Tillidsrepræsentanten i tal En spørgeskemaundersøgelse af tillidsrepræsentantens arbejdsvilkår og holdninger

Transkript

1

2 Carsten Strøby Jensen, Steen E. Navrbjerg, Nikolaj Lubanski, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen Tillidsrepræsentanten i tal En spørgeskemaundersøgelse af tillidsrepræsentantens arbejdsvilkår og holdninger

3 Tillidsrepræsentanten i tal En spørgeskemaundersøgelse af tillidsrepræsentantens arbejdsvilkår og holdninger Udgivet i marts 1999 af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V. Tlf Forfattere: Carsten Strøby Jensen, Steen E. Navrbjerg, Nikolaj Lubanski Jesper Due og Jørgen Steen Madsen - alle fra FAOS, Forskningsgruppen Arbejdsorganisationernes Sociologi, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Copyright: LO og forfatterne Forsidefoto: D. Grossman/Nordfoto Tryk: Reproset, København ISBN

4 Forord Det vigtigste led Tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne er fagbevægelsens vigtigste led. De repræsenterer deres kolleger, de repræsenterer fagforeningen, og de skal være i stand til at gå forrest i samarbejdet med ledelsen, når arbejdspladsen skal udvikles til gavn for produktion, miljø og arbejdstilfredshed. LO havde 100 års jubilæum i 1998, og fagbevægelsen valgte som noget helt naturligt at gøre jubilæumsåret til tillidsrepræsentantår. Hensigten var at fremhæve tillidsrepræsentanternes betydning og at styrke tillidsrepræsentanternes arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder. LO bad arbejdsmarkedsforskerne i FAOS om at spørge tillidsrepræsentanterne og derefter give et solidt signalement af nutidens tillidsrepræsentanter, af deres visioner og fremtidige uddannelsesbehov. Flere end tillidsrepræsentanter har medvirket i den store tværfaglige undersøgelse. I den rapport, du har i hånden, fremlægger forskerne en række resultater fra tillidsrepræsentantundersøgelsen Tak til de mange tillidsrepræsentanter, der har bidraget til undersøgelsen, og tak til forbundene for opbakning, engagement og gode råd. Det er mit håb, at undersøgelsens resultater bruges på alle arbejdspladser samt i alle forbund og fagforeninger som inspiration og grundlag for at styrke fremtidens tillidsrepræsentanter. Hans Jensen formand for LO 3

5 4

6 Indholdsfortegnelse Forord...9 Kapitel 1 Tillidsrepræsentanten i tal Bogens indhold DEL I TILLIDSREPRÆSENTANTENS LIV OG VIRKE I TAL Kapitel 2 Tillidsrepræsentantens liv og virke i tal Undersøgelsens baggrundsvariable Om tillidsrepræsentantens arbejdsplads, anciennitet, virke og motiver Om erfaringer og tilfredshed med tillidsrepræsentantarbejdet Om forholdet til kollegaerne og tillidsrepræsentantens arbejdsopgaver Privat eller offentligt ansat. Virksomheds-, arbejdsplads- og ansættelseskarakteristika Om tillidsrepræsentanternes tidsforbrug Om forholdet til ledelsen på arbejdspladsen Emner der drøftes med kollegaer og ledelsen Tillidsrepræsentanterne og de faglige organisationer Syn på fagbevægelsens opgaver Syn på overenskomstforhandlingernes centrale eller decentrale karakter Om tillidsrepræsentanternes uddannelsesforhold og fremtid Om forholdet til familie, politik og samfund DEL II TILLIDSREPRÆSENTANTEN I EMNER Kapitel 3 Tillidsrepræsentanten i emner - indledning

7 Kapitel 4 Tillidsrepræsentanten og tidsforbruget Tillidsrepræsentanternes tidsforbrug Tillidsrepræsentanternes manglende tid Kapitel 5 Tillidsrepræsentanten på offentlige og private arbejdspladser Almene karakteristika ved tillidsrepræsentanterne i den offentlige og private sektor Holdning til arbejdspladsen, ledelsen og overenskomstsystemets decentralisering Kapitel 6 Kvinder og mænd som tillidsrepræsentanter Mænd og kvinder i gennemsnit Mænd, kvinder og personlig udvikling Mænd, kvinder og vurderingen af tillidsrepræsentantarbejdet Mænd, kvinder, ledelsen og opgaverne på arbejdspladserne Kapitel 7 Tillidsrepræsentantens alder - situation og holdninger Tilfredshed uanset alder Personlig udvikling og løntillæg ønskes af de yngre tillidsrepræsentanter Forholdet til ledelsen Solidariteten størst blandt de ældre tillidsrepræsentanter Kapitel 8 Tillidsrepræsentanten, socialt ansvar og politisk profil Diskussion af bredere sociale problemstillinger på arbejdspladserne Tillidsrepræsentanternes politiske profil - socialt ansvar og politisk involvering Kapitel 9 Tillidsrepræsentanterne, de 'gule' og de uorganiserede Hvor mange 'gule' og uorganiserede - og hvor

8 9.2 Køn, anciennitet, de 'gule' og de uorganiserede Mangel på tid til tillidsrepræsentantarbejdet, de 'gule' og de uorganiserede Kapitel 10 Tillidsrepræsentanterne og overenskomstsystemets decentralisering Holdningen til decentrale forhandlinger i forskellige sektorer Erfaringer fra arbejdspladsen og holdningen til centrale eller decentrale forhandlinger med arbejdsgiveren Om forhandling af vilkårene for tillidsrepræsentanterne DEL III KONKLUSION Kapitel 11 Konklusion Opsamling og konklusion Konklusion - tillidsrepræsentanten er sin egen Appendix 1 - af Carsten Strøby Jensen og Martin Greve Spørgeskemaundersøgelsens tilrettelæggelse, metode og repræsentativitet Appendix 2 - Undersøgelsens spørgeskema og frekvenser Tabeloversigt

9 8

10 Forord I forbindelse med LO's 100 års jubilæum var 1998 udpeget til Tillidsrepræsentantår. På tærsklen til de nye århundrede er tillidsrepræsentanternes funktion og rolle under forandring. Nye arbejdsorganiseringer og ændringer i overenskomstsystemet stiller nye krav. Derfor blev der i starten af 1998 igangsatte en undersøgelse af nuværende og fremtidige arbejdsvilkår for tillidsrepræsentanter i LO's medlemsforbund. Ansvarlige for undersøgelsen er Forskningsgruppen for Arbejdsmarkedsorganisationernes Sociologi (FAOS) på Københavns Universitet under ledelse af Carsten Strøby Jensen, Steen E. Navrbjerg, Nikolaj Lubanski, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Gallup A/S har stået for udsendelse, indsamling og indlæsning af spørgeskemaer. Præsentationen af resultatet af undersøgelsen er fordelt over to omgange. På et Tillidsrepræsentanttopmøde i september 1998 præsenteredes fem Temarapporter om tillidsrepræsentanternes liv og virke. På Tillidsrepræsentanttopmødet blev mange af resultaterne i de fem Temarapporter diskuteret. Dette var det første resultat af undersøgelsen. Det andet resultat af undersøgelsen er de tre her foreliggende bøger. Der er tale om en opfølgning på de fem Temarapporter. I disse tre bøger går vi et spadestik eller to dybere, end det var muligt i Temarapporterne, hvori en række mere overordnede resultater blev præsenteret. I en af bøgerne, Tillidsrepræsentanten i tal, bliver resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen diskuteret med udgangspunkt FAOS/TRdatabasen. Med udgangspunkt i de 7406 udsendte spørgeskemaer har FAOS opbygget en database, som indeholder en umådelig mængde af oplysninger om tillidsrepræsentanters liv og virke. I bogen Tillidsrepræsentanten i tal har vi udvalgt, systematiseret og diskuteret en række af de informationer, som FAOS/TR-databasen indeholder. I en anden bog, Tillidsrepræsentanten mellem arbejdsplads, fagforening og familie, præsenteres nogle interview og arbejdspladsstudier. FAOS har lavet mere end 50 interview med tillidsrepræsentanter, ledere og medarbejdere på 17 arbejdspladser. Med udgangspunkt i disse interview præsenteres nogle mere kvalitative betragtninger over dét at være tillidsrepræsentant - dels med udgangspunkt i den enkeltes opfattelse af hvervet, dels i form af nogle arbejdspladsstudier, hvor også relationerne til ledelse og kollegaer inddrages. 9

11 I lyset af en stadig større decentralisering af overenskomst- og aftalesystemet og stadig større involvering af tillidsrepræsentanterne i ledelsesbeslutninger, oplever mange tillidsrepræsentanter allerede i dag, at kompetencekravene stiger. I en tredje bog, Tillidsrepræsentanten mellem krav og udfordringer diskuteres - med udgangspunkt i både FAOS/TR-databasen og interviewene - fremtidens krav til tillidsrepræsentanten, og her diskuteres også hvordan disse krav bedst muligt indløses. En lang række mennesker har været af stor betydning for tilblivelsen af disse bøger. Det drejer sig for det første om en gruppe bestående af 40 tillidsrepræsentanter, som har været med til at diskutere spørgeskemaets udformning. For det andet har en baggrundsgruppe med repræsentanter fra forbundene og LO bidraget med forslag og konstruktive kommentarer. For det tredje har tillidsrepræsentanter, ledere og medarbejdere på virksomheder rundt om i landet brugt tid og energi på at lade sig interviewe. Sidst, men ikke mindst har 7406 tillidsrepræsentanter brugt tid på at udfylde spørgeskemaer og sende dem retur til os. Alle disse mennesker skal have en stor tak for deres hjælp og bidrag. Studentermedhjælp Line Vikkelsø Slot har været en stor hjælp, både i forbindelse med interviewgennemførelse og den senere bearbejdning af interviewene. Studentermedhjælp Martin Greve har været en særlig støtte i forbindelse med behandlingen af det overvældende talmateriale. Niels Kristian Nielsen og Nicolai Strate har været en stor hjælp i bearbejdningen af materialet om fremtidens kompetencekrav. Også tak til dem. København, den 1. februar 1999 FAOS 10

12 Kapitel 1 Tillidsrepræsentanten i tal Det er resultaterne fra en større spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt tillidsrepræsentanter fra forbundene inden for LO-området, som præsenteres her. Undersøgelsen er udført i løbet af foråret og sommeren 1998 og har involveret tillidsrepræsentanter på LO-området, svarende til omkring en tredjedel af samtlige tillidsrepræsentanter. Spørgeskemadelen har kun udgjort et element af den samlede undersøgelsen, idet denne har haft tre elementer. Undersøgelsen har for det første haft en kvantitativ del, hvor vi har søgt at indsamle generelle data om tillidsrepræsentanterne på LO-området. I den kvantitative del, der har været koncentreret omkring en spørgeskemaundersøgelse har det været hensigten af få et generelt billede af tillidsrepræsentanternes vilkår, situation og holdninger i forhold til forskellige problemstillinger. Et centralt element i denne del af undersøgelsen har fx været koncentreret om at få skabt en overordnet billede af tillidsrepræsentanternes tidsforbrug i forbindelse med løsningen af deres opgaver. Det er denne del af undersøgelsen, som præsenteres i denne bog, og som har resulteret i opbygningen af FAOS/TR-databasen. Den samlede undersøgelse har, for det andet, indeholdt en kvalitativt orienteret del. Denne del har med udgangspunkt i dybdeborende interview med 50 tillidsrepræsentanter, arbejdspladsledere og medarbejdere været koncentreret om at analysere tillidsrepræsentantarbejdets mere skjulte og kvalitative sider. Denne del af undersøgelsen præsenteres i bogen Tillidsrepræsentanten mellem arbejdsplads, fagforening og familie. Endeligt - og for det tredje - har undersøgelsen indeholdt en del, som først og fremmest har været koncentreret om at analysere tillidsrepræsentanternes fremtidige uddannelsesbehov. Denne del af undersøgelsen er dels baseret på interview og delelementer fra spørgeskemaundersøgelsen, samt på analyser af overenskomst- og aftalesystemets mulige udvikling. Denne analyse præsenteres i bogen Tillidsrepræsentanten mellem krav og udfordringer. Hovedresultaterne fra alle tre dele af undersøgelsen har tidligere været præsenteret i fem Temarapporter udarbejdet til LO's Tillidsrepræsentanttopmøde i september I de fem Temarapporter blev der lagt vægt på at integrere resultaterne fra undersøgelsen i en række tværgående analyser. Hensigten med Tema- 11

13 rapporterne var at fremstille undersøgelsen som et samlet hele, trods de forskellige undersøgelsesmetodikker, som var blevet benyttet. I Temarapporterne var der således en række temaer, som dannede baggrunden for rapporternes strukturering. Og i hver af temarapporterne indgik der resultater fra både den kvantitative og den kvalitative del af undersøgelsen. Resultaterne fra spørgeskemaerne og interviewene blev brugt side om side, og indgik på denne måde i et frugtbart samspil. I de bøger, som lægges frem nu, er der valgt et andet præsentationssnit i forhold til undersøgelsesresultaterne. I denne omgang er vægten lagt på at præsentere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen for sig, resultaterne af interviewundersøgelsen for sig, og resultaterne af uddannelsesundersøgelsen for sig. Hensigten med at præsentere resultaterne på denne måde er at komme mere i dybden med resultaterne fra de enkelte dele af undersøgelsen. Til gengæld supplerer materialet så ikke hinanden på samme måde, som det var tilfældet i temarapporterne. Som nævnt er det spørgeskemaundersøgelsens resultater, der præsenteres i denne publikation. Derfor er hovedvægten lagt på at få præsenteret så mange som muligt af undersøgelsens kvantitative resultater. Selve spørgeskemaundersøgelsen har været tilrettelagt på en sådan måde, at målet har været at få overblik over forskellige facetter af tillidsrepræsentanternes liv og virke. Spørgsmålene har derfor været koncentreret om forskellige emner, som på forhånd har kunnet identificeres som centrale for tillidsrepræsentantens opgaver. Spørgsmålene har grundlæggende været koncentreret omkring fem typer af emner. Et første emne har været tillidsrepræsentantens relationer til sine kollegaer. Gennem en række spørgsmål har vi søgt at indkredse dels karakteren af kontakterne til kollegaerne og dels hyppigheden (og i den forbindelse fx tidsforbruget) af kontakterne. Et andet emne har været rettet mod at opnå viden om tillidsrepræsentanternes relation til ledelsen på arbejdspladserne. Målet har her været at få indblik i holdningen til ledelsen på arbejdspladserne. Og få indblik i hvordan tillidsrepræsentanterne opfatter sig selv i forhold til kollegaer og ledelse. Et tredje emne har drejet sig om holdninger til og vurdering af de faglige organisationer og disses servicering - eller manglende servicering - af tillidsrepræsentanterne. Et element heri har været at analysere tillidsrepræsentanternes fagpolitiske uddannelsesbehov i dag og i fremtiden. Om hvad og hvor ofte har tillidsrepræsentanterne kontakter til de faglige organisationer? 12

14 Et fjerde emne i spørgeskemaundersøgelsen har været tillidsrepræsentanternes familieforhold og mere generelle samfundsmæssige holdninger. Ved at spørge til familieforhold og lidt bredere til samfundssyn, har det været muligt at få indblik i de sammenhænge, som tillidsrepræsentanterne indgår i uden for deres arbejdsplads, men som også præger deres vilkår og holdninger på arbejdspladsen. Endeligt, og for det femte, er tillidsrepræsentanterne blevet spurgt om en række forhold, som udgør en slags baggrundsoplysninger i undersøgelsen. Køn, alder, arbejdspladsens størrelse og geografiske placering er nogle af de forhold vi har spurgt til. De konkrete spørgsmål er blevet udarbejdet af FAOS i samarbejde med dels en gruppe tillidsrepræsentanter fra forskellige LO-forbund, dels en gruppe organisationsrepræsentanter fra forbundene og dels en gruppe konsulenter fra LO. Alle tre grupper har bidraget med vigtige input til formuleringen af emner og spørgsmål til spørgeskemaet og har her igennem været med til at kvalificere undersøgelsen. Ansvaret for selve spørgeskemaet og for udvælgelsen og formuleringen af spørgsmålene har dog alene påhvilet FAOS. Som nævnt har der deltaget mere end tillidsrepræsentanter i spørgeskemaundersøgelsen. Mere præcist er der sendt spørgeskemaer ud til tillidsrepræsentanter knyttet til fagforbund inden for LO-området. Af disse er der 7.406, der har returneret spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 71. Tilfredsstillende for en undersøgelsen af denne karakter. Udarbejdelsen af spørgeskemaet og udsendelsen af spørgeskemaet er foregået i samarbejde med Gallup A/S, der også har forestået indkodningen af svarene. I appendix 1 er der en nærmere redegørelse for spørgeskemaundersøgelsens metodiske grundlag. Det skal understreges, at undersøgelsen har været tilrettelagt på en sådan måde, at der er blevet tilvejebragt datamateriale nok for hvert af de involverede LO-forbund til, at der kan laves statistisk holdbare analyser af tillidsrepræsentanternes vilkår, situation og holdninger ikke kun i forhold til hele LO-området, men også i forhold til de enkelte forbund. Der er også redegjort for, hvordan dette nærmere er sket i appendix 1. Som det er fremgået af det forudgående er det resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, som præsenteres i denne publikation. Derfor er bogen også præget meget af tabeller og analyser af sammenhænge mellem forskellige variable, der har indgået i spørgeskemaet. De kommende kapitler er således i egentligste forstand læsset med informationer. Og mange tabeller kan give anledning til yderligere overvejelser om sammenhænge. 13

15 Derfor anbefales det ikke at læse hele bogen igennem fra den ene ende til den anden. Læs den i bidder og brug materialet til at tænke over de sammenhænge, som skitseres. I forhold til selve redegørelsen for og analysen af de forskellige tabeller og resultater, som præsenteres i det kommende, har vi søgt at holde en relativ neutral sprogtone. Vi har søgt at undlade kommentarer i gennemgangen af materialet, der giver udtryk for om noget eksempelvis 'er overraskende', er 'mange flere end man kunne forvente' eller er 'utroligt bemærkelsesværdigt'. På visse felter i materialet har vi naturligvis haft en række underliggende hypoteser, og dermed forventninger om hvordan verden burde eller kunne se ud. Imidlertid er realiteten, at vi på langt de fleste områder ikke på forhånd har kunnet sige noget fornuftigt om, hvad vi kunne forvente tillidsrepræsentanterne ville mene og synes. Der er kun lavet ganske få kvantitative undersøgelser af tillidsrepræsentanternes vilkår, situation og holdninger inden for de seneste tyve år. Og vi har derfor ikke reelt haft noget videnskabeligt og systematisk sammenligningsgrundlag, der skulle gøre det muligt for os at have fagligt baserede forventninger til tillidsrepræsentanternes svar. Som eksempel kan vi nævne, at det i undersøgelsen viser sig, at 61% af de kvindelige tillidsrepræsentanter inden for LO-området prioriterer personalepolitik/personaleudvikling som en vigtig opgave for tillidsrepræsentanterne. Samtidig kan vi iagttage, at den tilsvarende andel af mænd, som prioriterer personalepolitik/personaleudvikling som en vigtig opgave er 41%. Der er altså en stor forskel på, i hvilket omfang mænd og kvinder synes, at personalepolitik/personaleudvikling er en vigtig tillidsrepræsentantopgave. Men er den forskel overraskende? Eller, er den bemærkelsesværdig stor? Eller er den omvendt bemærkelsesværdig lille? I realiteten ved vi det ikke, for vi har ikke nogen tilsvarende undersøgelser at sammenligne med. Derfor har vi - for redelighedens skyld - i videst muligt omfang undladt at lægge direkte eller indirekte vurderinger ind i vores kommentarer til undersøgelsens resultater. Ulempen ved dette forsøg på redelighed er dog, at kommentarerne kan forekomme lidt vel tørre. 1.1 Bogens indhold Indholdet i bogen er opdelt i tre dele, bestående af i alt 11 kapitler. Herudover er der to appendix, hvor der redegøres nærmere for undersøgel- 14

16 sens tilrettelæggelse, metode og for selve spørgeskemaet. I appendix 2 er hovedtallene fra besvarelserne føjet ind i spørgeskemaet. I bogens første del - tillidsrepræsentantens liv og virke i tal - sættes der med kapitel 2 fokus på hele materialet i FAOS/TR-databasen. Kapitlet indeholder en systematisk gennemgang af svarene på spørgsmålene. I dette kapitel er der endvidere lagt vægt på at få beskrevet og analyseret de forskelle, som kan identificeres imellem de enkelte forbund. Den læser, som således er specielt interesseret i at få oplysninger om svarene fra et enkelt forbunds tillidsrepræsentanter, skal derfor koncentrere sin opmærksomhed om dette kapitel. Det skal dog understreges, at det langt fra er alle svarene på spørgsmålene, der er fordelt på forbundsniveau. Hvis det skulle være tilfældet, ville materialet blive alt for omfattende. For god ordens skyld skal det understreges, at tabellerne er nummereret med udgangspunkt i det kapitel, de indgår i. Dernæst er de nummereret under henvisning til det afsnit, som de indgår i. Og endelig er de nummereret i den rækkefølge de indgår i de enkelte afsnit. I bogens anden del - tillidsrepræsentanten i emner - der går fra kapitel 3 til og med kapitel 10, sættes der fokus på en række udvalgte emner. Det er tillidsrepræsentanternes holdninger og syn på forskellige forhold, der analyseres med udgangspunkt i nogle valgte vinkler. I kapitel 3 indledes der med en almen præsentation af emnerne for anden del. I forhold til emneanlyserne som sådan er der lagt vægt på at få fremhævet en række interessante problemstillinger, der afspejler nogle forskelle af betydning i forhold til emnet. Det er dog ikke alle forskelle i materialet inden for et givent emne, som er fremhævet. Det ville være for omfattende. Eksempelvis er der i kapitel 5 om de privat og offentligt ansatte tillidsrepræsentanter kun i begrænset omfang lagt vægt på at skildre forskelle i politisk eller bredere samfundsmæssig holdning. Selv om materialet viser visse forskelle på dette område har vi prioriteret andre aspekter i analysen af henholdsvis den private og den offentlige sektor. I den sammenhæng er en analyse af forskelle i forholdet til ledelsen prioriteret højere end en analyse af forskelle i politisk/samfundsmæssig holdning. Kapitel 4 er koncentreret om at analysere tillidsrepræsentanternes vilkår, situation og holdninger i forhold til deres tidsforbrug. Spørgsmålet om hvilke grupper af tillidsrepræsentanter, der opfatter de har tid nok og hvilke grupper der ikke har tid nok, står centralt i analysen. I kapitel 5 er det de offentligt ansatte og de privatansatte tillidsrepræsentanter, der er i centrum. Spørgsmålet, som stilles her, er, om der kan 15

17 identificeres væsentlige forskelle på de to gruppers forhold som tillidsrepræsentanter. Kapitel 6 er koncentreret om at vurdere forskelle mellem kvinder og mænds tilgang til tillidsrepræsentantarbejdet. I kapitlet søger vi at vurdere, om kvinder og mænd har forskellige vilkår for håndteringen af deres hverv, og om de har forskellige motiver knyttet til deres engagement. I kapitel 7 er det tillidsrepræsentanternes alder, der kigges på. Er der forskelle i vilkår, situation og holdninger hos de unge og de ældre tillidsrepræsentanter. Hvad betyder erfaringerne for tillidsrepræsentanternes virke; og hvad betyder alder for synet på bredere samfundsmæssige spørgsmål. Kapitel 8 fokuserer på tillidsrepræsentanternes holdning til spørgsmål som sociale kapitler i overenskomsterne, skånejobs og lignende. Hensigten er at give en bredere vurdering af tillidsrepræsentantens holdning til og placering i forhold til ikke-arbejdspladsnære spørgsmål. De 'gule' og uorganiserede kollegaer er temaet for kapitel 9. Spørgsmålet, som rejses her, er, hvordan tillidsrepræsentanterne forholder sig til de grupper af kollegaer, der ikke er medlemmer i den etablerede LO-tilknyttede fagbevægelse. I kapitel 10 er det decentraliseringen af overenskomst- og aftalesystemet, der er i centrum for analysen. I spørgeskemaet er tillidsrepræsentanterne blevet spurgt om deres holdning til om forhandlinger med arbejdsgiverne skal foregå på et centralt eller decentralt plan. Det er svarene herpå, som analyseres i kapitlet. Bogens del III, der består af kapitel 11, indeholder først og fremmest en generel opsamling på bogens kapitler. Desuden søger vi på baggrund af den samlede analyse at komme med en række konkluderende bemærkninger. Endeligt er der til sidst i appendixform angivet, hvorledes undersøgelsen er tilrettelagt, ligesom der her er taget stilling til undersøgelsens repræsentativitet. Selve spørgeskemaet og de præcise spørgsmål, som tillidsrepræsentanterne har svaret på, er gengivet bagest i bogen i appendix 2. I sammenhæng hermed er hovedresultaterne og frekvenserne for de enkelte spørgsmål skitseret. 16

18 DEL I Tillidsrepræsentanternes liv og virke i tal 17

19 18

20 Kapitel 2 Tillidsrepræsentanternes liv og virke i tal Følgende indeholder en systematisk redegørelse for forskellige aspekter af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Målet er at give et samlet overblik over de data, som undersøgelsen har frembragt. I forbindelse med redegørelsen er der for det første lagt vægt på at redegøre for dataene i tilknytning til hele LO-området. Det vil sige, at alle data fra spørgeskemaerne lægges frem i deres rå tilstand. Herudover er der for det andet lagt vægt på at redegøre for forskelle mellem LO-forbundene, når der kan identificeres sådanne. I de sammenhænge, hvor materialet har vist systematiske og betydelige forskelle mellem de forbundsmæssige svar på spørgeskemaets spørgsmål, er der redegjort for disse. I denne del af rapporten lægges der først og fremmest vægt på at give en beskrivelse af undersøgelsens materiale. Der lægges kun i begrænset omfang op til at fortolke de iagttagelser, der gøres. Fortolkning og analyse er derfor i overvejende grad henført til del II og III i denne publikation. Beskrivelsen af data følger i overvejende grad den struktur der er brugt i selve spørgeskemaet, selvom der kan være visse fravigelser. I afsnit 2.1 er det nogle af undersøgelsens generelle data, som der redegøres for. Kønsfordelingen blandt tillidsrepræsentanterne og lignende er i centrum. Afsnit 2.2 omhandler karakteristika omkring arbejdsplads, anciennitet og motiver for at blive tillidsrepræsentant. Det er tillidsrepræsentanternes erfaringer og tilfredshed med deres virke, der er i centrum i afsnit 2.3. Afsnit 2.4 vedrører forholdet til kollegaerne og tillidsrepræsentanternes opgaver i tilknytning til deres hverv. Virksomheds- og arbejdspladskarakteristika er i centrum for afsnit 2.5. I afsnit 2.6 er det tillidsrepræsentanternes tidsforbrug, der kigges på. Hvor mange timer bruger tillidsrepræsentanterne på deres opgaver, og er deres tidsforbrug tilstrækkeligt i forhold til de opgaver, de selv synes de bør løse. Tillidsrepræsentanternes forhold til arbejdspladsens ledelse diskuteres i afsnit 2.7. Afsnit 2.8 behandler de emner, der drøftes med henholdsvis kollegaer og ledelse i forbindelse med posten. 19

21 I afsnit 2.9 er det forhold til de faglige organisationer, der er genstand for beskrivelse og analyse. Holdningen til, hvilke opgaver fagbevægelsen bør tage sig af redegøres der for i afsnit I afsnit 2.11 er det holdningen til spørgsmålet om centrale versus decentrale forhandlinger, der diskuteres. Faglige uddannelsesforhold og synspunkter på fremtiden er genstand for overvejelse i afsnit I afsnit 2.13 er det forholdet til familien og bredere politiske emner, der er i centrum for redegørelsen. 2.1 Undersøgelsens baggrundsvariable I første omgang vil der blive redegjort for en del af de baggrundsvariable, der indgår i spørgeskemaet. Det er forhold som tillidsrepræsentanternes køn, alder, anciennitet osv., som der redegøres for på baggrund af FAOS/TR-databasen. For så vidt angår tillidsrepræsentanternes fordeling på køn, så fremgår denne af tabel Her ses, at 42% af tillidsrepræsentanterne er kvinder, mens 58% angiver at de er mænd. Som det også fremgår er der betydelige variationer mellem de forskellige forbund med hensyn til, i hvilket omfang tillidsrepræsentantskaren er henholdsvis mands- eller kvindedomineret. Tillidsrepræsentantskaren i Malerforbundet, Blik- og Rør, HKKF, Elforbundet, Metal, Funktionærforbundet, Postforbundet og SiD er klart mandsdominerede. Tilsvarende er KAD, HK, FOA og PMF i overvejende grad domineret af kvindelige tillidsrepræsentanter Forbund, ift. køn, procent Arbejdsfagligt forbund Mand Kvinde Malerforbundet 97 4 Blik- og Rørarbejderforbundet 99 1 Dansk Jernbaneforbund 93 7 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 98 2 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) Dansk El-Forbund Dansk Metal 99 1 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) Grafisk Forbund

22 2.1.1 Forbund, ift. køn, procent Arbejdsfagligt forbund Mand Kvinde Telekommunikationsforbundet RBF Dansk Funktionærforbund 97 3 Dansk Postforbund Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) Teknisk Landsforbund (TL) TIB Handel og Kontor (HK) Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 92 8 Gennemsnit I Tabel er der redegjort for tillidsrepræsentanternes aldersprofil. Gennemsnitsalderen for en tillidsrepræsentant på LO-området er 45 år. Der er dog variationer for så vidt angår gennemsnitsalderen i de enkelte forbund. Funktionærforbundets tillidsrepræsentanter er ældst, med en gennemsnitsalder på 48 år, mens tillidsrepræsentanterne i HKKF og PMF er henholdsvis 37 og 38 år i gennemsnit Aldersgennemsnit i forbund Arbejdsfagligt forbund År Malerforbundet 47 Blik- og Rørarbejderforbundet 41 Dansk Jernbaneforbund 45 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 37 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 45 Dansk El-Forbund 44 Dansk Metal 45 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 43 Grafisk Forbund 45 Telekommunikationsforbundet 44 RBF 41 Dansk Funktionærforbund 48 Dansk Postforbund 47 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 38 21

23 2.1.2 Aldersgennemsnit i forbund Arbejdsfagligt forbund År Teknisk Landsforbund (TL) 47 TIB 44 Handel og Kontor (HK) 46 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 47 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 46 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 45 Tabel skitserer tillidsrepræsentantgruppens ansættelse i forskellige brancher og sektorer. 27% angiver, at de er ansat inden for industri- og håndværksområdet, og 26% er ansat i den kommunale sektor. Blot 2% arbejder med landbrug, skovbrug, fiskeri eller råstofudvinding Branche / sektor, procent Branche / sektor Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 2 Industri og håndværk 27 Transportvirksomhed 4 Bygge- og anlægsvirksomhed 4 Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 3 Kommunikationsvirksomhed 3 Bank-, finans- og forsikringsvirksomhed 0 Anden privat servicevirksomhed 3 Statslig sektor 12 Amtslig sektor 8 Kommunal sektor 26 Selvejende institution 4 Andet Om tillidsrepræsentantens arbejdsplads, anciennitet, virke og motiver Antallet af ansatte på den enkelte tillidsrepræsentants arbejdsplads fremgår af tabel I spørgeskemaet er det fremhævet, at der med arbejdspladsen menes det sted, hvor tillidsrepræsentantens daglige arbejde foregår. Af tabel fremgår det, at der er betydelige forskelle på arbejdspladsstørrelsens fordeling på forbund. 22

24 2.2.1 Antal ansatte på virksomhed, ift. forbund, procent Arbejdsfagligt forbund Malerforbundet Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk Jernbaneforbund Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) Dansk El-Forbund Dansk Metal Socialpædagogisk Landsforbund (SL) Grafisk Forbund Telekommunikationsforbundet RBF Dansk Funktionærforbund Dansk Postforbund Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) Teknisk Landsforbund (TL) TIB Handel og Kontor (HK) Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) Gennemsnit Tillidsrepræsentanternes arbejdsmæssige anciennitet fremgår af tabel Her fremgår det, at mange tillidsrepræsentanter har været ansat i mange år på deres nuværende arbejdsplads. Den gennemsnitlige ansættelsesperiode for de nuværende tillidsrepræsentanter på LO-området er godt 13 år. Gennemsnitsancienniteten fordelt på de enkelte forbund fremgår ligeledes af tabel I nogle forbund er gennemsnitsansættelsen på arbejdspladsen relativt høj. I Postforbundet og Jernbaneforbundet er den henholdsvis 17 år og 20 år. I andre forbund er ansættelsesancienniteten noget lavere. Eksempelvis i SL og PMF, hvor den er henholdsvis 7 år og 9 år Den gennemsnitslige anciennitet i tillidsrepræsentantens nuværende ansættelse, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund År Malerforbundet 13 23

25 2.2.2 Den gennemsnitslige anciennitet i tillidsrepræsentantens nuværende ansættelse, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund År 3Blik- og Rørarbejderforbundet 12 Dansk Jernbaneforbund 17 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 14 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 14 Dansk El-Forbund 15 Dansk Metal 15 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 7 Grafisk Forbund 15 Telekommunikationsforbundet 17 RBF 9 Dansk Funktionærforbund 13 Dansk Postforbund 20 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 9 Teknisk Landsforbund (TL) 17 TIB 11 Handel og Kontor (HK) 15 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 14 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 13 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 13 Af tabel fremgår det, at der på hele LO-området er mange tillidsrepræsentanter, som har været ansat i mere end tyve år på deres nuværende arbejdsplads. Det drejer sig om 24% af samtlige tillidsrepræsentanter Længden af tillidsrepræsentantens nuværende ansættelse Under tre år 7 Mellem 3 og 10 år 30 Mellem 10 og 20 år eller flere år 24 Hvor længe, den enkelte er tillidsrepræsentant, fremgår af tabel 2.2.4, hvor der for hele LO-områdets vedkommende er lavet en oversigt over hvor længe den enkelte har være tillidsrepræsentant. Som det fremgår er det en betydelig andel af tillidsrepræsentanterne, som har haft deres hverv i mere end 5 år, nemlig 46%. 24

26 2.2.4 Den totale varighed af tillidsrepræsentantens ansættelse på virksomheden, procent Under 1 år 9 Mellem 1 år og 2 år 14 Mellem 2 år og 3 år 12 Mellem 3 år og 5 år 19 Mellem 5 år og 10 år år eller mere 21 Af tabel fremgår tillidsrepræsentantancienniteten fordelt på forbund. Postforbundet topper her med en gennemsnitsanciennitet på 8 år, mens PMF's tillidsrepræsentanter har en anciennitet på 4 år. Den samlede gennemsnitsanciennitet blandt LO-gruppens tillidsrepræsentanter på deres nuværende arbejdsplads er 5,7 år Den samlede varighed af tillidsrepræsentantens ansættelse ift. forbund Arbejdsfagligt forbund År Malerforbundet 5,7 Blik- og Rørarbejderforbundet 5,3 Dansk Jernbaneforbund 7,0 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 6,3 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 6,3 Dansk El-Forbund 6,4 Dansk Metal 6,9 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 3,4 Grafisk Forbund 5,9 Telekommunikationsforbundet 6,8 RBF 4,2 Dansk Funktionærforbund 6,8 Dansk Postforbund 8,1 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 3,5 Teknisk Landsforbund (TL) 7,3 TIB 4,7 Handel og Kontor (HK) 5,7 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 6,1 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 5,1 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 6,0 25

27 En del tillidsrepræsentanter angiver, at de har haft tillidshverv på andre arbejdspladser end deres nuværende. Det gør sig således gældende for 15%. Det ses af tabel Tilsvarende er der dog 85%, som alene har været tillidsrepræsentanter på deres nuværende arbejdsplads. Gennemsnitsancienniteten for tillidsrepræsentanterne stiger samlet til ca. 6 1/2 år, hvis erfaringerne fra andre arbejdspladser tælles med Andelen af tillidsrepræsentanter med tillidsrepræsentanterfaringer fra andre virksomheder, procent Ja 15 Nej 85 Af tabel fremgår det, hvor mange kollegaer, som tillidsrepræsentanterne repræsenterer fra deres eget forbund på deres egen arbejdsplads. Som det fremgår, repræsenterer 57% af tillidsrepræsentanterne mindre end 20 kollegaer fra deres eget forbund på deres arbejdsplads Antallet tillidsrepræsentanten repræsenterer på sin arbejdsplads, procent ,2 Mere end ,2 I hvilket omfang, den enkelte tillidsrepræsentant repræsenterer kollegaer fra sit eget forbund, men på andre arbejdspladser, fremgår af tabel I alt er dette tilfældet for 27% af LO-gruppens tillidsrepræsentanter, men der er store forskelle imellem de enkelte forbund. Blandt tillidsrepræsentanterne i Jernbaneforbundet, Malerforbundet, Postforbundet, Funktionærforbundet og PMF er der mere end 40% som angiver, at de repræsenterer kollegaer på andre arbejdspladser end deres egen Andelen af tillidsrepræsentanter der repræsenterer medlemmer af eget forbund på andre arbejdspladser, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Malerforbundet 54 Blik- og Rørarbejderforbundet 38 26

28 2.2.8 Andelen af tillidsrepræsentanter der repræsenterer medlemmer af eget forbund på andre arbejdspladser, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Dansk Jernbaneforbund 54 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 23 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 11 Dansk El-Forbund 27 Dansk Metal 18 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 28 Grafisk Forbund 9 Telekommunikationsforbundet 36 RBF 16 Dansk Funktionærforbund 54 Dansk Postforbund 41 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 41 Teknisk Landsforbund (TL) 36 TIB 16 Handel og Kontor (HK) 35 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 15 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 25 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 24 Gennemsnit 27 16% af LO-gruppens tillidsrepræsentanter angiver i undersøgelsen, at de også er fællestillidsrepræsentanter. Det fremgår af tabel Det fremgår, at der er forskelle på, hvor mange af det enkelte forbunds tillidsrepræsentanter, der samtidigt er fællestillidsrepræsentanter Andelen af fællestillidsrepræsentanter, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Malerforbundet 49 Blik- og Rørarbejderforbundet 16 Dansk Jernbaneforbund 18 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 29 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 32 Dansk El-Forbund 16 Dansk Metal 22 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 10 Grafisk Forbund 17 27

29 2.2.9 Andelen af fællestillidsrepræsentanter, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Telekommunikationsforbundet 23 RBF 22 Dansk Funktionærforbund 30 Dansk Postforbund 28 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 13 Teknisk Landsforbund (TL) 6 TIB 19 Handel og Kontor (HK) 10 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 13 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 10 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 18 Gennemsnit 16 Antallet af kollegaer, som tillidsrepræsentanterne repræsenterer fra alle forbund og alle arbejdspladser, fremgår af tabel Som det ses er det Jernbaneforbundet og Postforbundet, der topper det gennemsnitlige antal, som de repræsenterer. Det skal dog bemærkes at Jernbaneforbundets, Postforbundets og Telekommunikationsforbundets høje gennemsnitstal ikke skyldes, at de generelt har få tillidsrepræsentanter per medlem. Grunden til det høje gennemsnitstal er, at enkelte tillidsrepræsentanter har angivet, at de repræsenterer mellem og kollegaer. Dette trækker gennemsnitstallet betragteligt op og giver dermed ikke noget 'reelt' billede af forholdene Det gennemsnitlige antal tillidsrepræsentanten repræsenterer fra alle forbund og arbejdspladser, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Gennemsnitlige antal Malerforbundet 33 Blik- og Rørarbejderforbundet 30 Dansk Jernbaneforbund 270 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 108 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 115 Dansk El-Forbund 81 Dansk Metal 59 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 19 Grafisk Forbund 41 Telekommunikationsforbundet

30 Det gennemsnitlige antal tillidsrepræsentanten repræsenterer fra alle forbund og arbejdspladser, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Gennemsnitlige antal RBF 55 Dansk Funktionærforbund 61 Dansk Postforbund 168 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 25 Teknisk Landsforbund (TL) 28 TIB 46 Handel og Kontor (HK) 76 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 53 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 83 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 73 Spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte har andre eller mange poster udover tillidsrepræsentanthvervet, er belyst i tabel Mange tillidsrepræsentanter deltager i fagforeningens bestyrelse, er sikkerhedsrepræsentant, er medlem af samarbejdsudvalget eller andet. Andelen af tillidsrepræsentanter, der har andre faglige hverv end tillidsrepræsentantposten, fremgår af tabel Som det ses, har 71% af den samlede gruppe LO-tillidsrepræsentanter andre hverv, mens 29% alene er tillidsrepræsentant. Der er dog væsentlige forskelle på situationen inden for de enkelte forbund. I FOA, TL, NNF og Funktionærforbundet er det mere end 80% af tillidsrepræsentanterne, der har andre hverv Andelen af tillidsrepræsentanter med yderligere tillidsposter ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Malerforbundet 68 Blik- og Rørarbejderforbundet 58 Dansk Jernbaneforbund 73 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 72 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 84 Dansk El-Forbund 71 Dansk Metal 71 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 64 Grafisk Forbund 58 Telekommunikationsforbundet 67 RBF 62 Dansk Funktionærforbund 81 29

31 Andelen af tillidsrepræsentanter med yderligere tillidsposter ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Dansk Postforbund 79 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 48 Teknisk Landsforbund (TL) 87 TIB 55 Handel og Kontor (HK) 77 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 72 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 84 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 69 Total 71 Ses der på de tillidsrepræsentanter, som har angivet, at de har flere hverv fremgår det af tabel , hvilke andre hverv der er tale om. Her topper deltagelse i samarbejdsudvalg/virksomhedsnævn med 60%, mens deltagelse i europæiske samarbejdsudvalg ligger i bunden med 1% Andelen af tillidsrepræsentanter med yderligere tillidsposter, udspecificeret Procent Medlem af samarbejdsudvalg/virksomhedsnævn 60 Klub-bestyrelsesmedlem 36 Klub-formand 28 Medlem af fagforeningsbestyrelsen 24 Næstformand i samarbejdsudvalg/virksomhedsnævn 24 Deltager i udvalg i fagforeningen 24 Medlem af hovedsamarbejdsudvalg/det centrale hovedsamarbejdsudvalg 17 Sikkerhedsrepræsentant 14 Medlem af sikkerhedsudvalg 8 Medlem af bestyrelsen på selvejende institution / medlem af forældrebestyrelse 8 Medarbejderrepræsentant i anparts- eller aktieselskabsbestyrelsen 6 Repræsentant i europæisk samarbejdsudvalg 1 Formand for den lokale fagforening 2 Medlem af koncernsamarbejdsudvalg 4 Medlem af udvalg i LO-amt/LO-sektion 6 Medlem af kreds/distriktsbestyrelse 3 Medlem af udvalg i landsklub 5 Medlem af udvalg i brancheklub 5 Medlem af sektorbestyrelse 6 Medlem af forbundets hovedbestyrelse 1 30

32 Andelen af tillidsrepræsentanter med yderligere tillidsposter, udspecificeret Procent Medlem af AMU-brancheudvalg 1 Medlem af VUS-udvalg 0 Andet 18 I tabel ses det hvor mange tillidsrepræsentanter inden for hvert forbund, der er medlem af et samarbejdsudvalg eller et virksomhedsnævn. FOA og NNF er de forbund, hvor de fleste tillidsrepræsentanter er repræsenteret i samarbejdsudvalgene Andelen af tillidsrepræsentanter der er medlem af samarbejdsudvalg / virksomhedsnævn, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Malerforbundet 26 Blik- og Rørarbejderforbundet 34 Dansk Jernbaneforbund 54 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 50 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 73 Dansk El-Forbund 49 Dansk Metal 58 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 60 Grafisk Forbund 48 Telekommunikationsforbundet 58 RBF 35 Dansk Funktionærforbund 47 Dansk Postforbund 43 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 35 Teknisk Landsforbund (TL) 61 TIB 52 Handel og Kontor (HK) 70 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 68 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 69 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 60 Gennemsnit 60 Almindeligvis er der en adskillelse mellem sikkerhedsarbejdet og tillidsrepræsentantarbejdet. Denne adskillelse er bl.a. begrundet i, at mens sikkerhedsrepræsentantens rolle og funktion er baseret på lovgivning, så er 31

33 tillidsrepræsentantens rolle og funktion baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Alligevel kan det konstateres, at der er en del tillidsrepræsentanter, som også samtidigt er sikkerhedsrepræsentanter. For hele LOområdets vedkommende drejer det sig om 14%. I tabel er der en oversigt over, i hvilket omfang den enkelte tillidsrepræsentant også er sikkerhedsrepræsentant, fordelt på de enkelte forbund Andel af sikkerhedsrepræsentanter, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Malerforbundet 15 Blik- og Rørarbejderforbundet 13 Dansk Jernbaneforbund 17 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 29 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 11 Dansk El-Forbund 9 Dansk Metal 17 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 11 Grafisk Forbund 18 Telekommunikationsforbundet 25 RBF 18 Dansk Funktionærforbund 15 Dansk Postforbund 17 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 17 Teknisk Landsforbund (TL) 10 TIB 24 Handel og Kontor (HK) 10 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 17 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 9 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 16 Spørgsmålet om medarbejdernes tilstedeværelse og deltagelse i aktie- eller anpartsselskabers bestyrelse har i mange år stået centralt på de faglige organisationers dagsorden. Mange arbejdspladser benytter stadig ikke den mulighed de har for at få repræsentation i bestyrelsen. I tabel er der en oversigt over, i hvilket omfang tillidsrepræsentanterne fra de enkelte forbund har sæde i bestyrelsen. Som det ses, er der en del af forbundene, hvor omkring hver 6. tillidsrepræsentant er bestyrelsesmedlem. 32

34 Andelen af medarbejderrepræsentanter i anparts- eller aktieselskabsbestyrelser, ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Malerforbundet 15 Blik- og Rørarbejderforbundet 12 Dansk Jernbaneforbund 9 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 2 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 24 Dansk El-Forbund 8 Dansk Metal 14 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 1 Grafisk Forbund 16 Telekommunikationsforbundet 1 RBF 10 Dansk Funktionærforbund 11 Dansk Postforbund 0 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 2 Teknisk Landsforbund (TL) 4 TIB 8 Handel og Kontor (HK) 4 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 7 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 0 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 7 I tabel er der spurgt til, om den enkelte har haft andre tillidsposter inden vedkommende blev tillidsrepræsentant. Som det ses, har 18% været sikkerhedsrepræsentanter inden de blev tillidsrepræsentanter, ligesom 17% tidligere har været suppleant for tillidsrepræsentanten. Samtidig er der dog 83%, som ikke har været suppleant, inden de selv blev tillidsrepræsentant Tidligere tillidsposter, procent Sikkerhedsrepræsentant 18 Bestyrelsesmedlem i den lokale klub 17 Tillidsposter i den lokale fagforening 7 Talsmand/kontaktperson 12 Suppleant for tillidsrepræsentanten 17 Medlem af udvalg i LO-amt/LO-sektion 2 Medlem af samarbejdsudvalg/virksomhedsnævn 12 Medarbejderrepræsentant i aktieselskabs-/anpartsselskabsbestyrelsen 1 33

35 Tidligere tillidsposter, procent Anden tillidspost 7 I tabel fås der et billede af, i hvilket omfang den enkelte starter som suppleant, inden han eller hun selv bliver tillidsrepræsentant. Tallene er fordelt på forbundsniveau Andelen af tidligere suppleanter for tillidsrepræsentanten ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Malerforbundet 7 Blik- og Rørarbejderforbundet 4 Dansk Jernbaneforbund 16 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 27 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 22 Dansk El-Forbund 10 Dansk Metal 10 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 25 Grafisk Forbund 13 Telekommunikationsforbundet 23 RBF 12 Dansk Funktionærforbund 11 Dansk Postforbund 13 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 17 Teknisk Landsforbund (TL) 15 TIB 11 Handel og Kontor (HK) 24 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 14 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 28 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 14 Gennemsnit 17 Spørgsmålet om, hvorvidt der tidligere har været en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er belyst igennem tabel % af samtlige tillidsrepræsentanter angiver, at der ikke tidligere var en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Der er dog store variationer imellem de enkelte forbund. Således er det blot 53% af PMF's nuværende tillidsrepræsentanter, som angiver, at der var en tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads, inden de selv trådte til. Forholdet kan sandsynligvis forklares ved, at PMF dækker et område med mange meget små arbejdspladser. 34

36 Andelen hvor der også tidligere var en tillidsrepræsentant ift. forbund Arbejdsfagligt forbund Procent Malerforbundet 82 Blik- og Rørarbejderforbundet 71 Dansk Jernbaneforbund 93 Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) 87 Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) 84 Dansk El-Forbund 81 Dansk Metal 79 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 77 Grafisk Forbund 81 Telekommunikationsforbundet 84 RBF 71 Dansk Funktionærforbund 78 Dansk Postforbund 93 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 53 Teknisk Landsforbund (TL) 73 TIB 78 Handel og Kontor (HK) 75 Kvindeligt Arbejder Forbund (KAD) 73 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 80 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 79 Gennemsnit 77 Motiverne til at blive tillidsrepræsentant kan være mange. Og forskellige fra forbund til forbund. I tabel er der redegjort for nogle af hovedårsagerne til, at man lader sig vælge. Som det fremgår, spiller det forhold, at kollegaerne opfordrer en til at lade sig vælge, en stor rolle for de fleste. 73% anfører dette som en af grundene til at lade sig vælge. Herudover ses det, at 10% af dem som har ladet sig vælge, angiver, at et af deres motiver var utilfredshed med forgængeren Motiver, procent For at sikre mine kollegaer bedre løn- og arbejdsvilkår 45 Fordi jeg var utilfreds med min forgænger 10 For at udvikle mig personligt 28 For at præge arbejdspladsen med mine egne politiske holdninger 13 For at få større indflydelse på min egen arbejdssituation(kendskab til regler m.v.) 40 Fordi der ikke var andre, der ville 28 35