NEWSLETTER Volume 2, No. 1 March 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEWSLETTER Volume 2, No. 1 March 2008"

Transkript

1 KOAP nyhedsbrev Nyhedsbrevet distribueres vedlagt en e- mail til de, der tilmelder sig via hjemmesiden Tidligere numre kan ligeledes findes der. Al henvendelse kan ske til redaktøren af nyhedsbrevet, Ane Søndergaard Thomsen, på Siden sidst Vi ønsker alle læsere et rigtigt godt nytår! og beklager samtidig den forsinkede start på Indhold: s. 1 Siden sidst s. 1 Overvejelser vedr. omstillingsprocesser i forbindelse med Kommunalreformen anno 2007 af Camilla S. F. Pedersen & Ninna Pedersen, begge BA Psych. Overvejelser vedr. omstillingsprocesser i forbindelse med Kommunalreformen anno 2007 Af Camilla S. F. Pedersen & Ninna Pedersen Kommunalreformen Den træder den nye kommunalreform i kraft, og kommunerne gennemgår som konsekvens heraf en omfattende strukturel omstillingsproces, som i betydelig grad vil påvirke de ansatte. For at sikre ensretning i omstillingsprocessen på landsplan, har regeringen vedtaget love, som angiver visse retningslinier. En af disse er Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen 1 hvoraf det fremgår, at medarbejderne ved kommunesammenlægningen skal følge opgaverne. Det betyder, at mange medarbejdere vil opleve at skulle skifte arbejdsplads eller indgå i nye arbejdsfællesskaber. Denne form for omstilling samt betydningen af en sådan, vil være fokus i nærværende synopsis. s. 9 Næste nummer Kommunerne håndterer sammenlægningsprocessen ved, at hver medarbejder af sin leder 1 Lov nr. 359 af 24/06/2005. Page 1 of 9

2 indkaldes til en kompetenceafklaring 2, som skal ligge til grund for medarbejderens stilling og arbejdsopgaver i den nye kommune. Medarbejderen er således ikke sikker på at beholde sin nuværende stilling og skal i en vis forstand retfærdiggøre sine evner for at beholde sine nuværende arbejdsopgaver. Det synes på baggrund af ovenstående, at kommunalreformen i praksis er kendetegnet ved følgende: Sikre dækningen af de forskellige arbejdsområder i de nye kommuner. Fokus på individer. Individorienteret forståelse af kompetencer og viden. Der tages således ikke højde for, at medarbejderens arbejde bliver udført i et arbejdsfællesskab, som ved omstillingsprocessen brydes op, og at dette kan have negative konsekvenser for såvel individet som for arbejdspladsen. Problemfelt I denne synopsis anlægges et socialpsykologisk perspektiv på ovennævnte omstillingsproces, idet det antages, at denne påvirker fundamentale socialpsykologiske processer, såsom gruppedynamik, social identitet og organisatorisk viden, hvilket i sidste ende kan problematisere udfaldet af omstillingsprocessen. Det er vores tese, at gruppedynamikker og social identitet har stor betydning for den organisatoriske viden, og dermed at en mængde viden kan risikeres at gå tabt pga. kommunalreformen, i det tilfælde medarbejdernes sociale identitet kraftigt berøres. Således håber vi at diskutere vigtigheden af også at medtænke disse aspekter for at opnå en succesfuld omstilling i kommunalreformen. Problemformulering Hvilke problematikker fremkommer, når social psykologisk viden anvendes i forhold til den omstillingsproces, der kendetegner den i gangværende kommunalreform? Hvad er en gruppe? Der eksisterer mange forskellige definitioner på grupper og mange forskellige niveauer at analysere grupper ud fra. Ifølge Homans (1967) 3 skal en gruppe defineres ud fra hyppigheden af den interaktion, der foregår mellem gruppens medlemmer. Således vil et 2http://www.kompetenceweb.dk/Om%20kompetenceafkl aring/hvad%20kan%20kompetenceafklaring%20- %20for%20medarbejderen%20og%20lederen.aspx 3 Til trods for at Homans overvejelser er af ældre dato, og at han beskriver en isoleret gruppe, er hans teori stadig relevant i forbindelse med gruppedynamikker. Page 2 of 9

3 antal personer blive defineret som en gruppe, hvis hyppigheden af interaktioner mellem disse er højere end og adskiller sig fra personernes interaktioner med andre. En gruppe er endvidere karakteriseret ved, at dens medlemmer interagerer og deler ressourcer med henblik på at nå et fælles mål, samt ved at medlemmerne i deres udveksling af ressourcer med andre uden for gruppen agerer som en samlet social enhed (Molm & Cook, 1995). Gruppen som et etableret socialt system indeholder normer og værdier for opnåelsen af det fælles mål samt adfærd og forudsætter, at medlemmernes interaktion og udveksling af ressourcer er gensidige (Homans, 1967). Når en gruppe dannes, begrænser medlemmernes adfærd sig aldrig til det første interaktionsmønster, der etableres. Det sociale liv i gruppen vil videreudvikle sig og medføre ændringer i individernes motiver. Hyppig interaktion mellem en gruppes medlemmer sandsynliggør dannelsen af venskaber (ibid.). Baseret på ovenstående kan det diskuteres, hvorvidt etablering af grupper blandt medarbejdere i de nye kommuner i begyndelsen vil finde sted, fordi medarbejderne skal løse deres arbejdsopgaver og efterleve ledelsens forventninger om effektivitet, hvilket bliver gruppens fælles mål. Det postuleres, at denne interaktion i begyndelsen primært vil være motiveret af medarbejderens behov for at løse en given opgave, men at motivationen med tiden vil ændres til værdien af relationen til de andre gruppemedlemmer. Fokus på grupper i de nye kommuner For organisationer, som ikke skal konkurrere med andre organisationer i forhold til produktivitet, vil formelle regler ofte være af ceremoniel karakter med det formål at legitimisere organisationens eksistens. Det daglige arbejde vil i stedet blive organiseret og ledet af uformelle strukturer (Nee & Ingram, 1998; Brunsson, 1989). Disse strukturer antages at være baseret på de sociale relationer i organisationen, hvorfor de grupper, som medarbejderne indgår i og de dertilhørende normer og værdier, er essentielle for organisationens struktur og økonomiske liv (Nee & Ingram, 1998). Da kommunerne umiddelbart tilhører denne type af organisationer, antages det, at dannelsen af grupper blandt medarbejderne bidrager til kommunernes økonomiske liv, hvorfor en fokusering på disse grupper bliver relevant. Selv og identitet Psykologiske teorier og studier af identitet og selv er dels mangfoldige og dels mere eller mindre kompatible, hvorfor en kort afklaring Page 3 of 9

4 af disse fænomener synes nødvendig, som grundlag for vores efterfølgende overvejelser. Således bør selv forstås som et udtryk for den reflektive proces et menneskes selvbevidsthed er, selvkoncept bør forstås som det spatiotemporale produkt af selv - herunder bl.a. de mange identiteter mennesket definerer sig selv efter, og identitet bør forstås som en del af selvkonceptet skabt af såvel individet som dets omgivelser fx sociale roller, tilhørsforhold o. lign. Identitet kan derfor forstås som den offentlige del af selvet, som placerer individet i det sociale rum (Gecas & Burke, 1995). Social identitet Af ovenstående fremgår det, at identitet må forstås som et interpersonelt fænomen. Ifølge Social Identity Theory dannes der i grupper et fælles selvkoncept, der afspejler gruppens værdier m.m., og dette selvkoncept udgør en del af individets selvkoncept, hvilket også kaldes social identitet, hvorfor sammenhængen mellem individets identitet og identiteten af de grupper individet tilhører bliver tydelig (ibid.; Hogg & Vaughan, 2002). Dette forhold gør sig gældende for alle arbejdsgrupper, hvorfor social identitet er relevant at belyse i forhold til kommunalreformen. Identitet i dag Idet identitet er et socialt fænomen, må det også være kontekstafhængigt, hvorfor identitetsdannelse i vores samfundsform i dag sker indenfor udprægede individualiserede og frie rammer. Samtidig betyder det, at identitet er et foranderligt fænomen. De identitetsmarkører, der tidligere var fremherskende i samfundet som fx familie og religion, er generelt ved at forsvinde. På grund af sådanne vilkår forstærkes behovet for at skabe identitet gennem arbejdet, idet mere individualistiske værdier som præstation og succes bliver identitetsskabende, hvorfor bekræftelse fra betydningsfulde andre kommer i centrum. Således skaber individet i dag i høj grad sig selv og sin egen identitet gennem praksis, hvilket betyder stor individuel frihed, men også usikkerhed (Collinson, 2003; Gecas & Burke, 1995). Identitet og vidensarbejde Den sociale identitet kan i dag forstås som en essentiel del af individets identitet, og endog af særlig betydning for vidensarbejdere 4. For det første karakteriseres vidensbaserede virksomheder af en flad ledelsesstruktur, bl.a. i form af selvstyrende teams, hvilket betyder, at medarbejderne ikke står direkte til regnskab for 4 Når vi bruger dette ord i synopsen henfører det specielt til ansatte i kommunernes forvaltninger. Page 4 of 9

5 ledelsen. I stedet ligger der et ansvar overfor gruppen, hvilket forstærker forholdet til arbejdsgruppen og dennes værdi, som således kommer til at spille en betydelig rolle for individets sociale identitet. Således er det individets selvkoncept og sociale identitet, idet sidstnævnte udspringer af gruppens identitet, der sætter rammerne for individets adfærd (Alvesson, 2000). For det andet er vidensarbejde et socialt konstrueret fænomen, idet det valideres gennem social anerkendelse. Derfor bliver relationer og interaktion centrale elementer af vidensarbejde, og at varetage disse sociale elementer lige så centralt, hvorfor gode sociale evner bliver vitale i vidensarbejde (Alvesson, 2001). For det tredje gælder det for vidensarbejdere, at disse udgør deres egen vigtigste arbejdsressource. Dermed ment, at vidensarbejdere i høj grad benytter sig af deres personlige intrapsykiske evner i forbindelse med deres arbejde i modsætning til fx bageren, der benytter en tillært fysisk teknik. Den sociale identitet er således en særdeles fremtrædende del af vidensarbejderens identitet og selv, hvorfor usikkerhed omkring denne selvsagt bliver problematisk. Idet der opstår usikkerhed herom, bliver en stabil identitetsfølelse særdeles vigtig, men en sådan er utopi, idet identitet er kontekstafhængig, hvorfor individets usikkerhed forstærkes (Collinson, 2003). Da individet samtidigt er en aktiv medskaber af sin identitet, vil dette med mange kræfter søge at beskytte denne, for at opretholde det meningsgivende og sammenhængsskabende element, identiteten giver til dets eksistens (Gecas & Burke, 1995). Vidensarbejdet er dog kendetegnet ved relationsafhængighed og uhåndgribelighed, hvilket besværliggør opnåelse og opretholdelse af en stabil identitet, hvorfor det ambivalente identitetsforhold i vidensarbejde forstærkes (Alvesson, 2001). Individet i kommunalreformen Som det fremgår i indledningen, er det således i forbindelse med kommunalreformen, at medarbejderen følger opgaven. Det betyder, at eksisterende arbejdsfællesskaber brydes op og nye dannes. Medtænkes i denne situation Social Identity Theory, bliver det tydeligt, at disse brud vil påvirke de eksisterende sociale identiteter og dermed den enkelte medarbejders identitet, hvorfor usikkerhed omkring identitet er sandsynlig. Medarbejderen placeres mere eller mindre ufrivilligt i en situation, hvor den eksisterende identitet fratages denne og hvor denne samtidig skal forholde sig til en ny arbejdsgruppe af stor fremtidig betydning. Kravet fra ledelsen om, at det nye arbejdsfællesskab skal fungere, nødvendiggør Page 5 of 9

6 dannelsen af en ny social identitet gennem opbygning af en ny arbejdskultur med nye regler, der skal etableres af det nye fællesskab. Således presses medarbejderen ud i en krævende psykisk situation præget af usikkerhed, hvorfor det er tvivlsomt, hvorvidt medarbejderne formår at udnytte deres respektive viden i forhold til aktuelle arbejdsopgaver. Tab af viden Viden residerer i den enkelte medarbejder, men antager en kollektiv karakter i både grupper og organisationer. I grupper opstår der uformelle systemer af viden, som ikke indgår i den formelle organisatoriske viden, men som er konstrueret gennem gruppemedlemmernes egne erfaringer og formidlet videre i gruppens sociale system (Tsaukas & Vladiomirou, 2001). Der eksisterer således en viden i gruppen, der er forskellig fra både viden hos den enkelte medarbejder og viden i organisationen, som den enkelte medarbejder kan trække på og til en vis grad er afhængig af i udførelsen af sit arbejde. Fokuseringen på medarbejdernes kompetencer i forbindelse med kommunalreformen synes at afspejle, at kommunerne anser viden for at høre til individet. Denne forståelse kan medføre, at medarbejderne mister dele af deres vidensgrundlag og grundlag for løsning af arbejdsopgaver, hvorfor også kommunerne risikerer at miste en del af deres produktivitet. Viden som værdi Relationer mellem individer er ifølge Social Exchange Theory karakteriseret ved en udveksling af værdifulde ressourcer. Individets vilje til at dele ud af sine ressourcer, det være sig fysiske eller personlige, er bestemt af individets forventning om gensidighed i relationen, som gør, at dets udgifter er lig med eller mindre end dets indtægter (Molm & Cook, 1995). I forhold til den strukturelle omstillingsproces i kommunalreformen, betyder dette, at relationerne mellem nye kollegaer som udgangspunkt kan antage en instrumentel karakter baseret på viden. Ledelsens krav skal imødekommes, hvilket primært sker gennem vidensdeling. At viden udgør den ressource, som relationerne primært bygger på, er et problem, når det holdes for øje, at medarbejderne i de nye kommuner er placeret på baggrund af deres kompetencer og viden. Viden udgør medarbejderens værdi, og vidensdeling kan således overflødiggøre medarbejderen, hvorfor denne ikke kan være sikker på at beholde sin nuværende stilling, men risikerer at blive flyttet igen til andre afdelinger (Bock et al., 2005). Det kan derfor diskuteres, om den Page 6 of 9

7 enkelte medarbejder vil føle modvilje mod at dele af sin viden og kun deler af den ved direkte henvendelse fra andre, hvorfor dannelsen af en gruppe problematiseres. Vidensdeling som redskab Organisatorisk viden afhænger af medarbejdernes vilje til at dele af deres viden, og ønsket om at tilhøre en bestemt gruppe bestemmer medarbejderes vilje til dette. Jo større ønsket er, og jo mere betydningsfuld en gruppe er for individet, jo større vil villigheden være til at dele sin viden med andre medlemmer af gruppen (Bock et al., 2005). Forventningen om gensidighed i relationen kan tænkes at modarbejde vidensdeling blandt medarbejdere, som endnu ikke har dannet en gruppe. Dette bl.a. fordi, den manglende gruppe med dertil hørende regler for vidensdeling endnu ikke er etableret, hvorfor den enkelte medarbejder kan være usikker på, om andre vil dele af deres viden og således vil befinde sig i et konkurrerende forhold til kollegaerne. change (Follett, 1942b, p. 99) 5. På denne måde kan en medarbejder få en central og værdifuld rolle i gruppen og reelt profitere af at dele sin viden med andre, hvilket øger sandsynligheden for, at de andre medlemmer af gruppen vil dele deres viden med denne medarbejder. Involvering I forbindelse med håndtering af forandring i organisationer pointerer Heller (1976) 6, at handling mod fælles forståelser og intern overensstemmelse er nødvendig for et positivt udfald. Ledelsesstyret omplacering af medarbejdere, som det praktiseres i forbindelse med kommunalreformen, er således problematisk, idet der forud for forandringerne ikke i organisationen er søgt den viden, der vil føre til det bedste alternativ. For netop vidensbaserede organisationer, er involvering af medarbejderne i relevante spørgsmål betydningsfuldt, da medarbejderne for det første besidder vigtig individuel viden omkring deres arbejdsområder, og for det andet for at undgå demotivering, da disse i stor udstrækning er selvforvaltende i deres arbejde Et alternativ til ovenstående kan være, at medarbejderne deler af deres viden for at facilitere et fællesskab. En sådan handling kan medføre, at en medarbejder placeres i en position karakteriseret ved magt, idet magt kan 5 Også Follett er af ældre dato, men overvejelserne stadig relevante. defineres som simply the ability to make 6 Hellers overvejelser kan kritiseres for at være af ældre dato, men synes i disse tider præget af forandring things happen, to be a causal agent, to initiate stadig relevant specielt set i lyset af forvaltningen af kommunalreformen. Page 7 of 9

8 og således uvante med top styring. Dette stemmer overens med overvejelser omkring magt, som betoner ledelsens involvering af medarbejdere med det mål at styrke organisationen og gøre den til et beriget hele. Heri ligger implicit en respekt for individet som funktionel værdi, hvorfor alle parter søges tilfredsstillet gennem indflydelse. Således er der ikke tale om magt over, men om magt med (Follett, 1942b). Konflikter bør i denne henseende ses som udtryk for forskellighed og som problemer, hvis løsning kan udvikle organisationen i en positiv retning. Dette resultat implicerer skabelse af en konstruktiv tredje vej; en integration af alles ønsker, hvilket ofte er muligt. Dominans og kompromis er således ikke ønskelige håndteringsstrategier, derimod er det vigtigt med bl.a. tydelighed omkring konflikter, hvilket stiller krav til organisationens struktur og sociale fungeren. Dermed kan konflikter forstås som positive for organisationer, idet de opfordrer til samspil mellem de implicerede parter samt en følelse af medansvar (Follett, 1942a). overvejelser omkring kommunalsammenlægningen og om omstilling i organisationer generelt. Et af de emner, der springer mest i øjnene er nødvendigheden af, som ledelse, at varetage medarbejdernes psykosociale forhold fx i form af medinddragelse i relevante sager og ikke mindst ved fokusering på dannelsen af de nye arbejdsfællesskaber, de ansatte skal fungere under i fremtiden. Dette er punkter, som både kommunerne og staten ser ud til at negligere i kommunalreformen, hvilket vil kunne få betydelige fremtidige konsekvenser for såvel medarbejdere som det arbejde, der ønskes udført i de nye kommuner. Sammenfattende På baggrund af de teoretiske overvejelser omkring bl.a. gruppedynamikker, social identitet, organisatorisk viden m.m. som ovenstående er blevet præsenteret og sat i relation til hinanden, fremkommer en mængde nye interessante Page 8 of 9

9 Litteraturliste Follett, M. P. (1942a). Constructive conflict. I: Metcalf & Urwick. Dynamic Administration. The Collected Papers of Mary Parker Follett. Harper & Brothers, Pupl. Follett, M. P. (1942b). Power. I: Metcalf & Urwick. Dynamic Administration. The Collected Papers of Mary Parker Follett. Harper & Brothers, Pupl. Homans, G. (1967). Menneskegruppen. Paludans fiolbibliotek. Heller, F. A. (1976). Group Feedback Analysis as a Method of Action Research. I: Clark, A. W. Experimenting with Organizational Life. Plenum Press. Referenceliste Bock, G.; Zmud, R. W.; Kim, Y.; Lee, J; (2005). Behavioral Intention Formation in Knowledge Sharing: Examining the Roles of Extrinsic Motivators, Social-psychological Forces and Organizational Climate. MIS Quarterly, Vol. 29 No. 1, pp Collinson, D. L. (2003). Identities and Insecurities: Selves at Work. Organization, Aug 10(3), pp Hogg, M. A. & Vaughan, S. M. (2002). Social Psychology (3rd ed.). Edinburgh: Pearson & Prentice Hall. Brunsson, N. (1989). The Organization of Hypocrisy. Chichester: John Wiley & Sons. Nee, V. & Ingram, P. (1998). Embeddedness and Beyond: Institutions, Exchange, and Social Structure. I: Brinton, M. C. & Nee, V. (ed). The New Institutionalism in Sociology. Stanford University Press. Alvesson, M. (2000). Social identity and the problem of loyality in Knowledgeintensive companies. Journal of management studies. 37:8, Alvesson, M. (2001). Knowledge work: Ambiguity, image and identity. Human Relations. Volume 54 (7): London: Sage Publications GLÆD JER! Næste nummer vil bl.a. indeholde spændende nyt om KOAP s konferencedag 2008 Tsaukas, H. & Vladiomirou, E. (2001). What is organizational Knowledge? Journal of management studies. 38:7. pp Gecas, V. & Burke, P. J. (1995). Self and Identity. I: Cook, K. S., Fine, G. A. & House, J. S. Sociological Perspectives on Social Psychology. Allyn and Bacon. Molm, L. D. & Cook, K. S. (1995). Social Exchange and Exchange Networks. I: Cook, K. S., Fine, G. A. & House, J. S. Sociological Perspectives on Social Psychology. Allyn and Bacon. Næste nummer af nyhedsbrevet forventes i maj måned. Forslag til artikler modtages gerne. Page 9 of 9

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN

KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.

Læs mere

Holdninger, værdier og frivillige

Holdninger, værdier og frivillige Holdninger, værdier og frivillige Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, forfatter, mor, kristen, frivillig Frivillighed i dag Der er mange foreninger (ca 100.000) Man er med i en periode Der skal være kort

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

INTEGRATION. Synopsis i KOAP 2006

INTEGRATION. Synopsis i KOAP 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Integration 1 Viden 2 Identitet 3 Strategier og motivation i integrationsfasen 3 Nye skemata 5 Kognitiv dissonans 5 Kultur og social identitet 6 Loyalitet 7 Den moderne organisationskultur

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Ledelse af frivillige V/ Rie Frilund Skårhøj Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 240 kr. Ledelse - nogle overordnede perspektiver Ledelse - to veje Udfører

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING

LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING LEDELSE I SPÆNDINGSFELTET MELLEM OPLØSNING OG OPBYGNING - et ledelsesværktøj til håndtering af en kaotisk situation Udarbejdet i et samarbejde mellem amterne i regi af Handleplan for udvikling af ledelse

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Improvement Science. Skab vilje, ideer og handling

Improvement Science. Skab vilje, ideer og handling Improvement Science Skab vilje, ideer og handling Improvement Science Hvordan hænger det hele sammen? Forbedringsmodellen 10% 8% Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring?

Læs mere

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune

Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00

Læs mere

TekSam Årsdag v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

TekSam Årsdag v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSam Årsdag 2016 v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program: Teamets sociale kapital: Hvad er social kapital? Hvad karakteriserer teamets

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.

Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad

Læs mere

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen?

Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Workshop nr 311 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Inger Marie Wiegman: IMW@teamarbejdsliv.dk

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Skal vi betale for ildsjælen?

Skal vi betale for ildsjælen? Skal vi betale for ildsjælen? V/ Rie Frilund Skårhøj Sociolog, foredragsholder og konsulent i Ledfrivllige.dk Grundlægger og bestyrelsesmedlem i Foreningen RETRO Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 240

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013) Performance : 3,84 (3,79) Importance : 3,90 (3,94) Respondenter : 414 (360) Organisation 3,53 (3,38) 5.0 Økonomi 3,84 (3,68) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,03 (3,98) 3.0 Kunder / Foreninger / Samarbejdspa 3,66

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer At mestre IT-forandringerne Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer Louise Harder Fischer Phd. fellow - ITU Universitetet 2015 Ekstern forsknings partner, Jabra 2013 Ekstern lektor i IT-forandringsledelse

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere