Jord og jordforurening. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Transkript

1 Jord og jordforurening - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg

2 3 Jord og jordforurening samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord og jordforurening samt ressourceforbrug i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Jord og jordforurening samt Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN

3

4 5 Jord og jordforurening samt Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Lovgrundlag 13 Metode for undersøgelserne 15 Jord og jordforurening Ressourceforbrug og affald Eksisterende forhold 17 Områdeklassificerede arealer 17 V1- og V2-kortlagte arealer 17 Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv 19 Opfyldninger, vandhuller, søer mv. 20 Støjvolde 21 Generelt forureningsniveau langs veje 22 Generelt forureningsniveau langs jernbaner 22 Ukendte/ikke-kortlagte forureninger 25 Supplerende undersøgelser 25 Jordmængder og jordhåndtering 27 Mængder af blødbund 29 Forurenede jordmængder 31 Anvendelse og deponering af overskudsjord 34 Forurenet rabatjord fra krydsende vejanlæg 34 Forurenet jord fra oprensning af forurenede lokaliteter 36 Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse 37 Jordbalance 39 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 45 Forurenede og potentielt forurenede arealer 45 Ukendte/ikke kortlagte forureninger 46 Risiko for forurening 47 Ressourceforbrug og affald 47 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 53 Risiko for forurening Ressourceforbrug og affald alternativet 55 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 57 Referencer 58 Bilag 61

5

6 7 Jord og jordforurening samt Indledning Indledning Fagnotatet omhandler jord, jordhåndtering og jordforureningsmæssige aspekter samt materialeforbrug og producerede affaldstyper i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Orehoved og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. I notatet beskrives de eksisterende forhold vedrørende forurenede og potentielt forurenede arealer og lokaliteter langs Sydbanen. De overordnede jordhåndteringsmæssige aspekter i projektet er beskrevet, herunder jordmængder, som skal afgraves, genindbygges eller bortskaffes. Endvidere er der foretaget vurderinger af eventuelle jordforureningers miljøkonsekvenser i forbindelse med anlægsfasen og driftsfasen. Tilsvarende er gjort med hensyn til materialeforbrug og affaldsproduktion. Endelig er der stillet forslag til forureningsforebyggende foranstaltninger i forbindelse med anlægsfasen. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet Andre undersøgte løsninger i fagnotat Anlægsbeskrivelse. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt.

7 8 Jord og jordforurening samt Indledning Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midtliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt vestliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af de anlægstekniske forhold beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (vest for Ladhavevej). I bilag 1 fremgår på oversigtskort stationeringen ved de enkelte lokaliteter.

8 9 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Undersøgelsen er gennemført med henblik på en nærmere vurdering af jordmængder, jordhåndtering og jordforureningsmæssige aspekter samt materialeforbrug og producerede affaldstyper i forbindelse med udbygning og drift af Sydbanen mellem Orehoved og Holeby. Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i både anlægsfasen og i driftsfasen er beskrevet. For begge grundløsninger skal der etableres et nyt spor langs den eksisterende bane. Det nye spor etableres vest for det eksisterende spor på strækningen fra Orehoved til Nørre Alslev, hvorefter det krydser over på den østlige side frem til Nykøbing F. På Lolland etableres det nye spor syd for det eksisterende spor på hele strækningen. Områdeklassificerede strækninger Byområderne i Nørre Alslev, Eskilstrup og Nykøbing F. er områdeklassificerede, hvilket betyder, at overjorden i disse områder som udgangspunkt påregnes lettere forurenet. Dette indebærer særlige krav til prøvetagning og kontrol i forbindelse med jordhåndtering og dokumentation. Kortlagte grunde Forureningskortlagte (V1 og V2) lokaliteter i nærområdet til Sydbanen findes helt overvejende i den centrale del af Nykøbing F. Derudover er der enkelte lokaliteter langs strækningen blandt andet i Nørre Alslev og Eskilstrup. Samtlige V1 og V2 kortlagte lokaliteter ligger mere end 25 m fra Sydbanen, hvorfor de ikke umiddelbart forventes at berøre anlægsarbejdet i forbindelse med udbygning og elektrificering af Sydbanen. Udover forureningskortlagte ejendomme er der to af Banedanmark registrerede lokaliteter på stationsområdet i Nykøbing F, hvor der er konstateret kraftig olieforurening i jord og sekundært grundvand. Den ene lokalitet ligger centralt på stationsområdet, hvor eksisterende spor ombygges og den anden ligger på en strækning mellem Sydbanen og Gedserbanen lige syd for afgreningen af Gedserbanen, hvor der etableres nye spor. Der vurderes behov for oprensning af olieforurenet jord over strækninger på 40 à 50 m s længde ved de to lokaliteter på Nykøbing F. Station. Der træffes aftale med miljømyndighederne om, hvorvidt oprensning vil være påkrævet og om omfang af eventuel oprensning. Det kan ikke udelukkes, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre oprydninger af ikke nærmere defineret omfang inden for projektets rammer. Jordhåndtering Procedure for håndtering af forurenet jord samt omfang af oprensning ved forurenede lokaliteter vil blive fastlagt i en jordhåndteringsplan, der udarbejdes i samråd med miljømyndighederne. Som udgangspunkt vil jord fra arealer, som ikke er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen, men hvor Banedanmark har kendskab til forurening eller har identificeret mulige forureningskilder, blive håndteret efter reglerne i Jordflytningsbekendtgørelsen. Jordmængder Samlet set forventes det, at der i Grundløsning 1 (160 km/t) skal afgraves ca ballast (skærver), underballast (stabilgrus), overjord, råjord og blødbundsjord. I Grundløsning 2 (200 km/t) forventes det, at der skal afgraves ca ballast (skærver), underballast (stabilgrus), overjord, råjord og blødbundsjord.

9 10 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé For begge grundløsninger vurderes det, at ca. 30 % af ballasten, ca. 90 % af underballasten og ca. 70 % af råjorden direkte kan genindbygges i projektet. Mængden af indbygningsegnet råjord kan formentlig øges, såfremt opgravet jord afskærmes mod nedbør. I Grundløsning 1 vurderes der behov for at tilføre projektet ca råjord og i Grundløsning 2 ca Ballast, der ikke genanvendes i projektet, bortskaffes til godkendt modtager med henblik på genbrug i eksempelvis asfaltproduktion. Overskudsmængden af grus fra underballast vil blive genindbygget sammen med råjord i banens tværsnit. Overjorden samt råjord, der ikke er egnet til genindbygning i banetværsnit, forventes primært anvendt til landskabsmodellering på arealer, der udpeges til formålet langs Sydbanen. Den samlede mængde forurenet jord forventes at omfatte ca , hvoraf størstedelen vurderes at være lettere forurenet. Det vurderes, at hovedparten af overjorden er uforurenet. Det anslås for projektet som helhed, at ca. 7 % af overjorden er lettere forurenet (Klasse 2), 3 % er forurenet (Klasse 3) og 1 % er stærkt forurenet (Klasse 4). I bymæssig bebyggelse og særligt på stationsområder i Nørre Alslev, Eskilstrup og i Nykøbing F. påregnes % af overjorden forurenet i større eller mindre omfang. Hertil kommer mindre mængder forurenet underballast, ca forurenet rabatjord fra krydsende vejanlæg samt ca forurenet jord fra oprensning af to olieforurenede lokaliteter på stationsområdet i Nykøbing F. Det er Banedanmark intention, at så meget som muligt af overskudsjorden genbruges i projektet, herunder også lettere forurenet jord. For genindbygning af lettere forurenet jord skal der indhentes tilladelse hos miljømyndighederne. Blødbundsjord vil blive søgt afsat som vækstmedium og jordforbedringsmiddel til de omkringliggende lodsejere. Restmængder vil blive anvendt til landskabsmodellering på arealer, der udpeges til formålet langs Sydbanen Midlertidige jorddepoter Placering og indretning af midlertidige jorddepoter for forurenet jord, herunder jord fra områdeklassificerede arealer, skal godkendes af miljømyndigheden, evt. på baggrund af en 19 tilladelse eller kap. 5 godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. De midlertidige jorddepoter vil så vidt muligt blive placeret uden for sårbare områder, dvs. områder med ringe beskyttelse af grundvandet eller nærområdet til vandindvinding. Risici for jord og grundvandsforurening I anlægsfasen kan der forekomme spild i forbindelse med oplagring og håndtering af brændstof, smøre- og hydraulikolier. I driftsfasen forventes ikke væsentlige risici for forurening fra moderne togmateriel eller faste installationer langs banen. Anvendelsen af pesticider til ukrudtbekæmpelse er optimeret, så det ikke vurderes at udgøre en risiko for jord- eller grundvand. Såfremt der fortsat skal ske oplagring af dieselbrændstof og tankning af lokomotiver på Nykøbing F. Station, vil dette indebære en fortsat risiko for forurening. Hertil kommer risici for større spild ved uheld eller ulykkeshændelser på banen. Risikoen for et oliespild og konsekvenserne heraf kan i anlægsfasen reduceres ved at undlade at placere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i sårbare områder samt at stille krav til entreprenørerne om indretning og håndtering af brændstof og kemikalier. Derudover udarbejder entreprenøren en beredskabsplan, som skal iværksættes i forbindelse med spild. Der vil inden banen tages i brug blive udarbejdet en beredskabsplan for spild, så der kan sættes hurtigt ind, såfremt der sker et større spild.

10 11 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé Ressourceforbrug Udbygning og elektrificering af Sydbanen vil medføre et relativt stort forbrug af råstoffer og materialer, hvor de væsentligste omfatter sand, grus, sten og ballastskærver til sporanlægget, asfalt til vejanlæg, beton og stål til broer, bygværker, køreledningsmaster, armeringsjern mm., samt kobber og aluminium til køreledninger. Forbruget vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Affald Udbygning og elektrificering af Sydbanen vil medføre en relativt stor affaldsproduktion. De væsentligste kilder er nedrivning af broer samt ændringer og udskiftninger i det eksisterende jernbaneanlæg. De største affaldsfraktioner udgøres af beton og stål fra broer og sporanlæg, samt mursten og eternit fra nedrivning af eksproprierede bygninger. Herudover vil der blive produceret affald fra arbejdspladser, skurbyer mv. i form af dagrenovation, træ, brændbart affald, emballageaffald og lign. Affaldshåndtering, opbevaring og bortskaffelse vil ske i henhold til Guldborgsund og Lolland Kommuners regulativer for erhvervsaffald. Alt genanvendeligt affald bortskaffes til genanvendelse, forbrændingsegnet affald bortskaffes til forbrænding, mens kun det affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, bortskaffes til deponi eller specialbehandling.

11

12 13 Jord og jordforurening samt Lovgrundlag Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven /1/ skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer samt fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Etablering af midlertidige mellemdepoter for forurenet eller muligt forurenet jord kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 eller kap. 5. Jordforureningsloven /2/ skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Det tilsigtes blandt andet at beskytte drikkevandsressourcer, forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer og forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Jordforureningsloven regulerer bl.a. opgravning og håndtering af forurenet jord. Jordforureningslovens kapitel 2 omhandler reglerne for forureningskortlægning og tilladelse til ændret arealanvendelse. Arealer kortlagt på vidensniveau 1 (V1) omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Arealer kortlagt på vidensniveau 2 (V2) omfatter arealer, hvor der er påvist forurening i forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser. I lovens 50 er anført, hvornår jord, der flyttes fra en ejendom, skal anmeldes til kommunen. Jf. Jordforureningslovens 50 a er byzoner som udgangspunkt områdeklassificeret som områder, der kan være lettere forurenet. Jordflytningsbekendtgørelsen /3/ fastsætter regler om anmeldelse og dokumentation ved flytning af forurenet jord bort fra en ejendom, jord fra områder med kortlagt forurening, områdeklassificerede arealer samt jord fra offentlige vejarealer. Banearealer, der ikke er omfattet af forureningskortlægning eller områdeklassificering, er ikke omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser. Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord /4/ fastsætter, hvad der i Jordforureningsloven forstås ved lettere forurenet jord. Der skal søges om en tilladelse hos kommunen i henhold til Jordforureningslovens 8, såfremt et bygge-/anlægsarbejde skal ske på et forureningskortlagt areal (V1 eller V2) indenfor indsatsområder for grundvandsbeskyttelse (dvs. ejendom beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser eller ejendom beliggende indenfor indvindingsopland for almen vandforsyning). Derudover skal der pointeres to væsentlige forhold: Oplysningspligten: Miljøbeskyttelseslovens 21 angiver krav om oplysningspligt til kommunen, såfremt forurening opdages/konstateres (også ved undersøgelser). Standsningspligten: Jordforureningslovens 71 angiver pligt til at stoppe arbejdet og underrette kommunen, hvis forurening opdages. Gælder typisk ved bygge-/anlægsarbejder.

13

14 15 Jord og jordforurening samt Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Jord og jordforurening Der er indhentet oplysninger fra Region Sjælland /5/ om forurenede (V2 kortlagte arealer) og potentielt forurenede grunde (V1 kortlagte arealer) i nærområdet til Sydbanen mellem Orehoved og Holeby. På baggrund af oplysninger om branche, forureningstype, viden om stoffers farlighed og mobilitet med eller uden evt. grundvandssænkning samt afstanden til banetracé er lokaliteter udvalgt til en nøjere vurdering. Denne vurdering er baseret på en aktindsigt i sagerne om de forurenede lokaliteter. Sagsakter er rekvireret hos Region Sjælland. Derudover er der fra Banedanmarks forureningsarkiv modtaget rapporter over fire lokaliteter med olieforurening på baneterrænet ved Nykøbing F. Station. Fra Miljøportalen /6/ er der endvidere indhentet oplysninger om arealer, som er områdeklassificerede, dvs. byområder hvor overjorden er klassificeret som værende potentielt lettere forurenet. Som et supplement til de eksisterende skriftlige kilder er der gennemført en miljøog arealanalyse ved hjælp af flyfoto. Formålet er at afdække gamle fyld- og lossepladser og blødbundsområder. Analysen er udført på baggrund af målebordsblade fra og /7/ samt ortofoto fra /8/. Vurderingerne af jordens generelle forureningsgrad er baseret på erfaringstal fra tidligere anlægsarbejder på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg, på delstrækninger på Fyn samt for forurening af jord omkring motorveje og veje. Supplerende hertil er det planlagt, at jordprøver, der udtages terrænnært i forbindelse med de geotekniske undersøgelser indenfor områdeklassificerede arealer, analyseres for oliestoffer, PAH og udvalgte tungmetaller. Jordmængder er opgjort som tekniske mængder for henholdsvis afgravning og påfyldning resulterende i et teknisk jordoverskud. Der er efterfølgende udarbejdet en plan for, hvorledes jordoverskuddet kan indbygges i projektet ved terrænregulering og landskabsmodellering. Ressourceforbrug og affald Ressourceforbrug samt affaldstyper og -mængder er opgjort ud fra erfaringstal fra lignende baneprojekter og fra konkrete beregningsoverslag.

15

16 17 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Eksisterende forhold Områdeklassificerede arealer Byzoner er som udgangspunkt områdeklassificeret som et lettere forurenet område, jf. Jordforureningslovens 50 a. Områdeklassificering sker ud fra viden om, at store områder primært i byerne generelt er lettere forurenet. Anlægsarbejder på områdeklassificerede arealer er omfattet af anmeldepligt til kommunen /3/. De områdeklassificerede arealer langs Sydbanen fremgår oversigtligt af bilag 1. På tre delstrækninger ligger Sydbanens tracé på områdeklassificeret areal. Det drejer sig om områder i Nørre Alslev (st ), Eskilstup (st ) og Nykøbing F. (st ). Alle tre delstrækninger er beliggende i Guldborgssund Kommune. Områdeklassificerede arealer i umiddelbar nærhed af Sydbanen (< 25 m fra Sydbanens nuværende tracé) findes i tilknytning til ovenstående strækninger samt ved Bangsebro og Toreby. Der henvises til bilag 1. Som led i konsekvensvurderingen er der i Tabel 16 angivet strækninger, hvor arbejdsarealer forventes at berøre de områdeklassificerede arealer langs Sydbanen. Alle områdeklassificerede arealer ligger i Guldborgsund Kommune. V1- og V2-kortlagte arealer Samtlige forureningskortlagte lokaliteter i en afstand indtil m fra Sydbanen er vist på Bilag 1. Disse lokaliteter er oversigtligt beskrevet i Bilag 2. Beskrivelsen omfatter den omtrentlige beliggenhed af lokaliteterne med en stationering og afstand til Sydbanen, oplysninger om branche, matrikel nr., kortlægningsniveau og forureningstype. Der er beskrevet 24 lokaliteter i Guldborgsund Kommune, hvoraf tre er kortlagt på V1- niveau, 19 er kortlagt på V2-niveau og to er kortlagt på både V1- og V2-niveau. I Lolland Kommune er der beskrevet en lokalitet (nr ), som er kortlagt på V2-niveau. Ud fra en samlet vurdering af branche, forureningstype og afstand til Sydbanen er det fundet relevant at dokumentere forureningsforholdende nøjere på 18 af de i alt 25 lokaliteter. Der er derfor rekvireret sagsoplysninger fra Region Sjælland for disse lokaliteter. De 18 udvalgte lokaliteter er beskrevet kortfattet nedenfor med henblik på at dokumentere forureningernes omfang uanset størrelsen heraf. Den langt overvejende del af lokaliteterne omfatter således relativt små forureninger eller restforureninger efter oprensning. For jord- og grundvandsforureninger, der er registreret i Banedanmarks regi, henvises der til det efterfølgende afsnit. Detailkort 1, Gåbense ca. st. 127 Lokalitet (V2) er en tidligere tankstation. Der er foretaget en frivillig oprensning af olie og benzin på ejendommen Gåbensevej 74 i Ved oprensningen er efterladt en restforurening i vejarealet udfor ejendommen. Lokalitet (V2) er en tidligere vognmandsforretning med benzinsalg. På foranledning af Oliebranchens Miljøpulje er der foretaget en oprensning i Oprensningen har omfattet fjernelse af syv nedgravede olietanke og forurenet jord i tilknytning hertil. Der er mindre restforureninger over et areal på et 31 m 2. Der vurderes ikke at være efterladt forurening i væsentlig omfang.

17 18 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Detailkort 2, Nørre Alslev ca. st. 131 Lokalitet (V2) er en nærgenbrugsstation i den nordlige del af Nørre Alslev. Der er påvist lettere forurening med oliekomponenter og bly i overfladejorden på del af nærgenbrugsstationen i Nørre Alslev. Forureningen stammer sandsynligvis fra tidligere oplag af bildele på ubefæstet areal. Detailkort 3, Nørre Alslev ca. st. 132 Lokalitet (V1) vedrører en ejendom, hvor der tidligere har været autoværksted, benzinstation samt autolakerer. Ejendommen er kortlagt med mistanke om benzin og olieforurening. Lokalitet (V2) vedrører en tidligere tank på landbrugsejendom. Forurening med bly, cadmium og tungere olie, V2 kortlagt i Desuden henkastet affald i ajlebeholdere. Lokalitet (V1) er en tidligere grovvarehandel i centrum af Nørre Alslev, med handel af bl.a. pesticider. Tillige mistanke om udslip fra olietanke. V1 kortlagt i Klassificeret som lettere forurenet jord. Lokalitet (V2) er en tidligere vognmand med benzinstander. Jord forurenet med benzin og gasolie, areal 19 m 2, undersøgt i 2002 og V2 kortlagt. Vurderes ikke at udgøre risiko for drikkevand eller recipienter. Detailkort 5, Eskilstrup ca. st. 137 Lokalitet (V2) er et tidligere autoværksted med benzinsalg. V2 kortlagt i Der er ikke fundet forurening relateret til detailsalg fra servicestation. Detailkort 6, Nykøbing F. ca. s t. 146 Lokalitet (V2) er en tidligere losseplads vest for baneterrænet. Undersøgt i forbindelse med evt. opførelse af ny sportshal. V2 kortlagt. Forurenet med tungmetaller og lossepladsgas. Lokalitet (V2) er den tidligere slagterigrund, der forureningsmæssigt består af flere delområder på både øst- og vestsiden af Søvej. Alle områder er V2 kortlagt. De to områder tættest på baneterrænet (vest for Søvej, hhv. matr. nr. 536l og 537a/537b Nykøbing F. Bygrunde) er forurenet med tungmetaller, tjærekomponenter, olie og benz(a)pyren. Forureningerne på de to ubebyggede arealer er ikke afgrænsede og forureningskilderne er ukendt. Arealet øst for Søvej (matr. 719a m.fl.) er delvis oprenset og er efterfølgende blevet bebygget. Lokalitet (V1 og V2) omfatter stationsbygningen på Nykøbing F. Station, hvor der er V2 kortlagt et olieforurenet område på ca. 94 m 2. Forureningen stammer fra en tidligere nedgravet olietank. Forureningen er ikke oprenset og er ikke afgrænset, hvorfor et areal omkring forureningen er kortlagt som potentielt forurenet (V1). Detailkort 7, Nykøbing F. ca. st. 147 Lokalitet (V2) omfatter det tidligere Kemo Rens på Jernbanegade 42. Der er kortlagt en forurening med det klorerede stof tetrachlorethylen (PCE), der givetvis stammer fra tidligere renserivirksomhed. Det forureningskortlagte areal omfatter 95 m 2 af grunden. Der vurderes ikke at være risiko for grundvandet eller den nuværende arealanvendelse. Lokalitet (V2) omfatter det tidligere Tempo Renseri ( ) på Jernbanegade 38. Der er kortlagt en forurening med det klorerede stof tetrachlorethylen (PCE), der givetvis stammer fra tidligere renserivirksomhed. Det forureningskortlagte areal omfatter 11 m 2 af grunden. Der vurderes ikke at være risiko for grundvandet eller den nuværende arealanvendelse. Lokalitet (V1 og V2) omfatter en forurening med tungmetaller og kulbrinter i overjorden samt kulbrinter i poreluften på ejendommen. Der vurderes ikke at være risiko for grundvandet. Af hensyn til arealanvendelse har myndighederne anbefalet

18 19 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold grundejer afskærende foranstaltninger, der skal hindre direkte kontakt med forureningen. Lokalitet (V2) omfatter det tidligere Nykøbing Gasværk. Den østlige og den sydlige del af gasværksgrunden, der ligger over mod Sydbanen, er bebygget med byhuse med baggårde og baghaver, hvoraf flere er opført i de senere år. I den forbindelse foreligger der en del undersøgelser for den aktuelle følsomme arealanvendelse. Detailkort 8, Karleby ca. st. 165 Lokalitet (V1) er en tidligere tank på landbrugsejendom. Mistanke om forurening efter tidligere nedgravet diesel-tank. V1 kortlagt i Detailkort 9, Torslunde ca. st. 173 Lokalitet (V2) er den østlige del af et moseområde, der er blevet anvendt som privat losseplads. V2 kortlagt i Ikke tegn på andet end almindeligt lossepladsaffald. Arealer registreret i Banedanmarks forureningsarkiv Fra Banedanmarks forureningsarkiv er der modtaget oplysninger om tre lokaliteter, hvor der er påvist forurening. Lokaliteterne er angivet i Tabel 1 med omtrentlig stationering og afstand til Sydbanen. De tre lokaliteter er alle beliggende indenfor en relativt kort strækning på 1,0 km i den nordlige del af stationsområdet i Nykøbing F. Tabel 1. Registrerede forurenede områder på Banedanmarks arealer Lokalitets nr. Stationering Afstand til eksist. spor Anlæg og lokalitet Matrikel nr. og ejerlav Bemærkninger m Eksisterende olietankningsanlæg, Nykøbing F. Station 407a Vestensborg, Nykøbing F. Jorder I 2001 er der kortlagt en omfattende dieselolieforurening over en ca. 50 m lang strækning. Fri olie er påvist m Olierørledning (sløjfet), Nykøbing F. Station 127, Nykøbing F. Markjorder, Nykøbing F. Prøver langs ledning har kun stedvist påvist lave koncentrationer af tunge kulbrinter m Tidligere tankgård til olieoplag, der er fjernet i 1987, Nykøbing F. Station 127, Nykøbing F. Markjorder, Nykøbing F. I 2001 er der kortlagt en omfattende dieselolieforurening over en ca. 40 m lang strækning. Fri olie er påvist. Registrerede olieforurenede lokaliteter på Banedanmarks arealer befinder sig indenfor en relativt kort strækning (ca. 1 km) på den nordlige del af Nykøbing F. Station Detailkort 6, Nykøbing F., ca. st. 146 Lokalitet vedrører det eksisterende olietankningsanlæg for lokomotiver med tilhørende påfyldningsplads for levering af olie fra lastbiltankvogne. Lokaliteten ligger ca. 50 m nord for underføringen af Tingsted Å (st ) i et område, hvor eksisterende spor ombygges. Der er rapporteret om synlige oliespild på terræn ved olietankningsanlæg og påfyldningsplads, olieudslip ved reparation af olieledninger ved påfyldningsplads samt udslip via spildopsamlingssystem og olieudskiller til Tingsted Å. Undersøgelser fra perioden har kortlagt en omfattende olieforurening i jord og sekundært grundvand ved både tankningssted for lokomotiver og ved påfyldningspladsen. I centralt placerede boringer er der påvist fri olie. Forureningen berører ifølge de foreliggende undersøgelser Sydbanen over en ca. 50 m lang strækning.

19 20 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Det tilhørende olielager er beliggende på den modsatte side af Sydbanen. Der er ikke påvist olieforurening ved dette olielager eller ved olierørledninger, der krydser under Sydbanen. Detailkort 7, Nykøbing F., ca. st. 147 Lokalitet vedrører en olierørledning, der ligger på baneterrænets østlige side syd for overføringen af Østerbrogade (st ). Olierørledningen har forbundet det tidligere olielager (lok ) med et tidligere tankningssted for lokomotiver (lok ) ved en remise (lok ) umiddelbart nord for Østerbrogade. Olielager, tankningssted og remise er nu fjernet, men olierørledningen ligger formentlig stadig i jorden. Der er udført enkelte undersøgelsesboringer langs olierørledningen. Der er kun stedvist påvist lave koncentrationer af tunge kulbrinter, der kan være diffus forurening i området. Lokalitet vedrører et tidligere olielager med påfyldningssted fra jernbanetankvogne. Lokaliteten ligger på et areal mellem Sydbanen og Gedserbanen lige syd for afgreningen af Gedserbanen, i et område, hvor der etableres nyt spor. Olielageret blev nedlagt i 1987 og tanke er fjernet, men fundamenter eksisterer formentlig stadigvæk. Undersøgelser fra perioden har kortlagt en omfattende olieforurening i jord og sekundært grundvand under det tidligere olielager. Forureningen er påvist i jorden indtil 2 á 3,5 m s dybde. I centralt placerede boringer er der påvist fri olie. Olie har spredt sig dels i vestlig retning ud under Sydbanen, dels i sydlig og østlig retning ud under Gedserbanen og videre i sydøstlig retning til naboejendom Nykøbing F. Sukkerfabrik. Forureningen berører ifølge de foreliggende undersøgelser Sydbanen over en ca. 40 m lang strækning. Opfyldninger, vandhuller, søer mv. Før i tiden var det ikke usædvanligt, at råstofgrave, mosehuller og andre lavninger i terrænet blev tilført ukontrolleret fyld, der kan have indeholdt forurenede materialer. Øverst kan der nu være udlagt jordfyld. Nærområdet for Sydbanens tracé er gennemgået ved kombineret brug af historiske topografiske målebordsblade /7/ og ortofoto /8/ med henblik på at afdække eventuelle opfyldninger, der evt. kan indeholde forurenede materialer, som ikke er registreret hos myndighederne. I Tabel 2 er der udpeget seks strækninger, fem i Guldborgsund Kommune og en i Lolland Kommune, hvor der er identificeret områder, der vurderes muligvis at indeholde opfyldte materialer ud over den jord, der er anvendt ved etablering af Sydbanen, vejanlæg og lignende. Placeringen af de muligt opfyldte områder er gengivet i bilag 1.

20 21 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Tabel 2. Muligt opfyldte områder Lokalitet nr. Stationering Lokalitet Landskabs -element Afstand til Sydbanen m Bemærkninger Guldborgsund Kommune F Øst for Kraghave F Tingsted Ådal Sø 60 Lille sø på østside af banen, der givetvis er fyldt op som følge af omlægning af vej og etablering af bro over banen. Ådal 0 Bred opfyldning af tværgående ådal. F Engmose Mose 0 Opfyld til banedæmning. F Flintinge Ådal Ådal/mose 0 Opfyld til banedæmning. F Musse Mose Mose 0 Opfyld til banedæmning. Lolland Kommune F Mullemose Mose 5 Et mindre område i den vestlige del af mosen er opfyldt ved anlæg af jernbanen. Områder, hvor der vurderes at være sket en opfyldning med materialer, der kan indeholde forurenet jord. Lokalitet F2 F5 støder op til det eksisterende spor. Arealet ved F2 er en del af baneterrænet ved Nykøbing F. station, hvor der er sket omfattende omfyldning omkring Tingsted Å. Lokalitet F3 F5 er moseområder, hvor der skal etableres et nyt spor. Som udgangspunkt påregnes disse områder ikke forurenet. Arealerne i område F1 og F6 vurderes ikke at blive omfattet af anlægsprojektet. Ved Grundløsning 2 vil område F6 blive berørt af regnvandsbassin samt adgangsvej og arbejdsareal på nordsiden af det eksisterende spor. Lokalitet F1 F5 ligger i Guldborgsund Kommune og lokalitet F6 i Lolland Kommune. Støjvolde Eksisterende støjvolde kan bestå af både ren og forurenet jord og være etableret på baggrund af en tilladelse eller uden en sådan. Er der givet tilladelse, vil der være vilkår for, hvad der er tilført støjvolden. Erfaringer viser dog, at der kan være tilført affald og jord i forureningsgrader ud over det tilladte. Der er en støjvold ved Bangsebro over en 800 m lang strækning på Sydbanens vestlige side (st ). Volden er etableret i og ligger ca. 15 m fra det eksisterende spor og skærmer et nærliggende boligområde, og er anlagt på vestsiden af Bangsebrovej. Der foreligger ikke omlysning om jorden i støjvolden er forurenet. Volden forventes ikke at blive berørt af anlægsprojektet.

21 22 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Generelt forureningsniveau langs veje Arbejdsarealer nær veje vil næsten udelukkende være ved overføringer eller underføringer af jernbanen. Her vil der være behov for håndtering af jord fra offentlige vejarealer i de tilfælde, hvor broer skal nedrives, ændres eller nyopføres. Rabatjord langs veje kan være forurenet med bly, tungere olieprodukter og tjærestoffer (PAH). Forureningerne opstår ved støv, sprøjt og afstrømning fra vejbanen. Forureningen vil være mest udtalt ved større vejanlæg, hvor der gennem en længere periode ikke er udlagt ny rabatjord. De relativt højeste koncentrationer findes i de øverste centimeter af rabatjorden nær vejbanen. Koncentrationerne falder i reglen dels med afstand fra vejbanen og dels med dybden. Bly, tunge oliekomponenter og PAH bindes relativt hårdere til jorden, hvorfor disse forureninger ikke spredes i samme omfang, som hvis lettere oliekomponenter forekommer. Ved friske spild kan lettere oliekomponenter tillige forekomme. Vejsalt akkumuleres ikke i toplaget, men infiltrerer med porevandet til de underliggende lag og grundvandet. Generelt forureningsniveau langs jernbaner Anlægsarbejderne vil i stor udstrækning indebære opgravning og håndtering af jord omfattende underlag fra den eksisterende bane, fra baneskråninger og arealer langs Sydbanen. Nedenstående forventninger til forureningen af jorden som følge af den hidtidige jernbanedrift er baseret på en redegørelse Forureninger forbundet med jernbanetrafik /10/, som er udført på foranledning af Banedanmark. De potentielle kilder til jordforureninger, der er knyttet til den hidtidige drift af Sydbanen omfatter: Pesticider knyttet til ukrudtsbekæmpelse på spor. Oliestoffer og PAH knyttet til togmateriel og faste installationer. Metaller knyttet til slidtage på hjul, skinner og køreledninger. Pesticider Banedanmark har en strategi for ukrudtbekæmpelse af banestrækninger, der indebærer anvendelse af de mindst miljøbelastende produkter og minimering af dosering og behandlingshyppighed. Banedanmark har siden slutningen af 1990 erne anvendt sprøjtemidlet Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat. Glyphosat betragtes som det mindst miljøbelastende, idet stoffet i høj grad binder sig til jordmineraler og sammenlignet med andre pesticider nedbrydes hurtigt. Der foretages højst én årlig behandling og udelukkende i tørvejr. Behandlingen af strækninger sker på grundlag af en tilstandsvurdering og udføres fra 2008 med en moderne behovsstyret fotooptisk sporsprøjte teknologi (Weed-eye og GPS). I reglen forekommer ukrudt primært ved indgroning i randområderne af sporet. På de strækninger og de delarealer af selve sporet, der reelt sprøjtes, anvendes en dosering med 4 l/ha (med indhold af aktiv stof på 360 g glyphosat/l). Til sammenligning har landbruget tilladelse til sprøjtning med glyphosat med en dosering på 6 l/ha ved flere årlige og arealdækkende udbringninger.

22 23 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Der er ikke vejledende jordkvalitetskriterier for pesticider, men der er i Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening publiceret en rapport i 2003 /11/, hvor der foreslås et vejledende jordkvalitetskriterium på 1 mg aktivt stof/kg TS. I den forbindelse blev det vurderet, at dette jordkvalitetskriterium i langt de fleste tilfælde vil kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse af pesticider på dyrket jord. Glyphosats evne til at binde sig i sporkonstruktionen er belyst i tyske /12/ og svenske /13/ undersøgelser, hvor der har været anvendt større doseringer end Banedanmark har anvendt i de senere år. I de tyske undersøgelser er der ikke påvist glyphosat i jordprøver, der er udtaget enten direkte ved siden af sporet eller i de grundvandsførende lag beliggende 0,5 2 meter under overfladen. De svenske undersøgelser påviser glyphosat i sporunderlaget med de største koncentrationer i det øverste lag fra 0-10 cm dybde. Maksimale måleværdier er på 0,207 mg glyphosat/kg TS ved en dosering på 3 l/ha og 2,7 mg glyphosat/kg TS ved en dosering på 18 l/ha. Ved dosering med 3 l/ha kunne der i dybden på cm konstateres spor af glyphosat, svarende til detektionsgrænsen 0,003 mg glyphosat/kg TS. Undersøgelsen viser desuden nedbrydningen af glyphosat ved varierende doseringer. Der er fundet væsentlig langsommere nedbrydning i baneunderlag end i traditionelle landbrugsjorder, idet halveringstider på mellem 6,5 og 12 måneder er påvist. Sammenfattende vurderes det, at Banedanmarks strategi for sprøjtning med Roundup Bio indebærer, at der ikke forventes pesticider i jorden i væsentligt omfang, dvs. mindre end 1 mg aktiv stof/ kg TS. Oliestoffer, PAH og metaller Oliespild fra togmateriel kan ske som dryp fra motorer, hydraulikslanger mv. på passager-, gods og vedligeholdelsesmateriel. Potentielle olietyper omfatter diesel, hydraulikolier og smøreolier. Sådanne spild har tidligere haft det største omfang, hvor tog holder stille ved signaler, ved perron, på stationsområder, hvor lokomotiver har været opstillet samt på ranger områder, hvor gamle ranger-lokomotiver tidligere har været særlig kilde til oliespild. Denne spildtype er overvejende knyttet til tidligere driftsforhold, idet det materiel, der nu anvendes, er forbedret på afgørende områder, hvorved den forurening, som er forbundet med normal drift af tog, er ubetydelig. Hertil kommer spild ved påfyldning af brændstof på lokomotiver, håndtering af brændstof ved brændstoflagre samt evt. lækage fra brændstofdepoter og ledninger. Disse forhold er aktuelt beskrevet under afsnittet Arealer registreret i Banedanmarks forureningsdatabase, hvor områder med kendte oliespild er listet i Tabel 1. Erfaringer fra tidligere spormoderniseringer I forbindelse med spormoderniseringsopgaver på Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg i 2009 er der udtaget et stort antal jordprøver både på de frie strækninger og på de mindre stationer. Klassificeringen af det undersøgte jord er vist i Tabel 3.

23 24 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Tabel 3. Sammenfatning af klassificering af jordanalyser fra Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg Serie Antal prøver Andel rene prøver Andel prøver med lettere forurenet Klasse 2 jord Andel prøver med forurenet Klasse 3 jord Andel prøver med kraftigere forurenet Klasse 4 jord Højre spor % 4 % 2 % 0,6 % Venstre spor % 8 % 3 % 0,7 % Glumsø Station % 8 % 7 % 3 % Lundby Station % 12 % 3 % 4 % Prøverne er overvejende udtaget 0,1 m under skærverne i sporkassen, i grøfterne samt i arealer for etablering af nye grøfter. På stationerne er der også udtaget prøver fra perronopfyldningen. Prøverne er analyseret for totalkulbrinter, PAH og metaller. Sammenfatning efter /14/. Det gennemgående træk er, at jorden under skærverne, i grøfterne og de tilstødende arealer kan betegnes som ren jord. Dette gælder både på frie strækninger og i et vist omfang stationer. Der vil i begrænset omfang forekomme klasse 2/3 jord, og kun i meget begrænset omfang klasse 4 jord. De parametre, som har været årsag til klassificering som lettere kraftigt forurenet jord, har omfattet tungere kulbrinter (>C 10 ), benz(a)pyren, PAH samt bly, cadmium og zink. Forurening med metaller kan forårsages af slidtage på hjul og skinner. Det er ikke undersøgt, hvilke metaller tidligere anvendte stållegeringer har indeholdt. På Fyn blev der i 2000 udført undersøgelser på fire delstrækninger med boringer i varierende afstand til sporet. Derudover er der udtaget prøver på frie strækninger, på stationsområder og fra dæmninger med opfyldning, hvor der er sket en blødbundsudskiftning med jord, hvis oprindelse eller eventuel indhold af forurenede stoffer ikke er dokumenteret. Klassificeringen af den undersøgte jord er vist i Tabel 4. Tabel 4. Sammenfatning af klassificering af jordanalyser fra strækninger på Fyn Strækning Antal prøver Andel rene prøver Andel prøver med lettere forurenet Klasse 2 jord Andel prøver med forurenet Klasse 3 jord Andel prøver med kraftigere forurenet Klasse 4 jord Delstrækning % 11 % 11 % 0 % Delstrækning % 0 % 0 % 0 % Delstrækning % 50 % 6 % 0 % Delstrækning % 0 % 0 % 0 % Frie strækninger % 27 % 0 % 0 % Stationsområder % 13 % 13 % 27 % Dæmninger % 52 % 5 % 0 % Prøverne er udtaget som blandeprøver af den øverste ½ m jord. På delstrækninger er jordprøver udtaget fra tværprofiler med boringer på banket ved sporkasse, i grøft og på den anden side af grøft. De 51 prøver, der er udtaget på frie strækninger, på stationsområder og fra jordfyld i dæmninger, er udtaget med henblik på en indbyrdes sammenligning. Sammenfatning efter /14/. Det konkluderes, at jord under og langs eksisterende jernbaner ud fra jordkvalitetskriterier for olie, PAH og metaller i væsentlig omfang kan betegnes som ren jord /14/. De steder, hvor der er truffet forurening, kan det ikke påvises, hvorvidt bidraget skyldes drift af jernbanen, eller kan være udefra kommende påvirkninger.

24 25 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Ukendte/ikke-kortlagte forureninger Det er sandsynligt, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Supplerende undersøgelser Der er udtaget 6 jordprøver til miljøteknisk analyse inden for de områdeklassificerede arealer, jf. Tabel 5. Jordprøverne er udtaget i tilknytning til den geotekniske jordprøvetagning og er udtaget ca. 0,1 m under terræn i de pågældende boringer. Jordprøverne er analyseret for total kulbrinter, PAH samt metaller (MST 6 stk.). Dette er en standard pakke, der tilgodeser kravene i jordflytningsbekendtgørelsen /3/ og som giver et godt indtryk af bymiljøets påvirkninger af overjorden. Tabel 5. Positioner hvor der er udtaget jordprøver til miljøteknisk analyse Lokalitet Bro nr. St. PID Klasse Nord Øst Kote Skjoldmosevej, Nr. Alslev Skjoldmosevej, Nr. Alslev Østerbrogade, Nykøbing F > Østerbrogade, Nykøbing F Østerbrogade, Nykøbing F Prinsholmsvej, Nykøbing F , , Tabellen viser lokalisering af de udtagne prøver til miljøteknisk analyse, PID måletal samt forureningsklasse for de pågældende jordprøver. Koordinater til borepositioner er angivet i system UTM zone 32 og koter til terræn i DVR90. Analyseresultaterne giver et forhåndsindtryk af forureningsniveauet. Som det fremgår af Tabel 5 er fem af jordprøverne klassificeret som klasse 1 jord, der svarer til ren jord. Èn jordprøve ved bro over Østerbrogade er klassificeret som større end klasse 2, hvilket alene skyldes et relativt højt indhold af tunge olier på 480 mg/kg tørstof. Olieforureningen afspejler også et svagt respons i PID udslag på 1 ppm. Koncentrationsintervallet for klasse 2 jord er på mg/kg tørstof. Da der er krav om jordanalyser ved jordflytning indenfor de områdeklassificerede områder og forureningskortlagte arealer, vil der være behov for flere miljøtekniske undersøgelser i forbindelse med afgravning på de områdeklassificerede arealer, forureningskortlagte arealer og forurenede områder i øvrigt. De foreliggende analyser forventes at kunne indgå i det antal prøver, der under alle omstændigheder skal udtages.

25

26 27 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Jordmængder og jordhåndtering Ballast- og jordmængder Ballastmængder og jordmængder for Grundløsning 1 er opgjort for de enkelte delstrækninger som anført i Tabel 6. Beregningen indregner Tilvalg 1 (Overhalingsspor til m lange godstog ved Orehoved). Såfremt Tilvalg 1 ikke gennemføres vil behovet for afgravning af råjord på strækningen st blive lidt mindre. Det samlede underskud af råjord vil derved blive ca Hele strækningen på Falster og på Lolland frem til st ligger i Guldborgsund Kommune. Den resterende strækning frem til st ligger i Lolland Kommune. Tabel 6. Ballast- og jordmængder fra strækninger ved Grundløsning 1 (160 km/t) Strækning st. Sporkasse Jord Afgravning Påfyldning Afgravning Genindbygning Overskud Ballast Underballast Ballast Underballast Overjord Råjord Råjord Råjord Falster Bro over Guldborgsund Lolland SUM Forventede mængder af ballast (skærver) og underballast (stabilgrus) der skal afgraves og påfyldes samt forventede mængder overjord (muldholdige lag) og råjord, der skal afgraves og genindbygges. Overskud af råjord er beregnet. Heri er ikke medregnet, at en del af den afgravede råjord erfaringsmæssigt ikke kan påregnes at være egnet til genindbygning i banens tværsnit. Strækningen på Falster og Lolland frem til st ligger i Guldborgsund Kommune og den resterende strækning frem til st ligger i Lolland Kommune. Herudover forventes der opgravet ca råjord i forbindelse med etablering af regnvandsbassiner. De angivne mængder er angivet som tekniske voluminer, hvor der ikke er taget hensyn til volumenudvidelse af opgravet og ikke komprimeret jord.