Indholdsfortegnelse. Side Side Side Side Side Side Side Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 6-11. Side 12-31. Side 12-31. Side 12-31. Side 12-31. Side 12-31. Side 12-31. Side 12-31 7"

Transkript

1 forord

2

3 Indholdsfortegnelse Side 6-11 Side Side Side Side Side Side Side

4 1

5 Rammer Distrikt 5 - Nørhald

6 EJ JV HØ EJ OV BR UD BY MAR HO Rammer Distrikt 4 HA DS UN DV EJ IAGE J RVE Distrikt 5 VIBO RGV EJ Distrikt 1 M M J HA VE Vand FT Byzone Distrikt 2 TO EL Skov Byer distrikt 5 EB Distrikt 5 SVEJ ÅRHU Distrikt 3 EL VE J GRENÅVEJ

7 Fra Randers er der gode forbindelser til motorvejen og til hovedjernbanestrækningen gennem Jylland. To færger sejler over Randers Fjord, ved Mellerup og Udbyhøj, og forbinder således Nørhald med Djursland. Desuden ligger Nørhald i nærheden af en mindre fl yveplads nord for Randers, og ca. 50 km fra den internationale lufthavn ved Tirstrup på Djursland. Distrik 5 Nørhald Distriktet udgøres af Randers kommunes nordøstlige del og afgrænses af Randers fjord mod syd, Randers by og Hadsundvej mod vest. Området er især karakteriseret ved kyststrækningen langs Randers Fjord og Mariager Fjord der består af store områder med fredede naturarealer. De mange små idylliske bysamfund, nærheden til Randers by, de gode trafi kforbindelser, de storslåede landskaber og nærheden til fl otte fjord- og havmiljøer, er tilsammen med til at gøre distriktet til et attraktiv bosætningsopland til Randers By. Generelt set må det forventes, at interessen for at bygge nyt vil være større i den sydlige del af distriktet end i den nordlige. Byerne i distriktet er indplaceret i Bymønsteret for Randers kommune som følger: Lokalcentre Harridslev, Havndal og Øster Tørslev. Side 9 Distrikt 5 - Nørhald dækker et areal på ha og er beliggende i naturskønne omgivelser langs den nordvestlige side af Randers Fjord og østkysten af Kattegat. Området er forholdsvis tyndt befolket, med omkring 10,000 indbyggere fordelt på 3 lokalcenter byer Harridslev, Havndal og Øster Tørslev med ca indb. og 28 landsbyer og mindre landsbyer. Generelt har den sydlige del af distriktet haft en mere gunstig befolkningsudvikling end den nordlige del. Langt størstedelen af distriktet er beliggende i åbent land og byudviklingen har de sidste år fordelt sig jævnt ud på de 5-6 største byer. Landsbyer Gjerlev, Mejlby, Mellerup, Hald, Albæk, Dalbyover, Udbyhøj, Gimming, Linde og Tvede. Mindre Landsbyer Råby, Støvring, Udbyneder, Dalbyneder, Udbyover, Tjærby, Tørring, Vestrup, Vinstrup, Knejsted, Lindbjerg, Sødering, Stovby, Østrup, Klattrup, Stangerum, Bjerre og Lem. Et af Nørhald Kommunes største aktiver er de storslåede fjord- og kystlandskaber samt de fl otte bakkelandskaber og ådale længere inde i landet. Nørhald er en del af det nære opland til Randers by og er velforbundet med de to overordnede landeveje, fra Randers mod henholdsvis Hadsund og Udbyhøj. Mange af distriktets større byer ligger placeret langs disse to landeveje, hvilket giver gode forbindelser med offentlig transport til Randers. Den inderste del af Randers Fjord, syd for landsbyerne Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup, ligger i en tunneldal med meget markante bakkesider mod syd. Området nord og vest for fjorden domineres af et bølgende morænelandskab med høje bakker, der gennemskæres fra vest mod øst af fl ere mindre ådale som f.eks. Tvede Ådal og Ø. Tørslev Å, der løber fra Kæret ved Gjerlev gennem Ø. Tørslev

8 Rammer og ud i engene ved Sønderkær. På én af de højeste bakker mellem de to ådale, 104 m over fjorden. ligger Hald, Danmarks højest beliggende landsby. Den øvrige del af fjorden afgrænses af stenalderhavets kystlinie, der fl ere steder har tydelige kystskrænter, som f.eks. ved skovene vest for Støvringgård. Fjorddalen består af en mellem 1,5 og 4 km bred og helt fl ad dalbund. Selve fjorden er mellem 300 og m bred og meget lavvandet. Kun få steder uden for sejlrenden fi ndes dybder over 1 m. Ved fjordens udmunding i Kattegat, ved Udbyhøj, breder det fl ade kystlandskab sig ind i landet. Der er således 3-5 km ind til de gamle kystskrænter ved Demstrup og Dalbyneder. Området er en del af et stort tragtformet fl oddelta, som er dannet af Gudenåens afl ejringer gennem årtusinder. Fjorden og de dertil knyttede engarealer, vådområder og diger er områdets absolut dominerende landskabselement og -kvalitet. Men der er også andre værdifulde landskabstyper repræsenteret. Man kan nævne de vidtstrakte engarealer og vådområder mod Kattegat, hvor der fi ndes fuglebeskyttelsesområder. Kulturlandskaberne med landbrug og skovbrug på morænearealerne er varierede og repræsenterer ofte betydelige landskabelige kvaliteter. Byudvikling og Byomdannelse Venusvej Der er i Havndal ledige parcelhusgrunde og grunde til tæt-lav boligbyggeri på Venusvej i den sydlige del af byen. Ud over at ligge tæt på stadion mangler Venusvej attraktionsværdier i form af udsigt eller nærhed til natur- og rekreative områder, der kunne øge boligudbygningen i Havndal. Ud over de grunde, der allerede er udstykket, ligger der umiddelbart øst for Venusvej et ca. 1,6 ha. stort uplanlagt boligområde. Søstien Området ved Søstien har hidtil været udlagt til offentlige formål i form af hovedageligt idrætsfaciliteter. Med tilbygningen til klubhuset og etableringen af en ny fodboldbane, sker udbygningen af idrætsfaciliteterne reelt ved det eksisterende stadion. Den nordlige del af området ved Søstien er blevet til boligområde. Med udsigt og umiddelbar adgang til området omkring Udbyover Sø, samt ikke mindst en beliggenhed meget tæt ved idrætshallen og skolen vil der kunne skabes et meget attraktivt boligområde. Erhvervsområder Der er både blandet bolig og erhvervsområder samt rene erhvervsområder i Havndal. Byen er i dag velforsynet med erhvervsarealer, og det vurderes, at der er tilstrækkeligt med erhvervsarealer indenfor denne planperiode. Der udlægges således ikke nye erhvervsområder i Havndal. Havndal Boligudbygningen i Havndal har gennem de seneste mange år været stærkt begrænset, og derfor er bosætningspotentialet i Havndal ikke særligt stort. Der er dog byggegrunde til rådighed i Havndal. Med udgangspunkt i den hidtidige boligudvikling vil den nuværende restrummelighed kunne dække behovet i denne planperiode. I området ved den vestlige ende af Udbyover Sø kan der skabes et attraktivt boligområde med udsigt over søen. Øster Tørslev Ø. Tørslev er med sin størrelse, institutioner, servicetilbud, trafi kforbindelser og centrale beliggenhed et af Nørhalds 3 lokalcentre. Byen har omkring indbyggere, og er den 3. største by i distriktet efter Harridslev og Havndal. Mellerup Mellerup har en række kvaliteter, der gør byen til en attraktiv bosætningsby, som f.eks. nærheden til Randers by og betjening med kollektiv trafi k. Mellerup har indtil for kort tid siden haft en købmand. Desværre er der for tiden ingen dagligvarebutik i Mellerup. Til

9 gengæld er Mellerup hjemsted for både en efterskole og en friskole. Mellerup har desuden en række unikke kvaliteter som nærheden til golfbanen i Støvring, de store, fl otte skove og kystlandskabet samt fjordmiljøet ved lystbådehavnen og færgehavnen. Landsbyerne Byerne gives mulighed for en begrænset udvikling svarende til maksimalt 10 boliger i hver by over en 4-års periode. I de enkelte landsbyer er der peget på, hvor der er mulighed for byudvikling indenfor landsbyens afgrænsning. Afgrænsningen af landsbyerne og de arealer, der kan anvendes til bolig- eller erhvervsformål ses på kortbilagene under afsnittene for de enkelte byer. Nogle af landsbyerne ligger i landzone og ny bebyggelse skal således administreres efter Landzoneloven. De landsbyer hvor der er angivet byggemuligheder er: Gjerlev, Mejlby, Mellerup, Hald, Albæk, Dalbyover, Udbyhøj, Gimming, Linde og Tvede. Mejlby Mejlby med godt 600 beboere,er en typisk forstadsby til Randers. Efterspørgslen på byggegrunde har de seneste år været høj, og der er i 2005 vedtaget en lokalplan for udstykning af syv byggegrunde i Mejlby. Der er ingen skole i byen. I den nordlige del af byen er der udpeget et areal for fremtidig byvækst. Støvring og Albæk Den storslåede natur og det fl otte landskab i området, det idylliske bymiljø i Støvring, nærheden til golfbanen, skovene og fjordmiljøet gør disse to landsbyer til attraktive bosætningsbyer. I Udbyhøj har der været en række initiativer inden for de sidste par år. Der er udarbejdet lokalplaner for en række ferieboliger og en restaurant på fi skerihavnen samt et nyt boligområde ved Færgevej hvor der stadig er rummelighed. Der er desuden ledige grunde på Rylevej. Mindre Landsbyer I de afgrænsede mindre landsbyer kan der inden for landsbyafgrænsningen tillades en begrænset bebyggelse til helt lokale behov som f.eks. huludfyldning mellem bestående bebyggelse. De mindre landsbyer ligger alle i landzone og ny bebyggelse skal således administreres efter Landzoneloven. De mindre landsbyer i distrikt 5 er: Råby, Støvring, Udbyneder, Dalbyneder, Udbyover, Tjærby, Tørring, Vestrup, Vinstrup, Knejsted, Lindbjerg, Sødering, Stovby, Østrup, Klattrup, Stangerum, Bjerre og Lem. Sommerhusområde Sommerhusområdet ved Sødring rummer på nuværende tidspunkt i alt 60 huse. Der er ikke mulighed for at udvide området. Erhvervsområder I Distrikt 5 - Nørhald er der erhvervsområder i Ø. Tørslev, Harridslev, Havndal, Gjerlev, Mejlby, Mellerup og Hald. Opgørelserne viser, at der er en rummelighed og mange byggemuligheder inden for de eksisterende områder. Der er en spredning i geografi og karakter, således at de fl este former for behov kan tilfredsstilles. De grønne områder Havndal Den grønne struktur omkring Havndal udgøres af Trudsholm Plantage, en mindre skovklædt slugt syd-vest for Håndværkervænget og området omkring Udbyover Sø. Trudsholm Plantage ligger ca. 500 meter nord for Havndal og er et velbenyttet rekreativt område for borgerne i Havndal. For nogle år tilbage tog en borgergruppe i Havndal initiativ til etableringen af en sti omkring Udbyover Sø. Hermed blev søen et mere tilgængeligt rekreativt område, hvor der er mulighed for at nyde naturen og dyrelivet omkring søen. I Havndal ligger desuden kulturmiljøerne Lyshøj Mølle og de to herregårde Trudsholm og Overgaard Gods. Det er kun Lyshøj Mølle, der kan besøges, mens herregårdene må betragtes på afstand. Side 11

10 Golfbane I løbet af 2003 er der mellem Mellerup og Støvring anlagt en af Danmarks smukkest beliggende golfbaner med højt til loftet og fl ot udsigt. Banen er beliggende på Støvringgård Klosters jorder, hvor den optager godt 80 ha jord. Der er tale om en 18-hullers golfbane med en par 3-bane med 6 huller samt øvelsesområde med udslagningsanlæg, sandbunker, puttinggreens, greens m.m. til at gå nord om Havndal fra Vesterbro til Klattrupgade. Marguerit-ruten Marguerit-ruten er en naturskøn rute på danske biveje, i alt km sammenhængende rutenet ad små og mellemstore veje rundt i hele Danmark. I Nørhald følger Margueritruten kystvejene fra Tjærby, over Vestrup, Østrup og Støvringgård til Mellerup. Rammer Offentlige institutioner Efterskolen i Mellerup Efterskolen er en vigtig faktor for det lokale kulturliv. Skolen har planer om opførelse af et MultiKultihus, som vil kunne blive et vigtigt supplement til de lokale kultur- og fritidsressourcer. Der er endvidere planer om opførelse af et kultur- og klubhus ved golfbanen, som også kan få fl ere funktioner som samlingspunkt i lokalområdet. Infrastruktur Havndal I Kommuneplan 2009 for Randers Kommune er der også reserveret areal til en omfartsvej syd om Havndal. Denne reservation må dog anses som uaktuel, da trafi kpresset i Havndal hovedsaglig skyldes tung trafi k til og fra Overgaard Gods. Derfor er omfartsvejen i stedet planlagt Tekniske anlæg I Regionplan 2005 er der i Mariager Kommune foretaget arealreservationer til tekniske anlæg. Det er 400 kv højspændingsledningen mellem Trige og Vendsysselværket samt vindmølleområderne ved Overgaard Gods og syd for Havndal. Detailhandel Dagligvareforsyningen i Randers Kommune er velfungerende og er vel repræsenteret i lokalområderne. Byrådet ønsker, at den decentrale struktur skal fastholdes og styrkes. Butikker til lokalforsyning Uden for bymidte, bydelscentre og lokalcentre kan der etableres mindre butikker til lokalforsyning på maksimalt m2 for dagligvarebutikker og 250 m2 for udvalgsvarebutikker. Der kan placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets forsyning, hvis Arealudlæg til butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper pr. 1. januar i Distrikt 5 - Nørhald SPV område Nuværende Restrummelighed Samlet maksimalt bruttoetageareal til butiksformål Maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 1.E1 Øster m 2 0 m m m 2 Tørslev 2.E1 Harridslev 0 m m m m 2 3.E1 Gjerlev 0 m m m m 2 4.E1+2 Mejlby 0 m m m m 2 5.E1 Mellerup 0 m m m m 2 6.E1+2 Hald 0 m m m m 2

11 området i forvejen har en ringe dagligvareforsyning. Placeringen skal have god trafi kal adgang til nærområdet. Virksomheder med butik til salg af egne produkter Virksomheder har mulighed for at etablere butikker med salg af produkter produceret af virksomheden selv. Butikkerne må have en størrelse på op til 350 m2 bruttoetageareal. Ved planlægning af butikker i tilknytning til produktionsvirksomheder, skal det sikres, at der ikke gives mulighed for større butikker end hvad der er rimeligt i forhold til omfanget af den enkelte virksomheds produktion. Butikker i erhvervsområder kræver byrådets godkendelse i hvert tilfælde. Bevaringsværdige bygninger En del af bygningerne i Distrikt 5 - Nørhald er registreret efter SAVE - metoden, hvor den enkelte bygnings bevaringsværdi vurderes. Men det er langt fra hele Distriktet, der på nuværende tidspunkt er gennemgået og registreret. Ovenstående liste er derfor ikke udtømmende. SAVE - værdierne 1-4 betegner de mest bevaringsværdige bygninger. Skalaen går fra 1-9, med 1 som de bedste og 9 som de dårligste. Der vil i den kommende planperiode blive igangsat et arbejde med en registrering efter SAVE - metoden af alle bevaringsværdige bygninger i Randers Kommune. Nørhald har en rækkelandsbymiljøer med store bevaringsinteresser.det særligt kendetegnende er de helstøbte fi rlængede gårde, som for eksempelfi ndes i Tjærby, Lem, Vestrup, Albæk og Hald. Fonden Realdania har støttet istandsættelsen af én af disse gårde blandt andet med henblik på en demonstration af, hvordan man bedst bevarer kvaliteterne for eftertiden. Man må dog erkende,at disse gårdanlæg er truede, idet de ikke egner sig til en moderne landbrugsproduktion. Der liggeren stor opgave i at assistere nuværende og kommende ejere med at fi nde økonomisk bæredygtige, alternative anvendelser, herunder eventuelt boliger. Andre landsbyer rummer også kvaliteter. Eksempelvis begunstiges Udbyhøj og Mellerup af nærheden til fjorden og til fi skeriet og færgemiljøet. I Råby samler landsbyen sig omkringet et stemningsfuldt gadekær. I de fl este byer og landsbyer er der bevaringsværdige enkeltbygninger og bygningsomgivelser, herunder ikke mindst de mange kirker. Side 13 Bygningens adresse B e v a r i n g s- værdi Bevaringsværdige bygninger i Distrikt 5 Bygningens adresse B e v a r i n g s- værdi Damstedvej 33 4 Runevej 4 4 Dronningborg Alle 40 2 Runevej 6 3 Gimming Kirkevej 2 2 Salvej 1 3 Gimming Kirkevej 5 3 Salvej 11 3 Gimming Kirkevej 11 4 Syvager 2 4 Gimmingvej 13 3 Tingetvej 10 4 Gimmingvej 16 4 Tjærbyvej Lemvej 30 4 Tjærbyvej Lemvej 43 3 Tjærbyvej Lemvej 46 3 Tjærbyvej Lemvej 48 4 Tjærbyvej Lemvej 50 1 Vestrupvej Lemvej 51 1 Vestrupvej Lemvej 54 4 Vestrupvej Lemvej 56 4 Vestrupvej Lemvej 57 4 Vestrupvej Lemvej 60 4 Vestrupvej Lemvej 65 4 Vestrupvej Lemvej 67 4 Vestrupvej Lemvej 70 3

12 Rammer Kommuneplanens rammer Kommuneplanens rammebestemmelser fastlægger, hvad de enkelte arealer i kommunen må anvendes til, og hvordan der må bygges. Rammerne består dels af generelle rammer, dels af konkrete rammer med rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. De generelle rammer indeholder en række fælles bestemmelser, der gælder for alle de rammebelagte arealer i Randers Kommune, med mindre andet er anført særskilt i de konkrete rammer for området. De konkrete rammer indeholder specifikke bestemmelser gældende for hvert enkelt rammeområde i kommunen. Til hver bydel eller by hører et kort, der viser afgrænsningen af rammeområderne. Grundlag for lokalplaner Rammerne er det nødvendige bindeled mellem kommuneplanens hovedstruktur, retningslinier og lokalplanlægningen, og udgør således grundlaget for kommunens udarbejdelse og vedtagelse af lokalplaner. Det skal ved lokalplanlægningen sikres, at kommuneplanens hovedstruktur kan virkeliggøres. Lokalplaners indhold skal derfor være i overensstemmelse med kommuneplanens mål, retningslinier og bestemmelser for arealanvendelse, trafikbetjening og serviceforsyning. Lokalplaners indhold skal følge kommuneplanens rammebestemmelser. Hvis byrådet ønsker at udarbejde en lokalplan, hvis indhold er i strid med rammebestemmelserne, skal kommuneplanen ændres inden eller samtidig med, at lokalplanen vedtages. En ændring sker som regel ved, at der i forbindelse med lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg, der vedhæftes planen. Grundlag for administration Rammebestemmelserne skal også overholdes ved behandling af byggesager, der ikke nødvendiggør udarbejdelse af lokalplan. Inden for byzoner kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Rammeområder uden lokalplan Områder, som er omfattet af kommuneplanens rammer, men som ikke er omfattet af lokalplaner eller byplanvedtægter og som ligger i landzone, skal administreres efter planlovens landzonebestemmelser og efter byggeloven på grundlag af kommuneplanens rammebestemmelser. Indeholder kommuneplanens rammer ikke bebyggelseregulerende bestemmelser for f.eks. bygningers højde eller antal etager, så er planlovens landzonebestemmelser og byggelovens rammer gældende. Planlovens landzonebestemmelser kan imidlertid ikke anvendes sammen med kommuneplanens rammer med henblik på at tillade egentlig byvækst i kommunecenteret, centerbyerne, lokalcentrene eller landsbyerne. En sådan byvæskst skal finde sted efter en lokalplanlægning af det pågældende område og ikke med enkelttilladelser efter planlovens landzonebestemmelser. Det fremgår af rammebestemmelserne om et rammeområde skal overføres til byzone eller forblive i landzone. Planlovens landzonebestemmelser Formålet med planlovens landzonebestemmelser er at modvirke byspredning ved at hindre uønsket og ukontrollerede bebyggelser og anlæg i det åbne land og at sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der gennem region-, kommune- og lokalplanlægning er åbnet mulighed herfor. Udgangspunktet er, at landzonerne skal friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Landzonebestemmelserne er således af central betydning for jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser og beskyttelsen af areal og naturressourcer og er et vigtigt virkemiddel til sikring af gennemførelsen af den sammenfattende fysiske planlægning.

13 Byggeloven Der er i byggeloven fastsat en række bebyggelsesregulerende bestemmelser, som skal overholdes. Lokalplaner kan fastsætte andre bestemmelser end dem, der er fastlagt i byggeloven. Når en lokalplan er vedtaget, er det lokalplanens bestemmelser, der er gældende. Områdeinddeling Kommunens areal inddeles i 5 distrikter med en underinddeling i byer eller bydele. Distrikt 1 Randers Omfatter Randers by og forstæder. Området er underinddelt i 10 bydele: Randers C, Østervang, Romalt, Vorup og Kristrup, Hornbæk, Ydervang og Vestervang, Nordre Fælled, Dronningborg, Paderup og Sydbyen samt Sdr. Borup. Distrikt 2: Assentoft Omfatter den sydøstlige del af kommunen og indeholder byerne Assentoft, Hørning, Årslev, Uggelhuse og Langkastrup samt øvrige landområder og mindre landsbyer. Distrikt 3: Langå Omfatter den syd vestlige del af kommunen og indeholder byerne Langå, Haslund, Stevnstrup, Tebbestrup og Øster Velling samt øvrige landområder og mindre landsbyer. Til hver by eller bydel hører et rammekort, hvor man kan se de rammebelagte områders beliggenhed. Herefter følger rammebestemmelserne for hvert enkelt område opsat i et skema. I de byer eller bydele, hvor der er mulighed for detailhandel, findes endvidere et kort med bydelsafgrænsningen og bestemmelserne for detailhandlen i området. I forbindelse med kommunesammenlægningen har Randers kommune overtaget rammebestemmelser fra de 6 tidligere kommuner. Det har derfor været nødvendigt at finde en ensartet navngivning for rammerne. Dette betyder, at alle rammerne fra de 6 sammenlægningskommuner har fået nye navne, men ikke nødvendigvis ændret indhold. Hvert rammeområde har sit eget nummer der fortæller anvendelse og beliggenhed, f.eks B33. Det første tal indikerer, hvilket distrikt, rammeområdet hører til (1=Distrikt 1 Randers). Det andet tal angiver, hvilken by eller bydel rammeområdet ligger i. B står for boligområde, der er anvendelsen af rammen, og er 33 en fortløbende nummerering. Rammeområderne er opdelt efter anvendelsen fastsat i den danske plan dk2 standard, som er vist i skemaet på modstående side. Side 15 Distrikt 4: Purhus Omfatter den nord vestlige del af kommunen og indeholder byerne Spentrup, Øster Bjerregrav, Sønderbæk, Fårup, Asferg og Gassum samt øvrige landområder og mindre landsbyer. Distrikt 5: Nørhald Omfatter den nord østlige del af kommunen og indeholder byerne Havndal, Harridslev, Mejlby, Mellerup, Gjerlev, Øster Tørslev, Udbyhøj samt øvrige landområder og mindre landsbyer. Rammebestemmelser Rammedelen indledes med en kort beskrivelse af hvert distrikt og de største byer. I distrikt 1 Randers er der desuden en mere udførlig beskrivelse af de 10 bydele.

14 Nye Betegnelser og underbetegnelser, jf. PlanDK2 Bogstav Generel anvendelse Definition Specifikke anvendelser B Boligområde Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80%. Boligområde Boligområde - Åben lav Boligområde - Tæt lav Etagebolig Blandet boligområde BE Blandet bolig og erhverv Blanding af boliger og erhverv med en boligandel mellem 20 og 80% og tilsvarende en erhvervsandel mellem 80 og 20%. Blandet byområde Landsbyområde Jordbrugsparceller Blandet bolig og erhverv E Erhvervsområde Rene erhvervsområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80%. Kontor og serviceerhverv Lettere industri Tungere industri Industri med særlige beliggenhedskrav Havneerhverv Erhvervsområde Rammer C R S Sommerhusområde O Centerområde Rekreativt område Område til offentlige formål Større indkøbscentre. Omfatter bl.a. lavprisvarehus, samt klynger af større udvalgsvarebutikker. Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden for byerne. Omfatter arealer der er udlagt til sommerhusområder. Omfatter arealer udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative samt sociale formål. Bycenter Bydelscenter Mindre butiksområder Område til butiksformål Skilte/facade regulering Bygningsbevarende reguleringer Rekreativt grønt område Kolonihaver Idrætsanlæg Golfbaner Støjende fritidsanlæg Lystbådehavn Feriecentre Campingplads Forlystelsesanlæg Rekreativt område Sommerhusområde Uddannelsesinstitutioner Sundhedsinstitutioner Sociale institutioner Kulturelle institutioner Administration Kirker og kirkegårde Område til offentlige formål T Tekniske anlæg Kategorien tekniske anlæg kan omfatte trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg, deponeringsanlæg, m.v. Forsyningsanlæg Vindmølleanlæg Deponeringsanlæg Rensningsanlæg Trafikanlæg Tekniske anlæg L A Andet Landområde Kategorien landområde omfatter alle arealer, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier, som: Jordbrugsområder, større naturområder, militære områder og områder til råstofindvinding. Kategorien andet er en opsamlings-kasse hvor områder hvis anvendelse ikke passer ind i strukturen kan placeres. Der bør være tale om ganske få områder. Jordbrugsområde Naturområde Militærområde Råstofområde Landområder Andet

15 Generelle rammer Rækkefølgebestemmelser I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af bolig- og erhvervsområder. Følgende principper gælder generelt for rækkefølge for byudviklingen: 1. Som udgangspunkt skal byudviklingen ske indefra og ud. 2. I bestemmelserne for de enkelte rammer er der angivet en etape for udbygningen af det område rammen dækker. Rammer angivet med etape 1 skal således udbygges først og derefter kan 2. etape påbegyndes. 3. For ikke at planlægge for unødigt store arealer forbeholder Byrådet sig ret til at planlægge for byudviklingsområder af en vis størrelse i etaper. For mindre rammeområder udgør det enkelte rammeområde en etape. En grundejer kan kræve, at planlægningen for den følgende etape igangsættes, når byggeriet er påbegyndt på ½ af grundene i seneste planlagte etape. I Randers, Langå, Assentoft og Spentrup kan der ske byudvikling i flere bydele samtidig. For øvrige bysamfund planlægges for et område ad gangen. Boligtæthed I kommuneplanen må der udlægges areal svarende til det forventede arealbehov i planperioden. Ved planlægning af nye boligområder i byzonebyer skal det tilstræbes, at arealforbruget i Randers, Langå, Assentoft og Spentrup udgør i gennemsnit boliger pr. ha. I lokalcentrene i gennemsnit 8-10 boliger pr ha. Sammenhængende større grønne områder og primære veje i forbindelse med boligområderne medregnes ikke. Byrådet kan dog i en lokalplan fastsætte, at grunde til åben-lav bebyggelse kan udstykkes mindre end 700 m2, hvis der samtidig udlægges et fælles opholdsareal, så den enkelte grund og en ideel part af det fælles opholdsareal tilsammen mindst udgør 700 m2. Tæt-lav boligbebyggelse I boligområder til tæt-lav bebyggelse må der ikke udstykkes grunde mindre end 500 m2 incl. andele af fællesarealer. Til grundarealerne kan generelt ikke medregnes andele i interne vej- og stiarealer. Opholdsarealer Til boliger skal der udlægges opholdsarealer til udendørs ophold for områdets beboere. Opholdsarealer skal som udgangspunkt anlægges på terræn og være regulære arealer med rekreativ værdi. Parkeringspladser, adgangsarealer, vejarealer og vejrabatter og arealer til tekniske anlæg som f.eks. regnvandsbassiner kan ikke medregnes som opholdsareal. Opholdsarealerne ved tæt-lav boligbebyggelse skal være reelle sammenhængende, hvortil der er adgang fra den tæt-lave bebyggelse. Nærarealer omkring den enkelte bolig medregnes til den enkelte boligs grundstørrelse. Ved etageboligbyggeri skal bebyggelsen have et udendørs opholdsareal på mindst 50% af boligetagearealet. Opholdsarealet skal indrettes inden for den enkelte ejendom eller i umiddelbar nærhed af den. Tagterrasser og store altaner kan i visse tilfælde indgå i beregningen af det samlede udendørs opholdsareal. Hvis opholdsarealet ligger helt eller delvist uden for ejendommen, skal det sikres til brug for ejendommens beboere. Hvis antallet af erhvervs- eller boligenheder eller fordelingen af etagearealet ændres, skal det sikres, at dette kan ske uden at tilsidesætte kravene til fornødne opholdsarealer. Side 17 Grundstørrelser Større ledige arealer skal generelt udstykkes og bebygges efter en samlet plan. Åben-lav boligbebyggelse I boligområder til åben-lav bebyggelse må der ikke udstykkes grunde mindre end 700 m2. Parkeringspladser Der skal udlægges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboere, ansatte, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. ved bebyggelsen. Parkeringspladser inkl. manøvreareal - skal som ud-

16 gangspunkt placeres på egen grund. Parkeringspladser kan i særlige tilfælde placeres på fælles parkeringsareal for flere ejendomme under forudsætning af, at det samlede antal parkeringspladser fastholdes. Parkeringsnormen for Randers kommune fremgår af nedenstående tabel. Parkeringspladser skal udlægges i henhold til parkeringsnormen med mindre andet fremgår af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Tabellen beskriver dels anlæg svarende til en biltæthed på ca. 300 biler pr indbyggere, dels et reserveudlæg svarende til en forøgelse af biltætheden på ca. 25%. Hvis der kan etableres dobbeltudnyttelse mellem på den ene side kontor/fremstilling/uddannelse og på den anden side butik/mødelokaler, kan de anførte normkrav reduceres med ca. 33%. Centralt i Randers by vil Byrådet virke for etablering af parkeringsarealer i parkeringskældre eller parkeringshuse. Handicap- parkeringspladser Et passende antal parkeringspladser skal udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet gælder ikke for åben-lav bebyggelse, enkeltstående dobbelthuse og sommerhuse i sommerhusområder. For hver 25 p-plads skal der være 1 til 2 handicapparkeringspladser. Handicapparkeringspladser skal have et areal på mindst 3,5 x 5 m og skal placeres nær indgangen og være med fast jævn og skridhæmmende belægning. Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm. Rammer Parkeringsnorm Anvendelse Parkeringskrav Reserveudlæg Åben-lav bebyggelse (fritliggende enfamiliehuse), enkeltstående dobbelthuse samt sommerhuse. Tæt-lav dvs. række, dobbelt-, kæde, klyngehuse og lignende. 2 p-pladser pr. bolig 0 1½ p-pladser pr. bolig 0 Boliger Erhverv Andet Etageboliger 1½ p-pladser pr. bolig 0 Ungdomsboliger, kollegier, klubværelser og lign. Plejehjem, døgninstitutioner og ældreboliger. Butikker, herunder dagligvare, udvalgsvare og særligt pladskrævende varer etc. ½ p-pladser pr. bolig 0 1 p-pladser pr. 4 boligenheder og 1 p-plads pr. 2 ansatte samt gæsteparkering 1 p-plads pr. 30 m² bruttoetageareal Kontorer etc. 1 p-plads pr. 60 m² bruttoetageareal Fremstillings- og lagervirksomhed. 1 p-plads pr. 1 ansat 0 Hoteller 1 p-plads pr. værelse 0 Restauranter og lign. 1 p-plads pr. 10 siddepladser Skoler og andre uddannelsesinstitutioner 1 p-plads pr. 110 m² bruttoetageareal Mødelokaler 1 p-plads pr. 5 siddepladser Daginstitutioner 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal Kultur, teater, biografer, koncertsale og sportsanlæg mv. Idrætshaller 1 p-plads pr. 6 siddepladser 1 p-plads pr. 10 siddepladser Hvis indretning og benyttelse er som tæt-lav eller åben-lav boliger 1 p-plads pr. 150 m² bruttoetageareal 1 p-plads pr. 250 m² bruttoetageareal 1 p-plads pr. 40 siddepladser 1 p-plads pr. 450 m² bruttoetageareal 1 p-plads pr. 20 siddepladser 1 p-plads pr. 200 m² bruttoetageareal 1 p-plads pr. 40 siddepladser

17 Udearealer bør udformes i henhold til DShåndbog 105 Udearealer for alle - anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden. Håndbogen indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvidere til Færdselsarealer for alle fra Vejdirektoratet. Cykelparkering Der skal udlægges tilstrækkeligt areal til cykelparkering. Cykelparkering må ikke etableres på gangarealer og opholdsarealer. Ved skoler, institutioner, større administrative virksomheder og lign. skal der etableres mindst 1 cykelparkeringsplads pr. 4 elever og ansatte. Ny planlægning Ved lokalplanlægning skal der ske en konkret vurdering af det fremtidige parkeringsbehov. Vurderingen skal tage udgangspunkt i parkeringsnormen, men konkrete forhold kan medføre, at parkeringsbehovet er mere eller mindre end beskrevet i parkeringsnormen. I så fald skal der i planlægningen redegøres for, hvorfor behovet er ændret i forhold til normen. Planlægning langs veje Ved planlægning for arealer langs byernes indfaldsveje og det overordnede vejnet skal det sikres, at bebyggelse og forarealer opleves som en helhed. Dette opnås bl.a. ved at sikre: sammenhæng og helhed i bebyggelses placering at der stilles præcise krav til facadeudformning ensartede sammenhængende forarealer og sammenhængende beplantning tilpasset og nedtonet skiltning mod vejene at arealet mellem bebyggelsens facade og vejen friholdes for oplag og hegning så som plankeværk og lignende. Der skal ved ny byudvikling, byggeri og anlæg langs det overordnede vejnet holdes en afstand på mindst 50 m fra vejskel. Alternativt kan der i særlige tilfælde etableres en ugennemsigtig og ugennemtrængelig beplantning. Ubebyggede arealer og oplag Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til veje, torve, stier og parkering, skal henligge med græs, grus, belægning, beplantning og lignende. Udendørs oplag, affaldsstationer, varegårde og lignende skal afskærmes visuelt mod omgivelserne af beplantning eller lign. Stier Ved lokalplanlægning for byområder skal det sikres, at områdets vej- og stisystem planlægges, så der er god forbindelse til stier i tilgrænsende områder. Det forventes, at der i planperioden vil blive udarbejdet en stiplan for Randers Kommune. Overgangszonen mellem by og land Overgangszonen mellem by og land skal underkastes en særlig planlægning. Hvor der er tale om permanent bygrænse - herunder hvor byområder støder op til den grønne hovedstruktur - skal tilgængeligheden mellem by og land sikres mest muligt, f.eks. ved sammenbinding af bystier og stier/biveje i det åbne land. Endvidere skal der foretages en visuel vurdering af byens placering i landskabet. Det kan medføre, at der dels stilles særlige arkitektoniske krav til randzonebebyggelsen, dels stilles krav om supplerende beplantninger - levende hegn, skovplantning m.v. Endelig skal det sikres, at det åbne land, der grænser op til byområdet, så vidt muligt bevares som et funktionelt landskab. Miljøklasser Anvendelsen af de enkelte erhvervsområder præciseres ved miljøklasser. For at forebygge miljøkonflikter inddeles erhverv i syv miljøklasser, som lægges til grund for placeringen af erhvervsvirksomheder. Miljøklasserne fremgår af skemaet på modstående side. Miljøklasserne er udtryk for virksomhedens miljøpåvirkning på omgivelserne i forhold til, hvor meget virksomheden erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser, støv og trafik. De syv miljøklasser og vejledende afstandskrav til miljøfølsom anvendelse fremgår af skemaet på modstående side. Afstandskravene er vejledende, og udbedrende miljøforanstaltninger kan mindske afstanden. Miljøfølsom anvendelse er f.eks. boliger, grønne områder, institutioner, rekreative områder, koloni- Side 19

18 Rammer haveområde, sommerhusområde og lignende. Se den vejledende liste over virksomheders miljøklasser. Planlægning og administration Ved lokalplanlægning bør erhvervsområder opdeles i zoner efter deres miljøpåvirkning af omgivelserne og virksomhedens type. Hensigten er at forebygge konflikter i forhold til omkringliggende områder, men også at forhindre interne miljøkonflikter i et erhvervsområde. Princippet er, at de mest miljøbelastende virksomhedstyper skal placeres længst væk fra forureningsfølsom anvendelse som f.eks. boliger. Nye virksomheder skal indplaceres i overensstemmelse med erhvervsområdets miljøklasser. Det kan i særlige tilfælde tillades, at en eksisterende virksomhed udvider bebyggelse eller produktion ud over områdets miljøklasse under forudsætning af, at det konkret vurderes, at det er muligt ved udbedrende miljøforanstaltninger at reducere virksomhedens faktiske påvirkning af omgivelserne i overensstemmelse med områdets miljøklasser. Risikovirksomhed Ved risikovirksomheder forstås virksomheder omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bekendtgørelsen fastsætter regler for forebyggelse af uheld på og omkring virksomheder og oplag, hvor farlige stoffer forekommer, samt regler vedrørende begrænsning af følgerne af større uheld. Byrådet skal inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen, hvis der planlægges for arealer mindre end 500 m fra en risikovirksomhed. Miljøklassevejledning En vejledende oversigt over hvilke miljøklasser en virksomhed typisk vil være i. Der kan være store variationer i påvirkning fra virksomheder inden for en enkelt virksomhedstype afhængig af bl.a. virksomhedens størrelse og udformning. Fastlæggelse af miljøklassen for den enkelte virksomhed sker efter en en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Virksomheder kan ved tilpasninger og miljøforbedrende foranstaltninger påvirke, hvilken miljøklasse virksomheden tilhører. Et vejledende skema over virksomheders miljøklasse ses på de efterfølgende sider. Oversigt over de 7 miljøklasser Miljøklasse Beskrivelse Afstand til miljøfølsom anvendelse Miljøklasse 1 Miljøklasse 2 Miljøklasse 3 Miljøklasse 4 Miljøklasse 5 Miljøklasse 6 Miljøklasse 7 Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad og således kan integreres med boliger eller placeres i områder med boliger. Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgivelserne i ringe grad og som kan placeres i områder med boliger. Virksomheder og anlæg, der kun påvirker omgiverne i mindre grad. Kan placeres i randzonen i erhvervsområder. Virksomheder og anlæg, der er noget belastende for omgivelserne. Skal placeres i erhvervsområder. Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne. Skal placeres i erhvervsområder. Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne. Skal placeres i større erhvervsområder, så den ønskede afstand kan sikres. Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne. Skal placeres i større erhvervsområder særligt indrettet til denne type virksomheder. Afstand er ikke nødvendig. Afstand bør være mindst 20 m. Afstand bør være mindst 50 m. Afstand bør være mindst 100 m. Afstand bør være mindst 150 m. Afstand bør være mindst 300 m. Afstand bør være mindst 500 m.

19 vejledende liste over virksomheders miljøklasser Anvendelse Miljøklasse Anvendelse Miljøklasse Butikker Daglig- og udvalgsvarebutik 1-3 Engroshandel og lignende Butikker med natlevering 4 Aftapning, pakning, oplag o.l. 3-6 Butikker med værksted Engroshandel 2-6 Guld-, sølvsmed, urmager o.l. 1-3 Lagervirksomhed 2-6 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Transport Pottemager o.l. 1-3 Biludlejning 2-3 Reparation af AV-udstyr o.l. 1-3 Busterminal, remise o.l. 4-5 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Flytteforretning 3-5 Store specialbutikker Fragtmand eller budcentral 3-5 Bil- eller campingvognssalg o.l. 1-3 Hyrevogne 3-4 Byggemarked, havecenter o.l. 1-3 Redningsstation 2-5 Landbrugsmaskiner 1-3 Vognmand 3-5 Hotel og restaurant Oplagsvirksomheder Bar og diskotek 1-3 Affaldssortering 4-5 Hotel 1-3 Containerplads 4-5 Restaurant 1-3 Entreprenør o.l. 4-5 Klinikker Fyldplads 5-7 Dyreklinik / hospital 1-3 Garageanlæg 3-5 Kiropraktor, terapi o.l. Kompostering 4-6 Læge, tandlæge o.l. 1 Kontrolleret losseplads 6-7 Administration Omlastestation 5-6 Administration, databehandling o.l. 1 Oplag 5-6 Advokat, revisor, arkitekt o.l. 1 Plads til kørende materiel 4-5 Service Trælast 3-5 Bedemand o.l. 1 Værksteder Ejendomsmægler o.l. 1 Autoværksted* 4-5 Frisør o.l. 1-3 Mindre klargøringsværksted 3 Pengeinstitut 1 El-installatør 2-3 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Elektroteknik 2-3 Små vaskerier, renserier o.l. 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Benzinsalg Glarmester 2-3 Benzinsalg inkl. kiosk 2-4 Lakering eller overfl adebehandling* 4-5 Benzinsalg inkl. vaskeanlæg og værksted 4 Maskinværksted 2-6 Trykkerier Smedie eller VVS 2-6 Bogbinderi 2-3 Snedker 3-5 Fotografi sk virksomhed 2-3 Stenhugger 3-5 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 Tekstil- eller tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling* 4-5 Vaskeri, renseri eller farveri 3-4 Side 21 Vulkanisering 3-4

20 vejledende liste over virksomheders miljøklasser Anvendelse Miljøklasse Anvendelse Miljøklasse Rammer Industri Akkumulator eller kabelproduktion Kemisk- eller genetisk produktion 5-6 Lakering eller overfl adebehandling Asfaltfremstilling 6-7 Lægemiddelfremstilling 6-7 Autoophugger 5-7 Maskinfabrik 3-6 Betonblanding og støbning 4-6 Metalfremstilling,-forarbejdning 5-7 eller -støbning Bekæmpelsesmidler og kunstgødning 6-7 Møbelfabrikation o.l. 5-6 Biogasanlæg 6-7 Olie- eller benzindepoter 6-7 Bygningselementer 4-7 Papirfremstilling 4-7 Cementfabrik 7 Ophugning eller nedknusning 5-6 Drikkevarefremstilling 5-6 Papir- eller papfremstilling 4-7 Elektronik 2-4 Plast- eller skumplastfremstilling 4-6 Elektroteknik 3-5 Proteiner eller enzymer 3-6 Farve, lak, lim eller cellulose 6-7 Rengørings- eller hygiejnemidler o.l. 5-6 Foderstoffer eller kornforarbejdning 6-7 Savværk 5-6 Fødevarefremstilling 3-6 Skibsværft 5-6 Galvanisering eller forzinkning o.l. 4-6 Slagteri 5-6 Garveri 5-6 Stålvalseværk 7 Gas- eller benzindepoter 6-7 Tagpapfremstilling 5-6 Glas, porcelæn eller lervarer 5-6 Teglværk 5-6 Grus-, kalk eller mørtelværker 6-7 Tekstil- eller tøjproduktion 3-6 Gummiproduktion 4-6 Træimprægnering 5-6 Kabelskrot 3-7 Vaskeri, renseri, farveri 4-6 Kartoffelmelsfabrik 5-6 Vulkanisering 3-6 Kemikalie- og oliebehandlingsanlæg

21 Afskærmende beplantning Hvor egentlige erhvervsområder grænser op til områder med miljøfølsom anvendelse som f.eks. boliger, grønne områder, institutioner, rekreative områder, kolonihaveområde eller sommerhusområde og lignende, skal de afgrænses visuelt med en afskærmende beplantning eller lignende. Forebyggelse af støj Støjbelastede arealer i byzone og sommerhusområder må ikke udlægges til miljøfølsom anvendelse, med mindre det i lokalplanlægningen sikres, at der etableres støjforanstaltninger. Ved planlægning for støjende anvendelser, herunder erhverv, skal det tilstræbes, at den støj, der påføres eksisterende eller planlagte områder, ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledende grænseværdier for støj. Der henvises til: Miljøstyrelsens vejledning 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning 5/1984 fra juni Spildevand Bortskaffelse af spildevand skal ske i overensstemmelse med Randers Kommunes planlægning for spildevandsområdet. Antenner Større antenner og paraboler med en diameter over 1 m må som udgangspunkt ikke etableres i det fri. Mindre antenner og paraboler med en diameter under 1 m må ikke placeres på bygningsfacader og tage, der vender ud mod veje, grønne områder og stier. Antenner placeret på terræn skal afskærmes af beplantning. Paraboler og antenner må ikke tildække bygningselementer som f.eks. gesimser, vinduer, altaner, skorstene og lign. Antennemaster Nye antennemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse og anbringes på eksisterende master eller høje bygningselementer som skorstene siloer, højspændingsmaster og fabriksbygninger. Side 23 Hvis der planlægges for støjfølsom anvendelse på arealer, der er belastet af vejtrafikstøj, så skal bebyggelsen herunder udearealer - så vidt muligt udformes, så Miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning for grænseværdier for vejtrafikstøj kan overholdes. Der henvises til: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje Teknisk forsyning Varmeforsyning Ny bebyggelse (større projekter) skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på grundlag af et konkret projekt, som skal godkendes af Randers Kommune. Enkeltstående bebyggelse skal tilsluttes den form for kollektiv varmeforsyning, der er i området. Ved lavenergihuse jf. bygningsreglementets definition heraf skal Randers Kommune meddele dispensation til tilslutningspligten. Affaldshåndtering Det er hensigten, at områder med tæt bebyggelse skal tilbydes nedgravede affaldsløsninger som eksempelvis molokbeholdere. Nedgravede løsninger kombinerer hensynet til skraldemændenes arbejdsmiljø med hensynet til det fysiske miljø og muligheden for at indpasse affaldsmateriel i tætte bebyggelser. Miljø og Teknik vil give information og rådgivning omkring nedgravede affaldsløsninger, hvor der er behov for - eller ønske om det. Bebyggelse Ny bebyggelse, om- og tilbygninger samt renovering og istandsættelse skal tilpasses det eksisterende byggeris arkitektur, struktur og omfang af hensyn til bevaring af områdets arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. For herigennem at opnå en god arkitektonisk helhed med den omkringliggende bebyggelse, områdets karakter og landskabet. Vandforsyning Forsyning af ny bebyggelse med drikkevand skal ske i overensstemmelse med Randers Kommunes planlægning for vandforsyning. Bebyggelsesprocent Ved beregning af bebyggelsesprocenten må veje, fælles parkeringsarealer og friarealer ikke medregnes.

22 Rammer Bebyggelsesprocenten ved åben-lav boligbebyggelse fastsættes til 35 i henhold til BR08. Bebyggelsesprocenten ved tæt-lav boligbebyggelse fastsættes til 40 i henhold til BR08. Bebyggelsesprocenten ved etageboligbebyggelse fastsættes til 60 i henhold til BR08. Bebyggelsesprocenten ved sommerhuse fastsættes til 15 i henhold til BR08. Bygningshøjde Randers Kommune kan tillade, at de maksimale bygningshøjder jf. rammebestemmelserne overskrides for enkelte bygningsdele, såfremt det er nødvendigt for en virksomheds eller et områdes tekniske og miljømæssige drift, og såfremt bebyggelsen/ anlægget etableres med respekt for helhedsindtrykket. Bestemmelsen omfatter f.eks. lysmaster omkring sportsbaner, skorstene i erhvervsområder, mobil- og antennemaster, siloer ved landbrug i landsbyer mv. I områder med karré bebyggelse skal Bebyggelsens højde skal tilpasses den almindelige etagehøjde i den pågældende gade. Sammenlægning af eksisterende lejligheder. Sammenlægning af lejligheder, der medfører boliger over 175 m 2 kan kun finde sted, hvis det er nødvendigt for at opnå en tidssvarende bolig. Bebyggelsens udformning i Randers bydel 1. Der skal fastsættes vejledende retningslinjer for ændringer af facader, opsætning af skilte og baldakiner, udskiftning af tage, vinduer m.v. med henblik på at fastholde eller genskabe et harmonisk bybillede, gade- og gårdmiljø. I bykernen i Randers må der kun gennemføres byggeri, der af hensyn til bevaring af områdets arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter tilpasses det eksisterende byggeris arkitektur, struktur og omfang. Højvandsbyggelinie Af hensyn til risiko for oversvømmelse, må der ikke opføres bebyggelse med gulv i stueetagen under kote 2,5. Erhverv Det skal tilstræbes, at de eksisterende fremstillingsvirksomheder i Randers bydel 1 og 2 kan opretholdes, hvis det kan ske uden væsentlige gener eller risici for bykernen som helhed. Industribebyggelse kan kun omdannes til butiks-, kontor- eller institutionsformål, hvis de samlede miljømæssige og trafikale ulemper ikke efter byrådets skøn forøges. Værtshuse og Restauranter Værtshuse og restauranter med alkoholbevilling må kun etableres i henhold til restaurationsplanen for Randers Kommune med bevillinsnævnets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. I Randers by skal værtshuse og restauranter med alkoholbevilling i som hovedregel placeres i bykernens strøggader, i enkelte kvarterer rundt om bykernen og i Paderup. Efter en konkret vurdering kan der placeres værtshuse andre steder, hvor de naturligt kan indpasses som for eksempel i bydelscentrene. Restauranter med natbevilling må ikke placeres i eller umiddelbart nærhed af til rene boligejendomme. Restaurationsplanen skal sikre et fælles grundlag for bygningsmyndighedens, miljømyndighedens, bevillingsnævnets og politiets administration af lovgivningen på området. Etablering af værtshuse og restauranter med alkoholbevilling kræver bevillingsnævnets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Retningslinierne gælder med følgende undtagelser og begrænsninger: Hoteller, kroer med overnatning samt pensionater: Ingen specielle begrænsninger. Butikscentrene, handelscentre o.l. med betydelig afstand til omkringliggende beboelse: Ingen specielle begrænsninger. Restaurationer, kantiner o.l. på kursussteder, skoler m.m. med betydelig afstand til omkring liggende beboelse: Ingen begrænsninger. Til kursussteder, skoler o.l. kan alkoholbevilling begrænses til udskænkning af øl, skatteklasse I og bordvin for medarbejdere og elever på institutionen. Drives institutionen af Randers Kommune, stilles der som udgangspunkt krav om, at alkoholbevillingen tildeles en forpagter på markedsmæssige vilkår. Sportshaller samt klubhuse i tilknytning til

23 idrætsfaciliteter. Det er udgangspunktet, at alkoholbevilling begrænses til udskænkning af øl, skatteklasse I og bordvin for medlemmer, gæster og tilskuere under afvikling af sportsarrangementer bortset fra egentlige restaurationsvirksomheder i tilknytning til idrætsfaciliteter. Restaurationer med betydelig afstand til omkringliggende beboelse: Ingen specielle betingelser. Restaurationer der ligger tæt på beboelsesejendomme: Der kan kun gives alkoholbevilling til restauranter i beboelsesejendomme, der ligger tæt på beboelsesejendomme, hvis der er truffet foranstaltninger i og omkring restauranten, så de omkringboende ikke udsættes for væsentlige gener vedrørende støj, lugt samt trafik- og parkeringsforhold. Bevaringsværdige bygninger For at fastholde og bevare bygningskulturen i byerne og på landet og dermed skabe atmosfære og kvalitet i gadebilledet og i landskabet, skal de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer løbende søges bevaret. De bevaringsværdige bygninger i tidligere Randers og Mariager Kommuner er registeret i Kultur -arvsstyrelsens SAVE register, se I tidligere Nørhald, Purhus, Langå og Sønderhald Kommune er de bevaringsværdige bygninger ikke gennemgået og registreret. Der vil derfor i den kommende planperiodeblive igangsat et arbejde med en registrering efter SAVE - metoden af alle bevaringsværdige bygninger i Randers Kommune. Alle de registrerede ejendomme i Randers Kommune med en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 efter Kulturarvsstyrelsens SAVE-register er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen. I hvert af de 5 distriktshæfter fi ndes en liste over de bevaringsværdige bygninger indenfor distriktet. I registreringen angives adressen for de berørte ejendomme. En bevaringsværdig bygning må ikke rives ned uden en forudgående offentlig bekendtgørelse af nedrivningstilladelsen i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Byrådet kan efter nedrivningsanmeldelsens offentliggørelse nedlægge forbud mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Ejeren kan forlange, at Randers Kommune overtager ejendommen, hvis et forbud mod nedrivning medfører, at ejendommen ikke kan udnyttes svarende til udnyttelsesmuligheden af ejendomme med lignende beliggenhed og benyttelse. Tag og facader på bevaringsværdige bygninger må ikke ombygges uden Kommunens godkendelse. Fredede bygninger Alle bygningsarbejder ud- og indvendigt samt opsætning af antenner, skiltning mv. på fredede bygninger eller nedrivning kræver ifølge kapitel 3 i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Landsbyer I landsbyerne kan der ske et beskedent nybyggeri, såfremt det sker under hensyntagen til og med respekt for landsbyens bygningsmiljø og strukturer. Hensynet til de landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige interesser prioriteres højt. Eksisterende bygninger, der vurderes at have væsentlig betydning for landsbyens helhed og kulturmiljø, skal søges bevaret. En udstykning til ny bebyggelse kan således kun ske efter en konkret vurdering, og kun hvor byggeriet kan tilpasses landsbymiljøet uden at ændre landsbyens karakter. Ved ny bebyggelse i landsbyer skal der tages hensyn til eksisterende landbrug og dyrehold. Det kan betyde, at en byggemulighed kun kan udnyttes, hvis husdyrbruget nedlægges, eller forbedret teknologi kan nedbringe miljøgener. Her ud over kan forskellige fredninger og beskyttelseslinier være gældende i landsbyerne, specielt omkring landsbykirkerne. Adgangen til naturen skal opretholdes ved at bevare markveje og gamle kirke-, post- og skolestier. De 22 Landsbyer: Byerne gives mulighed for en begrænset udvikling svarende til maksimalt 10 boliger i hver by over en 4-års periode. I de enkelte landsbyer er der peget på, hvor der er mulighed for byudvikling indenfor landsbyens afgrænsning. Afgrænsningen af landsbyerne og de arealer, der kan anvendes til bolig- eller erhvervsformål ses på kortbilagene under afsnittene for de enkelte byer. Nogle af landsbyerne ligger i landzone og ny bebyggelse skal således administreres efter Planlovens landzonebestemmelser. Mindre landsbyer: I de afgrænsede mindre landsbyer kan der inden for landsbyafgrænsningen tillades en begrænset bebyggelse til helt lokale behov som f.eks. huludfyldning mellem bestående bebyggelse. De mindre landsbyer ligger alle i landzone og ny bebyggelse skal således administreres efter Planlovens landzonebestemmelser. Side 25

Miljøklasser. Bilag A

Miljøklasser. Bilag A Miljøklasser Bilag A Bilag A - Anvendelseskategorier Introduktion I kommuneplanens rammebestemmelser og i lokalplaner fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående

Læs mere

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder.

4. Rækkefølgebestemmelser for boligudbygning I rækkefølgebestemmelserne fastlægges principper for udbygningen af boligog erhvervsområder. 1.2 Arealudlæg til nye boliger og erhverv 1. Der er udlagt areal til byudvikling i alle kommunens byer. Arealet svarer til det forventede behov i planperioden. Arealudlæggene fremgår af Rammer for lokalplanlægning.

Læs mere

Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande

Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i miljøklasser, hvor klasse er den mindst miljøbelastende, og klasse den mest miljøbelastende. Klasse omfatter virksomheder og

Læs mere

Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune

Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune Bilag 1 Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune Områder fra den tidligere Randers Kommune Byzone Randers, Dronningborg, Vorup og Kristrup Randers byzone er

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Vodskov Landområde 8.20. Aalborg Kommune. Forslag. Kommuneplantillæg

Vodskov Landområde 8.20. Aalborg Kommune. Forslag. Kommuneplantillæg Forslag Kommuneplantillæg Aalborg Kommune Vodskov Landområde 8.20 Døgninstitutionen Attruphøj, Vodskov April 2005 Kommuneplantillæg 8.20 er offentliggjort fra 19. april 2005 til og med 24. juni 2005 Indsigelser,

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Vejledning om miljøklasser

Vejledning om miljøklasser Vejledning om miljøklasser Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende og klasse 7 den mest miljøbelastende. Opdelingen er baseret på Håndbog om Miljø og Planlægning,

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm

Parkeringsnorm for Haderslev Kommune. Indledning. Kommunens hjemmel. Parkeringsnorm Parkeringsnorm Haderslev Kommune Teknik og Miljø Vej og Trafik Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 23 00 Fax 74 34 23 34 www.haderslev.dk 23. september 2013 Sagsident:13/17781 Sagsbehandler: Per Fogh

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Logbog: udførte ændring af rammer i gis modul Rammerne er opdelt i 4 byområder og 1 landområde: 1 Hundige Bydel

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Tillæg 8 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. november 2013-8. januar 2014 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

Erhvervskategorier: Bilag A

Erhvervskategorier: Bilag A Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i miljøklasser, hvor klasse er den mindst miljøbelastende, og klasse den mest miljøbelastende. Klasse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

Bårse lokalområde 23

Bårse lokalområde 23 Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant

Læs mere

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1 P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1 Forord P-normen indeholder retningslinier for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer.

Læs mere

En lokalplan fastlægger hvordan et område må bruges fremover. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

En lokalplan fastlægger hvordan et område må bruges fremover. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Om plansystemet Kommuneplan for Viborg Kommune Rammer for lokalplanlægning 2 Dette hæfte er en del af Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune. I kommuneplanen fastlægger Byrådet de overordnede mål og

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER

KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7. Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER KOMMUNEPLAN 2009-2021 BIND 7 Kommuneplan 2009-2021 Rammer for Høng planområde RAMMER Indholdsfortegnelse Lokale forhold og rammer introduktion Rammer -Rammer for Høng planområde -Høng by (H1) - rammer

Læs mere

Lokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole

Lokalplan nr. 133. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002. Nyborg Friskole Lokalplan nr. 133 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April 2002 Nyborg Friskole 1 Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund... 4 Lokalplanens indhold... 5 Forhold til anden planlægning...

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Tillæg 42 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 3. september 2015-30. oktober 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 42 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18 FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 18 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 28. marts godkendt

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser

1. udgave november 2002. Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser 1. udgave november 2002 Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser - 2-1. Indledning Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget en række ændrede planlovsbestemmelser. Det indebærer,

Læs mere

1 T.2.7.1 2 T.2.7.1 3 T.2.7.1.B1, 5 T.2.7.1.B2, 7 T.2.7.1.B3, 9 T.2.7.1.B5, 11 T.2.7.1.B7, 13 T.2.7.1.H1, 15 T.2.7.1.O1, 17 T.2.7.1.O2, 19 T.2.7.1.

1 T.2.7.1 2 T.2.7.1 3 T.2.7.1.B1, 5 T.2.7.1.B2, 7 T.2.7.1.B3, 9 T.2.7.1.B5, 11 T.2.7.1.B7, 13 T.2.7.1.H1, 15 T.2.7.1.O1, 17 T.2.7.1.O2, 19 T.2.7.1. Frejlev Frejlev... 1 T.2.7.1 Illustrationsplan... 2 T.2.7.1 Rammeområder... 3 T.2.7.1.B1, Frejlev... 5 T.2.7.1.B2, Frejlev... 7 T.2.7.1.B3, Frejlev... 9 T.2.7.1.B5, Vivaldisvej, Frejlev...11 T.2.7.1.B7,

Læs mere

Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2009-2020:

Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2009-2020: TILLÆG 18 Baggrund og formål Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i tilknytning til lokalplan 10-012. Tillægget omfatter hele Østerportkarréen. Tillægget giver mulighed for at der

Læs mere

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Lokalplan nr. 3.20 Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution Fremlagt fra den 02.01.2003 til den 27.02.2003. Endelig godkendt den 26.03.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN?

Læs mere

Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune

Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune Randers Kommune Bydel 7 Nyvang 2005 Komplan mune Kommuneplan Randers 2005-2017 Nyvang Kommuneplan 2005, Bydel 7 Nyvang. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf. 89

Læs mere

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 225. For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 225 For et område ved Rylevænget i Alsønderup Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej

LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej LOKALPLAN 2-19 Tagboliger på Nylandsvej KØGE KOMMUNE 1987 LOKALPLAN 2-19 TAGBOLIGER VED NYLANDSVEJ INDHOLD side Redegørelsen... 3 Forhold til anden planlægning 5 Retsvirkninger... 8 Lokalplanen... 11 Lokalplan

Læs mere

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens

Læs mere

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2000-2012 Industri Øst - Lettere erhvervsområde med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper

Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2000-2012 Industri Øst - Lettere erhvervsområde med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2000-2012 Industri Øst - Lettere erhvervsområde med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varegrupper TØNDER KOMMUNE Teknisk Forvaltning Juni 2007 Kommuneplantillæg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Tillæg nr. 42. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, områder til erhvervsformål og offentligt formål ved Enghavevej,

Tillæg nr. 42. til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, områder til erhvervsformål og offentligt formål ved Enghavevej, Tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, områder til erhvervsformål og offentligt formål ved Enghavevej, Ringkøbing Ringkøbing- 21. april 2015 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

LOKALPLAN NR. 5.03 BOLIGBEBYGGELSE PÅ HØRBY FÆRGEKRO

LOKALPLAN NR. 5.03 BOLIGBEBYGGELSE PÅ HØRBY FÆRGEKRO LOKALPLAN NR. 5.03 BOLIGBEBYGGELSE PÅ HØRBY FÆRGEKRO Teknisk Afdeling April 2002 1 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks.

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

T I L L Æ G N R. 2 2. Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr. 1192 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025

T I L L Æ G N R. 2 2. Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr. 1192 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 T I L L Æ G N R. 2 2 Wittrupvej, Vejle Ø Hører til lokalplan nr. 1192 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 Endelig vedtaget den 20.05.2015 Offentliggjort den 26.05.2015 T i l l æ g n r. 2 2 2 Forord Byrådet

Læs mere

Lokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) T E K N I K O G M I L J Ø Forslag Lokalplan 012-707 Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa

Læs mere

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan 230- Forslag Lokalplan 230- Forslag Boliger ved Søbjergvej Haraldsted Sø oktober 2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen

Lokalplan 1.49. Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Lokalplan 1.49 Butikker for særligt pladskrævende udvalgsvarer ved Industridalen Ishøj Kommune 2006 Indholdsfortegnelse: Redegørelse... 3 Baggrund for lokalplan nr. 1.49... 3 Lokalplanområdet... 3 Veje...

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 112 For Jægersborgvej 11-15 i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold.......................

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

T I L L Æ G N R. 2 3. Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

T I L L Æ G N R. 2 3. Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 T I L L Æ G N R. 2 3 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 M Å L O G R A M M E R F O R V E J L E K O M M U N E Forslag KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Forslag godkendt

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals

Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 34 Centerområde ved Jørgen Fibigersgade, Hirtshals plannr Tillæg nr 34 Dato for

Læs mere

Det er lokalplanens formål at revidere dele af de nugældende lokalplaner nr. 011 og 033 således,

Det er lokalplanens formål at revidere dele af de nugældende lokalplaner nr. 011 og 033 således, LOKALPLAN NR. 077 Ballerup Erhvervspark ved Baltorpbakken (vedtaget sep. 1993, delvist erstattet af lokalplan nr. 101 for så vidt angår delområde A). LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til Planloven (lov

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Lokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals

Lokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals Lokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals Tillæg nr. 12 til Tranekær Kommuneplan 2000 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ M.V. SKANDERBORG KOMMUNE 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

04 Vonsild. Trafikstruktur

04 Vonsild. Trafikstruktur Vonsild ligger som et selvstændigt byområde omgivet af åbent land. Kun erhvervsområder er ved Tankedalsvej og Sdr Ringvej knyttet til Kolding By. Boligbebyggelsen er samlet om lokalcentret nær kirken og

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

LOKALPLAN NR. 504 THORSGADE

LOKALPLAN NR. 504 THORSGADE LOKALPLAN NR. 504 THORSGADE 16 THORSGADE NORDREGRAVE SANDGADE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Lokalplanens område udgøres af ejendommen Thorsgade 16 på hjørnet af Thorsgade og Sandgade i Randers

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested HJØRRING KOMMUNE Teknik- & Miljøområdet Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 er udarbejdet som forslag i henhold

Læs mere

LOKALPLAN NR. 051.295

LOKALPLAN NR. 051.295 I~ISvendborg ~ Kommune ij~d~li -U541~ LOKALPLAN NR. 051.295 For et område mellem Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Pilevej og Eskærvej Teknisk Forvaltning - Plan- og Udviklingsafdelingen November 1996 Hvad

Læs mere

Tillæg nr. 10. Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 10. Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 10 Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til erhvervsformål ved Farverivej og Nykærsvej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 7. januar 2014 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Lokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget)

Lokalplan nr. 02-E-05.01 (Vedtaget) Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund og formål Kommuneplantillæg nr. 20 til kommuneplan 2013-25 er udarbejdet for at give mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde ved Asåvej/Østre Ringgade i Dronninglund.

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

~T1 ~ 0 ~ ~~å.cd 0 (J~ ~ r~

~T1 ~ 0 ~ ~~å.cd 0 (J~ ~ r~ å.cd 0 r 0 -t CD T1 (J 0 = m HVAi) ER EN LOAL2LAN I planloven er det bestemt, at et lokalpian forslag iç udarbejdes og offentliggøres, inden der udføres et større bygge eller anlægsarbejde, foretages væsentlige

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Kommuneplantillæg. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.B.10 N.R.1 N.R.1. Kort over nye rammer - kommuneplantillæg nr.

Kommuneplantillæg. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.B.10 N.R.1 N.R.1. Kort over nye rammer - kommuneplantillæg nr. Kommuneplantillæg Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2009-2021 N.O.3 N.L.1 T.L.1 N.R.1 N.B.10 N.B.2 N.R.1 N.B.1 Kommuneplanrammer Signaturer: N.B.1 Kommuneplan ramme Område der overgår til N.R.1 Kort over nye

Læs mere

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens

2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens 2013 27 Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Kladde Kommuneplan id 1486324 Tillæg nummer 2015 27 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Nej

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 T I L L Æ G N R. 2 3 TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 M Å L O G R A M M E R F O R V E J L E K O M M U N E KOMMUNEPLAN 2009-2021 MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE Godkendt: 16. december 2009 Endelig vedtaget den

Læs mere

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 115. /e, < > **/< * MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 39 FOR ET OMRÅDE TIL TRANSFORMERSTATION VED ÅSTRUP. RKE.

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 115. /e, < > **/< * MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 39 FOR ET OMRÅDE TIL TRANSFORMERSTATION VED ÅSTRUP. RKE. /e, < > **/< * Anmelder: Grenaa Kommune Teknisk Forvaltning Torvet 3, 8500 Grenaa Tlf. 86 32 15 88 Forbrændingsanlæg GRENAA KOMMUNE GRENAA RKE LOKALPLAN NR. 115 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 39 FOR ET OMRÅDE

Læs mere

Tillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde E7 for et område til transport- og logostikerhverv Tillæg nr. 50 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Redegørelse Herning Kommune ønsker at skabe

Læs mere

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009. Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009. Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009 Ryslinge Erhvervspark Rys.BE.5 FORSLAG Offentlighedsperiode Kommuneplantillægget er offentligt fremlagt i 8 uger fra den 25. januar 2011 til den 22. marts 2011. Indsigelser,

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Forslag til kommuneplan 2009

Forslag til kommuneplan 2009 Forslag til kommuneplan 2009 Ishøj ishoej.odeum.com 1/85 Ved udarbejdelse af lokalplaner skal følgende generelle rammer følges: Boligområder De generelle rammebestemmelser for enkeltområder, der afgrænses

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Tillæg nr. 27b. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025. Område til Vindmøller ved Faster-Astrup. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 27b. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025. Område til Vindmøller ved Faster-Astrup. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 27b Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025 Område til Vindmøller ved Faster-Astrup Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 17. juni 2014 FORORD

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING INDLEDNING Gl. Amtsvej er et ældre, blandet område, som med sine mange forskelligartede huse, fremstår som en karakterfyldt villavej. Indenfor området ligger to ubebyggede grunde, matr. nre. 1 dg og 1dh,

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej LOKALPLAN 11.33 for 10 nye rækkehuse ved Porsvej Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Parkeringsnorm for Sorø Kommune Parkeringsnorm for Sorø Kommune Forord P-normen indeholder retningslinjer for administration af bestemmelserne vedrørende parkeringsarealer. P-normen for Sorø Kommune er et vigtigt element til at sikre,

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 2025 for Fredericia Kommune

Endelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 2025 for Fredericia Kommune 8. februar 2016 Sags id.: 15/5503 Endelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan 2013 2025 for Fredericia Kommune Fredericia Byråd har på mødet den 1. februar

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Kommuneplantillæg 108

Kommuneplantillæg 108 Ø. Doense HADSUND Vive Hadsund Syd Oue trup Assens Kielstrup Valsgård Ajstrup Norup Stinesminde Hørby Skoleby Havndal MARIAGER y HOBRO Dalbyover Enslev Udbyhøj Råby Kærby Udbyhøj Sønder Onsild Gjerlev

Læs mere