvaret. Ledelsen skal sikre, at personalet er kvalificeret til at udføre opgaven, at der foreligger klare og entydige instrukser i opgavens udførelse samt at føre relevant tilsyn hermed. Det er således ledelsen, der har ansvaret for, hvorledes opgaven udføres i kommunen, herunder hvilket personale, der må udføre den delegerede opgave, såfremt lægen ikke har ordineret særlige hensyn. Ledelsen kan ikke sikre sig alene ved at videregive ansvaret for opgaven til fx en enkelt sygeplejeske på et plejecenter eller i et hjemmeplejedistrikt. Ledelsesansvar Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der er en ledelse, der kan sikre en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser patientsikkerheden. Desuden har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der foreligger instrukser for en fagligt forsvarlig arbejdstilrettelæggelse af delegeret virksomhed, herunder at medarbejderne er instrueret og oplært heri. Det er ledelsens ansvar at sikre at medarbejdere, der udfører delegerede opgaver, har de relevante kvalifikationer, at der foreligger klare og entydige instrukser i opgavens udførelse samt føre tilsyn afhængig af opgavens karakter og den bemyndigede medarbejders erfaring og kompetencer. 91

92 Der er ikke ét entydigt svar på, hvordan ansvarsopgaven løses i praksis. I henhold til regler og vejledninger på området er det kommunalbestyrelsens ansvar, at der skabes rammer for en effektiv og sikker planlægning med fokus på kvalitet, patientsikkerhed, koordinering og kommunikation, herunder at der er udarbejdet instrukser, der beskriver ansvar og opgaver. Såfremt der ikke i ledelsen er ansat sundhedsfagligt uddannet personale, er det kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for bistand fra relevant sundhedsfagligt personale, således at personalet kan udføre de delegerede opgaver forsvarligt. Instrukser Det fremgår af Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), at kommunalbestyrelsen har et overordnet ansvar for, at der på kommunens institutioner er en ledelse, der kan sikre en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser patientsikkerheden. Eksempelvis har ledelsen af hjemmesygeplejen ansvar for, at der foreligger instruks for en forsvarlig arbejdstilrettelæggelse. Ledelsen har ansvaret for, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver og har ansvar for at føre tilsyn. Ud over krav om skriftlige instrukser ved rammedelegation i undersøgelsesøjemed stilles der ikke krav om, at der er skriftlige instrukser for alle opgaver, der udføres i hjemmesygeplejen. Hvorvidt der skal foreligge skriftlige instrukser, kommer an på de lokale forhold, og der er ikke en udtømmende liste over hvilke instrukser, der skal foreligge. Det er op til ledelsen i hjemmesygeplejen at vurdere på hvilke områder, det er nødvendigt med skrift lige instrukser og på hvilke områder, det er forsvarligt ikke at have skriftlige instrukser. 92

93 Hensigten med instrukser er at tilgodese patientsikkerheden. Sundhedsstyrelsen anbefaler således brugen af instrukser, da disse kan være med til at tilgodese patientsikkerheden samtidig med at de kan fungere som arbejdsredskab for de medarbejdere, som skal udføre opgaverne. Endelig sikres der ved instrukser klar ansvarsfordeling med opgavernes varetagelse. Instruks på rammedelegation ifm. undersøgelsesopgaver Instrukser En instruks skal indeholde retningslinjer for ansvar og kompetencer, herunder hvilke faggrupper eller medarbejderkompetencer, der må varetage hjemmesygeplejeopgaver. Herudover skal det af en instruks klart fremgå hvilken procedure, der skal følges, eksempelvis i hvilke situationer medarbejderen skal søge råd og vejledning eller frasige sig opgaven. Ledelsen skal desuden sikre sig, at medarbejderne er orienteret i de foreliggende instrukser, den skal følge op samt sikre at instrukserne vedligeholdes. Instrukser skal ikke nødvendigvis være skriftlige, men reglerne knyttet til Autorisationsloven omkring omhu og samvittighedsfuldhed i opgavevaretagelsen er altid gældende. Rammedelegation i forbindelse med undersøgelsesopgaver skal forefindes skriftligt. 93

94 Instruks på rammedelegation ifm. undersøgelsesopgaver I Tønder Kommune har vi besluttet, at undersøgelsesopgaver er defineret under hver kompetenceprofil. Så det er tydeligt hvem der kan foretage hvilke undersøgelser som fx: blodtryk, puls og temperatur er rammedelegeret til alle tre kompetenceprofiler. Ligesom afføringsprøver og urinprøver også er. Hvorimod BLS ikke ligger som er rammedelegering til social- og sundhedshjælperne, men i de to andre kompetenceprofiler. 94

95 Sygeplejeopgaver, der ikke er lægeordinerede Såvel sygeplejersker som social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og plejere udfører en række forebyggelses- og plejeopgaver, som ikke er lægeordinerede. Det kan fx være opgaver i relation til personlig pleje, ernæring, ADL og anden form for aktivitet og træning. Fælles for denne type af opgaver gælder, at den enkelte sundhedsperson agerer og er ansvarlig inden for rammerne af egne faglige kompetencer. Hvis fx en sygeplejerske leder et forløb, og vurderer, at der hos en patient er behov for ernæringsudredning og efterfølgende udarbejdelse af ernæringsplan og kontinuerlig opfølgning, så er der tale om en opgave, der ligger inden for hjemmesygeplejens arbejdsfelt. I praksis vil denne opgave ofte blive varetaget i samarbejde mellem flere faggrupper, og selvom det er sygeplejersken, der har ansvaret for at lede selve forløbet, så er det ikke i juridisk forstand tale om en delegation. Der er i stedet tale om en samarbejdsrelation, hvor det er op til ledelsen i den enkelte kommune at fastlægge lokal praksis for, hvor ansvaret for de konkrete opgaver i forløbet er placeret. Juridisk er ansvaret for det samlede forløb placeret hos hjemmesygeplejen og konkret hos den sygeplejerske, der leder forløbet, herunder også ansvaret for at inddrage lægen, hvis der er indikation for, at fx ernæringstilstanden kræver lægelig behandling. 95

96 Journalføringsforpligtelse Alle autoriserede sundhedspersoner, fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, skal føre patientjournaler over deres virksomhed, jf. journalføringsbekendtgørelsen8. For andet personale, som ikke er autoriseret (fx social- og sundhedshjælpere), er der i lovgivningen ikke fastsat regler, der pålægger en pligt til at føre journal, medmindre en sådan pligt overtages ved udførelse af delegerede forbeholdte sundhedsfaglige opgaver, fx medicin-givning. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser uddyber journalføringspligten for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og opstiller mindstekrav til ikke-autoriserede personers journalføring af sygefaglig pleje og behandling. Patientjournalen skal føres, når der som et led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse, pleje og behandling m.v. af patienter. Der skal føres en journal for hver patient. Patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkontakten. Det skal fremgå, hvem der har indført oplysningerne i patientjournalen og tidspunktet herfor. Autoriserede sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen. I den forbindelse er autoriserede sundhedspersoner og eventuelle arbejdsgivere for sådanne forpligtede til, på begæring af tilsynsmyndigheden, at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, herunder oplysninger til brug for vurdering af fratagelse af autorisation. 96

97 97