NEWSLETTER Volume 2, No. 1 March 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEWSLETTER Volume 2, No. 1 March 2008"

Transkript

1 KOAP nyhedsbrev Nyhedsbrevet distribueres vedlagt en e- mail til de, der tilmelder sig via hjemmesiden Tidligere numre kan ligeledes findes der. Al henvendelse kan ske til redaktøren af nyhedsbrevet, Ane Søndergaard Thomsen, på Siden sidst Vi ønsker alle læsere et rigtigt godt nytår! og beklager samtidig den forsinkede start på Indhold: s. 1 Siden sidst s. 1 Overvejelser vedr. omstillingsprocesser i forbindelse med Kommunalreformen anno 2007 af Camilla S. F. Pedersen & Ninna Pedersen, begge BA Psych. Overvejelser vedr. omstillingsprocesser i forbindelse med Kommunalreformen anno 2007 Af Camilla S. F. Pedersen & Ninna Pedersen Kommunalreformen Den træder den nye kommunalreform i kraft, og kommunerne gennemgår som konsekvens heraf en omfattende strukturel omstillingsproces, som i betydelig grad vil påvirke de ansatte. For at sikre ensretning i omstillingsprocessen på landsplan, har regeringen vedtaget love, som angiver visse retningslinier. En af disse er Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen 1 hvoraf det fremgår, at medarbejderne ved kommunesammenlægningen skal følge opgaverne. Det betyder, at mange medarbejdere vil opleve at skulle skifte arbejdsplads eller indgå i nye arbejdsfællesskaber. Denne form for omstilling samt betydningen af en sådan, vil være fokus i nærværende synopsis. s. 9 Næste nummer Kommunerne håndterer sammenlægningsprocessen ved, at hver medarbejder af sin leder 1 Lov nr. 359 af 24/06/2005. Page 1 of 9

2 indkaldes til en kompetenceafklaring 2, som skal ligge til grund for medarbejderens stilling og arbejdsopgaver i den nye kommune. Medarbejderen er således ikke sikker på at beholde sin nuværende stilling og skal i en vis forstand retfærdiggøre sine evner for at beholde sine nuværende arbejdsopgaver. Det synes på baggrund af ovenstående, at kommunalreformen i praksis er kendetegnet ved følgende: Sikre dækningen af de forskellige arbejdsområder i de nye kommuner. Fokus på individer. Individorienteret forståelse af kompetencer og viden. Der tages således ikke højde for, at medarbejderens arbejde bliver udført i et arbejdsfællesskab, som ved omstillingsprocessen brydes op, og at dette kan have negative konsekvenser for såvel individet som for arbejdspladsen. Problemfelt I denne synopsis anlægges et socialpsykologisk perspektiv på ovennævnte omstillingsproces, idet det antages, at denne påvirker fundamentale socialpsykologiske processer, såsom gruppedynamik, social identitet og organisatorisk viden, hvilket i sidste ende kan problematisere udfaldet af omstillingsprocessen. Det er vores tese, at gruppedynamikker og social identitet har stor betydning for den organisatoriske viden, og dermed at en mængde viden kan risikeres at gå tabt pga. kommunalreformen, i det tilfælde medarbejdernes sociale identitet kraftigt berøres. Således håber vi at diskutere vigtigheden af også at medtænke disse aspekter for at opnå en succesfuld omstilling i kommunalreformen. Problemformulering Hvilke problematikker fremkommer, når social psykologisk viden anvendes i forhold til den omstillingsproces, der kendetegner den i gangværende kommunalreform? Hvad er en gruppe? Der eksisterer mange forskellige definitioner på grupper og mange forskellige niveauer at analysere grupper ud fra. Ifølge Homans (1967) 3 skal en gruppe defineres ud fra hyppigheden af den interaktion, der foregår mellem gruppens medlemmer. Således vil et 2http://www.kompetenceweb.dk/Om%20kompetenceafkl aring/hvad%20kan%20kompetenceafklaring%20- %20for%20medarbejderen%20og%20lederen.aspx 3 Til trods for at Homans overvejelser er af ældre dato, og at han beskriver en isoleret gruppe, er hans teori stadig relevant i forbindelse med gruppedynamikker. Page 2 of 9

3 antal personer blive defineret som en gruppe, hvis hyppigheden af interaktioner mellem disse er højere end og adskiller sig fra personernes interaktioner med andre. En gruppe er endvidere karakteriseret ved, at dens medlemmer interagerer og deler ressourcer med henblik på at nå et fælles mål, samt ved at medlemmerne i deres udveksling af ressourcer med andre uden for gruppen agerer som en samlet social enhed (Molm & Cook, 1995). Gruppen som et etableret socialt system indeholder normer og værdier for opnåelsen af det fælles mål samt adfærd og forudsætter, at medlemmernes interaktion og udveksling af ressourcer er gensidige (Homans, 1967). Når en gruppe dannes, begrænser medlemmernes adfærd sig aldrig til det første interaktionsmønster, der etableres. Det sociale liv i gruppen vil videreudvikle sig og medføre ændringer i individernes motiver. Hyppig interaktion mellem en gruppes medlemmer sandsynliggør dannelsen af venskaber (ibid.). Baseret på ovenstående kan det diskuteres, hvorvidt etablering af grupper blandt medarbejdere i de nye kommuner i begyndelsen vil finde sted, fordi medarbejderne skal løse deres arbejdsopgaver og efterleve ledelsens forventninger om effektivitet, hvilket bliver gruppens fælles mål. Det postuleres, at denne interaktion i begyndelsen primært vil være motiveret af medarbejderens behov for at løse en given opgave, men at motivationen med tiden vil ændres til værdien af relationen til de andre gruppemedlemmer. Fokus på grupper i de nye kommuner For organisationer, som ikke skal konkurrere med andre organisationer i forhold til produktivitet, vil formelle regler ofte være af ceremoniel karakter med det formål at legitimisere organisationens eksistens. Det daglige arbejde vil i stedet blive organiseret og ledet af uformelle strukturer (Nee & Ingram, 1998; Brunsson, 1989). Disse strukturer antages at være baseret på de sociale relationer i organisationen, hvorfor de grupper, som medarbejderne indgår i og de dertilhørende normer og værdier, er essentielle for organisationens struktur og økonomiske liv (Nee & Ingram, 1998). Da kommunerne umiddelbart tilhører denne type af organisationer, antages det, at dannelsen af grupper blandt medarbejderne bidrager til kommunernes økonomiske liv, hvorfor en fokusering på disse grupper bliver relevant. Selv og identitet Psykologiske teorier og studier af identitet og selv er dels mangfoldige og dels mere eller mindre kompatible, hvorfor en kort afklaring Page 3 of 9

4 af disse fænomener synes nødvendig, som grundlag for vores efterfølgende overvejelser. Således bør selv forstås som et udtryk for den reflektive proces et menneskes selvbevidsthed er, selvkoncept bør forstås som det spatiotemporale produkt af selv - herunder bl.a. de mange identiteter mennesket definerer sig selv efter, og identitet bør forstås som en del af selvkonceptet skabt af såvel individet som dets omgivelser fx sociale roller, tilhørsforhold o. lign. Identitet kan derfor forstås som den offentlige del af selvet, som placerer individet i det sociale rum (Gecas & Burke, 1995). Social identitet Af ovenstående fremgår det, at identitet må forstås som et interpersonelt fænomen. Ifølge Social Identity Theory dannes der i grupper et fælles selvkoncept, der afspejler gruppens værdier m.m., og dette selvkoncept udgør en del af individets selvkoncept, hvilket også kaldes social identitet, hvorfor sammenhængen mellem individets identitet og identiteten af de grupper individet tilhører bliver tydelig (ibid.; Hogg & Vaughan, 2002). Dette forhold gør sig gældende for alle arbejdsgrupper, hvorfor social identitet er relevant at belyse i forhold til kommunalreformen. Identitet i dag Idet identitet er et socialt fænomen, må det også være kontekstafhængigt, hvorfor identitetsdannelse i vores samfundsform i dag sker indenfor udprægede individualiserede og frie rammer. Samtidig betyder det, at identitet er et foranderligt fænomen. De identitetsmarkører, der tidligere var fremherskende i samfundet som fx familie og religion, er generelt ved at forsvinde. På grund af sådanne vilkår forstærkes behovet for at skabe identitet gennem arbejdet, idet mere individualistiske værdier som præstation og succes bliver identitetsskabende, hvorfor bekræftelse fra betydningsfulde andre kommer i centrum. Således skaber individet i dag i høj grad sig selv og sin egen identitet gennem praksis, hvilket betyder stor individuel frihed, men også usikkerhed (Collinson, 2003; Gecas & Burke, 1995). Identitet og vidensarbejde Den sociale identitet kan i dag forstås som en essentiel del af individets identitet, og endog af særlig betydning for vidensarbejdere 4. For det første karakteriseres vidensbaserede virksomheder af en flad ledelsesstruktur, bl.a. i form af selvstyrende teams, hvilket betyder, at medarbejderne ikke står direkte til regnskab for 4 Når vi bruger dette ord i synopsen henfører det specielt til ansatte i kommunernes forvaltninger. Page 4 of 9

5 ledelsen. I stedet ligger der et ansvar overfor gruppen, hvilket forstærker forholdet til arbejdsgruppen og dennes værdi, som således kommer til at spille en betydelig rolle for individets sociale identitet. Således er det individets selvkoncept og sociale identitet, idet sidstnævnte udspringer af gruppens identitet, der sætter rammerne for individets adfærd (Alvesson, 2000). For det andet er vidensarbejde et socialt konstrueret fænomen, idet det valideres gennem social anerkendelse. Derfor bliver relationer og interaktion centrale elementer af vidensarbejde, og at varetage disse sociale elementer lige så centralt, hvorfor gode sociale evner bliver vitale i vidensarbejde (Alvesson, 2001). For det tredje gælder det for vidensarbejdere, at disse udgør deres egen vigtigste arbejdsressource. Dermed ment, at vidensarbejdere i høj grad benytter sig af deres personlige intrapsykiske evner i forbindelse med deres arbejde i modsætning til fx bageren, der benytter en tillært fysisk teknik. Den sociale identitet er således en særdeles fremtrædende del af vidensarbejderens identitet og selv, hvorfor usikkerhed omkring denne selvsagt bliver problematisk. Idet der opstår usikkerhed herom, bliver en stabil identitetsfølelse særdeles vigtig, men en sådan er utopi, idet identitet er kontekstafhængig, hvorfor individets usikkerhed forstærkes (Collinson, 2003). Da individet samtidigt er en aktiv medskaber af sin identitet, vil dette med mange kræfter søge at beskytte denne, for at opretholde det meningsgivende og sammenhængsskabende element, identiteten giver til dets eksistens (Gecas & Burke, 1995). Vidensarbejdet er dog kendetegnet ved relationsafhængighed og uhåndgribelighed, hvilket besværliggør opnåelse og opretholdelse af en stabil identitet, hvorfor det ambivalente identitetsforhold i vidensarbejde forstærkes (Alvesson, 2001). Individet i kommunalreformen Som det fremgår i indledningen, er det således i forbindelse med kommunalreformen, at medarbejderen følger opgaven. Det betyder, at eksisterende arbejdsfællesskaber brydes op og nye dannes. Medtænkes i denne situation Social Identity Theory, bliver det tydeligt, at disse brud vil påvirke de eksisterende sociale identiteter og dermed den enkelte medarbejders identitet, hvorfor usikkerhed omkring identitet er sandsynlig. Medarbejderen placeres mere eller mindre ufrivilligt i en situation, hvor den eksisterende identitet fratages denne og hvor denne samtidig skal forholde sig til en ny arbejdsgruppe af stor fremtidig betydning. Kravet fra ledelsen om, at det nye arbejdsfællesskab skal fungere, nødvendiggør Page 5 of 9

6 dannelsen af en ny social identitet gennem opbygning af en ny arbejdskultur med nye regler, der skal etableres af det nye fællesskab. Således presses medarbejderen ud i en krævende psykisk situation præget af usikkerhed, hvorfor det er tvivlsomt, hvorvidt medarbejderne formår at udnytte deres respektive viden i forhold til aktuelle arbejdsopgaver. Tab af viden Viden residerer i den enkelte medarbejder, men antager en kollektiv karakter i både grupper og organisationer. I grupper opstår der uformelle systemer af viden, som ikke indgår i den formelle organisatoriske viden, men som er konstrueret gennem gruppemedlemmernes egne erfaringer og formidlet videre i gruppens sociale system (Tsaukas & Vladiomirou, 2001). Der eksisterer således en viden i gruppen, der er forskellig fra både viden hos den enkelte medarbejder og viden i organisationen, som den enkelte medarbejder kan trække på og til en vis grad er afhængig af i udførelsen af sit arbejde. Fokuseringen på medarbejdernes kompetencer i forbindelse med kommunalreformen synes at afspejle, at kommunerne anser viden for at høre til individet. Denne forståelse kan medføre, at medarbejderne mister dele af deres vidensgrundlag og grundlag for løsning af arbejdsopgaver, hvorfor også kommunerne risikerer at miste en del af deres produktivitet. Viden som værdi Relationer mellem individer er ifølge Social Exchange Theory karakteriseret ved en udveksling af værdifulde ressourcer. Individets vilje til at dele ud af sine ressourcer, det være sig fysiske eller personlige, er bestemt af individets forventning om gensidighed i relationen, som gør, at dets udgifter er lig med eller mindre end dets indtægter (Molm & Cook, 1995). I forhold til den strukturelle omstillingsproces i kommunalreformen, betyder dette, at relationerne mellem nye kollegaer som udgangspunkt kan antage en instrumentel karakter baseret på viden. Ledelsens krav skal imødekommes, hvilket primært sker gennem vidensdeling. At viden udgør den ressource, som relationerne primært bygger på, er et problem, når det holdes for øje, at medarbejderne i de nye kommuner er placeret på baggrund af deres kompetencer og viden. Viden udgør medarbejderens værdi, og vidensdeling kan således overflødiggøre medarbejderen, hvorfor denne ikke kan være sikker på at beholde sin nuværende stilling, men risikerer at blive flyttet igen til andre afdelinger (Bock et al., 2005). Det kan derfor diskuteres, om den Page 6 of 9

7 enkelte medarbejder vil føle modvilje mod at dele af sin viden og kun deler af den ved direkte henvendelse fra andre, hvorfor dannelsen af en gruppe problematiseres. Vidensdeling som redskab Organisatorisk viden afhænger af medarbejdernes vilje til at dele af deres viden, og ønsket om at tilhøre en bestemt gruppe bestemmer medarbejderes vilje til dette. Jo større ønsket er, og jo mere betydningsfuld en gruppe er for individet, jo større vil villigheden være til at dele sin viden med andre medlemmer af gruppen (Bock et al., 2005). Forventningen om gensidighed i relationen kan tænkes at modarbejde vidensdeling blandt medarbejdere, som endnu ikke har dannet en gruppe. Dette bl.a. fordi, den manglende gruppe med dertil hørende regler for vidensdeling endnu ikke er etableret, hvorfor den enkelte medarbejder kan være usikker på, om andre vil dele af deres viden og således vil befinde sig i et konkurrerende forhold til kollegaerne. change (Follett, 1942b, p. 99) 5. På denne måde kan en medarbejder få en central og værdifuld rolle i gruppen og reelt profitere af at dele sin viden med andre, hvilket øger sandsynligheden for, at de andre medlemmer af gruppen vil dele deres viden med denne medarbejder. Involvering I forbindelse med håndtering af forandring i organisationer pointerer Heller (1976) 6, at handling mod fælles forståelser og intern overensstemmelse er nødvendig for et positivt udfald. Ledelsesstyret omplacering af medarbejdere, som det praktiseres i forbindelse med kommunalreformen, er således problematisk, idet der forud for forandringerne ikke i organisationen er søgt den viden, der vil føre til det bedste alternativ. For netop vidensbaserede organisationer, er involvering af medarbejderne i relevante spørgsmål betydningsfuldt, da medarbejderne for det første besidder vigtig individuel viden omkring deres arbejdsområder, og for det andet for at undgå demotivering, da disse i stor udstrækning er selvforvaltende i deres arbejde Et alternativ til ovenstående kan være, at medarbejderne deler af deres viden for at facilitere et fællesskab. En sådan handling kan medføre, at en medarbejder placeres i en position karakteriseret ved magt, idet magt kan 5 Også Follett er af ældre dato, men overvejelserne stadig relevante. defineres som simply the ability to make 6 Hellers overvejelser kan kritiseres for at være af ældre dato, men synes i disse tider præget af forandring things happen, to be a causal agent, to initiate stadig relevant specielt set i lyset af forvaltningen af kommunalreformen. Page 7 of 9

8 og således uvante med top styring. Dette stemmer overens med overvejelser omkring magt, som betoner ledelsens involvering af medarbejdere med det mål at styrke organisationen og gøre den til et beriget hele. Heri ligger implicit en respekt for individet som funktionel værdi, hvorfor alle parter søges tilfredsstillet gennem indflydelse. Således er der ikke tale om magt over, men om magt med (Follett, 1942b). Konflikter bør i denne henseende ses som udtryk for forskellighed og som problemer, hvis løsning kan udvikle organisationen i en positiv retning. Dette resultat implicerer skabelse af en konstruktiv tredje vej; en integration af alles ønsker, hvilket ofte er muligt. Dominans og kompromis er således ikke ønskelige håndteringsstrategier, derimod er det vigtigt med bl.a. tydelighed omkring konflikter, hvilket stiller krav til organisationens struktur og sociale fungeren. Dermed kan konflikter forstås som positive for organisationer, idet de opfordrer til samspil mellem de implicerede parter samt en følelse af medansvar (Follett, 1942a). overvejelser omkring kommunalsammenlægningen og om omstilling i organisationer generelt. Et af de emner, der springer mest i øjnene er nødvendigheden af, som ledelse, at varetage medarbejdernes psykosociale forhold fx i form af medinddragelse i relevante sager og ikke mindst ved fokusering på dannelsen af de nye arbejdsfællesskaber, de ansatte skal fungere under i fremtiden. Dette er punkter, som både kommunerne og staten ser ud til at negligere i kommunalreformen, hvilket vil kunne få betydelige fremtidige konsekvenser for såvel medarbejdere som det arbejde, der ønskes udført i de nye kommuner. Sammenfattende På baggrund af de teoretiske overvejelser omkring bl.a. gruppedynamikker, social identitet, organisatorisk viden m.m. som ovenstående er blevet præsenteret og sat i relation til hinanden, fremkommer en mængde nye interessante Page 8 of 9

9 Litteraturliste Follett, M. P. (1942a). Constructive conflict. I: Metcalf & Urwick. Dynamic Administration. The Collected Papers of Mary Parker Follett. Harper & Brothers, Pupl. Follett, M. P. (1942b). Power. I: Metcalf & Urwick. Dynamic Administration. The Collected Papers of Mary Parker Follett. Harper & Brothers, Pupl. Homans, G. (1967). Menneskegruppen. Paludans fiolbibliotek. Heller, F. A. (1976). Group Feedback Analysis as a Method of Action Research. I: Clark, A. W. Experimenting with Organizational Life. Plenum Press. Referenceliste Bock, G.; Zmud, R. W.; Kim, Y.; Lee, J; (2005). Behavioral Intention Formation in Knowledge Sharing: Examining the Roles of Extrinsic Motivators, Social-psychological Forces and Organizational Climate. MIS Quarterly, Vol. 29 No. 1, pp Collinson, D. L. (2003). Identities and Insecurities: Selves at Work. Organization, Aug 10(3), pp Hogg, M. A. & Vaughan, S. M. (2002). Social Psychology (3rd ed.). Edinburgh: Pearson & Prentice Hall. Brunsson, N. (1989). The Organization of Hypocrisy. Chichester: John Wiley & Sons. Nee, V. & Ingram, P. (1998). Embeddedness and Beyond: Institutions, Exchange, and Social Structure. I: Brinton, M. C. & Nee, V. (ed). The New Institutionalism in Sociology. Stanford University Press. Alvesson, M. (2000). Social identity and the problem of loyality in Knowledgeintensive companies. Journal of management studies. 37:8, Alvesson, M. (2001). Knowledge work: Ambiguity, image and identity. Human Relations. Volume 54 (7): London: Sage Publications GLÆD JER! Næste nummer vil bl.a. indeholde spændende nyt om KOAP s konferencedag 2008 Tsaukas, H. & Vladiomirou, E. (2001). What is organizational Knowledge? Journal of management studies. 38:7. pp Gecas, V. & Burke, P. J. (1995). Self and Identity. I: Cook, K. S., Fine, G. A. & House, J. S. Sociological Perspectives on Social Psychology. Allyn and Bacon. Molm, L. D. & Cook, K. S. (1995). Social Exchange and Exchange Networks. I: Cook, K. S., Fine, G. A. & House, J. S. Sociological Perspectives on Social Psychology. Allyn and Bacon. Næste nummer af nyhedsbrevet forventes i maj måned. Forslag til artikler modtages gerne. Page 9 of 9

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet BA Projekter i organisation 6. December 2011 Bo H. Eriksen/Frank Brandt Kristensen Institut for Marketing & Management www.sdu.dk/sod www.sdu.dk/iim 1 Emner D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

det stod der i brochuren.

det stod der i brochuren. Konflikthåndtering det stod der i brochuren. Dette års nok største konflikt mellem lærerne og KL er et klassisk eksempel på, hvordan en fredelig uoverensstemmelse eskalerer til en situation, hvor de implicerede

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Gruppen og organisationen som psykologisk subjekt. Ane Søndergaard Thomsen Aalborg Universitet, Institut for kommunikation, Psykologi

Gruppen og organisationen som psykologisk subjekt. Ane Søndergaard Thomsen Aalborg Universitet, Institut for kommunikation, Psykologi Ane Søndergaard Thomsen Aalborg Universitet, Institut for kommunikation, Psykologi November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering... 1 1.2. Struktur... 1 2. Diskussion af

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

UDDANNELSE ID-MANAGEMENT

UDDANNELSE ID-MANAGEMENT ID-MANAGEMENT UDDANNELSE Et tilfredsstillende og meningsfyldt liv forudsætter, at vi er i stand til at tage lederskabet i vores egen personlige tilværelse. For at kunne gøre dette må vi have en veldefineret

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skal vi betale for ildsjælen?

Skal vi betale for ildsjælen? Skal vi betale for ildsjælen? V/ Rie Frilund Skårhøj Sociolog, foredragsholder og konsulent i Ledfrivllige.dk Grundlægger og bestyrelsesmedlem i Foreningen RETRO Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 240

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Tre ledelsestilgange til frivillige Den instruerende (uddelegerende, top-down, ringe mulighed for medejerskab, høj

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE Niels-Henrik Sørensen Cand. Psych. Aut. Post. Grad. Narrative Therapy EMCC Certificeret Systemisk Coach Multiteoretisk organisationspsykologiske KOK konsulent Ekstern lektor CBS, Cand. Merc. Psych MOTIVATION

Læs mere